Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen"

Transkript

1 Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet, sådan at kun meget lidt stråling rammer nogen. En mere umiddelbart relevant størrelse det er værd at kende, er strålingsintensiteten der hvor nogen opholder sig. Intensiteten siger nemlig noget om hvor meget strålingseffekt der rammer en given flade som vender mod strålingen: I = PS A S Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Ex: Beregning af intensitet og effekt Antag at en persons tværsnit mod en radioaktiv kilde rammes af en radioaktiv stråling med effekten 14 pw. Personens tværsnitsareal mod kilden er 1,2 m 2. Derud fra kan intensiteten beregnes: I = 12 P S = 2 A S W 1,2 m = 1, W/m 2 Antag at personens ansigt vender direkte mod kilden og har et tværsnitsareal på 55 cm 2. Derud fra kan effekten beregnes: I = PS A S PS = I AS = 1, W/m 2 55 cm 2 = 6, W Side 1 af 12

2 1.1 Opgaver angående strålingsintensitet 1 Beregn intensiteten En detektor-overflade på 0,500 cm 2 vender direkte mod en radioaktiv kilde og modtager en stråling med effekten 0,024 pw. a) Beregn intensiteten ved detektoren. (facit: 4, W/m 2 ) 2 Beregn strålingseffekten På et sted, X, et stykke fra en radioaktiv kilde, er intensiteten 5 nw/m 2. En håndflade med arealet 25 cm 2 placeres på stedet X og vendes direkte mod den radioaktive kilde. a) Beregn den strålingseffekt der rammer håndfladen. (facit: 1, W) Hånden drejes, så kun dens ene side vendes direkte mod den radioaktive kilde. Sidens areal er 12 cm 2. b) Beregn den strålingseffekt der rammer håndfladen. (facit: 6, W) En kugle med radius 4,5 cm placeres på stedet X. c) Beregn den strålingseffekt der rammer kuglen. (facit: 3, W) 3 En kugleformet flade En radioaktiv kilde med strålingseffekten 2,5 μw placeres i centrum af en kugleformet blykappe med den indre diameter 50 cm. a) Beregn intensiteten på blykappens inderside i enheden W/m 2., idet strålingen ikke absorberes på sin vej fra kilden til blykappens inderside. b) Beregn effekten der rammer hver mm 2 af blykappens inderside. c) Beregn intensiteten hvis blykappens diameter i stedet havde været 25 cm og beregn forholdet mellem denne beregnede intensitet og intensiteten beregnet for diameteren 50 cm. 1.2 Afstandens betydning for intensiteten af radioaktiv stråling Hvis afstanden til en radioaktiv kilde øges, falder intensiteten af strålingen fra denne kilde, fordi strålingen spreder sig (og måske også fordi den absorberes undervejs). Afstanden betegnes ofte r. Side 2 af 12

3 Hvis der mellem en punktformig radioaktiv kilde og et givent sted S, fx hvor en person står, ikke er noget som absorberer strålingen, kan intensiteten på det givne sted S beregnes vha. afstandskvadratloven: Pkilde I = 2 4 r Hvor I = intensiteten på stedet X Pkilde = effekten hvormed kilden stråler r = afstanden mellem kilden og stedet X Navnet afstandskvadratloven skyldes at intensiteten ifølge loven afhænger af kvadratet på afstanden. Det betyder at hvis fx afstanden halveres, firdobles intensiteten. Effekten hvormed kilden stråler kan beregnes ud fra følgende formel: Pkilde = A Epr. henfald Hvor Pkilde = effekten hvormed kilden stråler A = aktiviteten Epr. henfald = energien der udstråles for hvert henfald Selve afstandskvadratloven følger af følgende antagelser: (1) En kugleformig radioaktiv kilde befinder sig i centrum af en kugleflade og strålingen ikke absorberes på sin vej fra kilde til kugleflade, vil effekten hvormed strålingen rammer denne overflade være lig effekten hvormed kilden stråler (PS = Pkilde). (2) Arealet af kuglefladen er lig 4πr 2., hvor r er kuglefladens radius. (3) Kilden stråler lige meget i alle retninger, hvorfor intensiteten er lige stor overalt på kuglefladen. Kombineres disse tre antagelser med definitionen på intensitet, fås: I = P S = kilde 2 A S P 4 r Hermed er afstandskvadratloven udledt. Side 3 af 12

4 Ex: Anvendelse af afstandskvadratloven Antag at en radioaktiv kilde stråler med effekten 1,4 W. En person befinder sig 12 m fra kilden. Strålingen absorberes ikke undervejs til personen. Derud fra kan intensiteten beregnes: Pkilde I = 2 4 r 1,4 W 4 (12 m) = 2 = 0,77 mw/m Opgaver med afstandskvadratloven 1 Repeterende opgaver a) Opskriv afstandskvadratloven med symboler og angiv hvilken størrelse hvert symbol står for samt SI-enheden for hver størrelse. b) Angiv hvilken størrelse hvert symbol i formlen Pkilde = A Epr. henfald står for samt SIenheden for hver størrelse. 2 Beregn intensiteten En punktformig radioaktiv kilde stråler lige meget i alle retninger. Strålingen absorberes ikke. Kilden stråler med effekten 1,2 mw. a) Beregn intensiteten 10 m fra kilden. (facit: 0,955 µw/m 2 ) b) Beregn intensiteten 50 cm fra kilden. (facit: 95,5 µw/m 2 ) c) Beregn intensiteten 1 m fra kilden. (facit: 382 µw/m 2 ) 3 En punktformig radioaktiv kilde med Aktiviteten 12 kbq og en energi pr. henfald på 0,662 MeV. a) Omregn energien pr. henfald til enheden joule. b) Beregn den effekt kilden stråler med. Angiv resultatet i enheden Watt. c) Beregn intensiteten 25 cm fra kilden. Angiv resultatet i SI-enheden for intensitet. d) Hvor stor skulle kildens aktivitet have været hvis intensiteten 25 cm fra kilde skulle have været 1,0 pw/m 2? Side 4 af 12

5 1.3 Måling af radioaktivitet ved hjælp af et Geiger-Müller rør Man kan registrere radioaktiv stråling ved hjælp af et såkaldt Geiger-Müller rør. Dette rør er opkaldt efter dets opfinder, den tyske fysiker Hans Geiger ( ), og en anden tysk fysiker, Walther Müller ( ). I rørets ene ende er en membran, der kan gennemtrænges af radioaktiv stråling, men ikke af gasatomer og molekyler. På den måde kan radioaktiv stråling komme ind i røret gennem membranen, mens gassen i røret ikke kan komme ud. Når den radioaktive stråling kommer ind i røret, vil strålingen løsrive elektroner fra gasmolekylerne i røret eller fra selve rørets inderside, der består af metal. De løsrevne elektroner vil accelerere op i fart mod en tynd tråd i rørets midte, fordi tråden er positiv (anode), og fordi selve røret er negativt ladet (katode). Geiger-Müller rør med ledning Geiger-Müller rør og stikforbindelse til tæller Principskitse af Geiger-Müller rør Hvis spændingsforskellen mellem anode og katode er tilstrækkelig stor, får elektroner undervejs mod anoden så stor fart, at de selv kan løsrive elektroner fra gasmolekyler, de støder ind i på vejen. Det betyder, at hvis bare en strålingspartikel kan løsrive én elektron, vil mange elektroner kunne blive løsrevet og bevæge sig mod anoden. En enkelt elektronløsrivelse starter således en lavine af elektroner mod anoden. Anoden bliver derved lidt mindre positiv end ellers, og det kan registreres som et lille fald i spændingsforskellen mellem anode og katode. Geiger-Müller røret er tilsluttet en tæller, som tæller antallet af gange, der har været et af disse fald i spændingsforskellen. Ikke alle strålingspartikler, der rammer Geiger-Müller røret, sætter gang i en lavine og dermed et fald i spændingsforskellen. Derfor registrerer geigertælleren typisk kun en lille brøkdel af de strålingspartikler, der kommer fra kilden. Hvor stor en andel af strålingen som registreres afhænger blandt andet af afstanden mellem Geiger-Müller røret og den radioaktive kilde. Side 5 af 12

6 1.3.1 Hvor vidt kan man med et Geiger-Müller rør måle strålingsintensitet? Med et Geiger-Müller rør måles hvad der ofte kaldes tælletallet. Dette tal udtrykker hvor mange radioaktive partikler der blev registreret inden for en vis tidsperiode. Der er særligt to grunde til at tælletallet ikke direkte er udtryk for strålingens intensitet (A): (1) Det er ikke alle partikler som kommer ind i Geiger-Müller røret, der registreres. Det gælder især gamma-stråling (energirige fotoner). Gamma-stråling ioniserer sjældent selve gassen direkte. De fotoner som Gamma-strålingen består af, registreres kun hvis de rammer rørets inderside og løsriver en elektron derfra. Men også alfa- og beta-stråling kan ramme Geiger-Müller røret uden at blive registreret. (2) Med Geiger-Müller røret måles ikke energien af de registrerede strålingspartikler. Men tælletallet er alligevel indirekte et udtryk for strålingens intensitet. Det gælder således at tælletallet er proportionalt med intensiteten hvis begge disse betingelser er opfyldt: (1) Sandsynligheden for at strålingspartiklerne registreres, er konstant (dvs. at rørets følsomhed er konstant). (2) Strålingspartiklernes gennemsnitlige energi er konstant. Under disse betingelser gælder at I = k tælletal, hvor k er proportionalitetsfaktoren, som afhænger dels af det anvendte Geiger-Müller rør og dels af strålingspartiklernes energi. Ex: Bestemmelse af proportionalitetsfaktorens størrelse I en given afstand fra en radioaktiv kilde vides intensiteten at være 0,77 mw/m 2, mens der med et Geiger-Müller rør blev målt et tælletal på 87 pr. minut. Derud fra kan proportionalitetskonstanten beregnes: I = k tælletal I k = tælletal 0,77 mw/m 87 minut = -1 2 = 8,85 µw minut /m 2 Side 6 af 12

7 1.3.2 Opgaver med GM-rør/-tæller 1 Beregn intensiteten, idet I = k tælletal, k = 8,85 µw minut /m 2 og a) Der med et Geiger-Müller rør blev målt et tælletal på 134 pr. minut. (facit: 1,19 mw/m 2 ) b) Der med et Geiger-Müller rør blev målt et tælletal på 134 pr. 10 sekunder. (facit: 7,12 mw/m 2 ) 2 Beregn tælletallet pr. minut, idet I = k tælletal, k = 36,7 nw minut /m 2 og a) Intensiteten er 87,1 µw/m 2. b) 50 cm fra en punktformig radioaktiv kilde, der stråler lige meget i alle retninger. Strålingen absorberes ikke. Kilden stråler med effekten 1,2 mw. c) 100 cm fra ovennævnte kilde, idet strålingen stadig ikke absorberes. 3 Tælletal og afstandskvadratloven 12 cm fra en punktformig radioaktiv kilde er tælletallet 289 pr. 10 s. Det kan antages at I = k tælletal og at strålingen ikke absorberes. a) Beregn tælletallet 50 cm fra kilden. b) Beregn den afstand hvor tælletallet er 1000 pr. 10 s. 4 Brug max 5 minutter på at overveje og besvare følgende spørgsmål På s. 6 blev betingelserne for at tælletallet er proportionalt med intensiteten nævnt. Nu gælder det tælletallets sammenhæng med aktiviteten: a) Under hvilke betingelser er tælletallet proportionalt med kildens aktivitet? 5 Lidt mere om Geiger-Müller røret a) Hvorfor skal der være en vis spændingsforskel mellem anode og katode i et Geiger-Müller rør, for at det kan registrere radioaktiv stråling? Side 7 af 12

8 1.4 Absorption af radioaktiv stråling Radioaktiv stråling kan i større eller mindre grad stoppes, bremses eller absorberes af forskellige materialer. Det afhænger blandt andet af hvilken type stråling der er tale om. Alfa-stråling, som jo består af He-4 nuklider, kan i høj grad bremses og på den måde absorberes, selv i luft. En alfa-partikel vil efter blot omkring 3-5 cm have ramt og ioniseret så mange luftmolekyler at den er bremset helt ned, sådan at den derefter blot bevæger sig som de øvrige luft-atomer og molekyler. Det betyder også at man typisk ikke bliver ramt af alfa-stråling med mindre man indtager radioaktivt materiale. Alfa-partikler når dog heller ikke langt i væsker og faste stoffer typisk langt under 1 mm. Beta-stråling (elektroner og positroner) når meget længere i luft inden de absorberes, typisk flere meter. Det skyldes at elektroner og positroner er lettere end alfa-partikler og derfor i højere grad afbøjes snarere end at blive bremset ned. Selvom denne stråling kan støde ind i og ionisere luft-atomer og molekyler og kan endvidere i begrænset omfang passere gennem faste stoffer, dog ikke fx metaller. Fælles for alfa- og beta-stråling er at de enkelte strålingspartikler typisk bliver bremset ned af mange omgange. I modsætning hertil står gamma-stråling. Gamma-fotoner bliver ikke bremset ned af mange omgange og kan ikke aflevere deres energi i flere små portioner. En gamma-foton afgiver typisk al sin energi af en omgang eller i meget få og store portioner. Gamma-fotoner kan nemt gå gennem luft og de fleste faste stoffer, men bliver dog i vidt omfang absorberet af massive materialer med stor densitet, fx bly. Alfa-stråling kan stoppes helt af luft. Beta-stråling kan svækkes af papir og stoppes af en tynd aluminiumsplade. Gamma-stråling kan svækkes betydeligt af materialer med høj densitet. Side 8 af 12

9 1.4.1 Absorption af gamma-stråling på formel Absorptionen af gammastråling afhænger både af energien af de fotoner strålingen består af, af det absorberende materiales densitet mm. samt af tykkelsen af det absorberende materiale. Intensiteten efter absorption kan beregnes ud fra formlen: I = I0 e µ x Hvor I = intensiteten efter at strålingen har passeret det absorberende materiale I0 = intensiteten samme sted men uden noget absorberende materiale µ = absorptionskoefficienten x = tykkelsen af det absorberende materiale Absorptionskoefficienten (µ) har SI-enheden meter 1. Dens størrelse afhænger både af det absorberende materiale og af energien de udsendte gamma-fotoner. Derfor bliver absorptionskoefficienter typisk angivet i form af grafer for forskellige udvalgte grundstoffer. Ex: Beregning af intensitet efter opsætning af absorberende materiale En person udsættes for gammastråling med intensiteten 87,1 µw/m 2 før der mellem denne person og den radioaktive kilde opsættes en absorberende plade af tykkelsen 4,1 mm. Pladen har en absorptionskoefficient for den aktuelle gammastråling på 3,5 cm 1. Beregning af intensiteten efter at den absorberende plade er opsat kan gøres sådan: I = I0 e µ x = 87,1 µw/m 2 3,5 cm 0,41 cm e = 20,7 µw/m 2 1 Side 9 af 12

10 1.4.2 Absorptionskoefficient for γ-stråling i aluminium og bly Ofte er et materiales evne til at absorbere gamma-stråling dog angivet ved halveringstykkelsen Halveringstykkelse For gammastråling kan man tale om halveringstykkelse defineret som tykkelsen et absorberende materiale skal have for at strålingsintensiteten er halveret. Idet symbolet for halveringstykkelse er x½, kan definitionen også skrives sådan: x = x ½ <=> I(x) = ½ I0, dvs.: I(x ½) = ½ I0 hvor: x = tykkelsen x ½ = halveringstykkelsen I(x) = intensiteten efter at strålingen har passeret det absorberende materiale I0 = intensiteten samme sted men uden noget absorberende materiale Halveringstykkelse og absorptionskoefficienten er relateret sådan: x½ = ln2 hvor: x½ = halveringstykkelsen µ = absorptionskoefficienten Side 10 af 12

11 Ex: Beregning af halveringstykkelse En gamma-stråling består af fotoner med energi 0,662 MeV. Beregning af tykkelsen af den aluminiumsklods der skal til for at halvere strålingen, kan foretages ud fra aflæsning af absorptionskoefficienten på grafen til højre. Af udsnittet aflæses at absorptionskoefficienten er ca. 0,20 cm 1. Derefter kan halveringstykkelsen beregnes: ln2 ln 2 x½ = = = 3,47 cm 1 0,20 cm Opgaver inden for absorption af gammastråling 1 Repeterende opgave a) Hvad står symbolerne for i formlen I(x) = I0 e µ x? b) Hvad er SI-enheden for de størrelser der indgår i formlen nævnt under a)? c) Opskriv vha. symboler relationen mellem absorptionskoefficienten og halveringstykkelse. 2 Absorption i beton På et sted, S, et stykke fra en gamma-kilde, er intensiteten 5,0 nw/m 2, idet der ikke er noget absorberende materiale mellem S og kilden. Der er tale om en gamma-kilde der absorberes af beton med absorptionskoefficienten 0,020 mm -1. Der placeres nu mellem S og kilden en betonklods med tykkelsen 10 mm i stråleretningen. a) Beregn intensiteten på S. (facit: 4,09 nw/m 2 ) b) Beregn hvor mange procent intensiteten er nu sammenlignet med intensiteten før betonklodsen blev placeret mellem S og kilden. (facit: 81,9%) c) Beregn betonens halveringstykkelse. (facit: 3,47 cm) 3 En absorberende blyplade skal beskytte mod en gamma-kilde Den radioaktive kilde udsender gamma-fotoner med energien 1,173 MeV. a) Bestem absorptionskoefficienten (fx ved aflæsning af graf på s. 10). b) Beregn blypladens halveringstykkelse. Gammakilden er placeret i den ene ende af et rum. I den anden ende er intensiteten 157 µw/m 2,, før en blyplade sættes op på tværs. c) Beregn intensiteten hvis blypladen havde tykkelsen 1,0 cm. d) Beregn tykkelsen af blypladen hvis intensiteten skal reduceres med 99,0% i forhold til hvad den er når der ikke er noget absorberende materiale. Rummet er 12,5 m langt. e) Beregn gammakildens aktivitet. (Tip: Beregn kildens strålingseffekt vha. afstandskvadratloven.) Side 11 af 12

12 4 Udled relationen mellem halveringstykkelse og absorptionskoefficienten Man kan med fordel lade sig inspirere af udledningen af en anden relation (mellem halveringstid og henfaldskonstanten), se fx Grib fysikken (1. udgave: s. 194). 5 Den absorberede strålingsenergi Ved absorption i fx bly kan man jo tale om en intensitet hvis der ikke absorberes (I0) og intensiteten efter absorption (I(x) eller blot I). Man kan nu tale om reduktionen i intensitet pga. absorption som I0 I(x) = Iabsorberet, Der gælder om den energimængde som afsættes i det absorberende materiale (Eabsorberet): Eabsorberet = Iabsorberet t, hvor t = tidsrummet absorptionen foregår indenfor I opgave 2 var angivet en intensitet ved ingen absorption (I0) og en intensitet efter absorption i betonvæg skulle beregnes. a) Beregn reduktionen i intensitetefter absorption (Iabsorberet) i betonvæggen. b) Beregn energien der afsættes i betonvæggen i løbet af et minut. c) Beregn energien der afsættes i betonvæggen i løbet af et år. 6 Et mål for farligheden af radioaktiv stråling Kendskab til strålingsintensiteten siger lidt om hvor farligt det er for en levende organisme at blive udsat for en given stråling. Dog er det generelt kun den del af strålingen der absorberes af organismen, som medfører skader. Derfor siger den absorberede strålingsenergi (Eabsorberet, se opg. 5 ovenfor) i en organisme noget om omfanget af skaderne på denne organisme. Antag at en person i 8,5 timer rammes af radioaktiv stråling med intensiteten 5 nw/m 2 og absorberer 10% af strålingsenergien a) Beregn energien der absorberes i personen. Ofte siger den absorberede strålingsenergi i forhold til organismens masse dog mere om skaderne. Denne størrelse kaldes absorberet dosis og er defineret sådan: D = Eabsorberet/morganisme SI-enheden for absorberet dosis er Gray, som forkortes Gy. Der gælder at 1 Gy = 1 J/kg. Personen nævnt ovenfor har massen 65 kg. b) Beregn den absorberede dosis i personen i løbet af de 8,5 timer. Angiv resultatet i SI-enheden for absorberet dosis. Side 12 af 12

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Eksempler på differentialligningsmodeller

Eksempler på differentialligningsmodeller 1 Indledning Matematisk modellering er et redskab, som finder anvendelse i et utal af både videnskabelige og samfundsmæssige sammenhænge. En matematisk model søger at knytte en sammenhæng mellem et ikke-matematisk

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Mundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor

Mundlige eksamensspørgsma l. Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor 1 Mundlige eksamensspørgsma l Hold 3g Fy V2 2013 - godkendt af censor 2 Teoretiske spørgsmål... 3 1) Elektricitet... 3 2) Elektricitet... 4 3) El-lære og spændingskilder... 5 4) Elektromagnetisk stråling

Læs mere

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet 2002 2 Helsefysik INDHOLD: side 1. Indledning... 3 2. Strålingskilder... 5 2.1 Stråling fra radioaktive

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14

Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14 Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14 Måleprincip 1 4 Niveau switch (1) Kontinuert niveau (2) Densitet og koncentration (3) Interface (4) 2 3 INSA 2 / 14 Fordele

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant

Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Målestoksforhold. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 25 Ekstra: 10 Mdt mat: 1 Point:

Målestoksforhold. Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium. Opgaver: 25 Ekstra: 10 Mdt mat: 1 Point: Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Målestoksforhold Følgende gennemgås: Målestoksforhold Regnetrekanten Fra virkelighed til tegning Skitse & målestokstegning Fra tegning til virkelighed At finde

Læs mere

Facitliste til MAT X Grundbog

Facitliste til MAT X Grundbog Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation

Læs mere

Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer

Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer Z.9.1 Radioaktive kilder Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt

Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Lysets fysik Optiske fibre P0 projekt Forsidebillede: En oplyst plexiglasleder hvorpå gruppens navn er skrevet [1] Titel: Optiske fibre Tema: Lysets fysik Projektperiode: 01/09 18/09 2015 Projektgruppe:

Læs mere

INERTIMOMENT for stive legemer

INERTIMOMENT for stive legemer Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx111-FYS/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10 Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side af 0 Bernoullis differentialligning Den logistise differentialligning er et esempel på en ie-lineær differentialligning Den logistise differentialligning

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 Demo-udgave 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering og udskrift af denne bog er

Læs mere

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1

0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1 0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne.

ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016. Forventet prøveniveau: Udgangspunktet er, at alle elever går til FP9, hvilket er et realistisk mål for alle eleverne. LINIE 10 ÅRSPLAN SKOLEÅRET 2015/2016 FAG: KLASSE: LÆRER: Fysik/kemi Valghold KV + NT KLASSEFORUDSÆTNINGER: Holdet består af 18 elever fordelingen af eleverne er: 12 piger, 7 tosprogede og 5 etnisk danske.

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten? Observationsark Forlystelser: Ballongyngen og Rutschebanen Ballongynge opgave Til denne opgave kan i låne en vægt af den kontrollør der står ved Ballongyngen. En af jer skal sidde på vægten mens Ballongyngen

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir

Læs mere

Av min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik Kapitel 1. Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann

Læs mere