Konsulentforeningens sidste år
|
|
- Karen Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORENINGEN AF DANSKE LANDBRUGSKONSULENTER Sekretariat: Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Konsulentforeningens sidste år foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen i 2007
2 Forord Foreningen af Danske Landbrugskonsulenter blev nedlagt ved en ekstraordinær generalforsamling i Bestyrelsen måtte erkende, at behovet for en forening til at fremme fagligt og kollegialt fællesskab mellem konsulenter, var blevet mindre relevant i takt med, at arbejdspladserne landbrugscentrene var blevet større og i højere grad ledet professionelt. Foreningens virke gennem 87 år i dansk landbrug er beskrevet i tre jubilæumsberetninger. - Beretning fra 1945 skrevet af HK Olesen - Ard og okse fra Jubilæumsberetning fra 1995 Sigtet med dette skrift er, at fastholde foreningens virke fra 1995 og frem til nedlæggelsen. Det bygger på interviews med de tre formænd, som har tegnet foreningen siden Det er skrevet af konsulent Povl Nørgaard, (sekretær for foreningen fra 1988 til 1998). Carsten L. Jacobsen Formand for Konsulentforeningens rejsefonde Forår 2010
3 Landbrugsrådgivningen fra En aftale. skrevet på en serviet og indgået mellem Peter Gæmelke, formand for Landboforeningerne og Peder Thomsen, formand for Familielandbruget i foråret 2002 under en tur i Kina, markerer den første af en række begivenheder, som fører til markante ændringer i de følgende år i den landøkonomiske rådgivningstjeneste. Fra 2003 bliver Landboforeningernes og Familiebrugets sekretariater på Axelborg i København fusioneret til Dansk Landbrug. Det åbner for, at Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR i maj 2003 ser dagens lys, som et franchise samarbejde mellem centre og Landscentret. Et tættere samarbejde skal, i højere grad end tidligere, sikre at udnytte muligheder for synergi gennem samarbejde om udvikling og profilering. Og endelig bliver det statslige Konsulenttilskud til rådgivning, i slutningen af 2003, endeligt fjernet fra Finansloven. Den landøkonomiske rådgivningstjeneste er, efter direkte statstilskud, siden 1890 nu helt og holdent blevet til en privat konsulentvirksomhed, der skal operere udelukkende på brugerbetalingsvilkår. De sidste lovgivningsmæssige forpligtigelser om at levere uvildig og uafhængig rådgivning er fjernet og det er overladt til partnerne selv, at vogte disse principper og videreføre dem. Det statslige Konsulenttilskud var mange gange under pres i løbet af 1990-erne lige fra den første større reduktion i 1992, hvor tilskuddet til økonomirådgivningen og husholdningsarbejdet blev fjernet. Tilskuddet, der siden starten blev givet som et løntilskud til ansatte, som opfyldte særlige uddannelseskriterier, blev i slutningen af 90 erne omlagt til et aktivitetstilskud. Der var defineret en række opgaver, som kunne udløse tilskud og det blev udløst på grundlag af timesagsregistreringer. I 1992 var det samlede årlige tilskud på 250 mio. kr. og i det sidste år ordningen fungerede, var det reduceret til 97 mio. kr. På det tidspunkt udgjorde det otte pct. af den samlede omsætning på 1,5 mia. kr. i den landøkonomiske rådgivningen, så omlægningen til en brugerfinansieret ordning var egentlig ført helt igennem. Man kunne kompensere det sidste tilskud med mindre forhøjelser af honorarerne og dermed førte fjernelsen ikke til markante reduktioner. Eneste fagområde, som ikke kunne kompensere for tilskuddet var Husholdningsarbejdet. Denne faggruppe forsvandt stort set i løbet af 1990 erne fra de landøkonomiske centre. Dannelsen af partnerskabet DLBR markerer, at centrene er blevet større og dermed bedre til, selv at løfte faglige specialistopgaver, så der var opbrud i rollefordelingen mellem Landscentret og de lokale centre. Her var Centerlederne blevet erstattet af direktører med formelle ledelsesbeføjelser. Også afdelingslederfunktioner på centrene var blevet professionaliseret. Direktørerne ønskede indflydelse på udviklingsopgaver og prioriteringer på Landscentret. Denne indflydelse bliver i DLBR konstruktionen udmøntet i dannelsen af et Partnerråd med repræsentanter for direktører og fra Landscentrets ledelse. Dette organ overtager noget af den indflydelse, som tidligere havde ligget hos de faglige landsudvalg og Landsudvalgenes Fællesudvalg. Partnerrådets udfordring var, at sikre fælles faglig udvikling i en situation, præget af stigende konkurrence mellem centrene om kunder. Med dannelsen af DLBR og de følgende omorganiseringer af de faglige landsudvalg i 2003, mister Konsulentforeningen de muligheder for indflydelse, som de i løbet af 1990 erne havde opnået på det faglige arbejde på Landscentret. Fra starten af 1990 erne kæmpede Konsulentforeningen for, at få konsulentrepræsentanter med stemmeret i alle landsudvalg og i 1996 var det lykkedes fuldt ud, på nær svineområdet. Proceduren var, at de faglige konsulentforeninger indstillede medlemmer til landudvalget og Konsulentforeningens bestyrelse godkendte de indstillede. Konsulentforeningens formand fik sæde i Landsudvalgenes Fællesudvalg, som blev dannet i starten af 1990 erne med gdr. Chr. Bjerregård som den første og meget markante formand for
4 pejlingen af landbrugsrådgivningens organisatoriske udvikling i 1990 erne. Konsulentrepræsentanternes fokus i landsudvalgene var på udpegning af faglige udviklingsopgaver, prioriteringer af IT udvikling samt faglig efteruddannelse. Konsulentforeningens bestyrelse blev det forum det bagland, hvor repræsentanterne drøftede tværgående problemstillinger omkring arbejdsvilkår. Problemfyldte emner blev drøftet på årlige kontaktmøder mellem Konsulentforeningens bestyrelse, Landscentrets direktør Frank Bennetzen og den folkevalgte formand. I DLBR strukturen blev Konsulentforeningens tidligere rolle i det faglige udviklingsarbejde lagt over i andre organer, hvor ikke mindst direktørernes indflydelse var markant styrket. Det blev vanskeligere for Konsulentforeningens repræsentanter i Landsudvalgene, at påvirke de folkevalgte og dermed se en synlig effekt af indsatsen. Der var endvidere mindsket opbakning fra medlemmerne, hvor kravet om indtjening til den enkelte konsulent fyldte hverdagen og ikke levnede plads til deltagelse i udviklingsopgaver, med mindre de var finansieret. EU initieret lovgivning, særligt på miljøområdet, skabte mange nye serviceopgaver, som konsulenter kunne løse for erhvervet. Det bidrog stærkt til at bevare beskæftigelsen, trods færre antal selvstændige bedrifter. Ved dannelsen af DLBR kunne det konstateres, at landbrugsrådgivningen var Danmarks største konsulentvirksomhed med i alt ca beskæftigede. Internationaliseringen af rådgivningen kom for alvor i gang med starten af 1990 erne. Med tilskud fra Udenrigsministeriet via Østlandspuljen, bidrog danske konsulenter, ofte seniorkonsulenter, til at starte opbygningen af faglige rådgivningstjenester i de tidligere østbloklande. Med sig hjem bragte de en viden om forholdene i landene, som inspirerede danske landmand til, fra starten af 2000 tallet, at investere i landbrugsejendomme i landene. Med udsigt til medlemskab af EU, blev investeringslysten intensiveret og især efter landenes medlemskab af EU fra Danske rådgivere fulgte med nogle centre mere målrettet end andre. Intensitet i indsatsen var påvirket af, at danske landmænds holdninger var delt i spørgsmålet om, hvorvidt det var dansk landbrugsrådgivnings mission at løse opgaver i udlandet. Konsulentforeningen som faglighedens vogter Faglig efteruddannelse har gennem tiderne været et centralt tema for Konsulentforeningen,, både i rollen som udfordrer og inspirator, men også som den, der er med til at skabe relevante muligheder for faglig opgradering. Kravet om rådgiveransvar i forbindelse med støtteansøgninger mv. forstærkede kravet om, at konsulentens rådgivning var kvalitetssikret. Fra 1991 var alle fagområders konsulenter, ud over økonomikonsulenter, blevet tilsluttet Risikofonden. De traditionelle Tune-Koldkærgård ugekurser kom under pres og blev, trods deres mange fordele, ofte gentand for kritik blandt konsulenter. De ønskede i stedet kurser der, i højere grad end de almindelige ajourføringskurser, kunne styrke deres faglige specialisering. Kravet om kompetencegivende efteruddannelse kom på dagsordenen. Presset fra konsulenter resulterede i en omorganisering af efteruddannelsen i Der blev formuleret en egentlig efteruddannelsespolitik og de faglige landskontorer overtog det faglige ansvar for indholdet i kursusudbuddet. Det nye udbud rummede flere længerevarende og modulopbyggede kurser, der tilgodeså konsulenternes behov for specialist viden, f.eks. om
5 miljøspørgsmål, om nye typer bygningskonstruktioner og om virksomhedsledelse. Konsulentforeningen var med hele vejen, i et tæt samspil med de ansvarlige partnere og satte emnet på dagsordenen på adskillelige årsmøder i disse år, for at medvirke aktivt til at implementere politikken. Konsulentforeningen søgte også at få jordbrugsforskere tættere på konsulentarbejdet. Fra 1995 og flere år frem, blev det årlige konsulentmøde på skift afholdt på KU Life (tidl. Landbohøjskolen) og på DJF, Foulum. Sigtet med de nye mødesteder var, at få forskere såvel som indledere og deltagere med til møderne og fremme uformelle netværk mellem forskere og konsulenter. I anden halvdel af 1990 erne kom hele efteruddannelsesaktiviteten under pres. Stigende indtjeningskrav til konsulenter og reduktion af statstilskuddet til efteruddannelse, satte ugekurset under pres og førte til, at kurserne blev kortere. I kølvandet på reduktionerne i tilskud, opstod et langt mere varieret udbud af efteruddannelsesmuligheder, såsom faglige dagsseminarer, temamøder og ikke mindst erfa-grupper for konsulenter. Endelig og ikke mindst, var et langt mere systematisk flow af information via LK konsulentmeddelelser, som efterhånden blev lagt over på internet, med til at styrke konsulentens faglige profil. Brugerbetalingsprincippet reducerede markant antallet af landsdækkende internatkurser. Det blev sværere for den enkelte konsulent at hævde en ret for selvvalgt efteruddannelse, hvis den ikke kunne begrundes konkret fagligt, ud fra opgaver og kunder. Trenden blev, at de nu større centre selv tog opgaven med at tilrettelægge og gennemføre målrettede kurser for egne ansatte. I denne udformning af efteruddannelsen havde Konsulentforeningen udspillet sin rolle som inspirator og som mulighedsskaber. Tilbage blev funktionen med at stimulere deltagelsen i studieture til udlandet, ved at yde tilskud via de fonde, som Konsulentforeningen bestyrede. De tværgående temaer i konsulentarbejdet Fusioner og sammenlægninger af centre og foreninger hørte til konsulentens arbejdsvilkår i løbet af 90 erne og 2000 tallet. Flere steder nærmede planteavlskontorer sig nu samme størrelse som regnskabskontorerne havde haft i mange år. Øvrige faglige kontorers størrelser steg markant fra typisk to-fire til over 10 medarbejdere. Den alene-arbejdende konsulent var helt forsvundet og de skulle nu, i langt højere grad, indgå i kollegiale samarbejder og i teams. Kravet om indtjening forstærkede en opdeling af konsulenter mellem de konsulenter, som var meget kontororienteret og dem som var mere salgsorienterede og stod for de mere udadvendte opgaver mod kunderne. Til de store landbrug blev det nu almindeligt med mere end én rådgiver tilknyttet fra samme fagkontor, for at løse opgaven fagligt forsvarligt. Professionaliseringen af konsulentarbejdet indebar, at konsulenten ikke bare skulle kunne håndtere sin faglige ekspertrolle, men i høj grad også kunne kommunikere professionelt med kolleger og kunder. Konsulentforeningen tog denne udfordring op og satte på flere måder fokus på konsulentens samarbejdsrelationer på den gode arbejdsplads. Manglen på ansøgere til konsulentarbejdet var med til at forstærke opmærksomheden på dette fokus. Arbejdspladserne skulle pludselige til at forholde sig til job introduktion for nyansatte, for at sikre, at de hurtigt kunne præstere en indtjening. Kontorernes hierarkier og interne kvalitetssikrede arbejdsprocedurer forstærkede behov for at systematisere indslusningen.
6 Såvel Konsulentforeningen som de faglige konsulentforeninger hver især, satte fokus på temaet gennem en række aktiviteter. De faglige foreninger arrangerede møder på Landbohøjskolen med deltagelse af landbrugsstuderende og Konsulentforeningen pressede, via Landscentret, de lokale centre til at iværksætte systematiske indslusnings- og karrierestartsforløb for nyansatte. Med øget fokus på volontørordninger og følforløb for studerende, var kampen om de nyuddannedes gunst slået an i takt med, at antallet af landbrugsstuderende faldt markant på Landbohøjskolen. For at råde bod på dette, blev uddannelsen i 2005 ændret, så agronom blev til et speciale oven på en bacheloruddannelse i naturforvaltning. Og i manglen på kvalificerede økonomikonsulenter, opfandt man juniorkonsulenten - en betegnelse for de kortere uddannede ansatte, som centrene ved intern uddannelsesforløb fik opgraderet til konsulenter. Fra 1998 og frem, udsprang årsmødernes temaer på forskellig måde af de nye vilkår for konsulentarbejdet. Mødetemaerne udsprang af en ny hverdag med fusioner, større arbejdspladser, indtjeningskrav og mere formel ledelse. Etik i rådgivning trak i 1998 et rekordstort deltagerantal på 140 til årsmøde. Emnet udsprang af et øget behov for, at kunne håndtere konsulentrollen i opgaver, der i stigende grad var reguleret af love og kontrol. Erstatningskrav fra kunder i forbindelse med fejl og mangler i rådgivningen fik øget opmærksomhed. I 1999 var temaet fusioner i landbrugsrådgivningen, et velbesøgt arrangement med 170 deltagere. Ved den lejlighed blev ideen om Rådgivningsselskabet Danmark fremsat offentligt første gang. I 2000 tog man fat på, at afholde konsulentmødet som Open Space over temaet: din arbejdsplads eksisterer ikke om fem år. Det med at prøve nye mødeformer af og eksperimentere med indlæring og erfaringsflytning, blev kendetegnet for møderne og havde i flere år rigtig høj tilslutning. Der kom 165 til Open Space, selv om deltagerne måske knap nok vidste, hvad de kom til, men debatten gik livligt og flere gode ideer blev efterfølgende flyttet ud i rådgivningen. Konsulentmøderne blev til en fridag fra et fortravlet arbejdsliv, hvor deltagerne kunne få tid og rum til at reflektere bredere over måden, at løse opgaver på individuelt og i teamsamarbejde. Og selv om aktualiteten af emnet var til stede, så måtte Konsulentforeningens bestyrelsen, i midten af 2000 tallet, konstatere at de ikke længere var ene om, at tilbyde konsulenter sådanne møder, der sætter fokus på den personlige side af konsulentarbejdet. De enkelte centre tilbød i højere grad også denne type arrangementer, så med tiden blev det svært ved at få tilslutning til konsulentmøderne. Konsulentforeningen og de faglige konsulentforeninger Med dannelsen af planteavlskonsulentforeningen i 1987 havde alle de faglige konsulentområder fået hver deres faglige forening og med tiden var hovedparten af Konsulentforeningens medlemmer også medlem af en sådan faglig forening. Det gav næring til ideen om, at omdanne Konsulentforeningen til en slags paraplyorganisation for de faglige foreninger. Visionen blev udmøntet i 1992 i en aftale med de faglige foreninger, hvor Konsulentforeningens bestyrelse blev omdannet til et forum, bestående af formændene for de faglige foreninger. Man nedlagde det tidligere bindeled til medlemmerne - Foreningsrådet - og skabte et nyt forum Hovborgmødet - et årligt fællesmøde for alle bestyrelsesmedlemmer i de 10 faglige foreninger. På Hovborgmødet debatteredes emner af fælles interesse for bestyrelsernes arbejde og for deres relationer til
7 landskontorerne. Personalepolitik og ledelse var emnerne på det første møde i 1995 på Hovborg Kro. Den rolle som Konsulentforeningen påtog sig med at synliggøre de faglige foreninger, var medvirkende til, at de i 1990 erne fik et opsving, rent medlemsmæssigt og indflydelsesmæssigt. De fik, bl.a. via deres repræsentation i de faglige landsudvalg, her mulighed for at forfægte medlemmernes, ikke bare faglige men også arbejdsmæssige, vilkår. Konsulentforeningens sekretariat på Landscentret overtog efterhånden flere og flere af foreningernes sekretæropgaver, såsom medlemsstyring, kontingentopkrævning og ikke mindst blev der udsendt et Nyhedsbrev som fælles informationsorgan for alle foreninger. Et tilbagevendende emne var håndtering af medlemsprofilen hvilke typer ansatte på centrene kunne optages som medlemmer. På centrene var der efterhånden mere udflydende grænser mellem, hvad der var teknikerarbejde og konsulentarbejde. Titlen konsulent var ikke længere altid knyttet til en ansat med agronomuddannelse. Blandt de ansatte var der nu også biologer, forstkandidater, agroingeniører og forskellige andre typer akademikere, så det tidligere uddannelseskriterium - agronom - var kommet under pres. Man undgik i Konsulentforeningens bestyrelse, at skulle tage stilling, da det var op til de enkelte faglige foreninger, at fastlægge adgangskriterier for medlemskab. Kriterierne blev fastsat ud fra forholdene på de specifikke fagkontorer, så på den måde kom Konsulentforeningens medlemskreds som helhed, til at afspejle de nye profiler af rådgivere i de landøkonomiske foreninger. Konsulentforeningens samspil med fagforeningen Konsulentforeningens uformelle rolle i lønforhandlingerne, har lige siden den formelle overdragelse af forhandlingsmandatet til Dansk Agronomforening i 1987, været et tilbagevendende debatemne. Debatten blev intensiveret i kampen om at undgå nedlæggelse af Konsulentudvalget i 1993, i forbindelse med indlemmelsen af Dansk Agronomforening i fagforeningsfusionen Jordbrugsakademikernes fagforening, JA. Kredse i Konsulentforeningen var bekymrede for, om JA ville evne at fastholde fokus på konsulentområdet og man fik derfor forhandlet en ny samarbejdsaftale, hvori Konsulentforeningen havde et født medlem af Konsulentudvalget samt i det afledte Lønforhandlingsudvalg. I mange år havde lønforhandlingen med folkevalgte repræsentanter fra Landbo- og Familielandbrugsforeningerne resulteret i en vejledende aftale, som på mange måder gav et solidt grundlag for løn - og ansættelsesvilkårene for konsulenter i de landøkonomiske foreninger. Fokus var i flere omgange på, at få hævet grundlønninger, men også på at få lavet specialiseringstillæg. De vejledende aftalers betydning blev dog efterhånden forringet, fra starten af 1990-erne, i og med at centrene mere og mere skrev retningslinjerne direkte ind i deres personalehåndbøger. Ønsket om bindende aftaler med det enkelte center, blev aktiveret i 1994 og førte til en række underskrevne lokalaftaler, uden dog at få landsdækkende udbredelse. Konsulentforeningen tog sammen med JA initiativ, til at sætte fokus på personalepolitik på centrene. Årsagen var et stigende antal problemsager, men indsatsen fulgte øvrige trends fra andre områder af erhvervslivet om, at få beskrevet og formaliseret ansættelsesvilkårene. Fokus var bl.a. på, at få indkredset betingelser for orlov i forbindelse med barsel, samt ikke mindst seniorordninger og muligheder for at indgå i efterlønsordninger. I en indsats sammen med
8 Pensionskassen PJD i 1995, fik man hævet pensionsindbetalingerne fra 15 til 16 pct. for alle nyansatte, således at det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag var afsluttet ved 60 år i stedet for 65. Lønforhandlingerne i 2004 fik et noget andet forløb en tidligere. Dansk Landbrug havde overdraget forhandlingsretten til direktører fra DLBR og for første gang forhandlede de ansatte konsulenter direkte med deres daglige ledere og ikke de folkevalgte. I første omgang endte forårets forhandlinger uden en aftale, men efter pres fra menige konsulenter, enedes parterne om et nyt aftalegrundlag, hvor bl.a. de almindeligt anvendte løntillæg A, B og C tillæg gled ud og blev erstattet af fleksible tillæg. Konsulentforeningen støttede den holdning, at følge trenden på det øvrige private arbejdsmarked, med stigende individuelle lønaftaler og dermed at gøre lønforhandling til et individuelt anliggende for den enkelte konsulent. Konsulentforeningen navne og årstal Formænd siden 1995 Martin Andersen, Flauenskjold Kirsten Holst, Odder Ida Ringgaard, Ringkøbing Bestyrelsens medlemmer ved nedlæggelsen i 2007 Ida Ringgaard, formand, kvægbrugskonsulent Carsten L Jacobsen, økonomikonsulent Jens Bach Andersen, planteavlskonsulent Birthe Jensen, husholdningskonsulent Steen Lundgaard, bygningskonsulent Karl Jørgen Nielsen, maskinkonsulent Merete L Andersen, svinekonsulent Christina Edstrand, ungdomskonsulent Kjell Klemmensen, kvægkonsulent Faglige foreninger med repræsentation i Konsulentforeningens bestyrelse Økonomikonsulentforeningen (1938) Planteavlskonsulentforeningen (1987) Foreningen af danske Svinekonsulenter (1972) Danske Kvægbrugskonsulenter (FADK) (1970) Foreningen af landøkonomiske bygningskonsulenter (1946) Foreningen af Maskinkonsulenter (1961) Foreningen af kvægavlskonsulenter ( , fusioneret med FADK) Interessegruppe for husholdningskonsulenter Ungdomskonsulentforeningen (1973) Efteruddannelseskonsulentforeningen ( )
Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond
Fundats for Astrid og H.K. Olsens Fond Navn og hjemsted Fondens navn er Astrid og H.K. Olsens Fond, oprettet i henhold til testamente fra afdøde ægtefæller, landbrugskonsulent Hans Kristian Olsen og Astrid
Læs mereVedtægt for Jubilæumsfonden
Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Udkærsvej 15, 8200 Århus N. 2 Formål Fondens formål er at yde legater til studierejselegater,
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereVelkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær
Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor
Læs mereVedtægt for Jubilæumsfonden
Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Formål Fondens formål er at yde legater til
Læs mereVelkommen i. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær
Velkommen i En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ledelsen tager initiativ til introduktionen... 4 Plan for de første to-tre uger... 5 Uddannelsesplan...
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereHar du lyst til en alsidig karriere...
Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Erhvervschef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Erhverv med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.
ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereNye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø
Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?
Læs mereRådgivning til store kvægbedrifter
Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereStrategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET
KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereVelkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.
Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter
Læs mereFÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub
FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereFremtidens Lægeforening - et sammendrag
Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina
Læs mereFødevarer i verdensklasse vil du lege med?
Fødevarer i verdensklasse vil du lege med? Kunne du tænke dig en karriere i Dansk Landbrugsrådgivning, hvor 3.600 mennesker over hele landet arbejder på at sikre fødevareproduktion i verdensklasse sammen
Læs mereLederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Læs mereTR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014
TR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014 1. Indledning. Der er kun sket små forskydninger i TR-dækningen siden 2013. Det viser den netop udarbejdede TR-statistik. I kommunerne er TR-dækningen faldet
Læs mereNotat. Handicaprådet:
Notat Vedrørende: Notat om høringssvar til Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnavn: Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnummer: 15.00.15-P15-1-16 Skrevet af: Morten Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning:
Læs mereLønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA
Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Forhandlingsudvalget i JA har i år valgt at samle nøgletabeller, der giver et hurtigere overblik over resultatet i årets lønstatistik. Tabellerne er tænkt,
Læs mereForslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018
Forslag til understøttelse af klimatilpasningsopgaver på Sjælland og øer 7. december 2018 Her er et forslag til, hvordan videndeling, koordinering og understøttelse af klimatilpasningsopgaver kan organiseres
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereAPOTEKERSKIFT. Apotekerskift på privat apotek
APOTEKERSKIFT Apotekerskift på privat apotek September 2018 Indhold Forord Ny apoteker Sådan foregår det, når en apoteksbevilling bliver slået op Ny apoteker - vilkår for de ansatte Sådan forløber en struktursag
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereOrganisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds
Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...
Læs mereTR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant
TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereVedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018
Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereUddybende stillingsopslag. Adm. direktør
Uddybende stillingsopslag Adm. direktør 1. Baggrund Økologisk Landsforening er i færd med at gennemføre en større omorganisering. Den nye organisering skal ruste foreningen til at fortsætte økologiens
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereMedicin i socialpsykiatriske botilbud
Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Resumé af sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200
Læs mereØhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik
Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Læs mereMetropols personalepolitik. Metropols personalepolitik
Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereTilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet
Læs mereBorgervendte indsatsområder:
Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereGode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd
Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Copyright Dansk Sygeplejeråd februar 2017 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk,
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereUdkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1
Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Side 1 Forord Veteraner, som har været udsendt i internationale operationer, har ydet en stor indsats for det danske samfund. Det er derfor vigtigt
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereSAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM
SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER
Læs mereEffektivitet med kunden i fokus
Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse
Læs mere1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.
Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er
Læs mereHK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet
HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereKøbenhavn september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING
København september 2018 Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING 1. Indledning Styrelsen for It og Læring (herefter: STIL) har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekrutteringen
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereDe første to år med. V/ Lars Mortensen
De første to år med V/ Lars Mortensen Disposition 1. Strategiens indhold 2. Hvordan har vi anvendt strategien? 3. Hvilke samarbejder har strategien medført? 4. Reaktioner fra omverdenen 5. Forbedret kommunikation
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereDM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation
DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Læs mereDjøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.
Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune
JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereVedtægter for Danske Advokaters faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise
Vedtægter for Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise 1. Navn: Faggruppens navn er Danske Advokers faggruppe for erhvervsejendomme og entreprise Faggruppens binavn er Danske Ejendomsadvoker
Læs mereDiplomuddannelse i produktionsøkonomisk rådgivning i markbruget Modul 2. Handelsrådgivning
KURSUSPROGRAM Sparringspartner på bedriften Diplomuddannelse i produktionsøkonomisk rådgivning i markbruget Modul 2. Handelsrådgivning Tid og sted 2. modul: d. 23. 24. februar 2004, Konferencecenter Koldkærgård
Læs mereStyregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.
Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereBESTYRELSESPROFIL. Bestyrelsesmedlem i VikingDanmark
BESTYRELSESPROFIL Bestyrelsesmedlem i VikingDanmark August 2017 DISPOSITION: - Indledning - Kort om VikingDanmark - Beskrivelse - Organisation - Bestyrelsesmedlemmernes primære fokusområder. - - - - Kompetencer
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereUdkast til vedtægter for Copenhagen EU Office
Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business
Læs mereRAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007
Område: Det sociale område Udarbejdet af: Mette Zierau Kudsk/Lena Nørregaard Afdeling: Afdelingen for social- og specialundervisning E-mail: Mette.Zierau.Kudsk@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/2701
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereBilag 12 til MED aftalen
NOTAT HR-Centret Bilag 12 til MED aftalen 17-09-2016 Retningslinjer vedr. ansættelser på særlige vilkår Det er Hovedudvalgets opgave at aftale retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mere