Studerendes informationspraksis omkring den akademiske opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerendes informationspraksis omkring den akademiske opgave"

Transkript

1 Studerendes informationspraksis omkring den akademiske opgave Af Maria Viftrup Schneider og Susanne Thrige Abstract Med udgangspunkt i Annemaree Lloyds informationspraksis-begreb analyserer artiklen studerendes informationspraksis med fokus på brugen af tekstuelle, sociale og kropslige informationskilder. Analysen baserer sig på en interviewundersøgelse af 8 studerendes oplevelse af akademisk opgaveskrivning og informationssøgning på to bacheloruddannelser. Undersøgelsen belyser dels studerendes brug af de tre forskellige informationskilder, og dels hvordan denne brug synes at være påvirket af deres opfattelse af den uddannelsesmæssige kontekst (alignment), samt deres vurdering af den tilstrækkelige indsats (satisficing). Maria Viftrup Schneider, Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab. VIA University College Bibliotekerne, Campus Aarhus N Susanne Thrige, Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab. Aarhus University Library, Business and Social Sciences Indledning Nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved universelle definitioner af begrebet informationskompetence, og peger på det problematiske i at betragte fænomenet som en almen færdighed (Tuominen, Savolainen & Talja, 2005; Sundin, Limberg & Lundh, 2008; Lloyd 2006). Fra slutningen af 1990 erne begynder forskningen at lægge vægt på kontekstens betydning for forståelsen af informationskompetence (Bruce, 1997; Bruce, 1999; Bawden & Robinson, 2002). Informationskompetence beskrives her som værende noget forskelligt, afhængigt af den kontekst, hvori kompetencen udfolder sig. Således er det ikke den samme informationskompetence der praktiseres i en uddannelses-, en arbejdslivs- eller en hverdagslivskontekst. Uddannelsessektoren er den arena, hvor informationskompetence er blevet diskuteret mest. Her er en mangeårig tradition for undervisning i informationssøgning, og for formulering af læringsmål, der er influeret af formulerede standarder for informationskompetence. I uddannelsessektoren ses informationskompetence som akademisk ladet et videnskabeligt ideal (Pilerot, 2009, s. 109), hvor kundskab anses som noget der kan søges. I uddannelsesbibliotekerne har vi traditionelt fokus på at lære vores studerende at tilgå og håndtere tekstuel information. I denne artikel, som baserer sig på vores masterprojekt Informationspraksis omkring den akademiske opgave (Schneider & Thrige, Dansk Biblioteksforskning årg. 7, nr. 2/3,

2 2011), har vi fokus på, hvilke andre typer af information studerende anvender i deres akademiske praksis, og hvilke faktorer der påvirker deres brug af informationskilder. Studerendes efterspørgsel af information om rammerne for opgaveskrivning, fremgår af rapporten Finding context (Head & Eisenberg, 2009). Denne konkluderer bl.a., at den situationelle kontekst, defineret som information om forventninger og krav fra uddannelsens side, er særdeles væsentlig for de studerende. De studerendes evne til at aflæse den kontekst, og dermed den praksis de er situeret i, er afgørende for deres præstationer. Artiklen indledes med redegørelse for de teoretiske begreber som vi anvender i vores analyse: Informationspraksis, Alignment og Satisfycing. Herefter redegøres for vores undersøgelsesmateriale og metode. Vores resultater vedrørende informationspraksis, præsenteres ud fra den beskrevne brug af henholdsvis tekstuelle, sociale og kropslige informationskilder i arbejdet med den akademiske opgave og informationssøgning. Det er især brugen af tekstuelle og sociale informationskilder, som inddrages, hvorimod det har vist sig vanskeligt at belyse de kropslige informationskilder. Dette kan bl.a. relateres til valg af metode. Efter ovenstående præsentation redegøres der ved hjælp af begrebet alignment, for hvilken betydning de studerendes oplevelse af de kontekstuelle faktorer har for deres informationspraksis. Ligeledes redegøres for betydningen af satisfycing - adfærd for deres informationspraksis. Herefter diskuteres metodevalget kort. Artiklen afsluttes med en konklusion. I det følgende vil vi præsentere begrebet informationspraksis og Annemaree Lloyd s 1 forståelse af begrebet. Informationspraksis Begrebet informationspraksis vinder frem i starten af det 21. århundrede, og kan anses som et alternativ til det dominerende psykologiske begreb informationsadfærd (Savolainen, 2007). Begge begreber beskriver måder hvorpå mennesker håndterer information, men begrebet informationspraksis repræsenterer en mere sociologisk og kontekstorienteret linie i forskningen. Med brugen af praksisbegrebet skifter fokus fra adfærd, handlinger, motiver og færdigheder hos individer, til opmærksomhed på individer som medlemmer af forskellige fællesskaber, hvor deres aktiviteter konstitueres af konteksten (ibid, s. 120). Informationspraksis giver sociale og kulturelle faktorer den centrale rolle, og har fokus på informationsdelingsprocesser. Kontekstbegrebet knytter sig til den lærendes fysiske lokation, til den situation den lærende befinder sig i, til forholdet til andre studerende, til læringsmål- og strategier, samt til problemløsnings- og samarbejdsformer. Praksisteori søger at redegøre for de praksisser som mennesker indgår i, og har opmærksomhed på vigtige aspekter af menneskelig aktivitet, som ellers er skjult eller tavs. Hermed menes, at information kommer til udtryk gennem den menneskelige gøren og laden, og ikke bliver eksplicit udtrykt (Lave & Wenger, 2007). Således søger praksisteori at forklare det sociale liv, omkring, hvordan man gør ting og hvorfor. Praksis har betydning for menneskers forståelse og fortolkning af regler og normer, og praksis fremmer udviklingen af delte forståelser og delte færdigheder i det sociale fællesskab (Rouse, 2007, s. 645). Med begrebet Informationspraksis forsøger man at udvide og forny forståelsen af informationskompetence fra noget individuelt til en social praksis, hvor den måde, hvorpå der indhentes information, i høj grad er influeret af den praksis (eller kontekst) som indhentningen foregår i. Lloyd tager begrebet informationspraksis i brug i 2007, i forbindelse med hendes studie af brandmænds oplevelse og brug af information i deres proces med at blive professionelle udøvere af deres fag (Lloyd, 2007a). Hun har hovedsagelig gjort sin forskning i arbejdsplads-kontekster, hvor hun har undersøgt informationspraksis, ved at afdække hvilke kontekster nyansatte skal være i stand til at trække information ud af, i deres proces med at blive fuldgyldige medlemmer af praksisfælleskabet (Lloyd, 2006; Lloyd, 2007a; Lloyd, 2005; Lloyd, 2007b; Lloyd, 2009). Lloyd mener, at informationskompetence-begrebet dækker over den enkeltes evne til at kunne danne sig et overblik over informationsressourcerne i en given kontekst. Hun beskriver denne proces som at læse et 34

3 informationslandskab (Lloyd, 2010b, s. 9). I denne proces mener Lloyd, at det sociale/sociokulturelle har afgørende indflydelse på den måde, der indhentes og deles information (Lloyd, 2007b; Lloyd, 2010a). Med fokus på det sociale udfordrer Lloyd altså den gængse opfattelse af informationskompetence, som har fokus på formelle tekstbaserede kilder. Ifølge hende kan de tekstbaserede informationskilder ikke give den tavse viden (Lloyd, 2009, s. 403), som udgøres af erfaringsbaseret praksisviden. På baggrund af sine kvalitative undersøgelser skitserer Lloyd, tre typer af information, som bidrager til udvikling af fagprofessionalitet, og som udgør informationslandskabet i en given kontekst (Lloyd, 2007a; Lloyd, 2009): Information som en tekstbaseret oplevelse; Information som en social oplevelse; og Information som en kropslig oplevelse. Information som en tekstbaseret oplevelse: Lloyd definerer tekstuel information, som eksplicit og sanktioneret information, som sætter individet i stand til at udvikle processuel viden. Den tekstbaserede information udgør fundamentet for læring af en fremtidig praksis, idet den operationaliserer institutionel sanktioneret praksis gennem eksempelvis lærebøger, retningslinier og manualer. Tekstuelle informationskilder udgør, ifølge Lloyd kernen i en uddannelsesmæssig informationsoplevelse (Lloyd, 2009, s. 403). Information som en social oplevelse: Ved at indgå i en social kontekst lærer praktikere at bruge andre praktikere, som kilder til erfaringsbaseret viden (ibid, s. 417). Social information skaber, ifølge Lloyd, identitet og tilhørsforhold, gennem viden om hvad fællesskabet værdsætter. Udveksling af information gennem anekdoter og beretninger udgør, ifølge Lloyd, en vigtig kilde til at informere egen praksis, og til at skabe en faglig stolthed (ibid, s. 407). Ved at tappe viden fra andre kan man udfylde huller i egen viden, og samtidig bruge andres tolkninger til at be- eller afkræfte egne antagelser. I interaktion med praksisfællesskabets medlemmer udvikles over tid en fælles meningsforståelse og praksisidentitet (Lloyd, 2007a, s. 190). Hos Lloyd er evnen til at bruge praksisfællesskabets medlemmer som informationskilder afgørende for, at novicen kan erhverve sig en professionel identitet. Erfarne medlemmer er autoriteter i praksisfællesskabet, hvor novicen kan få adgang til den erfarnes tavse og erfaringsbaserede viden (Lloyd, Williamson 2008). Den tavse viden kan ikke udtrykkes direkte eller eksplicit, men er det der siges mellem linierne, for eksempel holdninger eller handlemåder. Information som en kropslig oplevelse: Lloyd betoner øvelse og observation, som handlinger der bringer kroppen ind i læringen, således at der kan udvikles en kropslig kompetence. Observation af andres praksisudførelse udgør en central kilde til tavs viden, om måder hvorpå praksisfællesskabet udfører opgaver. Her er tale om information som alene kan hentes i situationer ved at være bundet til opgaveudførelsen (Lloyd, 2009, s. 415). Praksiserfaring kan give en rutine som sidder i kroppen (ibid, s. 402). Kropslig viden kan eksempelvis være en mavefornemmelse for en passende handling i den konkrete situation, og deling af kropslig viden kan rent praktisk finde sted gennem observation af erfarne praktikere. Erfarne praktikeres beretninger og situationsbundne viden sætter novicen i stand til at kortlægge mennesker som informationsressourcer. Arbejdsplads- versus Uddannelseskontekst Der er et åbenlyst paradoks i at anvende Lloyds teori, som er formuleret på baggrund af et studie af bl.a. brandmænd, på en uddannelseskontekst. Lloyd siger selv, at mulighederne for adgang til praktisk viden gennem sociale og kropslige informationskilder er begrænsede i den formelle uddannelseskontekst, på grund af uddannelsens dekontekstualiserede natur (ibid, s. 403). Begrebet dekontekstualieret har hun fra Jean Lave, som netop problematiserer uddannelsessystemets isolerede natur fra det virkelige arbejdsliv. I uddannelsessystemet bliver læring til en vare som skal sælges til eksamen; man lærer i stor udstrækning for at kunne udtrykke viden i forbindelse med bedømmelse (Lave & Wenger, 2007, s. 95). Læringens varegørelse i uddannelseskonteksten er, ifølge Lave, med til at skabe afstand mellem uddannelsen og de reelle læringsbehov i det kommende arbejdsliv. Undervisningens indhold kan opleves at have mindre grad af mening, derved at den har en instrumentel funktion, altså blot er et middel til at bestå eksamen. 35

4 Lloyd beskriver uddannelseskonteksten som et kontrolleret miljø, der ikke kan redegøre for realiteter, usikkerheder og for den række af informationskilder, som er nødvendige i den virkelige arbejdsudførelse. I udførelse af det praktiske arbejde skal mennesker få den tekstbaserede information til at stemme overens med den kropslige og sociale information, som opleves i den praktiske udførelse af arbejdet (Lloyd, 2009, s. 404). Lloyds teori er selvsagt anvendelig i en praktisk arbejdsplads-kontekst, og forventelig ikke direkte overførbar til en akademisk kontekst, hvor arbejdsudførelsen i højere grad er af kognitiv karakter. Når vi vælger at anvende Lloyds teori i forhold til uddannelseskonteksten, er det for at undersøge, hvor langt hendes teori dækker indenfor uddannelseskonteksten. Vi mener ikke, at Lloyds tre informationskilder tegner et dækkende billede af informationspraksis i en uddannelseskontekst og inddrager derfor begreber fra det individorienterede konstruktivistiske læringsperspektiv. Således sammenstiller vi det sociokulturelle og det individuelle i antagelsen om, at såvel det ydre som det indre påvirker studerendes informationspraksis. Vi mener at begreberne alignment (Biggs, 2003) og satisficing (Simon & Barnard, 1965) kan være med til at belyse uddannelseskontekstens vilkår, og dermed studerendes valg af informationskilder, ved at være baggrundsfaktorer som influerer informationspraksis. Det er klart, at vi hermed tilfører analysen to begreber, som ikke nødvendigvis har samme videnskabsteoretiske baggrund som den socialkonstruktivistiske teori Lloyd arbejder ud fra, og at vi på den måde kan komme til at ændre i betydningen af begrebet informationspraksis. Vi vurderer dog, at vi hermed får opstillet et begrebsapparat, der skaber en, i forhold til vores empiriske materiale, relevant problemstilling. Alignment og satisfycing Alignment er blevet et populært begreb indenfor uddannelsessektoren, fordi det forholder sig til de udfordringer, som uddannelsessystemet står i. Mange studerende er svære at motivere, og det stiller krav til læringsfokuserede aktiviteter. Når der er sammenhæng imellem, hvad man ønsker at nå (læringsmål), måden man underviser på, og måden hvorpå man bedømmer studerendes præstationer (eksamen), er undervisningen langt mere effektiv, end når dette ikke er tilfældet (Biggs, 2003). Denne effektive undervisningstilrettelæggelse kaldes alignment. Begrebet kan således bruges til at analysere en uddannelsesmæssig kontekst, i forhold til graden af sammenhæng (alignment) mellem ovenstående. Uddannelsens læringsmål, undervisning og bedømmelsesformer, siger noget om konteksten, fordi de er med til at påvirke den lærendes adfærd og motivation (Biggs, 2003). Det er af afgørende betydning for de studerendes læring, at undervisningen dertil forsøger at fremme dybdelæring, fremfor overfladelæring. Nogle af de ting der kan føre til overfladelæring hos studerende, er deres oplevelse af: bare at skulle bestå ; for lidt tid; for stor arbejdsbyrde; misforståelse af krav og manglende evne til at forstå stoffet (ibid, s. 15). John Biggs beskriver motivation som et springende punkt for læring, hvor alignment skaber en rød tråd gennem et undervisningsforløb, som giver mening for de studerende (ibid, s. 53). Denne overensstemmelse skaber en gennemsigtighed gennem undervisningsforløbet, fordi de krav der stilles i forbindelse med eksamen, har været eksplicitte i læringsmål og undervisning. Vi har brugt Biggs teori om alignment til at forklare, hvordan studerendes oplevelse af mangel på samme, indvirker på deres informationspraksis. Alignment relaterer sig til individers opfattelse af uddannelseskonteksten, som vi mener kan influere på studerendes informationspraksis. Satisficing er en sammentrækning af satisfy og sufficient. Begrebet stammer fra Herbert Simon (Simon & Barnard, 1965), der fremlagde det synspunkt, at mennesker i højere grad tilfredsstiller end maksimerer, som på det tidspunkt var den dominerende administrative teori med hensyn til beslutningstagning (Brown, 2004, s. 1241). Begrebet bruges indenfor biblioteks- og informationsvidenskaben til at forklare informationssøgningsadfærd, hvor mennesker laver en tilstrækkelig beslutning i forhold til at møde deres informationsbehov, uden nødvendigvis at overveje alle muligheder (Case, 2007). Satisficing er en mulig forklaring på det fænomen som Zipf i 1949 navngav the Principle of Least Effort, at mennesker estimerer mæng- 36

5 den af arbejde forbundet med en given opgave, nu og i fremtiden, og udfører den del af arbejdet nu, som de vurderer bedst vil reducere deres samlede indsats (ifølge Poole (1985) refereret i Fisher, Erdelez & McKechnie, 2005, s.6). Begrebet satisficing beskriver en kognitiv økonomi, der styrer, hvornår der er anvendt tilstrækkelige ressourcer på en opgave. Satisficing er i princippet udtryk for rationalitet. Således finder Warwick at studerendes motivation og beslutningstagning kan forklares med satisficing deri, at deres motivation er drevet af opgavekrav, og deres informationssøgning bliver gennemført med minimal indsats (Warwick et al., 2009, s. 2412). Warwick konkluderer, at studerende vælger informationsressourcer og søgestrategier der ligger indenfor deres comfort zone, på den måde, at de vælger metoder de allerede kender. Warwick et.al. finder at strategisk satisficing er forbundet med mangel på motivation, og prioritering af tiden på andre opgaver, end dem der er direkte relaterede til informationssøgning. Vi bruger Simons teori om satisficing til at forklare, hvorledes de studerendes oplevelser af betingelser og vilkår, har betydning for de studerendes adfærd. Satisficing siger således ikke noget direkte om konteksten, men som grundlæggende drivkraft i menneskelig beslutningstagning kan begrebet forklare, hvorfor individer er tilbøjelige til at levere det tilstrækkelige fremfor det ypperste. Hermed har vi præsenteret vores teoretiske grundlag, og i det følgende vil vores metoder og empiriske undersøgelse blive beskrevet. Materiale og metode I denne artikel præsenterer vi de væsentligste resultater fra vores afhandling (Schneider & Thrige, 2011). Den fulde dokumentationen fremgår af vores afhandling. Ved citater angives uddannelse og nummerering af interviewperson, med henblik på identificering, eksempelvis ASB1 og SiA1. Vores interviewpersoner er studerende på uddannelserne Bachelor of Marketing and Management Communication (BaMMC), Handelshøjskolen i Århus (ASB) og Professionsbachelor i Sygepleje, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus (SiA). Vi har undersøgt otte studerendes oplevelse af akademisk opgaveskrivning og informationssøgning, dvs fire studerende fra hver af de to bacheloruddannelser (fire fra hver uddannelse). Vi har taget udgangspunkt i to uddannelseskontekster, for at åbne op for forskellige perspektiver på informationspraksis. Interviewpersonerne er udvalgt blandt studerende på 5. semester. Disse har arbejdet med akademisk opgaveskrivning og litteratursøgning minimum to gange på deres bacheloruddannelse, og man må derfor antage, at de har erfaringer som gør, at de kan forholde sig til arbejdet med en akademisk opgave. Vores undersøgelse er en beskrivende analyse af otte studerendes udsagn, og kan derfor kun være et udtryk for disse studerendes oplevelser. Jævnfør selvselektions-problematikken (Kerlinger & Lee, 1999, s ) er der en sandsynlighed for, at disse studerende har ladet sig rekruttere til denne undersøgelse, fordi de føler trang til, og har særlige forudsætninger for, at udtrykke sig om arbejdet med en akademisk opgave. Dette kan have haft en effekt på vores resultater, og kræver derfor opmærksomhed i forhold til generalisering af resultaterne. En undersøgelse med studerende med mere varierende fagligt niveau, kunne have nuanceret vores undersøgelsesresultater. Ud fra vores undersøgelse mener vi, at have tilstrækkeligt grundlag for at beskrive tendenser i studerendes arbejde med tekstuel, social og kropslig information. Vores interviewpersoner dækker studerende fra to forskellige institutioner og uddannelser, med de variationer dette kan afstedkomme omkring akademisk opgaveskrivning. På samme vis er der en mindre, men tilstedeværende, repræsentation af fagligt svagere studerende, som har bidraget til at nuancere vores resultater. Resultater I vores masterafhandling lavede vi en todelt analyse, af henholdsvis de studerendes studiepraksis, hvor vi søgte svar på hvorledes studerende oplevede arbejdet med akademiske opgaver og informationssøgning, samt deres oplevelse af undervisere/vejledere og medstuderendes roller, i deres arbejde med opgaver og informationssøgning. I vores anden delanalyse søgte vi svar på, hvilken betydning studerende tillagde tekstuelle, sociale og kropslig informationskilder i deres informationspraksis omkring den akademiske 37

6 opgave, samt hvilken betydning deres oplevelse af alignment og satisficing havde på deres informationspraksis. I denne artikel fremlægges vores undersøgelsesresultater fra de to delanalyser samlet. Tekstuelle informationskilder Brug af tekstuelle informationskilder er obligatorisk såvel som underforstået i en akademisk praksis. De studerende skal læse en mængde defineret pensumlitteratur, og forventes at inddrage denne, og anden forskningsbaseret viden, i deres akademiske opgaver. I vores undersøgelse har vi været interesserede i at undersøge, hvilke tekstuelle informationskilder studerende anvender i deres informationspraksis, og om der er forskellig brug heraf på de to uddannelser. Vores analyse indikerer, at studerende på de to uddannelser foretrækker forskellige materialetyper til arbejdet med deres opgaver. Således henviser sygeplejestuderende (SiA) til brug af både bøger og artikler, men giver udtryk for oplevelser af barrierer i forhold til at bruge engelsksprogede tekster. Vi finder, at ASB studerende, som i dette tilfælde læser på en engelsksproget uddannelse, er mere indstillede på at afsøge internationale artikeldatabaser i forbindelse med deres opgaver. Alle studerende udtrykker usikkerhed i forhold til at relevansvurdere kilder/fund i forbindelse med søgning i referencedatabaser. På SiA henviser to studerende til brug af specifik metodelitteratur, som støtte i skriveprocessen. På ASB skal opgaverne ikke indeholde et metodeafsnit, hvilket kan forklare, at studerende herfra ikke giver udtryk for at støtte sig til metodelitteratur i skriveprocessen. De studerende på SiA skal følge specifikke opgavekriterier. Disse kriterier opleves som checklister i forhold til formelle indholdskrav til opgaverne, og de studerende støtter sig derfor meget til disse. På ASB efterlyses denne støtte: Jeg tror der er tvivl hver gang jeg skal i gang, hvad det egentlig er der skal med... hvis man nu vidste, at hver opgave skal stilles op på den her måde, så skulle man overhovedet ikke tænke på det (ASB2). En anden ASB studerende oplever kun behov for at undersøge regelsættet, hvis vejlederen ikke i tilstrækkelig grad formår at afklare forventningerne til opgaven (ASB4) Vi finder, at studerende på begge uddannelser benytter sig af andres skriftlige akademiske produkter/opgaver, som inspiration i forbindelse med fastlæggelse af egen opgavestruktur, samt litteraturvalg. Sociale informationskilder Vores undersøgelse påpeger, at sociale informationskilder er afgørende for studerendes informationspraksis. De studerende skal kunne identificere/ kortlægge ressourcepersoner indenfor de sociale kategorier i informationslandskabet. Faktorer som magt og autoritet har indflydelse på individets tilbøjelighed til at anvende social information i en given informationspraksis. Alle deltagere kan bidrage med social information, men på grund af deltagernes forskellige placering i praksisfællesskabet, vil informationen, som hver deltager bidrager med, valideres forskelligt. Undervisere og vejledere, samt bibliotekarer, opfattes som autoriteter som kan afgøre, hvad der er gyldig og ikke gyldig informationspraksis i konteksten af den specifikke opgave, med opgavevejlederen som den største autoritet. Det er den vejleder man skal op til ved eksamen. Det er dem der skal læse opgaven, så man skal gøre det på den måde de vil have det (SiA2). Formelle tekstuelle opgavekrav opleves at kunne gradbøjes og tolkes forskelligt, og det er derfor af afgørende betydning, at de studerende formår at afdække vejlederens præferencer herfor. Undervisers feedback på præstationer, mundtligt såvel som skriftligt, opleves som en meget anvendelig social informationskilde, i arbejdet med den akademiske opgave og informationssøgning. Studerende tager gamle opgaver frem i arbejdet med de nye, og oplever at brug af tidligere feedback er medvirkende årsag til gode/bedre bedømmelser. 38

7 På begge uddannelsesinstitutioner er det praksis at underviserne henviser til pensum. De studerende giver udtryk for at opfatte pensum som validerede kilder, og anvender de erfarne praktikeres, her undervisernes, tavse viden i deres egen informationspraksis. Underviserne opleves som gode informationskilder i forhold til litteratur eller valg af referencedatabaser, men ikke som brugbare informationskilder i forhold til informationssøgning: Jeg synes ikke at de kommer med geniale råd... de forventer at man finder et eller andet godt... forventer at man ved hvordan man skal finde det i forvejen (ASB2). De studerende oplever, at underviserne har forventninger til deres informationskompetence, men at underviserne ikke selv er ressourcepersoner i forhold til informationssøgning. Studerende på uddannelsen, det være sig i studiegruppen, i klassen, på årgangen, eller ældre årgange, udgør centrale sociale informationskilder i de studerende informationspraksis. Studerende forfiner deres evne til at kunne bedømme, hvordan andre studerende kan bidrage, eller ikke bidrage, med information, i takt med deres inddragelse i praksisfællesskabet omkring akademisk opgaveskrivning: Vi bruger ligesom hinanden, og vi har også en ide om hvad vi hver især er gode til... og ved ligesom hvor vi kan bruge hinanden. Så vi prøver ligesom at udnytte hinandens ressourcer (SiA1). Medstuderende kan man vende tingene med, her kan der sparres, og man kan teste sin egen forståelse op imod andres eksempelvis omkring krav til opgaver (ASB3). Men ikke alle medstuderende opleves at kunne bidrage med brugbar information (SiA2). I forbindelse med informationssøgning oplever nogle studerende at gruppemedlemmerne kan supplere hinanden i processen, andre oplever ikke at medstuderende har brugbar viden på området. En fra gruppen har prøvet sig frem, og så har vi fulgt med og set om vi kunne komme med gode ideer til ord at søge på (SiA3) og de andre studerende har heller ikke sådan 100 % styr på det, så det er... meget ensartet hvor meget viden man har egentligt om det (SiA2). På SiA udarbejdes opgaverne i større studiegrupper, hvor man på ASB i større grad skriver alene eller i mindre grupper. Undersøgelsen viser, at studiegruppen udgør et praksisfællesskab i det større praksisfællesskab. Her udnytter man hinandens kompetencer på godt og ondt. Den store fælles videnbase mindsker behovet for at trække på medstuderende udenfor studiegruppen, men til gengæld betyder det også, at der i ringe grad trækkes på mere erfarne studerende. Læringsmæssigt viser det sig at studiegruppen kan være et tveægget sværd. På den ene side kan de studerende i gruppen lære meget af hinanden, på den anden side udnyttes studiegruppen til en rationel opgavefordeling, som betyder at gruppedeltagere risikerer ikke at tilegne sig de påtænkte kompetencer i forbindelse med opgaveskrivningen, og dermed ikke blive i stand til at udfærdige akademiske opgaver på selvstændig vis. Studerende på ASB taler i højere grad om at inddrage studerende udenfor gruppen. De arbejder i mindre grupper, og kan dermed have større behov for input fra andre i praksisfællesskabet. Dog forekommer der i samme grad en vurdering af en medstuderendes bidrag, og der er opmærksomhed på, at ikke alle medstuderende har en viden, som er detaljeret nok til at den kan anvendes. Kropslige informationskilder I vores undersøgelse var det vanskeligt at finde klare tilkendegivelser af interviewpersonernes brug af kropslig information. Dette kan skyldes at de studerende ikke har mange muligheder for at observere erfarne praktikere, så som undervisere og vejledere, i deres egen praksis omkring den akademiske opgave. De kan observere vejleder, hvis vedkommende hjælper den studerende ved at demonstrere en metode, men dette vil kun forekomme i et begrænset omfang i et opgaveskrivningsforløb. Opgaveskrivning er overvejende en mental aktivitet, og er derfor vanskelig at gøre til genstand for observation. Dog vil vi her trække enkelte eksempler på kropslig information frem, for at illustrere fænomenet. I forbindelse med en vejledning hos en bibliotekar beskriver en studerende hvad hun har observeret: 39

8 ...de [bibliotekarerne] er meget gode til, hvis du nu sætter det her i et citationstegn, eller skriver et OG, eller et spørgsmålstegn, det kan virkelig have stor betydning for, hvad man ender med at få (ASB1). Her fungerer bibliotekaren som en erfaren praktiker, der kan demonstrere søgeteknik i praksis, og hendes handlinger bliver derfor kilde til kropslig information. Flere studerende giver udtryk for at arbejde sig ind på emnet, ved hjælp af mind mapping : Vi har brugt tavlen i grupperum, skrevet stikord, nøgleord, begreber sat streger/pile (SiA3). Gennem observation og gentagen øvelse af metoden, bliver handlingen kropslig. Handlinger bliver kropslige, når de til en vis grad bliver "automatiseret". Opsummerende, i forhold til brugen af tekstuel, social og kropslig information på henholdsvis SIA og ASB, har vi i vores undersøgelse fundet, at denne ligner hinanden på væsentlige punkter. De studerende har i høj grad brug for retningslinjer i forbindelse med opgaveskrivning, og de bruger meget energi på at afdække deres vejleders fortolkning af disse, da de ved, at denne fortolkning er afgørende i forbindelse med bedømmelse. Sociale informationskilder med autoritet har derfor en stor betydning i de studerendes informationspraksis. Medstuderendes input indgår også i dannelsen og nuanceringen af egen praksis, herunder ved hjælp af diskussion/forhandling om praksis. Kropslig information har været vanskelig at lokalisere i relation til akademisk opgaveskrivning, hvilket kan tilskrives vores metodevalg. Generelt mener vi at ASB og SIA studerendes beskrivelser af brugen af tekstuelle, sociale og kropslige informationskilder ligner hinanden, på tværs af fagligt tilhørsforhold og informationspraksis. Vi anser det for en svaghed ved vores opstilling af Lloyds tre typer af informationskilder, at de ikke inddrager deltagernes opfattelse af de kontekstuelle faktorer, og deres indre motiver. Derfor vil vi, med det tidligere nævnte forbehold, redegøre i det nedenstående for de studerendes oplevelse af kontekstuelle faktorer, med udgangspunkt i begrebet alignment, og på individernes motivation med udgangspunkt i begrebet satisfycing. Alignment På begge uddannelser kommer de studerende med udsagn, som vi fortolker som oplevelsen af manglende alignment, f.eks. i forbindelse med deres omtale af kravene omkring brug af metode (ASB), informationssøgning og brug af litteratur (SiA). De studerende oplever således at tekstuel viden, så som regler og opgavekriterier, ikke er klare og nuancerede nok. Vi fortolker det som udtryk for "alignment" problemer, når de studerende beretter om, hvordan vejledere internt på institutionen gengiver uddannelses- og opgavekravene forskelligt. Således oplever en studerende på ASB det forvirrende, at vejlederne lægger forskellig vægt på opgavernes metodedel (ASB4). En studerende oplever, at det er vanskeligt at finde information om kravene til brug af metode (ASB4). En anden efterlyser et eksplicit krav om metodeafsnit i opgaven (ASB2); hun mener at et sådant formelt indholdskrav kunne afhjælpe vanskeligheder med at samstemme metode- og teorivalg. Begge oplever metodeundervisningen som utilstrækkelig og flertydig (ASB4, ASB2). Utilstrækkelig undervisning og vanskeligheder med at indhente tilstrækkelig formel (tekstuel) information om brug af metode, er faktorer, som vi mener, påvirker de studerendes informationspraksis i retning af at bruge sociale informationskilder. Tre interviewpersoner på SiA (SiA2;3;4) oplever, at vejledere og undervisere har store forventninger til deres informationssøgningsfærdigheder, og til at disse skal afspejles i opgaverne, men finder ikke disse forventninger eksplicit udtrykt i opgavekriterierne til de akademiske opgaver på semester. På studiets 1. og 2. semester er der krav om redegørelse for litteratursøgning i opgaverne, og også i bachelorprojektet. Kravene til opgaverne, i starten og slutningen af uddannelsen, har påvirket underviserne og vejledere til at stille forventninger til studieopgaverne generelt, men dette er problematisk for studerende midt i uddannelsen, som ikke formelt er underlagt kravet om redegørelse for litteratursøgning. Her er altså ikke sammenhæng mellem formelle/tekstuelle og uformelle/sociale forventninger fra praksisfællesskabet. Eksemplet illustrerer, at det, i den akademiske såvel som i den praktiske kontekst, bliver afgørende, at kunne aflæse den tavse viden omkring den passende 40

9 praksis for informationssøgning i praksisfællesskabet, for at blive accepteret af de erfarne praktikere. Med udgangspunkt i Lloyds begreb om informationspraksis kan vi vise, at de sociale informationskilder spiller en stor rolle i uddannelseskonteksten, også større end Lloyd selv lægger op til. Med udvidelsen af begrebsapparatet med begrebet alignment ser vi, at de studerendes oplevelse af manglende sammenhæng strukturelt set synes afgørende for brugen af andre informationskilder end de tekstbaserede i de studerendes informationspraksis. Satisficing En indre mekanisme i form af satisficing påvirker individers adfærd uanset sociokulturelle forhold, hvorfor det ikke er overraskende, at vi ser studerende udøve satisficing i deres informationspraksis. På begge uddannelser fremhæver autoriteterne informationssøgning og brug af forskningsbaseret litteratur, alligevel praktiseres satisficing ved at: lave en knap så grundig søgning... og så bare finde nogle artikler, som man fornemmer, har et passende perspektiv. Det er min egen logik der siger mig at man behøver ikke lægge 100 % i løbet af skoleåret (ASB3). En anden studerende undgår databasesøgning, ved i stedet at benytte sig af vejleders litteraturanbefalinger (ASB2). På SiA kan rammerne, med krav om 20 % selvvalgt litteratur i opgaven, være en forklaring på, at der primært anvendes pensum i opgaverne, og at kompleks informationssøgning nedprioritres, til fordel for bibliotek.dk søgninger. Der er ikke incitament til at overskride de 20%. Vi ser, at studiegrupper foretager arbejdsdeling af opgavens enkeltdele: I den ene studiegruppe havde jeg jo en der var forholdsvis god til at søge; så hun fik da bare lov til det. Så var der andre opgaver jeg var bedre til. Der har det været sådan lidt rollefordeling i grupperne (SiA3). Prioriteringen letter arbejdet med den akademiske opgave, men kan have den konsekvens, at studerende risikerer at gennemføre uddannelsen uden at tilegne sig de tiltænkte kompetencer. Magtforholdet mellem studerende og opgavevejleder tilskynder studerende, til at prioritere deres indsats i relation til opgaven, i forhold til vejleders præferencer. Vi ser at vejleder har endog meget stor indflydelse på opgaveprocessen: Hvis hun gerne vil have noget meget udpenslet, jamen så må vi gøre det... det er jo sådan nogle småting hvor man pleaser lidt (SiA4). Her genkender vi Lave s argument omkring varegørelsen af viden (Lave & Wenger, 2007), ved at vejleder, som skal bedømme opgaven, får styrende betydning; om vejleders disposition er rigtig eller forkert bliver af mindre betydning for den studerende. Brugen af tekstuelle informationskilder kan påvirkes af satisficing adfærd, ved fravalg på baggrund af vejleders farvede budskaber: De siger, at Den gode opgave er fin at bruge, men det er ikke nødvendigt (SiA2). En anden underviser ville måske have præferencer for metodebogen, og med sine formuleringer have tilskyndet studerende til at sætte sig ind i Den gode opgave. På begge uddannelser giver studerende udtryk for, at uddannelsernes fokus på det akademiske kan opleves som uhensigtsmæssig, i forhold til efterfølgende erhvervspraksis: En universitetsuddannelse kan være lidt for fokuseret på det akademiske, og især når det er en business school... man kommer jo ud i erhvervslivet... så nogle gange tænker jeg at det her sted er det eneste sted vi skal bruge det, så måske vi skulle fokusere på noget andet? (ASB2). Studerende oplever i et vist omfang, at deres bestræbelser på at opfylde uddannelsernes akademiske krav, er skønne spildte kræfter (SiA3). Vi antager at ovenstående oplevelser kan føre til en satisficing adfærd, hvor studerende baserer deres indsats på en vurdering af det tilstrækkelige. 41

10 Satisficing adfærd kan knyttes sammen med alignment problemer (uoverensstemmelser), ved at eksplicitte læringsmål/vurderingskriterier er nødvendige motivatorer for studerendes tilegnelse af stof/kompetencer. Således efterspørger en studerende formelle krav om metodeafsnit (ASB2), og om redegørelse for litteratursøgning (SiA4), med den begrundelse at det ville motivere til en større og mere målrettet indsats. Studerende økonomiserer deres ressourcer i forhold undervisere/vejlederes forventninger. Når rammevilkårene giver rum til fortolkning af den nødvendige indsats, kan dette medvirke til satisficing adfærd. Med alignment og satisficing kan vi således underbygge, at sociale informationskilder har afgørende betydning blandt interviewpersonerne. Vores resultater udfordrer Lloyd, ved at vise at de tekstuelle informationskilder ikke er overlegne i uddannelseskonteksten. Inden konklusionen vil vi kort diskutere den valgte metode for undersøgelsen. Diskussion af den valgte metode Vi observerede, at det faglige niveau blandt de valgte interviewpersoner lå fra middel til højt, og det er sandsynligt, at deres dygtighed kan have fungeret som en motiverende faktor for at deltage i interviewundersøgelsen. Dermed kan der være sket en skævvridning i vores undersøgelse, da studerende, der har det vanskeligt med den akademiske opgave, kan tænkes at have en anden informationspraksis. Vi burde have truffet særlige foranstaltninger, for at rekruttere studerende med vanskeligheder i forhold til skriftlige opgaver, f.eks. ved at kontakte studievejledere med kendskab til sådanne studerende. Det må yderligere forventes, at det asymmetriske magtforhold mellem interviewer og interviewperson har haft indflydelse på udsagnene i de afholdte interviews, i kraft af interviewers status som bibliotekar på institutionerne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 50). Vi kunne med fordel have udvidet vores undersøgelse med observation af de studerendes reelle informationspraksis. Især den kropslige information kan være svær at afdække ved hjælp af interview, da der i nogen grad kan være tale om tavs viden (Lloyd 2010b s. 4). Dette indebærer, at det kan være svært at spørge ind til, hvordan de studerende konkret aflæser og bruger kropslig information fra andre, fordi de studerende måske ikke er bevidste om deres egen brug af denne. Emnet er derfor et område for en fremtidig undersøgelse. Konklusion og perspektivering Vores undersøgelse illustrerer, at de studerendes oplevelse af kontekstuelle faktorer synes at være af afgørende betydning for deres informationspraksis. De forholder sig til uddannelsens krav til deres opgaver, de forholder sig til egne ambitioner læringsmæssigt og performancemæssigt, de forholder sig til det ventende arbejdsmarkeds forventninger, og forsøger at samstemme disse med vejleders eventuelle divergerende signaler. Med udgangspunkt i Lloyds begreb om informationspraksis kan vi vise, at de sociale informationskilder spiller en stor rolle i uddannelseskonteksten, også større end Lloyd selv lægger op til. Med tilføjelsen af begreberne alignment og satisficing ser vi, at de studerendes oplevelse af manglende sammenhæng strukturelt set, såvel som deres vurdering af, hvad der er en tilstrækkelig indsats, synes at påvirke brugen af informationskilder i studerendes informationspraksis. Ved at se på informationskompetence som en bredere informationspraksis, som ikke kun relaterer sig til tekstuelle kilder, får det den effekt, at vi som bibliotekarer i højere grad skal forholde os til den studerende i kontekst. Vi skal forholde os til, hvilken status informationssøgning har i underviserkollegiet, og i uddannelsernes studieordning og opgavekriterier. Bibliotekarer bør have indgående kendskab til ressourcepersoner i undervisningsmiljøerne. På samme måde kan studerende udgøre væsentlige kilder til information om, hvad der er væsentligt for dem i forhold til at opfylde uddannelsens krav, og hvordan biblioteket kan hjælpe. Samarbejde med undervisningsmiljøerne og studerende kan, f.eks. sammen med mindre kvalitative brugerundersøgelser 2, give grundlag for en ny og innovativ viden om vores brugere. Kun herved kan vi skabe de bedste strukturelle vilkår for udvikling af informationskompetencer, som kan matche samfundets komplekse videns- og læringskrav (Gleerup, 2011). 42

11 Noter 1. Annemaree Lloyd er seniorforsker i Informationsstudier ved School of Information Studies, Charles Sturt University, Australia og forsker indenfor områderne Informationskomptence og Informationspraksis i kontekst. 2. Eksempler på metoder til brugerundersøgelser Referencer Bawden, D & Robinson, L (2002). Promoting literacy in a digital age: approaches to training for information literacy, Learned Publishing, vol. 15, no. 4, Biggs, JB (2003). Teaching for quality learning at university: what the student does, 2. ed. edn, Society for Research into Higher Education, Maidenhead. Brown, R (2004). Consideration of the origin of Herbert Simon s theory of "satisficing" ( ), Management Decision, vol. 42, no. 10, Bruce, C (1999). Workplace experiences of information literacy, International Journal of Information Management, vol. 19, no. 1, Bruce, C (1997). The seven faces of information literacy, Auslib Press, Adelaide. Case, DO (2007). Looking for information: a survey of research on information seeking, needs, and behavior, 2. ed. edn, Elsevier, Amsterdam. Fisher, KE, Erdelez, S & McKechnie, L (2005). Theories of information behavior, Information Today, Inc., Medford, N.J. Gleerup, J (2011). Videns- eller informationssøgning i konkurrencestaten, Bidrag til "Imagine VIA Bibliotekerne 2020" edn, Head, A & Eisenberg, M (2009). Finding context: What today s colledge students say about conducting research in the digital age, The Information School, University of Washington. Kerlinger, FN & Lee, HB (1999). Foundations of behavioral research, 4. ed. edn, Harcourt Publishers Ltd College Publishers, Forth Worth, Tex. Kvale, S & Brinkmann, S (2009). Interview: introduktion til et håndværk, 2. udgave edn, Hans Reitzel, Kbh. Lave, J & Wenger, E (2007). Situeret læring - og andre tekster, Hans Reitzel, Kbh. Lloyd, A (2005). Information literacy: Different contexts, different concepts, different truths?, Journal of Librarianship and Information Science, vol. 37, no. 2, Lloyd, A (2006). Information literacy landscapes: an emerging picture, Journal of Documentation, vol. 62, no. 5, Lloyd, A (2007a). Learning to put out the red stuff: Becoming information literate through discursive practice, Library Quarterly, vol. 77, no. 2, Lloyd, A (2007b). Recasting information literacy as sociocultural practice: implications for library and information science researchers, Information Research-an International Electronic Journal, vol. 12, no. 4, colis34. Lloyd, A (2009). Informing practice: information experiences of ambulance officers in training and onroad practice, Journal of Documentation, vol. 65, no. 3, Lloyd, A (2010a). Framing information literacy as information practice: site ontology and practice theory, Journal of Documentation, vol. 66, no. 2, Lloyd, A (2010b). Information literacy landscapes: information literacy in education, workplace and everyday contexts, Chandos Pub., Oxford. Lloyd, A & Williamson, K (2008). Towards an understanding of information literacy in context - Implications or research, Journal of Librarianship and Information Science, vol. 40, no. 1,

12 Pilerot, O (2009). Högskolestudenters informationskompetens I: J. Hedman & A. Lundh (red), Informationskompetenser: om lärande i informationspraktiker och informationssökning i lärandepraktiker, 1. udg. edn, Stockholm, Carlsson, Rouse, J (2007). Practice theory. In: Philosophy of anthropology and sociology, (Eds). S.P. Turner & M.W. Risjord, Elsevier, Amsterdam, Savolainen, R (2007). Information behavior and information practice: Reviewing the "umbrella concepts" of information-seeking studies, Library Quarterly, vol. 77, no. 2, Schneider, MV & Thrige, S (2011). Informationspraksis omkring den akademiske opgave, Det Informationsvidenskabelige Akademi. Simon, HA & Barnard, CI (1965). Administrative behavior: a study of decisionmaking processes in administrative organization, - 2. ed. with new introduction. edn, New York: The Free Press. Sundin, O, Limberg, L & Lundh, A (2008). Constructing librarians' information literacy expertise in the domain of nursing, Journal of Librarianship and Information Science, vol. 40, no. 1, Tuominen, K, Savolainen, R & Talja, S (2005). Information literacy as a sociotechnical practice, Library Quarterly, vol. 75, no. 3, Warwick, C, Rimmer, J, Blandford, A, Gow, J & Buchanan, G (2009). Cognitive Economy and Satisficing in Information Seeking: A Longitudinal Study of Undergraduate Information Behavior, Journal of the American Society for Information Science and Technology, vol. 60, no. 12,

Informationspraksis omkring den akademiske opgave

Informationspraksis omkring den akademiske opgave 2011 Informationspraksis omkring den akademiske opgave Masterafhandling, Det Informationsvidenskabelige Akademi Vejleder: Trine Schreiber Maria Viftrup Schneider & Susanne Thrige Masterafhandling 3/23/2011

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Erfaringer med litteratursøgning og kildekritik som obligatorisk del af skriftlige opgaver. En undersøgelse af informationsadfærd

Erfaringer med litteratursøgning og kildekritik som obligatorisk del af skriftlige opgaver. En undersøgelse af informationsadfærd Erfaringer med litteratursøgning og kildekritik som obligatorisk del af skriftlige opgaver En undersøgelse af informationsadfærd Modulopgave ved Danmarks Biblioteksskole maj 2010 Modul: Brugeradfærd og

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR

Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR VIA University College Dato: 12. november 2014 Journalnr.: U0272-7-01-1-13 Generelle retningslinjer for interne og eksterne prøver ved SIR - Gældende for studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner

Førsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 1 Modulets tema Modulet retter sig mod hvordan fysioterapeuten gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Set ud fra to forskellige praksisteorier Af Trine Schreiber Abstract I de senere år er praksisteorier blevet anvendt indenfor undersøgelser og analyser af informationskompetence.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere