Klinisk Klasseanalyse. Simon Simonsen

Transkript

1 Klinisk Klasseanalyse Simon Simonsen

2 KLINSK ARBEJDE MED FORSKELLLIGE MENNESKER (klasseanalyse) Er der forskel på Er der forskel på borgerne? Sociale forskelle udover køn, race, geografi?

3 Pa/enten som gennemsnitsperson? I det kliniske arbejde med syge og raske mennesker møder man ikke en almen borger eller en gennemsnits person. Folk kommer et sted fra og har en historie der har betydning for den behandling og kommunika/on de skal mødes med. Et menneskes liv er et resultat af mange forhold, baggrund, personlige valg, ydre og indre egenskaber. Klinikeren kommer også et sted fra. Klinikeren er ode kvinde, hvid og fra middelklassen.

4 Jørgen Elm Larsen diskuterer i ar/klen: Klassebiografi og individuel biografi, hvorvidt klassebegrebet er blevet uanvendeligt, fordi at de sidste års samfundsforandringer har betydet at differen/eringen og uligheden ikke længere kan relateres /l klasser. Klassebegrebet er et af de klassiske sociologiske begreber, og spørgsmålet hvorvidt der overhovedet eksisterer klasser har der foregået intense sociologiske debaoer om. Larsen trækker en skillelinie mellem sociologiske teorier der forsøger at forklare hvad der i sociologisk forstand er fundamentalt for gruppe-, bevidstheds- og handlingsdannelse. På den ene side tradi/onelle klasseteorier, der fokuserer på den økonomiske sfære og på den anden postmoderne teorier der /llægger den kulturelle sfære afgørende betydning. Larsens udgangspunkt er at det er praksis, forstået som diskurser, sociale konstruk9oner, repræsenta9oner, organisa9oner og handlinger, der afgør, om der eksisterer klasser, og hvilke klasser der eksisterer. Hans opfaoelse er at specifikke iden/teter ikke er noget man automa/sk har på grund af en bestemt posi/on i samfundsordenen. Klasser er ifølge Larsens opfaoelse ikke noget der opstår på en objek/v baggrund, men noget der skabes iden/tetsmæssigt ud fra fælles erfaringer og ar/kula/oner af interessefællesskab ved at man forstår sig som /lhørende en klasse og handler ud fra denne baggrund. J. E. Larsen: Klassebiografi og individuel biografi. I Social Kri/k 67, Larsen, 2000, p.60.

5 En klassemodel Befolkningen er på personer i alt Opdeling i personers dele (Millionkvar/ler) lidt over 1.21 mio. er 17 år og under lidt under er 65 år og over ca. 3 mio. mennesker i den erhvervsak/ve alder

6 Danmarks Sta/s/k A- indkomst omfaoer løn, ederløn, pensioner, dagpenge, kon- tanthjælp og andre skaoeplig/ge overførsler fra det offentlige før skat. A- indkomsterne svarer /l 85 pct. af indkomst i alt. Størstedelen af forskellen kommer fra renteindtægter, ak/eudbyoer, indkomst fra selvstændig virksomhed og skaoefrie overførsler (boligydelse og børne/lskud). Løn er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Løn før skat. Indkomstopgørelsen omfaoer personer, der er fuldt skaoeplig/ge i det pågældende år (bopæl i Danmark hele året), og som er 15 år eller mere ved årets udgang. Det med priser skyldes at tallene kommer fra en undersøgelse hvor man sammenligner år Informa/on om kilder og metoder findes på

7 Gennemsnitlig indkomst 2010 Kr pr. md. Kr ,- års indkomst. ud af alle A- skaoeplig/g personer Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. Lønmodtagere ( af disse personer er offentlige ansaoe) Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. Pensionister i alt: Kr m- pr. md. Kr pr. år. Kontanthjælpsydelser mv. Personer: Kr ,- pr. md. Kr A- kasseydelser (Arbejdsløshedsdagpenge, EDerløn, fleksydelse ) personer Kr ,- pr. md. Kr ,- pr. år. S/pendier (SU). Personer i alt: Her/l kommer der personer på sygedagpenge (Opdelingen er baseret på begrebet: IndkomsOype, som er det der angives når der hver enkelt borger skal opgøre skat. Det handler om hvorvidt personindberetninger er for almindelige lønansaoe eller om de vedrører indkomst for personer under andre regler) * i alt * lidt over 1.21 mio. er 17 år og under * lidt under er 65 år og over * ca. 3 mio. mennesker i den erhvervsak/ve alder

8 Den gennemsnitlige dansker over 14 år havde i 2009 en indkomst på kr., heraf stammede 72 pct. af den samlede indkomst fra erhvervsarbejde, 24 pct. fra overførsler fra det offentlige m.m. og 3 pct. Kilde: Indkomster 2009

9 Indkomst som vi kender det Million- kvar/ler Månedsindkomst Årsindkomst Procent Millionkvar/l 2 Mere end ,- kr ,3 % af alle personer med A- indkomst ,- /l ,- Mellem ,- og (372850/ =8,7%) (8,7/4,5=2 afrundet) ,- Til ,- Mellem ,- og ,- (805530/ =18,9%)( 18,95/4,5=4 afrundet) ,- Til ,- Mellem og ,- (892759/ =20,9%) (20,9%/4,5%=5 afrundet) ,- /l 8.333,- Mellem og ,- ( = )/ =30,8%)( 30,8%/4,5%= ,- /l Mindre end ( = ) / =13,4 )(13,4%/4,5=3 afrundet Løn er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Indkomst før skat.

10 Kulturel kapital Økonomisk kapital Over- klasse Chefredaktør Professor Kommunaldirektør Socialchef Adm. direktør direktør Middel- klasse Skolelærer Diplomingeniør Arbejder- klasse Projektsekretær Sosu- hjælper Maskinarbejder Fabriksarbejder Margina- liserede Kontanthjælpsmodtager

11

12 sociology textbook; Society in Focus by William E. Thompson and Joseph V. Hickey published by Pearson. References to all data included in the graphic can be found in Chapter 8 of the book on pages 215 through 217.

13 Poli/k /l teknokra/ - Modkri/k»Lars Olsen har ret i, at magten er gledet over /l et stort netværk af professionelle, eksperter og kendte både når det kommer /l at sæoe dagsordenen og /l at udføre poli/k ( ) De udfordringer, vi står overfor, kræver bare mere og mere ekspertviden og kompetente eliter, der kan få /ngene gjort ( ) Virkeligheden er alt for kompleks /l, at vi kan vende /lbage /l det gamle repræsenta/ve system, hvor vi diskuterede al/ng i /mevis«, forklarede han.

14 Livsindkomsterne er beregnet for årige og tager udover løn højde for perioder med ledighed, men også SU, pensioner og andre former for indkomst og skat. Livsindkomsterne tager højde for, at lange videregående uddannelser typisk giver lav indkomst i de /dlige leveår og højere indkomst senere i livet, mens erhvervsfaglige uddannelser omvendt giver en rela/v høj indkomst /dligt i livet. Tabel 1 nedenfor viser den disponible livsindkomst for de 5 hoveduddannelsesgrupper. Det ses, at der er en klar sammenhæng mellem livsindkomst og uddannelsens længde. Mens en ufaglært over livet har en disponibel indkomst på 9,4 mio., så giver en erhvervsfaglig uddannelse en livsindkomst på godt 11 mio. kr. En kort videregående uddannelse giver 12 mio. kr., en mellemlang videregående uddannelse giver knap 13 mio. kr. og en lang videregående uddannelse giver lidt over 18 mio. kr. Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Beregningerne tager hensyn /l, at personer med nogle uddannelser er mere ramt af ledighed end andre, og at nogle uddannelser, som følge af højere bruooindkomst, betaler mere i skat end andre. Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er /lbage /l forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skaoen er betalt.

15 Tabel 1. Disponibel livsindkomst for hovedgrupper Mio. kr. Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser 10,8 Korte videregående uddannelser 12,2 Mellemlange videregående uddannelser 12,9 Lange videregående uddannelser 18,4 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af IDA- registeret, Danmarks Sta/s/k. hop:// i- danskernes- indkomst- gennem- livet.pdf

16 Tabel 4. Livsindkomster på disponibel indkomst. Mellemlange videregående uddannelser Mio. kr. Pædagog 10,6 Sygeplejerske 11,6 Bioanaly/ker 11,7 Socialrådgiver 11,9 Folkeskolelærer 12,8 Ergoterapeut/fysioterapeut 13,1 Journalist/bibliotekar 13,6 Bygningskonstruktør 14,0 Diplomingeniør 15,6 HD/HA 19,1 Gennemsnit for mellemlange videregående uddannelser 12,9 Anm.: Den anvendte metode er beskrevet i boks 1. Kilde: AErådet på baggrund af IDA- registeret, Danmarks Sta/s/k.

17 BruOo indkomst samlet indkomst før der fratrækkes fx skat og skaoemæssige fradrag

18 Arebejdsområder offentlige sektor i antal 1000 Nyr fra Danmarks Sta/s/k Nr juni 2011 hop:// pukora/epub/nyt/ 2011/NR286_1.pdf

19 Overførselsindkomst betegner indkomster, som stammer fra statens kasse. Dagpenge, pension, kontanthjælp (bistandshjælp), SU osv. Ifølge Danmarks Sta/s/k var indkomstoverførsler(io) i 2009 nemlig 284 mia BNP mia. kr. i Overførselsindkomstens andel af BNP: 0,171 Af de offentlige udgider blev lidt under 60 pct. anvendt /l produk/on af offentlige serviceydelser, mens lidt over en tredjedel blev brugt på overførselsindkomster (f.eks. dagpenge, pensioner og SU). Over halvdelen af de offentlige udgider i Danmark anvendes i kommunerne, som bl.a. driver børnehaver, plejehjem og folkeskoler. Sammenlignet med andre lande udgør udgider /l offentlig service en ganske stor del af BNP - omkring 28 pct.

20 og Ønsker man fx at vurdere indtjeningsevnen for forskellige uddannelsesgrupper eller faggrupper, vil det være oplagt at se på forskelle i personindkomsten. Ønsker man derimod at vurdere levevilkår og forbrugsmuligheder, vil det odest være mere naturligt at se på familiens indkomst. Personindkomsten afspejler langt fra al/d personens levevilkår en person som ikke selv tjener særligt meget, men som deler økonomi med en anden person som tjener godt, vil jo /lhøre en familie med god levestandard, /l trods for at personen ikke selv bidrager med en stor indkomst. Indkomsterne i denne publika/on stammer som nævnt hovedsageligt fra skaoesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsoyper: erhvervsindkomst, overførselsindkomst og formueindkomst.

21 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning [labor s] rela@onship to ideological conflicts, to state power and to world organiza@ons has become decisive Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i

22 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Reaganomics og Thatcherism Usam/dig poli/sering Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i Storstrejker og nederlag

23 Arbejdere i en ny en - ksten, ykning verdensorden Østblokkens sammenbrud borzald af sidste rest af trusselspoten/ale e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i Neoliberaismen slår for alvor igennem Ny arbejdsdiskurs det gode arbejde (DGA), det udviklende arbejde (DUA) arbejde er selvrealiserende, meningsfyldt, udfordrende, et mål i sig selv monopolisering af (forhandlingsret /l) bestemte områder bliver miskrediteret arbejder forsvinder fra sprogbrugen/det giver ikke mening at iden/ficere sig som arbejder

24 Den nye verdensordens en udfordrer - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Grænser: - mellem arbejds/d og fri /d - for eget ansvarsområde id. virksomheden - over for andres ansvarsområder (faggrænser) Enhedens og dato : samt naturligvis over for andre landes arbejdere n, > idefod. dato i og n i

25 I forbindelse med, at jeg har arbejdet sammen med danske kolleger, har jeg også holdt pause med dem, og spist min madpakke i samme skurvogn. en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : Der har vi snakket om det alle bygningshåndværkere snakker om for /den, polakker. Det fylder helt vildt meget. Af åbenlyse årsager: vi sidder i den ene skurvogn og tjener det vi tjener, og inde i en anden skurvogn, lige ved siden af, der kan der sidde nogen, der tjener en tredjedel. De kan i princippet lave det samme vi kan lave, måske ikke i samme tempo og kvalitet, men de er ikke dumme mennesker, og de er lige i ryggen af os. Mathias Tesfaye, 2010 n, > idefod. dato i og n i

26 FTF ungdomsundersøgelse Ungdomsundersøgelse mellem deltog. Valg af fag Arbejdet med mennesker (41%) Faget er spændende(36%) og mulighed for udvikling (36%) og arbejde falder sammen Dec

27 Arbejdsliv 92% vil have fast job kun 2% vil freelance eller projekt jobs Over halvdelen ønsker sig mere fleksibilitet i arbejds@derne dog med Løn skal forhandles via overenskomst men med lokal lønforhandling. Løn skal reflektere uddannelses niveau og kompetencer, samt ansvar Karriere er vig@gt men ledelses ansvar prioriteres ikke som et ønskeligt karrier valg. Dec

28 Det ideelle arbejdsliv. 89% ønsker ikke arbejdsopgaver, de ikke har personlig interesse i. Interessant og spændende arbejde er Arbejdsmiljø særligt det psykiske Tryghed dernæst. Elervidereuddannelses muligheder skal der være og lønnen prioriteres lavest! Dec

29 en - ksten, ykning e- s/llet, brug ykning Enhedens og dato : n, > idefod. dato i og n i

30 Individualiserings- tesen De tradi/onelle livsbanemønstre bliver brudt man forbliver ikke nødvendigvis længere i den klasse man fødes Pligtnormer og faste holdninger og værdier udvandes bl.a. som følge af mobiliteten fra det oprindelige miljø Poli/sk /lhørsforhold /l social klasse forsvinder eller bliver mere flyg/gt I arbejdslivet: kollek/vitet og solidaritet eroderes. Det stærke arbejderkollek/v i virksomhederne mister betydning. Fra offentlighedsdebaoen: kollek/ve rammer føles som spændetrøjer og individet er optaget af egne fordele fremfor fællesskabsløsninger.

31 De borgerlige industriarbejdere Opvækst i landbrug, selvstændigt erhverv, middelklasse uden arbejderklasse - /lhør Liberalis/sk værdisæt borgerligt par/valg Modstander af klassekamps- tænkning Industriarbejdet giver andre erfaringer: Fagforeninger nødvendige pga. ledelsespoli/kken Organisa/onstvang nødvendig for at få sammenhold Storkonflikt legi/mt middel Fagforeningen skal støoe lønmodtagere interna/onalt

32 De unge industriarbejdere Indifferente; uinteresserede; ikke- vidende om arbejdsplads- og fagforenings- spørgsmål Udvikling: /lnærmer sig kollek/ve normer og bevidstheder Ingen stærk individualiseringstendens i arbejdspladsens kontekst Livsbane og livspoli/k vælges ikke frit livsbiografierne skrives ikke i et lukket rum, men ud fra den kontekst, man er indlejret i Tidstypisk mods/lling ml. unge og ældre ud fra helt forskellige genera/onsbestemte vurderinger og værdisæt er ikke en farbar vej for at forstå, hvordan fællesskaber dannes og udvikles