VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen. EU nævner fjernvarme og kraftvarme som et vigtigt virkemiddel i kampen for CO 2 -reduktioner, og andre storbyer tænker også meget i fjernvarme som en vigtig del af løsningen. I Wien er fjernvarme og kraftvarme sammen med energibesparelser hjørnestene i byens klimastrategi. I 1999 gik bystyret i Wien i gang med en omfattende klimaplan. Målet er at reducere byens CO 2 -udledning med 14 pct. i Kyoto-perioden sammenlignet med Og i den plan spiller udviklingen af byens fjernvarmeforsyning og kraftvarmeproduktion en vigtig brik, sammen med energibesparelser og forskellige tiltag på transportområdet. Varmebesparelser har stor vægt Målsætningerne med hensyn til varmemarkedet er, at fjernvarmeforsyningen skal udvides til at dække yderligere boliger, hvoraf ca er nuværende boliger, mens resten er Varmeproduktionen omlægges Klimaplanen, som kaldes KliP i daglig tale, fastsætter konkrete mål for fjernvarmeforsyningen både i forhold til produktion og varmemarked. Den årlige virkningsgrad for termisk produceret kraftvarme skal øges fra 60 pct. i 1996 til 70 pct. i , og i fyringssæsonen skal den forbedres fra 69 pct. i 1996 til 80 pct. i Planen har medført en række investeringer og reinvesteringer i kraftvarmeværker, konvertering til naturgas som brændsel og udvidelse af varmeforsyningsområdet. I 2001 blev det naturgasfyrede kraftvarmeværk Donaustadt 3 idriftsat med en kapacitet på 367 MW el og 250 MJ/s varme ved en totalvirkningsgrad på 86 pct., og elvirkningsgraden i kondensdrift kommer op på 58 pct. I september 2006 blev der idriftsat et biomassefyret kraftværk med en effekt på 60 MW og en totalvirkningsgrad på 83 pct. Disse tiltag har været med til at få den årlige virkningsgrad op på 72 pct. i 2006, med en virkningsgrad på 76 pct. i fyringssæsonen. Fjernvarmeværk Spittelau i Wien tegnet af Friedensreich Hundertwasser. nybyggeri. Samtidig skal naturgasnettet udvides til at omfatte yderligere boliger, hvoraf de er eksisterende boliger. Endvidere er der en indsats i gang for at isolere ca

2 eksisterende boliger, mens energikravene for nybyggeri skærpes. Michael Sattler fra Wiens kontor for koordinering af klimabeskyttelse fortæller, at programmet for varmebesparelser sigter mod ejendomme opført efter anden verdenskrig, som er i dårlig isoleringsstand. Der foretages sjældent renovering af bygninger opført før første verdenskrig, fordi det vil ødelægge facaderne et problem, som også kendes fra Københavns middelalderby. Der tages ikke hensyn til bygningernes opvarmningsform, når bygninger udvælges til energirenovering. Fakta om fjernvarme i Wien Fjernvarmesystemet i Wien forsyner i dag over boliger og over storkunder via et samlet fjernvarmenet på over km. Udbygningen af fjernvarmenettet startede i 70 erne, og i dag udgør den samlede varmeproduktion godt GWh, hvilket svarer til lidt mere end halvdelen af fjernvarmeproduktionen i det danske hovedstadsområde. I 80 erne blev der gjort en stor indsats for at øge den kraftvarmebaserede fjernvarme. I dag udgør varmeproduktion fra kraftvarme, affaldsbaseret varmeproduktion og vedvarende energi 97 pct. af fjernvarmeproduktionen. Cirka en fjerdedel af fjernvarmeproduktionen er baseret på affaldsforbrænding, mens ca. 60 pct. stammer fra kraftvarmeproduktion, og yderligere 10 pct. fra industriel kraftvarme. Udviklingen i fjernvarmeproduktion i Wien i perioden Michael Sattler fortæller også, at byen har igangsat en række demonstrationsprojekter med henblik på at undersøge de tekniske og økonomiske forhold ved at bygge nye huse som passivhuse, som ikke kræver ekstern varmeforsyning. Man er i øjeblikket i gang med at evaluere fordele og ulemper ved passivhuse og vil på baggrund heraf fastlægge en egentlig strategi for energistandarden i nybyggeriet i Wien. Ud med olie og el Forsyningsselskabet Fernwärme Wien har udarbejdet et scenarie for, hvordan varmeforsyningen i Wien kan udvikle sig på en bæredygtig måde frem mod Scenariet kombinerer udbredelse af fjernvarme med en betydelig I perioden 1980 til 1996 er det lykkedes at holde CO 2 -emissionen fra el- og fjernvarmeproduktionen på et niveau omkring 2 mio. ton årligt, til trods for en forøget elproduktion (stigning ca. 15 pct.) og en tidobling af varmeproduktionen (ekskl. affaldsvarme). Det er især sket ved at forbedre den samlede virkningsgrad på kraftværkerne, ved at introducere naturgas som brændsel på kraftværkerne i stedet for gasolie samt ved at udnytte affaldsvarmen, industrielle kraftvarmeanlæg og vedvarende energikilder. indsats i forhold til varmebesparelser både blandt erhvervskunder og i boliger. I dag udgør fjernvarmeandelen ca. 33 pct. af det samlede varmemarked, men stiger i scenariet til 64 pct. i I scenariet udfases næsten al olie og el til individuel opvarmning ved en udbygning af fjernvarmen. Olie udfases på kraftvarmeværkerne ved en omstilling til naturgas. Og naturgasforbruget reduceres til under en tredjedel ved at omlægge fra individuel opvarmning til fjernvarme og ved effektivisering af kraftvarmeproduktionen. Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Side 2

3 Individuel opvarmning Scenarie for fjernvarmens udvikling i Wien. Mere information: Der bliver løbende udarbejdet rapporter om KliP s status, se bl.a. Wiens hjemmeside under index.htm. Det østrigske energiagentur (Österreichische Energieagentur), som har været involveret i evalueringen af KliP, har samlet information om KliP og særligt dets tilblivelse på Se endvidere Wien Fernvärme under Wien Energie: Sol og fjernvarme et umage par? Alle ved, at solen giver masser af varme og er miljøvenlig, men passer den også sammen med fjernvarmen i hovedstadsområdet? Det er et af spørgsmålene, som Varmeplan undersøger. Varmeplan har som målsætning, at der skal bruges mindst 70 pct. vedvarende energi i varmeforsyningen i 2025 i grundscenariet, og det er derfor naturligt at se på, om solvarme kan være en af de teknologier, som kan være med til at opfylde målsætningen på en effektiv måde. Kollektivt er godt Det første spørgsmål, som skal undersøges nærmere, er, om kollektiv solvarme i fjernvarmesystemet er bedre end individuel solvarme på den enkelte bygning. Kollektiv solvarme er væsentligt billigere at etablere pr. m 2 solfanger end individuel solvarme. Det skyldes ikke så meget, at solfangermodulet er billigere, når man køber mange m 2, men især besparelser på investeringen i varmtvandsbeholder, styring, pumper, fittings og montage. I modsat retning trækker, at solvarmeanlægget skal aflevere det varme vand ved højere temperaturer, end når fx badeværelsegulvet i parcelhuset skal varmes op. Det betyder større varmetab og dermed, at der kommer mindre varme ud af hver m 2 solfangerareal. Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Side 3

4 Besparelserne på investeringssiden er dog så store, at de langt overgår ulemperne ved en mindre varmeproduktion. Varmeprisen fra det kollektive anlæg vil set over levetiden være i størrelsesordenen kr./gj, mens det individuelle anlæg leverer til omkostninger over 200 kr./gj. Den rent økonomiske fordel ved kollektive anlæg frem for individuelle er altså til at tage og føle på. For ejendomme, der er forsynet med fjernvarme fra det sammenhængende varmesystem, er der derfor ingen tvivl, hvis man vil gøre noget for miljøet: Man får dobbelt så meget miljø for pengene ved at investere i solvarmeanlægget i fællesskab gennem fjernvarmeselskabet end ved at etablere solvarme enkeltvis. Fra sommer til vinter Det næste spørgsmål, som trænger sig på, er, om solvarme i det hele taget er konkurrencedygtig over for andre teknologier til fjernvarmeforsyning, når både miljø og økonomi tages i betragtning. Solen skinner mest om sommeren, og sommeren er også den tid, hvor overskudsvarme fra de affaldsfyrede kraftvarmeværker kan levere hele varmebehovet i det sammenhængende varmesystem og faktisk mere til. Derfor viser de foreløbige analyser, at værdien af solvarme om sommeren ikke er stor. Det ville være bedre, hvis solvarmen kunne erstatte varmen om vinteren, hvor både behovet for varme og værdien af varmen er meget højere. Det kunne derfor være fordelagtigt at flytte noget af solvarmen fra sommeren til hen på efteråret og vinteren. En måde at gøre det på kunne være at placere solvarmepanelerne, så de giver en højere produktion om vinteren. Det kan gøres ved at ændre på solfangernes hældning, så de står mere lodret. Det giver en større energiproduktion om vinteren, hvor solen står lavt. Som en sidegevinst giver en lodret placering mulighed for at fange refleksioner fra omgivelserne og omsætte dem til varme, hvis solvarmepanelerne er anbragt hensigtsmæssigt. Prisen for denne merproduktion er, at produktionen om sommeren går ned, også mere end den merproduktion, der opnås om vinteren, men nettoresultatet kan være positivt, netop fordi værdien af varmen som nævnt er meget højere om vinteren. Ud over de lodretstående solfangere undersøger projekt Varmeplan også værdien af egentlige varmelagre samt mulighederne for at flytte en del af overskudsvarmen fra affaldsanlæggene fra sommer til vinter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Fjernvarme og solvarme er i udgangspunktet et umage par. Behovet for fjernvarme (FV) er stort om vinteren og lille om sommeren. Produktionen af solvarme er omvendt størst om sommeren og meget lille om vinteren. Hvis solvarmen som vist på figuren dimensioneres til at dække behovet i august måned, vil den på årsbasis kunne dække knap en femtedel af det samlede fjernvarmebehov i hovedstaden. Sol FV Hvordan det samlede regnestykke ser ud, ved vi ikke endnu. De første foreløbige analyser vil blive præsenteret ved projektets workshop i januar 2009, og analyserne vil indgå i den samlede afrapportering fra projektet i juni Under alle omstændigheder er det en spændende udfordring for hovedstadens fjernvarmeforsyning at kunne flytte varme fra sommertiden, hvor der er meget af den, til vintertiden, hvor der er mest brug for den. Og måske er der en rolle for solvarmen i den samlede løsning af denne udfordring, men det må beregningerne vise. Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Side 4

5 Fremdrift på Varmeplan Siden nyhedsbrev 2 i oktober har der i projektet været arbejdet intenst på to områder: Scenarier for varmemarkedets udvikling mod 2025 I grundscenariet har styregruppen besluttet at tage udgangspunkt i de varmeprognoser, der Endvidere varieres også på, hvornår de eksisterende kraftværker tages ud af drift/skrottes. Det er analyserne af disse to scenariepakker, vi vil præsentere og drøfte med interessenterne på den kommende workshop, som afholdes den 26. januar. Efter workshoppen skal der især arbejdes med følsomheder og variationer, og det er også i den fase, at konsekvensanalyserne for investeringer i fjernvarmenettet for alvor tager fart. Lars Gullev, direktør for VEKS, glæder sig over projektets fremdrift. indmeldes fra de enkelte kommuner. Ud over grundscenariet arbejdes der med henholdsvis et mindre og et større varmemarked, hvor der især er forskellig fokus på varmebesparelser og på udvidelse af fjernvarmen til nye områder. Dette arbejde er kommet langt og forventes færdiggjort efter nytår, så det kan indgå i de to scenariepakker, som sammen med grundscenariet skal analyseres i løbet af januar måned. Teknologier til produktion af varme Ud af den samlede pulje på over tyve forskellige muligheder på produktionssiden har vi nu udvalgt to grundscenarier. I det første scenarie tages der udgangspunkt i små og decentrale løsninger i kombination med det mest ambitiøse mål for energibesparelser. I det andet scenarie analyseres mulighederne for et system med store centrale løsninger i kombination med mindre ambitiøse mål for varmebesparelser. Interview i El & Energi Direktørerne for de tre varmeselskaber er blevet interviewet til fagbladet El & Energi om projektet. Bladet udgives af Dansk Energi. Kontakt Jesper Tornbjerg, jto@ danskenergi.dk Udgiver: Styregruppen for Varmeplan som består af Inga Thorup Madsen, CTR (formand), Jan Elleriis, CTR, Lars Gullev, VEKS, Flemming Andersen, VEKS, Astrid Birnbaum, KE og Magnus Foged, KE Ansvarhavende redaktør: Projektleder Thomas Hartmann, KE - thar@ke.dk Webadresse: Nyhedsbrevet er det andet af en række nyhedsbreve. Abonnement kan tegnes på hjemmesiden