MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION"

Transkript

1 MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION 259

2 VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN BRUGERUNDER SØGELSENS METODE 2013 MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD LÆSEVEJLEDNING BIDRAGSYDERE IDENTITET OG LÆRINGSADFÆRD SOCIAL OG FAGLIG LÆRING PÅ MUSEET IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LÆRINGSMILJØ BO SKAARUP VI FÅR IKKE ALTID DET, VI ØNSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN PÅ UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE GERT BIESTA RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL DIVERSITET PÅ MUSEET JACOB THOREK JENSEN INTERKULTUREL PRAKSIS PÅ DET KULTURHISTORISKE MUSEUM FLEMMING JUST MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE ADELE CHYNOWETH KØNS LIGESTILLING KØNSPERSPEKTIVER PÅ MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH KØN OG IDENTITET PÅ KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN SKAL KØN HØJERE OP PÅ MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN KULTURTURISME HVER FJERDE BRUGER HAR BOPÆL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO BILAG UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSØGELSEN SPØRGESKEMAET 260

3 MUSEER VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD & JACOB THOREK JENSEN 1

4 FORORD 2

5 FORORD I Danmark har vi udviklet et værktøj, der løbende giver os mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til, hvordan brugere i Danmark oplever deres museer. Den fælles brugerundersøgle, som over 200 museer og kulturinstitutioner deltager i, er et enestående værktøj, der løbende identificerer retning for museernes udvikling, både på sektorniveau og på institutionsniveau, i forhold til udvikling af kulturelt demokrati. Det er museernes individuelle rapporter, der viser den enkelte institutions professionelle udvikling. Mens de nationale resultater er udtryk for hele sektorens tilstand, og derfor i mindre grad har opsigtsvækkende udsving fra år til år. Jeg vil gerne sige tak til de medarbejdere, som på hvert museum gør en indsats for at udlevere og indsamle spørgeskemaer digitalt og analogt. Det er et vigtigt afsæt for at udvikle de danske museer. Kulturstyrelsen markerer den årlige præsentation af Den nationale brugerundersøgelse med en publikation og en konference, hvor medarbejdere fra danske museer sammen med kolleger og specialister fra ind- og udland drøfter, hvordan de kan og vil bruge undersøgelsens resultater. Danmarks Statistik viser, at danske museers besøgstal fortsat stiger. Men nok så vigtigt viser Brugerundersøgelsen, at brugernes tilfredshed med museerne også stiger. Og allervigtigst kan vi se en stigning i andelen af unges brug af museer. Det er tegn på, at det store udviklingsarbejde med at gøre museerne relevante for unge nu er en realitet for den samlede museumssektor. Danske museer har et højt niveau, og er kompetente videnscentre og læringsmiljøer. Derfor finder vi det afgørende, at invitere internationale eksperter til Danmark for at drøfte og reflektere aktuelle udviklingstendenser. Når vi ser på brugernes uddannelsesbaggrund, har vi stadig en stor udfordring i forhold til at skabe museer, som også vil blive brugt af den del af befolkningen, der ikke har en lang videregående uddannelse. Brugerundersøgelsen viser fortsat, at kvinder udgør næsten 2/3 af museernes brugere. Derfor er kønsligestilling også en dagsorden, museerne må adressere. Det er første år, vi får svar på, hvor stor en andel af brugerne der oplever et kulturelt tilhørsforhold til et geografisk område uden for Danmark. En tredjedel af de danske brugere oplever en sådan tilknytning. Samtidig er en fjerdedel af brugerne på museerne fra udlandet. Det er resultater, der bekræfter behovet for interkulturelle kompetencer og praksisser på museerne, hvis de skal inkludere et stigende antal udenlandske brugere og samtidig reflektere en befolkningssammensætning med stigende kulturel diversitet. Kulturministeriets internationale strategi og regeringens vækstplan sætter en international dagsorden, også for museerne. Det er vigtigt, at vi sikrer en bæredygtig udvikling, der fortsat har borgerne i centrum og skaber rammer for interkulturel dialog. Brugerundersøgelsen er et værktøj, der kan identificere de udfordringer, museerne står over for, og som vi i fællesskab skal løse. OLE WINTHER Kulturstyrelsen 3

6 4

7 VIDEN, DEMOKRATI OG TRANSFORMATION 8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN 38 BRUGERUNDER SØGELSENS METODE MUSEET ER EN SOMMERFUGL IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD 56 LÆSEVEJLEDNING 62 BIDRAGSYDERE IDENTITET OG LÆRINGSADFÆRD 68 SOCIAL OG FAGLIG LÆRING PÅ MUSEET IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD 100 DET NATUR HISTORISKE MUSEUM SOM VIDENS CENTER OG LÆRINGSMILJØ BO SKAARUP 110 VI FÅR IKKE ALTID DET, VI ØNSKER OS: ET IKKE-ARKAISK SYN PÅ UDDANNELSE, DEMOKRATI OG DANNELSE GERT BIESTA RUM FOR INTERKULTUREL DIALOG 124 KULTUREL TILKNYTNING OG FORANKRING AF KULTUREL DIVERSITET PÅ MUSEET JACOB THOREK JENSEN 138 INTERKULTUREL PRAKSIS PÅ DET KULTURHISTORISKE MUSEUM FLEMMING JUST 148 MUSEER OG MENNESKE RETTIGHEDER: UDSTILLINGEN INSIDE OG GLEMTE AUSTRALIERE ADELE CHYNOWETH KØNS LIGESTILLING 166 KØNSPERSPEKTIVER PÅ MUSEET LOUISE EGHOLM BURCHARTH 176 KØN OG IDENTITET PÅ KUNSTMUSEET SANNE KOFOD OLSEN 192 SKAL KØN HØJERE OP PÅ MUSEERNES DAGSORDEN? YASMIN KHAN KULTURTURISME 210 HVER FJERDE BRUGER HAR BOPÆL I UDLANDET DITTE VILSTRUP HOLM 224 STRATEGISK LEDELSE I ET LOKALT OG GLOBALT PERSPEKTIV CAMILLA MORDHORST 238 MUSEER OG KULTURTURISME: HVAD ER VEJEN FREM? PIER LUIGI SACCO BILAG 247 UDSTILLINGSSTEDER I UNDERSØGELSEN 250 SPØRGESKEMAET 5

8 6

9 1 VIDEN DEMOKRATI TRANSFORMATION 7

10 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI JACOB THOREK JENSEN Artiklen præsenterer hovedresultaterne af brugerundersøgelsen Unge brugere i aldersgruppen 14 til 29 år udgør en stadig stigende andel af brugere på museerne. I 2013 udgør unge 16% af brugerne, hvilket er en stigning på 33% siden Kvinder udgør med 62% en stigende andel af brugere på museerne. Brugere med en lang videregående uddannelse er markant overrepræsenterede og udgør nu 28% af museernes brugere. Brugerne vurderer generelt museernes kerneydelser højt og vurderer gennemsnitlig deres samlede museumsoplevelse til 8,41 på en skala fra 1 til % af museernes brugere med bopæl i Danmark angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et andet land end Danmark. 25% af museernes brugere har bopæl i udlandet. 8 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

11 9

12 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI Datagrundlaget for hovedresultaterne er museernes og kulturinstitutionernes brugere 1 med bopæl i Danmark. Resultaterne præsenteres både overordnet samt delt op på de tre museumskategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie. HVEM ER BRUGERNE? Kønsfordelingen på museerne og kulturinstitutionerne i 2013 er ulige. Kvinder udgør 62% af brugere med bopæl i Danmark, mens mænd udgør 38%. Kønsfordelingen varierer i forhold til de tre museumskategorier. Kvinder er mest overrepræsenterede på kunstmuseerne, hvor de udgør 65%, mens mænd er mindst underrepræsenterede på de naturhistoriske museer, hvor de udgør 41% af brugerne. Aldersfordelingen blandt brugerne er opdelt i fire kategorier: 14 til 29 år, 30 til 49 år, 50 til 64 år samt 65 år og derover. Andelen af brugere i aldersgruppen 14 til 29 år udgør 16% af det samlede antal brugere med bopæl i Danmark, mens brugere i aldersgruppen 65 år og derover udgør 26% af brugerne. Dermed er unge brugere underrepræsenterede i forhold til, at de generelt i den danske befolkning udgør 24%. 2 Andelen af unge brugere er imidlertid stigende idet andelen af unge brugere i 2009 var 12%. Det vil sige, at i forhold til 2009 er der sket en vækst i andelen af unge brugere på 33% på museerne. Fordelingen af brugere inden for aldersgruppen 14 til 29 år er jævn. 5% af museernes brugere er i alderen 14 til 19 år, 6% er mellem 20 og 24 år, mens 6% er mellem 25 og 29 år. 3 Den overordnede aldersfordeling varierer i forhold til de tre museumskategorier. Det er især i aldersgruppen 30 til 49 år, at der er store udsving. Brugere i aldersgruppen udgør 21% på kunstmuseerne, mens gruppen næsten udgør halvdelen af brugerne på de naturhistoriske museer med en andel på 48%. På kunstmuseerne udgør brugere i aldersgruppen 65 år og derover 32%, hvorimod denne gruppe udgør 15% af brugerne på de naturhistoriske museer. Aldersfordelingen på de kulturhistoriske museer ligger nogenlunde på niveau med de samlede resultater. Der er imidlertid en forskel i andelen af brugere i aldersgruppen 30 til 49 år, hvor gruppen udgør 35% af brugerne på de kulturhistoriske museerne, mens gruppen samlet set udgør 30% på museerne. Brugernes uddannelsesbaggrund er opdelt i forhold til brugernes igangværende eller sidst afsluttede uddannelse. 4 Brugere med en mellemlang videregående uddannelse udgør den største andel med 33% af det samlede antal brugere på museerne. Tilsvarende udgør borgere i det danske samfund med en mellemlang videregående uddannelse 15%. Billedet bliver endnu mere skævt i forhold til brugere med en lang videregående uddannelse. På museerne udgør denne gruppe brugere 28%, mens de generelt i den danske befolkning kun udgør 8%. Brugere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er markant overrepræ- 10 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

13 ALDERSFORDELING ÅR ÅR ÅR 65+ ÅR DANSKE BRUGERE 16% 30% 28% 26% DANSKE BEFOLKNING KUNST 24% 32% 23% 22% 16% 21% 31% 32% KULTURHISTORIE 16% 35% 27% 22% NATURHISTORIE 18% 48% 20% 15% ÅR ÅR ÅR UNGE BRUGERE MELLEM 14 OG 29 ÅR 5% 4% 5% 6% 6% 6% 5% 5% 6% 6% 6% 7% KØNSFORDELING 38% 62% DANSKE BRUGERE 49% 51% DANSKE BEFOLKNING 35% 65% 39% 61% 41% 59% UDDANNELSESNIVEAU GRUNDSKOLE GYMNASIAL ELLER ERHVERVS- GYMNASIAL UDDANNELSE ERHVERVS- FAGLIG UDDANNELSE KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, UNDER 3 ÅR MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, 3-4 ÅR LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OVER 4 ÅR DANSKE BRUGERE DANSKE BEFOLKNING KUNST KULTURHISTORIE 9% 7% 14% 10% 33% 28% 30% 9% 33% 5% 15% 8% 6% 7% 9% 9% 34% 34% 10% 8% 16% 10% 32% 24% NATURHISTORIE 11% 6% 13% 10% 31% 30% 11

14 senterede i forhold til deres andel i den danske befolkning. Der er dobbelt så mange brugere med en kort videregående uddannelse i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en kort videregående uddannelse udgør 10% på museerne, mens gruppen generelt i den danske befolkning udgør 5%. Uddannelsesbaggrunden for brugere, som ikke har en videregående uddannelse er meget skæv i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en erhvervsfaglig uddannelse udgør 14% af museernes brugere, mens gruppen i den danske befolkning udgør 33%. Samme misforhold ses blandt brugere med en grundskoleuddannelse. Gruppen udgør 9% af brugerne på museerne, mens de i den danske befolkning som helhed udgør 30%. Disse to uddannelsesgrupper er markant underrepræsenterede på museerne i forhold til deres andel i den danske befolkning. Brugere med en gymnasial uddannelse udgør 7% af brugerne på museerne, mens gruppen i den danske befolkning udgør 9%. Resultaterne viser, at det især er brugere med en grundskole og erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, som er underrepræsenterede på museerne i Danmark. Ved at opdele brugerne i forhold til deres uddannelsesbaggrund på de tre museumskategorier viser der sig variationer. Brugere med en lang videregående uddannelse er mindst overrepræsenterede på de kulturhistoriske museer, hvor de udgør 24%, mens de er mest overrepræsenterede på kunstmuseer. Samlet set udgør brugere med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse 71% på de naturhistoriske museer, 66% på de kulturhistoriske museer, mens de på kunstmuseerne udgør 77%. HVOR KOMMER BRUGERNE? Brugernes museumsbesøg fordeler sig ujævnt på de fem regioner i Danmark i forhold til andelen af museer. 41% af alle museumsbesøg er i Region Hovedstaden, mens 7% af museumsbesøgene er i Region Nordjylland. Henholdsvis 23% og 21% af museumsbesøgene er i Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens 8% af besøgene er i Region Sjælland. 51% af besøgene på kunstmuseer er i Region Hovedstaden, mens 14% af besøgene på kunstmuseerne er i Region Nordjylland. I forhold til de kulturhistoriske museer er der med 35% også flest besøg i Region Hovedstaden. Region Syddanmark ligger også forholdsmæssigt højt med en andel på 29% af brugerne på de kulturhistoriske museer. Besøg på de naturhistoriske museer fordeler sig med 38% i Region Hovedstaden og 41% i Region Midtjylland. 25% af museernes brugere har bopæl i et andet land end Danmark. 30% af brugerne med bopæl uden for Danmark kommer fra Tyskland, mens henholdsvis 4% og 7% kommer fra Norge og Sverige. 36% kommer fra andre europæiske lande, mens 22% af brugere med bopæl i udlandet kommer fra lande uden for Europa. 12 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

15 REGIONAL FORDELING AF MUSEUMSBESØG OG MUSEER 21% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 7% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 10% MUSEER ER I REGIONEN 15% 23% 41% 14% 4% 6% 11% 22% MUSEER ER I REGIONEN REGION NORDJYLLAND 22% 22% 29% REGION MIDTJYLLAND 41% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 51% 35% 38% 32% MUSEER ER I REGIONEN 42% 29% 29% REGION HOVEDSTADEN REGION SYDDANMARK 23% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 14% 29% 19% 25% MUSEER ER I REGIONEN REGION SJÆLLAND 8% MUSEUMSBESØG ER I REGIONEN 8% 8% 2% 20% 27% 29% KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE 11% MUSEER ER I REGIONEN 10% 12% 14% 13

16 4% 29% 3% 15% 61% 5% 7% 6% KULTURELT TILHØRSFORHOLD BLANDT DANSKE BRUGERE GÆLDER KUN DEM DER HAR ANGIVET, AT DE HAR ET KULTURELT TILØRSFORHOLD TIL ET ANDET LAND (32%) 14

17 10% 2% 6% 30% 7% 4% 36% 22% UDENLANDSKE BRUGERES BOPÆL TYSKLAND SVERIGE NORGE ANDRE EUROPÆISKE LANDE ØVRIGE LANDE 15

18 VURDERINGER AF MUSEERNES KERNEYDELSER SAMLET VURDERING 2013 KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE 8,41 8,29 8,50 8,20 UDSTILLINGERNE ATMOSFÆREN EGNETHED FOR BØRN MULIGHED FOR AT LÆRE NOGET NYT UDSTILLINGERNES EMNER UDSTILLINGERNES PRÆSENTATION MULIGHED FOR AT DELTAGE AKTIVT ARRANGEMENTER RUM TIL REFLEKTION OG FORDYBELSE VARIATION I FORMIDLINGEN SERVICE OG BETJENING INFORMATION I BILLETSALGET 8,39 8,35 8,42 8,27 8,65 8,58 8,72 8,33 7,11 5,96 7,55 8,23 8,36 8,05 8,51 8,66 8,33 8,17 8,42 8,34 8,41 8,41 8,43 8,09 6,71 5,95 7,06 7,01 7,65 7,38 7,77 7,71 7,91 7,97 7,91 7,44 7,65 7,49 7,75 7,45 8,79 8,73 8,86 8,41 8,90 8,85 8,96 8,63 SAMLET VURDERING 2013 SAMLET VURDERING 2012 SAMLET VURDERING 2011 SAMLET VURDERING 2010 SAMLET VURDERING ,41 8,35 8,21 8,19 8,

19 HVAD MENER BRUGERNE? Brugerne vurderer samlet deres museumsoplevelse til 8,41 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. De naturhistoriske museer får den laveste gennemsnitlige vurdering med en vurdering på 8,20, mens de kulturhistoriske museer vurderes højst med 8,50. Brugernes gennemsnitlige samlede vurdering af museumsbesøget på kunstmuseerne er 8,29. Brugerne af de danske museer er dermed generelt meget tilfredse med deres museumsoplevelse. Foruden brugernes vurdering af den samlede museumsoplevelse, så vurderer brugerne også museerne på en række kerneydelser. Når brugerne vurderer deres museumsoplevelse højt, prioriterer de kerneydelserne i følgende rækkefølge, der kan grupperes i tre områder: udstillinger, aktiviteter og service. Under brugernes vurderinger af udstillingerne måles der på følende forhold: udstillinger, atmosfære, mulighed for at lære noget nyt, udstillingernes emner og udstillingernes præsentation. Blandt disse forhold vurderer brugerne museernes atmosfære højst med 8,65. De naturhistoriske museer har den laveste vurdering af atmosfæren, som brugerne angiver til 8,33, mens de kulturhistoriske museer har den højeste vurdering med 8,72. Brugerne vurderer atmosfæren på kunstmuseerne til 8,58. Vurderingen af museernes udstillinger ligger på 8,39. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier. Mulighed for at lære noget nyt vurderer brugerne samlet set til 8,36, men her er der udsving i forhold til de tre museumskategorier. De naturhistoriske museer vurderes højst med 8,66, mens kunstmuseerne vurderes lavest med 8,05. De kulturhistoriske museer vurderes til 8,51. Brugernes vurdering af udstillingernes præsentation ligger samlet på 8,41. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier, dog ligger brugernes vurderinger af de naturhistoriske museer lavere med 8,09. Brugernes vurderinger af udstillingernes emner ligger lavest inden for dette felt. Samlet set vurderer brugerne udstillingernes emner til 8,33, hvor kunstmuseerne får den laveste vurdering med 8,17, mens de kulturhistoriske museer vurderes højst med 8,42. Udstillingernes emner på de naturhistoriske museer vurderes til 8,34. Brugernes vurderinger af ovenstående forhold ligger generelt højt og ingen af parametrene vurderes under 8. Disse forhold er samtidig de kerneydelser, som brugerne vurderer er vigtigst i forbindelse med deres museumsbesøg. Vurderingerne af de kerneydelser, der omfatter aktiviteter, er det område, som brugerne vurderer lavest. Brugerne vurderer museerne ud fra følgende parametre: egnethed for børn, mulighed for at deltage aktivt, arrangementer, rum til refleksion og fordybelse samt variation i formidlingen. Mulighed for at deltage aktivt får den laveste vurdering med 6,71. Der er væsentlige variationer i forhold til brugernes vurderinger af mulighed for at deltage aktivt inden for de tre museumskategorier. De kulturhistoriske museer får den højeste vurdering med 7,06, mens kunstmuseerne får den laveste vurdering med 5,95. Brugernes vurdering af de naturhistoriske museer ligger på 7,01. Derimod er det rum til refleksion og fordybelse, som får den højeste vurdering. Samlet set vurderer brugerne denne kerneydelse til 7,91. Der er ikke væsentlige udsving i forhold til de tre museumskategorier. De største udsving i forhold til de tre museumskategorier ses inden MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 17

20 BRUGERNES PRIORITERING AF KERNEYDELSER UDSTILLING 1 Udstilling Atmosfære Mulighed for at lære noget nyt Udstillingens emner Udstillingens præsentation 2 AKTIVITET OG REFLEKSION Egnethed for børn Mulighed for at deltage aktivt Arrangementer Rum til refleksion og fordybelse Variation i formidlingen SERVICE 3 Service og betjening Information i billetsalget 18 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

21 for parameteret egnethed for børn. Samlet set vurderer brugerne denne kerneydelse til 7,11. Det er især mellem kunstmuseerne og de naturhistoriske museer, at der er store udsving inden for egnet for børn. Kunstmuseernes vurdering ligger på 5,96, mens de naturhistoriske museers vurdering ligger på 8,23. Brugernes vurdering af de kulturhistoriske museer ligger på 7,55. Inden for kerneydelserne arrangementer og variation i formidling er der ikke de store udsving. Brugernes samlede vurdering af arrangementer er 7,65, mens brugernes samlede vurdering af variation i formidling også ligger på 7,65. Aktiviteter er de kerneydelser, som brugerne vurderer lavest, selvom det er disse forhold som er næst vigtigst for de brugere, som samlet set vurderer museerne højst. Spørgsmål til museernes service indgår også i rækken af kerneydelser. Her forholder brugerne sig til to parametre: service og betjening samt information i billetsalg. Brugerne vurderer samlet set service og betjening til 8,79. Der er små udsving i forhold til de tre museumskategorier, hvor vurderingen af de kulturhistoriske museer ligger højst med 8,86, mens de naturhistoriske museers vurdering er den laveste med 8,41. Brugernes vurdering af service og betjening på kunstmuseerne ligger på 8,73. Information i billetsalg er det parameter, som samlet set med 8,90 får den bedste vurdering af brugerne. Igen er det de kulturhistoriske museer som får den højeste vurdering med 8,96, mens de naturhistoriske museer får den laveste med 8,63. Kunstmuseernes vurdering ligger på 8,85. Museernes service er det område, som får den højeste vurdering blandt alle de parametre, som brugerne vurderer museerne ud fra. Disse forhold er derimod mindst vigtige for brugernes samlede vurdering af deres museumsoplevelse. Brugerne tilkendegiver endvidere, hvorvidt de vil anbefale museet til andre. Her svarer 93% af brugerne, at de vil anbefale museet til andre, mens kun 1% svarer, at de ikke vil anbefale museet til andre. 6% svarer ved ikke. Udsvingene i forhold til de tre museumskategorier er meget små. For alle tre museumskategorier ligger procentdelen meget højt, hvilket er et udtryk for, at brugerne generelt synes godt om museerne. BRUGERNES KULTURELLE TILHØRSFORHOLD Fra 2013 har brugerundersøgelsen omfattet et spørgsmål om brugernes kulturelle tilhørsforhold til andre lande end Danmark. Resultaterne viser, at 32% af brugerne med bopæl i Danmark angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et land uden for Danmark. Blandt de 32% af brugerne som angiver, at de har et kulturelt tilhørsforhold til et andet land, er fordelingen følgende: 29% af brugerne har et kulturelt tilhørsforhold til Norden, mens 61% har en tilknytning til Europa. 15% angiver, at de har en kulturel tilknytning til Nordamerika, 10% angiver Asien, 7% Afrika/Subsahara, 6% Australien, 6% Sydamerika, 5% Mellemøsten/Maghreb, 4% det arktiske område, 3% Rusland og 2% Stillehavet. MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 19

22 BRUGERNES MOTIVATIONS- OG LÆRINGSADFÆRD SAMT VIDENSNIVEAU Brugerne har selv identificeret deres motivations- og læringsadfærd i forbindelse med deres museumsbesøg. 27% af brugerne angiver, at de kommer, fordi de er videbegærlige. 23% betegner sig selv som oplevelsesjægere, mens 15% angiver, at de er på museet for at oplade og fordybe sig. 14% er fagligt interesserede, 14% er værter og 7% er vedhæng. Der er markante forskelle i motivations- og læringsadfærdstyperne mellem de tre museumskategorier. De kulturhistoriske museer ligger tæt på det generelle billede. Kunstmuseerne har den største andel af opladere med 24% samt fagligt interesserede med 15%. De kulturhistoriske museer har den største andel af videbegærlige med 26%. På de naturhistoriske museer er 27% værter, mens de kun udgør 6% af brugerne på kunstmuseerne. De naturhistoriske museer har den laveste andel af opladere med 5% og den laveste andel af videbegærlige med 22%. Brugerundersøgelsen giver indikationer om brugernes vidensniveau. Det er kun 4% af brugerne, der angiver, at de ikke ved noget om det, museet beskæftiger sig med, mens 38% angiver, at de ved lidt, det vil sige, at de har en forforståelse for det, museet beskæftiger sig med, og samlet set angiver 37%, at de interesserer sig for området og ved noget om feltet. 18% ved en hel del og 3% har viden på højt fagligt niveau. Der er ikke store udsving i fordelingen i forhold til de tre museumskategorier. 20 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

23 BRUGERNES MOTIVATIONS- OG LÆRINGSADFÆRD DEN VIDEBEGÆRLIGE Jeg er nysgerrig og interesseret, og jeg besøger museet for at få ny viden og inspiration. VEDHÆNG Jeg er her i dag, fordi jeg følges med andre, som vil besøge stedet i dag. OPLADEREN Jeg er her i dag for at få ny energi og for at finde ro og tid til fordybelse. Jeg søger æstetiske oplevelser i udstilling, arkitektur og omgivelser. VEDHÆNG 7% OPLADEREN 15% VIDEBEGÆRLIG 27% 14% FAGLIGT INTERESSERET DANSKE BRUGERE VÆRT 14% 23% OPLEVELSESJÆGEREN VÆRTEN Jeg er her for at skabe en god oplevelse for dem, jeg er sammen med. Det vigtigste er, at dem, jeg er sammen med, synes, at museet er interessant. OPLEVELSESJÆGEREN Jeg er her for at opleve og koncentrere mig om det mest iøjnefaldende. Jeg behøver ikke at se alt for at lære stedet at kende. DEN FAGLIGT INTERESSEREDE Jeg er her i dag på grund af en specifik faglig interesse. Jeg forholder mig kritisk til udstillingen og den faglige formidling. VEDHÆNG 6% OPLADEREN VEDHÆNG 8% OPLADEREN 10% VEDHÆNG 8% OPLADEREN 5% FAGLIGT INTERESSERET FAGLIGT INTERESSERET VIDEBEGÆRLIG 29% VÆRT 6% KUNST 20% 24% OPLEVELSESJÆGEREN 15% FAGLIGT INTERESSERET VIDEBEGÆRLIG 26% KULTURHISTORIE VÆRT 18% 13% 24% OPLEVELSESJÆGEREN VIDEBEGÆRLIG 22% NATURHISTORIE 27% VÆRT 11% 26% OPLEVELSESJÆGEREN 21

24 22

25 23

26 BRUGERNES FORDELING I GALLUP KOMPAS MODERNE MODERNE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE MODERNE- INDIVIDORIENTEREDE FÆLLESSKABSORIENTEREDE INDIVIDORIENTEREDE TRADITIONELLE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE TRADITIONELLE- INDIVIDORIENTEREDE TRADITIONELLE DANSKE BRUGERE DANSKE BEFOLKNING KUNST KULTURHISTORIE NATURHISTORIE MODERNE 12% 9% 10% 12% 14% MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE 8% 13% 7% 9% 8% INDIVIDORIENTEREDE 7% 10% 5% 9% 5% TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE 6% 11% 4% 7% 4% TRADITIONELLE 7% 13% 6% 8% 5% TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 14% 10% 16% 13% 12% FÆLLESKABSORIENTEREDE 16% 12% 19% 14% 18% MODERNE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 18% 11% 22% 16% 21% CENTERGRUPPE 12% 11% 11% 12% 12% 24

27 GALLUP KOMPAS Gallup Kompas er et livsstilssegmenteringsværktøj, som inddeler brugere med bopæl i Danmark i ni forskellige livsstilssegmenter. 5 Segmenteringen tager udgangspunkt i brugernes forhold til en række værdi- og holdningsspørgsmål. Kompasset er opbygget omkring to akser: moderne kontra traditionel og individ kontra fællesskab. På baggrund af brugernes besvarelser af en række holdningsog værdispørgsmål placeres de i et af de ni livsstilssegmenter. De fællesskabsorienterede og moderne fællesskabsorienterede segmenter er de største med henholdsvis 16% og 18%. De moderne er især repræsenteret på de naturhistoriske museer med 14%, mens de moderne fællesskabsorienterede især er overrepræsenterede på kunstmuseerne med 22%. Brugere i det traditionel individorienterede segment er det mest underrepræsenterede segment på museerne med 6% af brugerne. De udgør den største andel på de kulturhistoriske museer. TOTAL Moderne Moderneindividorienterede Individorienterede Traditionelleindividorienterede Traditionelle Traditionellefællesskabsorienterede Fællesskabsorienterede Modernefællesskabsorienterede Centergruppe Mand Kvinde Grundskole Gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, over 4 år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 25

28 KOMPASSEGMENTERING AF BRUGERNE MODERNE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE MODERNE MODERNE- INDIVIDORIENTEREDE FÆLLESSKABS- ORIENTEREDE INDIVID- ORIENTEREDE TRADITIONELLE- FÆLLESSKABSORIENTEREDE TRADITIONELLE TRADITIONELLE- INDIVIDORIENTEREDE DET MODERNE SEGMENT Segmentet udgør 9% af den danske befolkning og 12% af brugerne med bopæl i Danmark. 88% er under 60 år, og de er især overrepræsenterede i København. Funktionærer og lærlinge/elever/studerende er overrepræsenterede sammenlignet med den danske befolkning. Politisk er de orienterede imod Det Radikale Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Segmentet består primært af den del af befolkningen, der opbygger en karriere og præger udviklingen i erhvervslivet. Der er en lille overvægt af mænd. De er veluddannede og højtlønnede og tilhører de øverste socialklasser. De køber kvalitets-/mærkevarer og er opmærksomme på nye trends og livsstilsprodukter. Segmentet er optaget af ny teknologi. De moderne synes ikke, at økonomi er en målestok for succes og de mener, at miljøbevidsthed og økonomisk vækst er uadskillelige. DET MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 13% af den danske befolkning og 8% af brugerne med bopæl i Danmark. Det er især unge under 30 år og mænd er overrepræsenterede. Det er hovedsageligt lærlinge/elever/studerende. Politisk orienterer de sig mod Liberal Alliance, De Konservative og Venstre. Det er unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierefokuserede og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. De moderne-individorienterede er deres egen lykkes smed og vil gerne klare skærene selv uden indblanding fra offentlig side. 26 MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI

29 DET INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 10% af den danske befolkning og 7% af brugerne med bopæl i Danmark. Geografisk er de overrepræsenterede på Bornholm og i Syddanmark. En større andel bor på en gård og er arbejder eller selvstændig. Dansk Folkeparti og Venstre har flere vælgere i segmentet, mens andelen der stemte blankt ved sidste folketingsvalg også er stor. Segmentet har en jævn aldersfordeling, men borgere under 40 år og mænd er overrepræsenterede. De individorienterede har ikke interesse i samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål. De mener, at Danmark skal fokusere på egne udfordringer, før Danmark yder hjælp til andre lande. Segmentet koncentrerer sig om deres egen tilværelse og succes. Erhvervsmæssigt består segmentet af lærlinge/elever og yngre arbejdere med en erhvervsuddannelse. De interesserer sig for teknik og for gør-det-selv-projekter. DET TRADITIONEL-INDIVIDORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 11% af den danske befolkning og 6% af brugerne med bopæl i Danmark. Segmentet består primært af borgere over 60 år. De bor på en gård i provinsen, og arbejdere og pensionister er overrepræsenterede. Dansk Folkeparti har mange vælgere i segmentet, og mange ønsker ikke at svare på deres politiske tilhørsforhold. For segmentet er fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis og gørdet-selv-projekter i centrum. De nyder deres pensionisttilværelse og værdsætter traditionelle danske værdier. De har typisk lavere indkomster og ofte ingen eller en kort uddannelsesbaggrund. DET TRADITIONELLE SEGMENT Segmentet udgør 13% af befolkningen og 7% af brugerne med bopæl i Danmark. De er primært over 60 år og mange er pensionister. Socialdemokratiet har mange vælgere i segmentet. Mange husker ikke eller vil ikke svare på, hvilket parti de stemte på sidst eller vil stemme på ved næste valg. Der er mange arbejdere, især ufaglærte, i segmentet. De er skeptiske over for ny teknologi og ændringer i samfundet. De traditionelle holder fast i traditionelle familieværdier. De ønsker, at det danske samfund skal se ud, som det altid har gjort, uden indblanding fra international side. DET TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE SEGMENT Segmentet udgør 10% af befolkningen og 14% af brugerne med bopæl i Danmark. Det består primært af borgere over 60 år og kvinder. Pensionister er overrepræsenterede i segmentet. Politisk orienterer de sig mod Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. De traditionelle-fællesskabsorienterede lægger vægt på ernæring og sunde interesser og er tilhængere af velfærdssamfundet. Segmentet sætter sig selv i centrum og vil nyde deres otium. De mener, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. De ønsker at fremme integrationen af flygtninge i det danske samfund og synes ikke det offentliges indblanding i den enkelte borgers dagligdag skal mindskes. De er tilhængere af MUSEER SOM FORMIDLERE AF KULTURELT DEMOKRATI 27

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Kronborg Antal besvarelser: 179 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet s. 7 3. Udstillingsstedets

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Viborg Stiftsmuseum, Viborg Stiftsmuseum, Viborg Antal besvarelser: 91 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2013 Industrimuseet, museet for arbejder, håndværkerog industrikultur Antal besvarelser: 223 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kommandørgården, Rømø Antal besvarelser: 317 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

National brugerundersøgelse 2011 NATIONAL BRUGERUNDERSØGELSE 2011 107

National brugerundersøgelse 2011 NATIONAL BRUGERUNDERSØGELSE 2011 107 National brugerundersøgelse 2011 NATIONAL BRUGERUNDERSØGELSE 2011 107 TITEL National brugerundersøgelse 2011 UDGIVER Kulturstyrelsen (2012) FOTO Forside, Jens Bach, Struer Museum Side 4, Niels Nyholm,

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer 2009-2011 Rapport for 2009

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer 2009-2011 Rapport for 2009 National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer 2009-2011 Rapport for 2009 Nationalmuseet, Kommandørgården, Rømø Antal besvarelser: 156 1 Indhold 1. Indledning s. 3 2. Onlineportal

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer Rapport for 2009

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer Rapport for 2009 National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer 2009-2011 Rapport for 2009 Nationalmuseet, Prinsens Palæ, København Antal besvarelser: 819 1 Indhold 1. Indledning s. 3 2. Onlineportal

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kongernes Jelling, Vejle Antal besvarelser: 183 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2010, Frilandsmuseet, Lyngby Antal besvarelser: 677 1 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2009 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2009 UDGIVER / Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007

TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007 TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds) BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 DÅRLIG GOD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 3.Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Kommunikation/IT - Computeranatomi

Kommunikation/IT - Computeranatomi Kommunikation/IT - Computeranatomi Bundkort: Bundkortet er den enhed i computeren der forbinder alle komponenter, altså en af de vigtigste komponenter i computeren. Bundkortet bestemmer hvilke dele der

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK

AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK L O N E A L L E T O R P C A L L A R D, H E A D O F R E S E A R C H, W O N D E R F U L C O P E N H A G E N AFDÆKNING AF TURISTERNES BEVÆGELSESMØNSTRE I DANMARK Analyse under Culture Plus af turisternes

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER

MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER MUSEER BORGERE OG BÆREDYGTIGE LØSNINGER JACOB THOREK JENSEN & IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD INDHOLD FORORD 4 LÆSEVEJLEDNING 6 BIDRAGSYDERE 10 KAPITEL 1 BRUGERE OG BÆREDYGTIGE

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007. VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet 1 Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet Indledning Ligestillingsrapporten giver en overordnet status på indsatsen for ligestilling på Kulturministeriets område i perioden 2011 2013. Ligestillingsrapporten

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Gallup om DR version 2

Gallup om DR version 2 TNS Januar 2014 Projekt: 59714 Feltperiode: Den 2.-3. januar 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.220

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Gallup om Politi. Gallup om Politi. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012

Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012 Lyngallup om øremærket barsel til mænd Dato: 5. marts 2012 Metode Feltperiode: 3.-5. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Vælgertilslutning 9. august 2016 TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Gallup for Feltperiode: Den 5. til 9. august 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere