CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide"

Transkript

1 GUIDE CRADLE TO CRADLE Potentialet og udfordringerne En praktisk guide > Verdens befolkning er i kraftig vækst. I 2050 vil jordkloden have mere end 10 mia. indbyggere. Samtidig forventes den økonomiske velstand at blive øget markant, hvilket stiller nye udfordringer til forbrug og effektiv udnyttelse af verdens ressourcer. FN fremskriver, at vi i 2050 vil få behov for naturressourcer svarende til 3,5 jordklode. Som leverandør af viden, produkter og løsninger til verdens befolkning spiller erhvervslivet globalt set en central rolle i at sikre en mere effektiv udnyttelse af de såkaldt ikke-fornybare ressourcer. Danske virksomheder hører traditionelt til blandt de, som er bedst til at nå en effektiv ressourceudnyttelse. I denne publikation beskrives Cradle to Cradle (dansk: Vugge til Vugge), som er et frivilligt udviklingsværktøj for virksomheder, som vil finde nye veje til at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Vi har valgt at sætte fokus på Cradle to Cradle, fordi værktøjet rummer store muligheder for at skabe vækst og innovation i dansk erhvervsliv. Vi forsøger at give et let tilgængeligt overblik over konceptet Cradle to Cradle (C2C). Ved hjælp af en ti-trinsmodel giver vi et bud på, hvordan virksomhederne kan arbejde med konceptet i praksis. Cradle to Cradle konceptet er et udviklingsværktøj, der kan anvendes i virksomhedernes arbejde med at skabe nye og mere miljørigtige produkter. 02 Cradle to Cradle 04 DI s tolkning af C2C og certificeringsordningen 06 Danske erfaringer og områder for videreudvikling 08 Erfaringer fra udlandet 11 C2C egnethed 13 Guide til praktisk anvendelse og implementering 15 Praktiske og politiske perspektiver for C2C 19 DI s anbefalinger Det er vigtigt at understrege, at C2C er et frivilligt værktøj. Det kan understøtte de initiativer, der er under udvikling i EU og i Danmark i retning af bæredygtig produktion og øget genanvendelse. Men konceptet egner sig ikke til lovgivningsmæssige tiltag, hverken i EU eller i Danmark, da der ikke bør lovgives specifikt i forhold til et koncept. Organisation for erhvervslivet

2 Cradle to Cradle Potentialet og udfordringerne En praktisk guide Mette B. Tronhus Marts 2010

3 I C2C anses affald som en ressource. Visionen er et samfund uden affald. Cradle to Cradle C2C er udarbejdet af Michael Braungart og William McDonough, der er henholdsvis tysk kemiprofessor og amerikansk arkitekt. Sammen har de skrevet bogen Cradle to Cradle Remaking the way we make things, der udkom i Titlen på bogen blev betegnelsen for et nyt miljøkoncept og produktionskoncept: Cradle to Cradle. C2C er et koncept, der udfordrer den klassiske vugge til grav tankegang, og præsenterer et alternativ, nemlig vugge til vugge. Med denne nye produkttilgang opfattes affald som en ressource. Et produkt, der har overstået sin brugsfase, skal således ikke ende på en losseplads eller et forbrændingsanlæg, men indgå i en cyklus så det kan forarbejdes tilbage til råvarestadiet og indgå i et nyt produkt eller blive nedbrudt naturligt til næringsstoffer for naturen. Hvis man ser på naturen, er der ikke noget affaldsprodukt fra hverken dyr eller planter, der ikke er gavnligt og bidrager til naturens cyklus. Visionen i C2C er på samme måde som i naturen at opbygge et samfund med produkter og huse, der alle bidrager positivt, og hvor affald har en kvalitet, så det kan betragtes som en ressource. C2C præsenterer derfor en positiv vision, hvor man kan få det optimale udbytte ud af naturen, uden at skade den. Dermed skal man ikke længere være skyldbetonet over at forbruge og være til, for man sætter ikke et negativt fodaftryk på miljøet. Hovedpointerne i teorien er, at alle produkter skal designes til at indgå i enten den biologisk eller teknisk cyklus Biologisk og teknisk cyklus Den biologiske cyklus tager udgangspunkt i naturens kredsløb, og de materialer, der skal indgå i denne, skal være biologisk nedbrydelige. Ved at designe produkter af biologiske materialer kan de biologiske næringsstoffer i produktet nedbrydes, optages i jorden og indgå i nyt biologisk materiale og herefter udnyttes til at indgå i et nyt produkt. På denne måde mister jorden ikke næringsstoffer. Den tekniske cyklus udnytter derimod industriens kredsløb, og produkter, der skal indgå i denne, skal designes af rene materialer, der kan genanvendes. Produktet skal være let at adskille, så de forskellige materialetyper kan sorteres, og genanvendes. Det er vigtigt, at produkterne efter brug håndteres rigtigt, så de ressourcer, der er i produktet, udnyttes til at kunne indgå i et nyt produkt i samme kvalitet. Derved undgås downcycling, fordi produktet er designet, så råmaterialerne ikke forringes i genvindingsprocessen. 2

4 Hovedpointer i C2C Braungart opridser de 3 overordnede designprincipper som følgende: C2C har tre overordnede designprincipper 1. Affald er lig med føde Målet er at designe materialer og produkter, der kan være føde for andre systemer. Det vil sige at designe materialer og produkter, der igen og igen kan anvendes i enten den tekniske eller den biologiske cyklus Designe materialer og produkter, der er sunde og har en positiv indvirken på mennesker og natur Skabe og vedligeholde systemer, der kan indsamle og genanvende værdien af disse materialer og produkter. 2. Benytte den indkomne solenergi (vedvarende energi) 3. Værdsæt mangfoldighed Glæd dig over forskelligheden - og dyrk den Vand er vitalt. Kontroller vandforbruget, så det holder en høj kvalitet, der bidrager til sunde økosystemer Brug social ansvarlighed til at guide interessenterne og virksomhedens drift. Cradle to cradle certificering Der eksisterer en certificering for konceptet, og for at kunne kalde sit produkt for et C2C produkt, skal det være certificeret efter denne. Den certificerende instans er McDonough Braungart Design Chemistry (MBDC). Certificeringen er delt op i fire trin: Basis, Sølv, Guld og Platin. I en certificering vurderes, hvordan produktet performer på følgende fem områder: 1. Materialegennemsigtighed og miljømæssig sundhed Alle indholdsstoffer skal kendes ned til 100 PPM (Parts per. million). Disse indholdsstoffer vurderes af den certificerende instans, MBDC, og opdeles i farvekategorierne, rød, gul, grøn og grå. Stofferne i den røde kategori skal substitueres, de gule stoffer skal substitueres, hvis der er et grønt alternativ. De grå er de stoffer, som det ikke har været muligt at identificere. 2. Materialegenanvendelse Der skal designes et produkt, der kan genanvendes. Afhængigt af hvilket trin virksomheden vil certificeres på, er der øgede krav til genanvendelsen. På basis niveau skal virksomheden have en plan for at implementere genanvendelse, og på platin niveau skal virksomheden kunne dokumentere genanvendelse af produktet. 3. Energi i produktionen Det skal angives, hvor meget energi der benyttes, og hvilke energikilder der benyttes. Målet er, at al energi kommer fra vedvarende kilder. 4. Vandforbrug ved produktionsfaciliteten Virksomheden skal have en vandstrategi for, hvordan man beskytter vandkvaliteten og vandforsyningen. Vandforbrug, vandforsyningen og vandkvaliteten efter processen skal opgives. 5. Social fairness/samarbejdsetik Virksomheden skal offentliggøre sine etiske retningslinjer. 3

5 Husk, der er forskel på certificeringen og konceptets vision! Mulighed for positive synergier i arbejdet DI s tolkning af C2C og certificeringsordningen Certificeringstrinene Basis, Sølv og Guld er alle skridt på vejen til at opnå visionen om 100% genanvendelse, rene materialer og ingen downcycling. En Platincertificering gives, når cyklussen er lukket, og det kan dokumenteres, at produktet genanvendes. Pt. er der ingen produkter, der har opnået en Platin certificering, hvilket viser, at visionen og målet i C2C ikke er opnået for noget certificeret produkt. Det er vigtigt at skille certificeringen og visionen i konceptet fra hinanden. Kun en Platincertificering lever op til visionen i C2C, mens de andre certificeringer er trin på vejen mod målet i konceptet. Det skal også understreges, at virksomheden sagtens kan arbejde med principperne i konceptet uden at arbejde med certificeringen. Potentialer ved C2C, udover genanvendelse Arbejdet med principperne i C2C fungerer som en innovationskraft, fordi målet sættes ind i en holistisk kontekst, hvor fokus er på at skabe bedre løsninger. Der ligger høj værdi i konceptudviklingen, og der skabes flere positive synergier i organisationen ved arbejdet med C2C. Der kan udvikles nye produkter og nye forretningsmodeller, når fokus er på at skabe positiv miljøpåvirkning med sin virksomhed. C2C erstatter ikke bæredygtighed, men støtter bredt op om det. C2C kan derfor også hjælpe til, at produktet kan positionere sig på markedet som et produkt, der er bæredygtigt og af høj kvalitet. - Jasper Steinhausen, COWI Der er eksempler på, at produkterne bliver billigere at producere, fordi der er fokus på at forsimple og substituere materialerne til komponenterne. På den måde er der færre og mindre problematiske materialer, f.eks. plasttyper, i et produkt. Konceptet har derfor værdi udover certificeringen. Stort miljøpotentiale, men svært at udnytte Udfordringer ved at udnytte konceptets miljøpotentiale Der er store miljøpotentialer ved konceptet, men for at kunne udnytte disse fuldt ud, kræver det at konceptet videreudvikles. Der skal ikke kun designes og udvikles produkter, der kan genanvendes. Der skal også udvikles nye lønsomme forretningsmodeller og nye samarbejdsformer i forhold til kunder og leverandører. Pt. er disse samarbejdsformer ikke udviklet, men til gengæld findes der flere eksempler på produkter, der er udviklet efter C2C principperne og dermed har potentiale for at blive genvendt. 4

6 Konceptets vision om lukkede kredsløb er C2C s styrke, men samtidig er det svagheden, fordi der ikke er færdigudviklet nogen metode til at kunne implementere visionen i praksis. For at konceptet kan blive stærkere, skal det kontinuerligt forholde sig til dets svage områder og styrke disse. En måde at gøre det på er ved at sammenholde konceptet med teorier, der er stærke på de områder, hvor C2C er svag. Hvis man som virksomhed vil arbejde med konceptet, skal man altså også arbejde med at videreudvikle det og skabe nye systemer og forretningsmodeller. 5

7 Fem områder, der skal videreudvikles Danske erfaringer og områder for videreudvikling Hvis C2C sammenholdes med returlogistik og management, viser der sig områder af C2C, som kan videreudvikles. Disse områder er undersøgt i et speciale, udarbejdet hos DI. Alle områderne er undersøgt i tre store danske produktionsvirksomheder, der alle kender til C2C og arbejder med at forholde sig til konceptet. Da C2C er et udviklingsområde for virksomhederne, vil disse tre produktionsvirksomheder optræde anonymt i brochuren. Samtidig vil de blive brugt til at vurdere, hvor udfordringerne for konceptet ligger i dansk sammenhæng. I specialet er det undersøgt, hvilke udfordringer danske virksomheder ser ved C2C. Der er identificeret fem væsentlige områder, som skal videreudvikles, for at konceptet vil give værdi i dansk kontekst. Disse områder er listet nedenfor sammen med citater fra medlemsvirksomhederne, der understreger, at områderne er udfordrende for virksomhederne. 1. Lønsomhed i genanvendelse Genanvendelse er svært at få lønsomt Hvis det skal være lønsomt at genanvende, skal prisen på returnering, adskillelse, oparbejdning og lageromkostninger af genanvendt materiale være markant lavere end prisen på jomfrueligt materiale. Der er ingen forventninger om billigere råmaterialer ved arbejdet med C2C. Leder af logistikafdelingen 2. Global genanvendelse Det er problematisk at designe, så produktet kan genanvendes på alle markeder For virksomheder med afsætning udover det danske marked er der yderligere udfordringer i designfasen. Det skal sikres, at produktet ikke kun kan genanvendes i det danske affaldssystem, men at der også er kompetencer til at genanvende produktet på salgsmarkederne. Når vi designer tænker vi ikke på, at genanvendelsen er forskellig på de forskellige salgsmarkeder. På nogle markeder er vi en del af et genanvendelsessystem, men i udviklingsdelen sørger vi kun for, at de kan skilles ad og genanvendes Leder af udviklingsafdelingen 3. Luk cyklussen Der mangler løsninger til og erfaring med, hvordan materialecyklussen kan lukkes Der er ingen guides eller Best practice i C2C konceptet i til, hvordan man indsamler og oparbejder produktet. Dermed er der mangel på løsninger til at lukke cyklussen. Virksomhederne har stor erfaring i at opbygge en effektiv supply chain ud til kunden, men det er nyt at skulle tænke i indsamling og returlogistik. Jeg er i tvivl om, om det forretningsmæssigt vil kunne betale sig at tage alt tilbage. Returlogistik er ikke vores ekspertise, så vi vil sikkert vælge at lade andre, der har den ekspertise varetage denne del. Formentlig vil vi vente på, at industrien for indsamling og genanvendelse bliver udbygget Leder af logistikafdeling 6

8 4. Strategi og mål 5. Energioptimering Der mangler langsigtet strategi og mål på området For at et koncept som C2C skal kunne gennemføres i virksomheden, skal der være ledelsesopbakning og klare delmål i organisationen. Bæredygtighed er en del af den langsigtede strategi, men C2C er endnu ikke en forankret del. Der er forventninger til, at den kan blive det, og der er mål for C2C på kort sigt i de tre virksomheder. Det er gabs i C2C, energispørgsmålet er ikke medtaget C2C stiller krav til kvaliteten af energien, der forbruges i produktionen, men ikke til mængden af den energi der bruges i brugsfasen. Der er heller ikke fokus på at minimere transport. Man skal passe på at have alt for stringente C2C-briller på og fokusere på noget, der ikke flytter så meget. Måske kan ressourcerne bruges bedre til at energioptimere. Hvordan kan man sammenholde f.eks. bly med energi? - Leder af forskningsafdelingen Som det fremgår, er der store udfordringer ved at arbejde med konceptet i praksis, og der er flere områder, hvor der er brug for videreudvikling eller nye løsninger. Ikke nyt at tænke på miljø og genanvendelse C2C er på begynderstadiet i Danmark Status og erfaring i Danmark Mange virksomheder arbejder med aspekter af C2C. F.eks. ved at substituere kritiske indholdsstoffer, tage ansvar for produktet gennem hele livscyklussen og have kendskab til alle de materialer, der indgår i produktet. Men de har ikke kaldt det C2C. C2C samler mange af de miljøtiltag, der længe har været arbejdet med i virksomhederne. På den måde opstår oplevelsen af, at man har arbejdet med C2C længe, men ikke kendt til begreberne og visionen der formuleres i C2C. Den klare formulering af visionen er stærk og giver en fornemmelse af, at man kan se alle de enkle tiltag i et større holistisk perspektiv. Principperne er ikke nye for danske virksomheder, og danske virksomheder vil i høj grad kunne blive certificeret (basis), hvis de ønsker at bruge ressourcer på det. Spørgsmålet er, om de ønsker det, og om der er markedsefterspørgsel på en certificering. Derudover vil certificeringen skulle udvikles, hvis der skal være bred accept og tillid til den. Pt. er der kun et eksempel på certificering i Danmark. En mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsvirksomheder med kendskab til konceptet viser, at mange finder konceptet interessant og rigtigt. Men de finder det også svært at komme i gang i praksis, og ingen har ambitioner om en certificering. Selv om mange danske virksomheder ville kunne basiscertificeres, er vi stadig langt fra at kunne opnå visionen i C2C. Det er nyt for virksomhederne at tænke i de cykliske sammenhænge, men der er udfordringer med at lukke materialecyklussen og få genanvendelsen lønsom. Overordnet set må det derfor siges, at C2C i forhold til visionen er på begynderstadiet i Danmark. 7

9 Hvordan arbejdes der i udlandet? Hvordan arbejdes der i virksomhed 1 Hvad har de opnået med C2C? Den vigtigste læring Hvordan arbejdes der i virksomhed 2? Hvad har de opnået med C2C? Den vigtigste læring Erfaringer fra udlandet I udlandet er der virksomheder, der har langt mere erfaring med C2C. For at afdække om danske virksomheder kan drage nytte af denne erfaring, har DI foretaget besøg hos to erfarne Hollandske C2C virksomheder. Disse er anonymiseret i dette materiale, og præsenteres kort nedenfor. Virksomhed 1 Hvordan arbejdes der med C2C?: Der arbejdes med C2C i en gruppe på ca. 50 mennesker, som selv har valgt at deltage, fordi de ser potentialer i konceptet. Samtidig er der medarbejdere fra mange forskellige afdelinger, der fungerer som C2C ambassadører. Tilgangen til arbejdet er på arbejdsgruppeniveau men systematisk, og alle afdelinger bliver inddraget. C2C er implementeret bottom-up, og startede med højt engagement fra én medarbejder. Hvad har de opnået?: Der er opstået en vilje og et innovationsdrive mod visionen i C2C. Det er ikke målbart profitabelt endnu, men der er en stærk tro og optimisme på, at det vil opnås. En af udfordringerne er at opbygge systemer til genanvendelse. De er i gang med et samarbejde med affaldshåndteringsfirmaer, for at udvælge det scenarie der kan gøre genanvendelse af deres produktportefølje profitabel. C2C produkterne udvælges strategisk og efter egnethed. Den vigtigste læring: At starte med et lille system, og få det til at fungere lokalt. C2C erstatter ikke bæredygtighed, men er en innovationskraft mod at opnå bæredygtige produkter. C2C erstatter ikke tanken om energieffektivitet og traditionelle miljøværktøjer. De er en del af løsningen, for at kunne bevæge sig i retningen af den vision der er sat i C2C. Virksomhed 1 har ingen certificerede produkter, men konceptet har sat gang i innovation og udvikling, og har sat et mål for virksomhedens produkter. Virksomhed 2 Hvordan arbejdes der med C2C?: C2C er implementeret top-down. Der arbejdes ud fra principperne i hele virksomheden og i alle udviklingsprojekter. Alle produkter lever op til certificeringskriterier, men en certificering af et produkt er afhængigt af markedet. Nogle lande efterspørger andre mærker end C2C. Der skal indgås tætte partnerskaber, for at C2C kan fungere. Alle led i kæden er afhængige af hinanden (leverandører, kunden, affaldssystem). Hvad har de opnået?: De har 20 produkter, der har opnået certificering både på sølv og guld niveau. C2C anskues som en businessmodel, og den er profitabel modsat andre miljøkoncepter. De har udviklet smartere produkter, mere omkostningseffektive processer og nye løsninger gennem C2C. Den vigtigste læring: Hos Virksomhed 2 forenes C2C med livscyklustankegangen. C2C bruges til at optimere i de produktlivsfaser, hvor det giver værdi for den samlede miljøeffekt. C2C har været en god forretningsstrategi, og det kan dokumenteres i økonomien. 8

10 Hvordan forholder de sig til de udfordringer danske virksomheder oplever På side 5 og 6 blev de fem områder, der er bekræftet af danske virksomheder gennemgået. I det følgende afsnit beskrives, inden for de 5 områder, om de to udenlandske virksomheder har brugbar erfaring eller ej. 1. Lønsomhed i genanvendelse Genanvendelse er svært at få lønsomt Virksomhed 2 har opnået mere lønsom produktion og smartere produkter. Men der er endnu ikke fundet et genanvendelsessystem, der er lønsomt for både producent og affaldshåndteringsselskab. Konklusion: Ingen brugbar erfaring til lønsom genanvendelse 2. Global genanvendelse Det er problematisk at designe, så produktet kan genanvendes på alle markeder Hverken virksomhed 1 eller 2 har formået at lukke cyklussen, og har ikke meget erfaring med genanvendelsen. De kan heller ikke genanvende deres produkter på alle markeder. Der er forskellige kompetencer for genanvendelse på det globale marked. Begge virksomheder tænker på genanvendelsen, når der designes. Virksomhed 2 forklarer, at de vil lave produkter, som potentielt kan genanvendes fuldstændig. Men genanvendelsen må foregå lokalt. Konklusion: Ingen brugbar erfaring til global genanvendelse. 3. Luk cyklussen Der mangler løsninger til hvordan cyklussen kan lukkes Begge virksomheder arbejder sammen med affaldsselskaber, og diskuterer forskellige scenarier for, hvordan materialeflowet kan styres. Men de er endnu ikke kommet frem til nogen konkrete løsninger. Den ene virksomhed tilbyder, at kunderne kan levere produktet tilbage, men har ikke så stor erfaring med denne løsning. Konklusion: Til dels brugbare erfaringer indenfor materialecyklus. 4. Strategi og mål Der mangler ledelsesopbakning og mål på området Virksomhed 2 indførte C2C med en top-down beslutning, mens virksomhed 1 indførte C2C buttom-up. Der er eksempler på konkrete delmål. Konklusion: Brugbar erfaring indenfor ledelsesopbakning og mål 5. Energioptimering Der er mangler i C2C; energispørgsmålet er ikke medtaget Virksomhed 1 laver produkter, der bruger energi i brugsfasen, og de har taget konsekvensen af denne mangel i C2C. De har derfor tilføjet krav til energiforbrug i brugsfasen i deres interne C2C-evalueringsskema. Virksomhed 2 arbejder med C2C som en del af dens livscyklusvurderings arbejde (LCA). De har stadig fokus på transport og energiforbrug, men bruger C2C til at optimere på materialer og genanvendelse. De har ikke lagt LCA-tankegangen på hylden, men kombinerer den med C2C. Konklusion: Brugbar erfaring til at integrere hele livscyklussen. 9

11 To gode erfaringer fra udlandet Energioptimering Leverandørsamarbejde Det generelle billede Som det ses, er der to tilfælde, hvor erfaring fra Holland kan hjælpe med at videreudvikle konceptet i dansk kontekst. Det er interessant, at Hollandske virksomheder har erfaring med at prioritere de produkter, der udvælges til C2C-produktudvikling og er bevidste om Quick Wins. Det ville være en god læring for danske virksomheder. Det er brugbart at se, hvordan C2C er implementeret i de to forskellige hollandske virksomheder. Der er både eksempler på top-down og buttom-up implementeringer, og eksempler på C2C mål. Det er erfaringer, der kan være inspirerende i dansk sammenhæng. En nævneværdig erfaring fra Holland er, hvordan energispørgsmålet er blevet integreret i C2C-arbejdet. Hver virksomhed har fundet sin egen måde at integrere energioptimering i arbejdet, og de har på den måde lavet en videreudvikling af C2C. Her kan danske virksomheder også lære af erfaringen, og indarbejde energioptimering, eller bruge C2C i sammenhæng med LCA. Begge virksomheder har været opmærksomme på, at C2C betyder et tættere leverandørsamarbejde. Deres erfaring er, at man som producent skal starte C2C-arbejdet med de leverandører, der i forvejen er strategiske samarbejdspartnere. Når C2C integreres i hele virksomheden er erfaringen, at producenten skal arbejde mod at få partnerskaber med alle leverandørerne, fordi C2C (især certificeringen) er betinget af et meget tæt leverandørsamarbejde. Det generelle billede er, at der er store udfordringer ved at lukke den tekniske cyklus, og at kunne genanvende materialet er der endnu ikke fundet nogen løsning på i de to hollandske virksomheder. Til gengæld er engagementet og ledelsesopbakningen større i Holland end i Danmark, og der er designet og produceret mange produkter, der har potentiale til at kunne genanvendes. Dette potentiale er det desværre ikke lykkedes at udnytte endnu. Der er ikke udviklet nye teknologier. De værktøjer der er brugt, kender vi godt i Danmark, og der er ingen hindring for at kunne gøre det samme i danske virksomheder, og opnå det samme, som de hollandske virksomheder. Det er et spørgsmål om engagement og motivation. Da mere erfarne C2C virksomheder også har udfordringer med at leve op til konceptet og lukke cyklussen, kan disse virksomheders erfaringer desværre ikke hjælpe på alle områder. Derfor vil vi komme med vores anbefalinger til, hvordan C2C s egnethed kan vurderes, og hvordan en implementering kan styres. De repræsenterer vores bedste bud, på hvordan man som virksomhed kan overkomme udfordringen og lukke cyklussen. 10

12 Gode råd til C2C C2C egnethed Hvilke parametre gør et produkt egnet til arbejdet med C2C? Som udgangspunkt kan alle produkter optimeres miljømæssigt, men der er også parametre, der kan indikere, at produktet kan opnå stor miljøeffekt og en lettere genvinding, hvilket giver bedre mulighed for at kombinere C2C med en lønsom forretning. Indikatorer på C2C-egnethed Simple produkter Afsætning i lokale markeder Produkter med høje råvarepriser Produkter med ensformigt produktforløb Produkter, hvor afskaffelse er kritisk i den samlede miljøvurdering Materialer hvor der er tæt leverandørsamarbejde Produktet passer til dansk genanvendelses-infrastruktur eller man har selv kompetencer til genanvendelse Anbefaling Det anbefales at starte med et low-tech produkt, der er simpelt i materialesammensætning og har et mindre antal komponenter, hvis et sådan produkt findes i produktporteføljen. Start ligeledes med et produkt med afsæt i dansk marked. Erfaring med genanvendelsen vil være lettest at opbygge på lokale markeder. Med tiden kan der udvides til internationale løsninger. Hvis et produkt har høje råvarepriser, er der bedre mulighed for at få genanvendelsen rentabel. Overvej derfor også råvarepriserne. Hvis produktet har det samme forløb hos alle kunder, kan det være lettere at opstille et system til indsamling, og derved også oparbejdning. Dermed kan erhvervskunder være interessante, da de typisk vil have et større volumen af varer med samme flow. Alle faser af produktets livscyklus skal integreres og miljøoptimeres i C2C arbejdet; også transport og brugsfasen, selv om de ikke er en del af C2C certificeringen. Arbejdet med C2C vil have konsekvens for samarbejdet med flere af virksomhedens interessenter. Samarbejdet med leverandørerne vil blive tættere, fordi der er brug for detaljeret viden om leverandørens materialesammensætning. Hvis man vælger en certificering, vil denne være afhængig af, at man ikke udskifter leverandøren. Omvendt styrkes forholdet til kunden, hvis man er leverandør til en C2C virksomhed. Sørg for at kompetencerne til genanvendelse af produktet er til stede Mulige løsningsscenarier skal udarbejdes i tæt samarbejde med genanvendelsesindustrien, for genanvendelsen sikres kun ved at både producent og genanvendelsesindustrien kan få en lønsom forretning ud af den. Der vil også være behov for at lave løsninger og informere om, hvordan kunden skal håndtere produktet efter brug. Dette kan gøres ved f.eks. at sætte pant på produktet, lave leasingaftaler, mulighed for returnering, eller samarbejde med affaldsselskaber, så forbrugeren kan håndtere produktet, som normalt affald. 11

13 Et eksempel på C2C Et eksempel på C2C egnethed Et godt eksempel på C2C-egnethed er støberivirksomheden GH-Form, der ligger i Borup på Midtsjælland. Virksomheden har kendt til C2C siden september 2009, og har siden arbejdet mod at få en basiscertificering, på en af deres udendørslamper. Certificeringen foretages af MBDC gennem EPEA Kopenhagen Aps og forventes at være i hus i marts GH-Form har en lang tradition for at være miljøansvarlige, og principperne i C2C passede godt ind i deres virksomhed. De producerer og sælger selv deres produkter, og har selv mulighed for at genanvende flere af de komponenter produktet er sammensat af, bla. støbejern. Udendørslampen sælges til anlægsprojekter, både offentlige og private og primært på det nordiske marked. Da produktet ikke flytter sig væsentligt geografisk, fra det sted de har leveret lampen, og da markedet primært er i de nordiske lande, har de mulighed for selv at indsamle produktet igen efter brug. Langt størstedelen af materialet i lampen er støbejern, og det kan GH-Form genanvende og lade indgå direkte i produktionen. EPE A Mulige kunder/lejere GH Form Skrothandler Leverandør Returflow for udendørslampen Mulighed for leasing og genanvendelse De undersøger pt. muligheden for at arbejde med leasingmodellen, da det giver endnu bedre mulighed for at beholde forholdet til kunden gennem hele produktets levetid. Derved sikres, at de ved, hvornår lampen skal vedligeholdes eller kasseres. Det ser ud til, at de ville kunne tilbyde en meget fornuftig leasingpris. De har arbejdet på at energioptimere belysningen, og derved minimere effektforbruget. Som i de hollandske virksomheder, er energispørgsmålet ikke glemt, men medtaget i C2C arbejdet. Hvis det vurderes, at der er potentiale i konceptet for virksomheden og dennes produkter, kan man fortsætte med implementeringen. Se DI s anbefalinger hertil, på næste side. 12

14 10-trins model Trin 1 Trin 2 Guide til praktisk anvendelse og implementering Som det er beskrevet i denne brochure, har hverken danske eller udenlandske virksomheder erfaring med helt at kunne lukke den tekniske cyklus og sikre fuld genanvendelse af produkterne. Derfor er der udviklet en 10-trins model med gode råd til implementeringen. Denne model er DI s bud på, hvordan arbejdet kan gribes an. Definer langsigtet mål og opnå ledelsesopbakning Definer et langsigtet mål og tidsramme. Er det målet at bliver certificeret, og hvis ja, da på hvilket niveau? Eller er det målet at lade sig inspirere af konceptet og bruge det til at miljøoptimere produkter og forretning, uden at få en certificering? Hvis det vælges at arbejde med certificering, anbefales det, at aftalegrundlaget med den certificerende instans fra starten er klart. Ledelsesopbakningen er en forudsætning for C2C arbejdet og implementeringen. Vælg innovationsgrad og scope Vær bevist om sammenhængen mellem genanvendelses-potentialet og innovationsgraden. Hvis målet f.eks. er at nå en platin certificering på sigt, skal produktet/servicen ofte udvikles på ny med en høj innovationsgrad. Er målet blot en basis certificering, vil produktet ofte kunne certificeres direkte eller med en mindre modifikation. Sammenhæng mellem scope og innovationsgrad, Mette Tronhus Hvis produktet/servicen ikke nyskabes, vil det i mange tilfælde være svært at opnå visionen i C2C. En guide til innovationen findes i Braungarts 5 trin til at genopfinde verden. Trin 3 Trin 4 Nedsæt projektgruppe Udvælg en projektleder, der har oprigtig interesse for konceptet. Find, om muligt, en C2C ambassadør i hver afdeling. Ambassadøren skal selv melde sig, fordi personen ser ide og muligheder i konceptet. Dette sikrer den brede opbakning i virksomheden. Vælg biologisk eller teknisk cyklus For hver komponent vælges det, om den skal designes til at indgå i biologisk eller teknisk cyklus. 13

15 Trin 5 Trin 6 Vælg retur og genanvendelsesform Vælg mellem følgende tre genanvendelsesformer: Lukket cyklus: Virksomheden giver kunden mulighed for at levere tilbage eller indsamle produktet, og kan selv genanvende materialerne, så de indgår i et nyt produkt af samme kvalitet. Nye forretningsmodeller: Virksomheden tilbyder kunden en funktion /service (f.eks. 3 års vask, eller km biltransport), men bevarer ejerforholdet. Producenten bevarer kontakten til kunden, og kan løbende vedligeholde produktet samt genanvende det, når produktet er udtjent. Samarbejde med genanvendelsesindustrien: Producenten designer produktet og samarbejder med genanvendelses-industri, så produktet kan håndteres gennem den lokale affaldshåndtering. Dvs. at ressourcerne oparbejdes til råvarer af samme kvalitet, som da de indgik i det oprindelige produkt. Opstil scenarier for genanvendelsen Opstil scenarier og vurder omkostninger ved produktion ud fra genanvendt materiale og evt. oparbejdning, i forhold til nuværende råvarer. Præciser hvordan produktet skal indsamles, adskilles, oparbejdes og genanvendes. Indsamling: Skal kunden levere det tilbage? Hvordan informeres kunden? Hvad er incitamentet for kunden? Adskillelse: Hvor og hvordan adskilles produktet? Oparbejdning: Hvem har kompetencerne til oparbejdning af komponenterne til råvarer af oprindelig kvalitet? Hvem kan få kompetencerne? Genanvendelse: Skal materialet genanvendes af producenten, eller skal det indgå i råvarehandel? Trin 7 Trin 8 Trin 9 Trin 10 Opstil plan for scope, tidsplan og budget Opstil i samarbejde konkrete delmål, der støtter op om det overordnede mål defineret i Trin 1. Start med at fastsætte tidsramme for udførsel af trin 1-6 i denne oversigt. Tildel ansvar og ressourcer Projektet skal have de nødvendige ressourcer, og projektgruppens medlemmer skal tildeles ansvaret for konkrete opgaver. Opbyg tætte samarbejder/partnerskaber Opbyg tæt samarbejde/partnerskab med både leverandører, kunder, supply chain og affaldsselskaber. Det sikrer, at produktet/ressourcerne håndteres rigtigt og bliver værdiskabende i alle led. Start med de leverandører der i forvejen er strategiske samarbejdspartnere. Tænk innovativt og husk de løbende forbedringer Tænk utraditionelt og innovativt i både produktudviklingsprocessen og udviklingen af forretning og supply chain. Den perfekte løsning opstår sjældent i første forsøg. Start f.eks. med at udvikle en genanvendelsesplan for produkter, der sælges på det lokale marked. Næste skridt vil være at kunne genanvende også fra udenlandske salgsmarkeder. Hvis certificeringen vælges, start da med at få en basis certificering, og arbejd derefter mod det næste trin i certificeringen. 14

16 Konceptet, marked og lovgivning udgør spillerummet for virksomhederne Praktiske og politiske perspektiver for C2C Hvis C2C som koncept skal have en fremtid på det danske og europæiske marked, skal der være en markedsdrevet efterspørgsel på det, som konceptet kan levere. Der ud over skal der være lovgivningsmæssige rammevilkår, der understøtter udviklingen gennem klare markedsvilkår. Disse tre mekanismer, konceptet, marked og lovgivningen danner rammerne for det spillerum, som virksomhederne arbejder indenfor. C2C er et teknologiudviklingsdrivende koncept til anvendelse i virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at det ikke overtages politisk gennem særlig regulering. Derimod skal der skabes klare rammevilkår, der muliggør anvendelse af C2C i virksomhederne, og som fjerner blokeringer for konceptets visioner. Markedet udvikler sig, og der er en forventning til, at udviklingen fortsætter med at gå i retning af at ressourcer i form af materialer og andre ikke fornybare ressourcer, fortsat vil blive mere og mere værdifulde. Dette øger incitamentet for udvikling af genanvendelse og ressourceeffektivitet, især på det europæiske marked, der i mange tilfælde er afhængige af at importere jomfruelige råmaterialer. Derudover er der også en forventning til, at efterspørgslen på miljøvenlige produkter, med store krav til dokumentation af indholdsstoffernes egenskaber, fortsat øges. Virkningerne er interessante, det er underordnet, hvilket begreb de implementeres under Alt i alt er der derfor en forventning til, at der bliver en øget efterspørgsel på de værdier, som C2C konceptet kan levere. Derfor støtter DI op om principperne i C2C, men understreger samtidig, at det er virkningerne af konceptet, bl.a. teknologiudvikling og genanvendelse, der er interessant. Det er underordnet i hvilket regi udviklingen sker. Da effekten af at arbejde med konceptets ideer er gode, og til en hvis grad nødvendige for den europæiske konkurrencekraft, er det vigtigt, at de lovgivningsmæssige rammevilkår understøtter udviklingen. Bl.a. gennem 15

17 forbedring af markedsvilkår for genanvendelse og øget ressourceeffektivitet. Da Danmark er en åben økonomi med stor import og eksport, er det afgørende, at den regulering der under-støtter det frivillige koncept, C2C, som minimum foregår på europæisk niveau. Det betyder, at tilbageføringen af ressourcer til værdikæden gennem genanvendelse skal lettes og indrettes mod et europæisk marked, hvor mængderne er tilstrækkelig store til at sikre den miljømæssigt bedste genanvendelse. Det er vigtigt, at rammebetingelserne understøtter en udvikling mod større ressourceeffektivitet og genanvendelse. Derfor er det afdækket hvilke aktiviteter, der er på den nationale og internationale politiske dagsorden inden for lovgivningsområder, der påvirker elementer i C2C. C2C i et dansk perspektiv Regeringens høringsudkast til affaldsstrategi behandler også C2C-konceptet. Her ses et citat fra Regeringens høringsudkast, der viser at Miljøministeriet ser potentiale i det overordnede koncept: Høringsudkastet til regeringens affaldsstrategi Det er et meget inspirerende koncept og Miljøministeriet ønsker at understøtte den overordnede vision i konceptet i forbindelse med sin politik på produkt-, ressource- og affaldsområdet. Vugge til vugge har i sit udgangspunkt store fælles træk med den danske produkt- og affaldspolitik, som gennem de sidste år har anvendt livscyklusvurderinger til at give overblik over produkters samlede miljøbelastning fra indvindingen af råvarer til produktet bliver til affald. Samtidig understreges det i affaldsstrategien, at C2C-visionen omhandler fremtidens produkter, og der derfor er forhold, som f.eks. ressource- og energieffektivitet, der fortsat skal arbejdes med. Miljøministeriet forholder sig til konceptet, og er bevidste om det potentiale, men også de udfordringer, der ligger i konceptet. C2C i et europæisk perspektiv På EU plan er der gennem de seneste år arbejdet med at konkretisere en række af de bagved liggende elementer i C2C. Det gælder blandt andet kemikalieregulering, genanvendelse og ressourcehåndtering. EU s kemikalieregulering REACH har således flyttet ansvaret for viden om kemikaliernes egenskaber til producenterne. Dermed genereres også den viden, der skal bruges i C2C sammenhæng for at vurdere, om stofferne bør indgå i produkter eller skal substitueres. Øget genanvendelse og øget kvalitet i genanvendelse, der sikrer at der ikke sker forringelser i råvarernes kvalitet (down cycling), er væsentlige elementer i EU s reviderede affaldsdirektiv fra december I EU s handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion Sustainable Consumption and Production og Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) er der ligeledes sat fokus på området. 16

18 EU kommissionen skal revidere temastrategien for bæredygtig brug af naturressourcer og temastrategien for forebyggelse og genanvendelse af affald. Adgang til ressourcer og råmaterialer er en forudsætning for konkurrencedygtighed DI har gennem den europæiske industriorganisation Business Europe givet input til dette, hvor hovedpointen er: Bæredygtigt forbrug og adgang til ressourcer og råmaterialer er en forudsætning for konkurrencedygtigheden af den europæiske industri. C2C kan være et koncept, der understøtter denne forudsætning, da den øger genanvendelsesgraden, og dermed øger adgangen til genanvendte råmaterialer og ressourcer. Rammebetingelserne for genanvendelse skal forbedres Business Europe understreger ligeledes: Forbedrede rammebetingelser for EU s recycling/genanvendelsesmarked er en betingelse for at sikre øget udnyttelse af affaldets ressourcer. I det kommende 7. miljøhandlingsprogram forventes der ligeledes at være fokus på at forbedre ressourceeffektivitet og produktivitet. C2C i forhold til REACH, WEEE, Blomsten og Svanen Der er miljømærkninger og lovkrav, der overlapper med C2C på flere områder. Her er det forsøgt kort at skabe klarhed over, hvor der er ligheder og forskelle på C2C og de eksisterende begreber. REACH REACH C2C: REACH er den europæiske kemikalieforordning. REACH stiller krav til, at alle stoffer der markedsføres i mængder på tons pr. producent/leverandør pr. år registreres senest juni EU-agenturet beslutter om særligt problematiske stoffer kan godkendes. Der er ingen konsistens i, at de stoffer der er godkendt i REACH, også er godkendt til C2C produkter. I C2C certificeringen bliver hvert stof vurderet ud fra den sammenhæng, det indgår i. Derfor er nogle stoffer tilladt i nogle tilfælde, men ikke i andre. Detaljeringskravet for stofindholdet er skrappest i C2C, hvor der er krav om at oplyse indholdet ned til PPM niveau. WEEE WEEE C2C: WEEE omhandler producentansvar for elektroniske produkter. WEEE-direktivet fastsætter fælles EU-regler om håndtering af elektronikskrot. Reglerne har til formål på den ene side at tilskynde elektronik producenterne til at fremstille miljøvenlige produkter, og på den anden side at øge genbrug, genvinding og andre former for nyttiggørelse. Det overlapper mange af principperne i C2C. WEEE er lovpligtigt for importører og producenter af elektronik. WEEE har til formål at øge genanvendelsen, som C2C også har, men der er ikke krav om, at genanvendelsen skal kunne dokumenteres i WEEE, og der er ikke et krav om at undgå downcycling. 17

19 Miljømærkerne Blomsten og Svanen C2C: Både Blomsten, Svanen og C2C er frivillige ordninger. Blomsten er det europæiske miljømærke, og Svanen er det nordiske miljømærke. Begge bygger på vugge til grav-princippet, hvor et produkts samlede miljø-belastning kortlægges. Kravene til mærkning er opdelt efter produktgrupper. Der er høje krav til sikkerhed, og indholdsstoffer i produktet. I forhold til genanvendelsen skal produktet leve op til de internationale og nordiske regler. C2C har også fokus på og krav til indholdsstoffer, men har ikke så veldokumenterede og gennemsigtige krav, som Blomsten og Svanen har. C2C har større fokus på affaldsfasen end Blomsten og Svanen. Certificeringen kunne forbedres. DI forholder sig kritisk til certificeringen DI s holdning til certificeringen DI forholder sig kritisk til certificeringen på følgende punkter: Kravene til certificeringen er ikke tilstrækkelig klare. Der er ikke tilgængelige objektive kriterier, der gør det muligt at vide, om man lever op til certificeringskravene, inden man søger om en certificering. Certificeringsinstansen er ikke tilstrækkelig adskilt fra rådgivning. De to instanser har samme ejer. Derfor er certificeringsinstansen ikke uvildig. DI anbefaler, at C2C s ophavsmænd får håndteret disse to punkter. Det kan konstateres, at der er fokus på disse mangler hos C2C s udviklere, og der er bevægelse i den rigtige retning. Indtil objektive kriterier for certificering er opstillet og offentliggjort, samt rådgivning og certificering er adskilt, anbefaler DI virksomhederne, at der fra starten indgås meget klare aftaler i forbindelse med rådgivning og certificering. Kritik af biologisk cyklus Medtager ikke energioptimering Biologisk cyklus og energispørgsmålet Som den biologiske cyklus er formuleret i C2C, mangler der en erkendelse af biomassens vedvarende energipotentiale. Derfor anbefales det, at have fokus på den tekniske cyklus. Som det fremgår af regeringens affaldsstrategi, anbefales det at biologisk materiale afbrændes, med energiudnyttelse. Det er muligt, at nye teknologier vil give nye muligheder, og at et næringsstofkredsløb kan være fornuftig på sigt. På markeder, som deponerer deres affald, ville det ligeledes være relevant at designe biologiske produkter. Der er i konceptet fokus på at bruge vedvarende energi, men ikke på hvor meget energi der benyttes. Da det pt. ikke er muligt kun at bruge vedvarende energi, har det bestemt også relevans hvor meget energi, der benyttes. Konceptet har en tilgang til energispørgsmålet, og der mangler tilpasning til de etablerede energisystemers funktion. 18

20 Mange gode elementer i C2C Plads til forbedringer DI s anbefalinger Grundprincipperne i C2C er gode, og de kan inspirere virksomheder til en innovativ udvikling mod renere materialer, mere genvinding, gode produkter og nye forretningsmodeller. Det er positivt og støtter op om den udvikling der ses i national og europæisk lovgivning. C2C sætter nye krav til supply chain, og indbyder til innovation på både produkt og forretningsniveau. Der er dog plads til forbedringer og videreudvikling af konceptet, og DI vurderer, at disse er afgørende for konceptets langsigtede udbredelse og succes. Specielt skal der opstilles og offentliggøres transparente kriterier for de forskellige certificeringsklasser. Ligeledes skal der ske en klar adskillelse af certificeringsorgan og rådgivningsvirksomhed. Derudover skal der videre udvikles på følgende elementer i C2C: Anbefaler videre udvikling på følgende områder Det skal afdækkes hvordan de biologiske næringsstoffer kan være nyttige i det danske affaldssystem. Energispørgsmålet skal medtages i C2C arbejdet, specielt i forhold til den biologiske cyklus. National infrastruktur for genanvendelse kan forbedres gennem en markedsgørelse af affaldssektoren, hvilket vil føre til øget innovation og udvikling af nye løsninger og metoder for håndtering. Konceptet har brug for at forholde sig til komplekse produkter. Der er brug for konkrete best practice eksempler. Der er brug for tilgængelig viden om substitutionsmuligheder, som igen kræver at certificeringskriterierne er offentligtilgængelige. C2C er ikke i sig selv bæredygtighed, men en god innovationskraft mod mere bæredygtighed. C2C skal bruges, hvor det giver mening og værdi i virksomheden. De eksisterende miljøredskaber, som livscyklusvurderinger og miljøcertificering efter EMAS eller ISO, skal ikke lægges på hylden, men bruges i sammenhæng med C2C principperne. I dag har der ikke været teknologispring eller den udvikling på samfundsniveau, der gør det muligt at implementere visionen i C2C fuldt ud. Derfor er der i dag forskel mellem visionen i C2C, og den virkelighed som danske virksomheder befinder sig i. Det forhindrer dog ikke virksomhederne i at bruge visionen i C2C. F.eks. til at definere nye mål, lade sig inspirere af principperne i udviklings- og logistikarbejdet eller bruge certificeringen til at vise, at man arbejder mod at lukke det tekniske og/eller biologiske kredsløb. 19

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site

Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site Pumper i cirkulær økonomi Samsø som test-site På Samsø skal en udbuds- og indkøbspolitik baseret på cirkulær økonomi være driver for en leasingmodel af pumper, der skal sætte fokus på samarbejde med erhvervslivet

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Microsoft Partner Awards W O R L D W I D E 2009 AWARD WINNER Mamut Partnerprogram Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Enestående forretningsmuligheder som Mamut Partner I

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv

STRATEGISK CSR. Til gavn for virksomheden og samfundet. CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv STRATEGISK CSR Til gavn for virksomheden og samfundet CSR Link Temadag i Vejle 02.06.2014 Louise Koch * CSR Chef * Dansk Erhverv Hvem er Dansk Erhverv? Erhvervsorganisation med 17.000 medlemsvirksomheder

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Asset management - hvad er det og hvad kan det?

Asset management - hvad er det og hvad kan det? TØF - hvad er det og hvad kan det? Erik Helms Nielsen, direktør En ingeniør krydser sit spor 1 Copyright Reliasset A/S, 2013 1 TØF En ingeniør krydser sit spor 2 En ingeniør krydser sit spor 3 Copyright

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477.

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477. Agenda 1. Cirkulær økonomi 2. Rethink Business 3. Perspektivering Henrik Sand, COWI Management hesa@cowi.dk / 2913 4477 1 Hovedbudskaber Cirkulær økonomi kan give inspiration til, hvorfor og hvordan den

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Jord & Affald J.nr. MST-768-00023 Ref. mocar December 2008 Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Miljøstyrelsen gennemfører en særlig tilsynsindsats over for producenter og importører

Læs mere

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter Vi værner om vores planet Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet Information Miljøaktiviteter Konica Minolta virksomheden som en ansvarlig global borger Som førende producent af kontor- og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere