Syddanskuniversitet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syddanskuniversitet.dk"

Transkript

1 Syddanskuniversitet.dk

2 Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er et protein egentlig?... 4 Fluorescens er en slags lys... 6 Hvorfor flourescerer nogle dyr?... 8 Koralrevet er fyldt med liv Forskerne dykker ned under overfladen Hvad laver en protein forsker? Hvad skal forskningen bruges til? Ordliste Dine noter Vædderen Foto: Søvernet Vædderens rute på Galathea-ekspeditionen

3 Gale Thea fortæller Hej! Jeg hedder Gale Thea, og jeg er ocean-agent! Jeg synes havbiologi er vildt spændende, og jeg bruger meget af min tid på at udforske livet i havet. Faktisk er der mange af mine venner, der mener, at jeg må være bidt af en gal havbiolog. Derfor kalder de mig Gale Thea. Fordi jeg elsker havbiologi, skal jeg også med ombord på det danske forskningsskib Vædderen, som lige nu sejler Jorden rundt. Vædderen er på en ekspedition, der hedder Galathea. Måske har du hørt om den? Det drog af sted fredag d. 11. august 2006 og vender først tilbage til Danmark d. 25. april Skibet er fyldt med forskere fra hele Danmark. De skal opklare nogle af de mange mysterier, der gemmer sig under havets overflade. Jeg skal med ombord på Vædderen sammen med en forskergrupper fra Syddansk Universitet. Gruppen skal arbejde med et projekt, der hedder: Fluorescerende Proteiner Det er et projekt hvor forskerne skal ud og dykke ved koralrev nær Salomonøerne i Stillehavet og i Caribien. Der skal de prøve at finde dyr, som indeholder proteiner, der lyser i klare farver. Jeg er selvfølgelig med ombord for at se, hvad der sker og hjælpe forskerne med efterforskningen. Men for at kunne løse nogle af havets mysterier har forskerne og jeg brug for hjælp! Jeg skal bruge nogle assistenter, der ligesom jeg selv, gerne vil vide mere om havets verden. Enhver Ocean-agent ved dog, at man skal kende alle fakta om et mysterium, for at kunne løse det. Derfor må du sætte dig grundigt ind i den viden, der ligger bag forskningen. Det kan du gøre ved at læse det her hæfte. Jeg har streget nogle af de vigtigste ord over med rødt, og det er vigtigt, at du lærer og forstår dem. Andre ord har jeg streget over med grønt. Dem kan du finde forklaringer på bagerst i hæftets ordliste. Når du har læst hæftet, kan du følge med i udforskningen af Fluorescerende Proteiner på min hjemmeside: Her kan du også læse om de tre andre spændende projekter fra Syddansk Universitet: Bakterier i Iltfattige Zoner, Lyd i Oceanerne og Tropiske Havgræsser. Hvis du vil vide mere om hele Galathea-ekspeditionen, og hvad alle de andre forskere laver, kan du også kigge på: Vi ses på Galathea-ekspeditionen!

4 Hvad er et protein egen Gale Thea fortæller: Når forskerne og jeg tager på ekspedition med forskerskibet Vædderen, skal vi ud og finde fluorescerende proteiner. Du sidder måske allerede og undrer dig over hvad dét er for noget? Du kan læse om fluorescens i næste afsnit som hedder Fluorescens er en slags lys. Men først skal vi kigge nærmere på hvad et protein egentlig er for noget. Proteiner er livsvigtige stoffer, som virker som byggesten i kroppen. I din krop findes der mange hundrede tusinder af forskellige proteiner. Der er protein i hud, hår, uld, æg, næb, hove, klove, kløer, blod, horn, negle og muskler og mange, mange andre steder. Proteiner er cellens bygesten Alle levende væsner består af celler. Nogle organismer består af mange celler. For eksempel indeholder vi mennesker omkring hundrede tusind milliarder celler. Andre væsner består af meget få celler, såsom bakterier, der kun består af én enkelt celle. Et hønseæg er også kun én celle. Cellerne har altså mange forskellige størrelser og former. Det er proteinerne i cellen, der gør, at cellerne ser forskellige ud. Proteiner kan nemlig have mange forskellige størrelser, former og farver. Men de fleste proteiner er så små, at der skal være mange tusind af dem sammen, for at man overhoved kan få øje på dem i et mikroskop. Proteiner er lavet af perlekæder Inde i din krops celler findes der små fabrikker, som hedder ribosomer, der laver proteinerne. Proteiner er opbygget af kæder af nogle endnu mindre stoffer, som hedder aminosyrer. Der findes næsten et helt alfabet af forskellige aminosyrer. Aminosyrerne sidder ligesom perler på en snor.

5 tlig? Rækkefølgen af aminosyrer er vigtig, fordi den har betydning for, hvordan det færdige protein kommer til at se ud og hvordan det kommer til at virke. Hvis du laver en perlekæde, er rækkefølgen af perlerne jo også vigtig i forhold til, hvordan perlekæden ender med at se ud. Men proteinerne bliver ikke ved med at ligne perlekæder. Når ribosomerne har lavet hele kæden af aminosyrer, vrider og folder kæden sig sammen til en klump. Alt efter hvilken rækkefølge og hvor mange aminosyrer der er, får klumpen forskellige former. Der findes mange forskellige slags proteiner Formen på proteinet har i sidste ende betydning for, hvordan proteinet virker. Ligesom alle andre byggematerialer ser alle proteiner nemlig ikke ens ud. Hvis du bygger et hus, skal du også bruge mange forskellige byggesten: fliser, mursten, småsten, mørtel og træ. På samme måde findes der mange forskellige slags proteiner, der opbygger dine celler og din krop. Her kan du se 3 forskellige proteiner. Det første protein hedder Myoglobin. Det findes i blod, og giver blodet dets røde farve. Det andet protein hedder Kollagen. Det er et protein som findes i din hud, og det hjælper med at gøre huden elastisk. Det sidste protein hedder Trypsin, og det findes i din mave, hvor det hjælper med at nedbryde den mad du har spist. Proteinerne bruges til at bygge cellen med, så den kan vokse og til reparation af cellen, hvis den går i stykker. Hvis et protein er i stykker eller slet ikke kan dannes, har cellerne svært ved at fungere. Det samme gælder for et hus; hvis man ikke sørger for, at byggematerialerne er i orden, vil det også forfalde og blive til en ruin.

6 Fluorescens er en slags l Gale Thea fortæller: Forskerne og jeg tror, at vi kan finde fluorescerende proteiner i dyr, der lever i koralrevene ved Salomonøerne og i Caribien. Vi vil mest arbejde om natten, for man finder nemlig fluorescerende dyr ved at lyse på dem. Når vi lyser på nogle af dyrene med en bestemt farve lys, vil de lyse tilbage på os med en anden farve lys. Dyrene bliver altså selvlysende. Det kalder man for fluorescens. Fluorescens er altså en slags lys og når noget fluorescerer, er det fordi det udsender lys. For at forstå hvad fluorescens er, må du altså først forstå, hvad lys er. Lys er bølger Lys er en slags energi, som bevæger sig i bølger. Bølgerne kan være både korte og lange. Alt efter hvor lange bølgerne er, har lyset en bestemt farve. For eksempel består blåt lys af korte bølger, mens rødt lys består af lange bølger. Man siger, at farverne har forskellige bølgelængder. Det er forskelligt hvor meget energi der er i bølgelængderne. Kortbølget lys har mere lysenergi end langbølget lys.

7 ys Fluorescens er lys, der er blevet træt For at få et fluorescerende stof til at lyse, skal man først selv lyse på det. Det svarer til, at du lyser med en lommelygte ind i et spejl, og spejlet sender lyset tilbage mod dig. Når et protein skal fluorescere, lyser man på proteinet med én farve lys, og så udsender det en anden farve lys. Inde i proteinet mister lyset nemlig noget af sin energi, så bølgerne ændrer sig, og bliver længere. Lyset bliver simpelthen bremset inde i proteinerne. Derfor har lyset en anden farve, når det kommer ud igen. Fluorescens er altså, det at et stof optager lys i en kort bølgelængde, og udsender det igen med en længere bølgelængde. Foto: Mikail Matz Fluorescerende haj. Hajens skind indeholder fluorescerende proteiner. Havet sorterer i lyset Under havoverfladen ser farver tit anderledes ud. Farverne forsvinder simpelthen, fordi vandet sluger de langbølgede farver som rød og orange, og spreder de kortbølgede farver, som blå og grøn. Det er derfor, at alting har et blåt skær, når du kigger under vandet. Det skal forskerne være opmærksomme på, når de dykker i havet. De fluorescerende farver fra dyrene kan nemlig være svære at få øje på, på grund af det blå lys. Derfor må forskerne kigge på dyrene gennem et særligt filter. Filteret virker lidt ligesom en solbrille, der sorterer det blå lys fra. På den måde er det nemmere for forskerne at se de fluorescerende organismer, som lyser grønt, rødt, orange eller gult.

8 Hvorfor fluorescerer n Gale Thea fortæller: Forskerne håber, at de kan finde mange fluorescerende proteiner i dyrene på koralrevene. De fluorescerende proteiner kan nemlig bruges til mange forskellige formål. De kan blandt andet bruges til at lære mere om menneskekroppen. Det kan du læse mere om i afsnittet Hvad skal forskningen bruges til?. Men, hvorfor lyser dyrene egentlig op? Hvad får de ud af at lave fluorescerende proteiner? Dyrene bruger fluorescens til at snakke med hinanden Mange dyr bruger fluorescens til at sende signaler til hinanden. De klare farver og lyset gør det nemmere for dem at få øje på hinanden. Fluorescensen kan både signalere hold dig væk eller jeg er klar til at parre mig. Nogle dyr kan også bruge proteinerne til at lokke byttedyr til sig. Forskerne tror også, at nogle af havets dyr bruger proteinerne som en slags solcreme. Dyrene på koralrevet lever nemlig på lavt vand, og derfor har de brug for proteinerne som beskyttelse mod solens skadelige stråler. Ellers ville de blive solskoldede. Foto: Mikail Matz Fluorescerende følehorn fra en reje. Rejen bruger de fluorescerende følehorn til at vise andre rejer, at den gerne vil parre sig.

9 ogle dyr? Man kender allerede mange dyr, der fluorescerer De fluorescerende proteiner kan sidde mange forskellige steder alt efter, hvad dyret bruger fluorescensen til. Hos de fleste dyr er de fluorescerende proteiner samlet i en bestemt del af dyrets krop. På mange vandmænd sidder de fluorescerende proteiner i vandmandens fangearme. Vandmænd spiser bittesmå dyr, og de bruger fluorescensen til at fange smådyrenes opmærksomhed. Det lille dyr tiltrækkes af lyset, men det betaler dyrt for sin nysgerrighed, når det ender i vandmandens mave. Nogle vandmænd spiser små fisk og bruger fluorescensen som madding. Fangearmene indeholder nemlig grupper af fluorescerende proteiner, der ligner små krebsdyr, som fiskene spiser. Når fisken kommer hen til vandmanden for at guffe det falske krebsdyr i sig, bliver den selv fanget og ædt af vandmanden. Foto: Mikail Matz Fluorescerende vandmand. De grønne fluorescerende tråde er vandmandens fangarme Der er også mange små krebsdyr, som indeholder fluorescerende proteiner. De bruger tit proteinerne til at tiltrække en mage med. På den måde kan de mange forskellige arter af krebsdyr kende forskel på hinanden, og så ved de, hvem de kan parre sig med. Ofte er det den ydre skal på krebsdyrene, der lyser grønt. Nogle rejer bruger de fluorescerende proteiner til at jage småfisk med. På rejens krop er der nemlig nogle flotte, lysende, grønne pletter, som de bruger som lokkemad. For at fiskene ikke skal få øje på rejen, graver den et hul i sandbunden, så det kun er de lysende pletter og dens store kløer, der stikker frem. Når fisken nysgerrigt nærmer sig rejens hul for at kigge på pletterne, slår rejen kløerne i den. Foto: Mikail Matz Fluorescerende reje, der har både røde og grønne fluorescerende proteiner. Nogle gange er det ikke med vilje Hos nogle dyr er de fluorescerende proteiner bare et affaldsstof. Det kan for eksempel være en rest fra noget af det mad, som dyret har spist. Når det ikke er med vilje, sidder fluorescensen spredt i hele dyrets krop, og så lyser proteinerne ikke særlig kraftigt.

10 Koralrevet er fyldt me Gale Thea fortæller: Første gang man stødte på et fluorescerende protein, var i en vandmand. Den indeholdt et protein, der lyste grønt. Man kaldte proteinet for Grønt Fluorescerende Protein, eller bare GFP. Siden da har man fundet fluorescerende proteiner i flere andre dyr fra havet, for eksempel i koraler og krebsdyr. Når forskerne på Galathea-ekspeditionen går på opdagelse i koralrevene, dykker de ned i en verden fuld af nyt og spændende liv. Forskerne håber, at de kan finde nye fluorescerende proteiner på koralrevet. Men hvad er det for en verden, der møder dem under vandet? Hvad er en koral? En koral er et dyr, som findes i mange forskellige former. Nogle koraler er bløde, mens andre er hårde og har et indre skelet af kalk. Selve koraldyret er meget lille. Derfor er der mange koraldyr der samarbejder, og lever i et stort kollektiv, som dem du kan se på billederne. Man kalder det et koralrev, når der er mange af koralkollektiverne samlet på ét område i havet. Hårde koraler Hårde koraler Bløde koraler Foto Foto Sådan ser der ud på et koralrev Foto Men det er faktisk kun det øverste lag af koralkollektiverne, der er levende. Resten er kun koralskeletter, og skeletterne kan være flere tusind år gamle. Derfor kan det tage naturen mange år at lave et nyt koralrev, hvis det bliver ødelagt. Som du kan se, er koraler meget smukke. Derfor er der mange mennesker, som godt kan lide at svømme rundt og kigge på dem. Desværre har vi ikke koraler herhjemme. Koral-dyrene bryder sig nemlig ikke om kulde, og Danmark er alt for koldt til, at de kan vokse i vores have.

11 d liv Koraler lever sammen med alger Alle levende væsner har brug for energi for at kunne leve. Vi mennesker får energien fra vores mad, som vi får fra køkkenhaven, slagteriet og supermarkedet. Men koralerne sidder fast på havbunden og derfor kan de ikke selv svømme ud og finde mad og på den måde få energi. I stedet for samarbejder koralerne med mikroskopiske alger. Algerne kan nemlig lave mad ved hjælp af solens stråler. De små alger deler energien fra maden med koralen, og til gengæld får algen husly inde i koralen. Det er også algerne, der giver koralerne deres flotte farver. Fordi algerne har brug for sollys, kan koralerne kun vokse nær havoverfladen, hvor der er lys nok. Derfor finder man altid koralrev på lavt vand. Koralrevet er bolig for mange dyr Der er mange dyr, der sætter stor pris på koralerne, fordi de kan bo og gemme sig imellem dem. Det er især de hårde koraler, der giver husly til mange af havets organismer. Der lever både store og små dyr på et koralrev. Forskerne kan regne med at møde store dyr som for eksempel hajer, skildpadder og rokker. Rokke Haj Skildpadde Foto: Foto: Foto: Nogle af de mindre væsner, som forskerne vil støde på, er rejer, vandmænd, brandmænd, snegle, søpindsvin, muslinger og mange, mange flere. Forhåbentlig vil nogle af dyrene indeholde fluorescerende proteiner. Forskerne kommer ikke til at lede længe for at finde dyrene på koralrevet. Fordi koralerne skal leve på lavt vand for at få lys nok, findes de kun i små områder. Derfor bliver de mange dyr på koralrevet ofte tvunget til at leve tæt sammen. Vandmand Nøgen-snegl Kæmpe-musling Søpindsvin Foto: Foto: Foto: Foto:

12 Forskerne dykker ned u Gale Thea fortæller: En af de vigtigste ting forskerne skal kunne, for at finde de fluorescerende proteiner, er at dykke. De skal nemlig være under vandet i mange timer, mens de leder efter de dyr, der fluorescerer. Fordi vandet er lavt på koralrevene skal forskerne ikke dykke særlig dybt, men derfor har de alligevel brug for en masse udstyr til dykningen. Ilt-tank. En dykker skal selvfølgelig have luft, mens hun er nedenunder vandet, så hun ikke drukner. Det får hun fra en beholder med ilt, som hun har på ryggen, som man kalder en ilttank. Fra tanken går der en slange hen til dykkerens mund, som hun kan ånde igennem. Våddragt En våddragt er en ½ centimeter tyk gummidragt, som en dykker kan tage på for at holde på varmen. Det er nemlig sådan, at vand optager varme meget bedre end luft, og uden en våddragt vil havet nærmest suge varmen ud af dykkerens krop, så hun kommer til at fryse. Våddragtens gummi er fyldt med bittesmå luftbobler. Luft er nemlig ikke særligt godt til at optage varme, og derfor virker det som en mur mellem dykkerens krop og det kolde vand. På den måde bliver varmen inde i våddragten. Man kalder dragten for en våddragt fordi der godt kan trænge en lille smule vand ind. Men vandet i dragten bliver hurtigt varmet op af dykkerens krop, så hun alligevel ikke fryser. Maske Menneskers øjne er lavet til at fungere i luft og ikke i vand. Derfor ser tingene slørede ud, hvis man åbner øjnene under vand. Det problem løser dykkeren ved at tage en maske på, som giver øjnene en lomme af luft, som hun kan se igennem. Dykkere har tit problemer med, at der kommer dug på indersiden af masken. For at undgå det, ser man dem tit spytte i deres maske. Spyttet lægger sig som en hinde på glasset og forhindrer masken i at dugge. Blybælte Har du nogensinde prøvet at dykke ned i bunden af svømmehallen? Hvis du har, har du nok opdaget, hvor svært det kan være at blive nede på bunden. Et blybælte er et tungt bælte, som dykkeren tager på for at blive tungere, så hun kan blive under vandet. Hvis dykkeren har en våddragt på, vil luften i dragten nemlig gøre, at hun flyder ovenpå vandet ligesom hvis du prøver at presse en badebold ned under vandet. Med et blybælte bliver dykkeren tung nok til at komme ned til bunden.

13 nder overfladen Afbalanceringsvest Når en dykker har sit blybælte på, synker hun til bunds som en sten. Men det er vigtigt, at dykkeren kan styre hvor i vandet hun er: ved overfladen, ved bunden eller midt i vandet. Det kan hun gøre ved at tage en oppustelig vest på, så hun kan holde balancen. En afbalanceringsvest er en vest, som dykkeren kan puste luft i fra ilttanken. Jo mere luft der er i vesten, jo højere oppe i vandet vil dykkeren være. Hvis dykkeren fylder vesten helt op med luft, vil hun ligge i overfladen af havet, ligesom et oppusteligt badedyr. Afbalanceringsvesten er noget vi mennesker har kopieret fra fiskene. Fiskene har selvfølgelig ikke en lille vest på, men mange fisk har en svømmeblære inde i sig, som de kan fylde luft ind i eller lukke luft ud af. Dykker med lampe Foto: Ilt-tank Maske Våddragt Afbalanceringsvest Blybælte

14 Hvad laver en protein- Gale Thea fortæller: Når forskerne skal udforske de fluorescerende proteiner i havets dyr, skal de have en masse forskelligt udstyr med. De skal også have gjort sig en masse tanker om, hvad det er, de gerne vil undersøge. At forske er nemlig lidt ligesom at være detektiv. Forskerne ved, at der venter dem ny og spændende viden gemt i havet, men de skal vide, hvordan de skal lede. Ellers famler de sig bare frem i blinde. Her kan du læse om nogle af de mange undersøgelser forskerne skal lave mens de sejler rundt i Stillehavet og i Caribien. UV-lys Når forskerne dykker ned i havet, vil de finde fluorescerende organismer ved at lyse på dem med en særlig lampe. Lampen udsender et særligt kortbølget lys, som man kalder UV-lys. UV står for Ultra Violet. Man kalder det også nogle gange for sort lys, fordi vi mennesker ikke kan se det. Derfor vil forskerne ikke se en lyskegle når de lyser på dyrene, men kun se fluorescensen fra dyrene som lysende prikker i det mørke hav. UV-Lampe Foto: Syd Dansk Universitet Fiskenet og trawling med plankton-net Forskerne bruger net til at samle de fluorescerende dyr op med. Hvis dyrene er store, kan dykkeren selv fange dem med et lille fiskenet. Men hvis dyrene er meget små, vil forskerne lave trawling med planktonnet, som er et meget fintmasket net. Trawling foregår ved at man trækker planktonnettet efter en båd hen over havbunden. På den måde fanger man alt det, der er i vandet og på havbunden.

15 forsker? Fluorescens-mikroskop De dyr forskerne finder på koralrevet, som fluorescerer, vil blive nøje undersøgt. Til det bruger de et særligt mikroskop, nemlig et fluorescens-mikroskop. Et fluorescens-mikroskop kan forstørre tingene mange hundrede gange. Det kan også lyse på proteinerne med meget kortbølget lys. Det kortbølgede lys gør, at de fluorescerende proteiner lyser kraftigt op, så forskerne kan se dem, mens de proteiner som ikke fluorescerer, er usynlige. På den måde afslører mikroskopet, hvilke af proteinerne, forskerne kan bruge. Spektrofotometer Et spektrofotometer er en maskine, der måler præcis hvilken farve lys et fluorescerende protein har. Det gør man ved at måle bølgelængden på lyset. Man sender lys ind i proteinerne med en bestemt bølgelængde og ser hvilken bølgelængde lyset kommer ud med igen. Man måler altså, hvor meget energi lyset har tilbage, når det kommer ud af proteinet igen. Foto Syd Dansk Unviersitet Sådan ser et spektrofotometer ud. Fryser De dyr der indeholder fluorescerende proteiner, bliver frosset ned og sendt hjem til Danmark. Så kan forskerne kigge nærmere på proteinerne, når de er kommet hjem fra ekspeditionen. Man bruger en særlig fryser, der fryser proteinerne ned til -80 graders kulde. På den måde er man sikker på, at de ikke bliver ødelagt, før de kommer hjem.

16 Hvad kan forskningen Gale-Thea spørger: Hvordan kan de fluorescerende proteiner gavne os? Man kan godt undre sig over, hvad vi mennesker kan bruge de fluorescerende proteiner fra en koral eller en reje til? Men de fluorescerende proteiner har faktisk vist sig at have mange gode egenskaber. Det Grønne Fluorescerende Protein, som du læste om i afsnittet Koralrevet er fyldt med liv, har blandt andet været til stor hjælp for læger og patienter i hele verdenen. Det skyldes at forskerne kan få proteinerne til at klistre til andre proteiner inden i kroppen. Foto: Mikail Matz Forskning hjemme i Danmark Hjemme i Danmark skal forskerne have pillet de fluorescerende proteiner ud af organismerne, og finde ud af hvilken slags proteiner det er. Det kan også godt være, at de laver lidt om på rækkefølge af perler i aminosyreperlekæden. Ved at lave om på proteinerne kan forskerne nemlig få dem til at klistre til andre proteiner, og det er faktisk en af de vigtigste egenskaber ved de fluorescerende proteiner. Små beholdere med fluorescerende proteiner fra en koral. Klisterede proteiner kan fortælle os meget om vores krop Når proteinerne klistrer og fluorescerer, kan man binde dem fast til andre proteiner, og følge de sammensatte proteiners vandring rundt i menneskekroppen. Forestil dig, at du spiser en spegepølsemad, hvor proteinerne i pølsen er klistret sammen med fluorescerende proteiner. Når du har spist maden, vil forskerne kunne se, hvordan proteinerne i spegepølsen bliver fordelt i din mave, tarme og i dine celler. Det fluorescerende protein virker simpelthen som en lygte, der afslører hvor i kroppen de sammensatte proteiner er havnet. På samme måde kan lægerne bruge de fluorescerende proteiner i medicinens verden. Ved at klistre de fluorescerende proteiner fast til andre proteiner som findes i dine celler, kan de finde ud af, hvordan kroppens proteiner opfører sig. Og jo bedre lægerne kender og forstår din krop, jo bedre kan de kurere sygdomme.

17 bruges til? Hvilke spørgsmål vil DU gerne have svar på? Nu har du lært en masse om fluorescerende proteiner. Men havet rummer mange andre spændende missioner. Hvad synes du og din klasse kunne være spændende at vide om livet under havets overflade? Kan I komme i tanke om nogle ting man kunne undersøge? Nu er det jeres tur til at lægge hovedet i blød, og hjælpe Gale Thea og forskerne, så vi kan få opklaret, nogle flere af havets mysterier. En god forsker og ocean-agent prøver nemlig altid på at få nye ideer og se nye muligheder i forskningen. Du kan følge med i forskningen i Fluorescerende Proteiner på nettet. Forskerteamet er ved Salomonøerne, fra Sydney til Honiara fra d. 14. til 29. december 2006, og i Caribien, ved US Virgin Islands fra d. 17. marts til d. 25. marts Vædderens rute runt i Verden

18 Ordliste Kortbølget lys: Bølger af lysenergi, hvor der er en kort afstand mellem bølgerne. Kortbølget lys har mere lysenergi end langbølget lys. Langbølget lys: Bølger af lysenergi, hvor der er en lang afstand mellem bølgerne. Langbølget lys har mindre lysenergi end kortbølget lys. Organisk: Man siger, at noget er organisk, når det stammer fra levende eller døde organismer, som planter eller dyr. Organisme: En organisme er et ord, man bruger om alle levende væsner. Det kan både være planter, dyr og bittesmå dyr, der kun består af en celle.

19 Dine noter Her kan du skrive dine noter og tanker du gør dig undervejs. Har du spørgsmål kan du også skrive dem her:

20 Biologisk Institut Campusvej Odense M maimurmann@hotmail.com malenehpetersen@yahoo.com carina@nalnet.dk coniels@ofir.dk Koncept: Mai Murmann Jespersen og Malene Hedegaard Petersen Forfatter: Mai Medforfatter: Malene Grafik : Carina Kongsted B. Thiesen Tegner : Niels Christian Konrad Nielsen

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er en bakterie egentlig?... 4 Cellen er en lille by... 6 Bakterier er en del af et økosystem... 8 Hvorfor har vi brug for ilt?...10

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale thea fortæller... 3 Hvad er havgræs?... 4 Sådan vokser havgræs... 6 Kampen om fosfor... 8 Der bor mange dyr i havgræsset... 10 Havgræsset er truet... 12

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Kære forældre. Alle undersøgelser vil blive udført af en bioanalytiker.

Kære forældre. Alle undersøgelser vil blive udført af en bioanalytiker. Kære forældre Her følger lidt uddybende forklaring om, hvad I og jeres barn tilbydes ved 5 års undersøgelsen. Herefter er der en lille folder med tegninger, som vi håber vil give både dit barn og dig et

Læs mere

Forældre brev og 5 års folder. Kære forældre

Forældre brev og 5 års folder. Kære forældre Forældre brev og 5 års folder Kære forældre Her følger en uddybende forklaring om, hvad du og dit barn tilbydes ved 5 års undersøgelsen. Herefter er der en lille folder med tegninger, som vi håber vil

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle Region Hovedstaden Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle alting. Myggen er taget med, selv

Læs mere

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til? Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Med Jesus i båden -1

Med Jesus i båden -1 Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle. Benediktes dagbog Australien var to fantastiske måneder. Jeg oplevede så meget også bare i de små ting at jeg hver aften var helt smadret når jeg gik i seng. Før jeg tog afsted kaldte folk det en oplevelse

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge

Læs mere

Blå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2012. Ud i det blå i Sønderborg Kommune Blå Flag program 2012 Ud i det blå i Sønderborg Kommune Juni Juli August Sø 1 Strandkunst On 1 Fjordsafari AKTIVITETSKALENDER Ma 2 Aktiv Sommer To 2 Fjordsafari Ti 3 Aktiv Sommer/Fjordsafari Fr 3 Skibsbygger

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 25 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge25_verden_omkring_mig.indd 1 06/07/10 11.42 Uge 25 l Verden omkring

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige

Læs mere

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn Jeg er en vinder -7 Guds fulde rustning bøn Mål: Vi fortæller børnene at vi altid skal holde fast ved bøn. Vi fortæller at bøn ikke kun er at sætte sig, folde hænderne og bede nogle sætninger, men bøn

Læs mere

I / fordele og ulemper

I / fordele og ulemper / fordele og ulemper tærskel 8 Jamen der har vi jo Phaidros. Hvor kommer du fra, og hvor skal du hen? platon på barndomstærsklen spørger man: Hvor begynder verden? overalt. man balancerer på usynlige grænser,

Læs mere

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse Lær om trafik Opgaver til dig Navn Klasse Hej, jeg hedder Hugo. Jeg er 6 år og er lige begyndt i skole. Jeg har trænet skolevejen sammen med min mor og far. Men der er stadig meget, jeg ikke er helt sikker

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng 1.udgave Udgivet af: Dansk Forening for Albinisme www.albinisme.dk kontakt@albinisme.dk Redaktion: Susan Poulsen, Karina

Læs mere

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion

Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

mutilation avenue Van Gogh samfundets selvmyrdede 490VOL

mutilation avenue Van Gogh samfundets selvmyrdede 490VOL mutilation avenue Van Gogh samfundets selvmyrdede 490VOL Indledende geografi: Der sker så forbandet lidt; lidt blød seng. Forskellige forsøg på at percipere rummet som mere end rum, ikke et dumt øjebliks

Læs mere

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder. Haveforeningen Anno 1982 27. årgang September 2010 Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder. Og det er al den jord, jeg har, og

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) SCENE 6 ET STED I S INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) FLODHEST 1 Jeg keder mig FLODHEST 2 Det er snart overstået. Han gør det i nat. FLODHEST

Læs mere

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje Velkommen hos natur Mettes dagpleje Pænt Goddag Hej, jeg hedder Mette Marie Bruun. Jeg er fra 1980, er uddannet maler i 2001 og pædagog med speciale i børn og natur i 2007. Jeg er gift med Ricco, sammen

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013 Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Simba idet vi ønsker at stimulere Simba s behov som hund således at Simba ikke lider afsavn iforhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Hvad er Snik Snak i dagplejen?

Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Hvad er Snik Snak i dagplejen? Hvorfor har vi lavet Snik Snak i dagplejen? Det er vores oplevelse, at der er børn i dagplejen der har brug for ekstra sprogstimulering. Der er mange af jer som efterlyser noget helt konkret i forhold

Læs mere

Tom Kristensen Fribytterdrømme

Tom Kristensen Fribytterdrømme Tom Kristensen Fribytterdrømme I Tom Kristensens digtsamling har vi valgt Min pibe og Parken. Her har vi også valgt et maleri af Ernst Ludwig Kirchner, som hedder Erich Heckel and Otto Mueller playing

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er lyd?... 4 Dyr høre forskelligt... 6 Lyd kan gå gennem vand... 8 Lyd er vigtigt for dyrene i havet... 10 Havet er forurenet med

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her.

Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Du skal gå en tur i Ry med et kamera. Du skal nu finde 9 forskellige retvinklede trekanter og tage billeder af dem. Sæt billederne ind her. Gå på opdagelse med et kamera. Du skal finde skilte Det kan være

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere