RESULTATER OG ERFARINGER PROJEKT TripleU Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATER OG ERFARINGER PROJEKT TripleU 2008. Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø"

Transkript

1 RESULTATER OG ERFARINGER PROJEKT TripleU 2008 Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø

2 Resultater og erfaringer Projekt TripleU 2008 Mit sprogs grænser er min verdens grænser, og sproget er for tanken, hvad buret er for fuglen (Wittgenstein) 1

3 Ungekonsulenter Finn Andersen Faglært smed og tidligere ansat som faglig sekretær i Dansk Metal Århus Rikke Lund Ehrenreich Socialrådgiver og tidligere ansat på Beskæftigelsescenter Centrum Claus Ivar Nyegaard Ansat i TripleU til Pædagog. Orlov fra Den økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd, Randers Endvidere: Lise Milling ansat i TripleU til Mette Aahauge ansat i TripleU til Projektleder Per Westersø Lektor, VIA University Socialrådgiveruddannelsen i Århus Styregruppen Finn Andersen, TripleU Hanne Baandrup, BaandrupS Ledelses og Organisationsudvikling Poul Bøg, UU Århus Samsø Hans Halvorsen, LO Århus Martin Nielsen, Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Ellen Pedersen, Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Hanne Sandahl, VIA UC, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Viggo Thinggaard, Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Jens Jacob Troensegaard, Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Per Westersø, VIA UC, Socialrådgiveruddannelsen i Århus Unge Netværk i Århus Opstået i foråret 2008 i forbindelse med formidlingsaktiviteter i TripleU. Se mere på Sekretariat Mette Bentsen Birgit Planck Kontakt TripleU Mejlgade Århus C ISBN Århus, januar 2009 Forfattere: Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø Endvidere artikler af: Jane Körschen Jensen, Anne Aarestrup, Lone Johansen, Charlotte Krøyer, Maria Appelt Vibe Svendsen, og Tilde Østergaard Sørensen Layout: Birgit Planck Tryk: Eric Lintrup Socialrådgiveruddannelsen VIA University College Jens Chr. Skous Vej Århus C 2

4 Indhold Forord... 5 Læsevejledning del: Resultater og erfaringer... 7 Hvem er de unge i TripleU... 8 De unges alder ved optag i TripleU...11 Resultater...13 De unge er henvist fra...13 Afsluttede unge...13 Varighed af forløb i TripleU...14 Antal unge, der løbende blev arbejdet med...15 Metodegrundlag og TripleUs kontekst...16 TripleUs kontekst...17 Metodeudvikling...17 Erfaringer...19 Frivilligt tilbud...19 Anerkendelse og dreamwork...19 Motiveret for forandring...20 Afklaring og vejledning...21 Helhedsorienteret indsats...22 Arbejde før uddannelse...23 Socialaftaler og gulvsolidaritet...23 Netværk og samarbejdspartnere...24 Succeser og frafald...25 Anbefaling...27 Arbejdet med de unge...27 Eksternt...27 Internt...27 Afslutning...28 Litteraturliste del: Diverse artikler særlig fordybelse...31 Restgruppens barrierer for uddannelse i det senmorderne samfund...32 Virkningsevaluering af TripleU...37 Brugerinddragelse af socialt udsatte...42 Initiativtagere til TripleU og 3

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø har støttet TripleU med i alt kr i projektperioden 1. november december

6 Forord Februar 2009 TripleU et udviklingsprojekt for unge uden uddannelse LO Århus og VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Århus besluttede i 2005 at indgå et partnerskab og søge Det Sociale Koordinationsudvalg og senere Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø om støtte til at gennemføre dette udviklingsprojekt for unge uden uddannelse. TripleU skal som den ene del af projektet i projektperioden frem til 31. december 2008 i alt samarbejde med 120 unge. Den anden del af projektet er at arbejde med metodeudvikling. LO Århus har erfaring med arbejdet med de unge i TripleU's målgruppe samt kendskab og kontakter til et stort antal virksomheder i Århus. Socialrådgiveruddannelsen i Århus har viden om teori og metodeudvikling, evaluering, formidling og implementering. TripleU er et projekt, som unge mellem 18 og 25 år kan henvende sig til, hvis de ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse. Størstedelen (83 %) af de unge i TripleU har dårlige oplevelser fra grundskolen, forældre med lavt uddannelsesniveau og et opvækstmiljø med få oplevelser af kulturel karakter. Det har vist sig, at det praktiske ofte er en god tilgang til arbejde eller uddannelse. De unge i TripleU har generelt vanskeligheder udover ledighed, som gør det sværere for dem at fastholde en tilknytning til arbejde og uddannelse. TripleU har i perioden haft ansat 3 ungekonsulenter til at hjælpe de unge. TripleU har formuleret følgende værdigrundlag: at værdsætte de unge for det, de er, og betragte alle som ligeværdige at anerkende de unges drømme at rette fokus mod de unges ressourcer at invitere til, understøtte og regne med, at den unge involverer sig at etablere et samarbejde, der kan få drømmene til at gå i opfyldelse. TripleU har gennem hele projektperioden haft fokus på metodeudvikling. Vi har fra begyndelsen af projektperioden prioriteret dokumentation af egen praksis med henblik på denne metodeudvikling. TripleU har hentet inspiration til samarbejdet med de unge og metodeudvikling ud fra den grundtænkning, metode og udviklingspraksis, der ligger i Appreciative Inquiry (A.I). TripleU har endvidere hentet inspiration hos Ulla Højmark Jensen (m.fl.) i SFI undersøgelsen Unge Uden Uddannelse (05:09). Den teoretiske del af analysen anvender særligt Bourdieus kapitalbegreber. Endelig har TripleU hentet inspiration til analyse af egne erfaringer og til fortsat metodeudvikling igennem mødet med de unge. TripleU har anvendt Jens Guldagers fire hoveddimensioner i socialt arbejdes metoder problemforståelse, hensigter og mål, forandringstanker og fremgangsmåder til at tydeliggøre grundlaget for metodeudviklingen. TripleU har tilføjet en yderligere dimension med fokus på inddragelse af de unge i indsatsen. Gennem systematisk beskrivelse og diskussion af erfaringer fra mødet med de unge, fortløbende analyse og faglig refleksion på interne teammøder har vi beskrevet resultater og erfaringer fra projektet. TripleU har i perioden haft et godt samarbejde med studerende fra den sociale kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet og fra Socialrådgiveruddannelsen i Århus om dokumentation, evaluering, analyse og kvalificering af metodeudvikling i projektet. 5

7 Der er skrevet flere bachelorprojekter med anvendelse af TripleU som empirisk grundlag. Vi har valgt at bringe tre artikler, som er skrevet af tidligere studerende på baggrund af deres projekter. Artiklerne formidler relevant viden og perspektiver om arbejdet med udsatte unge. Læsevejledning 1. del af denne rapport er Resultater og erfaringer med de unge og metodeudvikling i projekt TripleU. Skrevet af Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø. 2. del er de tre uddybende artikler: Restgruppens barrierer for uddannelse i det senmoderne samfund af Anne Aarestrup og Jane K. Jensen Virkningsevaluering af TripleU af Lone Johansen, Charlotte Krøyer og Maria Appelt Vibe Svendsen. Brugerinddragelse af socialt udsatte unge af Tilde Østergaard Sørensen. God læselyst. Med venlig hilsen Rikke Lund Ehrenreich, ungekonsulent og Per Westersø, projektleder 6

8 1. del Resultater og erfaringer Rikke Lund Ehrenreich og Per Westersø 7

9 Resultater og erfaringer med at få 120 udsatte unge i uddannelse og arbejde TripleU har gennem projektperioden arbejdet med to sideløbende opgaver: Hjælpe 120 unge uden uddannelse i gang med uddannelse eller arbejde. Udvikling af metoder til at nå, motivere, igangsætte og fastholde disse unge. Denne artikel vil give et billede af, hvem de unge i TripleU er, præsentere TripleUs resultater med de udsatte unge og redegøre for de praksiserfaringer, vi bygger vores anbefalinger på. Hvem er de unge i TripleU? I projektbeskrivelsen beskrives målgruppen for TripleU: Målgruppe 1: Unge, som har langt til målet forventes at udgøre 40 % og Målgruppe 2: De øvrige unge, som ikke er i en ungdomsuddannelse forventes at udgøre 60 %. Undervejs i projektperioden har det vist sig, at antallet af unge fra de to målgrupper reelt har været omvendt fordelt. Allerede i midtvejsevalueringen i efteråret 2007 blev det påpeget, at andelen af de unge, der alene mangler et job eller et praktikophold, og som derfor er tæt på arbejdsmarkedet, er ganske lille i forhold til den andel unge, som vurderes at være længere væk fra arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet 1. Da betegnelserne.. langt til målet og øvrige unge.. er svære at operationalisere, valgte vi at definere projektets samlede målgruppe som: Unge uden ungdomsuddannelse med vanskeligheder udover ledighed (matchkategori 3+4). Unge, der har behov for en håndholdt, tværgående og helhedsorienteret indsats over en længere periode uafhængig af forsørgelsesgrundlag. Alder: år. Undtagelsesvis kan der tages unge på 17 år, som har uddannelse som mål og i øvrigt matcher målgruppekriterierne, samt hvis der skønnes særligt behov for en indsats i overgangen til det 18. år og frem. Ikke unge, som er behandlingskrævende, aktuelt har misbrug eller er aktive kriminelle. Unge, der er stabile i helbredsmæssig eller misbrugsbehandling, kan optages. Unge, som er motiverede for at fastholde kriminalitetsstoppet og/eller afventer dom, kan optages. De unge i TripleU har drømme om en så normal tilværelse som mulig og drømme om uddannelse og job. Udover disse ligheder har vi gennem arbejdet med de unge i TripleU identificeret, at de unge er kendetegnet ved at have flere af følgende indikatorer: Tåget vej til drømmen og kort tidshorisont. Dårlige skoleerfaringer og måske gået ud af skolen før undervisningspligtens ophør. Ingen eller kortvarig erhvervserfaring. Social svag baggrund med ringe opbakning fra omgangskreds/familie. Ingen eller få rollemodeller. Misbrug og kriminalitet bag sig. Større gæld og ofte alternativ forsørgelse 2. 1 Sørensen, Tilde Østergaard og Peer Jacobsen, Midtvejsevaluering efteråret 2007 af TripleU projektets indsats, side Alternativ forsørgelse er forsørgelse, der ikke er registreret i offentlige systemer. Det kan være indtægter ved kriminalitet, støttet økonomisk af forældre og/eller sort arbejde. 8

10 Ustabil hverdag og mangel på kontinuitet. Lavt selvværd. Relaterer sig til lokalmiljøet eller lever i alternative miljøer på gaden, i uforpligtende klubliv, ind og ud af de tilbud, de henvises til. Gruppen af unge uden uddannelse er en differentieret gruppe. For at komme forskellene nærmere, har vi anvendt SFI undersøgelsen Unge uden uddannelse 3. Ulla Højmark Jensen bruger den franske sociolog Pierre Bourdieus kapitalbegreber til at beskrive de unges kulturelle og sociale kapitaler, som påvist har en sammenhæng med, om de unge får sig en uddannelse efter grundskolen. SFI undersøgelsen viser, at forældrenes uddannelsesniveau og indkomst samt adfærd og kommunikation i familien har betydning for, om de unge tager uddannelse. Mere specifikt om de unge har boet i en familie, hvor der blev diskuteret politik og sociale emner, samt om de unge gennem opvæksten har deltaget i kulturelle aktiviteter; eksempelvis besøgt museer, gået til rock/ popkoncerter m.m. Desuden spiller den unges udbytte af skolegangen en væsentlig rolle; eksempelvis at blive gode læsere og opnå kompetencer, der matcher de krav, der stilles i ungdomsuddannelserne. SFI undersøgelsen inddeler de unge i fire grupper: De opgivende har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Få eller ingen nære venner. De er blevet mobbet meget særligt i de mindre klasser. Ustabil familiebaggrund og omsorgssvigt. Forældre med kort eller ingen uddannelse og økonomiske problemer under opvæksten. Jonathan er 20 år. Han er venlig, men passiv, modløs og initiativløs. Han føler sig ofte snydt, bestjålet eller styret af omgivelserne. Han har få venner. Forældrene er skilt, og begge er ufaglærte. Jonathan beskriver selv jeg havde verdens værste barndom. Han oplevede, at moderen skubbede ham og søsteren til side, hver gang hun havde en kæreste, og hvis hun ingen kæreste havde, skulle børnene være der for hende. Faren har været meget ustabil i kontakten og udebliver ofte fra aftaler. Jonathan blev smidt ud hjemmefra som 16 årig og får i dag ingen støtte fra forældrene. Jonathan har afsluttet 9. klasse, men kunne ikke lide at gå i skole og følte sig svigtet af lærerne. Han har ganske lidt erhvervserfaring. Ophørte altid, fordi han fik det fysisk dårligt og ikke kunne lide, at andre bestemte over ham. Jonathan har ingen positive forventninger til fremtiden og har ingen forventning om, at han kan klare et arbejde. Presses han i forhold til ønsker til arbejde/uddannelse, peger han på arbejdsområder, hvor han forventer at kunne fortsætte sit fritidsliv; arbejde på netcafé eller lave elektronisk musik. De praktiske har været glade for kammeratskabet i grundskolen, men den faglige side af skolegangen gik de ikke så meget op i, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Stabile familieforhold. Forældre med kort eller ingen uddannelse. Mange gode og nære venner. Søren er 19 år. Han bor hjemme med sin mor og har god opbakning hjemmefra. Søren er stille, usikker og var ikke glad for at gå i skole. Han har et godt socialt netværk og dyrker sport i fritiden med vennerne. Søren gik ud af 8. klasse og tog 9. klasse på efterskole. Han har haft et langt forløb på Produktionsskole og ønsker ved optag i TripleU at blive afklaret om erhvervsområde med henblik på at tage EGU en. Han er interesseret i finmekanik eller smedefaget. De vedholdende har haft det svært i grundskolen, hvor de har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. De vedholdende er ofte piger, der har oplevet en vis succes i forhold til det boglige, ved at de har levet op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed. Ustabil 3 Jensen, Ulla Højmark: Unge uden Uddannelse, Socialforskningsinstituttet, København Ibid., side 10. 9

11 familiebaggrund. Forældre med kort eller mellemlang uddannelse. Lærke er 18 år. Hun bor hjemme. Mor har faglig uddannelse, og far er pensionist. Lillebror har psykiatrisk diagnose og er i perioder anbragt. Hun er tæt knyttet til familien. Uden for familien har hun én nær veninde. Hun har svært ved at skabe kontakt til og knytte sig til andre. Lærke har gået på tre skoler til og med 8. klasse. Mobbet på alle skoler. Hun har få gode oplevelser fra folkeskolen. Afsluttet 9. kl. på VUC. Hun har aldrig haft arbejde. Lærke lider af angst og er i behandlingsforløb. Hun håber at få redskaber til at håndtere angsten, men er samtidig nervøs for at få det bedre, for så stilles der nye krav om, at hun skal i gang med arbejde eller uddannelse. Hun kan ikke se sig selv på arbejdsmarkedet, men peger alligevel på, at hun godt kan lide at hjælpe andre mennesker. Hun drømmer om at få børn for ellers brydes kæden i familien. De flakkende er unge, der har klaret sig godt i grundskolen både fagligt og socialt. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har gennemført en uddannelse. Relativt stabile familieforhold. Uddannelsesorienteret opvækstmiljø 5. Bo er 24 år. Han bor sammen med sin kæreste og deres to fælles børn. Bo kommer fra en kernefamilie og har god kontakt med forældre og søskende. Han har afsluttet 9. klasse og havde ingen problemer i skolen. Han har efterfølgende været på produktionsskole og deltaget i forskellige aktiveringsprojekter. Han stopper typisk med begrundelser om, at jobbet var for hårdt fysisk, dårlig kommunikation eller dårlige arbejdsforhold. Ellers ingen erhvervserfaring. Bo bruger meget tid på sine fritidsaktiviteter. Han spiller i et band på 6. år, og han interesserer sig for historie, udtryksformer og livsopfattelser. Bo vil gerne have en uddannelse, men er ikke afklaret på, hvad han skal vælge. Figur 1: De fire ungdomsprofiler 6 Højere grad af kulturel kapital Lavere grad af social kapital Vedholdende Flakkende Højere grad af social kapital Opgivende Praktiske Lavere grad af kulturel kapital 5 Ibid., side og side Ibid., side

12 TripleU har fundet, at denne inddeling er anvendelig i beskrivelsen og forståelsen af, at gruppen af unge uden uddannelse er en differentieret gruppe, idet de unge har forskellig baggrund, og dermed at der er forskellige årsager til, at de ikke har taget en ungdoms eller erhvervsuddannelse. På baggrund af de unges egne beskrivelser af deres opvækst, skolegang og forventninger til fremtiden har vi indplaceret de unge i TripleU i SFI typologierne. De unge fordeler sig således: Figur 2: De unge i TripleU Opgivende 31% Praktiske 52% Vedholdende 7% Flakkende 10% Størstedelen (83 %) af de unge i TripleU har en lav grad af kulturel kapital i form af dårlige oplevelser fra grundskolen, forældre med lavt uddannelsesniveau og et opvækstmiljø med få kulturelle aktiviteter. Det er kendetegnende for disse unge, at det praktiske skal være indgangen til arbejdsmarkedet/uddannelsesforløbet, og det teoretiske stof skal være snævert knyttet til det praktiske arbejde. TripleU har indplaceret alle de unge i ungdomsprofilskemaet. Nogle få unge har dog været vanskelige at placere og rummes dårligt i de fire typologier. Det drejer som om unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor hovedårsagerne til, at de ikke er i gang med arbejde eller uddannelse, ligger i den unges forpligtelser over for familien og sprogvanskeligheder. Familien kan have forventninger til den unges opgaver i hjemmet, de kan have andre mål for den unge, og der kan være stærke kulturelle traditioner i hjemmet. Familien kan således være meget støttende og nærværende, men samtidig udgøre en væsentlig barriere for den unges tilknytning til arbejdsmarkedet. På samme måde kan sprogvanskeligheder gøre, at en ung ikke får arbejde eller kan følge med på en uddannelse, selvom den kulturelle kapital i familien er høj. De unges alder ved optag i TripleU Som det fremgår af figur 3 er der en klar overvægt af unge, der er år på optagelsestidspunktet i TripleU. De årige udgør 50 % af de optagede. Ser man lidt bredere på det, udgør gruppen af årige 80 % af de optagede. 11

13 Figur 3: De unges alder ved optag i TripleU Unge Alder 12

14 Resultater TripleU har den 15. oktober 2008 optaget 120 unge. Heraf har 10 unge været afsluttet og genoptaget én eller flere gange grundet frafald på arbejde eller uddannelse og fornyet behov for støtte. 77 % er mænd, og 23 % er kvinder. Der er samlet set 55 % danske unge og 45 % med anden etnisk baggrund end dansk. De unge er henvist fra Ungeteams og opsøgende medarbejdere 28 unge svarende til 24 % Straksafklaring 22 unge svarende til 18 % Kommunale sagsbehandlere 18 unge svarende til 15 % Ungdommens Uddannelsesvejledning 16 unge svarende til 13 % Den unge har selv henvendt sig 13 unge svarende til 11 % Andre 7 22 unge svarende til 18 % TripleU henvises i overvejende grad fra kommunale myndigheder og institutioner, idet 71 % af de unge er henvist herfra og heraf kommer ca. ¼ af de henviste unge fra medarbejdere, der arbejder på gade og kvarterplan. Vi har arbejdet på at optage flest unge i 1. projektår, da vi således havde mulighed for at arbejde med de unge længst muligt. TripleU optog 9 unge i 2006, 65 unge i 2007 og 46 i De unge kommer fra alle bydele, dog med en mindre overvægt fra Syd og Vest. Afsluttede unge Den oprindelige projektbeskrivelse: Vi har som mål at indgå i forløb med ca. 120 unge i løbet af projektperioden med henblik på, at 65 % bliver selvforsørgende. Og mere specifikt var succeskriterierne for: Målgruppe 1 (unge, som er langt fra målet): 50 % i selvforsørgelse og 50 % fortsat i afklaringsforløb. Målgruppe 2 (øvrige unge, som ikke er i en ungdomsuddannelse): 75 % i selvforsørgelse og 25 % fortsat i afklaringsforløb. Pr. 15. oktober 2008 er 74 unge i TripleU afsluttet til: Ordinært arbejde: 30 unge svarende til 41 % Ordinær uddannelse: 19 unge svarende til 26 % Anden afklaring 8 : 10 unge svarende til 13 % Kontanthjælp eller udeblivelse: 15 unge svarende til 20 % De foreløbige resultater viser således, at 67 % af de afsluttede unge i TripleU er afsluttet til selvforsørgelse i form af ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Hertil kan lægges, at 13 % af de unge er afsluttet til anden afklaring og således er i gang med et målrettet forløb med henblik på at blive klar til arbejde eller uddannelse. Kim henvender sig til TripleU, da hans kammerat har været i forløb ved TripleU. Han ønsker hjælp til arbejde inden for byggebranchen. Det står efter kort tid i TripleU klart, at Kim har helbredsmæssige problemer blandt andet grundet et mangeårigt stofmisbrug, og han har indlæringsvanskeligheder. TripleU vurderer, at helbredsforholdene gør, at Kim ikke på nuværende tidspunkt kan varetage ordinært arbejde. Han hjælpes derfor over i et forløb ved et arbejdsmarkedscenter til afklaring af arbejdsevnen. 7 Andre: Produktionsskoler, Århus Tekniske Skole, Fagforeninger, private virksomheder, EGU, Kriminalforsorgen, Ungdomshjemmet Holmstrupgård, Idrætsdaghøjskolen IDA, Vejledningscenter Gellerup. 8 Anden afklaring: Straksafklaring/ Hvad med mandag morgen?, Arbejdsmarkedscenter Syd, Carpe Diem på Gøglerskolen, projekt JUMP på Ungdomshjemmet Holmstrupgård, Mødrehjælpens I gang projekt, psykiatrisk og misbrugsbehandling. 13

15 Ser man på, hvad de fire ungeprofiler afsluttes til, ser billedet sådan ud (pr ): Figur 4: Højere grad af kulturel kapital Vedholdende 5 unge Flakkende 6 unge Lavere grad af social kapital Arbejde: 0 Uddannelse: 80 % Andet: 20 % Opgivende 26 unge Arbejde: 50 % Uddannelse: 50 % Andet: 0 Praktiske 37 unge Højere grad af social kapital Arbejde: 15 % Uddannelse: 12 % Andet: 73 % Arbejde: 62 % Uddannelse: 24 % Andet: 14 % Lavere grad af kulturel kapital Afsluttet til ordinært arbejde og uddannelse: Vedholdende: 80 % Flakkende: 100 % Opgivende: 27 % Praktiske: 86 % Figur 4 viser, at et flertal af de unge med gode erfaringer fra grundskolen (vedholdende og flakkende) fortrinsvis afsluttes til ordinær uddannelse. De praktiske afsluttes i vid udstrækning til ordinært arbejde. Størstedelen af de opgivende er afsluttet til andet, hvilket dækker over afsoning, behandling, anden afklaring, kontanthjælp og udeblivelse. TripleUs erfaring er, at en stor del af de opgivende hen ad vejen viser sig at have store personlige vanskeligheder, og at de derfor ikke er arbejdsmarkedsparate. Vi har erfaret, at disse unge ofte kræver så megen støtte, at indsatsen tangerer støttekontaktpersonfunktioner, hvilket TripleU ikke har haft som opgave eller haft ressourcer til over en længere periode, hvilket har medført, at nogle af disse unge har opgivet kontakten til os. Varighed af forløb i TripleU Varigheden af de unges forløb i TripleU varierer meget. Nogle få har været tilknyttet TripleU i hele projektperioden og er fortsat aktive, mens andre er kommet hurtigt i gang på 2 4 uger. Generelt har de unge med lange forløb mange vanskeligheder af faglig, social og personlig karakter, og halvdelen af de unge med forløb over 1 år er kommet i gang med behandlingsforløb unge ud af 14 med forløb over 1 år, som fortsat er aktive. 14

16 De unge med kortere forløb har generelt få vanskeligheder og har primært haft behov for støtte til at lægge en klar plan, åbne døren til en virksomhed eller uddannelsesinstitution og en ungekonsulent som motiverende og realitetskorrigerende sparringspartner. Vi har ikke registreret nøjagtige datoer for ophør i TripleU, da det ofte er en proces, hvor kontakten over tid bliver mindre i takt med, at den unge kommer i gang og bliver stabil. Når den unge er selvkørende, aftales afslutningen i TripleU mellem den unge og ungekonsulenten. På baggrund af en gennemgang af de afsluttede unge vurderes afklaringsdelen i gennemsnit at strække sig over 3 5 måneder og herefter følger efterværn i 1 3 måneder, hvorefter den unge udskrives af TripleU. Antal unge, der løbende blev arbejdet med Ungekonsulenterne har løbende arbejdet med mellem unge. Ungekonsulenterne har haft travlt, men vi har nået vores måltal. Skal vi også nå de opgivende og mere ustabile unge, vil det kræve, at der arbejdes med færre unge ad gangen. 15

17 Metodegrundlag og TripleUs kontekst TripleU bygger sit teoretiske og værdimæssige grundlag på anerkendelsesteorien; Appreciative Inquiry 10 (herefter AI). AI tager udgangspunkt i systemisk teori og metode og betyder værdsættende udforskning og/eller samtale. Tanken i AI er at flytte fokus fra problem og mangeltænkning til ressource og værditænkning. AI tilgangen tager afsæt i det, de unge har med sig af succeshistorier, samtidig med at den uddrager fremadrettede og brugbare erfaringer. AI bygger på antagelsen, at mennesker motiveres bedst til nytænkning og forandring, når de mødes af anerkendelse og påskønnelse. En grundsætning i AI er: bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm. Pointen er, at samtaler om problemer også rummer kimen til, hvad vi i stedet ønsker og drømmer om. Som vejleder er det derfor væsentligt at være bevidst om det sprog, vi bruger, og hvad vi fokuserer på i samtalerne med de unge. Vi er selv med til at konstruere den virkelighed, vi lever i. Når vi taler om, at det er vigtigt at rette op på svage sider, løse problemer og forhindre fejl, konstruerer vi en virkelighed, hvor det, der halter, fylder meget. Ved i stedet at afdække den unges bedste erfaringer og historier og bygge videre på styrker og muligheder i disse kan vejlederen medvirke til, at den unge får øje på egne styrker, eget værd og muligheden for positive forandringer. Fremtiden skabes ved at: identificere det vellykkede og værdifulde (SE) skabe billeder af en ønskværdig fremtid (DRØM) skabe et fælles billede af en opnåelig fremtid (PLAN) igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet (GØR). 10 Dall, Ole Mads og Solveig Hansen: Slip anerkendelsen løs!, Frydenlund,

18 TripleUs kontekst TripleU har undervejs i projektet udarbejdet en figur baseret på velfærdstrekanten, som beskriver TripleUs kontekst: Figur 5 TripleUs kontekst Offentlige myndigheder Stat, region og kommune Politik Lovgivning Administration TripleU unge udvikling uddannelse Ungekonsulent: Person Fag Ung: Individ/familie Gruppe Lokalsamfund Samfund Marked Uddannelse Virksomhed Fagforening Ung Familie Netværk Lokalmiljø Civilsamfund De unge i TripleU indgår i mange rum og er en del af det omkringliggende samfund. TripleU kan ikke metodeudvikle alene i forhold til relationen med den unge. Der er behov for, at de øvrige elementer i konteksten kommer i spil. De omkringliggende ressourcer i den unges netværk, på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen og i lovgivningen må inddrages, for at billedet af den unges muligheder bliver helt. Desuden skal den unge styrkes til at kunne håndtere udfordringer og samarbejde med de forskellige parter, der findes i dette netværk. Metodeudvikling TripleU har anvendt Jens Guldagers fire hoveddimensioner i socialt arbejdes metoder problemforståelse, hensigter og mål, forandringstanker og fremgangsmåder til at tydeliggøre grundlaget for metodeudviklingen. 17

19 Problemforståelsen handler om de mere overordnede menneske og samfundssyn bag et socialt problem 11. I vores kontekst er der tale om udsatte unge udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Indsatser over for unge er påvirket af de aktuelle arbejdsmarkeds og socialpolitiske strømninger, der er i samfundet i disse år. Det handler blandt andet om, at alle skal være aktive, du må yde for at nyde, og ingen ledige må være passive. Sociale problemer betragtes ofte som individuelle problemer, hvor det er din egen skyld, hvis det ikke går dig godt og du er selv ansvarlig for at ændre på de utilfredsstillende forhold. Den aktuelle politiske målsætning er desuden, at andelen af en ungdomsårgang, som tager en ungdomsuddannelse, skal stige fra 80 % i dag til 95 % i Forventningerne til de unge i dag er, at de er aktive, ansvarlige og uddannelsesmindede. TripleUs hensigter og mål har været at støtte den enkelte unge i at skabe positive forandringer i den samfundsmæssige ramme, vi aktuelt befinder os i. TripleU har defineret målet med indsatsen: De unge opnår øget livskvalitet, autonomi samt selvforsørgelse gennem arbejde og uddannelse. TripleU arbejder ud fra en empowermentorienteret tilgang, hvor målet er at styrke de unge til at tage magten over eget liv; altså fremadrettet selv at kunne håndtere de valg og udfordringer, de unge kommer ud for uden at have en fast støtteperson eller sagsbehandler på sidelinjen. Forandringstanker er den begrundede tro på hvem, hvad og hvordan den givne tilstand kan forandres eller stabiliseres. Her har TripleU taget udgangspunkt i den anerkendende tilgang Appreciative Inquiry som ovenfor beskrevet til at identificere de unges ressourcer, anerkende deres valg og skabe fokusskift fra problem til ressourceorientering De konkret anvendte fremgangsmåder handler om de mange forskellige veje, TripleU er gået med de unge. Kompleksiteten af vanskeligheder og udfordringer hos den enkelte unge er stor, og dermed er generaliseret viden svær at anvende. De unge har behov for en individuelt tilrettelagt og helhedsorienteret indsats, som beskrives nærmere i afsnittet Erfaringer. TripleU har selv tilføjet en yderligere dimension: Inddragelse af de unge i indsatsen. Det har været væsentligt for TripleU, at indsatsen tager udgangspunkt i de unge, og at de unge har mulighed for at påvirke TripleUs måde at arbejde på. TripleUs tilgang har derfor været at metodeudvikle på praksis. Altså lære af vores daglige arbejde og erfaringer med de unge, søge nye veje og uddrage læring heraf Se artiklen Restgruppens barrierer for uddannelse i det senmoderne samfund af Jane K. Jensen og Anne Aarestrup. 12 Inspireret af Alminde, Rikke m.fl., Social analyse og handling,

20 Erfaringer Udsatte unge har brug for mange chancer, ekstra støtte og anerkendelse, før drømmene lykkes. Derfor skal udgangspunktet være at møde de unge, hvor de er, stille realistiske forventninger, skabe overskuelighed, konkrete mål og lægge op til, at de unge oplever små succeser. I det følgende beskrives TripleUs konkrete erfaringer og faktorer, som har været medvirkende til at nå, udvikle, igangsætte og fastholde de unge. Indsatsen er tilrettelagt individuelt og ud fra en helhedsorienteret, løsningsfokuseret og anerkendende tilgang. Frivilligt tilbud TripleU har gennem projektperioden arbejdet med en fast visitationsprocedure, som bygger på, at den unge aktivt skal sige JA til at indgå i et samarbejde med TripleU. TripleU er et frivilligt tilbud til de unge; dog inden for rammerne af lovgivningen, hvis den unge får offentligt forsørgelse. Et tilsagn fra den unge til at samarbejde med TripleU betyder, at den unge vælger at være kunde i butikken 13 og tage medansvar for at skabe de ønskede forandringer. Når dette aspekt er væsentligt, skyldes det, at TripleU arbejder på, at de unge på sigt bliver i stand til at klare sig selv og opnå autonomi. Dette indebærer at kunne tage ansvar for valg og handlinger, og det vil vi gerne signalere allerede fra opstarten i TripleU. TripleU har optaget alle unge på baggrund af en visitationssamtale. Formålet er kontaktetablering og en første afklaring af, hvad den unge drømmer om, og hvad der skal til for at realisere drømmen. Fokus er på den unges egen livsfortælling, på fremtiden og på den unges motivation for at ville ændre sit liv. Ungekonsulenternes opgave er at være nærværende, nysgerrige, rummelige og tydelige. Det har været væsentligt for TripleU, at den unge selv præsenterer sig med styrker og vanskeligheder, formulerer ønsker for fremtiden, og hvad de har brug for hjælp til. Derfor har vi kun i ganske få tilfælde bedt om journaler/notater fra kommunen. Den unge optages i TripleU ved den anden samtale. Efter visitationssamtalen bedes den unge overveje, om han/hun er klar til at arbejde for en forandring og vil indgå i et samarbejde med TripleU om det. Ved optag i TripleU udfyldes grundregistreringsskema og samtykkeerklæring. Anerkendelse og dreamwork Afklaringen af den unges mål tager udgangspunkt i, hvor den unge har sin energi, ressourcer og drømme. Vi starter, hvor den unge er og bygger videre herfra. Men dermed ikke sagt, at det er nemt. Mange unge har svært ved at drømme, for de har oplevet mange nederlag. De har begrænset viden om arbejdsmarkedet og uddannelser og vælger ofte efter, hvad en kammerat eller et familiemedlem har anbefalet. De har lavt selvværd og er usikre på at begå sig i nye sammenhænge. Vi er meget bevidste om, at den første plan ikke nødvendigvis er den rigtige vej at gå. Men sammen skaber vi erfaringer og lærer af dem. Hvad gik godt, hvad skal øves mere, hvad kan læres af det, og hvor peger pilen så hen? I denne refleksionsproces arbejdes med både faglige, sociale og personlige kompetencer. De unge er sårbare, når deres plan er afbrudt, og de oplever at stå samme sted, som de startede. En typisk reaktion er, at den unge afbryder forbindelsen og ikke reagere på henvendelser. Ungekonsulenten skal her være vedholdende, tålmodig og ikke mindst tilgængelig på skæve tidspunkter. TripleU har gode erfaringer med at samarbejde med de opsøgende gadearbejdere i et lokalområde om at genskabe kontakt. 13 Inspireret af Inn Soo Kim Berg om klientens position i samtalen som besøgende, klagende eller kunde. 19

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland DECEMBER 2012 Slutevaluering Ungeindsats Himmerland Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 2 Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

ckb VÆKST GENNEM JOB OG UDDANNELSE Særlige aktiviteter: Opkvalificering af medarbejderne: Samarbejde:

ckb VÆKST GENNEM JOB OG UDDANNELSE Særlige aktiviteter: Opkvalificering af medarbejderne: Samarbejde: Særlige aktiviteter: RENEW-DK RENEW er et intensivt, recovery-orienteret, uddannelsesrettet støtte- og mentortilbud til unge med psykiske sårbarheder med fokus på at hjælpe den unge til at få struktur

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Unge-projekt i Hvidovre Kommune

Unge-projekt i Hvidovre Kommune Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni 2009. Pr. 1. juli 2009 er der i

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere