EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2009"

Transkript

1 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 009 er der stillet et opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets netsted. Sættet er mærket STX091-FYA, og findes på adressen _opgave_fysika_stx.ashx, og er det andet opgavesæt efter reformen og emnet for denne evaluering. Opgavekommissionen bag opgavesættet til årets skriftlige prøve i fysik (stx) bestod af Kurt Jakobsen (formand), Kim Bertelsen, Jette Rygaard Poulsen og Nils Kruse. Fagkonsulent Martin Schmidt har været tilknyttet opgavekommissionen. Årets opgavesæt indeholdt 15 spørgsmål. Sammenlignet med opgavesæt før gymnasiereformen repræsenterer dette en lille øgning i antallet af spørgsmål, men tiden til besvarelsen af den skriftlige prøve er samtidigt udvidet fra fire til fem timer. Det skal i den forbindelse understreges, at den tidsmæssige udvidelse ikke skyldes, at man nu som elev skal nå 1- spørgsmål mere, men først og fremmest er begrundet i et øget krav til forklarende tekst og uddybende bemærkninger/argumentation i besvarelserne. Som sidste år indeholdt årets sæt en opgave indenfor emnet Fysik i det 1. århundrede, opgave 4 Planteplankton om laserstråling. Næste år vil emnet være ændret til De dynamiske stjerner.. Censorernes bedømmelse af kvaliteten af årets opgaver På censormødet diskuterer fysikcensorerne årets sæt som helhed inden karakterfastsættelsen for de enkelte besvarelser. Hensigten er dels at etablere det bedst mulige grundlag for en ensartet bedømmelse af besvarelserne, dels at rådgive opgavekommissionen med hensyn til det fremtidige arbejde. Drøftelsen sker på basis af en større stikprøve og en samling skriftlige kommentarer til såvel de enkelte spørgsmål som til sættet som helhed. De skriftlige censorer har endvidere vurderet de enkelte spørgsmål på en skala med fem gradueringer: Uegnet spørgsmål (-), Ringe spørgsmål (-1), Middelgodt (0), Velegnet (+1) og Meget velegnet (+). I alt 13 spørgsmål blev på denne skala bedømt til 1,0 eller derover, spørgsmål til mellem 0 og 1. Gennemsnittet er 1,3. Som tallene viser, var censorerne generelt tilfredse med de stillede opgaver. De spørgsmål, som censorerne vurderede som særligt gode spørgsmål var Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 1/1

2 3b, 4a, 4b, 5a og 5b. 3. Censorernes bemærkninger til besvarelserne Under rettearbejdet indberetter censorerne deres umiddelbare bedømmelse af et vist antal besvarelser. Hvert af de 15 spørgsmål tildeles her et pointtal mellem 0 og 10. I år udgør disse indberetninger en stikprøve på næsten 100 % af samtlige besvarelser. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen central styret rettenorm, som fastlægger pointfradraget for bestemte fejltyper. Pointtallene fra stikprøven kan benyttes til at vurdere sværhedsgraden af de enkelte spørgsmål. Spørgsmål med pointtal 8-10 må således opfattes som umiddelbart lette, pointtal 6-8 svarer til mere sammensatte spørgsmål, mens spørgsmål med pointtal under 6 kræver, at eksaminanden kan bruge eller opstille mere komplicerede modeller for den foreliggende situation. Pointtallene for denne prognose er i det følgende angivet som elevscore. 1. Operahuset Spørgsmål 1a (Elevscore: 7,9 point) handlede om opvarmning af Operahuset. Ud fra den gennemsnitlige effekt i vinterperioden skal varmeforbruget pr. døgn beregnes. Det burde være en simpel opgave, men henvisningen til en vinterperiode har fået overraskende mange elever til at tro, at dette tidsrum på en eller anden måde skulle indgå i besvarelsen. At en vinterperiode ikke er veldefineret, får ikke de pågældende elever til at ane uråd. Disse elever anslår blot et tidsrum på typisk 3-6 måneder. Her er der måske tale om afsmitning fra den nye opgavetype, hvor eleven selv skal anslå værdier for fysiske størrelser, men hvor det imidlertid altid fremgår af opgaveformuleringen. Nogle udregner så korrekt energiforbruget i vinterperioden og angiver det som facit. Andre dividerer igen med antal dage i vinterperioden og får korrekt facit, uden at bemærke at vinterperiodens længde udgår af regnestykket. Desværre er der ikke så få som dividerer den opgivne effekt med antal dage i perioden og får en facit med enheden W pr. døgn. Den gode besvarelse vil typisk indeholde en formel for sammenhængen mellem energi og effekt, tal indsat med enheder og et facit med enhed og passende antal betydende cifre. Ikke sjældent argumenteres alene ud fra enheder som J = W s, hvilket ikke er tilfredsstillende. Spørgsmål 1b (Elevscore: 8,1) handlede om afkøling af Operahusets forhal ved hjælp af havvand. Her kommer formlen Q = c m T i spil, og for langt de fleste sker det på korrekt måde. Her er ikke så mange problemer med sammenhængen mellem E og P. som i 1a. Mange indsætter effekten på Q s plads, hvilket er i orden, når m tilsvarende tolkes som massen pr. tid. Rigtig mange elever benytter Databogens værdi for havvands specifikke varmekapacitet. Det anses også for tilfredsstillende at bruge værdien for rent vand, hvis det bemærkes som et forbehold. I øvrigt gælder Databogens specifikke varmekapacitet for havvand ved en højere saltkoncentration end den ved Operahuset. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 /1

3 . Kørsel på glatbane Spørgsmål a (Elevscore: 8,5) handlede om opbremsning med konstant acceleration. Den gode besvarelse indeholder formlen v = a t + v0, hvori der indsættes den negative værdi for a og hastigheden v 0 omregnes til m/s. For at finde bremsetiden sættes v = 0 m/s og ligningen løses ofte med et avanceret regneværktøj. v En løsning med t = og ukommenteret indsættelse af v = 13,89 m/s og a =,9 m/s er ikke a tilfredsstillende. Nogle elever får ikke læst opgaven ordentligt og bestemmer i stedet bremselængden. Alt for ofte er der fejl i omregning fra km/h til m/s. Spørgsmål b (Elevscore 5,) drejer sig om bilkørsel ned ad et skråplan. Her er det nødvendigt at bestemme accelerationen. Det anses for tilfredsstillende at benytte formlen a = g(sin v µ cos v) uden udledelse, forudsat at formlens forudsætninger kommenteres. Normalt regnes i danske fysikopgaver med tyngdeaccelerationen 9,8 m/s, og man kan derfor ikke ukritisk overtage en anden værdi for g, som et IT-værktøj måtte have indbygget. Det virker naturligvis ekstra positivt, hvis der tegnes en skitse af situationen med korrekt angivelse af kræfterne, og hvis kraftanalysen gennemføres med opstilling af formlerne. Mange elever forsøger at udføre kraftanalysen, men I processen optræder en del fejl. F.eks. bestemmes gnidningskraften korrekt, hvorefter accelerationen fejlagtigt bestemmes ud fra F gnid = m a. Der kan også forekomme forskellige fortegnsfejl ved sammensætning af kræfterne og udregning af a, mens nogle regner med kræfterne som om de alle lå på samme rette linje. Yderst få noterer, at massen udgår af regnestykkerne, og kun ganske få gør bemærkninger om luftmodstanden. På grund af sådanne fejl bliver a undertiden større end g, hvilket normalt ikke vækker undren. I det videre regnearbejde benyttes som regel formlen v v0 = a s. Enkelte benytter i stedet formler, der involverer tiden. Det er mere besværligt, men besværet formindskes dog stærkt ved den udstrakte brug af SOLVE-værktøj. En del elever bruger slet ikke ligningerne fra kinematikken, men i stedet arbejdssætningen eller en anden energibetragtning, hvilket sagtens kan føre til et korrekt resultat. Desværre ses ofte forkerte anvendelser som f.eks. E kin = A gnid. 3. Fusionsenergi Spørgsmål 3a (Elevscore: 8,9 point) handlede om beregning af volumen for en pille af deuterium og tritium med kendt volumen og densitet. Denne opgave er tænkt som én af de nemme og går da også godt for mange elever. Som forventet er en typisk fejl omregning mellem enheder. Derimod er der overraskende mange, tilsyneladende middelgode elever, der anvender formlen V = m ρ. Spørgsmål 3b (Elevscore 5,6) består af et dobbeltspørgsmål, idet der først skal beregnes en Q- værdi for en kernereaktion ud fra partiklernes masse, hvorefter den samlede energigevinst skal sammenlignes med den tilførte energi. En fuld besvarelse af spørgsmålet kræver således en del tidskrævende beregninger. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 3/1

4 Første del må regnes for at være en standardproblemstilling i skriftlig fysik. Alligevel har alt for mange elever vanskeligheder med beregning af Q-værdien. En del finder ikke de rigtige masser i Databogen for 1 H og H, der ofte forveksles med He og He. Andre bruger den samlede masse af de indgående kernepartikler som hele kernens masse. Det skal bemærkes at der i denne opgavetype forventes en passende nøjagtighed, hvilket vil sige, at det ikke er tilfredsstillende at benytte masser med kun 4 betydende cifre. Endelig er omregning fra masse til energi i formlen Q = m c tydeligvis ikke rutine for alle elever. Det tæller klart positivt, at der gøres rede for elektronernes masser i beregningen af m ud fra atommasserne. Nogle fysikhold har tilsyneladende lært at bestemme Q-værdien ud fra kernernes bindingsenergier. Det giver nogle elever problemer med at finde atommasserne i Databogen. I en opgave af denne type kan det være en fordel for censor at kende den udgave af Databogen, der er benyttet ved besvarelsen af opgaven. I anden del af spørgsmålet overser en del elever, at det ud fra opgavens oplysninger er muligt at beregne antallet af fusionerende par af 1 H og 3 1 H i pillen og dermed bestemme den frigjorte energi. Den gode besvarelse indeholder en korrekt beregning af den frigjorte energi ud fra pillens masse samt masserne af deuterium og tritium med henvisning til den lige fordeling. Dette afsluttes med en redegørende tekst, der sammenligner den beregnede energi med den tilførte energi. Beregningen af antal fusionerende kerner i pillen voldte dog problemer for mange af de elever, der forsøgte sig, og ikke så få valgte slet ikke at besvare dette delspørgsmål. 4. Planteplankton Spørgsmål 4a (Elevscore 8,9) er en simpel beregning af bølgelængde ud fra fotonenergien og klares da også tilfredsstillende af næsten alle. Spørgsmål 4b (Elevscore 7,0) er i princippet en simpel anvendelse af formlen s = v t, men næsten som forventet laves der en del småfejl. Mange elever gør sig ikke den fysiske situation klart og glemmer at lægge skibets dybgang til længden, overser at lyspulsen bevæger sig både frem til planktonen og retur eller undlader at bruge brydningsindekset til at beregne lysets fart i havvand. I opgaven optræder nogle 10-tals potenser, der for enkelte elever fører til fejlberegninger med et åbenlyst forkert facit, der desværre i de fleste tilfælde forbliver ukommenteret. Spørgsmål 4c (Elevscore 3,9) handler om dæmpning af lys i planteplankton med anvendelse P af formlen: ind db = tab 10 log. Mange elever får slet ikke ideen til at anvende denne formel Pud og forsøger ikke at besvare opgaven. Den typiske fejl i forbindelse med anvendelse af formlen er, at man regner på det antal fotoner, der slipper igennem, frem for de som er absorberet. Enkelte kender den tilsvarende formel for lyd og har held til at komme frem til et brugbart resultat. Mange elever havde tydeligvis kun lidt eller ingen erfaring med formlen for dæmpning og spørgsmål 4c viste sig da også at være ét af opgavesættets vanskeligste. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 4/1

5 5. Månehop Spørgsmål 5a (Elevscore 7,) giver et datasæt med den lodrette fart som funktion af tiden for en astronauts hop på Månen. Ud fra datasættet skal man bestemme en værdi for tyngdeaccelerationen på Månen. I den gode besvarelse tegner eleven en graf med datapunkter og ret linje og bestemmer tyngdeaccelerationen ud fra grafen, gerne ved lineær regression på CAS-regner, Excel eller andet IT-værktøj. Til dette hører også en argumentation for anvendelsen af den lineære model, f.eks. ud fra v = gmåne t + v0 og at resultatet af regressionen skrives op inkl. korrekte enheder. Det tæller klart positivt, at grafen kommenteres og er forsynet med korrekte betegnelser, enheder mv. Mange elever sammenligner meget relevant det fundne resultat for g Måne med Databogens værdi eller bemærker, at de også har fundet den lodrette starthastighed. Det er ikke en fyldestgørende besvarelse, når g Måne alene beregnes ud fra to datasæt eller en anden delmængde af tabellen. En del elever anvender regression, som ikke er lineær, hvilket er klart utilfredsstillende. Spørgsmål 5 b (Elevscore 6,3) stiller krav om fortsat modellering og matematisk analyse ud fra datasættet. Først skal man bestemme tidspunktet, hvor astronauten befinder sig øverst i hoppet og derefter bestemme hoppets højde. De fleste elever bestemmer tidspunktet ud fra den lineære sammenhæng ved at sætte v y = 0. Enkelte forsøger at finde en omtrentlig værdi ved aflæsning i tabellen, en metode der oplagt ikke er tilstrækkeligt nøjagtig. Mange elever fortsætter brugen af deres IT-værktøj og bestemmer hoppets højde ved numerisk integration fra 0 s til t top. Andre gode besvarelser indeholder et matematisk udtryk for hoppets højde som funktion af tiden, udledt ud fra beregningerne i spørgsmål a). Enkelte bruger den fundne værdi for v o i a) og argumenterer fuldt korrekt ud fra bevarelsen af mekanisk energi. I den gode besvarelse er der et argument for v y = 0 øverst i hoppet, en kommentar til modellen ud fra bevægelse med konstant acceleration og en bemærkning om fraværet af luftmodstand. Blandt de typiske fejl hører fortegnsfejl i accelerationen, eller at man anvender 0,6 s fra det første datasæt som integrationsstart. 6. Den Internationale Rumstation ISS Spørgsmål 6a (Elevscore 8.7) indeholder en graf, der viser rumstationens højde over Jorden. Grafen skal anvendes til at bestemme den fart hvormed ISS taber højde. Opgaven er i sig selv ikke vanskelig og klares da også fint af de fleste elever. Den gode besvarelse indeholder omhyggelige aflæsninger fra grafen af to punkter, som ligger langt fra hinanden, og en beregning af v med korrekt håndtering af enheder. Det er en lille ekstra komplikation i denne opgave, at der skal aflæses på en graf. Det giver problemer for enkelte elever, der lader sig forvirre af den del af grafen, hvor ISS løftes fra 338 km til 345 km. Spørgsmål 6b (Elevscore 4.1) drejer sig om rumstationens bevægelse i en jævn cirkelbevægelse i højden 338 km. De elever, der slipper lettest igennem beregning af Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 5/1

6 4π r omløbstiden, kender formlen a = for en jævn cirkelbevægelse og forbinder denne med T 4π r M J gravitationsloven: = G. Til den gode besvarelse hører en figur og en T r argumentation for den samlede kraft på rumstationen med en bemærkning om luftmodstanden. Den korrekte værdi for omløbstiden finder mange nu let med en SOLVEfunktion og den rigtige værdi for afstanden r. Pointscoren for denne opgave er ret lav, blandt andet fordi en del elever lader sig forvirre af hastigheden i spørgsmål a) og bruger denne i b). Andre overser Jordens radius som en del af afstanden r, en fejl der måske kunne undgås ved at tegne en simpel figur med rumstationen i omløb om Jorden. Alt for mange bruger ureflekteret 9,8 m/s som rumstationens acceleration. Nogle elever får det rigtige facit ud fra en færdig formel, som de indsætter korrekt i, men helt uden forklaring, hvilket ikke er tilfredsstillende. Spørgsmål 6c (Elevscore,7) er, som det fremgår af elevscoren og som forventet, sættets sværeste spørgsmål. De få elever, der her får en fuld pointscore, har korrekt beregnet den tilførte mekaniske energi til ISS og givet god forklaring, måske med en figur. I de fleste korrekte besvarelser finder eleverne ud fra rumstationens højde over Jorden farten i hver af de to cirkelbevægelser og bestemmer på denne måde de tilhørende kinetiske energier. Ved at inddrage de potentielle energier udregnes ændringen i mekanisk energi. Nogle enkelte elever kender en version af virialsætningen, og finder ændringen i mekanisk energi som det halve af ændringen i potentiel energi, der relativt let beregnes. Mange elever kommer et pænt stykke vej i beregningen af E mek, men overser at E kin ændres, når ISS skifter bane. Også i dette spørgsmål overser en del elever Jordens radius som en del af afstanden i formlen for E pot, eller anvender a = 9,8 m/s. Mindre tilfredsstillende besvarelser ender blot med en beregning af E pot eller E mek for ISS bevægelse i den ene bane, tilsyneladende uden at eleven overvejer beregning af en energitilvækst. Samlet set er der alt for mange elever, der går til opgaven med ISS helt uden at inddrage det generelle udtryk for gravitationsloven, og som holder sig til den nære mekanik med FT = m g. Satellitter og generelt bevægelse i et gravitationsfelt må ellers forventes at være et centralt emne i fysik på A-niveau. 7. Skøjteløber Spørgsmål 7a (Elevscore 6,0) er en åben opgave, hvor eleverne selv skal tildele passende værdier til relevante fysiske størrelser. Besvarelsen skal ledsages af en redegørelse for de relevante antagelser, hvilket tilsyneladende helt overses af mange, eller håndteres noget stedmoderligt. Første del af spørgsmålet behandles udmærket i rigtig mange besvarelser. Der gives fornuftige bud på værdier for skøjteløberens masse og dimensioner af en skøjte, og trykket beregnes korrekt. Det høje tryk kommenteres af en del elever, men langt fra alle finder dette relevant. De mindre gode besvarelser indeholder helt irrelevante beregninger, der inddrager for eksempel smeltevarmen af is eller gnidningskraften mellem skøjte og is. Også i dette spørgsmål ses alt for mange besvarelser, hvor simple omregninger mellem enheder volder problemer. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 6/1

7 Desværre er nogle elever blevet forvirret af fotoet, der viser en skøjteløber i færd med at foretage et sving. Det har helt unødvendigt ført til alt for komplicerede beregninger på cirkelbevægelse med konstant fart og overvejelser om de kræfter der påvirker skøjteløberen. Det tyder på at denne nye opgaveform, den åbne opgave, ikke helt har fundet sin form. Et uskyldigt foto sætter mange uforudsete tanker i gang hos nogle eksaminander, mens andre leverer en meget kortfattet besvarelse, der slet ikke honorerer kravene i denne opgavetype. 4. Generelle bemærkninger til besvarelserne Elevernes forklaring autentiske eksempler på elevbesvarelser Alt for mange elever bruger unødigt tid på helt eller delvist at skrive opgavens formulering ind i besvarelsen. Dette kan ikke anbefales. Specielt af hensyn til de svagere elever må man opfordre til, at eleverne i stedet uddrager den relevante information af opgaven, f.eks. i form af relevante fysiske størrelser og deres værdi, hvis den er kendt. Samtidig må man, hvor dette giver mening, kraftigt opfordre til at der laves en figur af den beskrevne situation som et element til den gode forklaring eller et skridt på vejen til løsningen af opgaven. Endelig kan man i indledningen diskutere forudsætninger og begrænsninger i den model, der tænkes anvendt. Stort set enhver beregning skal ske, ved at den relevante formel skrives op, og værdier for de fysiske størrelser indsættes, hvorefter der foretages en beregning. Resultatet skal altid angives med et passende antal cifre og en enhed. Til beregningen hører oftest forklaring i form af tekst og figurer med det formål at tydeliggøre eksaminandens tankegang. Den anvendte model skal typisk begrundes, og eventuelle forbehold nævnes, hvor det er relevant. Et godt eksempel herpå er Kørsel på glatbane, hvor der ses bort fra luftmodstanden eller Operahuset, hvor der ses bort fra varmeudveksling med omgivelserne. I opgaven Månehop skal der gøres rede for valget af model v ( t) = gmåne t + s0, der begrunder, at der laves en lineær regression og leder til en fortolkning af konstanterne i modellen. For at illustrere de typiske fejl og mangler, man finder i elevernes besvarelser, er i det følgende vist nogle udvalgte eksempler på besvarelser med kommentarer fra censorerne. Eksempel 1 Operahuset, spørgsmål a) 3,4 MW = 3, W = 3, J/s a) E = 3, J/s 60 s 60 min 4 t =, J Besvarelsen viser, at eleven har forstået opgaven og når frem til det rigtige resultat, men der er ingen ledsagende forklaring. Desuden er der to fejl i omregning mellem enheder (min/h og h/døgn), og der er ikke foretaget afrunding til to betydende cifre til sidst. Der er derfor tale om en besvarelse, der ikke er helt tilfredsstillende. Specielt i opgave 1 Operahuset er der mange elever, der tænker i enheder i stedet for i fysiske størrelser (symboler). En mulig forklaring kan være, at eleverne kun har arbejdet med stoffet i 1g. Den næste besvarelse af samme opgave er væsentligt bedre Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 7/1

8 Eksempel Operahuset, spørgsmål a) Vi ved, at der i vinterperioden er en gennemsnitlig effekt på 3,4 MW. Derfor: E J P = E = P t E = = t s , s,9 10 J Her er der anvendt korrekte symboler, og beregningen er foretaget korrekt. Man kan savne en forklaring til symbolerne og en tildeling af værdier. Eksempel 3 Månehop, spørgsmål a) og b) a) ud fra tabellens data er tyngdeaccelerationen bestemt ud fra lommeregneren til 1,68 m/s b) s(t) = ½ 1,68 t = 0,84 t + 1,11 t indtegnes på lommeregner. Dvs. at astronauten er højest ved tidspunktet 0,66 s og at han hopper 0,37 m. Eksemplet viser en elev, der er kommet et pænt stykke i løsningen af opgaven, men især i a) er der alvorlige mangler. I spørgsmål a) er der angivet et meget upræcist, men negativt, svar uden anden forklaring, end at der er anvendt en lommeregner. Dette giver kun meget få point hos censorerne. I spørgsmål b) er der foretaget en korrekt toppunktsbestemmelse for det ene af de to udtryk for s(t), og resultatet fortolkes korrekt som tid og højde for det øverste punkt i hoppet. Det er en væsentlig mangel, at formlen s(t) = ½ 1,68 t ikke ledsages af en udledning og en forklaring i relation til den fysiske situation. Endvidere mangler der enheder i regressionsligningen. Eksempel 4 Månehop, spørgsmål a) og b) a) Vha. grafregnerens stat-funktion har jeg fået en ligning til t/vgrafen: v(t) = 1,61 x + 1,107 for at finde tyngdeaccelerationen tager jeg v (t) v (t) = 1,61 Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 8/1

9 (den er her negativ, da astronautens hastighed var aftagende). Dvs. månens tyngdeacceleration = 1,61 m/s. b) SOLVE( 1,61 x + 1,107 = 0, x) = 0,68 Han hopper ½ 1,61 0,68 + 1,107 0,68 = 0,3805 meter Den noget kortfattede besvarelse viser, at eleven tydeligvis har forstået problemstillingen og fundet de ønskede resultater med fornuftige metoder. En god besvarelse med enkelte mangler. Man savner i a) en vurdering af den foretagne regression i sammenhæng med det forventede for et lodret kast og en tilhørende forklaring på, at hældningskoefficienten kan fortolkes som tyngdeaccelerationen på Månen. Det forventes, at der angives en regressionsligning med korrekte symboler og enheder: v ( t) = 1,610 m/s t + 1,107 m/s og v ( t) = 1,610 m/s I b) har eleven korrekt forudsat at v = 0 m/s, når astronauten er øverst i hoppet, men forudsætningen fremgår kun implicit, helt uden en forklaring. Det er heller ikke tilfredsstillende, at der undervejs anvendes maskinsprog (SOLVE) uden en supplerende formulering i normalt sprog. Også i anden halvdel af b) savnes forklaring til den anvendte formel. Endelig er der problemer med afrunding af resultaterne og manglende enheder. Brugen af CAS-værktøjer Samlet set er der mange udmærkede besvarelser med god forklaring i forbindelse med brug af CAS-værktøjer både lommeregnere og generelle PC-baserede værktøjer som TI-Interactive eller MathCad. Og antallet af elever, som anvender CAS-værktøjer, har været støt stigende i de senere år. De fleste elever kan håndtere de mest nødvendige redskaber som SOLVE-funktionen, numerisk differentiation og integration. De IT-værktøjer, som inkluderer enhederne i beregningerne, er også en god hjælp til de elever, som behersker teknikken. Der er desværre stor variation i kvaliteten af besvarelser med CAS-værktøjer ofte markant fra det ene hold til det andet. Når man anvender et IT-værktøj på et hold, må det være et væsentligt led i arbejdet med de skriftlige opgaver, at eleverne undervises i den korrekte brug af IT-værktøjet i besvarelsen af fysikopgaver. Eleverne skal i det daglige trænes i, at det indbyggede maskinsprog ikke kan stå alene, men skal suppleres med indledning, forklaring med formler og konklusion alt sammen formuleret i normal faglig terminologi. Især med de PC-baserede CAS-værktøjer er eleverne fristede til at overlade for meget til maskineriet. Når man anvender en SOLVE-funktion, må man i den tilhørende forklaring gøre rede for de enheder, der indgår i beregningen og i resultatet, ligesom resultatet af en regression som i opgaven Månehop altid skal angives med korrekte enheder. Det er god skik, at afslutte anvendelsen af et CAS-værktøj med en konklusion som i Månehop: Tyngdeaccelerationen på Månen er hermed bestemt til at være 1,61 m/s. Alt for ofte forledes de lidt svagere elever til at stole for meget på de resultater, der kommer ud af CAS-værktøjet. Det kan give facit med forkert eller helt manglende enhed, hvilket anses for en alvorlig mangel. Andre gange ser man forkerte beregninger helt uden dokumentation, hvor det er umuligt at følge tankegangen i besvarelsen, der derfor vurderes som meget utilfredsstillende. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 9/1

10 Især når en besvarelse fremstilles i et PC-værktøj, undlader eksaminanden ofte at tegne de nødvendige ledsagende tegninger. Her kan det være nødvendigt og praktisk at ty til en lavteknologisk håndtegnet figur til støtte for forklaringen til løsningen af opgaven. 5. Foreløbig statistik På censormødet foretages en opgørelse af resultaterne, som er sammenfattet i nedenstående statistik på basis af holdene i det almene gymnasium, i alt 1834 eksaminander. Statistikken er foreløbig, idet den officielle statistik, fremstillet af Uni-C, først kommer senere på året. Karakter I alt Antal Pct. 0,5 1, 10,3 19,6 6,6 0,6 10,3 100 Karaktergennemsnittet for disse eksaminander blev 6,1. Diagrammet viser en oversigt over karakterfordelingen Frekvenser 30 Fysik i STX STX- elever (1834) Som de tidligere år var karaktergennemsnittet højere for drengene end for pigerne. Karaktererne opdelt på køn er kun kendt fra karakterprognosen, hvor drengene i gennemsnit fik 6,3, mens pigerne i gennemsnit fik 5,4. I modsætning til sidste år var der i 009 kun få elever med fysik på A-niveau, som ikke kom til skriftlig prøve. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /1

11 I år foreligger også en karakteropgørelse opdelt på valghold fra B- til A-niveau (1048 eksaminander) og på treårige studieretningshold med fysik-a (639 eksaminander). Fordelingen ses i diagrammet: Frekvenser 35 Fysik i STX årigt forløb (693) Valghold fra B til A (1048) Det fremgår at elever på valghold klarede sig bedre til prøven end elever på 3-årige hold, idet væsentligt flere opnåede karaktererne 10 eller Afsluttende bemærkninger Der har nu to gange været afholdt ordinær skriftlig prøve i fysik efter reformen. Dermed findes nu i alt fire opgavesæt på ministeriets hjemmeside sammen med de to vejledende opgavesæt. Opgaverne stilles på baggrund af kernestoffet for fysik-a, der sammen med opgavesættene giver indtryk af indhold og omfang af prøven. Med reformen er prøvetiden øget med en time til 5 timer, og det skal pointeres, at et opgavesæt ikke er blevet forlænget tilsvarende. Dermed er der forbedret mulighed for, at der er tid for eksaminanderne til at give god og fyldestgørende forklaring til deres besvarelse. I formuleringen af opgaverne er der enkelte steder eksplicit stillet krav om at gøre rede for de gjorte antagelser eller tegning af en figur. Det fritager ikke eksaminanderne fra det generelle krav om, at besvarelsen af en opgave skal ledsages af forklaring og argumenter, der tydeliggør tankegangen i løsningen af opgaven. Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni /1

12 Med skiftet til en ny gymnasieordning kan kontinuiteten sikres ved, at erfaringerne fra de første to års prøve bliver inddraget i fysikfaggruppernes løbende diskussion af undervisningen. Grundlaget for elevernes besvarelser af opgaverne i den afsluttende prøve lægges for en del elever i fysik B-undervisningen, og derfor bør alle skolens fysiklærere og ikke kun årets fysik A-lærere inddrages i arbejdet. På den enkelte skole anbefales det, at arbejdet med undervisningen på fagets højeste niveau koordineres, så de indhøstede positive og negative erfaringer gives videre, når den ene lærer afløser den anden. Mange yngre kollegaer kan være overladt til selv at finde ud af tilrettelæggelsen af undervisningen og eksamenskravene, herunder også praktiske forhold som kravene til Databogen. Man skal være opmærksom på at nyere, gængse lærebøger ikke omfatter hele kernestoffet som f.eks. Q- værdi i kernereaktioner og fotonens bevægelsesmængde. Brugen af CAS-værktøjer herunder den grafiske lommeregner i undervisningen er fortsat et oplagt emne for det kollegiale samarbejde. Det er vigtigt, at man i undervisningen med eleverne diskuterer, hvordan man kan dokumentere IT-baserede metoder og resultater i opgavebesvarelser. På A-niveau bør brugen af faciliteter som f.eks. regression og numerisk løsning inddrages i det løbende arbejde med opgaver, eksperimenter og rapporter. I relation til den skriftlige prøve er dokumentationen for grafer et særligt problem. Tegning af en graf, på mm-papir eller andet relevant funktionspapir, eller en omhyggelig skitse af grafvinduet fra en grafregner med angivelse af grænserne er næsten altid en god støtte for en argumentation. Jette Rygaard Poulsen Formand for opgavekommissionen Martin Schmidt Fagkonsulent i fysik (stx) og astronomi Evaluering af den skriftlige prøve i fysik (stx) maj-juni 009 1/1

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger side

Læs mere

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ JUNI 2011 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 2011 er der stillet to opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014

Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Fysik 2014 Evaluering af den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen December 2014 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx)

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen Januar 2013 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2010

EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 2010 EVALUERING AF DEN SKRIFTLIGE PRØVE I FYSIK (STX), MAJ-JUNI 010 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx) sommeren 010 er der stillet to opgavesæt, som er tilgængelig på ministeriets

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Fysik Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017

Fysik Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017 Fysik 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet September 2017 Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2013 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 9 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Ministeriet for Børn og Undervisning Center for, Prøver. Eksamen og Test februar 2014 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx)

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik fredag den 19. maj 2017, mens den anden prøve først er placeret tirsdag den 30. maj 2017. Flertallet af

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016

Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Fysik 2016 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2016 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 3 2. Censorernes bedømmelse

Læs mere

Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Ikke så vigtigt (bortset fra beløb). Alle decimaler skal med i mellemregninger.

Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Ikke så vigtigt (bortset fra beløb). Alle decimaler skal med i mellemregninger. Faglige Områder Tal og brøker Der anvendes blandet tal. Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Anvender brøker Anvender både blandet tal og brøker. Antal cifre Der skal afrundes til et passende

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet November 2009 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve i biologi A 2014 Hermed udsendes råd og vink til undervinsingen i biologi A, på baggrund af den skriftlige

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Maple på C-niveau. Indsættelse i formler

Maple på C-niveau. Indsættelse i formler Maple på C-niveau Umiddelbart kan Maple på C-niveauet virke som en stor mundfuld, men nøjes man med at benytte Maple som et skriveværktøj kombineret med nogle ganske få menukommandoer, vil eleverne kunne

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2001 I år er det første år, hvor CAS-forsøget er et standardforsøg og alle studentereksamensopgaverne derfor foreligger

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2 GUX-01 Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål. Besvarelsen af denne delprøve

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2008. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2008. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 008 HHX08-MAB Matematik Niveau B Delprøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Kom i gang-opgaver til differentialregning Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Evaluering af kompetencer

Evaluering af kompetencer Evaluering af kompetencer Odense den 13. maj 2013 http://tinyurl.com/cca2glm Montaigne Man burde spørge hvem der ved rigtigst, ikke hvem der ved mest. KOMPIS http://tinyurl.com/d4m295w Målsætning og planlægning

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe131-mat/b-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it 16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it Tanker bag opgaverne Det er min erfaring, at elever umiddelbart vælger at bruge det implicitte funktionsbegreb,

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Information til skriftlige censorer i engelsk stx/hf

Information til skriftlige censorer i engelsk stx/hf Information til skriftlige censorer i engelsk stx/hf Hanne Kær Pedersen, fagkonsulent, stx/hf Maj i ... 1 Praktiske informationer om at være skriftlig censor... 1 I censureringsperioden... 1 Håndtering

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx121-MATn/A-25052012 Fredag den 25. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve

Læs mere