At spille Poul Ruders' Polydrama

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At spille Poul Ruders' Polydrama"

Transkript

1 At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste koncert i hans Dramatrilogi (præsenteret af ham selv i DMT nr /90 s. 172). Uropførelsen fandt sted i Berwaldhallen i Stockholm 15. maj i år med Danmarks Radios Symfoniorkester og Leif Segerstam. Den første danske opførelse sker ved åbningskoncerten til den fynske ny musik-festival MUSIKHØST 1990 (22. november) i Odense med Tamás Veto som dirigent. Om det at spille Polydrama, om sit syn på værket, på Poul Ruders og på samarbejdet med ham fortæller Morten Zeuthen her i en samtale med Per Erland Rasmussen, der har valgt at præsentere interviewet i en form, man kunne kalde Mortens verbale solo. Samarbejdet komponist - musiker På en eller anden måde føler jeg, at jeg befinder mig i en heldig generation, hvad angår den nye musik. Vi har været mange, der begyndte samtidig, vi har ligesom kunnet følges ad og sparke bold imellem os: Bo Holten, Hans Abrahamsen, Poul Ruders, Svend Aaquist Johansen. Det har måske været en tilfældighed, men jeg føler det i hvert fald sådan, at jeg har haft mange spændende venner, som skrev musik. Jeg og mange af mine jævnaldrende har haft et smadderfrugtbart samarbejde. Og den dialog, som kommer mellem en musiker og en komponist er fantastisk interessant og udfordrende - også når vi snakker. Vi har haft blodige diskussioner om alting, fordi vi naturligvis vil nærme os produktet fra to forskellige synsvinkler. Det er klart, at de problemer, man som musiker kan opleve når man spiller ny musik, dem har man meget nemt ved at relatere til netop det problem, at musikere og komponister måske aldrig rigtig har fået snakket sammen. Den berømte replik fra Beethoven, da musikerne brokkede sig over stemmerne til de sene kvartetter:»hvad rager Deres violin mig?«det er jo på én gang en skøn og ulidelig attitude! Og på den baggrund har jeg følt, at det har været en kæmpeudfordring at snakke med komponisterne, og det er vel egentlig også til syvende og sidst derfor, at der er så relativt mange, der har skrevet til mig. Fordi de måske har syntes, det har været sjovt også at få en bold igen indimellem. Især i kompositionsfasen. Det er ikke, når værket foreligger færdigt, at vi tager en dialog omkring det. Poul Ruders og jeg boede jo i samme hus i Kronprinsessegade, dengang han skrev Bravourstudierne til mig. Der var en tæt kontakt. Han fik en masse gamle noder og forskelligt stof over i lejligheden. Og så kom han ned med nogle 'klodser', som han sagde. Det prøvede jeg så at spille.

2 Noget var svært og noget var nemt, og det var ikke altid det svære, han udelod. Men i hvert fald fik han en klar fornemmelse af, hvordan det ville lyde. (Det havde han jo nok også haft alligevel). Jegblev helt naturligt inddraget hele vejen. Nu har jeg ikke været så meget med i "Polydrama", som jeg var i Bravourstudierne, fordi han kan instrumenterne fantastisk godt på fingrene, og også fordi koncerten ikke på samme måde er præget af instrumentaltekniske finesser som soloværket over den middelalderlige cantus firmus, "L'homme armé". Om man f.eks. kan tage en decim mellem de og de strenge er der ikke brug for i koncerten. Så jeg tror faktisk ikke, at jeg hverken har trukket fra eller lagt noget til. Der har været meget få tilfælde, hvor han har haft brug for mine faglige råd og vejledninger. Koncerten var færdig et års tid før den skulle spilles. I december eller januar tog vi så nogle møder, hvor vi snakkede det igennem. Så sidder vi og spiller cello og klaver. Han viser ting frem og trækker de vigtigste stemmer ud. Og jeg prøver at famle mig lidt frem til hvad det handler om. Men det har ikke i det her tilfælde været afgørende for kompositionen overhovedet. Det var mere den anden dialog, hvor man snakker om, hvordan et givet musikstykke opfattes og realiseres. Og det er jo fantastisk inspirerende for musikere. Selvom komponister kan være rædsomme at have med at gøre, sarte og følsomme og alt for nervøse, er det jo til syvende og sidst alligevel det, der er noget af det sjoveste ved at spille ny musik. At snakke med dem. Det er jo en enestående lejlighed! Man sidder med afdøde komponister og tænker: Åh, hvis man dog bare kunne spille det for dem og høre deres reaktion, vide hvad det var de ville! Selvfølgelig kan musik give mening på mange måder. Gudskelov. Og fortolkes så dybt forskelligt. Men ikke desto mindre er det jo en stor og evigt generende gåde, hvad komponisten egentlig tænkte, da han skrev det. Noget af det mest spændende ved at spille ny dansk musik er, at man har den priviligerede tilgang til komponisten. Kompositorisk udvikling.»at tage ting fra historien og gøre dem til sine egne«i starten arbejdede Poul meget metamusikalsk. Mange af hans værker handlede om musik, var musik om musik. Der kunne godt være et ironisk element i det - han kommenterede ting. Det er også en spændende synsvinkel for en musiker - at musikken diskuterer den musik, han f.eks. sidder og spiller inde i orkestret. - Men så har han langsomt bevæget sig fra at interessere sig for eksisterende musik (i 'associationspasticher'), middelalderen, Vivaldikoncert. Poul har - sådan ser jeg på det, det er højst troligt han synes, det er noget vrøvl - ligesom arbejdet sig op gennem musikhistorien. Jeg synes for så vidt også, han har nærmet sig mere og mere sig selv. Det der er

3 tilbage af det kommenterende er, at han stadigvæk kommenterer at instrumentere, at han stadigvæk forholder sig så historisk-håndværksmæssigt til det at instrumentere. Der har han jo nået noget karakteristisk og noget af et speciale-og et niveau, som jeg synes er helt fantastisk. Som nu den nye symfoni. Jeg hørte tilfældigvis den nye symfoni i radioen, der blev spillet ved BBC-Proms. Poul sidder jo stadigvæk og kigger historien over skulderen, når han instrumenterer, og har på den måde nået en sound, vil jeg næsten kalde det, som er så helt hans egen. Han kender symfoniorkestret ud og ind og kan få det ud af det, han vil. Og det er også der, hans store interesse har ligget i den sidste tid. Vi har selvfølgelig prøvet at få ham til at skrive en ny kvartet til Kontrakvartetten. Men jeg kan godt se, at det med fire lige stemmer er mindre interessant for ham. Det er da muligt, at det vender tilbage. Men i den periode, som han er i lige nu, er han jo Orchestermensch. Der er hele tiden et eller andet med et anslag og en tone, der får lov at ligge. Altså dobbeltheden - en lang tone og en percussiv ansats. Mange af de fordoblinger, han laver-harpe, slagtøj, klaver (der er altid klaver med i hans orkesterting) - giver den der skarpe impuls og så noget, der bare hænger. Jeg synes, det er meget karakteristisk for hele hans holdning. Det er meget kontrastrigt. Det er jo faktisk to modsatrettede parametre i musikken, altså punktet og stregen. Og når man hører en orkestersats af Poul, så synes jeg meget tit, man fornemmer dette. Pouls temaer og materiale er meget tonalt forankret. Det er meget den appel, jeg føler i de pragtfulde melodier i Polydrama. Det er jo nogle af de skønneste melodier, der er skrevet for cello i lang tid i Danmark! Det er jo altid vanskeligt at tage ting fra historien og gøre dem til sine egne. Jeg synes, Poul har fundet frem til en måde, hvor han ikke alene færdes frit i instrumentationen som i en have med blomster, men også kan lave en melodi, hvis historiske valeur han kan stole på. Jeg mener - hvis den er tonal, har den ikke en anden valeur, end hvis den er atonal. Jeg føler, at Poul befinder sig i et meget spændende område nu, hvor han kan vælge frit fra alle hylder, uden at det holder op med at være Poul, uden at det holder op med at være interessant, uden at det holder op med at være tilknyttet historien osv. Hans materiale var tidligere ofte lånt hos andre. Men som tiden går, bliver melodierne mere og mere Pouls egne. Hvis man skal være lidt formynderisk og sige: Hvor kommer den unge mand fra? Hvor bevæger han sig hen? - det slog mig i hvert fald i cellokoncerten - så tror jeg, at Poul lidt efter lidt har smidt sine fantastisk spændende masker og mere og mere fremstår som sig selv. Og det er selvfølgelig interessant at se et menneske klæde sig af!

4 Pouls nyere musik er mere langsom, mere følsom og alvorsfuld. Jeg tror egentlig ikke, at der er tale om neo-romantik. Det vil jo altid blive opfattet som nedsættende, hvis man siger, at noget er neo. Poul har ligesom bygget det ind i sin krop. At spille Polydrama. Fortolkningsmæssige problemer. 'Hvorfor solen går ned' Jeg tror, at Poul har tænkt på en cellokoncert i lang tid. Da vi var helt unge, sendte vi glad sådan en lille håndskrevet A4 ud til orkestrene, om at han dødgerne ville lave en cellokoncert til mig - og vi fik jo selvfølgelig hverken svar eller noget som helst. Men vi har tit snakket om, at der skulle komme en cellokoncert som frugten af vores samarbejde og venskab. En 70'er cellokoncert havde nu givet ikke lignet den foreliggende! Når man får en cellokoncert, så ved han jo godt, at man er glad for at få en stor solokadence, hvor folk kan tabe både næse og mund. Poul sagde halvt undskyldende:»ja, Morten, det er ikke en bravourstudie det her«. - Det måtte jeg så affinde mig med. Den er ikke specielt teknisk vanskelig. Den er klangligt ret krævende. Der er nogle samtidighedsproblemer i starten, som er vanskelige, men der er ikke nogle specielt store tekniske udfordringer. - Det er der jo selvfølgelig i alt, når man sidder og skal spille det. Det, der er det centrale her, er nok det klanglige. Man skal bære melodien igennem ild og vand. Celloen er på hele tiden. Min node her er næsten uden vendemuligheder! Publikum skal se godt efter, før de finder cellisten, for noderne er så store. Der er næsten kun en større pause ét sted. Af et så langt og så roligt værk at være, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er et sted, hvor man kan vende blad. Det siger lidt om udfordringen i det. Hvis man ser snævert fagligt på det, så er udfordringen, at man ikke må 'gå død' og blive træt klangligt. Klangen skal hele tiden leve i sine detaljer. Og dertil må lægges den udfordring, der til enhver tid er i at spille op mod et orkester. Dvs. det hele skal løftes en tand i forhold til, hvis man spiller med klaver eller solo. Dertil kommer, at det er mig, der helt alene skal argumentere. Nogle gange myldrer det om ørerne på en med filigranarbejde, og der er ingen støtte i orkestret. Orkestret spiller ganske enkelt slet ikke celloens stof. Solisten står helt alene. Polydrama ligner for så vidt en koncert i gammeldags forstand, altså eneren mod massen - for at være lidt primitiv. (Den udfordring er man jo vant til at forholde sig til). Men her er det mig, der alene argumenterer for det lange, 'bårne' - og det skal blive langsommere og langsommere! Det starter hurtigt. Efterhånden bliver det enkelte slag bredt ud. Og der skal jo være en grund til, at celloen vinder, så at sige. Der skal være en grund til, at den stemning, som celloen har iboende - det kantable, det let sørgmodige, det bårne - at det netop er det, der fører værket til ende og måske fører alle tre solokoncerter i trilogien til

5 ende. Det er selvfølgelig det, man sidder og tænker på, når man skal til at spille den. Nu skal jeg ind og vise, hvorfor musikken bliver langsommere, hvorfor solen går ned. Det bliver jo ikke lettere, når det bliver langsomt. Men celloen er et velegnet instrument til netop det. Orkestret støtter mig ikke. De sidder ikke og siger:»hvor er det en pragtfuld melodi, cellisten sidder og spiller!«- Orkestret kommenterer det jeg laver meget af tiden. Jeg er jo ikke overstemme i nogen koral, og jeg får heller ikke nogen polkabaggrund. Hvis man skal prøve at forstå tingene, kan man sige: De har deres handling, og jeg har min. Et polydrama, med andre ord. Der er et eller andet med Pouls forståelse for koncertsituationen. Han ved, hvordan en koncert virker. Han ved, hvordan det er at sidde dernede på rækken, og hvordan han kan benytte sig også af publikums potentiale. Jeg synes ikke, der er noget galt ved, at man skriver en koncert eller en symfoni, hvor man ved, hvordan publikum reagerer på stoffet i en bevidst psykologisk timing. Modsat mange, som laver en konstruktion eller følger en indre tilskyndelse, laver nogle eksperimenter, er modige, modsiger publikum, eller hvad ved jeg. Der er mange sideordnede attituder til publikum. Pouls forståelse for dette aspekt er bemærkelsesværdigt. Han sidder jo - siger han selv - med stopur og timer den store ramme ind, fordi han vil prøve at forstå det på samme måde, som publikum forstår det.»jeg stiger ligesom på noget, der er større end mig selv«hovedtråden i værket er, at det går fra hurtigt til langsomt. Fra det her snefog, konfettiregn, som stykket starter med, og som jeg 'står' på. Først har jeg mine flageolettoner. Jeg kommer gradvist ind i den idé - græshoppesværmen, Pouls så malende udtryk - som allerede ligger i orkestret. Det er hurtigt, festligt og lyst. Der er masser af glimmer i. Det er den vanskeligste passage, hvad angår sammenspil - ned til ciffer 10. Noget nyt stof, som faktisk ikke kommer fra celloen, men fra en figur i bassen - fra Monodrama - kaster en skygge hen over den nærmest Puccini'ske konfetti. Ved Striding (ciffer 10) skal man som cellospiller ligesom prøve at 'vende den om'. Der er en sandhed, som ikke kun kan beskrives på den hidtidige måde. Og det varer kun ganske få takter, så er jeg i gang med min store melodi, som er ekspressiv. Der hvor min melodi begynder, kommer pludselig en søjle af tonalitet, som ikke har været der eller været tydelig forinden, og det giver en form for alvor og ro. Pludselig har man noget, der siger tonalitet og melodi. (Se nodeeksempel). Det er faldende bevægelser det hele. Selvfølgelig er der nogle svup, hvor det ligesom bliver hvirvlet op igen -ligesom støv, molekyler. Men den generelle bevægelse set fra Vorherres synsvinkel er, at det hele falder. Astronomiens verden f.eks. Vi ved ikke, hvordan den er blevet til, men vi ved, hvordan den vil forsvinde, hvordan det hele vil erodere. Det er ligesom at blive gammel, at gennemleve sit liv. Man har en fornemmelse af, at der er noget, der hedder

6 tyngdekraft i det her stykke. Og til sidst går solen jo også ned! Jeg føler det lidt, som om man til stadighed argumenterer for samme sag, for samme afvikling -jeg vil ikke sige resignation, men for samme afklarede indsigt. Det er jo ikke fluktuerende stof. Det cirkler om de samme toner. Hovednoderne flytter sig ikke hurtigere, men der argumenteres omkring dem på en anden måde, på en mere ordrig måde. Der er efterhånden også en lille smule agitatopræg over det. Det føler jeg rent teknisk som en logisk konsekvens af, at der bliver længere og længere mellem slagene. Man får mere og mere frihed til at lave en masse ting mellem slagene, som ikke forrykker fornemmelsen af den overordnede melodiske linje og heller ikke rokker ved det, at det går meget langsomt, selvom der spilles en skrækkelig masse noder. Når jeg kigger på noden, kan jeg se, at det er de samme toner, der cirkles omkring. Og hvis man prøvede at skrive dem ud som en adagiosats i barokken, så er det noget, der bare bliver langsommere og langsommere. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Hele den lange slutning er fantastisk lang. Det er ligesom her, stykkets provokation ligger. Man kender jo Poul dårligt, hvis man ikke opdager, at han provokerer! Eller ikke hører dér, hvor han ligesom graver kniven ind. Der hvor det skal gøre en lille smule ondt. Det bliver jo ved at slutte. Det kan sammenlignes med, at man står og ser solen gå ned. Det ser fantastisk ud, men det tager en skrækkelig tid. Og sådan kan man også - uden at sige noget ondt om publikum - have en fornemmelse af, at her står man l igesom med nogle børn, der ser solen gå ned. De har selvfølgelig fattet idéen i det, at solen er ved at forsvinde. Men det er mere det spand af tid, det ubønhørlige i det. Det stort tænkte i koncerten er den tid, det tager. Og så er det vel også en konsekvens af de andre koncerters disposition. Man kunne sige, slutningen er for lang. Det sagde mine musikerkolleger også. Men det er helt derud, vi skal! - Det jeg vil sige er: Det giver en en fornemmelse af, at det ikke er dig, der bestemmer. Det er ikke os, der bestemmer, hvornår solen går ned. I al sin enkelhed. Den samme fornemmelse har jeg netop med slutningen her. Jeg stiger på noget, der er større end mig selv, noget som har en universel lovmæssighed, og som ikke har noget med min person, min rytme osv. at gøre. Jeg stiger på noget, som ligger der i forvejen. Jeg opfatter Polydrama som en monolog mere end som et symfonisk forløb. For mig som cellospiller er det centrale en eller anden form for logik, som ikke er beskrevet med den der firkantede logik, at det bare bliver langsommere; men det er en logik af den type, som jeg føler er værkets bærende idé. En anden slags logik, en lang linje.

7 Ja, jeg kan dårligt skjule min positive holdning til musikken. Jeg synes, det er stor musik. Gravkammer eller afklaring? Poul taler selv om et»frodigt træ, der langsomt afløves«. Og siger også»nedad en uendelig trappe«og»fra glædehus til gravkammer«,»en pessimistisk kurve«. Det lyder voldsomt tragisk. Man venter athøre et dybt tragisk stykke. Gravkammer. Det er helt nede i det iskolde mørke. For mig er det mere forløsende end deprimerende, uhyggeligt eller skræmmende. Der er ikke noget af det gotiske! Jeg oplever det ikke som sørgeligt i den forstand. Det er en afklaring, som finder sted. Gravkammer. Ja, Poul har sine associationsbaner, og de er utroligt uforudsigelige. Jeg tror, det er noget der kommer og går på den mest momentvise måde. Gravkammer. Det kan være instrumentationen. Fordoblinger med basuner og fagotter. Og meget høje fordoblinger, der går over flere oktaver. Han benytter sig meget af et meget, meget dybt register i orkestret: tuba, basuner, dybt klaver - dyb harpe (det er også sådan en rigtig Toul-lyd). Fra glædehus til gravkammer. Det kører rundt i pailletter og slør, fest og stemning i starten. Og så går det dybere og dybere ned - også rent partiturmæssigt. Farven bliver mørkere, fordoblingerne bliver højere og højere eller dybere og dybere. Jeg opfatter gravkammer mere farvemæssigt - ikke stemningsmæssigt. Morten Zeuthen. Foto: Hanne Book DEF - Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N

Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N Saint-Saëns M U S I K K E N I S K O L E T J E N E S T E N DR Radiosymfoniorkesteret Du skal til koncert med et stort orkester, der hedder DR Radiosymfoniorkesteret. I orkesteret er der næsten 100 musikere.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk PRØVESIDER Eventyrakademiets serie www.fortælling.dk Andre titler af samme forfatter: Drys fra himlen til mit jeg, en digtsamling, 2013 Fortæl med held, 2014 (Eventyrsamling) Eventyrakademiets serie Når

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte)

Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte) Brdr. Grimm (Den Lille Rødhætte) Gruppe 13: Rasmus Rolsted, Alexander Lissalde, Misam Anad, Yin Pang http://misam.dk/brdrgrimm/ Storyboard Storyboard Sekvensdiagram SPLASH SCREEN/INTRO SCENE 1 (FRAME 3)

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere