Moderskab i et historisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Moderskab i et historisk perspektiv"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen Nr. 172/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 172/2006 Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 Problemstilling...2 Problemformulering: Afgrænsning og begrebsafklaring...4 Afgrænsning...4 Udgangspunkt...5 Ord og begreber Metodeovervejelser Metode, teori og analyse Analysestrategi og -materiale Diskursanalyse Tekstanalyse Moderskab i en samfundsmæssig kontekst Moderskabsbegrebet i en teoretisk sammenhæng Anthony Giddens...15 Højmodernitetens betingelser...15 Identitet...17 Handlemuligheder Ulrich Beck...19 Individualisering Poststrukturalistiske perspektiver Afslutning Analyse af moderskabsforståelser i 'Kvindens hvem hvad hvor' Kvindens hvem, hvad hvor...25 Generelle træk...26 Opdeling af hele perioden...26 Udviklingen i de enkelte perioder...27 Afslutning Forskellig iscenesættelse til forskellige tider?...33 Teksteksempler Hvad nu? Afslutning og opsummering Teori og analyse i samspil Individualisering og livsstil Tvivl og viden Afslutning Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering...43 Litteraturliste...45 Bilag 1 Bilag 2

4 1. Indledning Problemstilling Ideen til denne opgave er opstået som følge af gentagne observationer omkring moderrollen og den måde emnet behandles på i samfundet. Jeg har ofte oplevet, at folk, når de taler om det at være eller blive mor, henviser til den traditionelle moderrolle som et ideal. Men hvilke opfattelser har vi egentlig af moderskabet? Og hvordan sker ændringer i opfattelsen af moderskabet? Det, der vakte min nysgerrighed, var en undren over den selvfølgelighed, moderskabet og de forventninger, vi har til mødre, omtales med både i daglig tale og i forskellige massemedier. Jeg mener, det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved det naturlige og det selvfølgelige i moderskabsforståelsen. For at opnå dette, er opgaven er bygget op dels med betragtninger omkring selve vilkårene for dannelsen af forventninger til moderskab og dels med en historisk analytisk del. Emnet er sociologisk interessant af flere årsager. For det første fordi mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv kommer til at forholde sig til moderskab. For det andet er moderskab et emne, der ofte bliver debatteret i forbindelse med arbejdsmarkedet og i særdeleshed når det gælder fordelingen af barselsorlov og spørgsmålet om, hvorfor mange fædre stadig ikke tager ligeså meget barsel som mødre. Disse debatter vil der ikke blive sat fokus på i denne opgave, men det er med til at placere emnet i en sociologisk og samfundsmæssig kontekst. Den vinkel på moderskab, som interesserer mig omhandler fænomenets udvikling, reproduktion, stabilitet og forandring set gennem en historisk optik. Problemformulering: Min problemformulering kommer til at se således ud: Formålet med denne opgave er at analysere moderskabsbegrebet, med fokus på at tydeliggøre de forandringsprocesser moderskabsbegrebet har været igennem i perioden fra 1960`erne og frem. 2

5 Mine undersøgelsesspørgsmål er: 1) Hvilke aspekter har betydning for dannelsen af moderskab i sociologiske teorier? 2) Hvordan har opfattelser af moderskaber udviklet sig historisk i håndbøger? For at besvare ovenstående problemformulering tager jeg udgangspunkt i teoretiske og begrebsmæssige overvejelser (del 1 af problemformuleringen). Analyse af husholdningshåndbøger og et livsstilsmagasin vil besvare del 2 af problemformuleringen. For at undersøge de forskellige tidsmæssige opfattelser af moderskab inddrager jeg husholdningsbøger. Dette empiriske materiale skal ses som en slags illustration af, hvad der kan være i spil, når vi bevæger os ind i feltet moderskab. Strategien vil være at finde tegn på forskellige tidsmæssige betydninger af moderskab. Jeg går dermed ud fra, at der findes noget, man kan kalde moderskabsdiskurser, og at disse kan identificeres gennem en analyse af forskellige husholdningshåndbøger. Min metodiske tilgang tager sit udgangspunkt i tekst- og diskursanalyse og baserer sig på en socialkonstruktivistisk opfattelse af verden. 1 Det kan også nævnes, at min teoretiske tilgang tager udgangspunkt i teorier omkring det posttraditionelle 2 samfund repræsenteret hovedsageligt ved Anthony Giddens og Ulrich Beck. Opgaven er bygget op i 7 kapitler. Først en begrebsafklaring (kapitel 2), efterfulgt at et metodekapitel og til sidst i den indledende del et kort kapitel om den samfundsmæssige kontekst. Herefter følger opgavens to store kapitler som er hhv. moderskabet i en teoretisk sammenhæng og analysen af 'Kvindens hvem hvad hvor'. Opgaven afsluttes med et kapitel om samspillet mellem teori og analyse efterfulgt af en konklusion og perspektivering. 1 Uddybes i kapitel 2. 2 Betegnelser med 'post' foran bruges i forskellige versioner og betydninger af de teoretiske retninger jeg vil behandle i denne opgave. For at undgå sammenblanding og forvirring har jeg valgt at bruge posttraditionel som en gennemgående betegnelse. Posttraditionelle samfund opfattes som samfund hvor traditionen ikke mere er determinerende for individernes livsforløb. 3

6 2. Afgrænsning og begrebsafklaring Dette kapitel har til formål at redegøre for, hvordan jeg vil anvende begreber og ord, som er centrale for problemformuleringens besvarelse. Kapitlet er tredelt, sådan at der først vil være en afgrænsning af emnet. Herefter følger en afklaring af mit udgangspunkt i forhold opgavens emne. I tredje del vil jeg søge at gøre det klart, hvordan de mest hyppigt anvendte ord og begreber forstås. Afgrænsning Moderskab er et omfattende emne, som kan betragtes fra mange vinkler og bliver påvirket af og påvirker mange andre temaer, som f.eks. arbejdsmarkedet, familie, økonomi, børneopdragelse etc. Derfor kan alle aspekter af moderskabet ikke behandles. Jeg tager udgangspunkt i, hvordan moderskab fremstilles i de valgte tekster, og det er moderskab som figur, der er omdrejningspunktet for opgaven. Den modtagelse moderskabsfiguren får hos personer, der læser teksterne, kan jeg ikke undersøge, da analysematerialet er tekst og ikke modtagelse af tekst. Jeg ser på iscenesættelsen af moderen som figur og kan dermed ikke sige noget om, hvordan mødre ude i virkeligheden forholder sig til de billeder, de bliver stillet overfor i medierne. Jeg vil se på, hvad der er tilladt som mor i tidsperioden fra ca. 1960`erne og frem til i dag. Moderskab et felt, der hænger sammen med et utal af andre felter i samfundet. Når jeg har valgt at se på forandrings- og reproduktionsprocesserne omkring moderskab, vil det naturligvis betyde, at det er et meget dynamisk felt, hvor alle påvirkningskilder ikke kan behandles. De forståelser, der viser sig i tekstmaterialet, medtager ikke alle de forskellige moderskabsopfattelser, der i dag ses i det danske samfund. Det betyder at jeg ikke kan analysere alle disse opfattelser og dermed ikke går nærmere ind i problematikker om moderskab i skilsmissefamilier, homoseksuelle familier, enlige mødre og familier med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg mener, at der for disse familier og mødre kan være andre forventninger til moderskab, men det kan ikke blive behandlet indenfor denne opgaves omfang. Det er således den mere traditionelle danske kernefamilie, min opgave centrerer sig omkring. Det skal også nævnes, at temaet omkring køn og ligestilling og biologisk kontra socialt køn ikke vil blive gjort til genstand for diskussion i denne opgave. 4

7 Udgangspunkt Emnets bredde og genkendelighed har betydet, at jeg undervejs i opgaveforløbet har fået mange forskellige reaktioner fra mine omgivelser, hvilket har stillet krav til min sorterings- og vurderingssans. Moderskab indeholder mange aspekter, som jeg ikke i samme grad var bevidst om tidligere. For at løse denne opgave har det været nødvendigt, at jeg først gjorde det klart, hvilke personlige ideer og holdninger, jeg havde til emnet og dernæst anvendte disse konstruktivt i løsningen af opgaven. I forbindelse med udforskningen af min personlige holdning til emnet bliver også min livsmæssige situation betydende. Jeg er i løbet af opgaveforløbet blevet gravid, og det har betydet, at jeg på et andet og mere følelsesmæssigt niveau har skullet forholde mig til det at blive mor og dermed opgavens fokus. Mit grundlæggende sociologiske udgangspunkt har også betydning for opgaven. Præcisering af dette er vigtigt for at tydeliggøre det udgangspunkt, fra hvilket jeg har betragtet emnet. Grundlæggende er mit udgangspunkt, at fænomener som moderskab er kulturelt, socialt og historisk konstrueret. På den måde bliver udgangspunktet socialkonstruktivistisk. Den socialkonstruktivistiske ramme bliver også fastlagt i forlængelse af det diskursanalytiske udgangspunkt analysen betragtes udfra. Der findes mange forskellige anvendelser af socialkonstruktivismen, men her er det centrale blot at nævne, at det grundlæggende udgangspunkt hvorfra begrebet moderskab betragtes er socialkonstruktivistisk. (Jørgensen et. al.1999: 12-14; Järvinen 1996: 19-20). Ord og begreber Et ord, der er særdeles centralt, er moderskab eller moderskaber. Jeg har valgt også at anvende ordet i pluralisformen for at tydeliggøre, at moderskab varierer over tid og altså kan have forskellige udtryk, alt efter hvordan og hvorfra man betragter begrebet. Moderskab betyder ifølge Den Store Danske Encyklopædi det forhold at være eller at blive mor at skulle føde eller have født børn (1999:354). I følge encyklopædien har der i moderskabets udviklingsproces været et samspil mellem både biologiske, fysiologiske og psykologiske faktorer. Ligesom det nævnes at moderskab er blevet tilskrevet bestemte værdier. Moderskab er et sprogligt udtryk, som henviser til en bestemt kvindefigur, som indtager en bestemt position, hvortil der er bundet nogle forventninger og kriterier. Moderskab kan på den måde betegnes som et begreb. Begrebsdannelse bliver en indholdsbestemmelse i forhold til moderskab. (Lübcke 2001: 48). 5

8 Jeg vil argumentere for, at moderskab kan opfattes som et begreb, som forandres og reproduceres i en dynamisk proces. Jeg vil således også argumentere for, at den proces, hvori begrebet forandres, kan betegnes som begrebsdannelsesprocessen. Dannelse af begreber, der har betydning for den måde, vi ser os selv og andre på, er central for vores forståelse og aflæsning af verden, og hvordan vi opfatter de begreber, der omgiver os. Begrebsdannelsesprocessen vil være omdrejningspunkt i den teoretiske del af opgaven, mens moderskabet i analysen vil blive analyseret via udvalgte ideer om diskursteori. Diskurs anvendes af mange og i særdeles mange betydninger. De metodiske redskaber, jeg vil anvende, vil blive uddybet i metodekapitlet, men den grundlæggende opfattelse af moderskab som diskurs er som følger: Diskurs kan opfattes en samling af udsagn, der ordnes på en bestemt måde og efter bestemte regler, og som er kulturelt og historisk forankret. På den måde er alle de fremstillinger af moderskaber, som kan aflæses i f.eks. tekster med til at præge, danne og udvikle moderskab som diskurs. (Andersen 1998b: 51;Jørgensen et. al. 1999:22,36). 6

9 3. Metodeovervejelser Dette afsnit har til formål at beskrive de overvejelser jeg har gjort mig i forhold til valg af metode. Opgaven er opdelt i 2 større dele. En teoretisk del omhandlende selve begrebsdannelsesprocessen omkring moderskaber, og en analytisk del som har til formål at eksemplificere dannelse, omdannelse, forandring og reproduktion af moderskabsforståelser. Metoden får på den måde to forskellige vinkler i opgaven, dels diskurs- og tekstanalyse der bruges til analysedelen og dels overvejelser omkring begrebsdannelsesprocessen hovedsageligt hos Giddens og Beck. Først vil jeg behandle opgavens metodologi og dernæst mere konkret beskrive de metoder der er valgt til besvarelse af problemstillingen. Afsnittet behandler således for det første selve den fremgangsmåde, der er valgt til analysen, men også den måde analysen hænger sammen med teorien på. 3.1 Metode, teori og analyse Samspillet mellem niveauerne i en opgave er særdeles centrale. Denne opgaves udgangspunkt er, at både teori, metode og analyse i høj grad må virke sammen og i forhold til hinanden. Overvejelser omkring sammenhængen mellem niveauerne i en opgave siger noget om den metodologi, der ligger til grund for opgaven. Det er generelle overvejelser, der indbefatter både videnskabsteoretiske overvejelser, sammenhæng mellem niveauer og opgavens konkrete metode. (Andersen1998a:167; Søndergaard 1996:83). Opgaven tager udgangspunkt i teorier, der beskæftiger sig med det posttraditionelle samfund. Den er altså teoretisk funderet, men også empirisk inspireret. Teori og analyse påvirker hinanden gensidigt og dermed bliver opgavens metodologi hverken entydig induktiv eller deduktiv. En induktivt baseret metodologi anvender empiriske observationer til at fortælle noget om generelle sammenhænge, hvor en deduktiv tilgang omvendt tager sit udgangspunkt i et almen kriterium (ofte teoretisk) og bruger det til at udlede mere specifikke sandheder om et bestemt emne. (Andersen 1998b: 43; Jary & Jary 2000: 281,293). Samspillet mellem teori og analyse vil blive diskuteret til sidst. Der er dermed et samspil mellem teori og analyse, sådan at de begge besvarer dele af problemformuleringen, men også kan beskrive opgavens fokus i et dynamisk samspil. 7

10 Opgavens genstandsfelt bliver konstrueret på en bestemt måde via de teorier og det analysemateriale, jeg har valgt, men også det udgangspunkt og afgrænsning, som kapitel 2 beskriver, er med til at indkredse opgavens genstandsfelt. Ovenstående beskriver, hvordan teorien og empirien i denne opgave påvirker hinanden, men valget af den konkrete analysemetode bliver også betydende for genstandsfeltet. Problemstillingen og de indledende overvejelser kan ses som udtryk for genstandsfeltets indkredsning og dette kapitel som en videre indkredsning. Nedenfor vil jeg derfor mere indgående beskrive den analysestrategi, som er udgangspunkt for analysen. 3.2 Analysestrategi og -materiale Tilgangen til analysen er kvalitativ, således arbejder jeg ikke med hårde data (kvantitative data), men derimod tekster som opfattes som mere bløde data. (Harboe 2001:31-32). Selvom tilgangen kan karakteriseres som kvalitativ, adskiller analysestrategien og materialet sig dog fra f.eks. kvalitative interviews. Jeg tager udgangspunkt i tekstmateriale, der allerede er skabt, og altså ikke genereret specielt til denne opgave, som kvalitative interviews ofte vil være. Som forsker har jeg ikke haft indflydelse på skabelsen af mit empiriske materiale og dermed heller ikke påvirket det. Forskeren vil derimod indtage en central plads i fortolkningen.( Kjerulf-Petersen1998:39). Opgavens analysemateriale er hovedsageligt Kvindens hvem hvad hvor (en håndbog udgivet af politikkens forlag fra ) og som supplement to udgaver af bladet Mama udgivet i Bladene er med i analysen som et supplement til håndbøgerne. Der er forskel på, hvordan håndbogen og bladene er opbygget, hvilke ting de lægger vægt på osv. Jeg mener dog sagtens, de kan sammenholdes. De tager stilling til og beskriver nogle af de samme aspekter, og man kan i dem begge aflæse tidens forståelse af moderskab. Man kan måske endda sige, at de mange forskellige magasiner, der er fremkommet de senere år, har taget over hvor håndbøgerne slap. 3 Der findes i dag et utal af blade om forskellige dele af tilværelsen, som er meget specialiserede, de medtager ikke som håndbøgerne 'hele' kvindens liv. Jeg vil argumentere for, at disse håndbøger og blade kan opfattes som massemedier på den måde, at det er materiale, som udsendes til en mere eller mindre udefineret gruppe af mennesker. Det er en færdiggjort tekst, der sendes ud til modtagerne, og derfor bliver det en form for 3 Her er det vigtigt at være opmærksom på at der stadig udgives mange håndbøger. F.eks. udgiver Politikens forlag Bogen om barnet og Mor og barn, 'Politikens graviditetsbog' og mange flere. De indeholder dog ikke, som 'Kvindens hvem hvad hvor' en mangfoldighed af mener, men er meget specialiserede. (oplysninger fra 8

11 envejskommunikation, som også kendetegner massemedier som TV og radio. Der kan på den anden side også være tegn på påvirkning tilbage til mediet. At tekstmaterialet er at opfatte som medier, gør inddragelsen af modernitetsanalyser som Anthony Giddens` relevante. Han fremhæver, hvordan massemedier både er med til at beskrive og forme den sociale virkelighed. Giddens bruger i sin undersøgelse selvhjælpsbøger, som han betragter som en del af modernitetens refleksivitet, da de er med til at omforme og producere forestillinger om det emne, de behandler. (Giddens 2003:10,40). Det er også mit udgangspunkt i forhold til håndbøgerne, nemlig at de er med til at præge den sociale virkelighed og den opfattelse, vi har af moderskab, og derfor bliver det særdeles interessant at undersøge dem, ikke med henblik på deres modtagelse og anvendelse, men for at betragte de forestillinger der opstilles i teksterne. Min analyse er historisk orienteret på den måde, at jeg ser helt tilbage til den første udgivelse af Kvindens hvem hvad hvor og op til i dag. Der tages dog forbehold for, at alle perioder ikke kan behandles lige dybdegående. Pointen med den historiske analyse er, at historien kan have en indvirken på den måde, vi ser på moderskaber i dag, og at man derfor kan få en bedre forståelse af moderskaber i dag ved at se tilbage på den fortid begreberne har med sig. Jeg genererer ikke direkte nyt empirisk materiale, men analyserer og sammenligner eksisterende materiale. Opgavens analyse er således centreret om et forsøg på at påpege og klargøre udviklingstræk, ændringer og muligheder i iscenesættelsen af moderskab i det valgte materiale. For at kunne betragte udviklingen og få et overblik over forandringen har jeg valgt at tage udgangspunkt i tekst og diskursanalyse. Ingen af delene er dog at betragte som meget strikt fremgangsmåde, jeg har forsøgt at fremdrage det, der synes bedst anvendeligt i fra både tekst og diskursanalyse. Jeg vil nedenfor fremhæve de begreber, jeg finder brugbare til løsning af denne opgaves problemformulering. 3.3 Diskursanalyse Diskursteori bliver anvendt på et utal af måder. I denne fremstilling tages udgangspunkt i diskursanalysen som grundlag for forståelsen og behandlingen af det empiriske materiale. 9

12 Diskursanalysen vil ikke nødvendigvis være synlig i alle analysens dele, men har fungeret som en grundlæggende forståelsesramme. Netop det faktum at diskursanalysen anvendes forskelligt og har flere betydninger er et kritikpunkt mod denne analyseform. Metoden udvandes, når begreberne anvendes "... når det passer sig konstruktøren". (Bredsdorff 2003: 9). Der kan altså være problemer forbundet med anvendelsen af denne metode, her kan den dog være anvendelig som ramme til forståelsen af analysen. I forhold til diskursanalysens sammenhæng med socialkonstruktivismen er også de ontologiske og epistemologiske udgangspunkter blevet udsat for kritik. Ved at insistere på at der ingenting er udenfor sproget, fanges diskursteoretikere i den essenstænkning de vil undgå.(ibid.:55). Diskursteoretiske ideer kan være anvendelige af flere grunde. En af de vigtigste er den grundlæggende ide om, at selvom diskurser kan virke stabile og naturlige i bestemte historiske perioder, foregår der hele tiden en kamp eller et spil om hvilke aspekter, der opfattes som centrale i forhold til social handlen. Det er diskursanalysens mål at undersøge de processer, hvor tegnenes betydninger fastlægges. (Jørgensen et al.1999: 36,60). Dermed kan man med diskursanalysen tydeliggøre, hvad der er på spil indenfor moderskabsdiskurser. De udvalgte begreber der anvendes i analysen er en del af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Diskursteorien er udvalgt og beskrevet med udgangspunkt i Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips' gennemgang af diskursanalyse fra (Jørgensen et al. 1999). Det første perspektiv, der skal fremhæves, er diskursiv forandring. Denne forandring finder sted, når diskurserne fremstilles på anderledes måder. (ibid.:88). Dette vil være en del af analysen, da det især er interessant at se på, hvordan moderskab forandres, og dermed hvordan diskurselementerne fremstilles på forskellige måder til forskellige tider, men også hvordan flere diskursive fremstillinger kan være i spil samtidig. Et kritikpunkt i forhold til fokus på forandring er, at det kan resultere i en nedprioritering af reproduktionen af diskurserne, som andre diskursanalytikere finder særdeles central. (Ibid.:103). 10

13 Som Faircloughs tilgang fremstilles af Jørgensen og Phillips, er hans tredimensionelle model i centrum for analysen. Denne model indeholder analyse af diskursiv praksis, tekst og social praksis. Ikke alle dele er anvendelige her. Således vil det ikke være muligt fuldt ud at undersøge den diskursive praksis, da den interesserer sig for hvordan teksten er produceret og modtages. Dog har opgavens materiale karakter af 'intertekstuel kæde', da jeg ser på en type tekst i forskellige udformninger. Begrebet modalitet er en del af analysen af tekst, dette vil enkelte steder i opgaven være anvendeligt. Modalitetsanalyse behandler den måde, teksterne fremstiller emnerne på, f.eks. kan man tale om modaliteter, der fremstiller et argument som fakta. Analyse af 'tekst' er den deltaljerede analyse af, hvordan diskurserne udtrykkes i teksten og det er den del der er fokus for denne opgave. (Ibid.: 95). Faircloughs metode har flere andre dele og man kan diskutere, om det lille udvalg af begreber, der anvendes her, gør det ud for en diskursanalyse i Faircloughs forståelse. Det er dog heller ikke ambitionen. Dog kombineres analysen af tekst med sociologiske teorier, hvilket også er en del af Faircloughs analyse. (Ibid.: 78,88). Denne kombination af sociologisk teori og diskursanalyse stiller også krav til sammenligneligheden af teori og diskursanalyse. Da diskursanalyse anvendes i den analytiske del og sociologiske teorier anvendes i den teoretiske del, vil dette ikke være et stort problem her, men det er alligevel noget man skal være opmærksom på. 3.4 Tekstanalyse Tekstanalyse defineres af Leif Becker Jensen meget løst. Således skriver han at tekstanalyse er "... det sæt spørgsmål som man stiller til en konkret tekst for at løse en konkret problemstilling og give nogle begrundede svar..." (Jensen 1997:20). I denne opgave stilles spørgsmål til teksten med udgangspunkt i sociologiske teorier og diskursanalyse. Tekstanalysen kommer i spil i den første del af analysen, hvor jeg forsøger at udskille det værdiunivers, teksterne fremstiller og fortolke det i forhold til min problemformulering. (ibid.:25). I analysen vil der være fokus på at finde de betydninger omkring moderskab, som teksterne udtrykker. (Kjerulf Petersen 1998:41). Et aspekt man dog må være opmærksom, er at tekster har flere forskellige mulige betydninger. Analysen viser nogle af de mulige betydninger, men der kan sagtens være alternative forklaringsmåder til den, der fremstilles her. (Jørgensen et al.1999:87). 11

14 Analysen begrænser, som sagt, sig til at analysere tekst og ikke modtagelsen af denne, men det betyder ifølge Lars Kjerulf Petersen ikke, at betydninger ikke kan læses af teksterne. Tekstanalysen bruges som grundlæggende forståelsesramme, på den måde at udgangspunktet for analysen er, at der kan findes betydninger omkring moderskab i det udvalgte tekstmateriale. I analysen vil de ovenfor forklarede begreber sættes i spil for at besvare opgavens problemformulering, men som det er beskrevet i de to ovenstående afsnit fastlægger disse metodeovervejelser også de rammer, indenfor hvilke hele opgaven skal forstås. 12

15 4. Moderskab i en samfundsmæssig kontekst Denne opgave skriver sig ikke ind i et tomrum. Der er andre temaer, der sandsynligvis har været med til at påvirke udviklingen af moderskabsforståelser, og som dermed har betydning i forhold til indsigten i processerne omkring moderskaber. Derudover er der i årenes løb skrevet mange bøger og artikler om moderskab, faderskab og forældreskab. Det har ikke været muligt at læse dem alle, men dem jeg har læst, har været med til at danne basis for forståelse af moderskab. Det er disse aspekter, jeg kort vil komme ind på i dette afsnit. Opfattelsen af familien og dennes plads i samfundet er under forandring i den tidsperiode, opgaven koncentrerer sig om. Det kan have indflydelse på de muligheder, der er for ændring og udvikling af forventninger til moderskaber. Samfund ændrer sig selvfølgelig altid, men fra 60`erne og frem har velfærdssamfundets implementering haft stor indflydelse. (Dencik & Schultz Jørgensen 2001: 9). Aspekter som kvindefrigørelsen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og de lovmæssige ændringer, der sker i perioden, har sandsynligvis også været med til at bestemme og forandre de rammer, indenfor hvilke moderskab blev til. F.eks. loven om abort fra 1973 og præventionens udbredelse kan have påvirket den måde moderskab betragtes, ved at kvinder i højere grad selv vælger moderskab. Også love om fælles forældremyndighed (1985), ligeløn (1976) og barselsorlov (1984) kan have haft indflydelse. Ændringerne har dog også medført konflikter bl.a. mellem arbejdsmarkedets krav og familien. Den traditionelle kernefamilie har også ændret sig, selvom den måske stadig i dag er et ideal. (kvinfo's kvindekilder) 4. Kvindens indtog på arbejdsmarkedet har givet en konflikt mellem familie og arbejde. Når begge forældre arbejder, må børnene blive passet udenfor hjemmet, og hverdagen i familien må indrette sig efter arbejdstider og vilkår på arbejdsmarkedet. Det kan skabe en tidskonflikt for familierne, men også rollerne i familien må ofte forhandles og genforhandles. Det kan have betydning for, hvem af forældrene der varetager både de praktiske og følelsesmæssige opgaver omkring barnet. Ofte vil det stadig være kvinden, der tager barselsorlov og sygedage og deltidsarbejde og hun vil dermed i høj grad blive forbundet med opgaver i forbindelse barnet og derfor også knyttet til moderskab. (Holt 1999: ). Forholdene på arbejdsmarkedet kan på den måde have indflydelse 4 Oplysningerne stammer fra kvinfo's hjemmeside ( hvor de gennemgår milepæle i dansk kvindehistorie. 13

16 på handlemuligheder i forhold til moderskab. Arbejdsmarkedets opbygning og krav påvirker kvinders muligheder for at vælge eller fravælge moderskab på deres egen måde. Mange før mig har interesseret sig for moderskab. Susanne Giese har i 2004 (Giese 2004) udgivet en bog om den historiske udvikling af moderskab og moderfølelser helt tilbage til antikken, dog ikke med den sociologiske vinkel, som jeg lægger på emnet. Også Margareta Bäck-Wiklund har skrevet om moderskab, men ikke som Giese i en historisk analyse. Hun fremhæver således, at det moderne moderskab er meget anderledes end før. Dette hænger til dels sammen med, at den moderne mor må forholde sig til helt andre sociale sammenhænge end generationerne før hende. Derudover kan moderskab ikke i dag entydigt forbindes med de traditionelle husmoderopgaver som børn, mand og familie. (Bäck-Wiklund 2001:197,213). I medierne er debatten om moderskab og køn ikke omfattende, der er dog fokus på den måde, vi er forældre på i dag. Når moderskab behandles i f.eks. aviser, er det for at debattere, hvorfor forældre i dag søger information i bøger, blade og lign. F.eks. anmeldes de mange forældre - børn blade i Politiken d. 20/ og den stigende bekymring hos forældre behandles i Berlingske d. 25/ Nærværende opgave behandler netop disse tekster henvendt til forældre, i særdeleshed mødre, og man kunne godt forestille sig, at mediernes fokusering på denne del af moderskab/forældreskab kan have påvirket de vilkår, moderskab eksisterer under. Der er således, hvis man skal tro medierne, en tendens til, at forældre søger oplysninger alverdens steder, og det gør det blot mere interessant at se på, hvordan moderskab fremstilles i disse tekster. 14

17 5. Moderskabsbegrebet i en teoretisk sammenhæng Den historiske periode, som er fokus for denne opgave (60 erne og frem), er en periode, hvor det vestlige moderne samfund har gennemgået mange forandringer. Disse forandringer er behandlet indenfor forskellige dele af sociologisk teori, hvor det er blevet debatteret, om vi er på vej ud af det det moderne samfund og ind i et postmoderne eller postindustrielt samfund. Anthony Giddens og Ulrich Beck er centrale bidragsydere til denne debat og er kommet med deres bud på, hvilke faktorer der har betydning, når man ser på vores samfund. Jeg vil i dette afsnit udfolde dele af deres teorier for at undersøge, hvilke teoretiske rammer og begreber der kan anskueliggøre dannelsen, forandringen og reproduktionen af moderskaber. Dannelsen, forandringen og reproduktionen af moderskab kan analyseres vha. flere forskellige sociologiske teorirammer, valget af Giddens og Beck vil derfor til sidst i dette kapitel blive suppleret med ideer fra mere poststrukturelle kønsforskeres undersøgelser. Her vil udvalgte poststrukturalistiske tanker blive introduceret og behandlet. Dette kapitel vil således bestå af 4 afsnit, et om Giddens, et om Beck, og et om poststrukturalistiske betragtninger. Til sidst en afslutning og opsummering. 5.1 Anthony Giddens Giddens teoretiske overvejelser tager sit udgangspunkt i et forsøg på at overskride den traditionelle distinktion mellem aktør- og strukturorienterede teoridannelser indenfor sociologien. Hans analyse relatere sig til det, han kalder høj- eller senmoderniteten, som er den tid, vi befinder os i nu. For at udfolde vilkårene for dannelsen af moderskabsbegrebet, må vi derfor først beskæftige os med de betingelser, som individer lever under og påvirkes af i højmoderniteten. Højmodernitetens betingelser Først betyder moderniteten 5 en løsrivelse fra traditioner, som ikke på samme måde som i præmoderne samfund er med til at fastlægge livsforløb.(kaspersen 2001: ). Et andet træk ved moderniteten er den store mængde viden, der indsamles, oplagres og bruges. Dette træk knyttes hos Giddens til øget refleksivitet, hvor en tilbagevendende brug af viden aktivt omformer og 5 Giddens opfatter modernitet som nogenlunde synonymt med industrialiserede samfund, modernitet indeholder blot flere institutionelle dimensioner (Giddens 2003: 26) 15

18 påvirker social praksis. Refleksiviteten 6 bliver på den måde et træk ved moderniteten, men også en betydende faktor i den måde, social praksis 7 forandres på. Den indsamling af viden, som præger moderniteten, er i høj grad sat i gang af den eksplosive udvikling af massekommunikationsmidler, der muliggør den førnævnte oplagring af viden, som igen giver mulighed for større refleksivitet. (Giddens 1999: 22; Kaspersen 2001: ). Endnu et træk er tid-rum udstrækningen, som gør det muligt, at tekster som håndbøger bliver gjort tilgængelige for et meget større antal mennesker. Giddens finder at tid og rum er to vigtige aspekter når, vi skal begribe social praksis. Den sociale praksis er altid placeret i tid og rum. I høj-moderniteten sker der en gradvis adskillelse af de to aspekter, sådan at handlen 8 kan foregå på samme tid, men ikke nødvendigvis i samme rum. (Kaspersen 2001:71-72). Dannelse af moderskabsbegrebet sker i dag under højmodernitentens betingelser. Løsrivelsen fra traditioner og refleksiviteten er med til at bestemme de vilkår, hvorpå moderskabsbegrebet omformes. I forhold til moderskab kunne løsrivelsen fra traditioner betyde, at grænserne for moderskab ikke mere kun sættes i forhold til de traditionelle forventninger til moderfiguren. Derfor ville det ikke længere give mening med ord som det traditionelle moderskab. I kraft af refleksiviteten vil historien dog få en anden plads, da den kan tages frem og refleksivt vurderes og enten legitimeres eller smides væk. Refleksiviteten vil på den måde være med til at påvirke grænserne for moderskab, sådan at vi (både individer og institutioner) i højere grad vil blive nødt til at se på og tage refleksiv stilling til de forventninger, der stilles i forbindelse med moderskab. Disse processer kan både foregå bevidst og ubevidst og er ikke alene bundet til individer, men også i høj grad til det moderne samfunds institutioner. (Kaspersen 2001: 126). Spørgsmålet er dog, om det er så enkelt? For hvad med alle de valgmuligheder, vi i højere og højere grad stilles overfor i det moderne samfund vil de ikke også være med til at bestemme vilkårene, indenfor hvilke fremstillingen af moderskab dannes og forandres? Forøgelsen af valgmuligheder er også for Giddens centralt, og før dette behandles mere indgående, vil jeg se på Giddens identitetsbegreb. 6 Giddens har også en anden form for refleksivitet, nemlig refleksiv handlingsregulering, som er en del af al menneskelig handling. (Kaspersen 2001: 125) 7 Social praksis er for Giddens det begreb der beskriver relationen mellem handling og struktur og som konstituerer os som agenter i det sociale liv (Kaspersen 2001: 52-54) 8 Handling betyder for Giddens en vedblivende strøm af begivenheder. (Kaspersen 2001: 57-58). 16

19 Identitet I Giddens terminologi er individerne medskabere af deres selvidentitet. Selvidentitet bliver evnen til at holde en særlig fortælling i gang (Giddens 2003: 10,70). At holde gang i denne fortælling giver sammenhæng i identiteten, men den er også en refleksiv og dynamisk proces. Hele tiden er der et samspil mellem individerne og de samfundsmæssige institutioner, men for at sammenhængen i identiteten kan fastholdes, vil der ifølge Giddens være en autenticitet, og den skabes via en fundamental tillid 9. Tillid har også karakter af bindeled mellem de to niveauer i Giddens teori nemlig strukturerne og aktørerne. Der findes to former for tillidsrelationer, 'ansigt-tilansigt' og 'ansigtsløse'. I det højmoderne samfund bliver der flere og flere relationer, der er 'ansigtsløse' og foregår på tværs af tid og rum. Disse 'ansigtsløserelationer' viser sig i vores tillid til samfundets abstrakte systemer. For at disse kan fungere, må individet have tillid til dem, da vi ikke længere har den tryghed og tillid, som det traditionelle samfunds regler, normer og traditioner skabte. Moderskabsbegrebet er en del af den verden, hvor social praksis konstitueres i kraft af disse tillidsrelationer, og hvor vi for at kunne fungere i hverdagen må tage en masse ting for givet, altså have tillid til de abstrakte systemer. Der skabes en fælles ramme for social praksis, som vi er nødt til at have tillid til. (Kapersen 2001: ;Giddens 2003: 51). Et andet aspekt af tillid er det, Giddens kalder 'tillid indtil videre'. Det er et træk ved det højmoderne samfund, som i høj grad hænger sammen med refleksiviteten. Denne tillid betyder at vi kun kan have tillid til f.eks. viden, indtil der er noget der modbeviser det.(giddens 2003: 103). Det er altså ikke så enkelt at finde frem til den 'rigtige' måde at være mor på, da det hurtigt, uanset hvad det handler om, kan blive 'forkert' igen. Moderskabsbegrebet omformes således i en proces, hvor forandring hele tiden er en 'trussel' mod det, vi ved. Dette kan skabe tvivl, og den forhindrer os i at have total tillid til alle systemer og er dermed med til at forstærke karakteren af 'tillid indtil videre'. (Kaspersen 2001: 146). Moderskabsbegrebets dannelse sker således i brydningen mellem at have tillid til ekspertsystemerne, og i forhold til den tvivl og 'tillid indtil videre'. Identitet er i Giddens teori en dynamisk og vedvarende proces, hvor den fundamentale tillid altid vil være til stede for at beskytte selvet mod angst og usikkerhed, så det bliver muligt at navigere og tage i beslutninger i det højmodernes samfund. Giddens behandler også kvinders identitet, således fremhæver han problematikker omkring kvinders identitetsdannelse i det højmoderne samfund. 9 Fundamental tillid skabes via den tidlige omsorg et barn modtager.(giddens 2003: 52). 17

20 Kvinders identitet var tidligere knyttet børn, familie og hjem. Når denne traditionelle opfattelse ændres, skal der skabes en ny identitet (Giddens 2003: 251). Moderskab bliver en del af denne identitetsdannelse, men skabelsen sker altså under andre vilkår i det højmoderne samfund. Handlemuligheder I forlængelse af det ovenstående bliver livsstil 10 betydende. For at kunne deltage og leve i det højmoderne samfund er individerne nødt til at begrænse deres valgmuligheder. Ved at vælge en bestemt livsstil udelukker vi et væld af andre muligheder. Pointen er, at der er utrolig mange valg i højmoderniteten, men for at være i stand til at agere i den, må vi f.eks. gennem valg af livsstil begrænse mulighederne. Spørgsmålet er, om der til hver livsstil er forskellige forestillinger om moderskab? Det kan der til en vis grad være, men måske kunne man også forestille sig, at strukturelle rammer havde indflydelse på de handlemuligheder, der er 'tilladt' som mor. Giddens har været kritiseret for at give for meget plads til agentens 11 handlemuligheder og dermed tillægge strukturelle rammer for lidt betydning. Ved at gøre struktur og aktør til sammenhængende og uadskillelige størrelser, mister han muligheden for at forklare, hvilken betydning forholdet imellem dem får.(kaspersen 2001: ). I forhold til moderskabsbegrebets dannelse er denne kritik relevant. Man kunne forestille sig, at netop strukturelle rammer i forhold til f.eks. lovgivning, arbejdsmarkedet og lign. er med til at sætte begrænsninger for de handlemuligheder, man har. Denne kritik gør, at den empiriske anvendelse af Giddens terminologi bliver begrænset. (Ibid.: 232). I denne opgave har den dog givet et indblik i, under hvilke vilkår moderskabsbegrebet forandres og omformes. Mængden af valgmuligheder i højmoderniteten kan tilskrives flere faktorer. Vi lever i et posttraditionelt samfund, hvor traditionen ikke længere bestemmer udvalget af muligheder. Valgmulighederne øges, fordi man i højmoderniteten kun kan have tillid til autoriteter indtil videre. Mediernes globalisering er også med til at vise en mere forskelligartet verden end hidtil. Til sidst har også intimitetens forandring påvirket mængden af valg. Vi vælger nu selv vores partner 10 Livsstil beskrives af Giddens som et sæt af praksisser som individet efterlever, dels fordi det er brugbart for individet, men også fordi det er med til at skabe en særlig fortælling om selvidentiteten. En anden vigtig faktor ved livsstil er at individet ved at vælge en bestemt livsstil udelukker andre muligheder. (Giddens 2003: 100, ) 11 Hos Giddens er agenten kyndig og vidende. Agenten har via praktisk og diskursiv bevidsthed både bevidst og ikke bevidst viden om handlinger (Kapersen 2001: 54). 18

21 relativt frit og ikke kun i lokalsamfundet og med familiens mediering og vejledning. (Giddens 2003: 102-8). Valgmuligheder kan medføre større usikkerhed og angst. (Ibid.: 103). Det afhjælpes ifølge Giddens via det, han kalder praktisk bevidsthed. Praktisk bevidsthed er den viden, agenter har om de rutinemæssige hverdagshandlinger, denne viden er ikke bevidst, men gør det muligt at handle uden nødvendigvis at overveje hvorfor.(giddens 2003: 50-52;Kaspersen 2001: 54-55). For moderskabsbegrebet betyder det, at viden om hvad, der er 'rigtigt' og 'forkert', ikke nødvendigvis er bevidst, men en del af de rutinemæssige handlinger i hverdagen. Stabilitet i moderskabsbegrebet kan hænge sammen med, at den praktiske bevidsthed, agenten besidder, ikke bliver bevidst, og dermed bliver social praksis ikke bevidst reflekteret. Den praktiske bevidsthed suppleres af den diskursive bevidsthed, som sætter agenten er i stand til at forklare og vurdere handlinger, og dermed bliver det muligt at forandre fremtidige handlinger.(kaspersen 2001: 56). Hvis moderskabsbegrebets forandringsproces skal tydeliggøres, må begrebet sættes i spil i forhold til den diskursive bevidsthed. Følger vi Giddens argumentation, gøres den praktiske bevidsthed diskursiv ved at reflektere over handlinger i forhold til moderskab og dermed gøres ændring mulig. Det er dog vigtigt at pointere, at ikke al praktisk bevidsthed bare sådan gøres diskursiv. En ændring af moderskabstilknyttede handletilskyndelser er således ikke enkel at ændre. Et andet vigtigt element i forhold til handling og moderskab er de utilsigtede konsekvenser. Både handling via praktisk og diskursiv bevidsthed har konsekvenser for social praksis, som agenten ikke kan forudse. Social praksis omkring moderskab bliver også påvirket af utilsigtede konsekvenser. Moderskabsbegrebsdannelsesprocessen (reproduktion og omformning) sker både vha. utilsigtede konsekvenser, praktisk og diskursiv bevidsthed. (Ibid.: 63). 5.2 Ulrich Beck I modsætning til Giddens sætter Beck ikke lighedstegn mellem industrisamfund og modernitet, for ham fremkommer der en stigende modsætning mellem de to. Den modernisering, der er foregået indenfor industrisamfundets grænser, får nu mere karakter af forandring af selve industrisamfundets præmisser. Det fører til den grundlæggende ide om refleksiv modernisering, som for Beck betyder, at moderniseringen gøres relevant og diskuterbar i selve forandringsprocessen. Denne 19

22 refleksive modernisering knyttes i Becks terminologi til to argumentationsmåder, som er hhv. betragtninger omkring risikofordelingen og individualiseringen. I denne fremstilling vil individualiseringsperspektivet stå i centrum.(beck 1997: 16-19,28,251). Individualisering Frisættelsen fra industrisamfundets socialformer som klasse, køn, familie osv. er bl.a. en konsekvens af individualiseringen. Mennesket frisættes fra traditionelle sociale forståelser og vil i højere grad være overladt til en individuel skæbne (Ibid.: 118). Individualiseringsbegrebet er en del af Becks undersøgelse af relationerne mellem sociale institutioner/individer og samfundet. Dvs. individualiseringen kan være med til at give en forståelse af forandringsprocesserne i forhold til skæbne og biografiske livsmønstre.(beck 2002: 61-62;Beck 1997: 207). Individualiseringen gør, at mennesket løsrives fra de ellers faste rammer, hvorunder livsbiografi blev til førhen, men det betyder ikke, at man bliver helt fri. Ifølge Beck skabes der i stedet en afhængighed af arbejdsmarkedet, konsum og en institutionel afhængighed. Individualisering går på den måde hånd i hånd med en standardisering af livsforhold. (Beck 1997: ,216). Historisk og samfundsmæssigt forsøger Beck også at forklare, hvordan denne individualisering sker. Således fremhæver han kvindernes ændrede situation som en konsekvens af individualiseringsprocesserne. Husmoderens traditionelle livsforhold ændres i tiden efter 2. verdenskrig (de behøver ikke mere at blive forsørget i ægteskabet i samme grad), og familien som enhed bliver ikke i samme grad bestemmende for livsbiografien. (Ibid.:208). Mennesket får mere eller mindre ansvar for sin egen livsbiografi og dermed også for den måde, moderskab bliver en del af denne livsbiografi. Der sker opbrud i både familie og kønsroller, men det kan også føre til konflikter. Det er modsætningen mellem institutionerne og individerne. Institutionerne fungerer udfra et princip om 'normalbiografien', som baserer sig på arbejdsmarkedet (lønarbejdet) og dermed også på industrisamfundets præmisser. Dette skaber en modsætning i forhold til individernes eget ansvar for livsbiografien, som er en del af individualiseringen og dermed en del af moderniseringen af selve industrisamfundets præmisser. Der bliver således en konflikt mellem kønsrollernes ændring og relationen til de institutionelle rammer. Individerne i familien forhandler måske nok om hvilke roller mand og kvinde må have i forhold til f.eks. børn, men hvis denne forhandling foregår i et rum, hvor der stadig er relationer til industrisamfundets præmisser, må det mislykkes. Vi kan ikke få en anden og mindre begrænsende kønsrollefordeling indenfor industrisamfundets præmisser, da 20

23 selve frisættelsen fra industrisamfundets præmisser og individualiseringen gør denne ændring af kvindens situation mulig. (Ibid.: ). Moderskab står således sammen med familien og kønsrollernes ændring i en meget modsætningsfyldt situation. Følger man Becks argumentation, må moderskabsbegrebets forandring og dannelsesproces ske i en situation, hvor både individualiseringen, men også industrisamfundets præmisser er betydende. Der vil være tendenser til en individualisering af de forventninger, vi har til moderskab, men denne individualisering bliver ikke fuldstændig. Dermed sker ændringen og omformningen af moderskab i et rum af både traditionelle forståelser og større mulighed for individuel påvirkning af moderskab. Individualiseringen er i høj grad med til at bestemme vilkårene for skabelse af moderskaber, men det sker i samspil eller måske modspil med de institutionelle rammer og industrisamfundets præmisser. 5.3 Poststrukturalistiske perspektiver I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle få pointer fra kønsforskningen, som på den ene side kan sættes op mod Beck og Giddens` betragtninger, og som på den anden side kan nuancere forståelsen af begrebsdannelsesprocessen omkring moderskab. Indenfor kønsforskningen er der blevet forsket og teoretiseret meget over, hvordan identitet og køn skabes i et posttraditionelt samfund. I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle få pointer omkring skabelse af identitet og køn, som kan være brugbare i forhold til moderskab. Dette nuancerer billedet frembragt via Giddens og Beck. Nuanceringen bunder i, at Giddens og Beck mere generelt beskriver, hvordan et begreb som moderskab kan dannes og omformes. Kønsteorierne kan bedre beskrive spillet om, hvilke værdier der kan forbindes med den gode og den dårlige mor. I modsætning til Giddens og Beck, som begge ser meget på forholdet mellem individ og samfund, lægger kønsforskere som Dorte Marie Søndergaard vægt på forhandlingen om, hvad der accepteres som kulturelt betydende i forhold til køn. Det er kampen eller spillet om at 'få lov' til at definere, hvad der er socialt acceptabelt, der er i centrum her. 21

24 Netop denne kamp er også central for Foucault. Her er også magtbegrebet særdeles centralt. Foucault opfatter ikke magt som noget, man kan besidde. Magt er relationelt og altid til stede, ligeledes vil der altid være modmagt, eller som Foucault selv skriver: "modstandspunkter i magtens netværk".(1994: 98,101). Forhandlingen om moderskabsbegrebets betydningsrammer er således en del af spillet, hvor magten er allestedsnærværende. Dette nuancerer, hvad der er på spil i forhold til begrebsdannelsesprocessen omkring moderskab. Moderskab får sine betydningsstrukturer i relationelt spil, hvor magtforhold er det, vi må undersøge for at afdække, hvad der er på spil. Det betyder ikke, at man får en mere åben og fri dannelse af moderskabsbegrebet, end vi så hos Giddens og Beck. Foucault fremhæver nemlig, at hele denne proces hænger sammen med kultur og historisk kontekst. Med sin vidensarkæologi vil han undersøge, hvilke regler der kan identificeres om et bestemt fænomen, og hvordan disse fremstilles. (Lindgren 2001: 330). Han giver altså ikke et færdigt skema til forståelse af, de rammer moderskabsbegrebets dannelsesproces foregår indenfor i det posttraditionelle samfund. Moderskab er ikke en statisk størrelse, men dannes og omformes i forhandlingssituationen, som i høj grad er forbundet med den historiske og kulturelle kontekst. Begrebsdannelse i poststrukturalistiske tankegange er også præget af denne bevægelighed kombineret med den kulturelle kontekst. (Søndergaard 2000: 81). Hos Søndergaard er også forhandlingen om køn central. Denne forhandling er bestemt i forhold til de kulturelle muligheder, vi har for at bevæge os indenfor kønskategorierne. I den forbindelse bliver identitet og kulturel genkendelighed af betydning. (Søndergaard 1994: 46,47). Udtrykket 'kulturelt genkendelig' handler helt enkelt om, at man kan genkendes af de andre aktører som kulturelt acceptabel, at man som mor genkendes som en sådan. Den kulturelle genkendelighed, som alle aktører må forholde sig til, er således med til at sætte begrænsninger for, hvordan vi kan udtrykke køn og moderskab. Dette gælder både reflekterede og ureflekterede udtryk. I vurderingen af hvilke grænser der er for moderskab, kan kønnet ses som et underlæggende aspekt. Hvad der er 'tilladt' for mænd og kvinder har indvirkning på, hvad der er 'tilladt' for mødre og fædre. Fordi kønnet ifølge Søndergaard ligger som et metaprincip, bliver kønnets betydninger ikke usynlig for os. Det afgør nemlig, hvordan mænd og kvinder er konstrueret i en social sammenhæng. Vi ved, hvordan man genkender køn, og også hvordan man udtrykker det, men det behøver ikke altid at være reflekteret. Når man som mor skal gøre sig kulturelt genkendelig, hænger det på den måde også sammen med kønnet. Udadtil genkender vi en mor som mor i høj grad pga. det køn, hun 22

25 udtrykker, eller som er tegnet på hendes krop. (Søndergaard 1996: 90,417;Søndergaard 1994: 44,46). I de tekster af Søndergaard, der anvendes her, ser hun personlig identitet som et udviklingsprojekt, men samtidigt skrives det ind i en kulturel og samfundsmæssige sammenhæng. (Søndergaard 1996:33). I den introduktion af Bronwyn Davies som Søndergaard har skrevet i Kvinder, køn og forskning fra 2000, beskrives Davies identitetsbegreb på en lignende måde, dog går Davies et skridt videre. Hun anvender begrebet subjekt i stedet for identitet for at signalere et mere modsætningsfyldt og fragmenteret begreb. Subjektiveringsprocesserne binder på en måde de ovenstående pointer sammen. Subjektet bliver til og forandres i en proces, hvor de diskursive 12 muligheder sammen med kulturel genkendelighed bliver en del af subjektets forståelse af sig selv. For at være kulturelt genkendelig må de kulturelle koder indarbejdes i subjektet. Det er i samspillet mellem individ og samfund at moderskab bliver til. Dvs. i den proces hvor de kollektivt udviklede betydninger af moderskab indvirker på subjekternes forståelse og anvendelse af disse, men også omvendt. (Søndergaard 1994: 46). De ovennævnte pointer og tanker åbner op for en forståelse af de selvfølgeligheder der omgiver moderskab. Man kan forstå, hvordan moderskab skabes og forandres i en konstant dynamisk proces, men også hvordan den kulturelle genkendelighed kan stille begrænsninger for den måde, vi kan udtrykke moderskab på. Moderskabers begrebsdannelsesproces foregår således i et rum af modsætninger og forventninger, som er kulturelt og historisk bestemt og det er derfor svært (måske umuligt) at indfange helt præcist hvad moderskab er. For at kunne undersøge hvordan de kulturelle genkendeligheder i forhold til moderskab gør sig gældende i nutidens Danmark, må det gøres empirisk. Det bliver også tydeligt i poststrukturalismen, som den er repræsenteret her, at et forandringspotentiale helt klart er et overordnet mål. (Søndergaard 2000: 85). 5.4 Afslutning I hele dette kapitel har første del af problemformuleringen været i fokus, dvs. en undersøgelse af hvilke teoretiske rammer for moderskab de udvalgte teorier kan give. De aspekter, der har betydning for begrebsdannelsesprocessen, er således blevet tydeliggjort gennem Giddens, Beck og Søndergaard. Det er blevet tydeligt, at samspillet mellem individ og samfund er helt centralt i 12 Diskurs anvendes her ikke i en entydig diskursanalytisk forstand som den er beskrevet i kapitel 3. 23

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere