Nigeria sørøverparadis eller sørøverhelvede?

Transkript

1 Nigeria sørøverparadis eller sørøverhelvede? Speciale på Stabskursus , Institut for Militære Operationer, Kaptajnløjtnant Mette Stab-Nielsen Vejleder OK Brian S. Svendsen, FAK IMO Antal Ord: (eksklusiv noteapparat) - 0 -

2 Abstract This thesis focuses on Nigeria. The thesis analyses how Nigeria, by the use of its navy, can fight the pirates, who operate in Nigerian waters. The theory used for this thesis is based on system thinking. The system thinking theory is a Danish model called The circuits of warfare. The circuits of warfare studies two interlocked circuits. The first circuit is the state s circuit, which interlocks with a circuit who represents the armed forces (or a branch of the armed forces) of the particular state. For the special purpose of this thesis the circuit of the pirates is interlocked with the two other circuits. The result of the analysis using the circuit of warfare is a number of balances and imbalances. The balances and imbalances occur internal in each circuit, but also and more important occurs in between the circuits. The solution of any pirate related problem is not a stand-alone military solution. The pirate problems can only be solved with a broad spectrum solution, which includes involvement from different public sectors as the financial sector, the political sector and the civilian sector. This thesis focuses on the military part of the solution and should not be seen as a consummate solution, but as a part of the solution, which in a whole can lead to the solution of the pirate problems. In retrospect this thesis shows that Nigeria has been fighting the pirates more or less successful. Prospectively the thesis suggests areas for Nigeria and the Nigerian navy to focus on in order to optimize and to be successful in the anti-pirate operations

3 Resumé Danmark har siden 2008 været engageret i anti-pirateri operationer ved Afrikas horn i en international ramme. Det internationale fokus giver nu resultater, og pirataktiviteterne er faldende ved Afrikas Horn. Desværre ses udfordringerne med pirater og anden kriminalitet til søs at stige andre steder i verden. Dette speciale fokuserer på udfordringerne ved den afrikanske vestkyst nærmere bestemt på de nigerianske udfordringer med de sørøvere, der opererer i nigeriansk farvand. Specialet skal ses som en del af en nødvendig aktøranalyse, der kan bringes i anvendelse, såfremt det danske søværn i fremtiden skulle blive indsat i Guineabugten for at sikre den internationale skibstrafiks sikkerhed. I Guineabugten er udfordringerne med sørøverne størst i farvandet udfor Nigeria. Dette speciale vil derfor besvare følgende spørgsmål: Hvorledes kan Nigeria med sin flåde, på baggrund af en analyse med Krigsførelsens Kredsløb, afholde sørøvere fra at operere i nigeriansk farvand? Spørgsmålet besvares via en analyse, hvor Krigsførelsens Kredsløb anvendes som teori. Udgangspunktet for Krigsførelsens Kredsløb er en systemisk tankegang. Krigsførelsens Kredsløb behandler to interagerende kredsløb, hvoraf det yderste kredsløb repræsenterer staten, og det inderste kredsløb repræsentere statens forsvar (eller en del af forsvaret). Til anvendelse i dette speciale er der i Krigsførelsens Kredsløb indlagt et ekstra kredsløb, der repræsentere sørøverne ved Nigeria. Krigsførelsens Kredsløb fokuserer på at identificere balancer og ubalancer i de forskellige kredsløb. Derudover har teorien et særligt fokus på de balancer og ubalancer, der opstår kredsløbene imellem. Erfaringerne fra Afrikas horn viser, at pirater ikke kan bekæmpes med en militær løsning alene, hverken på land eller til søs. Løsningen på problemerne med sørøvere og pirater skal findes på land og løses kun med en bredspektret tilgang til problemløsningen. Dette til trods fokuserer dette speciale alene på Nigerias (sø)militære indsats imod sørøverne. Derfor kan specialet ikke ses som den komplette løsning på Nigerias problemer med sørøverne, men som en del af en større pakke, der anvendt i sin helhed kan løse problemerne i Nigerias farvand

4 Specialet viser, at Nigeria allerede er i gang med at bekæmpe sørøverne i nigeriansk farvand. Konklusionen påviser, hvad Nigeria bør gøre i fremtiden for at optimere den nigerianske flådes indsats i anti-sørøver operationerne. Igennem anvendelsen af Krigsførelsens Kredsløb afdækker specialet ubalancer, der umuliggør eller vanskeliggør den nigerianske flådes succes i anti-sørøver operationerne. De afdækkede ubalancer findes både imellem staten Nigeria og den nigerianske flåde, men også imellem den nigerianske flåde og sørøverne. Netop disse afdækkede ubalancer giver svaret på specialets problemformulering og angiver de områder, hvor Nigeria bør fokusere i forhold til den fremtidige sømilitære indsats overfor sørøverne. Specialet bærer titlen: Nigeria, sørøverparadis eller sørøverhelvede?. Specialet viser, at Nigeria i dag på mange måder er i sørøverparadis. Samtidig viser specialet, at den nigerianske stat med sin flåde har et nødvendigt og et potentielt effektivt middel imod sørøverne. Hvis staten Nigeria i samarbejde med sin flåde formår at holde fokus og optimere indsatsen kan nigeriansk farvand blive et fremtidigt sørøverhelvede

5 Indhold Abstract Resumé Indledning Den overordnede ramme Specialets kontekst Problemformulering Afgrænsning og Begrebsafklaring Teori Kilder Metode Nigeria, det ydre kredsløb Nigeria, statens ideologi Nigeria, statens politiske struktur Nigeria, statens (økonomiske) udviklingsniveau Balancer og ubalancer i det ydre kredsløb Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) Nigerias flåde, organisation Nigerias flåde, doktrin Nigerias flåde, teknologiske niveau Balancer og ubalancer i det indre kredsløb (1) Sørøverne, det indre kredsløb (2) Sørøverne, organisation Sørøverne, doktrin Sørøverne, teknologiske niveau Balancer og ubalancer i det indre kredsløb (2) Kredsløbenes påvirkning af hinanden Nigeria, det ydre kredsløb vs. Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) Nigeria, det ydre kredsløb vs. Sørøverne, det indre kredsløb (2) Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) vs. Sørøverne, det indre kredsløb (2) Konklusion Perspektivering

6 Bibliografi Bilag 1, UNCLOS Søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone Sørøvere og pirater Bilag Krigsførelsens kredsløb, Nigeria Bilag Nigerias flåde, VISION AND MISSION STATEMENT The strategic Endstate: The Vision: The mission Bilag Den nigerianske flåde, enheder Bilag Nigerias forsvarsbudget jf. JANES

7 1 Indledning Formålet med dette kapitel er at gøre rede for specialets emnevalg, overordnede rammer, kontekst, problemformulering samt afgrænsninger og begrebsafklaring. Endeligt vil kapitlet fastsætte anvendt teori, behandle anvendte kilder og redegøre for specialet metode. 1.1 Den overordnede ramme Det overordnede emne for specialet er givet af Forsvarsakademiets (FAK) Institut for Militære Operationer (IMO): Indsættelse af militære kapaciteter mod pirateri og anden kriminalitet. Emnebeskrivelsen uddyber som følger: Militære virkemidler bliver i stigende grad indsat i operationer, hvor modstanderne ikke kan defineres som traditionelle militære modstandere (fx pirateri). Hvilke udfordringer stiller dette militære organisationer overfor? 1. Specialet skrives i rammen af IMO, hvilket har afgørende betydning for specialets indgangsvinkel og fokus. Med et speciale i rammen af IMO søges det valgte emne belyst ud fra det operative niveaus perspektiv. Med dette perspektiv ses løsningerne primært at komme fra den militære værktøjskasse. Militære løsninger indsættes som et magtinstrument fra strategisk niveau, der i dette tilfælde er staten Nigeria. Derfor kan det ikke undgås, at jeg i min søgen efter løsninger er nødt til at undersøge det strategiske niveau. Kausaliteten kan i nogle tilfælde også findes på taktisk niveau. Overordnet set vurderes det valgte emne at være relevant i et generelt og generisk perspektiv, alene på baggrund af en nøgtern konstatering af, at alt imens pirateriet er faldende ved Afrikas Horn er sørøveriet/pirateriet stigende i Guineabugten 2. Emnet for specialet vurderes at være militærfagligt relevant for det danske søværn. Specialet skal ses som en del af en nødvendig aktøranalyse. Analysen kan bringes i anvendelse såfremt det danske søværn i fremtiden skulle blive indsat i Guineabugten for at sikre den internationale skibstrafiks sikkerhed. Personligt skal specialet afdække et for mig ukendt område. Samtidig skal specialet forberede mig på min næste stilling, hvor jeg skal være sagsbehandler i Policy- og Strategiafdelingen hos Søværnets Operative Kommando (SOK). 1 FAK Specialekatalog, IMO emne nr IMB - 6 -

8 1.2 Specialets kontekst Konteksten og inspirationen til specialet gives af Forsvarets Efterretningstjeneste i deres risikovurdering fra februar 2013:...Ved Vestafrika er sørøverne, modsat piraterne ved Østafrika, ofte mere voldelige. Besætningerne udgør ikke en egentlig værdi for piraterne, hvorfor anvendelse af vold er hyppigere i forhold til pirateriet ved Somalia. FE vurderer, at sørøverne fortsat går efter tankskibene i området. Produkterne herfra er let omsættelige, og distributionen sker formentlig via det etablerede illegale marked i området. FE vurderer fortsat, at sørøveri i Guineabugten primært skal betragtes som berigelseskriminalitet, og at længerevarende kapringer ikke er sandsynlige 3. FE er dog ikke alene om at vurdere den aktuelle trussel mod skibstrafikken i Guineabugten. Truslen kan på sigt få betydning for danske interesse og civile danske handelstrafik. Således vedtog Folketinget i juni 2012 en ændring af våbenloven 4, der sikrer, at rederierne hurtigere og mere fleksibelt kan opnå en generel våbentilladelse til at bruge civile og bevæbnede vagter om bord. I forbindelse med lovforslaget har Justitsministeriet bemærket flg.:..det er imidlertid nu ikke blot i farvandet ud for Afrikas Horn, at der er risiko for piratangreb. I 2011 steg antallet af piratangreb også ud for Vestafrikas kyst, herunder ud for Nigeria og Benin, og området kan meget vel blive et nyt farligt brændpunkt for den internationale og danske skibsfart 5 Figur 1, Afrikas geografi 3 FE, Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet februar lov nr. 564 af 18. juni JUS - 7 -

9 Problemerne i Guineabugten anses altså bredt i det offentlige Danmark som en potentiel fremtidig trussel. En trussel svarende til piraterne ved Afrikas Horn og Somalia før den internationale anti-pirateri indsats blev iværksat ved Afrikas østkyst. Betragtes udfordringerne på vest- og østkysten af Afrika i et generelt og bredt perspektiv kan udfordringerne og løsningerne umiddelbart virke sammenlignelige. Ud fra den ovenstående vurdering fra FE (risikovurderingen som et hele) er der dog markante forskelle der gør, at indsatsen fra Afrikas Horn ikke direkte kan kopieres til Guineabugten. Forskellene er særligt udtrykt ved aktørernes (piraterne ved Afrikas Horn og sørøverne i Guineabugten) måder at operere på. Hertil kommer forskelle i de årsager ( root causes ), der ligger til grund for pirateriets og sørøveriets opståen. Forskellene betyder direkte, at de militære redskaber, der skal bringes i anvendelse, for at kunne dæmme op for den kriminelle aktivitet, vil være forskellige. Det samme vil være gældende for de ikke-militære redskaber, der skal bringes i anvendelse for reelt at kunne bekæmpe årsagerne og dermed skabe egentlige løsninger på sigt. I dag har det internationale samfund primært fokus på løsning af piratproblemet ved Afrikas Horn og Somalia. Hidtil er det kun enkelte nationer, der har taget initiativ til at hjælpe nationerne i Guineabugten med at få den kriminelle aktivitet under kontrol. Senest har England indgået en femårig aftale med Nigeria 8. For Danmark gælder det, at vi siden 2008 har været engageret i anti-pirat operationer i regionen ved Afrikas Horn og i Adenbugten. Den danske tværministerielle Strategi for den danske indsats mod pirateri (STRPI) fastslår, at Pirateriet er en udfordring af globalt omfang. For en søfartsnation som Danmark, der står for ca. 10 pct. af den globale transport på verdenshavene målt i værdi, er problemet mærkbart MSR, Nigeria, UK Sign MoU On Security 10 STRPI, side

10 Figur 2, AIS tracking 11 Figur 1 viser med rødt den internationale skibstrafiks bevægelse ved hjælp af Automatic Identification System (AIS). Systemet er lovpligtigt på alle skibe over 300 bruttoregister tons (BT) og frivilligt andre skibe. Figuren giver et billede af, at skibstrafikkens intensitet ikke bare er høj omkring Afrikas Horn, men også er høj i Guineabugten (markeret med den grønne cirkel). Danmarks Rederiforening beskriver på deres hjemmeside, at 90 % af verdens gods på et eller andet tispunkt har været transporteret på skibskøl. Dansk skibsfart står stærkt på den globale scene og transporterer 10 % af den samlede verdenshandel målt på værdi, og kontrollerer omkring 7 % af den samlede verdenstonnage 13. De seneste tal fra Danmarks Rederiforening viser, at danske rederier dagligt opererer 100 skibe i nærheden af Afrikas Horn, mens danske rederier dagligt har 30 skibe i operation ved Vestafrika 14. Det afrikanske kontinent indeholder i dag nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, hvor lande som Sydafrika, Kenya, Angola og Nigeria særligt trækker fra 15. Af disse lande har Nigeria et særligt problem, der viser sig med et stigende antal rapporte DRF 14 DR-DRF 15 ATLAS - 9 -

11 rede piratangreb 16. Olien tegner sig i dag for 80 % af Nigerias indtægter 17, hvilket betyder, at staten Nigeria er meget afhængig af, at olien fortsat kan udvindes og sælges. Dette indebærer, at Nigeria også skal sikre, at olien kan transporteres frit og sikkert væk fra Nigeria via Guinea bugten. Jeg ved ikke, hvorvidt Danmark for at sikre dansk skibsfart har til hensigt at flytte fokus til Vestafrika og Guineabugten. STRPI, der dækker perioden , anerkender de kriminelle aktiviteter i den vestafrikanske region, men adresserer alene en strategi for Østafrika. Et skifte i det danske fokus kunne eventuelt ske efter pres fra Danmarks Rederiforening, men også fra international side kunne der i fremtiden komme et pres, der fremtvinger et dansk fokusskifte fra den afrikanske østkyst til den afrikanske vestkyst. Foreløbigt må landene omkring Guineabugten, herunder Nigeria, som udgangspunkt dog klare problemerne alene. 1.3 Problemformulering Med baggrund i den overordnede ramme og specialets kontekst tager specialet afsæt i følgende problemformulering: Hvorledes kan Nigeria med sin flåde, på baggrund af en analyse med Krigsførelsens Kredsløbs, afholde sørøvere fra at operere i nigeriansk farvand? 1.4 Afgrænsning og Begrebsafklaring Problemformuleringen anvender begreber og giver nogle afgrænsninger. Disse begreber og afgrænsninger vil herunder blive defineret og forklaret. Dette gøres for at sikre, at det resterende speciale skrives og læses i det for specialet tiltænkte perspektiv. NIGERIA OG NIGERIANSK FARVAND Med Nigeria menes den anerkendte stat og det tilhørende territorium. Det tilhørende territorium dækker tre dimensioner: land, luft og sø. For specialet er søterritoriet afgørende. Søterritoriet opdeles i det territoriale farvand (TTW) og den eksklusive 16 DIIS, FE, JUS 17 BLOG

12 økonomiske zone (EEZ). Størrelse af TTW og EEZ er defineret i Havretskonventionen (UNCLOS). Definitionerne på TTW og EEZ kan ses i specialets bilag 1. Enkelte lande kan have TTW på mindre end 12 sømil og EEZ på mindre end 200 sømil. Nigeria har ratificeret UNCLOS 18 og derfor gælder det for specialet, at udstrækningerne af havområderne er som følger: Nigeriansk TTW: 12 sømil, Nigeriansk EEZ: 200 sømil. I ft. problemformuleringen defineres nigeriansk farvand som den nigerianske EEZ (indeholdende nigeriansk TTW). NIGERIANSK FLÅDE Specialet vil alene behandle Nigerias anvendelse af det militære magtinstrument i ft. sørøverne. Ydermere er specialet begrænset til isoleret, at kigge på Nigerias anvendelse sin flåde i ft. sørøverne. Den nigerianske flåde og den nigerianske kystvagt arbejder tæt sammen. Det tætte samarbejde vanskeliggør både en opdeling af ansvarsområde, men også en opdeling af, hvem der udfører de forskellige opgaver. Derfor vil specialet, under betegnelsen Nigerias flåde (NN) omhandle både kystvagten og den reelle militære flåde. Problemformuleringen fokuserer alene på den (sø)militære løsning af Nigerias problem med sørøverne. Denne fokusering er valgt af to årsager: for det første skrives specialet i rammen af IMO. Denne ramme giver mig et naturligt militært fokus på specialet. Dette hænger umiddelbart sammen med den anden årsag til mit fokus. Min initiallæsning har vist, at Nigeria og Somalia som stater er vidt forskellige. Helt specifikt til specialet har min læsning vist, at Nigeria har et forsvar og en flåde, der kan indsættes. Dette var og er ikke tilfældet for Somalia. Derfor er en nigeriansk militær løsning mulig. Det nigerianske forsvar og den nigerianske flåde kan, hvis Nigeria ønsker det, bidrage til selv at løse problemerne. 18 CIA

13 SØRØVERE OG PIRATER Afsnittet specialets kontekst tager udgangspunkt i en trusselsvurdering fra FE. Trusselsvurderingen differentierer mellem begreberne pirater og sørøvere. Pirater anvendes i sammenhæng med aktiviteterne ved Afrikas Horn og Somalia. Modsat anvender FE begrebet sørøvere i sammenhæng med aktiviteterne i Guineabugten ved Nigeria. I specialets bilag 1 ses de officielle definitioner og differentiering mellem pirater og sørøvere. Definition og differentiering anvendes af både FE og SOK. På baggrund af bilag 1 anvendes flg. betegnelse i specialet: Pirater, når de kriminelle handlinger foregår i internationalt farvand, som det primært sker ved Somalia og Afrikas Horn. Sørøvere, når de kriminelle handlinger foregår i nationalt farvand, som det primært sker ved Nigeria. FE påpeger, at de kriminelle handlinger ved Nigera i stigende grad bevæger sig længere og længere væk fra den nigerianske kyst. Specialet omhandler alene de aktiviteter, der foregår i nigerianske EEZ, hvorfor begrebet sørøvere anvendes i dette speciale. Jf. JANES 19 har der gennem tiden været flere forskellige kriminelle grupper i Nigeria. Ikke alle grupper har haft interesser i den nigerianske olie, og ikke alle har udført deres kriminelle handlinger til søs. Af de mange grupper er adskillige ikke længere aktive. Særligt én gruppe er i dag mere aktiv og mere dominerende end de andre i ft. den nigerianske olie. Denne gruppe hedder Movement for the Emancipation of the Niger Delta (MEND). 19 JANES er et britisk forlag, der specialiserer i transportsektoren og militære emner. JANES udgiver i både leksikon-form (eksempelvis JANES FIGHTING SHIPS), men også på magasinform (eksempelvis JANES DEFENCE WEEKLY). JANES ejes i dag af IHS Inc. (WIKI)

14 Figur 3, Niger Delta Regionen Ifølge JANES har denne gruppe eksisteret siden 2005, hvor den blev grundlagt som en løs koalition mellem militante grupperinger i den sydøstlige del af Delta regionen. MEND har siden grundlæggelsen kæmpet for, at den nigerianske befolkning får en større del af olieindtægterne. Derfor nyder MEND også en stor folkelig opbakning. Gruppen har fra start fokuseret deres handlinger imod nigerianske sikkerhedsstyrker og udenlandske oliefirmaer med aktiviteter i Delta regionen. Siden 2008 er der også rapporteret om MEND aktiviteter i nigeriansk farvand på åbent hav. På baggrund af en større politisk indsats indgik MEND i midten af 2009 våbenhvile med den nigerianske regering. Herefter var MEND inaktiv indtil januar 2010, hvor våbenhvilen blev brudt. Aftalebruddet kom da MEND ikke så de nødvendige politiske resultater og den ønskede omfordeling af olieindtægterne. MEND har med deres handlinger fået store internationale oliefirmaer til at ændre på deres aktivitetsniveau og investeringer i Nigeria. På den måde har MEND fået stor indflydelse på nigeriansk politik og økonomi. Kombineres informationerne fra JANES med åbne nigerianske kilder ses MEND generelt at være den dominerende kriminielle organisation i Nigeria i relation til sørøveri. På baggrund af dette vil specialet anvende MEND som aktør og repræsentant for sørøverne. Herefter vil sørøverne som udgangspunkt være medlemmer af MEND og sørøveraktiviteterne vil være aktiviteter organiseret af MEND

15 1.5 Teori Den til specialet valgte teori er Krigsførelsens Kredsløb (KK) den udvidede model 20 (KK). KK har været anvendt som analyseredskab i undervisningen på Stabskursus (STK) ved FAK under IMO modulet. KK er baseret på en systemteoretisk tilgang, hvor systemer af systemer påvirker hinanden. Således påvirker de forskellige elementer i de forskellige kredsløb hinanden, men samtidig påvirker kredsløbene også hinanden som samlede systemer. Med en systemteoretisk tilgang tager KK skridtet videre fra en mere lineær tilgang, hvor de enkelte kredsløbs elementer studeres isoleret. KK betragtes som et åbent system, hvor elementer og kredsløb påvirker hinanden på tværs, hvorfor der skabes balancer og ubalancer elementer og kredsløb imellem. Figur 4, Krigsførelsens Kredsløb udvidet model 21 Dette speciale vil med KK analysere Nigeria og Nigerias flåde i ft. de sørøvere, der opererer i nigeriansk farvand. Idet specialet lægger op til tre aktører (Nigeria, Nigerias flåde og sørøverne), har jeg til formål for specialet udvidet KK med et ekstra indre kredsløb. Dette ekstra kredsløb dækker sørøvernes kredsløb. Elementerne i sørøvernes kredsløb er identiske med elementerne i flådens kredsløb. 20 Det oprindelige Krigsførelsens Kredsløb inkluderede ikke pilene mellem kredsløbene. 21 MSKRIFT s

16 Tilføjelse til KK er gjort fordi min initiallæsning har indikeret, at sørøverne i Nigeria er opstået (blandt andet) på baggrund af en skæv fordeling af olieindtægterne 22. Dette giver i mine øjne en sammenhæng mellem Nigeria og sørøverne. Denne sammenhæng gør Nigeria til sørøvernes ydre kredsløb. Da Nigeria indsætter sin flåde imod sørøverne, placeres sørøvernes kredsløb indenfor den nigerianske flådes kredsløb. Alternativt skulle specialet have behandlet to udgaver af KK, og disse skulle være stillet op overfor hinanden. Det ene KK ville behandle staten Nigeria (ydre kredsløb) med Nigerias flåde (indre kredsløb), og det andet KK ville behandle sørøverne (indre kredsløb) med et eventuelt identificeret ydre kredsløb (kriminel organisation, andet land end Nigeria, terrororganisation mv.). Idet den strategiske ramme for både Nigerias flåde og sørøverne vurderes at være den samme nemlig Nigeria, er denne opdeling fravalgt. 22 GB1 side

17 På baggrund af ovenstående ser specialets teorifigur og sammensætning ud som følger: Det ydre miljø Figur 5, KK i specialets kontekst Den røde cirkel repræsenterer KK ydre kredsløb. Dette kredsløb behandler Nigeria som samfund og indeholder elementerne: (1) Nigerias ideologi, (2) Nigerias politiske struktur, (3) Nigerias økonomiske udviklingsniveau. Den røde cirkel omslutter begge de indre kredsløb, og KK ydre kredsløb danner dermed en fælles strategisk ramme for både Nigerias flåde og sørøverne. Den grønne cirkel repræsenterer KK normale indre kredsløb. Kredsløbet behandler Nigerias flåde. Dette kredsløb indeholder elementerne: (4) flådens organisation, (5) flådens doktrin, (6) flådens teknologiske niveau

18 Den blå cirkel repræsenterer KK ekstra indre kredsløb. Kredsløbet behandler sørøverne, der opererer i nigeriansk farvand. Dette kredsløb indeholder elementerne: (7) sørøvernes organisation, (8) sørøvernes doktrin, (9) sørøvernes teknologiske niveau. For at kunne anvende KK på Nigeria, Nigerias flåde og sørøverne skal de enkelte elementer i KK aktualiseres og operationaliseres. En nærmere gennemgang af de forskellige elementer samt en operationalisering af KK i ft. specialets kontekst findes i bilag 2. Påvirkningerne, der giver balancer og ubalancer foregår på flere niveauer imellem de forskellige kredsløb og elementer. Elementerne påvirker hinanden internt i de tre kredsløb, samtidig med, at de tre kredsløb påvirker hinanden (vist med de gule pile). Udover kredsløbenes indbyrdes påvirkninger er der en sidste faktor, der også har afgørende betydning for kredsløbenes balancering og interaktion. Denne sidste faktor benævnes Det ydre miljø. Faktoren dækker over alle de elementer, som påvirker KK udefra. Eksempler på sådanne elementer er: det internationale samfund, alliancepartnere og statens strategiske rammebetingelser 23. Det er alene en national nigeriansk udfordring at håndtere sikkerheden i nigeriansk farvand. Overordnet set er det dog i det internationale samfunds interesse at sørøvere, pirater og andre kriminelle bliver håndteret. Specialet vil opdele Det ydre miljø i ft. Nigeria i to grupper: Det internationale samfund som en generel betegnelse for reguleringen og forholdet mellem stater, der bl.a. foregår via FN 24, ikke afrikanske alliance- og samarbejdspartnere samt potentielle investorer som Nigeria har i mere bred forstand. Den anden gruppe er Den Afrikanske Union (AU) for at dække Nigerias kontakter og alliancer i nærområdet på det afrikanske kontinent. Idet den nigerianske flåde (NN) er et redskab for den nigerianske stat betragtes Det ydre miljø ikke selvstændigt i forhold til NN. I forhold til sørøverne og grupperingen MEND betragtes Det ydre miljø i to overordnede grupper: Det ydre miljø Afrika og Det ydre miljø ikke Afrika. Årsagen til denne opdeling skal findes i en forventning om, at der med baggrund i kulturelle sammenfald og ulig- 23 Eksempelvis geografi, folkeret, kultur (STK , IFS modul) 24 Nigeria har været medlem af FN siden

19 heder kan findes forskellige tilhørsforhold og påvirkninger sørøverne og de to ydre miljøer imellem. Det ydre miljø vil som faktor ikke blive behandlet selvstændigt i specialet. Faktoren vil blive inddraget i de forskellige analysekapitler, hvor det giver forklaringskraft og har betydning for den enkelte aktør og for det enkelte element i KK. Betragtes KK kritisk, er det vanskeligt at finde faste definitioner på, hvad de enkelte elementer indeholder og ikke indeholder. Ydermere er det vanskeligt at finde faste definitioner på, hvordan elementer og kredsløb forventes at påvirke hinanden. Dette er et af kendetegnene ved et åbent system i ft. et lukket system 25. Elementer i et lukket system agerer forudsigeligt, hvorimod elementer i et åbent system til tider agerer uforudsigeligt med hinanden.. KK har til formål at kunne anvendes bredt på mange forskellige aktører og betragtes som et åbent system. Heraf kommer, at beskrivelsen af de forskellige elementer i KK er mere deskriptiv end definerende. Med dette udgangspunkt bliver anvendelsen og indgangsvinklen til indholdet i de enkelte elementer i høj grad subjektiv (se bilag 2). Brugeren af KK kan med valg af empiri og indhold af elementer påvirke analysens udfaldsrum. For at undgå et snævert og forudsigeligt udfaldsrum er det vigtigt, at det empiriske grundlag, der skal fungere som input til KK, vælges så bredt og nuanceret som muligt. På STK har undervisningen på IMO modulet også indeholdt andre metoder til aktøranalyse herunder PMESII, MPEC og CPOE 26. Jeg har valgt at anvende KK til dette speciale, idet teorien kombinerer en specifik undersøgelse af enkelte kredsløb og elementer med en undersøgelse af, hvordan disse kredsløb og elementer påvirker hinanden. Og samtidig er det muligt, ud fra disse påvirkninger at udpege problemområder, hvorfra man kan finde løsninger i den operative værktøjskasse. 25 SYSTEM side NATO doktrin AJP5 og NATO direktiv COPD

20 1.6 Kilder Sørøverne og det maritime sikkerhedsproblem i Guineabugten har ikke haft samme fokus som problemerne i Adenbugten. Opmærksomheden rettes kun langsomt mod Guineabugten, hvilket også kan ses på antallet af artikler og bøger. Kilderne til dette speciale vil primært være fra åbne kilder, og så vidt muligt være dækkende fra både nigerianske/afrikanske kilder som vestlige/ikke afrikanske kilder. Hvor det er muligt, vil flere kilder blive benyttet til samme element for at sikre en nuanceret beskrivelse og tolkning. Undervejs i specialet vil forskellige tællelige emner blive behandlet. Hermed menes eksempelvis NN enheder og personel. Efter at have foretaget nogle indledende undersøgelser har jeg valgt, at specialet til de pågældende emner vil anvende oplysninger fra primært JANES. Dette gøres idet, der er en sandsynlighed for, at nigerianske kilder kan have pyntet på tallene. Risikoen er, at JANES ikke er helt opdateret, men kilden er et respekteret opslagsværk i militære kredse, og vurderes således at være troværdig og anvendelig for dette speciale. Jeg anvender en enkelt grundbog til specialet, Small boats, weak states, dirty money af Martin N. Murphy. Bogen ønsker som udgangspunkt at diskutere pirateri og maritim kriminalitet på den internationale scene. Bogens perspektiv er globalt og dækker ikke alene pirateri og maritim kriminalitet i en verdensdel, men trækker paralleller mellem verdensdelene, hvormed forskelle og sammenfald bliver tydelige. På baggrund af bogens brede perspektiv mener jeg, at bogen behandler specialets emne neutralt og generelt dækkende. Generelle informationer om maritim sikkerhed, lovgivning o. lign. hentes fra anerkendte internationale kilder som eksempelvis International Maritime Organisation (IMO). Endeligt vil jeg, når det er muligt, anvende FE og SOK som informationskilder og validering af essentielle informationer. I specialet har samtlige kilder fået en forkortelse, der vil blive anvendt når kilderne anvendes undervejs. Specialets kilder er optegnet bagerst i specialet. Anvendelsen af kilder vises i specialet enten som fodnote eller direkte i teksten, hvor kildens forkortelse vil blive angivet som følger: [JANES], [NNHP]

21 Indhentning af kilder er afsluttet 15 APR Metode Specialets valgte teori (KK) giver en naturligt struktur med opdelingen i kredsløb og tilhørende elementer. Specialets metode skal sikre, at de enkelte kredsløb bliver analyseret enkeltvis og derefter analyseres i forhold til hinanden. Umiddelbart nærværnede kapitel 1 starter specialets redegørende analyse. Den redegørende analyse, der foretages på baggrund af KK, foretages i kapitlerne 2, 3, 4 og 5. De enkelte kredsløb analyseres først enkeltvis, hvor hver analyse afsluttes med en analyse af de kredsløb interne balancer og ubalancer. Slutteligt behandler den komparative analyse i kapitel 5 balancerne og ubalancerne kredsløbene imellem. Den komparative analyse er valgt idet den naturligt stiller kredsløbene i forhold til hinanden og dermed giver balancer og ubalancer kredsløbene imellem. En komparativ analyse kræver en fælles ramme, hvilket i specialets tilfælde gives af det ydre kredsløb, der repræsenterer staten Nigeria. Dette ydre kredsløb påvirker ikke bare den nigerianske flåde, men også sørøverne. De identificerede balancer og ubalancer anvendes slutteligt til at besvare specialets problemformulering. Svarene forventes primært at komme fra de identificerede ubalancer. De identificerede balancer kan betragtes som områder, der skal styrkes i ft. besvarelse af problemformuleringen. Alternativt skal balancer i eksempelvis sørøvernes kredsløb betragtes med omvendt fortegn, idet Nigeria netop skal bringe disse balancer i ubalance for at opnå resultater i anti-sørøver operationerne. Erfaringerne fra Afrikas Horn viser, at sørøvere og pirater ikke kan bekæmpes med en (sø)militær indsats alene. Løsningen på problemerne med sørøvere og pirater skal findes på land og løses kun med en bredspektret tilgang til problemløsningen. I en sådan bredspektret tilgang skal der arbejdes på tværs af flere sektorer, der i fællesskab bringer samtlige af statens fire strategiske magtinstrumenter i spil: Det militære instrument, det politiske instrument, det økonomiske instrument samt det civile instrument. Sammen betegnes de fire magtinstrumenter MPEC. Specialets perspektivering vil behandle Nigerias sørøverproblem i forhold til MPEC. samtidig vil perspektiveringen forholde sig til KK som anvendt teori. Afslutningsvis vil jeg i per

22 spektiveringen vurdere, hvad specialet har betydet for min personlige værktøjskasse som officer i det danske søværn. Specialets metode illustreres som følger: ABSTRACT RESUME KAPITEL 1, INDLEDNING 1.1 Den overordnede ramme 1.2 Specialets Kontekst 1.3 Problemformulering 1.4 Afgrænsning og Begrebsafklaring 1.5 Teori 1.6 Kilder 1.7 Metode KAPITEL 2, DELANALYSE KAPITEL 3, DELANALYSE KAPITEL 4, DELANALYSE Nigeria, det ydre kredsløb Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) Sørøverne, det indre kredsløb (2) 2.1 Nigeria, statens ideologi 2.2 Nigeria, statens politiske struktur. 2.3 Nigeria, statens (økonomiske) udviklingsniveau 2.4 Balancer og ubalancer i det ydre kredsløb 3.1 Nigerias flåde, organisation 3.2 Nigerias flåde, doktrin 3.3 Nigerias flåde, teknologiske niveau 3.4 Balancer og ubalancer i det indre kredsløb (1) 4.1 Sørøverne, organisation 4.2 Sørøverne, doktrin 4.3 Sørøverne, teknologiske niveau 4.4 Balancer og ubalancer i det indre kredsløb (2) KAPITEL 5, KOMPARATIV ANALYSE Kredsløbenes påvirkning af hinanden 5.1 Nigeria, det ydre kredsløb vs. Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) 5.2 Nigeria, det ydre kredsløb vs. Sørøverne, det indre kredsløb (2) 5.3 Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) vs. Sørøverne, det indre kredsløb (2) KAPITEL 6, KONKLUSION KAPITEL 8, PERSPEKTIVERING BILAG Figur 6, Specialets metode

23 2 Nigeria, det ydre kredsløb Formålet med dette kapitel er at analysere staten Nigeria i forhold til KK elementerne i det ydre kredsløb. Hvor det er relevant vil forholdet mellem staten Nigeria og Det ydre miljø blive behandlet. Det ydre miljø opdeles i forhold til Nigeria (som omtalt i kapitel 1) i to grupper: Det internationale samfund, og Den Afrikanske Union. 2.1 Nigeria, statens ideologi Nigeria er opdelt i 36 stater og hovedstaden Abuja (selvstændig stat). Nigeria er Afrikas mest folkerige nation 27. Den store nigerianske befolkning er delt i over 200 etniske grupper, der hver repræsenteres med eget sprog og egen kultur 28. Det engelske sprog er det officielle nigerianske sprog, men derudover er der i Nigeria mere end 500 forskellige sprog. Skriftligt dominerer både det engelske og det arabiske sprog. Det vurderes, at ca. 50 % af den nigerianske befolkning er udøvende muslimer (primært sunni muslimer). Den resterende del af den nigerianske befolkning deles statistisk med 40 % kristne og 10 % der udøver forskellige afrikanske religioner 29. Den høje tilslutning til Islam har betydet, at Sharia lovgivningen 30 er blevet dominerende i særligt de nordlige stater. Figur 7, Sharia lovgivningens udbredelse Ifølge JANES har FN i 2011 talt Nigerias befolkning til 162,5 millioner 28 WIKI 29 ENCY 30 Sharia lovgivningen efterleves primært af sunni muslimer og betyder vejen til drikkevandet, hvorfor Sharia skal føre mennesket til Allah. Sharia betragtes som et lov- og moralkodeks og er udledt af muslimske lærde på baggrund af bl.a. Koranen og muslimske historiske tekster (WIKI) 31 SSRC

24 Siden Nigeria blev en republik har Sharia lovgivningen været anvendt i de nordlige stater sideløbende med den jf. forfatningen nigerianske lovgivningen. Derudover findes der også områder i Nigeria, der fortsat efterlever oprindelige nigerianske/afrikanske love og traditioner 33. Mange uroligheder i Nigeria er opstået på baggrund af religionsforskelle. Særligt har de nordlige staters ønske om, at udbrede Sharia lovgivningen til resten af Nigeria forårsaget interne uroligheder og terrorhandlinger 34. Retssystemet og det offentlige system i Nigeria er generelt svagt 35. Dette skyldes en høj grad af politisk indflydelse, tungt bureaukrati, utilstrækkelige økonomiske midler og hyppigheden af korruption 36. Som eksempel på den lange sagsbehandling og manglende fokusering i retssystemet ses det, at Nigerias lov- og retssystem ikke kan håndtere de sørøvere og andre kriminelle, der i ht. [UNCLOS] skal kunne straffes for deres aktiviteter i Nigeriansk farvand 37 Kombinationen af forholdene i Nigeria giver landet en høj placering på listen over Failed States, hvor nationen i 2012 lå som nummer 14 ud af 177 lande Indekset måler på sociale, økonomiske og politiske indikatorer. Til sammenligning ligger Somalia nummer 1 på listen og Danmark ligger nummer Nigeria, statens politiske struktur Republikken Nigeria har eksisteret siden Før dette årstal var Nigeria en britisk koloni. Nigeria har siden 1999 været et demokrati, hvorimod tiden mellem 1960 og 1999 var præget af politisk uro og flere perioder med militær diktatur 40. Den politiske struktur i Nigeria er opbygget efter inspiration fra både USA og Storbritannien 41. Den nigerianske præsident er meget indflydelsesrig, men præsidenten forsøges holdt i skak af senatet og repræsentanternes hus. Senatet har 109 pladser, hvoraf hver stat har tre pladser og hovedstaden har én plads. Repræsentanternes hus har 360 pladser, der 33 CIA 34 Den mest aktive gruppe fra det nordlige område og tilhænger af Sharia er Boko Haram. Religionskampene mv. behandles ikke yderligere da det ikke kan relateres til sørøverne og Nigerias problemer med disse. 35 INDEX 36 INDEX 37 TRIBUNE 38 FFP og GLOBAL 39 Nigeria scorede 101,1 ud af et maksimum på 120, hvilket er en højere scoring end året før. 40 WIKI 41 WORLD

25 fordeles i ft. befolkningsantallet i de enkelte stater. Den siddende præsident Goodluck Jonathan (Goodluck) har siddet i embedet siden maj (genvalgt i 2011). Præsidenten kan sidde i op til to perioder af 4 år. Ved valget blev Goodluck præsident med en stor opbakning i primært det sydlige Nigeria, og i særdeleshed med stor opbakning i den kristne del af befolkningen. Efterfølgende er præsidentens opbakning dog smuldret, fordi det ikke er lykkes at overholde valgløfterne, der bl.a. lovede styr på korruption, fordeling af midler samt bekæmpelse af de terrorgrupper der hersker i Nigeria 43. I de stater, hvor Sharia lovgivningen efterleves, er der ikke nogen særlig opbakning til præsidenten og den siddende administration 44. Herunder ses tilslutningen ved valget i 2011, hvor Goodluck repræsenterer PDP (rød). Figur 8, Nigeria valg Til trods for store indenrigsproblemer positionerer Nigeria sig også udenrigspolitisk. Nigeria har været medlem af Den Afrikanske Union (AU), siden organisationen blev oprettet i 42 WIKI 43 ULAND 44 BBCFACT

26 Ydermere er Nigeria medlem af The Economic Community Of West African States (ECOWAS) 48. Som stor olieproducent har Nigeria også været medlem af Organization of the Petroleum Exporting Countries (OPEC) siden Udover de udenrigspolitiske og økonomiske fora samarbejder Nigeria også forsvarspolitisk med mange partnere og støtter. Både USA og Storbritannien hjælper Nigeria på det forsvarsmæssige område. De to lande støtter særligt Nigeria på det maritime område i ft. varetagelse af det maritime ansvarsområde 49. Nigeria har dog også jf. [JANES] og andre kilder 50 modtaget militær støtte fra andre nationer som Israel (radar og overvågningssystemer), Indien (kommunikation) og jf. [NNHP] har lande som Tyskland, Italien og Singapore doneret enheder til den nigerianske flåde. På det militære område markerer Nigeria sig på den internationale scene ved at deltage med soldater og enheder i internationale kriser. Senest har Nigeria (via ECOWAS) deltaget i urolighederne i Mali Nigeria, statens (økonomiske) udviklingsniveau Nigeria er verdens 12. største producent af råolie, og verdens 8. største eksportør af olie. Nigeria har opnået denne position efter at have været igennem en udvikling fra 1960érne, hvor den primære indtægt og beskæftigelse kom fra landbrug og dyrkelse af nigeriansk jord. Indtægterne fra olien tegner sig for 80 % af Nigerias indtægter 52. Primært på grund af olien ligger Nigeria i dag i top-3 over afrikanske lande, der har særlig interesse fra udenlandske investorer 53. Størstedelen af den nigerianske befolkning er dog fortsat indtægtsafhængig og beskæftiget i landbrugssektoren 55. I takt med, at olien har fået en større og større betydning for den nigerianske økonomi har landets politikere vist mindre og mindre interesse i Nigerias land- 46 WIKI 47 AU opstod på baggrund af Organisation of African Unity (OAU), hvor Nigeria også var medlem. 48 ECOWAS mission is to promote economic integration in "all fields of economic activity, particularly industry, transport, telecommunications, energy, agriculture, natural resources, commerce, monetary and financial questions, social and cultural matters..." (fra ECOWAS hjemmeside) 49 MSR og US AFRICOM 50 NATION 51 JANES 52 BLOG 53 JANES 55 INDEX

27 brugssektor. Den manglende politiske støtte til landbruget og en stor befolkningstilvækst betyder, at Nigeria i dag må importere landbrugsprodukter for at brødføde befolkningen 56. USA, EU og Kina er Nigerias største handelspartnere 57. Til trods for de store nationale olieindtægter lever den nigerianske befolkning i fattigdom. Ifølge kilden [ULAND] levede 70 % af befolkningen (i 2012) for mindre end 11 kr. om dagen. Netop denne skæve fordeling mellem en stor olieindtægt til staten og en fattig befolkning vurderes at være årsag til mange af konflikterne mellem stat og befolkning i Nigeria - herunder sørøveri 58. De mange olieindtægter til den nigerianske stat anvendes bl.a. på forsvarsbudgettet. Forsvarsbudgettet er det største offentlige sektorbudget i Nigeria. På specialets bilag 5 ses det nigerianske forsvarsbudget 59. I 2012 fik det nigerianske forsvar 2,239 milliarder USD, hvoraf flåden ifølge [JANES] fik tildelt 62,7 millioner USD. Af kilder som [JANES] og [NINTEL] vurderes det, at budgettet til flåden primært bliver brugt til lønninger og andre personeludgifter. Samtidig vurderer kilderne, at kun en mindre del af budgettet bliver anvendt på vedligeholdelse og nyanskaffelse af enheder og andet materiel. 2.4 Balancer og ubalancer i det ydre kredsløb Der synes at være betydelige interne ubalancer i staten Nigeria. Nigerianske politikere bør i alle beslutninger søge at udligne disse ubalancer således, at landet som et hele kommer tættere på en balance. Udligningen af ubalancerne kan opnås gennem indenrigspolitiske reformer, men også gennem fornuftige udenrigspolitiske beslutninger. Udenrigspolitiske beslutningen bør tages således, at de ikke alene gavner Nigeria udenrigspolitisk, men i videst muligt omfang også således, at beslutningerne har en indenrigspolitisk effekt. En sådan udenrigspolitiske aftale kunne eksempelvis være en handelsaftale eller lignende aftale, der direkte eller indirekte giver en indenrigspolitisk effekt i form af bedre vilkår for den nigerianske befolkning. 56 JANES 57 GLOBAL 58 DIIS 59 JANES

28 Det nigerianske samfund er primært præget af store ubalancer, der i store træk synes at drejer sig om to ting: religion og olie (økonomi). Religionsmæssigt er der en meget markant ubalance imellem kristne og muslimer, der synes at dele Nigeria i to halvdele. Udbredelsen af Sharia lovgivning i det nordlige Nigeria virker som det springende punkt, og har også været årsag til interne terrorhandlinger, der har svækket den siddende præsident og administration. Terrorhandlinger og religionskamp påvirker befolkningen, der lever i usikkerhed og frygt. Udover at påvirke befolkningen påvirkes den udenlandske nigerianske industri også af ustabiliteten og den til tider skrøbelige sikkerhed i Nigeria. Når den udenlandske olieindustri præges får det en direkte indflydelse på den nigerianske økonomi. Dette skyldes at udenlandske investorer og virksomheder som udgangspunkt må forventes, at prioritere sikkerhed og stabilitet i de lande, hvori de investerer store penge. Hvis den nigerianske regeringen ikke er i stand til at garantere sikre forhold kan det ende med, at investorerne trækker sig. Dermed skades ikke bare det nigerianske omdømme, hvilket kan få udenrigspolitiske konsekvenser, men også den nigerianske økonomi, der kan få indenrigspolitiske konsekvenser. Økonomisk er der flere forskellige ubalancer. Den mest markante ubalance drejer sig om fordeling af de midler, som staten tjener på olien. Størstedelen af olieindtægterne er gået til regeringen og staten, hvilket har betydet, at befolkningen lever i fattigdom under ringe forhold. Uligheden i fordelingen af oliepenge har givet ubalance på forskellige vis. Dele af befolkningen har på grund af den voksende olieindustri mistet deres mulighed for at leve af landbrug. Til gengæld har staten ikke kompenseret disse befolkningsgrupper, der har mistet deres indtægtskilde. Udover at en større befolkningsgruppe har mistet deres indtægtskilde har det uddøende landbrug også betydet, at der ikke længere er blevet produceret et tilstrækkeligt antal landbrugsprodukter i Nigeria. Dette forhold har gjort, at Nigeria i dag må importere landbrugsvarer for at brødføde befolkningen. Import af landbrugsvarer må i ft. nigerianske producerede landbrugsvarer have en betydning på priserne, der igen bliver et problem for de familier, der skal købe varerne. En anden ubalance forårsaget af den ulige fordeling af olieindtægter berører de befolkningsgrupper, der lever i de områder, hvor olien produceres (blandt andet Delta regionen)

29 Disse befolkningsgrupper kan ikke undgå at leve i et industriområde, der ikke egner sig til landbrug. Hvis ikke disse befolkningsgrupper kompenseres af staten må de finde andre indtægtsveje. I bedste fald er denne indtægtsvej som ansat i olieindustrien eller den offentlige sikkerheds- og forsvarssektor. I værste fald som kriminel og måske endda sørøver, der laver en indtægt via kriminelle handlinger imod staten eller olieindustrien. Den sidste store ubalance dannes på grund af den høje grad af korruption, der synes at være en accepteret del af den nigerianske kultur. Anvendelse af korruption bringer Nigeria i ubalance som samfund både udadtil i ft. det ydre miljø, men også indadtil i ft. befolkningen og dennes syn på den offentlige sektor. Eksternt i ft. det ydre miljø gør den høje grad af korruption Nigeria utroværdig. Mulige investorer skal være parate til at deltage i korruptionen eller forsøge at opnå aftaler og kontrakter på legal vis, hvilket kan blive en langvarig og kompliceret affære. Hvis Nigeria ikke får styr på korruptionen, er der en risiko for, at udenlandske investorer afstår fra at investere i Nigeria. De udenlandske investorer vil afstå hvis sikkerheden er for lav, men også fordi disse investorer ikke vil sættes i forbindelse med korruption. En sådan tilbagetrækning af udenlandske olie investorer vil bringe den nigerianske økonomi i frit fald. Internt sætter korruptionen den offentlige sektor i miskredit hos befolkningen. Hvis befolkningen, der i forvejen lever i fattigdom, skal deltage i korruption, når de skal i forbindelse med den offentlige sektor, kan det kun skabe mistillid og utilfredshed. Samtidig skaber korruption en endnu større afstand mellem rig og fattig. Bagmændene og modtagerne af korruptionen bliver rigere og rigere, hvorimod de personer, der er nødt til at betale bliver fattigere og fattigere uden nødvendigvis at opnå, hvad de vil. Fordelingen af midler på de offentlige budgetter skaber også en intern ubalance i Nigeria. Nigeria har et forholdsvist stort forsvarsbudget i forhold til nogle af de andre offentlige sektorers budgetter. Med sin aktive udenrigspolitiske profil, hvor Nigeria bl.a. deltager i internationale militære missioner, kan et stort forsvarsbudget til dels forsvares. Men sammenholdes det store forsvarsbudget med befolkningens behov generelt, kan det ikke undgås, at fordelingen af midler synes at være i ubalance. Nigerias sikkerhed trues primært af to interne trusler. Den ene interne trussel vedrører

30 olieindustrien, der trues af kriminelle og sørøvere. Den anden trussel er den religionskamp, der foregår mellem muslimer og kristne. Der synes ikke at være en større og umiddelbart forestående ekstern trussel imod Nigeria. Så længe der er en alvor trussel imod den nigerianske olieindustri, og dermed den nigerianske hovedindtægt er det nødvendigt for Nigeria at bruge penge på et stærkt forsvar. Ydermere er det nødvendigt for Nigeria at have et stærkt forsvar, der kan skabe stabilitet og sikkerhed når religionsforskellene forårsager terrortrussel og interne kampe i Nigeria. Men de mange penge til forsvarsbudgettet kunne fordeles anderledes, hvis det nigerianske regering håndterede de indenrigspolitiske udfordringer anderledes. Hvis den nigerianske stat håndterede den skæve fordeling af olieindtægterne anderledes, ville urolighederne forårsaget af denne fordeling sandsynligvis mindskes eller måske endda elimineres. En politisk dialog omkring religionsforskellene ville måske også kunne skabe mere ro og stabilitet i landet. Hvis den nigerianske regering via håndtering af de to ovennævnte problemområder kunne skabe intern (mere) ro og stabilitet vil det være et incitament til at bruge færre penge på forsvarsbudgettet. Pengene ville i stedet kunne bruges på de andre sektorer, hvilket igen ville kunne komme den nigerianske befolkning anderledes til gavn, og derigennem ville landet kunne opnå en endnu højere grad af sikkerhed og stabilitet

31 3 Nigerias flåde, det indre kredsløb (1) Formålet med dette kapitel er at analysere Nigerias flåde (NN) med udgangspunkt i KK indre kredsløb. Idet NN er et redskab for den nigerianske stat betragtes det ydre miljø ikke selvstændigt i forhold til den NN. Den nigerianske flåde er én af de største flåder på det afrikanske kontinent 60. NN arbejder tæt sammen med den nigerianske kystvagt i nigeriansk farvand. I kilder er det ofte vanskeligt, at uddrage, hvorvidt det er den militære flåde eller kystvagten, der har været i aktion. Efterfølgende vil betegnelsen NN blive anvendt generelt og som en samlet betegnelse for den militære flåde og kystvagt Nigerias flåde, organisation Da det ikke har været muligt at finde et officielt organisationsdiagram er nedenstående lavet ud fra de kilder, der omhandler NN organisation ([JANES] og [NNHP]). NHQ Office of Navy Secretary Eastern Naval Command Western Naval Command Central Naval Command Policy and Plans Education Engineering Accounts and Budget Logistics Standard and Evaluation Training and Operations Training Command Logistics Command Figur 9, Den nigerianske flådes organisationsdiagram Organisationsdiagrammet vedrører alene den egentlige militære flåde. Organiseringen af kystvagten vurderes i denne sammenhæng ikke at være relevant, idet NN indsættes af flådechefen. Ifølge [JANES] vurderes den samlede NN styrke til m/k. NN er historisk set meget tæt knyttet til den britiske flåde (RN). Nigeria var tidligere en britisk koloni, og med afsæt i den eksisterende struktur fra RN blev en egentlig nigeriansk flåde etableret i Siden 1999 har NN haft ansvaret for at opretholde ro og orden i hele 60 WIKI 61 Nigeria har ligeledes The Marine Police og Port Security Police, der opererer selvstændigt uden tilknytning til NN (eller den nigerianske kystvagt)