Klinisk Klasseanalyse. Simon Simonsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk Klasseanalyse. Simon Simonsen"

Transkript

1 Klinisk Klasseanalyse Simon Simonsen

2 KLINSK ARBEJDE MED FORSKELLLIGE MENNESKER (klasseanalyse) Er der forskel på Er der forskel på borgerne? Sociale forskelle udover køn, race, geografi?

3 Pa/enten som gennemsnitsperson? I det kliniske arbejde med syge og raske mennesker møder man ikke en almen borger eller en gennemsnits person. Folk kommer et sted fra og har en historie der har betydning for den behandling og kommunika/on de skal mødes med. Et menneskes liv er et resultat af mange forhold, baggrund, personlige valg, ydre og indre egenskaber. Klinikeren kommer også et sted fra. Klinikeren er ode kvinde, hvid og fra middelklassen.

4 Jørgen Elm Larsen diskuterer i ar/klen: Klassebiografi og individuel biografi, hvorvidt klassebegrebet er blevet uanvendeligt, fordi at de sidste års samfundsforandringer har betydet at differen/eringen og uligheden ikke længere kan relateres /l klasser. Klassebegrebet er et af de klassiske sociologiske begreber, og spørgsmålet hvorvidt der overhovedet eksisterer klasser har der foregået intense sociologiske debaoer om. Larsen trækker en skillelinie mellem sociologiske teorier der forsøger at forklare hvad der i sociologisk forstand er fundamentalt for gruppe-, bevidstheds- og handlingsdannelse. På den ene side tradi/onelle klasseteorier, der fokuserer på den økonomiske sfære og på den anden postmoderne teorier der /llægger den kulturelle sfære afgørende betydning. Larsens udgangspunkt er at det er praksis, forstået som diskurser, sociale konstruk9oner, repræsenta9oner, organisa9oner og handlinger, der afgør, om der eksisterer klasser, og hvilke klasser der eksisterer. Hans opfaoelse er at specifikke iden/teter ikke er noget man automa/sk har på grund af en bestemt posi/on i samfundsordenen. Klasser er ifølge Larsens opfaoelse ikke noget der opstår på en objek/v baggrund, men noget der skabes iden/tetsmæssigt ud fra fælles erfaringer og ar/kula/oner af interessefællesskab ved at man forstår sig som /lhørende en klasse og handler ud fra denne baggrund. J. E. Larsen: Klassebiografi og individuel biografi. I Social Kri/k 67, Larsen, 2000, p.60.

5 En klassemodel Befolkningen er på personer i alt Opdeling i personers dele (Millionkvar/ler) lidt over 1.21 mio. er 17 år og under lidt under er 65 år og over ca. 3 mio. mennesker i den erhvervsak/ve alder

6 Danmarks Sta/s/k A- indkomst omfaoer løn, ederløn, pensioner, dagpenge, kon- tanthjælp og andre skaoeplig/ge overførsler fra det offentlige før skat. A- indkomsterne svarer /l 85 pct. af indkomst i alt. Størstedelen af forskellen kommer fra renteindtægter, ak/eudbyoer, indkomst fra selvstændig virksomhed og skaoefrie overførsler (boligydelse og børne/lskud). Løn er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Løn før skat. Indkomstopgørelsen omfaoer personer, der er fuldt skaoeplig/ge i det pågældende år (bopæl i Danmark hele året), og som er 15 år eller mere ved årets udgang. Det med priser skyldes at tallene kommer fra en undersøgelse hvor man sammenligner år Informa/on om kilder og metoder findes på

7 Gennemsnitlig indkomst 2010 Kr pr. md. Kr ,- års indkomst. ud af alle A- skaoeplig/g personer Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. Lønmodtagere ( af disse personer er offentlige ansaoe) Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. Pensionister i alt: Kr m- pr. md. Kr pr. år. Kontanthjælpsydelser mv. Personer: Kr ,- pr. md. Kr A- kasseydelser (Arbejdsløshedsdagpenge, EDerløn, fleksydelse ) personer Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. S/pendier (SU). Personer i alt: Her/l kommer der personer på sygedagpenge (Opdelingen er baseret på begrebet: IndkomsOype, som er det der angives når der hver enkelt borger skal opgøre skat. Det handler om hvorvidt personindberetninger er for almindelige lønansaoe eller om de vedrører indkomst for personer under andre regler) * i alt * lidt over 1.21 mio. er 17 år og under * lidt under er 65 år og over * ca. 3 mio. mennesker i den erhvervsak/ve alder

8 Den gennemsnitlige dansker over 14 år havde i 2009 en indkomst på kr., heraf stammede 72 pct. af den samlede indkomst fra erhvervsarbejde, 24 pct. fra overførsler fra det offentlige m.m. og 3 pct. Kilde: Indkomster 2009

9 Indkomst som vi kender det Million- kvar/ler Månedsindkomst Årsindkomst Procent Millionkvar/l 2 Mere end ,- kr ,3 % af alle personer med A- indkomst ,- /l ,- Mellem ,- og (372850/ =8,7%) (8,7/4,5=2 afrundet) ,- Til ,- Mellem ,- og ,- (805530/ =18,9%)( 18,95/4,5=4 afrundet) ,- Til ,- Mellem og ,- (892759/ =20,9%) (20,9%/4,5%=5 afrundet) ,- /l 8.333,- Mellem og ,- ( = )/ =30,8%)( 30,8%/4,5%= ,- /l Mindre end ( = ) / =13,4 )(13,4%/4,5=3 afrundet Løn er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Indkomst før skat.

10 Kulturel kapital Økonomisk kapital Over- klasse Chefredaktør Professor Kommunaldirektør Socialchef Adm. direktør direktør Middel- klasse Skolelærer Diplomingeniør Arbejder- klasse Projektsekretær Sosu- hjælper Maskinarbejder Fabriksarbejder Margina- liserede Kontanthjælpsmodtager

11

12 sociology textbook; Society in Focus by William E. Thompson and Joseph V. Hickey published by Pearson. References to all data included in the graphic can be found in Chapter 8 of the book on pages 215 through 217.

13 Poli/k /l teknokra/ - Modkri/k»Lars Olsen har ret i, at magten er gledet over /l et stort netværk af professionelle, eksperter og kendte både når det kommer /l at sæoe dagsordenen og /l at udføre poli/k ( ) De udfordringer, vi står overfor, kræver bare mere og mere ekspertviden og kompetente eliter, der kan få /ngene gjort ( ) Virkeligheden er alt for kompleks /l, at vi kan vende /lbage /l det gamle repræsenta/ve system, hvor vi diskuterede al/ng i /mevis«, forklarede han.

14 Livsindkomsterne er beregnet for årige og tager udover løn højde for perioder med ledighed, men også SU, pensioner og andre former for indkomst og skat. Livsindkomsterne tager højde for, at lange videregående uddannelser typisk giver lav indkomst i de /dlige leveår og højere indkomst senere i livet, mens erhvervsfaglige uddannelser omvendt giver en rela/v høj indkomst /dligt i livet. Tabel 1 nedenfor viser den disponible livsindkomst for de 5 hoveduddannelsesgrupper. Det ses, at der er en klar sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelsens længde. Mens en ufaglært over livet har en disponibel indkomst på 9,4 mio., så giver en erhvervsfaglig uddannelse en livsindkomst på godt 11 mio. kr. En kort videregående uddannelse giver 12 mio. kr., en mellemlang videregående uddannelse giver knap 13 mio. kr. og en lang videregående uddannelse giver lidt over 18 mio. kr. Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Beregningerne tager hensyn /l, at personer med nogle uddannelser er mere ramt af ledighed end andre, og at nogle uddannelser, som følge af højere bruooindkomst, betaler mere i skat end andre. Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er /lbage /l forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skaoen er betalt.

15 Tabel 1. Disponibel livsindkomst for hovedgrupper Mio. kr. Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser 10,8 Korte videregående uddannelser 12,2 Mellemlange videregående uddannelser 12,9 Lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af IDA- registeret, Danmarks Sta/s/k. hop://www.ae.dk/files/ae_forskelle- i- danskernes- indkomst- gennem- livet.pdf

16 Tabel 4. Livsindkomster på disponibel indkomst. Mellemlange videregående uddannelser Mio. kr. Pædagog 10,6 Sygeplejerske 11,6 Bioanaly/ker 11,7 Socialrådgiver 11,9 Folkeskolelærer 12,8 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1 Journalist/bibliotekar 13,6 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 HD/HA 19,1 Gennemsnit for mellemlange videregående uddannelser 12,9 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af IDA- registeret, Danmarks Sta/s/k.

17 BruOo indkomst samlet indkomst før der fratrækkes fx skat og skaoemæssige fradrag

18 Arebejdsområder offentlige sektor i antal 1000 Nyr fra Danmarks Sta/s/k Nr juni 2011 hop://www.dst.dk/ pukora/epub/nyt/ 2011/NR286_1.pdf

19 Overførselsindkomst betegner indkomster, som stammer fra statens kasse. Dagpenge, pension, kontanthjælp (bistandshjælp), SU osv. Ifølge Danmarks Sta/s/k var indkomstoverførsler(io) i 2009 nemlig 284 mia BNP mia. kr. i Overførselsindkomstens andel af BNP: 0,171 Af de offentlige udgider blev lidt under 60 pct. anvendt /l produk/on af offentlige serviceydelser, mens lidt over en tredjedel blev brugt på overførselsindkomster (f.eks. dagpenge, pensioner og SU). Over halvdelen af de offentlige udgider i Danmark anvendes i kommunerne, som bl.a. driver børnehaver, plejehjem og folkeskoler. Sammenlignet med andre lande udgør udgider /l offentlig service en ganske stor del af BNP - omkring 28 pct.

20 og Ønsker man fx at vurdere indtjeningsevnen for forskellige uddannelsesgrupper eller faggrupper, vil det være oplagt at se på forskelle i personindkomsten. Ønsker man derimod at vurdere levevilkår og forbrugsmuligheder, vil det odest være mere naturligt at se på familiens indkomst. Personindkomsten afspejler langt fra al/d personens levevilkår en person som ikke selv tjener særligt meget, men som deler økonomi med en anden person som tjener godt, vil jo /lhøre en familie med god levestandard, /l trods for at personen ikke selv bidrager med en stor indkomst. Indkomsterne i denne publika/on stammer som nævnt hovedsageligt fra skaoesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsoyper: erhvervsindkomst, overførselsindkomst og formueindkomst.

21 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning [labor s] to ideological conflicts, to state power and to world has become decisive Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i

22 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Reaganomics og Thatcherism Usam/dig poli/sering Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i Storstrejker og nederlag

23 Arbejdere i en ny en - ksten, ykning verdensorden Østblokkens sammenbrud borzald af sidste rest af trusselspoten/ale e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i Neoliberaismen slår for alvor igennem Ny arbejdsdiskurs det gode arbejde (DGA), det udviklende arbejde (DUA) arbejde er selvrealiserende, meningsfyldt, udfordrende, et mål i sig selv monopolisering af (forhandlingsret /l) bestemte områder bliver miskrediteret arbejder forsvinder fra sprogbrugen/det giver ikke mening at iden/ficere sig som arbejder

24 Den nye verdensordens en udfordrer - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Grænser: - mellem arbejds/d og fri /d - for eget ansvarsområde id. virksomheden - over for andres ansvarsområder (faggrænser) Enhedens og dato : samt naturligvis over for andre landes arbejdere n, > idefod. dato i og n i

25 I forbindelse med, at jeg har arbejdet sammen med danske kolleger, har jeg også holdt pause med dem, og spist min madpakke i samme skurvogn. en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : Der har vi snakket om det alle bygningshåndværkere snakker om for /den, polakker. Det fylder helt vildt meget. Af åbenlyse årsager: vi sidder i den ene skurvogn og tjener det vi tjener, og inde i en anden skurvogn, lige ved siden af, der kan der sidde nogen, der tjener en tredjedel. De kan i princippet lave det samme vi kan lave, måske ikke i samme tempo og kvalitet, men de er ikke dumme mennesker, og de er lige i ryggen af os. Mathias Tesfaye, 2010 n, > idefod. dato i og n i

26 FTF ungdomsundersøgelse Ungdomsundersøgelse mellem deltog. Valg af fag Arbejdet med mennesker (41%) Faget er spændende(36%) og mulighed for udvikling (36%) og arbejde falder sammen Dec

27 Arbejdsliv 92% vil have fast job kun 2% vil freelance eller projekt jobs Over halvdelen ønsker sig mere fleksibilitet i dog med Løn skal forhandles via overenskomst men med lokal lønforhandling. Løn skal reflektere uddannelses niveau og kompetencer, samt ansvar Karriere er men ledelses ansvar prioriteres ikke som et ønskeligt karrier valg. Dec

28 Det ideelle arbejdsliv. 89% ønsker ikke arbejdsopgaver, de ikke har personlig interesse i. Interessant og spændende arbejde er Arbejdsmiljø særligt det psykiske Tryghed dernæst. Elervidereuddannelses muligheder skal der være og lønnen prioriteres lavest! Dec

29 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i

30 Individualiserings- tesen De tradi/onelle livsbanemønstre bliver brudt man forbliver ikke nødvendigvis længere i den klasse man fødes Pligtnormer og faste holdninger og værdier udvandes bl.a. som følge af mobiliteten fra det oprindelige miljø Poli/sk /lhørsforhold /l social klasse forsvinder eller bliver mere flyg/gt I arbejdslivet: kollek/vitet og solidaritet eroderes. Det stærke arbejderkollek/v i virksomhederne mister betydning. Fra offentlighedsdebaoen: kollek/ve rammer føles som spændetrøjer og individet er optaget af egne fordele fremfor fællesskabsløsninger.

31 De borgerlige industriarbejdere Opvækst i landbrug, selvstændigt erhverv, middelklasse uden arbejderklasse - /lhør Liberalis/sk værdisæt borgerligt par/valg Modstander af klassekamps- tænkning Industriarbejdet giver andre erfaringer: Fagforeninger nødvendige pga. ledelsespoli/kken Organisa/onstvang nødvendig for at få sammenhold Storkonflikt legi/mt middel Fagforeningen skal støoe lønmodtagere interna/onalt

32 De unge industriarbejdere Indifferente; uinteresserede; ikke- vidende om arbejdsplads- og fagforenings- spørgsmål Udvikling: /lnærmer sig kollek/ve normer og bevidstheder Ingen stærk individualiseringstendens i arbejdspladsens kontekst Livsbane og livspoli/k vælges ikke frit livsbiografierne skrives ikke i et lukket rum, men ud fra den kontekst, man er indlejret i Tidstypisk mods/lling ml. unge og ældre ud fra helt forskellige genera/onsbestemte vurderinger og værdisæt er ikke en farbar vej for at forstå, hvordan fællesskaber dannes og udvikles

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet

Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet Uligeløn hvad er problemet hvad er løsningen? Anette Borchorst Aalborg Universitet DSR, Kreds Nordjylland Tirsdag d. 8. maj 2012 Ligestilling en særlig dansk værdi? Beskæftigelse EU 2008 Euopean Commission,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere