Konsulentforeningens sidste år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsulentforeningens sidste år"

Transkript

1 FORENINGEN AF DANSKE LANDBRUGSKONSULENTER Sekretariat: Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Konsulentforeningens sidste år foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen i 2007

2 Forord Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter blev nedlagt ved en ekstraordinær generalforsamling i Bestyrelsen måtte erkende, at behovet for en forening til at fremme fagligt og kollegialt fællesskab mellem konsulenter, var blevet mindre relevant i takt med, at arbejdspladserne landbrugscentrene var blevet større og i højere grad ledet professionelt. Foreningens virke gennem 87 år i dansk landbrug er beskrevet i tre jubilæumsberetninger. - Beretning fra 1945 skrevet af HK Olesen - Ard og okse fra Jubilæumsberetning fra 1995 Sigtet med dette skrift er, at fastholde foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen. Det bygger på interviews med de tre formænd, som har tegnet foreningen siden Det er skrevet af konsulent Povl Nørgaard, (sekretær for foreningen fra 1988 til 1998). Carsten L. Jacobsen Formand for Konsulentforeningens rejsefonde Forår 2010

3 Landbrugsrådgivningen fra En aftale. skrevet på en serviet og indgået mellem Peter Gæmelke, formand for Landboforeningerne og Peder Thomsen, formand for Familielandbruget i foråret 2002 under en tur i Kina, markerer den første af en række begivenheder, som fører til markante ændringer i de følgende år i den landøkonomiske rådgivningstjeneste. Fra 2003 bliver Landboforeningernes og Familiebrugets sekretariater på Axelborg i København fusioneret til Dansk Landbrug. Det åbner for, at Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR i maj 2003 ser dagens lys, som et franchise samarbejde mellem centre og Landscentret. Et tættere samarbejde skal, i højere grad end tidligere, sikre at udnytte muligheder for synergi gennem samarbejde om udvikling og profilering. Og endelig bliver det statslige Konsulenttilskud til rådgivning, i slutningen af 2003, endeligt fjernet fra Finansloven. Den landøkonomiske rådgivningstjeneste er, efter direkte statstilskud, siden 1890 nu helt og holdent blevet til en privat konsulentvirksomhed, der skal operere udelukkende på brugerbetalingsvilkår. De sidste lovgivningsmæssige forpligtigelser om at levere uvildig og uafhængig rådgivning er fjernet og det er overladt til partnerne selv, at vogte disse principper og videreføre dem. Det statslige Konsulenttilskud var mange gange under pres i løbet af 1990-erne lige fra den første større reduktion i 1992, hvor tilskuddet til økonomirådgivningen og husholdningsarbejdet blev fjernet. Tilskuddet, der siden starten blev givet som et løntilskud til ansatte, som opfyldte særlige uddannelseskriterier, blev i slutningen af 90 erne omlagt til et aktivitetstilskud. Der var defineret en række opgaver, som kunne udløse tilskud og det blev udløst på grundlag af timesagsregistreringer. I 1992 var det samlede årlige tilskud på 250 mio. kr. og i det sidste år ordningen fungerede, var det reduceret til 97 mio. kr. På det tidspunkt udgjorde det otte pct. af den samlede omsætning på 1,5 mia. kr. i den landøkonomiske rådgivningen, så omlægningen til en brugerfinansieret ordning var egentlig ført helt igennem. Man kunne kompensere det sidste tilskud med mindre forhøjelser af honorarerne og dermed førte fjernelsen ikke til markante reduktioner. Eneste fagområde, som ikke kunne kompensere for tilskuddet var Husholdningsarbejdet. Denne faggruppe forsvandt stort set i løbet af 1990 erne fra de landøkonomiske centre. Dannelsen af partnerskabet DLBR markerer, at centrene er blevet større og dermed bedre til, selv at løfte faglige specialistopgaver, så der var opbrud i rollefordelingen mellem Landscentret og de lokale centre. Her var Centerlederne blevet erstattet af direktører med formelle ledelsesbeføjelser. Også afdelingslederfunktioner på centrene var blevet professionaliseret. Direktørerne ønskede indflydelse på udviklingsopgaver og prioriteringer på Landscentret. Denne indflydelse bliver i DLBR konstruktionen udmøntet i dannelsen af et Partnerråd med repræsentanter for direktører og fra Landscentrets ledelse. Dette organ overtager noget af den indflydelse, som tidligere havde ligget hos de faglige landsudvalg og Landsudvalgenes Fællesudvalg. Partnerrådets udfordring var, at sikre fælles faglig udvikling i en situation, præget af stigende konkurrence mellem centrene om kunder. Med dannelsen af DLBR og de følgende omorganiseringer af de faglige landsudvalg i 2003, mister Konsulentforeningen de muligheder for indflydelse, som de i løbet af 1990 erne havde opnået på det faglige arbejde på Landscentret. Fra starten af 1990 erne kæmpede Konsulentforeningen for, at få konsulentrepræsentanter med stemmeret i alle landsudvalg og i 1996 var det lykkedes fuldt ud, på nær svineområdet. Proceduren var, at de faglige konsulentforeninger indstillede medlemmer til landudvalget og Konsulentforeningens bestyrelse godkendte de indstillede. Konsulentforeningens formand fik sæde i Landsudvalgenes Fællesudvalg, som blev dannet i starten af 1990 erne med gdr. Chr. Bjerregård som den første og meget markante formand for

4 pejlingen af landbrugsrådgivningens organisatoriske udvikling i 1990 erne. Konsulentrepræsentanternes fokus i landsudvalgene var på udpegning af faglige udviklingsopgaver, prioriteringer af IT udvikling samt faglig efteruddannelse. Konsulentforeningens bestyrelse blev det forum det bagland, hvor repræsentanterne drøftede tværgående problemstillinger omkring arbejdsvilkår. Problemfyldte emner blev drøftet på årlige kontaktmøder mellem Konsulentforeningens bestyrelse, Landscentrets direktør Frank Bennetzen og den folkevalgte formand. I DLBR strukturen blev Konsulentforeningens tidligere rolle i det faglige udviklingsarbejde lagt over i andre organer, hvor ikke mindst direktørernes indflydelse var markant styrket. Det blev vanskeligere for Konsulentforeningens repræsentanter i Landsudvalgene, at påvirke de folkevalgte og dermed se en synlig effekt af indsatsen. Der var endvidere mindsket opbakning fra medlemmerne, hvor kravet om indtjening til den enkelte konsulent fyldte hverdagen og ikke levnede plads til deltagelse i udviklingsopgaver, med mindre de var finansieret. EU initieret lovgivning, særligt på miljøområdet, skabte mange nye serviceopgaver, som konsulenter kunne løse for erhvervet. Det bidrog stærkt til at bevare beskæftigelsen, trods færre antal selvstændige bedrifter. Ved dannelsen af DLBR kunne det konstateres, at landbrugsrådgivningen var Danmarks største konsulentvirksomhed med i alt ca beskæftigede. Internationaliseringen af rådgivningen kom for alvor i gang med starten af 1990 erne. Med tilskud fra Udenrigsministeriet via Østlandspuljen, bidrog danske konsulenter, ofte seniorkonsulenter, til at starte opbygningen af faglige rådgivningstjenester i de tidligere østbloklande. Med sig hjem bragte de en viden om forholdene i landene, som inspirerede danske landmand til, fra starten af 2000 tallet, at investere i landbrugsejendomme i landene. Med udsigt til medlemskab af EU, blev investeringslysten intensiveret og især efter landenes medlemskab af EU fra Danske rådgivere fulgte med nogle centre mere målrettet end andre. Intensitet i indsatsen var påvirket af, at danske landmænds holdninger var delt i spørgsmålet om, hvorvidt det var dansk landbrugsrådgivnings mission at løse opgaver i udlandet. Konsulentforeningen som faglighedens vogter Faglig efteruddannelse har gennem tiderne været et centralt tema for Konsulentforeningen,, både i rollen som udfordrer og inspirator, men også som den, der er med til at skabe relevante muligheder for faglig opgradering. Kravet om rådgiveransvar i forbindelse med støtteansøgninger mv. forstærkede kravet om, at konsulentens rådgivning var kvalitetssikret. Fra 1991 var alle fagområders konsulenter, ud over økonomikonsulenter, blevet tilsluttet Risikofonden. De traditionelle Tune-Koldkærgård ugekurser kom under pres og blev, trods deres mange fordele, ofte gentand for kritik blandt konsulenter. De ønskede i stedet kurser der, i højere grad end de almindelige ajourføringskurser, kunne styrke deres faglige specialisering. Kravet om kompetencegivende efteruddannelse kom på dagsordenen. Presset fra konsulenter resulterede i en omorganisering af efteruddannelsen i Der blev formuleret en egentlig efteruddannelsespolitik og de faglige landskontorer overtog det faglige ansvar for indholdet i kursusudbuddet. Det nye udbud rummede flere længerevarende og modulopbyggede kurser, der tilgodeså konsulenternes behov for specialist viden, f.eks. om

5 miljøspørgsmål, om nye typer bygningskonstruktioner og om virksomhedsledelse. Konsulentforeningen var med hele vejen, i et tæt samspil med de ansvarlige partnere og satte emnet på dagsordenen på adskillelige årsmøder i disse år, for at medvirke aktivt til at implementere politikken. Konsulentforeningen søgte også at få jordbrugsforskere tættere på konsulentarbejdet. Fra 1995 og flere år frem, blev det årlige konsulentmøde på skift afholdt på KU Life (tidl. Landbohøjskolen) og på DJF, Foulum. Sigtet med de nye mødesteder var, at få forskere såvel som indledere og deltagere med til møderne og fremme uformelle netværk mellem forskere og konsulenter. I anden halvdel af 1990 erne kom hele efteruddannelsesaktiviteten under pres. Stigende indtjeningskrav til konsulenter og reduktion af statstilskuddet til efteruddannelse, satte ugekurset under pres og førte til, at kurserne blev kortere. I kølvandet på reduktionerne i tilskud, opstod et langt mere varieret udbud af efteruddannelsesmuligheder, såsom faglige dagsseminarer, temamøder og ikke mindst erfa-grupper for konsulenter. Endelig og ikke mindst, var et langt mere systematisk flow af information via LK konsulentmeddelelser, som efterhånden blev lagt over på internet, med til at styrke konsulentens faglige profil. Brugerbetalingsprincippet reducerede markant antallet af landsdækkende internatkurser. Det blev sværere for den enkelte konsulent at hævde en ret for selvvalgt efteruddannelse, hvis den ikke kunne begrundes konkret fagligt, ud fra opgaver og kunder. Trenden blev, at de nu større centre selv tog opgaven med at tilrettelægge og gennemføre målrettede kurser for egne ansatte. I denne udformning af efteruddannelsen havde Konsulentforeningen udspillet sin rolle som inspirator og som mulighedsskaber. Tilbage blev funktionen med at stimulere deltagelsen i studieture til udlandet, ved at yde tilskud via de fonde, som Konsulentforeningen bestyrede. De tværgående temaer i konsulentarbejdet Fusioner og sammenlægninger af centre og foreninger hørte til konsulentens arbejdsvilkår i løbet af 90 erne og 2000 tallet. Flere steder nærmede planteavlskontorer sig nu samme størrelse som regnskabskontorerne havde haft i mange år. Øvrige faglige kontorers størrelser steg markant fra typisk to-fire til over 10 medarbejdere. Den alene-arbejdende konsulent var helt forsvundet og de skulle nu, i langt højere grad, indgå i kollegiale samarbejder og i teams. Kravet om indtjening forstærkede en opdeling af konsulenter mellem de konsulenter, som var meget kontororienteret og dem som var mere salgsorienterede og stod for de mere udadvendte opgaver mod kunderne. Til de store landbrug blev det nu almindeligt med mere end én rådgiver tilknyttet fra samme fagkontor, for at løse opgaven fagligt forsvarligt. Professionaliseringen af konsulentarbejdet indebar, at konsulenten ikke bare skulle kunne håndtere sin faglige ekspertrolle, men i høj grad også kunne kommunikere professionelt med kolleger og kunder. Konsulentforeningen tog denne udfordring op og satte på flere måder fokus på konsulentens samarbejdsrelationer på den gode arbejdsplads. Manglen på ansøgere til konsulentarbejdet var med til at forstærke opmærksomheden på dette fokus. Arbejdspladserne skulle pludselige til at forholde sig til job introduktion for nyansatte, for at sikre, at de hurtigt kunne præstere en indtjening. Kontorernes hierarkier og interne kvalitetssikrede arbejdsprocedurer forstærkede behov for at systematisere indslusningen.

6 Såvel Konsulentforeningen som de faglige konsulentforeninger hver især, satte fokus på temaet gennem en række aktiviteter. De faglige foreninger arrangerede møder på Landbohøjskolen med deltagelse af landbrugsstuderende og Konsulentforeningen pressede, via Landscentret, de lokale centre til at iværksætte systematiske indslusnings- og karrierestartsforløb for nyansatte. Med øget fokus på volontørordninger og følforløb for studerende, var kampen om de nyuddannedes gunst slået an i takt med, at antallet af landbrugsstuderende faldt markant på Landbohøjskolen. For at råde bod på dette, blev uddannelsen i 2005 ændret, så agronom blev til et speciale oven på en bacheloruddannelse i naturforvaltning. Og i manglen på kvalificerede økonomikonsulenter, opfandt man juniorkonsulenten - en betegnelse for de kortere uddannede ansatte, som centrene ved intern uddannelsesforløb fik opgraderet til konsulenter. Fra 1998 og frem, udsprang årsmødernes temaer på forskellig måde af de nye vilkår for konsulentarbejdet. Mødetemaerne udsprang af en ny hverdag med fusioner, større arbejdspladser, indtjeningskrav og mere formel ledelse. Etik i rådgivning trak i 1998 et rekordstort deltagerantal på 140 til årsmøde. Emnet udsprang af et øget behov for, at kunne håndtere konsulentrollen i opgaver, der i stigende grad var reguleret af love og kontrol. Erstatningskrav fra kunder i forbindelse med fejl og mangler i rådgivningen fik øget opmærksomhed. I 1999 var temaet fusioner i landbrugsrådgivningen, et velbesøgt arrangement med 170 deltagere. Ved den lejlighed blev ideen om Rådgivningsselskabet Danmark fremsat offentligt første gang. I 2000 tog man fat på, at afholde konsulentmødet som Open Space over temaet: din arbejdsplads eksisterer ikke om fem år. Det med at prøve nye mødeformer af og eksperimentere med indlæring og erfaringsflytning, blev kendetegnet for møderne og havde i flere år rigtig høj tilslutning. Der kom 165 til Open Space, selv om deltagerne måske knap nok vidste, hvad de kom til, men debatten gik livligt og flere gode ideer blev efterfølgende flyttet ud i rådgivningen. Konsulentmøderne blev til en fridag fra et fortravlet arbejdsliv, hvor deltagerne kunne få tid og rum til at reflektere bredere over måden, at løse opgaver på individuelt og i teamsamarbejde. Og selv om aktualiteten af emnet var til stede, så måtte Konsulentforeningens bestyrelsen, i midten af 2000 tallet, konstatere at de ikke længere var ene om, at tilbyde konsulenter sådanne møder, der sætter fokus på den personlige side af konsulentarbejdet. De enkelte centre tilbød i højere grad også denne type arrangementer, så med tiden blev det svært ved at få tilslutning til konsulentmøderne. Konsulentforeningen og de faglige konsulentforeninger Med dannelsen af planteavlskonsulentforeningen i 1987 havde alle de faglige konsulentområder fået hver deres faglige forening og med tiden var hovedparten af Konsulentforeningens medlemmer også medlem af en sådan faglig forening. Det gav næring til ideen om, at omdanne Konsulentforeningen til en slags paraplyorganisation for de faglige foreninger. Visionen blev udmøntet i 1992 i en aftale med de faglige foreninger, hvor Konsulentforeningens bestyrelse blev omdannet til et forum, bestående af formændene for de faglige foreninger. Man nedlagde det tidligere bindeled til medlemmerne - Foreningsrådet - og skabte et nyt forum Hovborgmødet - et årligt fællesmøde for alle bestyrelsesmedlemmer i de 10 faglige foreninger. På Hovborgmødet debatteredes emner af fælles interesse for bestyrelsernes arbejde og for deres relationer til

7 landskontorerne. Personalepolitik og ledelse var emnerne på det første møde i 1995 på Hovborg Kro. Den rolle som Konsulentforeningen påtog sig med at synliggøre de faglige foreninger, var medvirkende til, at de i 1990 erne fik et opsving, rent medlemsmæssigt og indflydelsesmæssigt. De fik, bl.a. via deres repræsentation i de faglige landsudvalg, her mulighed for at forfægte medlemmernes, ikke bare faglige men også arbejdsmæssige, vilkår. Konsulentforeningens sekretariat på Landscentret overtog efterhånden flere og flere af foreningernes sekretæropgaver, såsom medlemsstyring, kontingentopkrævning og ikke mindst blev der udsendt et Nyhedsbrev som fælles informationsorgan for alle foreninger. Et tilbagevendende emne var håndtering af medlemsprofilen hvilke typer ansatte på centrene kunne optages som medlemmer. På centrene var der efterhånden mere udflydende grænser mellem, hvad der var teknikerarbejde og konsulentarbejde. Titlen konsulent var ikke længere altid knyttet til en ansat med agronomuddannelse. Blandt de ansatte var der nu også biologer, forstkandidater, agroingeniører og forskellige andre typer akademikere, så det tidligere uddannelseskriterium - agronom - var kommet under pres. Man undgik i Konsulentforeningens bestyrelse, at skulle tage stilling, da det var op til de enkelte faglige foreninger, at fastlægge adgangskriterier for medlemskab. Kriterierne blev fastsat ud fra forholdene på de specifikke fagkontorer, så på den måde kom Konsulentforeningens medlemskreds som helhed, til at afspejle de nye profiler af rådgivere i de landøkonomiske foreninger. Konsulentforeningens samspil med fagforeningen Konsulentforeningens uformelle rolle i lønforhandlingerne, har lige siden den formelle overdragelse af forhandlingsmandatet til Dansk Agronomforening i 1987, været et tilbagevendende debatemne. Debatten blev intensiveret i kampen om at undgå nedlæggelse af Konsulentudvalget i 1993, i forbindelse med indlemmelsen af Dansk Agronomforening i fagforeningsfusionen Jordbrugsakademikernes fagforening, JA. Kredse i Konsulentforeningen var bekymrede for, om JA ville evne at fastholde fokus på konsulentområdet og man fik derfor forhandlet en ny samarbejdsaftale, hvori Konsulentforeningen havde et født medlem af Konsulentudvalget samt i det afledte Lønforhandlingsudvalg. I mange år havde lønforhandlingen med folkevalgte repræsentanter fra Landbo- og Familielandbrugsforeningerne resulteret i en vejledende aftale, som på mange måder gav et solidt grundlag for løn - og ansættelsesvilkårene for konsulenter i de landøkonomiske foreninger. Fokus var i flere omgange på, at få hævet grundlønninger, men også på at få lavet specialiseringstillæg. De vejledende aftalers betydning blev dog efterhånden forringet, fra starten af 1990-erne, i og med at centrene mere og mere skrev retningslinjerne direkte ind i deres personalehåndbøger. Ønsket om bindende aftaler med det enkelte center, blev aktiveret i 1994 og førte til en række underskrevne lokalaftaler, uden dog at få landsdækkende udbredelse. Konsulentforeningen tog sammen med JA initiativ, til at sætte fokus på personalepolitik på centrene. Årsagen var et stigende antal problemsager, men indsatsen fulgte øvrige trends fra andre områder af erhvervslivet om, at få beskrevet og formaliseret ansættelsesvilkårene. Fokus var bl.a. på, at få indkredset betingelser for orlov i forbindelse med barsel, samt ikke mindst seniorordninger og muligheder for at indgå i efterlønsordninger. I en indsats sammen med

8 Pensionskassen PJD i 1995, fik man hævet pensionsindbetalingerne fra 15 til 16 pct. for alle nyansatte, således at det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag var afsluttet ved 60 år i stedet for 65. Lønforhandlingerne i 2004 fik et noget andet forløb en tidligere. Dansk Landbrug havde overdraget forhandlingsretten til direktører fra DLBR og for første gang forhandlede de ansatte konsulenter direkte med deres daglige ledere og ikke de folkevalgte. I første omgang endte forårets forhandlinger uden en aftale, men efter pres fra menige konsulenter, enedes parterne om et nyt aftalegrundlag, hvor bl.a. de almindeligt anvendte løntillæg A, B og C tillæg gled ud og blev erstattet af fleksible tillæg. Konsulentforeningen støttede den holdning, at følge trenden på det øvrige private arbejdsmarked, med stigende individuelle lønaftaler og dermed at gøre lønforhandling til et individuelt anliggende for den enkelte konsulent. Konsulentforeningen navne og årstal Formænd siden 1995 Martin Andersen, Flauenskjold Kirsten Holst, Odder Ida Ringgaard, Ringkøbing Bestyrelsens medlemmer ved nedlæggelsen i 2007 Ida Ringgaard, formand, kvægbrugskonsulent Carsten L Jacobsen, økonomikonsulent Jens Bach Andersen, planteavlskonsulent Birthe Jensen, husholdningskonsulent Steen Lundgaard, bygningskonsulent Karl Jørgen Nielsen, maskinkonsulent Merete L Andersen, svinekonsulent Christina Edstrand, ungdomskonsulent Kjell Klemmensen, kvægkonsulent Faglige foreninger med repræsentation i Konsulentforeningens bestyrelse Økonomikonsulentforeningen (1938) Planteavlskonsulentforeningen (1987) Foreningen af danske Svinekonsulenter (1972) Danske Kvægbrugskonsulenter (FADK) (1970) Foreningen af landøkonomiske bygningskonsulenter (1946) Foreningen af Maskinkonsulenter (1961) Foreningen af kvægavlskonsulenter ( , fusioneret med FADK) Interessegruppe for husholdningskonsulenter Ungdomskonsulentforeningen (1973) Efteruddannelseskonsulentforeningen ( )

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond

Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Navn og hjemsted Fondens navn er Astrid og H.K. Olsens Fond, oprettet i henhold til testamente fra afdøde ægtefæller, landbrugskonsulent Hans Kristian Olsen og Astrid

Læs mere

Vedtægt for Jubilæumsfonden

Vedtægt for Jubilæumsfonden Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Udkærsvej 15, 8200 Århus N. 2 Formål Fondens formål er at yde legater til studierejselegater,

Læs mere

Vedtægt for Jubilæumsfonden

Vedtægt for Jubilæumsfonden Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Formål Fondens formål er at yde legater til

Læs mere

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær

Velkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Forhandlingsudvalget i JA har i år valgt at samle nøgletabeller, der giver et hurtigere overblik over resultatet i årets lønstatistik. Tabellerne er tænkt,

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening?

Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening? - for nyvalgte udvalgsmedlemmer Hvad kan jeg som nyvalgt udvalgsmedlem gøre for min forening? Konference Tid og sted 8.-9. januar 2003 på Landbrugets Rådgivningscenter. Vi spiser aftensmad på spisestedet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere

Lønstatistik privatansatte September måned 2011

Lønstatistik privatansatte September måned 2011 Lønstatistik privatansatte September måned 2011 DETTE SKEMA KAN IKKE UDFYLDES!! SKEMAET SKAL UDFYLDES ELEKTRONISK VIA LINK FRA UNI-C. Udfyld skemaet inden 9. oktober 2011. 1. Fødselsår 2. Køn mand kvinde

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

VEDTÆGTER. for Jysk Landbrug

VEDTÆGTER. for Jysk Landbrug VEDTÆGTER for Jysk Landbrug Marts 2015 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Jysk Landbrug med hjemsted i Billund Kommune. Foreningen er dannet i 2008 ved fusion mellem Brørup Landboforening og Midtjysk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Rådgivning til store kvægbedrifter

Rådgivning til store kvægbedrifter Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere

Læs mere

Vedtægter for GO2Green

Vedtægter for GO2Green 1 Navn Foreningens navn er: GO2Green. 2 Hjemsted Foreningen har hjemsted i Svendborg. 3 Formål Foreningens formål er medvirke til, der opnås årlige målbare reduktioner af energiforbruget og CO2-belastningen

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

På job 09 Struktur 23

På job 09 Struktur 23 Dit forbund i arbejdslivet Et arbejdsmarked i udvikling 3 ARKITEKTFORBUNDET 5 Vi arbejder for 7 På job 9 Profilering 11 Globalisering og netværk 13 Kompetence og indsigt 15 Rådgivning på arbejdspladsen

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

JA Nyhedsbrev onsdag den 18. september 2013

JA Nyhedsbrev onsdag den 18. september 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, så klik her. JA Nyhedsbrev

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk Viden der styrker ida.dk Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere Til at lære mere om IDAs mange fordele EN GOD fagforening GÅR ALTID FORREST

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK. Advokatfirma

197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK. Advokatfirma 197-176166 AHJ/aje VEDTÆGTER for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK Advokatfirma Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 3 3. Repræsentantskabet... 4 4. Bestyrelsen...

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere