Automatisering af kommercielle køleanlæg

Transkript

1 Automatisering af kommercielle køleanlæg REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

2 Automatisering af kommercielle køleanlæg Formålet med denne håndbog er at vise nogle eksempler på anvendelse af Danfoss automatik til kommercielle køleanlæg. Som udgangspunkt er benyttet et simpelt, håndreguleret anlæg. Automatiseringen foretages trinvis samtidig med, at der gives en kort beskrivelse af hvert apparats funktion. Yderligere undervisningsmateriale kan findes på

3 Indhold Håndreguleret køleanlæg...2 Køleanlæg med termostatisk ekspansionsventil og luftkølet kondensator...3 Køleanlæg med lamelfordamper...4 Termostatisk ekspansionsventil...5 Termostatisk ekspansionsventil med fordeler...5 Ekspansionsventiler...6 Den termostatiske ekspansionsventils virkemåde...7 Termostatisk ekspansionsventil med MOP fyldning...8 Kombineret høj og lavtrykspressostat...9 Lavtrykspressostat og højtrykspressostat...9 Virkemåde af højtrykspressostat Termostat Tørrefilter Skueglas Automatisk vandventil Lamelfordamper Køleanlæg med olieudskiller og varmeudveksler Olieudskiller Varmeudveksler Køleanlæg til større kølerum Magnetventil Afspærringsventil Nøgleskema for styrestrømmen til køleanlægget fig Strømskema for motorværn Centralkøleanlæg til kølerumstemperaturer over frysepunktet Regulator for fordampningstryk Kontraventil Nøgleskema for styrestrømmen til køleanlægget fig Køleanlæg til frostmontre Differenspressostat Startregulator Kondensatortrykregulator Differenstrykventil Fordampertermostat Nøgleskema for køleanlæg til frostmontre fig Hovedstrømskema for kontaktor Anlæg til køling af ventilationsluft Side Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 1

4 Håndreguleret køleanlæg Fig. 1 Håndreguleret køleanlæg opbygget af følgende komponenter: kompresssor (1) kondensator (2) fordamper (3) For at holde kølerumstemperaturen t r på et ønsket niveau er det nødvendigt at forsyne anlægget med regulerbare ventiler (4) og (5), idet der må regnes med ændringer af fordamperens og kondensatorens belastning ved varierende kølebehov. F.eks. vil anlægget med fast indstillede regulerende ventiler og konstant arbejdende kompressor ikke kunne opretholde den samme rumtemperatur sommer og vinter. Dette vil nemt kunne anskueliggøres grafisk, som vist på figuren. t r og fordampningstemperaturen t o. Hvor C og E kurverne for henholdsvis vinter og sommerdrift skærer hinanden, er der ligevægt mellem kompressorens, kondensatorens og fordamperens kapacitet. Som det vil kunne ses af figuren, vil rumtemperaturen falde fra t r til t r ' ved et kølebehov faldende fra Q o om sommeren til Q o ' om vinteren. For at imødegå dette må en tilpasning af kompressorens, kondensatorens samt fordamperens kapacitet finde sted f.eks. ved regulering af kompressorens kørsel samt drøvling af vandmængden til kondensatoren og kølemiddelvæsken til fordamperen. De fuldt optrukne linier repræsenterer sommerdrift og de punkterede linier vinterdrift. (Kondenseringstemp. f.eks. vinter +25 C, sommer +35 C). C kurverne repræsenterer kompressorens kapacitet, der stiger med stigende fordampningstemperatur t o. E kurverne repræsenterer fordamperens kapacitet, der stiger med stigende temperaturforskel t r t o mellem rumtemperaturen 2 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

5 Køleanlæg med termostatisk ekspansionsventil og luftkølet kondensator Fig. 2 Termostatisk ekspansionsventil Automatisk ekspansionsventil På køleanlægget er den vandkølede kondensator udskiftet med en luftkølet. Luftkølede kondensatorer anvendes normalt, hvis der enten ikke er kølevand til rådighed, eller hvis det er forbudt at anvende vand til køleformålet. Erstattes den håndregulerede ventil før fordamperen med en termostatisk ekspansionsventil (pos. 1) opnås, at fordamperen kontinuerligt tilføres den mængde kølemiddel der er brug for, for at overhedningen hele tiden holdes konstant i forhold til belastningen. Overhedning i en fordamper defineres som t 1 p s = overhedning i C. Hvor t 1 og p s er henholdsvis temperaturen målt på det sted af fordamperen, hvor den termostatiske ekspansionsventils føler er placeret og det tryk der måles i fordamperen på samme sted. (Det pågældende tryk omsat til C). Se nærmere om overhedning side 7. Det forudsættes naturligvis at den valgte ekspansionsventil svarer til den givne fordamper. Det vil bl.a. sige, at ekspansionsventilen i topbelastningstilfælde netop tilfører fordamperen så meget kølemiddelvæske som den kan nå at fordampe. Desuden skal ventilens overhedningsindstilling passe til den pågældende fordamper. Ved overhedning forstås generelt det antal grader C kølemediet har i dampform minus mediets kogepunkt ved det pågældende tryk. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 3

6 Køleanlæg med lamelfordamper Fig. 3 Termostaten type KP 61 (1) ind og udkobler ventilatorerne (2) afhængig af rumtemperaturen. Den termostatiske ekspansionsventil type TE (3) med udvendig trykudligning regulerer væskeindsprøjtningen i fordamperen afhængig af kølemidlets overhedning, men uafhængig af trykfaldet over fordamperen. Skueglasset type SGN (6) tjener til indikering af for stort fugtighedsindhold i kølemidlet samt manglende kølemiddelvæske til den termostatiske ekspansionsventil. Ved for stort fugtighedsindhold skifter indikatoren farve. Dampbobler i skueglasset kan betyde manglende fyldning, utilstrækkelig underkøling eller delvis tilstopning af filteret. Væskefordeleren type 69G (4) fordeler kølemiddelvæsken ligeligt til de enkelte fordampersektioner. Kompressoren ind og udkobles af lavtrykssiden på den kombinerede høj og lavtrykspressostat type KP 15 (5) afhængig af sugetrykket. Endvidere sikrer denne pressostats højtryksside mod for højt kondenseringstryk ved at udkoble kompressoren, hvis det påkræves (f.eks. ved defekt ventilator eller blokeret luftgennemgang (snavs)). 4 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

7 Termostatisk ekspansionsventil Fig. 4 T 2 Den termostatiske ekspansionsventil type T2, hvis føler anbringes umiddelbart efter fordamperen, åbner ved stigende overhedning. Trykket over membranen (1) stiger med stigende følertemperatur, og trykket under membranen stiger med stigende fordampningstemperatur. Trykdifferensen, som svarer til kølemidlets overhedning, bevirker en kraft, der vil forsøge at åbne ventilen mod den modsat rettede kraft af fjederen (2). Bliver trykdifferensen, d.v.s. overhedningen, større end fjederkraften, åbner ventilen. Dyseindsatsen med dysen (3) og ventilkeglen (4) er udskiftelig. Der kan vælges mellem otte forskellige størrelser alt efter, hvilken kapacitet, der ønskes. Termostatisk ekspansionsventil med fordeler Fig. 5 TE G Fordeleren type 69G sikrer en ligelig fordeling af kølemidlet til fordamperens parallelle sektioner. Fordeleren kan enten monteres direkte på den termostatiske ekspansionsventil som vist eller i rørledningen umiddelbart efter denne. En fordeler bør altid monteres, så væskestrømmen gennem dysen ind i fordelerrørene er orienteret lodret, hvorved tyngdekraften får mindst indflydelse på fordelingen af væsken. Samtlige fordelingsrør skal være nøjagtig lige lange. Til fordampere med stort trykfald skal der altid anvendes termostatiske ekspansionsventiler med udvendig trykudligning. Fordampere med væskefordeler vil altid have stort trykfald, anvend derfor altid udvendig trykudligning. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 5

8 Ekspansionsventiler Fig. 6 Øverst: Principskitse af en fordamper, der fødes af en termostatisk ekspansionsventil med indvendig trykudligning. Ventilens åbningsgrad reguleres af: Trykket p b i føleren og kapillarrøret, virkende på membranens overside og bestemt af følertemperaturen. Trykket p o i ventilens afgangsstuds, virkende under membranen og bestemt af fordampnin gstemperaturen. Fjedertrykket p o, virkende under membranen og manuelt justerbart. I det viste eksempel er trykfaldet i fordamperen p målt i C kølemiddeltryk 15 ( 20) = 5 C. Forudsættes at ventilfjederen manuelt er justeret til et tryk p s svarende til 4 C fås, for at opnå ligevægt mellem kræfterne over og under membranen, at P b = P o + p s ~ = 11 C. D.v.s. at kølemidlet må overhedes 11 ( 20) = 9 C, før ventilen begynder at åbne. Nederst: Samme fordamperslange, men denne gang fødes den af en termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning, tilsluttet sugeledningen efter føleren. Ventilens åbningsgrad reguleres nu af: Trykket p b i føleren og kapillarrøret, virkende på membranens overside og bestemt af følertemperaturen. Trykket p o p i fordamperens afgang, virkende under membranen og bestemt af fordampningstemperaturen og trykfaldet i fordamperen. Fjerdertrykket p s, virkende under membranen og manuelt justerbart. Forudsættes som ovenfor at trykfaldet p i fordamperen svarer til 5 C og fjedertrykket p s i ventilen til 4 C kølemiddeltryk fås nu, P b = P o P + P s ~ = 16 C. D.v.s. at kølemidlet nu skal overhedes 16 ( 20) = 4 C, før ventilen begynder at åbne. Fordamperens fyldningsgrad og dermed dens kapacitet bliver større, da en mindre del af fordamperoverfladen anvendes til overhedning. Konklusion: Til fordampere med stort trykfald skal der altid anvendes termostatiske ekspansionsventiler med udvendig trykudligning. Fordampere med væskefordeler vil altid have stort trykfald, anvend derfor altid udvendig trykudligning. 6 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

9 Den termostatiske ekspansionsventils virkemåde Fig. 7 Den termostatiske ekspansionsventil styres af forskellen mellem følertemperaturen t b og fordampningstemperaturen t o. Ved stigende temperaturdifferens t b t o = t, dvs. ved stigende overhedning af kølemidlet, får ventilen større åbningsgrad. (Se fig. 6). Den fuldt optrukne kurve p o og den punkterede kurve p b angiver henholdsvis kølemidlets og fyldemidlets damptrykskurver. Den stiplede kurve p o + p s angiver kølemidlets damptrykskurve p o parallelforskudt med et konstant fjedertryk p s, f.eks. fabriksindstillingen. Ved en given fordampningstemperatur t o virker under ventilens membran et tryk p o + p s, som vil forsøge at lukke ventilen. Over membranen virker trykket p b, som vil forsøge at åbne ventilen. Figuren viser ligevægt mellem p o + p s og p b ved henholdsvis fordampningstemperaturen t o og følertemperaturen t b. Differensen t b t o = t, den statiske overhedning, er praktisk taget den samme indenfor hele ventilens arbejdsområde fra t o ' til t o ". D.v.s. uanset hvilken fordampningstemperatur, der arbejdes med indenfor arbejdsområdet, vil den termostatiske ekspansionsventil regulere væskeindsprøjtningen, så kølemidlets overhedning efter fordamperen holdes på en ønsket værdi bestemt af fjedertrykket p s. Hvis differensen mellem følertemperaturen t b og fordampningstemperaturen t o er mindre end den statiske overhedning t, er ventilen lukket (t b t o < t; p b < p o + p s ). Hvis differensen mellem følertemperaturen t b og fordampningstemperaturen t o er større end den statiske overhedning t, er ventilen åben (t b t o > t; p b > p o + p s ). Hvis differensen mellem følertemperaturen t b og fordampningstemperaturen t o er lig med den statiske overhedning t, er ventilen lige ved at åbne, eller den er lige ved at lukke (t b t o = t; p b = P o + p s ). Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 7

10 Termostatisk ekspansionsventil med MOP fyldning Fig. 8 Undertiden kan det være ønskeligt at anvende en termostatisk ekspansionsventil med begrænset arbejdsområde, f.eks. i køleanlæg med kun ét kølested, hvor nedkøling fra helt eller delvis temperaturudlignet tilstand kun undtagelsesvis forekommer. (Efter reparation eller afrimning). Dette medfører, at den statiske overhedning, t er meget stor ved fordampningstemperaturer højere end t MOP, d.v.s. at ventilen i praksis vil forblive lukket, indtil kompressoren har reduceret sugetrykket så meget, at el motoren ikke overbelastes. Til sådanne anlæg kan det være billigere at anvende en mindre kompressormotor, dimensioneret i henhold til belastningen efter nedkølingen. Under en nedkøling vil denne motor imidlertid blive overbelastet og udkoble på den termiske overbelastning. For at eliminere denne risiko kan en termostatisk ekspansionsventil med MOP (Maximum Operating Pressure) fyldning anvendes. Denne trykbegrænsede ventil vil først begynde at åbne ved en lav fordampningstemperatur t MOP, idet fyldningen er afpasset med et knæk på damptrykskurven p b. 8 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

11 Kombineret høj og lavtrykspressostat Fig. 9 KP 15 Den kombinerede højog lavtrykspressostat type KP 15 er forsynet med et én-polet skiftekontaktsystem (12). Lavtrykssiden (LP): LP studsen (10) tilsluttes kompressorens sugeside. Ved faldende tryk på lavtrykssiden brydes forbindelsen mellem klemmerne A og C. Ved at dreje LP spindelen (1) højre om (med uret) justeres apparatet til at udkoble (bryde mellem klemmerne A og C) ved et højere tryk. Ved at dreje difterensspindelen (2) højre om (med uret) justeres apparatet til at genindkoble (slutte mellem klemmerne A og C) ved en mindre differens. Starttryk = stoptryk + differens. LP signalfunktion mellem klemmerne A og B. Højtrykssiden (HP): HP studsen (11) tilsluttes kompressorens trykside. Ved stigende tryk på højtrykssiden brydes forbindelsen mellem klemmerne A og C. Ved at dreje HP spindelen (5) højre om (med uret) justeres apparatet til at udkoble (bryde mellem klemmerne A og C) ved et højere tryk. Differensen er fast indstillet. Stoptryk = starttryk + differens Lavtrykspressostat og højtrykspressostat Fig. 10 Lavtrykspressostaten type KP 1 er forsynet med et én-polet skiftekontaktsystem SPDT, som bryder mellem klemmerne 1 og 4 ved faldende tryk i bælgelementet (9), dvs. ved faldende sugetryk, idet tilslutningsstudsen (10) skal være forbundet til kompressorens sugeside. Ved at dreje områdespindelen (1) højre om (med uret) justeres apparatet til at indkoble (slutte) mellem klemmerne 1 og 4 ved et højere tryk. Ved at dreje differensspindelen (2) højre om (med uret) justeres apparatet til at genudkoble (bryde) mellem klemmerne 1 og 4 ved en mindre differens. Starttryk = stoptryk + differens. Højtrykspressostaten type KP 5 er opbygget på samme måde. Bælg, fjeder og skala er naturligvis tilpasset de høje arbejdstryk. Kontaktsystemet bryder i dette tilfælde mellem klemmerne 2 og 1 ved stigende tryk i bælgelementet (9) dvs. ved stigende kondensatortryk, idet tilslutningsstudsen skal være forbundet til kompressorens trykside foran afspærringsventilen. Ved at dreje områdespindelen (1) højre om (med uret) justeres apparatet til at udkoble (bryde) mellem klemmerne 2 og 1 ved et højere tryk. Ved at dreje differensspindelen (2) højre om (med uret) justeres apparatet til at genindkoble (slutte) mellem klemmerne 2 og 1 ved en mindre differens. Stoptryk = starttryk + differens. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 9

12 Virkemåde af højtrykspressostat Fig. 11 Højtrykspressostaten type KP 5, der forbindes til køleanlæggets højtryksside og stopper kompressoren ved for højt kondensatortryk, indeholder en trykstyret én-polet skiftekontakt SPDT, hvis kontaktstilling afhænger af trykket i bælgen (9) (se principtegningerne A og B). Ved hjælp af områdespindelen (1) kan hovedfjederen (7) indstilles til at udøve et passende modtryk til bælgtrykket. Den nedadrettede kraftresultant mellem disse to trykkræfter føres over en bøjle (21) til hovedarmen (3), der i den anden ende er forsynet med en tumling (16). Tumlingen holdes på plads i hovedarmen af en trykkraft, som kan justeres ved hjælp af differensspindelen (2) ved at ændre trækkraften fra differensfjederen (8). Kræfterne fra bælgtrykket, hovedfjederen og differensfjederen overføres således til tumlingen (16), der vil kippe, når kræfterne er kommet ud af ligevægt som følge af ændringer i bælgtrykket, d.v.s. kondensatortrykket. Hovedarmen (3) kan nemlig kun indtage to stillinger. I den ene stilling påvirkes den i hver sin ende af en kraft, som danner modsat rettede kraftmomenter omkring hovedarmens omdrejningspunkt (23) (se principtegning A). Hvis bælgtrykket aftager, vil hovedfjederen påvirke hovedarmen med en voksende kraft. Til sidst kipper den, når differensfjederens modmoment overvindes. Tumlingen (16) ændrer nu midlertidigt stilling, så differensfjederens trykkraft på den kommer til at ligge på en linie nær omdrejningspunktet (23). Herved formindskes differensfjederens modmoment til næsten nul (se fig. 11, tegning B). Bælgtrykket må nu stige for at ophæve hovedfjederens trykkraft, da dennes moment omkring omdrejningspunktet (23) også må falde til nul, før smæksystemet kan gå tilbage til sin udgangsposition. Omvendt bevæger hovedarmen sig momentant fra positionen på fig. 11, tegning B til positionen på fig. 11, tegning A, når bælgtrykket er steget til stoptrykket = starttrykket + differenstrykket (se i øvrigt teksten til fig. 9 og 10 vedr. justering af type KP). Kontaktsystemet (20) er specielt udformet, så den sluttende kontakt føres med smæksystemets begyndelseshastighed til berøring med den faste kontakt, medens den brydende kontakt rives fra den faste kontakt med smæksystemets maksimalhastighed. Dette er opnået ved hjælp af en lille hammer (19) samt nøje afstemte kontaktfjedre. Kontakterne sluttes således med en mindre kraft end de brydes, hvilket bevirker, at tilbageslag (prel) under slutteprocessen i praksis er elimineret. Holdekraften i sluttet tilstand er usædvanlig stor. Samtidig er der opnået en midlertidig brydefunktion, der bevirker, at holdekraften kan opretholdes 100% lige til det sidste. Kontaktsystemet kan derfor arbejde med høj strømstyrke, og funktionen forstyrres ikke af rystelser. I praksis er der da også opnået usædvanlig gode resultater sammenlignet med traditionelle konstruktioner. Ved faldende bælgtryk (se fig. 11, tegning A) bevæger hovedarmen sig altså momentant til positionen vist på fig.11, tegning B, når bælgtrykket er reduceret til stoptrykket minus det indstillede differenstryk. 10 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

13 Termostat Fig. 12 KP 61 Termostaten type KP 61, der er forsynet med et én-polet skiftekontaktsystem (12), slutter mellem klemmerne 1 og 4 ved stigende følertemperatur, dvs. ved stigende rumtemperatur. Ved at dreje områdespindelen (1) højre om (med uret) hæves apparatets ind og udkoblingstemperaturer. Ved at dreje differensspindelen (2) højre om (med uret) mindskes differensen mellem ind og udkoblingstemperaturen. Tørrefilter Fig. 13 DML / DCL Tørrefilteret type DML / DCL har sintret fyldning, en såkaldt kompaktindsats (3). Indsatsen trykkes af fjederen (2) mod polyestermåtten (4) og den bølgede hulplade (5). Fyldningen eller indsatsen i tørrefiltrene består af stoffer, der effektivt fjerner fugt, skadelige syrer, fremmedpartikler, slam og olienedbrydningsprodukter. Skueglas Fig. 14 SGI Skueglasset type SGI / SGN er forsynet med en farveindikator (1), som skifter fra grøn til gul, når kølemidlets fugtighedsindhold overstiger den kritiske værdi. Farveindikeringen er reversibel, d.v.s. farven ændres igen fra gul til grøn, når anlægget tørres, f.eks. ved udskiftning af tørrefilteret. Skueglas type SGI er til CFC, skueglas type SGN er til HFC og HCFC (R 22). Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 11

14 Automatisk vandventil Fig. 15 WVFX Den automatiske vandventil type WVFX åbner ved stigende tryk i bælgelementet (1), d.v.s. ved stigende kondenseringstryk, idet studsen på bælgkapslen skal være forbundet til kondensatorens kølemiddelside. Ved at dreje håndhjulet (2) venstre om spændes fjederen noget mere, d.v.s. ventilen vil åbne ved et højere kondenseringstryk. Drejes håndhjulet den modsatte vej vil ventilen åbne ved et lavere kondenseringstryk. 12 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

15 Lamelfordamper Fig. 16 Lamelfordamperen har tvungen luftcirkulation over de parallelle fordamperslanger. Luftcirkulationen bør altid være efter modstrømsprincippet, således at fordamperslangerne bliver ensartet belastede. Dvs. at luftstrømmen altid bør forløbe i forhold til kølemiddelstrømmen som vist på figuren. På den måde sikres (se figuren til højre) den største temperaturforskel mellem luften t I og fordamperens overflade t f ved fordamperens kølemiddelafgang. Dvs. at kølemidlets overhedning t vil påvirkes hurtigt ved en ændring af luftens tilgangstemperatur (belastningen) og dermed hurtigt give signal til den termostatiske ekspansionsventil om ændring af væskeindsprøjtningen. Den termostatiske ekspansionsventils føler må ikke påvirkes af falske impulser, som f.eks. af luftstrømmen gennem fordamperen. Føleren må derfor anbringes på sugeledningen uden for denne luftstrøm. Hvis dette ikke er muligt, skal føleren isoleres. Bemærk, at der er anvendt en termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning. Det er vigtigt, at fordamperslangerne er ensartet belastede. Ved en lodret luftstrøm gennem fordamperen vil tilgangsluften belaste de første fordamperslanger mere end de næstfølgende. De bageste fordamperslanger vil være mindst belastede og derfor bestemme den termostatiske ekspansionsventils åbningsgrad. Såfremt lidt kølemiddelvæske fra de bageste fordamperslanger passerer det sted, hvor føleren er anbragt, vil ventilen lukke, på trods af, at de forreste slanger kræver kølemiddelvæske tilført på grund af større belastning, dvs. livligere fordampning. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 13

16 Køleanlæg med olieudskiller og varmeudveksler Fig. 17 I et køleanlæg bør olien principielt forblive i kompressoren. Ude i anlægget vil den gøre mere skade end gavn, idet fordamperens og kondensatorens kapacitet forringes. Samtidig kan der opstå fare for mangelfuld smøring af kompressoren, hvis olieniveauet i krumtaphuset bliver for lavt. Den bedste sikkerhed mod disse ulemper opnås ved at montere en effektiv olieudskiller type OUB (1). Endvidere byder en varmeudveksler type HE (2) på følgende fordele: Overhedningen af sugegassen giver større sikkerhed mod væskeslag i kompressoren og modvirker dannelse af kondensvand eller rim på uisolerede sugeledningers overflade. Underkølingen af kølemiddelvæsken modvirker dampdannelser, som vil reducere den termostatiske ekspansionsventils kapacitet. Driftsøkonomien vil ofte kunne forbedres, fordi tabskilder som ufordampede væskedråber i sugegassen og mangelfuld underkøling af kølemiddelvæsken helt eller delvis elimineres. 14 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

17 Olieudskiller Fig. 18 OUB Den varme højtrykgas tilføres olieudskilleren type OUB gennem den nedre tilslutning (1), hvorefter den passerer omkring oliebeholderen (2) og gennem filteret (3), hvor olien udskilles. De oliefattige dampe forlader derefter olieudskilleren gennem den øvre tilslutning (4). Den udskilte olie opsamles i bunden af oliebeholderen (2), der holdes opvarmet af den indtrædende damp. Den udskilte olie opbevares på denne måde i varm tilstand, dvs. med mindst mulig kølemiddelindhold. En svømmerventil (5) regulerer olietilbageførslen til kompressoren. Varmeudveksler Fig. 19 HE Varmeudveksleren type HE er konstrueret med henblik på størst opnåelig varmetransmission ved mindst muligt trykfald. Det ydre spiralformede rum (4) leder den varme kølemiddelvæske i modstrøm til den kolde kølemiddeldamp i det indre rum (3) med indbyggede, forskudte finnesektioner. De indbyggede, forskudte finnesektioner i det indre rum (3) bevirker turbulent strømning af kølemiddeldampen. Varmeovergangen fra væske til damp er således meget effektiv, samtidig med at tryktabet er holdt nede på et rimeligt niveau. Type HE, der er fremstillet i messing og kobber, har meget små dimensioner i forhold til dens varmeoverføringsevne. Det spiralformede ydre rum (4) tvinger den varme kølemiddelvæske udover hele den varmeoverførende flade samt forhindrer kondensnedslag på den ydre kappe. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 15

18 Køleanlæg til større kølerum Fig. 20 Komplet køleanlæg til et større kølerum for temperaturer over frysepunktet For at sikre en effektiv afspærring af væskeledningen i kompressorens stilstandsperioder er magnetventilen type EVR (1) indsat, idet det kan tænkes, at ekspansionsventilens følertemperatur vil stige hurtigere end fordampertemperaturen, hvorved den termostatiske ekspansionsventil vil åbne. Ved at lade magnetventilen lukke samtidig med at kompressoren standses, sikres mod overfyldning af fordamperen i stilstandsperioderne. Væskeledningen er forsynet med håndafspærringsventiler type GBC (2) eller BML der letter udskiftningen af tørrefilteret. Trykforholdene på kompressorens høj- og lavtryksside kan aflæses på de viste manometre, der kan afspærres med T-løbsventilerne type BMT (3). 16 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

19 Magnetventil Fig. 21 EVR Magnetventilen type EVR er en servostyret elektromagnetisk afspærringsventil. Trykket over membranen (1) udlignes gennem udligningshullerne (2) med tilgangstrykket under membranen. Sættes der strøm på spolen (3), åbnes for pilotdysen (4), som har et større gennemstrømningsareal end udligningshullerne tilsammen. Trykket over membranen reduceres ved udstrømningen gennem pilotdysen til ventilens afgangsside, og membranen løftes af det større tilgangstryk på undersiden. Ved strømløs spole lukkes pilotdysen, og membranen trykkes mod ventilsædet, da trykket over membranen nu forøges gennem udligningshullerne. Afspærringsventil Fig. 22 BM Afspærringsventilerne type BM har en tredobbelt membrantætning (1) af rustfast stål. En tryksko (2) forhindrer direkte kontakt med spindelen (3). Fjederen (4) kan sammen med de forspændte membraner holde ventilen åben ved arbejdstryk ned til p e = 1 bar. Kontrasædet (5) i dækslet sikrer mod indtrængende fugt. Ventilerne kan leveres i ligeløbs samt 1 / 4 " T løbsudførelse. Denne kan afspærres for gennemstrømning over sidestudsen, medens der altid vil være åbent for endestudsene. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 17

20 Nøgleskema for styrestrømmen til køleanlægget fig. 20 Fig. 23 Skemaet skal læses fra oven og ned samt fra venstre mod højre. De enkelte strømkredse er tegnet, så ingen ledninger krydser hinanden. Nederst i skemaet er de energikrævende komponenter anbragt, såsom relæspoler i motorværn, spoler i magnetventiler, reguleringsmotorer m.m. Motorværnenes termosikringer F er vist ved kontakterne mellem klemmerne 95 og 96; desuden ses de manuelle betjeninger S. Relæernes hjælpekontakter K mellem klemmerne 13 og 14 er vist øverst i skemaet. Betegnelserne 13, 14, 95 og 95, o.s.v. svarer til betegnelserne i Danfoss informationer om kontaktorer og motorværn. Relæspolerne K1 betjener hjælpekontakterne mellem klemmerne 13 og 14. Hjælpekontakterne er tegnet i stillingen med strømløs relæspole. Under 0 lederen er der under hver relæspole angivet, i hvilken strømkreds de tilhørende hjælpekontakter kan findes. Klemmebetegnelsen er pr. definition altid en sluttekontakt (NO), mens klemmebetegnelsen altid er en brydekontakt (NC). Nøgleskemaet skal læses på følgende måde: Når termostaten type KP 61 ved stigende kølerumstemperatur er sluttet mellem klemmerne 2 og 3, trækker relæerne K1 og K2 i motorværnene type CIT (når afbryderne S1 og S2 er sluttet), så fordamperventilatorerne går i gang. Samtidig sluttes de tilhørende hjælpekontakter i strømkredsene 3 og 4. Relæet K3 i motorværnet type CIT for kompressoren trækkes, hvis den kombinerede høj og lavtrykspressostat type KP 15 er sluttet mellem klemmerne 2 og 3 og afbryder S3 er sluttet. Kompressoren starter, og samtidig slutter hjælpekontakten i strømkreds 5 strømmen til spolen E i magnetventilen type EVR i væskeledningen. Magnetventilen åbner, og kølemiddelvæske indsprøjtes i fordamperen. Indsprøjtningen reguleres af en termostatisk ekspansionsventil type TE. 18 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

21 Strømskema for motorværn Fig. 24 Danfoss motorværnsprogram, op til 420 A, er et modulopbygget program. Det består af et grundmodul (kontaktor type CI) hvorpå der kan clipses op til 4 stk. hjælpekontaktblokke (type CB ) alt efter behov. Samt en termoudløserrække (type TI). Strømskemaet til venstre viser et motorværn med start stop/reset funktion. Startkontakten (type CB S) har klemmebetegnelsen Strømskemaet til højre viser et motorværn med stop/reset funktion, styret via en termostat, pressostat el. lign. Motorværnene er forsynet med en termoudløser med 3 indirekte opvarmede bimetaller, som gennem en udløsningsmekanisme bryder det prelfrie kontaktsystem mellem klemmerne 95 og 96 i tilfælde af overbelastning. Ved enhver større strømasymmetri mellem de tre motorfaser aktiveres en indbygget differentialudløser, der sikrer en accelereret udløsning til forskel for en normal symmetrisk overbelastning. Udløseren er delvis temperaturkompenseret, idet der indtil 35 C kompenseres for en eventuel temperaturstigning af omgivelserne, som ikke hidrører fra overbelastning. Motorværnene kan leveres i flere forskellige udførelser. De viste eksempler er forsynet med manuelt arretérbart stop og reset for termoudløseren, dvs. motorværnene skal genindkobles manuelt efter en termisk udløsning. Konstruktionerne er baseret på termoplast (CI) og bakalit/termoplast (TI), og alle hoved og hjælpekontakter er fremstillet af en speciel sølvlegering. Alle jerndele er endvidere effektivt rustbeskyttede. Danfoss kan også levere soft starter type MCI-I og circuit breaker type CTI. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 19

22 Centralkøleanlæg til kølerumstemperaturer over frysepunktet Fig. 25 Da temperaturen og den relative fugtighed spiller en væsentlig rolle for mange levnedsmidlers holdbarhed, må de forskellige varekategorier opbevares under de gunstigste forhold. Der vil derfor være brug for kølerum med forskellige temperaturer og fugtighed dvs. at ikke blot rumtemperaturen, men også fordampningstemperaturen må være under kontrol. I det viste eksempel kunne følgende temperaturer tænkes: Rumtemperatur Fordampningstemperatur Grønsagsrum +8 C +3 C Rum for pålæg og +5 C 5 C salater Kødrum 0 C 10 C Rumtemperaturen i de 3 kølerum styres af KP-62 termostater, der åbner og lukker EVR magnetventilerne. De to fordampningstrykregulatorer type KVP (1) drøvler i sugeledningen efter fordamperen i +8 C og +5 C rummene, således at fordampningstemperaturerne holdes på henholdsvis +3 C og 5 C. Den kombinerede høj og lavtrykspressostat type KP 15 (2) ind og udkobler kompressoren ved passende lave sugetryk, så fordampningstemperaturen i 0 C rummet holdes på 10 C. Kontraventilen type NRV (3) forhindrer under kompressorens stilstand, at kølemiddel fra fordamperen i +8 C og +5 C rummene kondenserer i den koldeste fordamper, 0 C rummets fordamper. Kontraventilen type NRV (4) sikrer mod kondensering af kølemiddel i olieudskilleren og kompressorens topdæksel, hvis disse komponenter i anlæggets stilstandsperioder bliver koldere end kondensatoren. 20 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

23 Regulator for fordampningstryk Fig. 26 KVP Fordampningstrykregulatoren type KVP åbner ved stigende tryk på dens tilgangsside, d.v.s. ved stigende tryk i fordamperen (stigende belastning). Ved at dreje reguleringsskruen (1) højre om (med uret) spændes fjederen (5), og åbningstrykket øges, dvs. fordampningstemperaturen hæves. Regulatoren er forsynet med en bælg (10) med samme diameter som ventilpladen (2). Herved opnås, at trykvariationer på regulatorens afgangsside ingen indflydelse har på den automatiske regulering af åbningsgraden, idet trykket på ventilpladens overside ophæves af trykket på bælgen. Regulatoren er desuden forsynet med en dæmperanordning (11), således at trykpulsationer i anlægget ikke påvirker regulatorfunktionen. For at lette justeringen af regulatoren er den forsynet med en speciel manometertilslutning (9), der muliggør montering og demontering af et manometer uden forudgående tomsugning af sugeledning og fordamper. Kontraventil Fig. 27 NRV Kontraventilen type NRV kan leveres i ligeløbseller vinkelløbsudførelse med såvel flare som loddetilslutning. Ventilfunktionen styres udelukkende af trykfaldet over ventilen. NRV Ligeløbsversion: Ventilpladen er monteret på et bremsestempel (1), som holdes op mod ventilsædet af en svag fjeder (2). Når ventilen åbner, formindskes volumenet bag bremsestemplet. Gennem et udligningshul (rille) kan kølemidlet langsomt undvige til ventilens afgangsside, således at stemplets bevægelse bremses. Dette arrangement gør kontraventilerne velegnede til anvendelse i rørledninger, hvor trykpulsationer kan forekomme. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 21

24 Nøgleskema for styrestrømmen til køleanlægget fig. 25 Fig. 28 Termostaten type KP 62 i +8 C rummet styrer magnetventilen E1 type EVR i væskeledningen, medens de to andre termostater type KP 62 i henholdsvis +5 C og 0 C rummene styrer motorværnene K1 og K3 type CIT for fordamperventilatorerne samt magnetventilerne K2 og K3 type EVR i væskeledningerne. Den kombinerede høj og lavtrykspressostat type KP 15 styrer motorværnet K4 type CIT for kompressormotoren. En betingelse for funktionen er at de manuelle afbrydere S1, S2, S3 og S4 er sluttede. Kompressormotoren er således kun indirekte styret af rumtermostaterne, idet den f.eks. vil kunne arbejde et stykke tid, efter at alle termostaterne har afbrudt. Da rumtermostaterne næppe vil bryde samtidigt, vil denne styreform bevirke nogen efterfordampning, som kan være en fordel med hensyn til væskeslag i kompressoren, men en ulempe med hensyn til kølingens ophør. Når en rumtermostat afbryder, vil der stadig ske en mindre fordampning, og den pågældende fordampers fyldningsgrad mindskes. Når rumtermostaten atter slutter, vil den mindre fyldningsgrad bevirke, at ufordampet kølemiddelvæske vanskeligere trænger ud i sugeledningen under den pludselige opkogning i begyndelsen af fordamperens driftsperiode. 22 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

25 Køleanlæg til frostmontre Fig. 29 Da dette køleanlæg, det meste af tiden, skal arbejde ved lave fordampningstemperaturer, kun afbrudt af en automatisk afrimning en eller to gauge i døgnet, er det en fordel at dimensionere kompressorens el motor til de normale driftsbetingelser, dvs. til den forholdsvis lille belastning ved lave sugetryk. Efter en afrimning vil denne lille motor imidlertid blive overbelastet med fare for motorafbrænding. For at sikre imod det, er der monteret en startregulator type KVL (1), som først åbner, når sugetrykket foran kompressoren er reduceret til et tryk, der ikke vil overbelaste kompressormotoren. Regulatorsystemet KVR (2) + NRD (3) anvendes til at opretholde et konstant og tilstrækkelig højt kondenseringstryk i receiveren på luftkølede kondensatorer ved lave omgivelsestemperaturer. Ved vinterdrift falder omgivelsestemperaturen og dermed den luftkølede kondensators kondenseringstryk. KVR regulerer afhængig af tilgangstrykket, og begynder at drøvle, når trykket falder under indstillingstrykket. Kondensatoren fyldes som følge heraf delvis med væske, så den effektive kondensatorflade formindskes. Herved genoprettes det ønskede kondenseringstryk. Da den egentlige reguleringsopgave ved vinterdrift er at holde receivertrykket på en passende høj værdi, kombineres KVR med en differenstrykventil type NRD, der monteres i den viste bypass ledning. NRD begynder at åbne ved et differenstryk på 1,4 bar. Når kondensatortrykket falder, vil KVR begynde at drøvle. Herved forøges det samlede trykfald over kondensatoren + KVR. Når dette trykfald når op på 1,4 bar, vil NRD begynde at åbne og sikrer derved, at receivertrykket opretholdes. Som»tommelfingerregel«kan man regne med, at trykket i receiveren er lig med KVR s indstillede tryk minus 1 bar. Ved sommerdrift, hvor KVR er helt åben, er det samlede trykfald over kondensatoren og KVR mindre end 1,4 bar. NRD er derfor lukket. Fyldningen kan ved sommerdrift samles i receiveren. Derfor skal anlægget være forsynet med en tilstrækkelig stor receiver. KVR kan desuden anvendes som aflastningsventil mellem anlæggets højtryks og sugeside for at sikre højtrykssiden mod for højt tryk (sikkerhedsfunktion). Den tryksmurte kompressor med oliepumpe er sikret mod oliesvigt ved hjælp af en differenspressostat type MP 55 (4), som standser kompressoren, hvis differenstrykket mellem olietrykket og sugetrykket i krumtaphuset bliver for lavt. En termostat type 077B er monteret i montren med føleren placeret i det kølede rum. Stiger temperaturen over den indstillede værdi, vil en signallampe blive tændt. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 23

26 Differenspressostat Fig. 30 MP 55 Differenspressostaten type MP 55 anvendes som sikkerhedspressostat på tryksmurte kølekompressorer, idet apparatet efter en bestemt tidsforsinkelse stopper kompressoren i tilfælde af oliesvigt. Olietrykselementet "OIL" (1) tilsluttes oliepumpens afgang, og lavtrykselementet "NLP" (2) tilsluttes kompressorens krumtaphus. Er differenstrykket mellem olietrykket og trykket i krumtaphuset mindre end den indstillede værdi på pressostaten, sluttes strømmen til tidsrelæet (kontakten T 1 T 2 sluttes, se ledningsdiagrammet). Hvis kontakten T 1 T 2 holdes sluttet i længere tid på grund af svigtende overtryk i forhold til trykket i krumtaphuset (sugetrykket), bryder tidsrelæet styrestrømmen til kompressorens motorværn (tidsrelækontakten skifter fra A til B, hvorved styrestrømmen brydes mellem L og M). Det minimalt tilladelige differenstryk, dvs. det mindste olietryk ved hvilket differenspressostaten under normal drift holder strømmen afbrudt til tidsrelæet (kontakt T 1 T 2 afbrudt), indstilles på trykindstillingsskiven (3). Drejning højre om (med uret) forøger differensen, d.v.s. forøger det mindste olietryk, ved hvilket kompressoren endnu kan arbejde. Kontaktdifferensen er fast indstillet på 0,2 bar, og strømmen til tidsrelæet brydes derfor først under opstart, når olietrykket er 0,2 bar større end det minimalt tilladelige differenstryk. Det betyder, at oliepumpen ved start af kompressoren skal være i stand til inden tidsforsinkelsens udløb at forøge olietrykket 0,2 bar over det indstillede minimalt tilladelige olietryk. Kontakten T 1 T 2 skal bryde så hurtigt efter starten, at tidsrelækontakten ikke når at skifte fra A til B, d.v.s. bryde mellem L og M. Se i øvrigt nøgleskemaet fig RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

27 Startregulator Fig. 31 KVL Startregulatoren KVL åbner ved faldende tryk på afgangssiden, d.v.s. ved faldende sugetryk foran kompressoren. Ved at dreje spindelen (1) højre om (med uret) spændes fjederen (5), og regulatorerne begynder først at regulere ved et højere tryk på afgangssiden. Kondensatortrykregulator Fig. 32 KVR Kondensatortrykregulatoren type KVR åbner ved stigende tryk på dens tilgangsside, d.v.s. ved stigende kondensatortryk. Ved at dreje spindelen (1) højre om (med uret) spændes fjederen (5), og åbningstrykket øges, d.v.s. kondensatortrykket hæves. Alle regulatorer er ligesom den tidligere nævnte f ordampningstrykregulator type KVP forsynet med en trykudligningsbælg (10) til eliminering af trykændringer på tilgangssiden af type KVL og afgangssiden af type KVR. Ligeledes er alle regulatorer forsynet med en dæmpeanordning (11), så trykpulsationer i anlægget ikke påvirker regulatorfunktionerne. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 25

28 Differenstrykventil Fig. 33 NRD Differenstrykventilen type NRD begynder at åbne ved et trykfald på 1,4 bar, og den er fuldt åben ved 3 bar. Når ventilen er monteret som by pass vil den sikre, at receivertrykket opretholdes. Fordampertermostat Fig B Fordampertermostaten type 077B slutter kontaktsystemet ved stigende temperatur. Ved at dreje områdespindelen højre om, hæves termostatens sluttemperatur, dvs. den temperatur, ved hvilken signallampen tændes. 26 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

29 Nøgleskema for køleanlæg til frostmontre fig. 29 Fig. 35 Et kontaktur P styrer en skiftekontakt i strømkreds 2, der slutter eller bryder styrestrømmen til kontaktorerne K1 og K2 type CI for henholdsvis nogle elektriske varmelegemer under fordamperne og nogle fordamperventilatorer. Når K2 er indkoblet, er K1 udkoblet, dvs. at fordamperventilatorerne er standset under afrimningen. Samtidig er motorværnet K3 type CIT for kondensatorventilatoren udkoblet over hjælpekontakten (brydekontakten mellem 21 og 22) i strømkreds 4, og en signallampe H1 er tændt over hjælpekontakten (sluttekontakten mellem 13 og 14) i strømkreds 6. Når motorværnet K3 er udkoblet, er hjælpekontakten (sluttekontakten mellem 13 og 14) i strømkreds 5 afbrudt, og motorværnet K4 type CIT for kompressoren er udkoblet. Kompressoren står således også stille. Fordamperventilatorerne igangsættes nogen tid efter af kontakturet P, ved indkobling af K1. Ved denne forsinkelse kan kompressoren nå at fjerne den varme, der er akkumuleret i fordamperne under afrimningen. inden fordamperventilatorerne igangsættes. Lavtrykspressostaten type KP 1 (II) er elektrisk forbundet sådan, at den styrer køleanlægget under normal drift. Højtrykspressostaten type KP 5 standser kompressoren, men ikke kondensatorventilatoren ved for højt kondenseringstryk. En termostat type 077B tænder en signallampe H3, hvis temperaturen i montren overstiger 18 C. Signallamperne er tilsluttet et 12 volts akkumulatoranlæg, så alarmlampen H3 fungerer, selv om strømmen svigter på hovednettet. Pressostaten type KP 1 (I), er elektrisk forbundet sådan, at den bryder ved stigende tryk. Den vil afbryde afrimningen, når sugetrykket er steget så meget, at der ikke er mere rim på fordamperen. Når kontaktoren K2 udkobles, indkobles motorværnet K3 og dermed motorværnet K4 over hjælpekontakterne (brydekontakten mellem 21 og 22) i strømkreds 4 og (sluttekontakten mellem 13 og 14) i strømkreds 5; forudsat at afbryderne S1 og S2 er sluttede. Kondensatorventilatoren og kompressoren igangsættes. Samtidig slukkes signallampen H1 over sluttekontakten mellem 13 og 14 i strømkreds 6, og signallampen H2 tændes over hjælpekontakten (sluttekontakten mellem 13 og 14) i strømkreds 7. Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 27

30 Hovedstrømskema for kontaktor Fig. 36 Hovedstrømskema for kontaktorerne K1 og K2 type CI til køleanlægget fig. 29 for en frostmontre. (Nøgleskema, se fig. 35). Kontaktorerne styres af skiftekontakten fra kontakturet P, således at den ene er indkoblet, når den anden er udkoblet. Kontaktor K2's hovedkontakter 1 2 og 3 4. er tilsluttet hver sit elektriske varmelegeme. Kontaktor K1 er forsynet med 4 hovedkontakter, som hver er tilsluttet en enfaset ventilator (1 2, 3 4, 5 6 og 13 14). 28 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

31 Anlæg til køling af ventilationsluft Fig. 37 I sugeledningen er der monteret en elektronisk styret sugetryksregulator type KVS (1). Den elektroniske regulator får sit styresignal fra en central styring f. eks. en PLC, der igen har sin temperaturføler placeret i i returluften fra det lokale, hvis ventilationsluft skal køles. KVS ventilen åbner ved stigende lufttemperatur af returluften. Ved stigende følertemperatur åbner ventilen noget mere, og afsugningen fra fordamperen øges. Samtidig formindskes trykfaldet over ventilen, idet fordampningstemperaturen falder og sugetrykket stiger. Herved øges fordamperens og kompressorens kapacitet. Ved faldende følertemperatur lukker ventilen noget mere, og afsugningen fra fordamperen formindskes. Samtidig forøges trykfaldet over ventilen, idet fordampertemperaturen stiger og sugetrykket formindskes. Herved formindskes fordamperens og kompressorens kapacitet. Fordi et anlæg af denne type skal kunne køre uanset belastningssituationen vil der være behov for kapacitetsregulering af kompressorkapaciteten. Man kan bruge kapacitetsregulator type KVC (2), idet denne regulator kan forhindre sugetrykket i at falde så meget, at kompressoren enten kobler ud på lavtrykspressostaten eller kommer under minimum tilladelig sugetryk. Dette sker ved at KVC ventilen er indstillet til at begynde at åbne, således at ovennævnte begrænsninger ikke overskrides. Ved denne varmgas bypass overføres der en del af anlæggets trykgas fra anlæggets trykside til anlæggets sugeside, hvorved kølekapaciteten reducereres. Denne form for kapacitetsregulering bevirker, at sugegassen overhedes en del. Da trykgastemperaturen som følge heraf stiger, øges faren for forkoksning at olien i kompressorens trykventiler. For at imødegå dette er der monteret en termostatisk ekspansionsventil type T (3) i et bypass fra væskeledningen til sugeledningen. Denne ventils føler er anbragt på sugeledningen umiddelbart før kompressoren. Hvis overhedningen på dette sted bliver for stor, åbner ventilen, hvorved lidt væske indsprøjtes i sugeledningen. Ved fordampning at denne væske reduceres overhedningen og dermed trykgastemperaturen. Magnetventil type EVR (4) er monteret umiddelbart foran den termostatiske ekspansionsventil (3) for at forhindre at der kommer flydende kølemiddel i sugeledningen, når køleanlægget er stoppet. Fortsættes... Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 29

32 Fig. 38 Fig. 39 KVS Elektronisk styret sugetryksregulator KVS (1) er en stepper motor aktiveret sugetryksregulator, der ændrer åbningsgrad i henhold til signaler fra EKC 368 regulatoren der udsender pulser således at ventilens motor kører den ene eller den anden vej i henhold til behovet for at åbne mere eller lukke mere. KVC Kapacitetsregulator Kapacitetsregulatoren type KVC åbner ved faldende tryk på afgamgssiden, dvs. ved faldende sugetryk foran kompressoren. 30 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

33 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 31

34 32 RG00A501 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA),

35 Danfoss A/S (RC-CMS / MWA), RG00A501 33

36 Danfoss produktsortiment til køle- og luftkonditioneringsindustrien Kompressorer til luftkonditionering og køleanlæg Dette produktsortiment omfatter hermetiske stempel-kompressorer, scroll-kompressorer og ventilatorkølede kondensatoraggregater. De anvendes typisk til luftkonditioneringsenheder, vandkølere og kommercielle kølesystemer. Kompressorer og kondensatoraggregater Denne del af produktsortimentet omfatter hermetiske kompressorer og ventilatorkølede kondensator aggregater til husholdningskøle- og frysemøbler samt til kommercielle enheder såsom flaskekølere og drikkevaredispensere. Vi tilbyder også kompressorer til varmepumper samt 12 og 24 V kompressorer til køleskabe og frysere i lastvogne og både. Termostater til hårde hvidevarer Til regulering af kølemøbler og frysere tilbyder Danfoss et produktsortiment af elektromekaniske termostater fremstillet efter kundespecifikationer; elektroniske termo-stater med og uden display; servicetermostater til alle køle- og frysemøbler. Køle- og luftkonditioneringsautomatik Det samlede produktsortiment dækker alle krav til styring, sikkerhed, systembeskyttelse og over-vågning i mekanisk og elektronisk styrede køle- og luftkonditioneringssystemer. Produkterne anvendes i utallige applikationer inden for den kommercielle og industrielle køle- og luftkonditioneringssektor. RG00A501 Produced by Danfoss RC-CMS MWA