MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION"

Transkript

1 MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION 259

2 VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN BRUGERUNDER SØGELSENS METODE 2013 MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD LÆSEVEJLEDNING BIDRAGSYDERE IDENTITET OG LÆRINGSADFÆRD SOCIAL OG FAGLIG LÆRING PÅ MUSEET IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LÆRINGSMILJØ BO SKAARUP VI FÅR IKKE ALTID DET, VI ØNSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN PÅ UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE GERT BIESTA RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL DIVERSITET PÅ MUSEET JACOB THOREK JENSEN INTERKULTUREL PRAKSIS PÅ DET KULTURHISTORISKE MUSEUM FLEMMING JUST MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE ADELE CHYNOWETH KØNS LIGESTILLING KØNSPERSPEKTIVER PÅ MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH KØN OG IDENTITET PÅ KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN SKAL KØN HØJERE OP PÅ MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN KULTURTURISME HVER FJERDE BRUGER HAR BOPÆL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO BILAG UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAET 260

3 MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD & JACOB THOREK JENSEN 1

4 FORORD 2

5 FORORD I Danmark har vi udviklet et værktøj, der løbende giver os mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til, hvordan brugere i Danmark oplever deres museer. Den fælles brugerundersøgle, som over 200 museer og kulturinstitutioner deltager i, er et enestående værktøj, der løbende identificerer retning for museernes udvikling, både på sektorniveau og på institutionsniveau, i forhold til udvikling af kulturelt demokrati. Det er museernes individuelle rapporter, der viser den enkelte institutions professionelle udvikling. Mens de nationale resultater er udtryk for hele sektorens tilstand, og derfor i mindre grad har opsigtsvækkende udsving fra år til år. Jeg vil gerne sige tak til de medarbejdere, som på hvert museum gør en indsats for at udlevere og indsamle spørgeskemaer digitalt og analogt. Det er et vigtigt afsæt for at udvikle de danske museer. Kulturstyrelsen markerer den årlige præsentation af Den nationale brugerundersøgelse med en publikation og en konference, hvor medarbejdere fra danske museer sammen med kolleger og specialister fra ind- og udland drøfter, hvordan de kan og vil bruge undersøgelsens resultater. Danmarks Statistik viser, at danske museers besøgstal fortsat stiger. Men nok så vigtigt viser Brugerundersøgelsen, at brugernes tilfredshed med museerne også stiger. Og allervigtigst kan vi se en stigning i andelen af unges brug af museer. Det er tegn på, at det store udviklingsarbejde med at gøre museerne relevante for unge nu er en realitet for den samlede museumssektor. Danske museer har et højt niveau, og er kompetente videnscentre og læringsmiljøer. Derfor finder vi det afgørende, at invitere internationale eksperter til Danmark for at drøfte og reflektere aktuelle udviklingstendenser. Når vi ser på brugernes uddannelsesbaggrund, har vi stadig en stor udfordring i forhold til at skabe museer, som også vil blive brugt af den del af befolkningen, der ikke har en lang videregående uddannelse. Brugerundersøgelsen viser fortsat, at kvinder udgør næsten 2/3 af museernes brugere. Derfor er kønsligestilling også en dagsorden, museerne må adressere. Det er første år, vi får svar på, hvor stor en andel af brugerne der oplever et kulturelt tilhørsforhold til et geografisk område uden for Danmark. En tredjedel af de danske brugere oplever en sådan tilknytning. Samtidig er en fjerdedel af brugerne på museerne fra udlandet. Det er resultater, der bekræfter behovet for interkulturelle kompetencer og praksisser på museerne, hvis de skal inkludere et stigende antal udenlandske brugere og samtidig reflektere en befolkningssammensætning med stigende kulturel diversitet. Kulturministeriets internationale strategi og regeringens vækstplan sætter en international dagsorden, også for museerne. Det er vigtigt, at vi sikrer en bæredygtig udvikling, der fortsat har borgerne i centrum og skaber rammer for interkulturel dialog. Brugerundersøgelsen er et værktøj, der kan identificere de udfordringer, museerne står over for, og som vi i fællesskab skal løse. OLE WINTHER Kulturstyrelsen 3

6 4

7 VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION 8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN 38 BRUGERUNDER SØGELSENS METODE MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD 56 LÆSEVEJLEDNING 62 BIDRAGSYDERE IDENTITET OG LÆRINGSADFÆRD 68 SOCIAL OG FAGLIG LÆRING PÅ MUSEET IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD 100 DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LÆRINGSMILJØ BO SKAARUP 110 VI FÅR IKKE ALTID DET, VI ØNSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN PÅ UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE GERT BIESTA RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG 124 KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL DIVERSITET PÅ MUSEET JACOB THOREK JENSEN 138 INTERKULTUREL PRAKSIS PÅ DET KULTURHISTORISKE MUSEUM FLEMMING JUST 148 MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE ADELE CHYNOWETH KØNS LIGESTILLING 166 KØNSPERSPEKTIVER PÅ MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH 176 KØN OG IDENTITET PÅ KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN 192 SKAL KØN HØJERE OP PÅ MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN KULTURTURISME 210 HVER FJERDE BRUGER HAR BOPÆL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM 224 STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST 238 MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO BILAG 247 UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSØGELSEN 250 SPØRGESKEMAET 5

8 6

9 1 VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION 7

10 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN Artiklen præsenterer hovedresultaterne af brugerundersøgelsen Unge brugere i aldersgruppen 14 til 29 år udgør en stadig stigende andel af brugere på museerne. I 2013 udgør unge 16% af brugerne, hvilket er en stigning på 33% siden Kvinder udgør med 62% en stigende andel af brugere på museerne. Brugere med en lang videregående uddannelse er markant overrepræsenterede og udgør nu 28% af museernes brugere. Brugerne vurderer generelt museernes kerneydelser højt og vurderer gennemsnitlig deres samlede museumsoplevelse til 8,41 på en skala fra 1 til % af museernes brugere med bopæl i Danmark angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et andet land end Danmark. 25% af museernes brugere har bopæl i udlandet. 8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

11 9

12 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI Datagrundlaget for hovedresultaterne er museernes og kulturinstitutionernes brugere 1 med bopæl i Danmark. Resultaterne præsenteres både overordnet samt delt op på de tre museumskategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie. HVEM ER BRUGERNE? Kønsfordelingen på museerne og kulturinstitutionerne i 2013 er ulige. Kvinder udgør 62% af brugere med bopæl i Danmark, mens mænd udgør 38%. Kønsfordelingen varierer i forhold til de tre museumskategorier. Kvinder er mest overrepræsenterede på kunstmuseerne, hvor de udgør 65%, mens mænd er mindst underrepræsenterede på de naturhistoriske museer, hvor de udgør 41% af brugerne. Aldersfordelingen blandt brugerne er opdelt i fire kategorier: 14 til 29 år, 30 til 49 år, 50 til 64 år samt 65 år og derover. Andelen af brugere i aldersgruppen 14 til 29 år udgør 16% af det samlede antal brugere med bopæl i Danmark, mens brugere i aldersgruppen 65 år og derover udgør 26% af brugerne. Dermed er unge brugere underrepræsenterede i forhold til, at de generelt i den danske befolkning udgør 24%. 2 Andelen af unge brugere er imidlertid stigende idet andelen af unge brugere i 2009 var 12%. Det vil sige, at i forhold til 2009 er der sket en vækst i andelen af unge brugere på 33% på museerne. Fordelingen af brugere inden for aldersgruppen 14 til 29 år er jævn. 5% af museernes brugere er i alderen 14 til 19 år, 6% er mellem 20 og 24 år, mens 6% er mellem 25 og 29 år. 3 Den overordnede aldersfordeling varierer i forhold til de tre museumskategorier. Det er især i aldersgruppen 30 til 49 år, at der er store udsving. Brugere i aldersgruppen udgør 21% på kunstmuseerne, mens gruppen næsten udgør halvdelen af brugerne på de naturhistoriske museer med en andel på 48%. På kunstmuseerne udgør brugere i aldersgruppen 65 år og derover 32%, hvorimod denne gruppe udgør 15% af brugerne på de naturhistoriske museer. Aldersfordelingen på de kulturhistoriske museer ligger nogenlunde på niveau med de samlede resultater. Der er imidlertid en forskel i andelen af brugere i aldersgruppen 30 til 49 år, hvor gruppen udgør 35% af brugerne på de kulturhistoriske museerne, mens gruppen samlet set udgør 30% på museerne. Brugernes uddannelsesbaggrund er opdelt i forhold til brugernes igangværende eller sidst afsluttede uddannelse. 4 Brugere med en mellemlang videregående uddannelse udgør den største andel med 33% af det samlede antal brugere på museerne. Tilsvarende udgør borgere i det danske samfund med en mellemlang videregående uddannelse 15%. Billedet bliver endnu mere skævt i forhold til brugere med en lang videregående uddannelse. På museerne udgør denne gruppe brugere 28%, mens de generelt i den danske befolkning kun udgør 8%. Brugere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er markant overrepræ- 10 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

13 ALDERSFORDELING ÅR ÅR ÅR 65+ ÅR DANSKE BRUGERE 16% 30% 28% 26% DANSKE BEFOLKNING KUNST 24% 32% 23% 22% 16% 21% 31% 32% KULTURHISTORIE 16% 35% 27% 22% NATURHISTORIE 18% 48% 20% 15% ÅR ÅR ÅR UNGE BRUGERE MELLEM 14 OG 29 ÅR 5% 4% 5% 6% 6% 6% 5% 5% 6% 6% 6% 7% KØNSFORDELING 38% 62% DANSKE BRUGERE 49% 51% DANSKE BEFOLKNING 35% 65% 39% 61% 41% 59% UDDANNELSESNIVEAU GRUNDSKOLE GYMNASIAL ELLER ERHVERVS- GYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVS- FAGLIG UDDANNELSE KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, UNDER 3 ÅR MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, 3-4 ÅR LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OVER 4 ÅR DANSKE BRUGERE DANSKE BEFOLKNING KUNST KULTURHISTORIE 9% 7% 14% 10% 33% 28% 30% 9% 33% 5% 15% 8% 6% 7% 9% 9% 34% 34% 10% 8% 16% 10% 32% 24% NATURHISTORIE 11% 6% 13% 10% 31% 30% 11

14 senterede i forhold til deres andel i den danske befolkning. Der er dobbelt så mange brugere med en kort videregående uddannelse i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en kort videregående uddannelse udgør 10% på museerne, mens gruppen generelt i den danske befolkning udgør 5%. Uddannelsesbaggrunden for brugere, som ikke har en videregående uddannelse er meget skæv i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en erhvervsfaglig uddannelse udgør 14% af museernes brugere, mens gruppen i den danske befolkning udgør 33%. Samme misforhold ses blandt brugere med en grundskoleuddannelse. Gruppen udgør 9% af brugerne på museerne, mens de i den danske befolkning som helhed udgør 30%. Disse to uddannelsesgrupper er markant underrepræsenterede på museerne i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en gymnasial uddannelse udgør 7% af brugerne på museerne, mens gruppen i den danske befolkning udgør 9%. Resultaterne viser, at det især er brugere med en grundskole og erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, som er underrepræsenterede på museerne i Danmark. Ved at opdele brugerne i forhold til deres uddannelsesbaggrund på de tre museumskategorier viser der sig variationer. Brugere med en lang videregående uddannelse er mindst overrepræsenterede på de kulturhistoriske museer, hvor de udgør 24%, mens de er mest overrepræsenterede på kunstmuseer. Samlet set udgør brugere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 71% på de naturhistoriske museer, 66% på de kulturhistoriske museer, mens de på kunstmuseerne udgør 77%. HVOR KOMMER BRUGERNE? Brugernes museumsbesøg fordeler sig ujævnt på de fem regioner i Danmark i forhold til andelen af museer. 41% af alle museumsbesøg er i Region Hovedstaden, mens 7% af museumsbesøgene er i Region Nordjylland. Henholdsvis 23% og 21% af museumsbesøgene er i Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens 8% af besøgene er i Region Sjælland. 51% af besøgene på kunstmuseer er i Region Hovedstaden, mens 14% af besøgene på kunstmuseerne er i Region Nordjylland. I forhold til de kulturhistoriske museer er der med 35% også flest besøg i Region Hovedstaden. Region Syddanmark ligger også forholdsmæssigt højt med en andel på 29% af brugerne på de kulturhistoriske museer. Besøg på de naturhistoriske museer fordeler sig med 38% i Region Hovedstaden og 41% i Region Midtjylland. 25% af museernes brugere har bopæl i et andet land end Danmark. 30% af brugerne med bopæl uden for Danmark kommer fra Tyskland, mens henholdsvis 4% og 7% kommer fra Norge og Sverige. 36% kommer fra andre europæiske lande, mens 22% af brugere med bopæl i udlandet kommer fra lande uden for Europa. 12 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

15 REGIONAL FORDELING AF MUSEUMSBESØG OG MUSEER 21% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 7% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 10% MUSEER ER I REGIONEN 15% 23% 41% 14% 4% 6% 11% 22% MUSEER ER I REGIONEN REGION NORDJYLLAND 22% 22% 29% REGION MIDTJYLLAND 41% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 51% 35% 38% 32% MUSEER ER I REGIONEN 42% 29% 29% REGION HOVEDSTADEN REGION SYDDANMARK 23% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 14% 29% 19% 25% MUSEER ER I REGIONEN REGION SJÆLLAND 8% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 8% 8% 2% 20% 27% 29% KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE 11% MUSEER ER I REGIONEN 10% 12% 14% 13

16 4% 29% 3% 15% 61% 5% 7% 6% KULTURELT TILHØRSFORHOLD BLANDT DANSKE BRUGERE GÆLDER KUN DEM DER HAR ANGIVET, AT DE HAR ET KULTURELT TILØRSFORHOLD TIL ET ANDET LAND (32%) 14

17 10% 2% 6% 30% 7% 4% 36% 22% UDENLANDSKE BRUGERES BOPÆL TYSKLAND SVERIGE NORGE ANDRE EUROPÆISKE LANDE ØVRIGE LANDE 15

18 VURDERINGER AF MUSEERNES KERNEYDELSER SAMLET VURDERING 2013 KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE 8,41 8,29 8,50 8,20 UDSTILLINGERNE ATMOSFÆREN EGNETHED FOR BØRN MULIGHED FOR AT LÆRE NOGET NYT UDSTILLINGERNES EMNER UDSTILLINGERNES PRÆSENTATION MULIGHED FOR AT DELTAGE AKTIVT ARRANGEMENTER RUM TIL REFLEKTION OG FORDYBELSE VARIATION I FORMIDLINGEN SERVICE OG BETJENING INFORMATION I BILLETSALGET 8,39 8,35 8,42 8,27 8,65 8,58 8,72 8,33 7,11 5,96 7,55 8,23 8,36 8,05 8,51 8,66 8,33 8,17 8,42 8,34 8,41 8,41 8,43 8,09 6,71 5,95 7,06 7,01 7,65 7,38 7,77 7,71 7,91 7,97 7,91 7,44 7,65 7,49 7,75 7,45 8,79 8,73 8,86 8,41 8,90 8,85 8,96 8,63 SAMLET VURDERING 2013 SAMLET VURDERING 2012 SAMLET VURDERING 2011 SAMLET VURDERING 2010 SAMLET VURDERING ,41 8,35 8,21 8,19 8,

19 HVAD MENER BRUGERNE? Brugerne vurderer samlet deres museumsoplevelse til 8,41 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. De naturhistoriske museer får den laveste gennemsnitlige vurdering med en vurdering på 8,20, mens de kulturhistoriske museer vurderes højst med 8,50. Brugernes gennemsnitlige samlede vurdering af museumsbesøget på kunstmuseerne er 8,29. Brugerne af de danske museer er dermed generelt meget tilfredse med deres museumsoplevelse. Foruden brugernes vurdering af den samlede museumsoplevelse, så vurderer brugerne også museerne på en række kerneydelser. Når brugerne vurderer deres museumsoplevelse højt, prioriterer de kerneydelserne i følgende rækkefølge, der kan grupperes i tre områder: udstillinger, aktiviteter og service. Under brugernes vurderinger af udstillingerne måles der på følende forhold: udstillinger, atmosfære, mulighed for at lære noget nyt, udstillingernes emner og udstillingernes præsentation. Blandt disse forhold vurderer brugerne museernes atmosfære højst med 8,65. De naturhistoriske museer har den laveste vurdering af atmosfæren, som brugerne angiver til 8,33, mens de kulturhistoriske museer har den højeste vurdering med 8,72. Brugerne vurderer atmosfæren på kunstmuseerne til 8,58. Vurderingen af museernes udstillinger ligger på 8,39. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier. Mulighed for at lære noget nyt vurderer brugerne samlet set til 8,36, men her er der udsving i forhold til de tre museumskategorier. De naturhistoriske museer vurderes højst med 8,66, mens kunstmuseerne vurderes lavest med 8,05. De kulturhistoriske museer vurderes til 8,51. Brugernes vurdering af udstillingernes præsentation ligger samlet på 8,41. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier, dog ligger brugernes vurderinger af de naturhistoriske museer lavere med 8,09. Brugernes vurderinger af udstillingernes emner ligger lavest inden for dette felt. Samlet set vurderer brugerne udstillingernes emner til 8,33, hvor kunstmuseerne får den laveste vurdering med 8,17, mens de kulturhistoriske museer vurderes højst med 8,42. Udstillingernes emner på de naturhistoriske museer vurderes til 8,34. Brugernes vurderinger af ovenstående forhold ligger generelt højt og ingen af parametrene vurderes under 8. Disse forhold er samtidig de kerneydelser, som brugerne vurderer er vigtigst i forbindelse med deres museumsbesøg. Vurderingerne af de kerneydelser, der omfatter aktiviteter, er det område, som brugerne vurderer lavest. Brugerne vurderer museerne ud fra følgende parametre: egnethed for børn, mulighed for at deltage aktivt, arrangementer, rum til refleksion og fordybelse samt variation i formidlingen. Mulighed for at deltage aktivt får den laveste vurdering med 6,71. Der er væsentlige variationer i forhold til brugernes vurderinger af mulighed for at deltage aktivt inden for de tre museumskategorier. De kulturhistoriske museer får den højeste vurdering med 7,06, mens kunstmuseerne får den laveste vurdering med 5,95. Brugernes vurdering af de naturhistoriske museer ligger på 7,01. Derimod er det rum til refleksion og fordybelse, som får den højeste vurdering. Samlet set vurderer brugerne denne kerneydelse til 7,91. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier. De største udsving i forhold til de tre museumskategorier ses inden MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 17

20 BRUGERNES PRIORITERING AF KERNEYDELSER UDSTILLING 1 Udstilling Atmosfære Mulighed for at lære noget nyt Udstillingens emner Udstillingens præsentation 2 AKTIVITET OG REFLEKSION Egnethed for børn Mulighed for at deltage aktivt Arrangementer Rum til refleksion og fordybelse Variation i formidlingen SERVICE 3 Service og betjening Information i billetsalget 18 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

21 for parameteret egnethed for børn. Samlet set vurderer brugerne denne kerneydelse til 7,11. Det er især mellem kunstmuseerne og de naturhistoriske museer, at der er store udsving inden for egnet for børn. Kunstmuseernes vurdering ligger på 5,96, mens de naturhistoriske museers vurdering ligger på 8,23. Brugernes vurdering af de kulturhistoriske museer ligger på 7,55. Inden for kerneydelserne arrangementer og variation i formidling er der ikke de store udsving. Brugernes samlede vurdering af arrangementer er 7,65, mens brugernes samlede vurdering af variation i formidling også ligger på 7,65. Aktiviteter er de kerneydelser, som brugerne vurderer lavest, selvom det er disse forhold som er næst vigtigst for de brugere, som samlet set vurderer museerne højst. Spørgsmål til museernes service indgår også i rækken af kerneydelser. Her forholder brugerne sig til to parametre: service og betjening samt information i billetsalg. Brugerne vurderer samlet set service og betjening til 8,79. Der er små udsving i forhold til de tre museumskategorier, hvor vurderingen af de kulturhistoriske museer ligger højst med 8,86, mens de naturhistoriske museers vurdering er den laveste med 8,41. Brugernes vurdering af service og betjening på kunstmuseerne ligger på 8,73. Information i billetsalg er det parameter, som samlet set med 8,90 får den bedste vurdering af brugerne. Igen er det de kulturhistoriske museer som får den højeste vurdering med 8,96, mens de naturhistoriske museer får den laveste med 8,63. Kunstmuseernes vurdering ligger på 8,85. Museernes service er det område, som får den højeste vurdering blandt alle de parametre, som brugerne vurderer museerne ud fra. Disse forhold er derimod mindst vigtige for brugernes samlede vurdering af deres museumsoplevelse. Brugerne tilkendegiver endvidere, hvorvidt de vil anbefale museet til andre. Her svarer 93% af brugerne, at de vil anbefale museet til andre, mens kun 1% svarer, at de ikke vil anbefale museet til andre. 6% svarer ved ikke. Udsvingene i forhold til de tre museumskategorier er meget små. For alle tre museumskategorier ligger procentdelen meget højt, hvilket er et udtryk for, at brugerne generelt synes godt om museerne. BRUGERNES KULTURELLE TILHØRSFORHOLD Fra 2013 har brugerundersøgelsen omfattet et spørgsmål om brugernes kulturelle tilhørsforhold til andre lande end Danmark. Resultaterne viser, at 32% af brugerne med bopæl i Danmark angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et land uden for Danmark. Blandt de 32% af brugerne som angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et andet land, er fordelingen følgende: 29% af brugerne har et kulturelt tilhørsforhold til Norden, mens 61% har en tilknytning til Europa. 15% angiver, at de har en kulturel tilknytning til Nordamerika, 10% angiver Asien, 7% Afrika/Subsahara, 6% Australien, 6% Sydamerika, 5% Mellemøsten/Maghreb, 4% det arktiske område, 3% Rusland og 2% Stillehavet. MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 19

22 BRUGERNES MOTIVATIONS- OG LÆRINGSADFÆRD SAMT VIDENSNIVEAU Brugerne har selv identificeret deres motivations- og læringsadfærd i forbindelse med deres museumsbesøg. 27% af brugerne angiver, at de kommer, fordi de er videbegærlige. 23% betegner sig selv som oplevelsesjægere, mens 15% angiver, at de er på museet for at oplade og fordybe sig. 14% er fagligt interesserede, 14% er værter og 7% er vedhæng. Der er markante forskelle i motivations- og læringsadfærdstyperne mellem de tre museumskategorier. De kulturhistoriske museer ligger tæt på det generelle billede. Kunstmuseerne har den største andel af opladere med 24% samt fagligt interesserede med 15%. De kulturhistoriske museer har den største andel af videbegærlige med 26%. På de naturhistoriske museer er 27% værter, mens de kun udgør 6% af brugerne på kunstmuseerne. De naturhistoriske museer har den laveste andel af opladere med 5% og den laveste andel af videbegærlige med 22%. Brugerundersøgelsen giver indikationer om brugernes vidensniveau. Det er kun 4% af brugerne, der angiver, at de ikke ved noget om det, museet beskæftiger sig med, mens 38% angiver, at de ved lidt, det vil sige, at de har en forforståelse for det, museet beskæftiger sig med, og samlet set angiver 37%, at de interesserer sig for området og ved noget om feltet. 18% ved en hel del og 3% har viden på højt fagligt niveau. Der er ikke store udsving i fordelingen i forhold til de tre museumskategorier. 20 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

23 BRUGERNES MOTIVATIONS- OG LÆRINGSADFÆRD DEN VIDEBEGÆRLIGE Jeg er nysgerrig og interesseret, og jeg besøger museet for at få ny viden og inspiration. VEDHÆNG Jeg er her i dag, fordi jeg følges med andre, som vil besøge stedet i dag. OPLADEREN Jeg er her i dag for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse. Jeg søger æstetiske oplevelser i udstilling, arkitektur og omgivelser. VEDHÆNG 7% OPLADEREN 15% VIDEBEGÆRLIG 27% 14% FAGLIGT INTERESSERET DANSKE BRUGERE VÆRT 14% 23% OPLEVELSESJÆGEREN VÆRTEN Jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem, jeg er sammen med. Det vigtigste er, at dem, jeg er sammen med, synes, at museet er interessant. OPLEVELSESJÆGEREN Jeg er her for at opleve og koncentrere mig om det mest iøjnefaldende. Jeg behøver ikke at se alt for at lære stedet at kende. DEN FAGLIGT INTERESSEREDE Jeg er her i dag på grund af en specifik faglig interesse. Jeg forholder mig kritisk til udstillingen og den faglige formidling. VEDHÆNG 6% OPLADEREN VEDHÆNG 8% OPLADEREN 10% VEDHÆNG 8% OPLADEREN 5% FAGLIGT INTERESSERET FAGLIGT INTERESSERET VIDEBEGÆRLIG 29% VÆRT 6% KUNST 20% 24% OPLEVELSESJÆGEREN 15% FAGLIGT INTERESSERET VIDEBEGÆRLIG 26% KULTURHISTORIE VÆRT 18% 13% 24% OPLEVELSESJÆGEREN VIDEBEGÆRLIG 22% NATURHISTORIE 27% VÆRT 11% 26% OPLEVELSESJÆGEREN 21

24 22

25 23

26 BRUGERNES FORDELING I GALLUP KOMPAS MODERNE MODERNE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE MODERNE- INDIVIDORIENTEREDE FÆLLESSKABSORIENTEREDE INDIVIDORIENTEREDE TRADITIONELLE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE TRADITIONELLE- INDIVIDORIENTEREDE TRADITIONELLE DANSKE BRUGERE DANSKE BEFOLKNING KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE MODERNE 12% 9% 10% 12% 14% MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE 8% 13% 7% 9% 8% INDIVIDORIENTEREDE 7% 10% 5% 9% 5% TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE 6% 11% 4% 7% 4% TRADITIONELLE 7% 13% 6% 8% 5% TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 14% 10% 16% 13% 12% FÆLLESKABSORIENTEREDE 16% 12% 19% 14% 18% MODERNE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 18% 11% 22% 16% 21% CENTERGRUPPE 12% 11% 11% 12% 12% 24

27 GALLUP KOMPAS Gallup Kompas er et livsstilssegmenteringsværktøj, som inddeler brugere med bopæl i Danmark i ni forskellige livsstilssegmenter. 5 Segmenteringen tager udgangspunkt i brugernes forhold til en række værdi- og holdningsspørgsmål. Kompasset er opbygget omkring to akser: moderne kontra traditionel og individ kontra fællesskab. På baggrund af brugernes besvarelser af en række holdningsog værdispørgsmål placeres de i et af de ni livsstilssegmenter. De fællesskabsorienterede og moderne fællesskabsorienterede segmenter er de største med henholdsvis 16% og 18%. De moderne er især repræsenteret på de naturhistoriske museer med 14%, mens de moderne fællesskabsorienterede især er overrepræsenterede på kunstmuseerne med 22%. Brugere i det traditionel individorienterede segment er det mest underrepræsenterede segment på museerne med 6% af brugerne. De udgør den største andel på de kulturhistoriske museer. TOTAL Moderne Moderneindividorienterede Individorienterede Traditionelleindividorienterede Traditionelle Traditionellefællesskabsorienterede Fællesskabsorienterede Modernefællesskabsorienterede Centergruppe Mand Kvinde Grundskole Gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, over 4 år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 25

28 KOMPASSEGMENTERING AF BRUGERNE MODERNE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE MODERNE MODERNE- INDIVIDORIENTEREDE FÆLLESSKABS- ORIENTEREDE INDIVID- ORIENTEREDE TRADITIONELLE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE TRADITIONELLE TRADITIONELLE- INDIVIDORIENTEREDE DET MODERNE SEGMENT Segmentet udgør 9% af den danske befolkning og 12% af brugerne med bopæl i Danmark. 88% er under 60 år, og de er især overrepræsenterede i København. Funktionærer og lærlinge/elever/studerende er overrepræsenterede sammenlignet med den danske befolkning. Politisk er de orienterede imod Det Radikale Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Segmentet består primært af den del af befolkningen, der opbygger en karriere og præger udviklingen i erhvervslivet. Der er en lille overvægt af mænd. De er veluddannede og højtlønnede og tilhører de øverste socialklasser. De køber kvalitets-/mærkevarer og er opmærksomme på nye trends og livsstilsprodukter. Segmentet er optaget af ny teknologi. De moderne synes ikke, at økonomi er en målestok for succes og de mener, at miljøbevidsthed og økonomisk vækst er uadskillelige. DET MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 13% af den danske befolkning og 8% af brugerne med bopæl i Danmark. Det er især unge under 30 år og mænd er overrepræsenterede. Det er hovedsageligt lærlinge/elever/studerende. Politisk orienterer de sig mod Liberal Alliance, De Konservative og Venstre. Det er unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierefokuserede og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. De moderne-individorienterede er deres egen lykkes smed og vil gerne klare skærene selv uden indblanding fra offentlig side. 26 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

29 DET INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 10% af den danske befolkning og 7% af brugerne med bopæl i Danmark. Geografisk er de overrepræsenterede på Bornholm og i Syddanmark. En større andel bor på en gård og er arbejder eller selvstændig. Dansk Folkeparti og Venstre har flere vælgere i segmentet, mens andelen der stemte blankt ved sidste folketingsvalg også er stor. Segmentet har en jævn aldersfordeling, men borgere under 40 år og mænd er overrepræsenterede. De individorienterede har ikke interesse i samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål. De mener, at Danmark skal fokusere på egne udfordringer, før Danmark yder hjælp til andre lande. Segmentet koncentrerer sig om deres egen tilværelse og succes. Erhvervsmæssigt består segmentet af lærlinge/elever og yngre arbejdere med en erhvervsuddannelse. De interesserer sig for teknik og for gør-det-selv-projekter. DET TRADITIONEL-INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 11% af den danske befolkning og 6% af brugerne med bopæl i Danmark. Segmentet består primært af borgere over 60 år. De bor på en gård i provinsen, og arbejdere og pensionister er overrepræsenterede. Dansk Folkeparti har mange vælgere i segmentet, og mange ønsker ikke at svare på deres politiske tilhørsforhold. For segmentet er fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis og gørdet-selv-projekter i centrum. De nyder deres pensionisttilværelse og værdsætter traditionelle danske værdier. De har typisk lavere indkomster og ofte ingen eller en kort uddannelsesbaggrund. DET TRADITIONELLE SEGMENT Segmentet udgør 13% af befolkningen og 7% af brugerne med bopæl i Danmark. De er primært over 60 år og mange er pensionister. Socialdemokratiet har mange vælgere i segmentet. Mange husker ikke eller vil ikke svare på, hvilket parti de stemte på sidst eller vil stemme på ved næste valg. Der er mange arbejdere, især ufaglærte, i segmentet. De er skeptiske over for ny teknologi og ændringer i samfundet. De traditionelle holder fast i traditionelle familieværdier. De ønsker, at det danske samfund skal se ud, som det altid har gjort, uden indblanding fra international side. DET TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 10% af befolkningen og 14% af brugerne med bopæl i Danmark. Det består primært af borgere over 60 år og kvinder. Pensionister er overrepræsenterede i segmentet. Politisk orienterer de sig mod Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. De traditionelle-fællesskabsorienterede lægger vægt på ernæring og sunde interesser og er tilhængere af velfærdssamfundet. Segmentet sætter sig selv i centrum og vil nyde deres otium. De mener, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. De ønsker at fremme integrationen af flygtninge i det danske samfund og synes ikke det offentliges indblanding i den enkelte borgers dagligdag skal mindskes. De er tilhængere af MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 27

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Viborg Stiftsmuseum, Viborg Stiftsmuseum, Viborg Antal besvarelser: 91 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER

MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER JACOB THOREK JENSEN & IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD INDHOLD FORORD 4 LÆSEVEJLEDNING 6 BIDRAGSYDERE 10 KAPITEL 1 BRUGERE OG BÆREDYGTIGE

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Museernes webbrugere. En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider KULTURARVSSTYRELSEN

Museernes webbrugere. En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider KULTURARVSSTYRELSEN Museernes webbrugere En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider 2010 KULTURARVSSTYRELSEN TITEL: Museernes webbrugere En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider UDGIVER / Kulturarvsstyrelsen (2010)

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010

Lyngallup om kongehuset. Dato: 15. december 2010 Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om kongehuset Dato: 15. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere