Konsulentforeningens sidste år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsulentforeningens sidste år"

Transkript

1 FORENINGEN AF DANSKE LANDBRUGSKONSULENTER Sekretariat: Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Konsulentforeningens sidste år foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen i 2007

2 Forord Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter blev nedlagt ved en ekstraordinær generalforsamling i Bestyrelsen måtte erkende, at behovet for en forening til at fremme fagligt og kollegialt fællesskab mellem konsulenter, var blevet mindre relevant i takt med, at arbejdspladserne landbrugscentrene var blevet større og i højere grad ledet professionelt. Foreningens virke gennem 87 år i dansk landbrug er beskrevet i tre jubilæumsberetninger. - Beretning fra 1945 skrevet af HK Olesen - Ard og okse fra Jubilæumsberetning fra 1995 Sigtet med dette skrift er, at fastholde foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen. Det bygger på interviews med de tre formænd, som har tegnet foreningen siden Det er skrevet af konsulent Povl Nørgaard, (sekretær for foreningen fra 1988 til 1998). Carsten L. Jacobsen Formand for Konsulentforeningens rejsefonde Forår 2010

3 Landbrugsrådgivningen fra En aftale. skrevet på en serviet og indgået mellem Peter Gæmelke, formand for Landboforeningerne og Peder Thomsen, formand for Familielandbruget i foråret 2002 under en tur i Kina, markerer den første af en række begivenheder, som fører til markante ændringer i de følgende år i den landøkonomiske rådgivningstjeneste. Fra 2003 bliver Landboforeningernes og Familiebrugets sekretariater på Axelborg i København fusioneret til Dansk Landbrug. Det åbner for, at Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR i maj 2003 ser dagens lys, som et franchise samarbejde mellem centre og Landscentret. Et tættere samarbejde skal, i højere grad end tidligere, sikre at udnytte muligheder for synergi gennem samarbejde om udvikling og profilering. Og endelig bliver det statslige Konsulenttilskud til rådgivning, i slutningen af 2003, endeligt fjernet fra Finansloven. Den landøkonomiske rådgivningstjeneste er, efter direkte statstilskud, siden 1890 nu helt og holdent blevet til en privat konsulentvirksomhed, der skal operere udelukkende på brugerbetalingsvilkår. De sidste lovgivningsmæssige forpligtigelser om at levere uvildig og uafhængig rådgivning er fjernet og det er overladt til partnerne selv, at vogte disse principper og videreføre dem. Det statslige Konsulenttilskud var mange gange under pres i løbet af 1990-erne lige fra den første større reduktion i 1992, hvor tilskuddet til økonomirådgivningen og husholdningsarbejdet blev fjernet. Tilskuddet, der siden starten blev givet som et løntilskud til ansatte, som opfyldte særlige uddannelseskriterier, blev i slutningen af 90 erne omlagt til et aktivitetstilskud. Der var defineret en række opgaver, som kunne udløse tilskud og det blev udløst på grundlag af timesagsregistreringer. I 1992 var det samlede årlige tilskud på 250 mio. kr. og i det sidste år ordningen fungerede, var det reduceret til 97 mio. kr. På det tidspunkt udgjorde det otte pct. af den samlede omsætning på 1,5 mia. kr. i den landøkonomiske rådgivningen, så omlægningen til en brugerfinansieret ordning var egentlig ført helt igennem. Man kunne kompensere det sidste tilskud med mindre forhøjelser af honorarerne og dermed førte fjernelsen ikke til markante reduktioner. Eneste fagområde, som ikke kunne kompensere for tilskuddet var Husholdningsarbejdet. Denne faggruppe forsvandt stort set i løbet af 1990 erne fra de landøkonomiske centre. Dannelsen af partnerskabet DLBR markerer, at centrene er blevet større og dermed bedre til, selv at løfte faglige specialistopgaver, så der var opbrud i rollefordelingen mellem Landscentret og de lokale centre. Her var Centerlederne blevet erstattet af direktører med formelle ledelsesbeføjelser. Også afdelingslederfunktioner på centrene var blevet professionaliseret. Direktørerne ønskede indflydelse på udviklingsopgaver og prioriteringer på Landscentret. Denne indflydelse bliver i DLBR konstruktionen udmøntet i dannelsen af et Partnerråd med repræsentanter for direktører og fra Landscentrets ledelse. Dette organ overtager noget af den indflydelse, som tidligere havde ligget hos de faglige landsudvalg og Landsudvalgenes Fællesudvalg. Partnerrådets udfordring var, at sikre fælles faglig udvikling i en situation, præget af stigende konkurrence mellem centrene om kunder. Med dannelsen af DLBR og de følgende omorganiseringer af de faglige landsudvalg i 2003, mister Konsulentforeningen de muligheder for indflydelse, som de i løbet af 1990 erne havde opnået på det faglige arbejde på Landscentret. Fra starten af 1990 erne kæmpede Konsulentforeningen for, at få konsulentrepræsentanter med stemmeret i alle landsudvalg og i 1996 var det lykkedes fuldt ud, på nær svineområdet. Proceduren var, at de faglige konsulentforeninger indstillede medlemmer til landudvalget og Konsulentforeningens bestyrelse godkendte de indstillede. Konsulentforeningens formand fik sæde i Landsudvalgenes Fællesudvalg, som blev dannet i starten af 1990 erne med gdr. Chr. Bjerregård som den første og meget markante formand for

4 pejlingen af landbrugsrådgivningens organisatoriske udvikling i 1990 erne. Konsulentrepræsentanternes fokus i landsudvalgene var på udpegning af faglige udviklingsopgaver, prioriteringer af IT udvikling samt faglig efteruddannelse. Konsulentforeningens bestyrelse blev det forum det bagland, hvor repræsentanterne drøftede tværgående problemstillinger omkring arbejdsvilkår. Problemfyldte emner blev drøftet på årlige kontaktmøder mellem Konsulentforeningens bestyrelse, Landscentrets direktør Frank Bennetzen og den folkevalgte formand. I DLBR strukturen blev Konsulentforeningens tidligere rolle i det faglige udviklingsarbejde lagt over i andre organer, hvor ikke mindst direktørernes indflydelse var markant styrket. Det blev vanskeligere for Konsulentforeningens repræsentanter i Landsudvalgene, at påvirke de folkevalgte og dermed se en synlig effekt af indsatsen. Der var endvidere mindsket opbakning fra medlemmerne, hvor kravet om indtjening til den enkelte konsulent fyldte hverdagen og ikke levnede plads til deltagelse i udviklingsopgaver, med mindre de var finansieret. EU initieret lovgivning, særligt på miljøområdet, skabte mange nye serviceopgaver, som konsulenter kunne løse for erhvervet. Det bidrog stærkt til at bevare beskæftigelsen, trods færre antal selvstændige bedrifter. Ved dannelsen af DLBR kunne det konstateres, at landbrugsrådgivningen var Danmarks største konsulentvirksomhed med i alt ca beskæftigede. Internationaliseringen af rådgivningen kom for alvor i gang med starten af 1990 erne. Med tilskud fra Udenrigsministeriet via Østlandspuljen, bidrog danske konsulenter, ofte seniorkonsulenter, til at starte opbygningen af faglige rådgivningstjenester i de tidligere østbloklande. Med sig hjem bragte de en viden om forholdene i landene, som inspirerede danske landmand til, fra starten af 2000 tallet, at investere i landbrugsejendomme i landene. Med udsigt til medlemskab af EU, blev investeringslysten intensiveret og især efter landenes medlemskab af EU fra Danske rådgivere fulgte med nogle centre mere målrettet end andre. Intensitet i indsatsen var påvirket af, at danske landmænds holdninger var delt i spørgsmålet om, hvorvidt det var dansk landbrugsrådgivnings mission at løse opgaver i udlandet. Konsulentforeningen som faglighedens vogter Faglig efteruddannelse har gennem tiderne været et centralt tema for Konsulentforeningen,, både i rollen som udfordrer og inspirator, men også som den, der er med til at skabe relevante muligheder for faglig opgradering. Kravet om rådgiveransvar i forbindelse med støtteansøgninger mv. forstærkede kravet om, at konsulentens rådgivning var kvalitetssikret. Fra 1991 var alle fagområders konsulenter, ud over økonomikonsulenter, blevet tilsluttet Risikofonden. De traditionelle Tune-Koldkærgård ugekurser kom under pres og blev, trods deres mange fordele, ofte gentand for kritik blandt konsulenter. De ønskede i stedet kurser der, i højere grad end de almindelige ajourføringskurser, kunne styrke deres faglige specialisering. Kravet om kompetencegivende efteruddannelse kom på dagsordenen. Presset fra konsulenter resulterede i en omorganisering af efteruddannelsen i Der blev formuleret en egentlig efteruddannelsespolitik og de faglige landskontorer overtog det faglige ansvar for indholdet i kursusudbuddet. Det nye udbud rummede flere længerevarende og modulopbyggede kurser, der tilgodeså konsulenternes behov for specialist viden, f.eks. om

5 miljøspørgsmål, om nye typer bygningskonstruktioner og om virksomhedsledelse. Konsulentforeningen var med hele vejen, i et tæt samspil med de ansvarlige partnere og satte emnet på dagsordenen på adskillelige årsmøder i disse år, for at medvirke aktivt til at implementere politikken. Konsulentforeningen søgte også at få jordbrugsforskere tættere på konsulentarbejdet. Fra 1995 og flere år frem, blev det årlige konsulentmøde på skift afholdt på KU Life (tidl. Landbohøjskolen) og på DJF, Foulum. Sigtet med de nye mødesteder var, at få forskere såvel som indledere og deltagere med til møderne og fremme uformelle netværk mellem forskere og konsulenter. I anden halvdel af 1990 erne kom hele efteruddannelsesaktiviteten under pres. Stigende indtjeningskrav til konsulenter og reduktion af statstilskuddet til efteruddannelse, satte ugekurset under pres og førte til, at kurserne blev kortere. I kølvandet på reduktionerne i tilskud, opstod et langt mere varieret udbud af efteruddannelsesmuligheder, såsom faglige dagsseminarer, temamøder og ikke mindst erfa-grupper for konsulenter. Endelig og ikke mindst, var et langt mere systematisk flow af information via LK konsulentmeddelelser, som efterhånden blev lagt over på internet, med til at styrke konsulentens faglige profil. Brugerbetalingsprincippet reducerede markant antallet af landsdækkende internatkurser. Det blev sværere for den enkelte konsulent at hævde en ret for selvvalgt efteruddannelse, hvis den ikke kunne begrundes konkret fagligt, ud fra opgaver og kunder. Trenden blev, at de nu større centre selv tog opgaven med at tilrettelægge og gennemføre målrettede kurser for egne ansatte. I denne udformning af efteruddannelsen havde Konsulentforeningen udspillet sin rolle som inspirator og som mulighedsskaber. Tilbage blev funktionen med at stimulere deltagelsen i studieture til udlandet, ved at yde tilskud via de fonde, som Konsulentforeningen bestyrede. De tværgående temaer i konsulentarbejdet Fusioner og sammenlægninger af centre og foreninger hørte til konsulentens arbejdsvilkår i løbet af 90 erne og 2000 tallet. Flere steder nærmede planteavlskontorer sig nu samme størrelse som regnskabskontorerne havde haft i mange år. Øvrige faglige kontorers størrelser steg markant fra typisk to-fire til over 10 medarbejdere. Den alene-arbejdende konsulent var helt forsvundet og de skulle nu, i langt højere grad, indgå i kollegiale samarbejder og i teams. Kravet om indtjening forstærkede en opdeling af konsulenter mellem de konsulenter, som var meget kontororienteret og dem som var mere salgsorienterede og stod for de mere udadvendte opgaver mod kunderne. Til de store landbrug blev det nu almindeligt med mere end én rådgiver tilknyttet fra samme fagkontor, for at løse opgaven fagligt forsvarligt. Professionaliseringen af konsulentarbejdet indebar, at konsulenten ikke bare skulle kunne håndtere sin faglige ekspertrolle, men i høj grad også kunne kommunikere professionelt med kolleger og kunder. Konsulentforeningen tog denne udfordring op og satte på flere måder fokus på konsulentens samarbejdsrelationer på den gode arbejdsplads. Manglen på ansøgere til konsulentarbejdet var med til at forstærke opmærksomheden på dette fokus. Arbejdspladserne skulle pludselige til at forholde sig til job introduktion for nyansatte, for at sikre, at de hurtigt kunne præstere en indtjening. Kontorernes hierarkier og interne kvalitetssikrede arbejdsprocedurer forstærkede behov for at systematisere indslusningen.

6 Såvel Konsulentforeningen som de faglige konsulentforeninger hver især, satte fokus på temaet gennem en række aktiviteter. De faglige foreninger arrangerede møder på Landbohøjskolen med deltagelse af landbrugsstuderende og Konsulentforeningen pressede, via Landscentret, de lokale centre til at iværksætte systematiske indslusnings- og karrierestartsforløb for nyansatte. Med øget fokus på volontørordninger og følforløb for studerende, var kampen om de nyuddannedes gunst slået an i takt med, at antallet af landbrugsstuderende faldt markant på Landbohøjskolen. For at råde bod på dette, blev uddannelsen i 2005 ændret, så agronom blev til et speciale oven på en bacheloruddannelse i naturforvaltning. Og i manglen på kvalificerede økonomikonsulenter, opfandt man juniorkonsulenten - en betegnelse for de kortere uddannede ansatte, som centrene ved intern uddannelsesforløb fik opgraderet til konsulenter. Fra 1998 og frem, udsprang årsmødernes temaer på forskellig måde af de nye vilkår for konsulentarbejdet. Mødetemaerne udsprang af en ny hverdag med fusioner, større arbejdspladser, indtjeningskrav og mere formel ledelse. Etik i rådgivning trak i 1998 et rekordstort deltagerantal på 140 til årsmøde. Emnet udsprang af et øget behov for, at kunne håndtere konsulentrollen i opgaver, der i stigende grad var reguleret af love og kontrol. Erstatningskrav fra kunder i forbindelse med fejl og mangler i rådgivningen fik øget opmærksomhed. I 1999 var temaet fusioner i landbrugsrådgivningen, et velbesøgt arrangement med 170 deltagere. Ved den lejlighed blev ideen om Rådgivningsselskabet Danmark fremsat offentligt første gang. I 2000 tog man fat på, at afholde konsulentmødet som Open Space over temaet: din arbejdsplads eksisterer ikke om fem år. Det med at prøve nye mødeformer af og eksperimentere med indlæring og erfaringsflytning, blev kendetegnet for møderne og havde i flere år rigtig høj tilslutning. Der kom 165 til Open Space, selv om deltagerne måske knap nok vidste, hvad de kom til, men debatten gik livligt og flere gode ideer blev efterfølgende flyttet ud i rådgivningen. Konsulentmøderne blev til en fridag fra et fortravlet arbejdsliv, hvor deltagerne kunne få tid og rum til at reflektere bredere over måden, at løse opgaver på individuelt og i teamsamarbejde. Og selv om aktualiteten af emnet var til stede, så måtte Konsulentforeningens bestyrelsen, i midten af 2000 tallet, konstatere at de ikke længere var ene om, at tilbyde konsulenter sådanne møder, der sætter fokus på den personlige side af konsulentarbejdet. De enkelte centre tilbød i højere grad også denne type arrangementer, så med tiden blev det svært ved at få tilslutning til konsulentmøderne. Konsulentforeningen og de faglige konsulentforeninger Med dannelsen af planteavlskonsulentforeningen i 1987 havde alle de faglige konsulentområder fået hver deres faglige forening og med tiden var hovedparten af Konsulentforeningens medlemmer også medlem af en sådan faglig forening. Det gav næring til ideen om, at omdanne Konsulentforeningen til en slags paraplyorganisation for de faglige foreninger. Visionen blev udmøntet i 1992 i en aftale med de faglige foreninger, hvor Konsulentforeningens bestyrelse blev omdannet til et forum, bestående af formændene for de faglige foreninger. Man nedlagde det tidligere bindeled til medlemmerne - Foreningsrådet - og skabte et nyt forum Hovborgmødet - et årligt fællesmøde for alle bestyrelsesmedlemmer i de 10 faglige foreninger. På Hovborgmødet debatteredes emner af fælles interesse for bestyrelsernes arbejde og for deres relationer til

7 landskontorerne. Personalepolitik og ledelse var emnerne på det første møde i 1995 på Hovborg Kro. Den rolle som Konsulentforeningen påtog sig med at synliggøre de faglige foreninger, var medvirkende til, at de i 1990 erne fik et opsving, rent medlemsmæssigt og indflydelsesmæssigt. De fik, bl.a. via deres repræsentation i de faglige landsudvalg, her mulighed for at forfægte medlemmernes, ikke bare faglige men også arbejdsmæssige, vilkår. Konsulentforeningens sekretariat på Landscentret overtog efterhånden flere og flere af foreningernes sekretæropgaver, såsom medlemsstyring, kontingentopkrævning og ikke mindst blev der udsendt et Nyhedsbrev som fælles informationsorgan for alle foreninger. Et tilbagevendende emne var håndtering af medlemsprofilen hvilke typer ansatte på centrene kunne optages som medlemmer. På centrene var der efterhånden mere udflydende grænser mellem, hvad der var teknikerarbejde og konsulentarbejde. Titlen konsulent var ikke længere altid knyttet til en ansat med agronomuddannelse. Blandt de ansatte var der nu også biologer, forstkandidater, agroingeniører og forskellige andre typer akademikere, så det tidligere uddannelseskriterium - agronom - var kommet under pres. Man undgik i Konsulentforeningens bestyrelse, at skulle tage stilling, da det var op til de enkelte faglige foreninger, at fastlægge adgangskriterier for medlemskab. Kriterierne blev fastsat ud fra forholdene på de specifikke fagkontorer, så på den måde kom Konsulentforeningens medlemskreds som helhed, til at afspejle de nye profiler af rådgivere i de landøkonomiske foreninger. Konsulentforeningens samspil med fagforeningen Konsulentforeningens uformelle rolle i lønforhandlingerne, har lige siden den formelle overdragelse af forhandlingsmandatet til Dansk Agronomforening i 1987, været et tilbagevendende debatemne. Debatten blev intensiveret i kampen om at undgå nedlæggelse af Konsulentudvalget i 1993, i forbindelse med indlemmelsen af Dansk Agronomforening i fagforeningsfusionen Jordbrugsakademikernes fagforening, JA. Kredse i Konsulentforeningen var bekymrede for, om JA ville evne at fastholde fokus på konsulentområdet og man fik derfor forhandlet en ny samarbejdsaftale, hvori Konsulentforeningen havde et født medlem af Konsulentudvalget samt i det afledte Lønforhandlingsudvalg. I mange år havde lønforhandlingen med folkevalgte repræsentanter fra Landbo- og Familielandbrugsforeningerne resulteret i en vejledende aftale, som på mange måder gav et solidt grundlag for løn - og ansættelsesvilkårene for konsulenter i de landøkonomiske foreninger. Fokus var i flere omgange på, at få hævet grundlønninger, men også på at få lavet specialiseringstillæg. De vejledende aftalers betydning blev dog efterhånden forringet, fra starten af 1990-erne, i og med at centrene mere og mere skrev retningslinjerne direkte ind i deres personalehåndbøger. Ønsket om bindende aftaler med det enkelte center, blev aktiveret i 1994 og førte til en række underskrevne lokalaftaler, uden dog at få landsdækkende udbredelse. Konsulentforeningen tog sammen med JA initiativ, til at sætte fokus på personalepolitik på centrene. Årsagen var et stigende antal problemsager, men indsatsen fulgte øvrige trends fra andre områder af erhvervslivet om, at få beskrevet og formaliseret ansættelsesvilkårene. Fokus var bl.a. på, at få indkredset betingelser for orlov i forbindelse med barsel, samt ikke mindst seniorordninger og muligheder for at indgå i efterlønsordninger. I en indsats sammen med

8 Pensionskassen PJD i 1995, fik man hævet pensionsindbetalingerne fra 15 til 16 pct. for alle nyansatte, således at det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag var afsluttet ved 60 år i stedet for 65. Lønforhandlingerne i 2004 fik et noget andet forløb en tidligere. Dansk Landbrug havde overdraget forhandlingsretten til direktører fra DLBR og for første gang forhandlede de ansatte konsulenter direkte med deres daglige ledere og ikke de folkevalgte. I første omgang endte forårets forhandlinger uden en aftale, men efter pres fra menige konsulenter, enedes parterne om et nyt aftalegrundlag, hvor bl.a. de almindeligt anvendte løntillæg A, B og C tillæg gled ud og blev erstattet af fleksible tillæg. Konsulentforeningen støttede den holdning, at følge trenden på det øvrige private arbejdsmarked, med stigende individuelle lønaftaler og dermed at gøre lønforhandling til et individuelt anliggende for den enkelte konsulent. Konsulentforeningen navne og årstal Formænd siden 1995 Martin Andersen, Flauenskjold Kirsten Holst, Odder Ida Ringgaard, Ringkøbing Bestyrelsens medlemmer ved nedlæggelsen i 2007 Ida Ringgaard, formand, kvægbrugskonsulent Carsten L Jacobsen, økonomikonsulent Jens Bach Andersen, planteavlskonsulent Birthe Jensen, husholdningskonsulent Steen Lundgaard, bygningskonsulent Karl Jørgen Nielsen, maskinkonsulent Merete L Andersen, svinekonsulent Christina Edstrand, ungdomskonsulent Kjell Klemmensen, kvægkonsulent Faglige foreninger med repræsentation i Konsulentforeningens bestyrelse Økonomikonsulentforeningen (1938) Planteavlskonsulentforeningen (1987) Foreningen af danske Svinekonsulenter (1972) Danske Kvægbrugskonsulenter (FADK) (1970) Foreningen af landøkonomiske bygningskonsulenter (1946) Foreningen af Maskinkonsulenter (1961) Foreningen af kvægavlskonsulenter ( , fusioneret med FADK) Interessegruppe for husholdningskonsulenter Ungdomskonsulentforeningen (1973) Efteruddannelseskonsulentforeningen ( )

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Navn og hjemsted Fondens navn er Astrid og H.K. Olsens Fond, oprettet i henhold til testamente fra afdøde ægtefæller, landbrugskonsulent Hans Kristian Olsen og Astrid

Læs mere

Vedtægt for Jubilæumsfonden

Vedtægt for Jubilæumsfonden Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Udkærsvej 15, 8200 Århus N. 2 Formål Fondens formål er at yde legater til studierejselegater,

Læs mere

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor

Læs mere

Velkommen i. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ledelsen tager initiativ til introduktionen... 4 Plan for de første to-tre uger... 5 Uddannelsesplan...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Vedtægt for Jubilæumsfonden

Vedtægt for Jubilæumsfonden Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Formål Fondens formål er at yde legater til

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

Fødevarer i verdensklasse vil du lege med?

Fødevarer i verdensklasse vil du lege med? Fødevarer i verdensklasse vil du lege med? Kunne du tænke dig en karriere i Dansk Landbrugsrådgivning, hvor 3.600 mennesker over hele landet arbejder på at sikre fødevareproduktion i verdensklasse sammen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Forhandlingsudvalget i JA har i år valgt at samle nøgletabeller, der giver et hurtigere overblik over resultatet i årets lønstatistik. Tabellerne er tænkt,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Rådgivning til store kvægbedrifter

Rådgivning til store kvægbedrifter Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

De første to år med. V/ Lars Mortensen

De første to år med. V/ Lars Mortensen De første to år med V/ Lars Mortensen Disposition 1. Strategiens indhold 2. Hvordan har vi anvendt strategien? 3. Hvilke samarbejder har strategien medført? 4. Reaktioner fra omverdenen 5. Forbedret kommunikation

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler

Forord. Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler STYR PÅ AFTALERNE Forord Arbejdstidssystemet skal fungere på alle skoler Ifølge overenskomsten er der to modeller for, hvordan man på den enkelte skole kan vælge at opgøre gymnasielæreres arbejdstid: 1.

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Arbejdsmarkedet På flere måder er det ved at lysne med beskæftigelsen. Ledigheden er stagneret i forhold til sidste år, og flere nyuddannede har

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Diplomuddannelse i produktionsøkonomisk rådgivning i markbruget Modul 2. Handelsrådgivning

Diplomuddannelse i produktionsøkonomisk rådgivning i markbruget Modul 2. Handelsrådgivning KURSUSPROGRAM Sparringspartner på bedriften Diplomuddannelse i produktionsøkonomisk rådgivning i markbruget Modul 2. Handelsrådgivning Tid og sted 2. modul: d. 23. 24. februar 2004, Konferencecenter Koldkærgård

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018:

Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands lønpolitik for overenskomstperioden 2015 til 2018: Socialpædagogerne Sydjyllands mål er: At faget og faglighed bringes i centrum. At der er synlig sammenhæng mellem løn, funktioner

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005)

Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Handlingsplan for DDM s Missionsengagement i Grønland Udarbejdet oktober 2000 Revideret af Grønlandsudvalget 2003 (Mindre tilpasning april 2005) Beskrivelse af arbejdet Det Danske Missionsforbunds arbejde

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

International driftsleder

International driftsleder International driftsleder med traineeforløb i Østeuropa VEJLBY LANDBRUGSSKOLE - centret for moderne landbrugsuddannelse I Slovakiet bliver ideerne til virkelighed Jonas Juhl Kristensen blev i foråret spurgt,

Læs mere