LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE
|
|
- Ejnar Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE Virksomhedsplan for Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg, Tlf: , Mail: Web:
2 Indhold De Frivilliges Hus 2 Kerneydelser: 2 Foreningsservice 3 Bliv Frivillig 3 Find Hjælp 4 Netværk 4 Projektvugge 5 Udviklingsprojekter og fokusområder: 6 Landdistrikter 7 Projekt Frivillig 7 Samarbejde med erhvervslivet 8 Sektorbevidsthed 8 Drift: 9 Administration 9 IT 9 Personalepolitik 10 Virksomhedsplan Oversigtsskema 11 Virksomhedsplan , side 1 af 14
3 De Frivilliges Hus De Frivilliges Hus støtter, synliggør og sparrer det frivillige sociale arbejde og de frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Vi er et hus, du kan bruge som borger, som frivillig, som forening, og hvis du arbejder inden for den sociale sektor. De Frivilliges Hus er en selvejende institution (et fond) uafhængig af offentlige, politiske, religiøse og økonomiske interesser. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra de frivillige organisationer, Frivilligrådet, Aalborg Byråd og personalegruppen i De Frivilliges Hus. Huset drives af lønnede og frivillige i fællesskab. Husets udgifter dækkes via kommunale og ministerielle tilskud, offentlige puljer, private fonde og sponsorater. De Frivilliges Hus arbejder for: At alle borgere i Aalborg Kommune med lyst og overskud skal kunne deltage i frivilligt arbejde under de bedst mulige betingelser At de lokale frivillige organisationer og foreninger får optimale arbejdsbetingelser og mulighed for at udvikle sig på egne betingelser At nye foreninger og projekter inden for det lokale frivillige sociale arbejde/område får den bedst mulige start At alle med behov for hjælp får kendskab til den støtte, de kan hente i den frivillige verden At indsamle og formidle viden om det frivillige sociale arbejde At medvirke til en ansvarlig og kvalificeret socialpolitisk debat i lokalsamfundet Kerneydelser Arbejdet i De Frivilliges Hus er organiseret i vores kerneydelser. Hver kerneydelse har et team af medarbejdere, som er primære i udførelsen af de opgaver, der knytter sig til denne ydelse. Det er i høj grad også teamet, der afgør, hvilke nye tiltag, der skal gøres inden for området. Kerneydelser i De Frivilliges Hus: Foreningsservice Bliv Frivillig Find Hjælp Netværk Projektvugge Virksomhedsplan , side 2 af 14
4 Gødning til foreningshaven - Foreningsservice De Frivilliges Hus foreningsservice er en konsulentfunktion for frivillige sociale foreninger, der arbejder med forskellige organisatoriske opgaver og udfordringer. Foreningerne kan bl.a. få hjælp til: Nye ideer til synliggørelse, frivilligpleje, hvervning af nye medlemmer/frivillige Et eftersyn af foreningens PR-materiale og sparring på skriftlige oplæg Oplysninger om støttemuligheder og hjælp til at skrive ansøgninger Mulighed for at deltage i kurser/temadage Gratis lokaleudlån til frivillige sociale foreninger Gratis annoncering i DFH s nyhedsblad, på hjemmesiden, foldervæg m.m. Mulighed for at deltage i diverse markedsdage og på inspirationskurser Mulighederne er således mange og i praksis er det kun kreativiteten, der sætter begrænsningerne for, hvad sociale foreninger kan bede om konsulenthjælp til i De Frivilliges Hus. Konsulentarbejdet er gratis, og det er altid et samarbejde, hvor foreningen er styrmanden, der bestemmer tempo, indhold og endemål. Foreningerne oplever i disse år et større pres i forhold til økonomi, arbejdsopgaver, målopfyldelse og afrapportering. For at sikre, at De Frivilliges Hus har en god kontakt til foreningerne, og at vi har fingeren på pulsen i forhold til deres oplevelse af arbejdsbetingelser og behov, vil vi fremover hvert forår afholde et årsmøde med et aktuelt tema. Hvert år i slutningen af august afholder De Frivilliges Hus et stort frivilligmarked på Gl. Torv, hvor foreningerne får mulighed for at synliggøre sig overfor byens borgere. Desuden deltager vi i Torvedagen for foreninger på Sygehus Syd. Lad tusinde blomster blomstre - Bliv Frivillig Et vigtigt indsatsområde for De Frivilliges Hus er det kontinuerlige arbejde med at synliggøre det frivillige sociale arbejde og sørge for en stadig tilstrømning af nye frivillige til området. Det gøres bl.a. gennem kampagnearbejde, markedsdage og ud-af-husetaktiviteter. De Frivilliges Hus er bl.a. faste deltagere på Forårsmessen i Aalborghallen, ligesom vi hvert år i samarbejde med studenterforeninger er til stede i forskellige sammenhænge på Aalborg Universitet. Der ud over er vi fast på gaden (Grønttorvet) til Spirens Dag om foråret og i forbindelse med den nationale frivilligdag i september måned. Virksomhedsplan , side 3 af 14
5 De Frivilliges Hus har stor viden om de frivillige sociale foreninger, der bruger frivillige, og kan således hjælpe borgere med at finde et frivilligt socialt arbejde, der passer til dem. Vi afholder 8-10 gange om året inspirationskurser for alle interesserede, vi har jobopslag i vores nyhedsblad og på vores hjemmeside, og vi tilbyder personlig vejledning i forhold til at finde et frivilligjob. Med inspiration i Projekt Frivillig, vores arbejde i landdistrikterne og vores integrationsarbejde har vi taget hul på formidling af frivilligt arbejde på tværs af det frivillige område, dvs, også inden for idræt, kultur og borgerforeninger. Man kan lave frivilligt socialt arbejde inden for flg. områder: Misbrug Ældre Sygdom og handicap Børn, unge og familier Rådgivning og vejledning Genbrug Humanitært arbejde Integration og etniske minoriteter Psykiske lidelser Andet, f.eks. administration, fundraising, sociale klubber o.a. En af frivillighedens kerneværdier er rummeligheden og troen på, at alle mennesker har noget at bidrage med - også dem, der ofte føler sig kasseret af samfundet og arbejdsmarkedet. De Frivilliges Hus ser det også som sin opgave aktivt at bidrage til, at der i det frivillige arbejde er plads til mennesker med en anderledes ressourceprofil. Råd for de rådvilde i foreningsskoven - Find Hjælp De Frivilliges Hus får mange henvendelser fra borgere, der har forskellige sociale problemer; den bitre skilsmisse, depression og anden psykisk sygdom, store børn/unge på vej ud i et misbrug eller ensomhed hos ældre, er alle eksempler på sociale problemer, som kan banke på døren hos os alle. De frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune tilbyder GRATIS hjælp til alle her og nu. Som borger i Aalborg Kommune kan man bruge De Frivilliges Hus til: At finde de foreninger, som kan hjælpe med lige præcis dit problem At finde informationsmateriale om frivillige sociale hjælpetilbud Frit at henvende sig til os med dit problem vores opgave er at være det lyttende øre I De frivilliges Hus har vi et indgående kendskab til det offentliges og frivillige organisationer og foreningers hjælpetilbud. Vi har på vores hjemmeside en oversigt med Virksomhedsplan , side 4 af 14
6 tilbuddene. Enhver henvendelse til De Frivilliges Hus behandles anonymt og fordomsfrit. Der findes rigtig mange selvhjælpsgrupper i regi af foreningerne, og vi har derfor valgt, at selvhjælpsydelsen i De Frivilliges Hus skal handle om, at vi har overblikket. Vi kan hjælpe folk med at finde vej til den rette selvhjælpsgruppe, og vi kan evt. medvirke til, at der startes nye grupper op alt efter, hvad borgerne efterspørger. Der ud over yder vi faglig sparring til foreningerne og selvhjælpsgrupperne. Vi hjælper med at synliggøre de tilbud, der findes og til at skabe netværk blandt brugere og frivillige i selvhjælpen. Facilitering: Forskellige typer netværk: Lokaler Fagligt videns netværk Planlægning Netværk som frivilligpleje Netværk til brobygning Ledernetværk Netværk til at finde samarbejdsflader med andre foreninger Indkaldelse til møder Mailkontakt Mødeledelse Mødeform Netværk bestående af frivillige foreninger og professionelle Netværk for frivillige inden for samme arbejdsområde, men på tværs af organisationer En sammensat blomsterbuket - Netværk Netværk mellem mennesker og mellem foreninger gør, at vores samlede ressourcer og viden vokser. Et netværk er godt til at øge viden og energi og til at lære andre mennesker og foreninger at kende. De Frivilliges Hus kan oprette og drive netværk for både foreninger og frivillige. Netværk er både for dem, der vil lære nogen at kende, der ligner dem selv, og for dem der vil lære nogen at kende, der er anderledes end dem selv. DFH sætter løbende nye netværk i gang. Det er deltagerne i netværket der bestemmer formen, indholdet og hyppigheden af møderne. De Frivilliges Hus hjælper med facilitering. Fra et frø til en færdig blomst - Projektvugge De Frivilliges Hus tilbyder gratis opstartshjælp til borgere med en idé inden for det frivillige sociale område. Alle kan få hjælp til at udvikle en idé. De Frivilliges Hus stiller viden, erfaring, faciliteter samt råd og vejledning til rådighed i opstartsfasen. Der kan være lang vej fra vision til virkeliggørelse. I De Frivilliges Hus Netværket NORMA Netværket Besøgstjenesten! Netværket ifront Virksomhedsplan , side 5 af 14
7 De seneste initiativer, der har været i projekt-vugge hos De Frivilliges Hus: Opstart af en tværkulturel kvindeforening Mødrehjælpen Ungarsk Forening Besøgstjeneste for grønlændere Home Start Grupper for forældre til intelligente børn Bisiddernetværk Grønlandsk Forening vil projektmagerens tanker, idéer og overvejelser blive mødt med velvilje og kvalificeret respons. Der er nogle grundlæggende principper for den hjælp, De Frivilliges Hus tilbyder. De Frivilliges Hus bedømmer ikke en idé. Tror projektmageren på sin idé, hjælper vi. De Frivilliges Hus overtager ikke en idé/et projekt. Det er projektmagerens eget fra start til slut. De Frivilliges Hus slipper som hovedregel projektmageren, lige så snart projektet er en realitet. Vi har således i en årrække haft et Udviklingsprojekter og særligt fokus på integration, men fokusområder: mener nu, at det er blevet en fast del af Landdistrikter vores arbejde, og derfor behøver vi Projekt Frivillig ikke at have det som et særligt Samarbejde med fokusområde længere. Derfor ligger erhvervslivet integrationsarbejdet nu som en del af Sektorbevidsthed kerneydelserne, således at Bliv Frivillig teamet også har etniske minoriteter som en målgruppe, og at der også laves oplysningsarbejde om hjælpetilbuddene i den frivillige verden i forhold til etniske minoriteter. Vi dog stadig et særligt fokus på integration i den forstand at vi registrer aktiviteterne inden for området i Det samme gælder for selvhjælpsområdet, der nu er en integreret del af Find Hjælp. Udviklingsprojekter og fokusområder Ud over kerneydelserne er De Frivilliges Hus involveret i en række udviklingsprojekter. Elementerne i udviklingsprojekterne hører for så vidt ind under de forskellige kerneydelser, men for at kunne udvikle et særligt område og for også at kunne udvikle kerneydelserne er det nødvendigt at skille feltet ud og give det et særligt fokus i en periode. Der ud over har vi en række områder, vi mener, det er vigtigt, at vi har fokus på i en periode. Bonderoser og markblomster - Landdistrikter I landdistrikterne er der ikke samme klare afgrænsning for, hvilke opgaver man som forening påtager sig, som der kan være i f.eks. Aalborg, hvor befolkningsunderlaget for en afgrænset opgave er meget større. De Frivilliges Hus, Asylgården, Gudumholm Virksomhedsplan , side 6 af 14
8 Derfor udfører mange foreninger væsentlige sociale opgaver selv om de måske ikke alle regner sig som sociale foreninger. Det forhold vil vi diskutere i landdistrikterne og være med til at finde den enkelte forenings egen tænkning om socialt ansvar og forholde denne tænkning til eventuelle sociale problematikker og opgaver i lokalsamfundet. Vi vil køre oplysningskampagne om frivilligt arbejde og være medvirkende i større arrangementer i landdistrikterne med henblik på at støtte op om de frivillige foreninger, rekruttere frivillige og i det hele taget at formidle den opgave, som vi løser. At få grønne spirer og små planter godt i gang - Projekt Frivillig Projekt Frivillig handler om, at flere unge får kendskab til og indblik i frivilligt arbejde. Derfor skal alle, der tager en ungdomsuddannelse, have tilbud om et forløb i frivilligt arbejde. Forløbet skal minimum være på 20 timer, finde sted i løbet af uddannelsen og ligge uden for skoletiden. Initiativet skal fremme en frivillighedskultur, hvor det bliver naturligt, at man ud over uddannelse og job i sin fritid involverer sig aktivt i det danske samfund. Initiativets overordnede målsætning er, at de unges kendskab til frivilligt arbejde fremmes, og at flere unge engagerer sig i frivilligt arbejde. Samtidig forventes initiativet at medføre, at andre unge end dem, der traditionelt yder en frivillig indsats, får kendskab til sektoren. Kendskabet til den frivillige sektor skal først og fremmest gavne de unge selv i deres videre uddannelses- og karriereforløb og som medborgere i det danske samfund. De Frivilliges Hus er et regionalt center for formidling af frivilligt arbejde til unge på en ungdomsuddannelse. Vi dækker således hele regionen, ligesom vi varetager samarbejdet med de andre frivilligområder såsom idræt og kultur. Blomsterpoesi ud på virksomhederne - Samarbejde med erhvervslivet Samarbejdet med erhvervslivet har betydning på flere fronter. Dels er der økonomiske og materielle ressourcer at hente og faglige serviceydelser, dels kan samarbejdet bruges som en måde, hvorpå man kan synliggøre både det frivillige sociale arbejde og de frivillige sociale hjælpetilbud for en ny stor gruppe borgere. Internt i virksomheden kan det bruges i forhold til medarbejdere, eksempelvis af HR afdelingen, ligesom samarbejdet kan bruges som et led i en udadrettet strategi for virksomhedens sociale ansvar. Vi har igennem et stykke tid haft et projekt, Ønskebrønden, hvor virksomheder sponsorerer foreninger med beløb, noget materiel eller en serviceydelse. Det har været en stor hjælp for foreningerne og for De Frivilliges Hus en god åbning i forhold til virksomhederne. En naturlig videreudvikling fra dette vil være, at virksomhederne bliver bevidste om, hvilket konkret udbytte de og deres medarbejdere får af Virksomhedsplan , side 7 af 14
9 et samarbejde med en forening eller med De Frivilliges Hus. På det mere generelle plan kan De Frivilliges Hus også bruge samarbejdet som en måde, hvorpå man kan synliggøre både frivillig-jobmuligheder og hjælpetilbud. Gartnerhåndbogen a-z - Sektorbevidsthed Vi oplever i De Frivilliges Hus, at det frivillige sociale arbejde er under pres for mere måling, kontrol og styring. Dette er forståeligt set fra det offentliges synspunkt, da det er vigtigt, at pengene bruges fornuftigt, og det er ofte også vigtigt at kunne dokumentere en målbar effekt. Den frivillige verden har ingen interesse i, at ødsle pengene væk på noget, der ikke virker, men problemet er, at nogle af de største effekter ved det frivillige sociale arbejde er svært målbare hvordan måler man effekten af den gode samtale eller det menneskelige møde? Hvordan måler man den personlige udvikling i at komme på en varmestue? Motivationen for at deltage i frivilligt socialt arbejde er forskellig fra person til person, men den er bestemt ikke at skulle opfylde målkrav fra et ministerium, og lysten til at fortsætte med at være frivillig hænger bl.a. ofte sammen med følelsen af indflydelse på det, man laver; at man som frivillig sammen med brugerne finder ud af, hvad der skal til for at opfylde deres behov uanset hvad der måtte være ønsket fra offentlig side. Stram styring og effektmåling kan således virke decideret undergravende for frivilligheden, men det breder sig, og det er ofte svært at skabe lydhørhed for det særegne ved det frivillige sociale arbejde. Det er samtidig vores oplevelse, at man i organisationerne heller ikke altid Sektorbevidsthed kan beskrives er klædt på til at tage diskussionen og som en bevidsthed om det insistere på sin egenart, og mange særegne ved det frivillige opdager først for sent, at de måske har sociale arbejde; en bevidsthed forpligtet sig på noget, som de oplever om det særlige, som det frivillige som lidt problematisk. Vi ser det derfor sociale arbejde kan udrette for som en opgave, at have viden om og både brugere og frivillige og om indgå i dialog om det særegne ved det de særlige vilkår det frivillige sociale arbejde behøver for at frivillige sociale arbejde hvad er det, kunne trives og udvikles. det frivillige område kan, og hvad skal der til for at det frivillige kan trives og udvikles? I De Frivilliges Hus anser vi os som brobyggere mellem det offentlige og de Frivillige Sociale foreninger, og derfor vil vi aktivt medvirke til at udvikle nye samarbejdsformer mellem det offentlige og det Frivillige. Samarbejdsformer hvor begge parters kendskab til hinanden øges, og hvor der er plads til at udfolde begge parters potentiale. Virksomhedsplan , side 8 af 14
10 Drift For at De Frivilliges Hus og dets medarbejdere og frivillige kan udføre deres arbejde, må vi sikre os at maskinrummet fungerer, at driften er hensigtsmæssig og indrettet på de opgaver, der skal løses, og de medarbejdere, der er i huset. Den store haveplan - Administration De Frivilliges Hus har oprindelse i en græsrodsidé og springer ud af en meget autonom verden. Vi er vant til at agere meget fleksibelt, både indadtil i forhold til medarbejdere/frivillige og projekter og udadtil i forhold til foreninger og samarbejdspartnere. Der har således ikke fra starten været fokus på administration o.lign., men husets udvikling har efterhånden nødvendiggjort, at vi har udarbejdet og tilpasset procedurer for de forskellige administrative og ledelsesmæssige områder. Områderne omfatter økonomi, personale, arbejdsmiljø, projektadministration og sikkerhed. De administrative opgaver spænder fra det udviklingsmæssige til det rutinemæssige. Regnskab skal føres og indtægter sikres i et samspil med samarbejdspartnere, ministerier og fonde. Dyrk LINUX i din have - IT I De Frivilliges Hus benytter vi os af Linux og Open Source software af flere årsager. En grund er værdisættet i det community, som ligger til grund for Linux og Open Source verdenen. Community et er åbent og opfordrende til at deltage, og man forpligter sig ikke til andet, end at honorere værdisættet. Alle giver, hvad de kan, og intet bidrag er for lille. Vi føler, at det værdisæt står meget tæt med det, vi møder i den frivillige sociale verden. Et meget autonomt, men også demokratisk miljø. En anden grund er økonomi, og en tredje er frihed. At vi ikke er tvunget ud i opgraderinger, og at vi ikke ønsker at være bekymrede for diverse sikkerhedsrisici, der jo konstant er. Med den frihed følger også en bevidsthed om, at vi ikke længere har så langt fra tanke til handling, når vi beslutter os for at implementere funktioner i vores platform. Handlefrihed, fleksibilitet og økonomisk frihed er de nøgleord, der går igen. Virksomhedsplan , side 9 af 14
11 Trivsel og mangfoldighed i haven - Personalepolitik De Frivilliges Hus skal være en arbejdsplads, hvor en mangfoldighed af engagerede mennesker har lyst til at arbejde og tage aktivt del i husets udvikling. Den frivillige sociale verden, som er vores Uddrag fra De Frivilliges Hus faglige område, er præget af et personalepolitik: menneskesyn, hvor man har Der skal også være fokus på, at fokus på at praktisere social De Frivilliges Hus forbliver en ansvarlighed, og hvor alle ekstraordinær god arbejdsplads mennesker regnes for lige uanset baggrund. I det frivillige arbejde er med en stærk virksomhedskultur for alle medarbejdere, uanset det lysten og den indre ansættelsesform. De Frivilliges motivation, der skal drive Hus skal organisatorisk tilstræbe engagementet hos de frivillige. at alle medarbejdere føler en positiv og stærk tilknytning og et Denne viden vil vi gerne overføre ejerskab, bl.a. fordi de oplever, at til De Frivilliges Hus som de har reel medbestemmelse på arbejdsplads, således at vi skaber deres dagligdag samt på husets en anderledes arbejdsplads, hvor arbejdsgange og målsætninger. den enkelte medarbejder ikke bare får mulighed for at bruge sin faglige kunnen og viden i det daglige arbejde, men også får mulighed for at udøve indflydelse og være til stede og udvikle sig som et helt menneske, der kan bidrage til huset med meget mere end sin faglige viden og kompetence. Det opfattes som en styrke og en positiv udfordring, at huset rummer mennesker med begrænsninger af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Dels sætter dette øget fokus på arbejdsmiljøets betydning og fremmer alles evne til at tage hensyn til hinanden, dels afspejler det problemstillinger, som foreningerne arbejder med og kan derfor være fagligt kvalificerende for vort arbejde. Virksomhedsplan Vi har valgt at udarbejde virksomhedsplanen, således at den bliver et arbejdsredskab i vores hverdag, en måde at kunne fastholde os selv på vores ambitioner, ønsker og mål og en måde at kunne se, hvor langt vi er, i forhold til vores udgangspunkt. Vi er et hus af ildsjæle, og der er derfor rigtig mange idéer og ambitioner i forhold til husets udvikling og i forhold til udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Vi har nogle gange brug for at kunne fastholde fokus og at kunne gøre status. Det håber vi, at virksomhedsplanen kan hjælpe os med. Vores daglige arbejde består først og fremmest i at videreføre driften af De Frivilliges Hus i overensstemmelse med husets formål, således som det er beskrevet i kerneydelserne i de foregående afsnit. Inden for de enkelte kerneydelser kan der være ønsker om at udvikle eller fokusere på et særligt område, og dette vil således være skrevet ind i skemaet neden for. Der ud over har huset i perioder forskellige projekter og fokusområder, som også er beskrevet generelt oven for, ligesom de aktiviteter eller elementer, der skal have særligt fokus de Virksomhedsplan , side 10 af 14
12 næste par år, også er beskrevet i skemaet. Arbejdet med at styrke driften af De Frivilliges Hus er også en løbende proces, hvor udvalgte områder vil have fokus i bestemte perioder, som beskrevet ovenfor og mere konkret neden for. Område Foreningsservice Holde kontakten og øge kendskabet til foreningerne ved at planlægge jævnlige foreningsbesøg. Efter hver konsulenthjælp ringes tilbage for at følge op på henvendelsen; høre hvordan det går. Udvikle tilbud, der har fokus på den interne udvikling af foreningerne, gerne hos dem selv. Dialog om de nye udfordringer i det frivillige arbejde. Et årligt årsmøde, som udspringer af konferencen Vores konsulentfunktion skal benyttes af flere og flere. Denne kerneydelse har sammenhæng til alle de øvrige ydelser og hvis disse udvikler sig som planlagt forventer vi flere henvendelser om konsulenthjælp fra foreningerne, fordi de kender os fra andre sammenhænge. Årsmøde også dette år med relevant tema/oplæg. Bliv Frivillig Udvikling af inspirationskurser og formidling på tværs af hele det frivillige område. Dette prøves af i 1-2 udvalgte områder uden for Aalborg. Der udvikles ligeledes inspirationskurser målrettet bestemte grupper i henhold til køn, alder, faglig baggrund eller andet. Øget fokus på foreningernes mulighed for at annoncere efter frivillige på internettet. Udviklingsarbejdet fra 2012 fortsætter. Kurserne udbydes nu og prøves af. Afdækning af mulighederne for, at mennesker med en anderledes ressourceprofil får mulighed for at bidrage mere aktivt i det frivillige arbejde bredt. Fortsat fokus på foreningernes mulighed for at annoncerer efter frivillige på internettet. Find Hjælp - og selvhjælpsområdet Tilbyde et kursus for nye igangsættere. Et temamøde den 1. feb. for hele feltet tilrettelagt af DFH. Synliggøre den vejledende samtale vi kan tilbyde her i huset, og synliggøre de selvhjælpstilbud der findes ude i foreningerne. Det årlige frivilligmarked i 2012 kan have et tema, der gør opmærksom på Find Hjælp perspektivet. Der arbejdes på at skabe et miljø, hvor rådgivningstilbud får til huse i vores lokaler. Det kunne være, at nogen af de rådgivningstilbud, der allerede findes, kunne tænke sig at bo hos os. Gå på gaden tre gange i rap med en Find Hjælp vinkling. I samme periode lave et arrangement, der samler tilbuddene inden for samme område og er målrettet borgerne. Arbejde på, at det gode miljø i huset, til stadighed udbygges og have som mål, at der er fuldt optaget i alle lokaler til alle træffetider. Virksomhedsplan , side 11 af 14
13 Område Netværk Der startes et til to netværk, hvor der som noget nyt skal sættes tid af til at sektorbevidsthed inddrages i Igen: 1-2 netværk i gang i huset. Netværksmetoden skal gradvist anvendes i stadigt flere netværksforløbet. En oplagt mulighed for at få debatten ud i sammenhænge og i alle nye tiltag/projekter. Ligesom vi i foreningerne, og de vil have ligesindede at diskutere med. den proces vil lære metoden fra os og udvikle variationen af værktøjer. Projektvugge Landdistrikter Konsulenthjælpen forbedres ved at have fokus på opfølgning på alle samtaler. Der udbydes kursus om at lave projektbeskrivelse og at starte nye tiltag op. Der udbydes tillige et kursus til allerede eksisterende foreninger/tilbud om idéudvikling. Der vil være fokus på at danne netværk i fm begge kurser, og der vil være fokus på fundraising som et element, der også er behov for ved nye tiltag. Deltage i relevante arrangementer og sammenhænge, for derved at skabe relationer og fremme informationsarbejdet samt netværket til landområderne. Kontakte relevante parter i områderne for at skabe debat og indsats på tværs af de frivillige organisationer. Samme to kursustilbud som i 2012, plus et fokus på at have viden om, hvad der fremmer kreativitet og miljø omkring udviklingsarbejde. Deltage i relevante arrangementer og sammenhænge for derved at skabe relationer og fremme informationsarbejdet samt netværket til landområderne. Få involveret interesserede parter og sammen med dem finde en metode, som vil egne sig til at bære tiltag om frivillige hjælpetilbud i landdistrikterne igennem og give konsulenthjælp herpå. Projekt Frivillig DFH dækker Region Nord og vi vil i denne periode eksperimentere med forskellige måder at få projektet forankret i de andre kommuner i regionen. Derudover arbejder projektet til stadighed med at informere de unge på uddannelserne, at få foreningerne til at byde sig til og med at matche unge og foreninger. Erfaringerne med lokal forankring vurderes og evt. nye tiltag prøves af. Der ud over arbejdes der videre med og udvikles på projektets kerneydelser. Virksomhedsplan , side 12 af 14
14 Område Sektorbevidsthed Opstart af projekt om nye samarbejdsformer mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer; etablering af samarbejdsnetværk, udvikling af sektorbevidsthed i foreningerne. Udvikling af metoder til at få diskuteret det særlige ved frivillighed bl.a. med foreningerne, kommunen og andre nye frivilligsteder. Etablere 1-2 samarbejdsnetværk mellem kommunale og frivillige tiltag. Hvert netværk dækker et problemområde og har til formål at øge gensidigt kendskab og udvikle området. Forberedelse af kurser for kommunale medarbejdere om etablering af frivilligkorps i kommunalt regi. Projektet fortsætter, hvis bevillingerne tillader det. Fortsat arbejde med brobygger-rollen. Sektorbevidsthed diskuteres i foreningerne. Nye netværk etableres. Afholdelse af kurser for kommunale medarbejdere. Samarbejde med erhvervslivet IT Fortsætte og udvikle på Ønskebrønden. bl.a. elektronisk. Øge fokus og viden om, hvilken måde virksomhederne får udbytte af et samarbejde. Udvikle produkter/tilbud til virksomhederne. Særlig opmærksomhed til de mindre og mellemstore virksomheder. Fokus på frivillighed i virksomheden. Kontakt til relevante parter i firmaer og fagforeninger. Opstart på elektronisk lokalebooking, hvor foreninger kan se på hjemmesiden, om der er ledige lokaler. Politik for personalets brug af husets konti på sociale netværk. Hvordan man interagerer med brugere, og hvordan man moderer debatter og kommentarer. Vi vil give frivillige en mulighed for at kunne kommunikere, videns- og meningsudveksle via nettet og på tværs af felter og foreninger via mailinglister, fora og/eller blogs. De mange udviklingsmuligheder der tages hul på i 2012 vil føres videre over i 2013, og der vil desuden være stadigt mere vedligehold af kontakter til virksomheder. Vi vil arbejde med, at udbrede virtuel frivillighed. At man kan lave frivilligt socialt arbejde fra sin PC hjemmefra, og med tiden måske også fra sine mobile enheder. Finde måder hvorpå kerneydelserne kan have mere fokus på hjemmesiden. Udvikle en måde hvorpå vi kan støtte op om, at foreninger vil gøre mere brug af IT, og de muligheder det bringer. Virksomhedsplan , side 13 af 14
15 Område Administration Løbende udvikling af husets interne administrations- og arbejdsgange i en velovervejet balancegang mellem det nødvendige og det unødvendige og mellem det systematiske og det fleksible. Løbende udvikling af husets interne administrations- og arbejdsgange i en velovervejet balancegang mellem det nødvendige og det unødvendige og mellem det systematiske og det fleksible. DFH som en særlig Fortsat fokus på rummelighed og trivsel i De Frivilliges Hus. Fortsat fokus på rummelighed og trivsel i De Frivilliges Hus. arbejdsplads Virksomhedsplan , side 14 af 14
LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE. Virksomhedsplan for 2010-2011
LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE Virksomhedsplan for 2010-2011 Indhold De Frivilliges Hus 2 Kerneydelser: 2 Foreningsservice 3 Bliv Frivillig 3 Borgerservice 4 Netværk 4 Projektvugge 5 Udviklingsprojekter og
Læs mereLAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE
LAD FRIVILLIGHEDEN BLOMSTRE Virksomhedsplan for 2014-2015 Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg, Tlf: 98 11 13 44, Mail: frivillighuset@frivillighuset.dk, Web: www.frivillighuset.dk Indhold De Frivilliges Hus 2
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereRåmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv
Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereLedelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL
Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereHøringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator
Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereVedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus
Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus 1 De organisatoriske rammer Den selvejende institutions navn er "De Frivilliges Hus". Den selvejende institution er en fond, som har hjemsted
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereGUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE
GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE Til dig som er netværksleder - eller overvejer at blive det Dit navn: KOMMUNAL Kære netværksleder Denne guide er til dig, der er netværksleder i et af HK Kommunals faglige netværk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD
VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereDynamiske ejendomme i en dynamisk kommune
Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereDET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS
DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereDelpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere
Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte
Læs mereDa lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen
Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen Politik for Frivillighed 2013 2017 10. Oktober 2013 Politik for frivillighed Udgivet af Vordingborg Kommune
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereFagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn
Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mere