Tema: KOMPETENCER. MDI BLADET December I dette blad: Kompetente bestyrelser, tak! Nu rykker praksis og teori tættere på hinanden

Transkript

1 MDI BLADET December 2013 Tema: KOMPETENCER I dette blad: Kompetente bestyrelser, tak! Engagement er den vigtigste kompetence Børneperspektivet er altid det vigtigste Nu rykker praksis og teori tættere på hinanden Netværkene sætter sejl med fornyet fokus og strategi

2 tema kompetencer Kolofon Udgiver: MDI Enghavevej 31, København V Oplag: 600 stk Annoncekontakt: Heine Frost Bøgsted hb@mdi.dk Kompetente bestyrelser, tak! Kompetence betegnede engang en formel bemyndigelse. I dag er det et ord, der betegner evner og kvalifikationer. Kompetente bestyrelser er selvejende daginstitutioners rygrad og eksistensberettigelse. Redaktion: Else Fergo Ulla Engholm Kirsten Birk Olsen Charlotte Biil Peter Birch Anders Zorck Layout og grafik: Heine Frost Bøgsted Fotografer: Arkiv Heine Frost Bøgsted Bladet udkommer 2 gange årligt - i august og december, og udsendes til medlemmer af MDI. Næste nummer udkommer i august Ekstra eksemplarer kan bestilles på info@mdi.dk Af Peter Birch, Formand for MDI Sproget er et af de steder i vores tilværelse, der mest følsomt registrerer ændringer i vores liv og den måde, samfundet udvikler sig på. Tag nu fx ordet kompetence. I Ordbog over Den Danske Sprog (ODS) forklares det ganske kortfattet, at kompetence har med berettigelse og beføjelse at gøre. Om en myndighed har den fornødne kompetence til at afgøre en sag, beror på, om den pågældende myndighed er bemyndiget, er berettiget har beføjelse. ODS behøver bare en lille halv spalte for at forklare dén sag. Men og det er afgørende ODS forklaring er fra Det ser helt anderledes ud, hvis man slår op i Korpus2000, der registrerer ords og begrebers brug og betydning i moderne dansk fra år 2000 og frem; så vil søgningen på ordet kompetence diske op med ikke mindre end 1439 forskellige sammenhænge, hvor kompetence optræder. Det er så nemt bare at sidde der hjemme og være utilfreds og brokke sig, men aldrig gøre noget ved det. Jeg har lært af erfaring, at hvis man vil gøre noget ved ting, så er man nødt til at være aktiv. Det er meget nemmere at blive hørt i bestyrelsen end hjemme på sofaen! - Wiebke Søgård Jørgensen Formand for Børnegården Byparken Det afspejler en udvikling, vi kender fra vores dagligdag. Kompetence er rykket ind på den sproglige midtbane og man kan vel ikke komme igennem en dag med almindeligt forbrug af læsestof, aviser, radio, tv og samtaler med andre uden at støde på kompetence og kravet om at kompetenceudvikle. Ikke kun frekvensen, men også betydningen har nemlig udvidet sig. Kompetence er i dag ikke (kun) et juridisk udtryk, der betegner en bemyndigelse eller berettigelse til at foretage sig et eller andet. Nu bruger vi kompetence om evner, viden og kvalifikationer. Juristerne har ikke længere patent på ordet kompetence. Det er blevet omplantet til mange andre fag og blomstrer nu i pædagogik, ledelsesteori og psykologi. I det selvejende daginstitutionsmiljø har kompetenceudvikling længe været en del af dagsordenen. Der er sket utrolig meget: Ledere har taget uddannelse i netværks- og personaleledelse, pædagogerne udvikler løbende den pædagogiske kompetence. Men det er også vigtigt, at der hele tiden sidder folk med kompetencer i institutionsbestyrelserne, så bestyrelsen kan spille en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til institutionens liv og udvikling. Netop bestyrelserne er jo det afgørende særkende for de selvejende dagtilbud. Den forældrevalgte bestyrelse skal helst være kompetent både i den juridiske og den mere udvidede betydning af ordet; både have beføjelse og evner! 2 December 2013 MDI

3 kompetencer tema Det er en helt særlig udfordring at sikre kompetente bestyrelser og afgørende for, at selveje-miljøet kan repræsentere et reelt alternativ til andre institutionsformer. Det krævende i udfordringen er givet med, at forældrekredsen ændrer sig med forholdsvis korte tidsintervaller, at moderne børnefamilier i forvejen har en krævende hverdag med masser af præstationskrav osv. At rekruttere medlemmer til institutionens bestyrelse kan være en vanskelig sag. Og det er ikke mindre vanskeligt at sikre, at bestyrelsen hurtigt bliver klar over sin rolle, muligheder og ansvar. Men det er i ledelsens interesse, fordi en velfungerende bestyrelse er selve rygraden i en selvejende institution. er helt afgørende for at bevare selvejets egenart og eksistensberettigelse. Det er ikke altid, at de forældre, der lader sig vælge til bestyrelserne er klar over, hvor vigtig deres rolle er, men det er lederens ansvar at fortælle dem det både i ord og handling. Og det forudsætter igen, at lederen selv har en klar forestilling om selvejets kvaliteter og har kompetencen til at kommunikere det kort og klart. Det er et fokusområde i MDI i den kommende tid at tydeliggøre argumentationen for selvejets egenart, kvaliteter og muligheder. Og vi vil styrke indsatsen for at hjælpe lederne i deres arbejde med at rekruttere bestyrelsesmedlemmer og bestyrelserne til at fungere konstruktivt. For det skal man ikke glemme; en bestyrelse, der ikke fungerer og ikke kender sin opgave, kan gøre umådelig skade både indad i institutionen og udad i forhold til det politiske miljø, der skal se det selvejende miljø som en berigelse på dagtilbudsområdet. Hvis man er forælder og er gået ind i en bestyrelse i en selvejende daginstitution, så er det altså også for at tage et ansvar, så er det sgu ikke kun for at lave en god sommerfest. Så kunne man jo lige så godt være i en kommunal institution - de laver da også gode sommerfester. - Helle Vibeke Carstensen, HR chef i Socialforvaltningen Det er i høj grad institutionens ledelse, der skal arbejde for at begge dele sker; både, at der findes folk til bestyrelsen og at dem, der påtager sig hvervet, forstår opgaven og ansvaret. Ledelsen og særligt lederen personificerer institutionens standarder, både når det gælder pædagogikken, personalepolitikken og evne til at inddrage forældrekredsen i ansvaret for bestyrelsen. Men det sidste lykkes kun, hvis ledelsen/lederen i det hele taget signalerer, at forældrenes engagement og konkrete medansvar er værdsat og en del af institutionens trivsel. Hvis lederen signalerer, at den forældrevalgte bestyrelse er til besvær, noget, man skal have, at den skal inddrages i mindst muligt osv., ja så bliver engagementet derefter! I MDI er vi klar over, at opgaven er vanskelig, men også overbevist om, at en velfungerende institutionsbestyrelse MDI s bestyrelseshåndbog Bestyrelsesopgaven er central i løsningen af ledelsesopgaven i den selvejende institution. Det er vigtigt for hele organisationen at de bestyrelsesmedlemmer der sidder i bestyrelsen, kender sit ansvar og de muligheder man har. MDI laver løbende kurser i bestyrelsens ansvar og muligheder. Både i MDIakademiet og som lokale kurser i institutionen eller i netværket. Derudover har MDI lavet en bestyrelseshåndbog, som ridser de mest centrale emner op. Håndbogen kan både læses i sin fulde form eller bruges som opslagsbog. Den er dermed anvendelige både for nye medlemmer i bestyrelsen og mere garvede bestyrelsesmedlemmer. Vil du vide mere om bestyrelsesopgaven så kontakt organisationskonsulent i MDI Kirsten Birk Olsen på kbo@mdi.dk Bestyrelseshåndbogen kan downloades på MDI s hjemmeside på De trykte eksemplarer kan bestilles på hjemmesiden og koster 100 kr. pr. stk eller 5 stk. for 425 kr. MDI December

4 tema kompetencer En kærlighedshistorie - modsætninger mødes og nye partnerskaber opstår Duksedrengen har forelsket sig sig i den vilde pige. Ja, egentlig har han været lun på hende længe, men det er først for nyligt at han for alvor er begyndt at skrive kærestebreve til den frigjorte, passionerede vildbasse, der med sin naturlige skønhed og impulsive natur er langt fra ham. Af Charlotte Biil, generalsekretær i MDI Den pæne, velfriserede fyr ved skrivebordet kaster længselsfulde blikke efter hendes udslåede hår og farverige look. Dagdrømmer om hendes smittende latter og fascineres af uforudsigeligheden. Drages til hendes popularitet og sociale evner, hendes mange ideer og store kærlighed. Mens han tjekker sine finanser og presser sine bukser, fester hun med både gamle og børn eller kæmper indædt, for dem, der regner med hende. Heldigvis for ham, sker det, at modsætninger mødes. At de mest paradoksale eller usandsynlige bånd, kan vise sig at være de stærkeste. Fordi de rummer så meget mere end to der er ens. Så meget mere end Hr. og Fru Duks, der keder hinanden ihjel på sofaen, eller Hr. og Fru Utæmmet i deres følelsesstyrede kaos. Og hun er begyndt at kigge tilbage på ham, for han er nu meget sød på den lidt nørdede måde. Og det ville ikke være så dårligt, at have en i sit liv, der kunne hjælpe hende lidt. Støtte hende i nogle af de mere opslidende opgaver, så hun kunne få tid og overskud til mere af det sjove og vigtige. Og måske kunne han også hjælpe hende med at finansiere nogle af de drømme, de begge to har? For de elsker jo begge vores verden. Han hedder Stat og hun hedder Frivillig. Nogle gange hedder han Kommune og hun hedder Civilsamfund. Nogle gange hedder hun Selvejende. Men uanset hvad man kalder dem, så er det svært ikke at heppe på at de finder sammen. At de finder balancen. I et parforhold hvor gnisten bevares hvor han rummer hendes frihed og impulsivitet, og hun respekterer hans behov for en hvis ansvarlighed og kvalitet i den fælles husholdning. Det er lykkedes før, og det lykkes for nogle. Med partnerskabsmodellen, som vi efterhånden har arbejdet med et par år her i MDI - sammen med netværk af selvejende daginstitutioner og tre kommuner har vi udviklet et godt fundament for kærlighed mellem de to. Modellen bygger på gensidig respekt, tillid, kvalitet og samhørighed som erstatning for splittelse. Den bringer parterne sammen omkring kerneværdier og målsætninger; det gode børneliv i daginstitutionerne, et frugtbart samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet. Og den tilbyder ikke mindst plads til forskellighed: til at være sig selv, og at være noget andet. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det kræver mod, når kommuner skal turde trække sig tilbage fra en detaljeret styring af de selvejende daginstitutioner. For både politikere og embedsmænd er vant til, at alt i en kommune skal foregå og udtænkes på et rådhus. Skal kommunerne i samarbejdet med de selvejende daginstitutioner turde slippe trykket på styringspedalen og lade borgerne og frivillige organisationer komme til, er de selvejende daginstitutioner nødt til at arbejde med deres kompetencer. Det er kommunerne også. Måske skulle vi gøre det sammen? Men vi må starte med at definere, hvad det egentlig er, vi sam- 4 December 2013 MDI

5 kompetencer tema men skal kunne håndtere anderledes, end vi gør i dag. Vi ved stadig kun lidt om, hvad det egentlig er, der karakteriserer den særlige omsorg og det ekstra som frivilligheden i de selvejende daginstitutioner kan bidrage med. Det er noget af det, vi bliver klarere på, efterhånden som den følgeforskning CBS laver på projektet, skrider frem. Svaret bliver helt afgørende at få synliggjort og samtidig håndteret på den bedste måde, hos de selvejende daginstitutioner. Det kræver kompetencer, som vi i MDI sætter fokus på at tilbyde via vores MDI Akademi. Og er der noget erfaringen med projektet allerede har vist, så er det er, at det ikke giver sig selv hvordan man håndterer og udvikler frivillighed og drive i daginstitutionen, samtidig med et attraktivt samarbejde med kommunen. Det helt særlige som den selvejende daginstitution kan bidrage med er - ud over at skabe en god daginstitution - særlige værdier og tiltag tegnet af frivillige. Det skal dyrkes og udvikles i et reelt samarbejde og partnerskab, hvor kommunen og den selvejende daginstitution sammen går nye veje med enlige mødre, lokale virksomheder, børn, ældre osv. Hvor de er fælles om at skabe velfærdsløsninger på en respektfuld måde, der er langt mere gennemtænkt og gennemprøvet end hvis det var blevet til på et kommunalt kontor. Det kalder bl.a. på et nyt syn på tingene og en kompetenceudvikling - både hos kommuner og selvejende daginstitutioner. Og det kan heller ikke undgås at involvere en række opgør hos begge parter. Kommunen og de selvejende daginstitutioner skal selvfølgelig stadig afstemme de overordnede rammer for arbejdet med afsæt i kommunens daginstitutionsog frivillighedspolitik. Men der skal også være plads til, at frivillighed eksisterer på sine egne betingelser. Den skal ikke nødvendigvis være tilknyttet hverken kommunen eller den selvejende daginstitution, eller have nogen anden given central institution som centrum for sin styring. Frivilligheden skal have lov til at eksistere på sine egne betingelser, og gøre sin særlige form for omsorgspraksis mulig. MDI December 2013 Skal en sådan frivillighed blomstre, kræver det kommuner, der ikke uigennemtænkt og hovedløst forsøger at detaljestyre alt i de selvejende daginstitutioner og deres kompetenceudvikling. Den type styring er en spændetrøje for de frivillige organisationer og samtidig en administrativ belastning for kommunen. Skal det lykkes, må kommuner turde lade beslutninger træffe ude i de selvejende daginstitutioner, og der hvor frivilligheden er. I stedet for at problematisere det, må de acceptere, at der her er noget, de må slippe for, at det kan blive godt. Omvendt stiller det også krav til de selvejende daginstitutioner om at opkvalificere sig til at magte den opgave og det ansvar der følger med. De må uddanne sig til at mobilisere denne frivillighed og ruste sig, gennem viden og sparring, til at tage tøjlerne, efterhånden som de slippes. For frivilligheden - den vilde pige - har ligesom de fleste romantikere også en drøm om prinsen på den hvide hest. Men den prins hun tænder på i en moderne, ligestillingsbevidst verden, er tillidsfuld og rimelig nok til at turde dele tøjlerne med hende. Og når man så får tøjlerne i hænderne, er det helt afgørende, at man også kan ride hesten og ikke bare galopperer den forkerte vej mens man halvt er ved at skvatte af. På en eller anden måde kommer det altid tilbage til kompetencer. 5

6 tema kompetencer Engagement er den vigtigste kompetence Jeg hører ofte andre forældre fortælle om, hvordan kulturen i deres børns institution tager højere hensyn til medarbejderne end til børnene. Der er skabt et samfundsmæssigt narrativ om, at det er hårdt at være pædagog og at det blandt andet er grundet manglende økonomi, at vi er forhindret i at skabe institutioner af høj kaliber for børnene. Af Stine Kart, leder i Regnbuen Jeg har stået i et moralsk dilemma. Enten lader jeg mig besmitte af min fagforening og mine frænders fortællinger om de lavtlønnede, hårdtarbejdende og undervurderede pædagoger og deres ledere, eller også bevarer jeg modet til at berette om den virkelighed, som jeg oplever. Der eksisterer utrolig meget ansvarsfralæggelse fra både pædagoger og institutionsledere. Hvis man som leder synes, at det er for hårdt at være leder og at vilkårene og kravene er svære at få til at spille sammen, så er man jo altid velkommen til at give taburetten videre til en der tør og kan jonglere, så institutionen blomstrer. Der findes tonsvis af dygtige institutionsledere, så der er ingen grund til, at de ledere som synes det er for hårdt, skal pines til at løse opgaver de ikke magter. På samme måde er det med pædagoger. Der findes ikke noget bedre end at træde ind i institutioner, hvor dygtige og engagerede pædagoger og medhjælpere skaber magisk læring gennem leg og samspil med både hinanden og børnene. Alle børn i Danmark burde være omgivet af sådanne voksne. Og omgivet af et gennemtænkt og intelligent læringsmiljø fyldt med leg og flow. Desværre er nogle danske børn fængslet i trivielle pasningsordninger, hvor medarbejderne har glemt, hvad de egentlig får deres løn for. Jeg vil hellere skydes i kamp af 1000 dovne pædagoger og inkompetente ledere akkompagneret af deres (og min) fagforening end jeg vil vende det blinde øje til. Mit moralske dilemma er overstået. Mine etiske principper har vundet og jeg vil hellere skydes i kamp af 1000 dovne pædagoger og inkompetente ledere akkompagneret af deres (og min) fagforening end jeg vil vende det blinde øje til, at børn behandles så uretfærdigt ulige. Alle børn har krav på samme rige og lærerige institutionsliv og derfor skal vi voksne turde tage ansvar for at det sker. Langtidssygemeldinger, arbejdssvig og interne konflikter i voksenhøjde fylder simpelthen for meget i mange af de huse, som vi har skabt for børnenes skyld. Den anden dag besøgte jeg en børnehave. På legepladsen stod en dreng med en grøn skovl. En anden lille dreng kom og tog skovlen ud af hænderne på drengen, som begyndte at græde. En pædagog kom hen imod drengene, hun samlede en rød skovl op på vejen og gav den røde skovl til den grædende dreng. Hun sagde ikke et ord og gik tilbage og satte sig på bænken ved siden af 2 andre voksne. Pædagogen havde fået serveret en perfekt anledning til at lære drengene om både kammeratlighed, konfliktløsning og dannelse. Hun greb ikke anledningen 6 December 2013 MDI

7 kompetencer tema hun skyndte sig i stedet hen for at tale videre med sine kolleger. Der findes ikke mange vigtigere gerninger end at berige børn med læring, trivsel og udvikling. Børn er vores livseliksir, som skal sikre verden visdom og verdensfred i fremtiden. Når man vier sig til at arbejde som pædagog i en daginstitution, så bør det derfor være fuldstændig selvfølgeligt, at man er dedikeret til sin opgave, som altid først og fremmest er børnene. Den private snak med eller om kollegerne, får man simpelthen ikke løn for, så den skal pakkes væk når børnene er omkring en. Ifølge BUPL viser forskning at kvalitet i dagtilbud afhænger af tre parametre: gode normeringer, uddannet personale og gode fysiske rammer. Fagforeningen har ikke decideret uret i at disse faktorer er væsentlige, men det kræver ikke megen indsigt at begribe, at det nok ikke er netop disse tre parametre det egentlig afhænger mest af. Gennem årene har pædagoger og ledere via diverse undersøgelser fået så mange intetsigende spørgsmål, at svarene på vores målinger vedrørende kvalitet og trivsel nu er helt skævvredet og resultaterne forvrøvlede. Jeg er sikker på, at Danmarks Evalueringsinstitut med de rette spørgsmål ville kunne få tre andre parametre til at være de afgørende. Eksempelvis ansvarsfuld ledelse, arbejdsdisciplin og alsidigt læringsmiljø. Hvis det er oprigtig kvalitet for børnene vi jagter, så bør normeringen slet ikke være i spil. Flere pædagoger skaber nemlig ikke nødvendigvis bedre kvalitet for børnene. Flere pædagoger er bare flere pædagoger. To pædagoger mere på bænken i børnehaven havde stadig ikke lært drengen med den grønne skovl om kammeratlighed. Kvalitet for børnene kommer, når pædagogerne bruger tiden intensivt og gennemtænkt sammen med børnene. Debatten vedrørende antallet af pædagoger fylder for meget i forhold til debatten vedrørende pædagogers reelle kompetencer. Normeringerne i daginstitutionerne er ikke så dårlige det er simpelthen en skrøne. Men i nogle institutioner føles det, som om man mangler hænder, fordi strukturen og skemalægningen er dårlig eller arbejdsfordelingen forkert. I alle de MDI December 2013 institutioner, hvor man som pædagog føler man løber for hurtigt, bør man vende sig mod sin leder og kræve at denne tager ansvar for at skabe bedre rammer. Det får lederen sin løn for at tage vare på, og når det nu lykkes så godt for mange ledere, så er rammerne nok ikke helt umulige. Jeg kender ikke andre faggrupper, der er så ekstremt optaget af egen egotrivsel i stedet for at være optaget af brugerne eller ydelsen. Jeg har fornylig skrevet i Politiken at kvalitet i dagtilbud er gratis. Det er ikke alle enige med mig i, men jeg mener det stadig. Det der koster penge er medarbejdere og de koster penge uanset om de skaber kvalitet for børnene eller blot sidder og snakker privat med kollegerne henover hovederne på børnene. Pædagoger og pædagogiske ledere har et enormt selvfokus. Jeg kender ikke andre faggrupper, der er så ekstremt optaget af egen egotrivsel i stedet for at være optaget af brugerne eller ydelsen. Jeg møder indimellem ledere og pædagoger, der nærmere er til rådighed for deres institution, end de oprigtigt er på arbejde. Kampen om bedre normeringer, bedre vilkår til pædagogerne og bedre løn har fået overtaget. Ægte kvalitet for børn i dagtilbud opstår gennem ægte engagement og oprigtig interesse for børnene fra pædagogernes side. Netop interesse og engagement er i min optik de allervigtigste kompetencer. Jeg bliver ikke altid populær hos andre ledere over mine ytringer, men det er heller ikke mit formål. Jeg anerkender at mange er meget uenige i mine synspunkter. Kvalitet kommer oftest gennem hårdt arbejde. Men hårdt arbejde kan godt være sjovt og trivselsskabende. Alting handler om de briller vi som ledere vælger at tage på. Så tag børnebrillerne på, for med de briller, bliver det hårde arbejde en leg. 7

8 tema kompetencer Børneperspektivet er altid det vigtigste om børns kompetencer set i et samfundsperspektiv Leder Stine Kart har givet et vigtigt indspark i debatten omkring den pædagogiske kvalitet i institutionerne. I MDI understøtter vi det gode børneliv på mange fronter foruden pædagogikkens - herunder bedre rammevilkår, og understøttelse af institutioner på HR, økonomi og interessentledelse. På det helt centrale punkt er vi fuldstændig enige: Børneperspektivet er altid det vigtigste! Af Anders Zorck, direktør i MDI Temaet i dette blad er kompetencer, med fokus på de kompetencer, som professionelle ledere, pædagoger og medhjælpere i institutionerne har behov for at have. Men hvad med dem, som det hele egentlig handler om, nemlig børnene? Hvilke kompetencer har de brug for og hvilke kompetencer får de brug for at have fremover? Det kan man måske få en ide om ved at se på samfundsudviklingen og dens betydning for det pædagogiske arbejde i dag-, og fritidsinstitutionerne. Udviklingen kræver, at der i dag- og fri tids in stitutio nerne etableres situationer, hvor børne ne kan opøve vur deringsog for tolk ningsevne i forhold til problemstil linger uden en tydige svar eller løsninger. Samfundet i dag er blandt andet kendetegnet ved hurtige og mange forandringer. Samfundsforskere taler om, at forandring ligefrem er blevet et grundvilkår. Hovedudfordringen for nutidens børn er derfor at udvikle kompetencer, som sætter dem i stand til at kunne håndtere nye krav og forudsætninger. Normer, rutiner og sædvaner ændrer sig dog ikke i samme hurtige takt som teknologiske, økonomiske og politiske forhold. Børnene skal derfor både kunne tilpasse sig det eksisterende samfund og kunne kapere, at det forandrer sig konstant. Forandringerne stiller nye krav til børns 8 December 2013 MDI

9 kompetencer tema evne til bl.a. at kunne kommunikere og indgå i dialoger, at kunne samar bejde på tværs af kulturer, at kunne afsøge viden, tænke selvstændigt m.v. Der sker også en stadig ændring i familiemønstrene. I langt de fleste børnefamilier er beg ge forældre udearbejdende. Det medfører en større institutionalisering af børnenes hver dag, og daginstitutioner indgår i dag som en helt naturlig del af børnenes liv. Et andet kendetegn ved samfundet er, at værdier, normer og holdninger i større udstrækning end tidligere er til forhandling, og det enkelte individ skal i højere grad selv vælge og tage stilling. På den måde stilles der store krav til det enkelte barn om at vælge mellem utallige muligheder og ak tivt vælge egne værdier, normer og holdninger. Udviklingen kræver, at der i dag- og fri tids in stitutio nerne etableres situationer, hvor børne ne kan opøve vur derings- og for tolk ningsevne i forhold til problemstil linger uden entydige svar eller løsninger. Flere fritidsaktiviteter og mere forbrug samt hastige skift i, hvad der er in, er en anden kilde til, at børnenes opvækst er meget forskellig fra deres forældres og bedsteforældres. Børn bliver over alt udsat for reklamer og bejlet til som forbrugere på en helt ny måde. Det stiller store krav til barnets evne til at sortere i indtryk og tilbud - og til fastholdelse af egen nysgerrighed, initiativ og evne til fordybelse. De mange indtryk og valgmuligheder kan på mange måder være en berigelse, men kan også skabe passivitet, flygtighed og rodløshed hos barnet. Evnen til for dybelse er i en vis grad en forud sæt ning for at kunne opleve, sanse, vur dere og herigen nem øge sel vindsigt og erken delse. Derfor må dag- og fritidsinstitutionerne skabe rum for børne nes for dybel se og udvikle det enkelte barns evner til at kunne skabe sammenhæng i de mange indtryk. Der må i institutionerne skabes tid og rum til at eksperimentere, så børnene kan øve deres forudsætninger for både at tænke nyt og anderledes og for at stole på egen smag og døm me kraft. Her skal være rum for at opbygge børnenes kreativitet, selvtillid og selvværd. Derfor tales der i dag også om et voksende behov for, at der arbejdes mere med kreativitet i bred forstand i daginstitutionerne også bredere end kunst og kultur. Hvis man skal se konkret på det, så ved vi, at børns udvikling afhænger af kvaliteten af den relation, de har til voksne. For at kunne udvikle sig til sunde og socialt kompetente individer, har børn brug for et godt samspil med relationskompetente voksne. Da børnene i mange af deres vågne timer er i institutionerne, er det en kerne op ga ve, at skabe rum for disse samspil. At skabe gode børnemiljøer, med høj trivsel og fokus på sociale kom pe ten cer i børnegrupper, fællesskaber og venskaber. Derudover må institutionerne også udvikle æstetiske miljøer, der er motiverende, ud for dren de og inspirerende for børns nysgerrighed. Den viden der er på området, fortæller, at børn må mødes af nærværende SENSATIONSPRIS: Kopipapir A4 80 g/m 16.- Sensationspris pr. pakke inkl. moms 20.- Tilbuddet er gældende til 31. december 2013 Vi gør det let at bestille noget Københavnsvej Roskilde Tlf Send din til nyhedsmail@boresko.dk og modtag ugentlige tilbud helt uforpligtende voksne med noget på hjerte, voksne, som er parate til at tage ansvar i forhold til altid at være sammen med børnene om noget, der ryster, udfordrer og lyksaliggør. Når som helst vi taler om kompetencer er det vigtigt at huske på det grundlæggende: Hvad skal de bruges til? I dag- og fritidsinstitutionslivet skal kompetencer skabe en god start i livet for børn. Denne helt afgørende målsætning må vi aldrig tabe af syne efterhånden som diskussionerne kan tage debatten vidt omkring. For det er en vigtig debat som vi opfordrer alle institutioner til at tage del i. Skriv indlæg, artikler, kommentér og byd ind. Lad os få talt det gode børneliv op! For at kunne udvikle sig til sunde og socialt kompetente individer, har børn brug for et godt samspil med relationskompetente voksne. MDI December

10 tema kompetencer Årsmødet maj 2014 på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter Konferencen maj 2014 Tema: Roller i fællesskaber til fælles bedste Årsmødet er en tilbagevendende invitation til, at vi sammen gør en forskel. Derfor er det afgørende, at så mange som muligt deltager, for at skabe enighed og styrke i vores beslutninger. Ledere og medarbejdere fra MDI s institutioner er vigtige deltagere, men også bestyrelserne er centrale medspillere i det selvejende miljø, og vi opfordrer til at man også sætter fokus på deltagelse herfra. Roller i fællesskabet er dette års tema. Vi kigger nærmere på hvordan vi opfatter rollerne og deres funktioner - og på hvordan vi får det bedste frem i alle, til glæde og gavn for livet i og omkring institutionen. Roller vi debatterer er både lederens, bestyrelsens og forældrenes. Der er derfor gode berigelsesmuligheder for en bred vifte af deltagere i dette års program. Kom og bidrag til nuanceringen af rollerne - og til hele den fremtidige retning af MDI: vores fælles platform. Oplægsholdere i år inkluderer bl.a. lektor Holger Højlund fra CBS Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han tager afsæt i talrige CBS interviews og observationer der afdækket det samspil der er mellem ledere og bestyrelser i selvejende institutioner. Hvilke roller og funktioner formes i samarbejdet? Formand i lederforeningen i BUPL, Sanne Lorentzen, taler om lederens rolle og potentialer i selveje og Tobias Børner Stax, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, giver sit perspektiv på, hvordan kommunen er medskaber af ledelsesroller i den selvejende institution. Tanker om den frie organisation, bestående af et arbejdende fællesskab båret af lidenskab, næstekærlighed, fokus på opgaven og den enkeltes arbejdsindsats er overskrift for dr. phil. og professor i Ledelsesfilosofi ved CBS samt direktør for Center for Kunst & Lederskab, Ole Fogh Kirkebys oplæg. Alt i alt kigger dagens program på emner som: daginstitutionslederen i en frivillig organisationsform, selvejende institutioner i ledelsesperspektiv, forældre som medskabere og medansvarlige for trivsel og udvikling i den selvejende institution. Oplæggene veksler med debat og workshops så temaet får en dialog-struktur hvor konferencens deltagere bliver hørt. Vi runder dagen af med festmiddag og senere hygge og natmad i Stjernebaren. Tobias Børner Stax Ole Fogh Kirkeby Sanne Lorentzen Holger Højlund 10 December 2013 MDI

11 kompetencer tema Repræsentantskabsmøde maj 2014 Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter d. 10. maj 2014 kl. 9:00 12:00 (med efterfølgende frokost). Repræsentantskabsmødet er MDI s højeste myndighed. Det er her, vi mødes for at gøre status over det forgangne år og sætte retning på det nye. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Nye medlemmer 4. Regnskabsaflæggelse 5. Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1a 9. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1b 10. Valg af ekstern revisor 11. Eventuelt Tilmelding til repræsentantskabsmødet sker på (samtidig med tilmelding til hele årsmødet). Praktisk information Tid og Sted: Sæt allerede nu kryds i din kalender til Årsmødet d maj Også i år finder det sted på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenters natursmukke omgivelser. Tilmelding: Tilmeld dig på MDI s hjemmeside fra marts 2013 og frem til d. 11. april Mere info: Der vil fra marts være mere at finde om Årsmødet på Her finder du også links til oplægsholderne. Spørgsmål og forslag: Du er velkommen til at kontakte MDI s sekretariat, hvis du har yderligere spørgsmål, forslag eller ris/ros. Skriv til: info@mdi.dk eller ring på tlf MDIs bestyrelse På repræsentantskabsmødet skal vi vælge en bestyrelse. Nuværende sammensætning er: Peter Birch, formand Jens Pheiffer, næstformand og kasserer Ida Balling, medlem Lene Daugaard, medlem Anna Fisker, medlem Lisa Wistoft, medlem Merete Grave, medlem Heidi Kasper Hansen, ildsjæl Bettinna Stryhn, ildsjæl På valg: Ida Balling Anna Fisker Suppleanter: Christina Otzen Susan Mellin MDI December

12 tema kompetencer Nu rykker praksis og teori tættere på hinanden - Interview med Unni Lind om pædagog pioneruddannelsen Nye tider og nye krav til kompetencer lægger op til nye løsninger. Uddannelsesfeltet rummer muligheder for at prøve nye veje, og en sådan er den pædagogiske pioneruddannelse, der bringer praksis og teori tættere på hinanden end nogensinde. Vi talte om uddannelsen med seminarielektor, underviser og cand. mag i pædagogik, Unni Lind, der underviser på uddannelsen. Af Else Fergo, kommunikationsmedarbejder i MDI Pædagog pioneruddannelsen er en pædagoguddannelse og en professionsbacheloruddannelse hvor man bliver professionsbachelor fuldstændig ligesom alle andre. Men man har ønsket at lave en uddannelse, hvor den teoretiske pædagogik knytter tæt an til den praktiske pædagogik. Tanken bag er, at det er mere motiverende for de studerende, samtidig med at det kan være udviklende for den pædagogiske praksis og uddannelserne - hvis de spiller sammen, forklarer Unni Lind. Rekordstor interesse fra mandlige studerende Uddannelsen udbydes i første omgang på Pædagogseminariet Strandvejen og vi startede med at kalde ansøgere ind til en samtale, noget Undervisningsministeriet har ønsket, så alle 44, der nu er startet, har været gennem en optagelsessamtale og fået afklaret, om de var klar over, hvad det var for en uddannelse, de havde søgt ind på? Og, om de var indstillet på at arbejde rigtig meget både teoretisk og praktisk? Noget interessant er, at kigger man på ansøgningerne, så har vi for første gang nogensinde en pædagoguddannelseslinje, hvor der er lige mange mænd og kvinder, som søger ind. Vi ved ikke, om det også vil være tilfældet fremover, men det har været spændende at se, at den tilsyneladende har apelleret mere end den traditionelle uddannelse til de mandlige studerende. Også aldersmæssigt er der en bred spredning som går fra den 19 årige til den 40 årige. Målsætning for de studerende på pioneruddannelsen er, at de skal være deltagende og undersøgende i pædagogisk praksis. De bliver fra starten af uddannelsen tilknyttet en klynge eller et netværk. Her kommer de til at have deres daglige gang i to tre dage om ugen. De andre to dage om ugen er de på uddannelsesstedet. På den måde veksler de hele tiden mellem at opleve ting og analysere det oplevede i en teoretisk sammenhæng. De kigger måske på noget, der undrer dem det kan være rutiner i institutionen - og får efterfølgende mulighed for at reflektere over de rutiner på uddannelsen. Der opstår en dynamik mellem det de ser i praksis, og hvordan det kan forstås. En win/win for både studerende og institutioner Pioneruddannelsen har indtænkt en 12 December 2013 MDI

13 kompetencer tema win/win målsætning, hvor de tilknyttede institutioner også skal nyde godt af den studerendes nysgerrighed og teoretiske blik. At de studerende, i kraft af både deres deltagelse og undren, er med til at give viden og nye muligheder tilbage til praksis - tilbage til det pædagogiske arbejde, forklarer Unni Lind. I det perspektiv er det vigtigt for de studerende at dokumentere. Vi arbejder bl.a. med en digital tablet som omdrejningspunkt, fordi de studerende hele tiden skal kunne samle data ind som de skal forholde sig til og dele med deres medstuderende. De skal kunne gå tilbage og lave fælles tolkninger og analyser, og sætte begreber i spil i forhold til det, de finder frem til. I sidste ende skal de kunne være udviklingsagenter i pædagogisk praksis og med til at sætte gang i forandringsprocesser, når det giver mening. På den måde bliver praksis en lang refleksion som hele tiden kvalificerer blikket på børnene, hvordan vi er sammen med dem og arbejder med dem. Den store reform af pædagoguddannelsen lægger op til, at man specialiserer sig allerede efter det 1. år, mod de nuværende 2 ½ år. Dvs. at man vælger børn og unge som sit fokus allerede efter 1 års læsning, og så lægges der op til, at man i sin bachelorperiode kan være i en 4-ugers praktik, altså komme ud i praksis. Her er pionerpædagoguddannelsen anderledes indrettet, påpeger Unni Lind: Vi siger, at uanset om du er på det generelle 1. år, eller du vil arbejde og specialisere dig i 0 6 års området, så har du behov for at være i praksis, og være undersøgende, deltagende og reflekterende i forhold til praksis. Det er altså måden du lærer på, der er forskellig. I pioneruddannelsen skal du se, du skal mærke, du skal udfordre dig selv i den pædagogiske praksis og så skal du teoretisere og finde forståelser. Ikke nogen mesterlæreuddannelse Unni Lind erkender, at der også har været luftet bekymringer omkring pioneruddannelsens opbygning, for kan al den praksis stjæle tid fra teorien? Ja, kritiske røster har spurgt, om det bare er en mesterlæreuddannelse vi har gang i? Med mindre teori og mere praksis? Nu har vi kun haft den kørende få måneder, men vi kan allerede konstatere, at den fordrer meget mere af de studerende, fordi de skal læse den samme mængde teori og har lige så meget undervisning som andre men samtidig løbende skal opsøgende viden, både med vores hjælp og på egen hånd. De studerende på uddannelsen bliver ikke mindre teoristærke, for de skal hele tiden reflektere over hvordan teorien giver mening i forhold til at forstå pædagogisk praksis. Intentionen med uddannelsen er faktisk, at de skal blive bedre til at lave koblingerne mellem teori og praksis - og at det vil styrke dem. Spiller selveje mon en særlig rolle i forhold til pioneruddannelsen? I den her sammenhæng er selvejende og det kommunale to forskellige driftsformer, som de studerende kan komme i praktik hos, både på normalområdet og særområdet. Men det særlige ved pioneruddannelsen er, at fordi vi både har klynger i det kommunale system og netværk i det selvejende, så kan vi bruge erfaringer og sammenligninger, når vi på uddannelsen snakker om driftsformer og betydningen af hvordan man organiserer, strukturerer og rammesætter institutionslivet. Vi har mulighed for at lade de studerende undersøge, hvordan de netværksdrevne er ledet og organiseret og bede de studerende i det kommunale om at lave tilsvarende undersøgelser. Det giver afsæt for at diskutere muligheder og begrænsninger ved de to former. Pionerpædagoguddannelsen kan være med til at undersøge og belyse hvad det betyder, at man har en forældrebestyrelse som har ansættelses og afskedigelsesmulighed, som man jo ikke har i det kommunale. Det er en god anledning til at gøre de studerende bevidste om at driftsformer måske i nogle tilfælde har stor betydning. Det kan vi faktisk arbejde helt aktivt med, fordi de oplever det på egen krop. Koblinger til en meningsfuld virkelighed Muligheden betyder dog ikke, at man fra første dag kan hoppe frit frem og tilbage mellem institutioner med forskellige driftsformer for at indsnuse forskellene på egen hånd: Vi har aftalt med både klynger og netværk, at de studerende det 1. år skal blive i samme klynge eller samme netværk. Det forhindrer naturligvis ikke, at de studerende kan tage på besøg i andre netværk eller klynger. Men grunden til, at vi har valgt at begrænse det første år til samme sted er, at klyngernes og netværkenes personaler skal være med til at vurdere om den studerende består sin praksis, så vi synes det er vigtigt, at de kender de studerende og kan vurdere dem på et ordentligt grundlag. Pionerpædagoguddannelsen bygger på så indlysende gode principper, at man kan undre sig over hvorfor det ikke har været implementeret tidligere. Kan konceptet virkelig være en nyopfindelse? Nej, og som underviser er Unni Lind godt bekendt med, hvor effektiv et nært samspil mellem teori og praksis er: Jeg underviser jo på Børn- og Unges Læreprocesser her i MDI. Og for mig er det rigtig interessant at undervise pædagoger, der kommer ind fra institutionerne og har deres helt friske praksiserfaringer med, når vi mødes. Det er deres eget arbejde med pædagogiske metoder og deres dokumentation, der danner ramme for undervisningen. Her oplever jeg et enormt engagement, fordi andres virkelighed - når man forholder sig til den - får en til at undre sig over sin egen virkelighed, samtidigt med at man hele tiden bliver inspireret til også at forstå det, man undersøger som teoretiske fænomener. Det er præcis dét den nye pionerpædagoguddannelsen åbner for. Når de studerende kommer, skal de ikke sidde og snakke om et eller andet obskurt, fortænkt emne, men tale om det, der faktisk skete ude på rød stue, da to børn havde en konflikt. Det tror jeg virkelig er motiverende, både for de studerende, men også for de læreprocesser, der foregår med de studerende og det læringsrum, jeg som underviser kan skabe. Den kobling til noget relevant og meningsfuldt at beskæftige sig med meningsfuldt fordi man selv står midt i det det er jo fuldstændigt det samme der sker her i det pædagogiske diplommodul hos MDI. Du kan læse mere om pioneruddannelsen på paedkbh.ucc.dk/pioneruddannelsen. MDI December

14 tema kompetencer Netværkene sætter sejl med fornyet fokus og strategi MDI netværksseminaret den 20. november 2013 viste vejen fra den brændende platform og de tvungne opgaver til den situation vi har i dag, præget af overskud til at give strategi og målsætning endnu mere opmærksomhed. Af Kirsten Birk Olsen, organisationskonsulent i MDI Netværkene har eksisteret nu i ca. to år og er konsolideret som grundstruktur i institutionernes arbejde. Den udvikling, som institutionerne har været en del af de sidste par år, har været radikal. Alligevel er netværkenes konstruktion og opbygning endnu blot i sin vorden. Læringskurven har været stejl, både blandt ledere, i institutionerne - og i MDI. Set i lyset af, at vi stadig er i en begynderfase, vil der fortsat være meget ny læring, vi skal tage til os og kunne forholde os kritisk til. Den 20. november mødtes ca. 50 netværksledere for at gøre status på netværksarbejdet og sætte fornyet retning på arbejdet med et stærkere strategisk sigte end hidtil. Netværkene blev i sin tid skabt med afsæt i en brændende platform, hvor institutionerne og MDI blev sat på en tvungen opgave. Siden da, har netværkene høstet anerkendelse og er blevet troværdige og ligeværdige medspillere. Det giver mulighed for at flytte fokus fra at skulle væk fra noget, til at skulle hen imod noget. For når nu man har konsolideret sig, hvad er det så man vil sammen? Hvilke perspektiver har samarbejdet i dag, som det sandsynligvis ikke havde tilbage i 2011? Ved mødet blev der sat fokus på de strategiske styringsværktøjer vi benytter i netværkene. Hvordan faciliterer man et (netværks)møde? Nina Tange, cand. scient. soc. på DPU, gav et oplæg om hvorledes møder kan faciliteres, så alle går beriget derfra. Møder skal være meningsfulde og give noget ekstra: Et godt møde, er et møde, der rykker os og skaber værdi. F.eks. en løsning, mere mening, mere læring eller social klister, fortæller Nina Tange: De skal give mere, end det man kan få ud af at modtage en mail. Det kræver erfaringsudveksling og meningsudveksling, og det skal ske på en måde, hvor alle kommer til orde og flest mulige refleksioner kommer i spil. Her er det en god ide, at være bevidst om, hvordan mødet faciliteres. Hvad er 14 December 2013 MDI

15 kompetencer tema formålet med mødet? Hvilken form skal det have? Hvordan sikrer man sig, at så mange og relevante synspunkter som muligt kommer på bordet? Det er nogle af de spørgsmål, der er vigtige for at facilitatoren kan styre deltagerne igennem et godt møde. Afslutningsvist blev der sat fokus på runden eller bordet rundt - en dagsordenklassiker som de fleste af os kender. Her blev der peget på, at blot fordi noget er sket siden man mødtes sidst, er der ikke nødvendigvis tale om oplysninger, der skaber værdi og mening. Er det ikke mere interessant at høre om noget nyt nogen har lært, en succes, en udfordring - eller noget, en deltager er stolt af? slutter Nina Tange. Med oplægget fik deltagerne en række konkrete værktøjer, som kan gøre arbejdet i netværket - og i alle mulige andre mødesituationer - mere interessant og relevant. Fokus på ledelsesopgaven i netværket Der blev efterfølgende sat fokus på hvilken ledelsesfunktion, man skal varetage i organisationen, for at lykkes bedst muligt i ledelsesopgaven. Der var særligt fokus på, hvad der er vigtigt i hhv. lederrollen i institutionen og i lederrollen i netværket. Den selvejende leadership-pipeline MDI organisationskonsulent Kirsten Birk Olsen præsenterede den selvejende leadership-pipeline, inspireret af både den private og offentlige leadershippipeline. Den beskriver ledelsesopgaven fra bund til top og forudsætter at alle led i organisationen spiller sammen på alle niveauer, for at der kan blive tale om gode resultater. For alle ledelseslagene i pipelinen gælder, at der er fokus på otte kompetencefelter, som på forskellige vis skal håndteres af de respektive ledere. Det gælder: 1. En faglig ledelse 2. Kommunikative kompetencer 3. Ledelsesrum 4. Strategisk arbejde 5. Procesledelse 6. Navigation på den offentlige scene 7. Rollemodel-funktion 8. Politisk tæft Den selvejende leadership-pipeline er udarbejdet i MDI i 2013 med afsæt i Kristian Dahl og Thorkil Molly-Søholms bog om Leadership-pipeline i den offentlige sektor fra Hvis du er interesseret i at vide mere om den selvejende leadership-pipeline, kan du kontakte konsulent Kirsten Birk Olsen i MDI på kbo@mdi.dk og få en snak eller få tilsendt gratis materiale. MDI December 2013 Det gælder f.eks. i forhold til den faglige ledelse, at lederen i egen institution skal have fokus på den pædagogiske faglighed. Han eller hun skal kunne understøtte de pædagogfaglige ledelsesfunktioner under sig i at skabe faglige resultater, og samtidig besidde stærk faglighed. I netværket derimod, har man mulighed for udelukkende at være ledelsesfaglig sammen og drøfte ledelse af fagfagligheden, uden at skulle tage konkret stilling til fag-fagligheden i den enkelte institution. Fokus på formålet med netværket Hvilken fortælling, vil du gerne fortælle om dit netværk om tre år?. Det var et spørgsmål, deltagerne blev stillet. Med afsæt i det strategiske værktøj indsatsteorien, præsenteret af evalueringsekspert Frederik Kierbøe, skulle lederne sætte fokus på, hvad de gerne ville opnå sammen på lang sigt. Hvilke resultater stilede de efter indenfor de næste 3 år? Og hvilke delresultater, eller trin på vejen, skulle der til for at det lykkes? Netværkenes fremtid blev drøftet både ud fra hvad man i fællesskab vil sigte mod, og hvordan man markerer sine muligheder som selvejende institution. Det var lagt op til, at seminaret skulle være arbejdsomt, og det blev det. Alle gik til opgaven med stor ihærdighed og da dagen var omme, stod netværkets resultater tydeligt, ikke kun for netværkslederne selv, men også for alle de andre, som blev beriget af hinandens målsætninger. Arbejdet blev sat i gang, men langt fra tilendebragt. Hvert netværk gik hjem med noter under armen og flere blev enige om konkrete datoer, hvor man skulle mødes og drøfte videre. Kirsten Birk Olsen og Ulla Engholm fra MDI takkede af og gjorde opmærksom på, at netværkene i det fremadrettede arbejde også er velkomne til at gøre brug af MDI, enten lokalt i netværket eller ved at komme ind til os på Enghavevej. 15

16 tema kompetencer MDI Akademi 1. halvår 2014 MDI Akademi er et tiltag målrettet institutionsledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Her bliver du udfordret i forskellige læringsfællesskaber og får sat rammer for en refleksiv praksis, hvor du modvirker aflæring samtidig med at du udvikler og fornyer dig sig selv og din institution. Gennem oplæg, salon, workshops, konferencer, seminarer over 1 2 dage samt ekskursioner, kommer du fagligt og sparringsmæssigt i dybden efter eksempelvis diplomuddannelse. Du kan desuden fastholde og udbygge dit netværk i tiden efter. MDI Akademi er en platform for opkvalificering uanset om du har taget uddannelsen, eller ej. Her er en oversigt over aktiviteter i MDI Akademi det 1. halvår af Læs mere om de enkelte arrangementer og moduler på Her kan du også tilmelde dig. Emne Tidspunkt Jan Feb Mar Bestyrelsesarbejde - ansvar og muligheder Når måling og kvalitet går hånd i hånd Den selvejende institution - forældreintro Anerkendende pædagogik Netværk for private institutioner Selveje under lup Hvordan gør du din pædagogiske praksis refleksiv? Klub/Frit netværksmøde Teori U At forstå børns hjerner Vuggestuepædagogik - en god start på livet Emne Tidspunkt Apr Maj Jun Det kreative læringsrum Klub/Frit netværksmøde Positiv psykologi MDI Årsmøde. Roller i fællesskabet - til fælles bedste 9-10 Den selvejende institution - forældreintro Hold fast og udvikl læringspotentialet i organisationen Selvberoenhed i pædagogisk praksis Diplom i ledelse Tidspunkt Jan Feb Mar Apr Maj Eksamen Det professionelle lederskab , 15, 22, 29 Ledelse og kommunikation , 8, 22, / /6 Studietur Tidspunkt Okt Studietur til Firenze og Pistoia Uge 43, December 2013 MDI