SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning"

Transkript

1 SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SKAL DER OPLÆGGES ET ELLER TO ÆG VED IVF-BEHANDLING? En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning Hans Jakob Ingerslev 1, Peter Bo Poulsen 2, Ulrik Kesmodel 3, Astrid Højgaard 1, Anja Pinborg 4, Tine Brink Henriksen 5, Jens Seeberg 6, Lars Ditlev Ottosen 1 1. Fertilitetsklinikken, Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital 2 MUUSMANN Research & Consulting AS 3 Institut for Folkesundhed, Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet 4 Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital 5 Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital 6 HRA Consult & Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet

3 Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment C National Board of Health, Danish Centre for Evaluation and Health Technology Assessment Key words: health technology assessment, HTA, Single embryo transfer, IVF, Twins, SET Language: English with summary in Danish URL: Version: 1.0 Version date: ISBN (electronic version): ISSN (electronic version): Format: Pdf Design: 1508 A/S and National Board of Health Published by: National Board of Health, Denmark, november 2005 This report should be referred as follows: Ingerslev HJ, Poulsen PB, Kesmodel U, Højgaard A, Pinborg A, Henriksen TB, Seeberg J, Ottosen LD Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment Danish Health Technology Assessment 2005; 7(2) Copenhagen: National Board of Health, Danish Centre for Evaluation and Health Technology Assessment, 2005 Series Title: Danish Health Technology Assessment Series Editorial Board: Finn Børlum Kristensen, Mogens Hørder, Leiv Bakketeig Series Editorial Manager: Stig Ejdrup Andersen For further information please contact: National Board of Health Danish Centre for Evaluation and Health Technology Assessment Islands Brygge 67 DK-2300 Copenhagen Denmark Phone: π cemtv/sst.dk Home page: The publication can be down loaded free of charge at:

4 Forord Hyppigheden af tvillingefødsler er mere end fordoblet gennem de sidste årtier det gælder både i Danmark og i andre lande i Europa. Behandling af barnløshed vurderes at bidrage til knap 70% af stigningen og heraf udgør ægtransplantationsbehandling (IVF-behandling) cirka halvdelen. I Danmark lægger man oftest to befrugtede æg op ved IVF-behandling. To æg øger sandsynligheden for graviditet, men også for at få tvillinger. Det er kendt, at flerfoldgraviditeter og -fødsler er forbundet med flere komplikationer for både mor og barn, først og fremmest på grund af for tidlig fødsel. I Sundhedsstyrelsens vejledning fra 1997 anbefales det, at der højst oplægges to friske æg i samme behandling. Parret skal desuden modtage den nødvendige information, så de kan inddrages i beslutningsprocessen. Hensigten med Sundhedsstyrelsens vejledning er at minimere antallet af oplagte æg under hensyntagen til, at der skal være en acceptabel chance for, at behandlingen opfylder parrets ønske om at få et barn. Såvel Etisk Råd som Indenrigs- og sundhedsministeriet har efterspurgt flere undersøgelser vedrørende konsekvenser af forskellige strategier for ægtransplantation for at forbedre vurderingsgrundlaget for fremtidig praksis på området. Dette MTV-projekt bidrager med den efterspurgte information ved at belyse konsekvenserne af at påbyde uselekteret oplægning af ét befrugtet æg i stedet for to æg ved IVF-behandling. Dette belyses i forhold til behandlingens effektivitet (graviditetschance), parrenes ønsker og behov for viden, og de organisatoriske og sundhedsøkonomiske forhold. Rapporten konkluderer, at en enkeltægspolitik vil være imod de barnløse pars ønsker. Langt de fleste par ønsker mere end ét barn. Desuden foretrækker de at få tvillinger fremfor to børn ved hinanden efterfølgende graviditeter, også når de er informeret om de mulige risici ved en tvillingegraviditet. Parrenes prioritering skyldes bl.a. den fysiske og psykiske stress, der er forbundet med IVF-behandlinger. I et økonomisk perspektiv er en toægspolitik mest omkostningseffektiv målt per fødsel og per barn. Men samtidig belaster en toægspolitik sundhedsbudgettet og samfundet mere end en etægspolitik på grund af flere udgifter til kontrol under graviditeten, øget behov for pleje i perioden efter fødslen og øget sygefravær. Rapporten kan således ikke entydigt anbefale, om der fremover kun bør lægges ét befrugtet æg op ved IVF-behandling. Men den redegør for konsekvenserne af at vælge den ene metode frem for den anden. Hermed bidrager den med relevant information til de kliniske og politiske/administrative beslutningstagere, som er beskæftiget med problemstillinger vedrørende ægtransplantation, såvel som til de barnløse par. Rapporten»Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment«, som denne danske sammenfatning stammer fra, udgives i CEMTVs engelsksprogede serie, som forudsætter, at rapporten har gennemgået eksternt peer-review. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering November 2005 Finn Børlum Kristensen Centerchef Den fulde rapport kan læses på under publikationer. Herfra kan også nærværende sammenfatning downloades.

5 Dansk resume Ufrivillig barnløshed behandles med såkaldt kunstig befrugtning, som er en samlebetegnelse for inseminationsbehandlinger (IUI) og ægtransplantationsbehandling (IVF). Disse behandlinger blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 1980 erne. Antallet af IVF behandlinger ligger nu på knap årligt, og tallet er stort set det samme for IUI. Det skønnes, at omkring 4% af alle danske børn i 2004 er resultat af IVF behandling. I Danmark betaler det offentlige tre IVF behandlinger til ufrivilligt barnløse par, der ikke har fælles børn, og hvor kvinden er under 40 år. De fleste danske amter tilbyder således kun ét barn på det offentliges regning, med mindre behandlingen resulterer i tvillinger eller flere børn, eller kvinden har nedfrosne æg fra tidligere ægudtagninger. I alle amter lægges eventuelle frosne æg gratis op også til barn nummer to. Ved IVF behandling i Danmark har man hidtil i de fleste tilfælde oplagt to befrugtede æg (på engelsk kaldet for double embryo transfer, DET). I 2004 blev der oplagt to befrugtede æg ved 68% af behandlingerne, ét æg (på engelsk betegnet single embryo transfer, SET) ved 27% (enten på grund af et reelt valg, eller fordi der kun var ét æg til rådighed), og tre æg ved 5% af behandlingerne. En toægspolitik øger selvsagt sandsynligheden for at føde tvillinger. Det er velkendt, at tvillingegraviditeter er forbundet med en øget risiko for komplikationer, først og fremmest i form af for tidlig fødsel. For tidligt fødte børn har nedsat chance for at overleve, øget behov for behandling og pleje i perioden efter fødslen og øget risiko for langtidsfølger. I 2004 var 26,4% af fødsler efter IVF behandling tvillingefødsler, hvilket er væsentligt højere sammenlignet med naturligt opståede tvillingegraviditeter (ca. 1%). En enkeltægspolitik kan enten tilrettelægges som et obligatorisk pålæg, dvs. at der kun må lægges ét befrugtet æg op i livmoderen ved alle behandlinger eller som en elektiv ordning (eset), hvor kvinder med særlig god graviditetschance og tvillingesandsynlighed kun får ét befrugtet æg lagt op efter anbefaling og information eller som en tvungen ordning. Da oplægning af to optimalt udviklede befrugtede æg alt andet lige giver større graviditetschance end ét æg, står lægen som klinisk beslutningstager i øjeblikket overfor et dilemma ved at skulle sikre en passende balance mellem maksimering af graviditetschance for det ufrivilligt barnløse par og minimering af risikoen for det kommende barn. Da valget desuden har samfunds- og ressourcemæssige konsekvenser er det derudover relevant, at beslutningstagere på det amtspolitiske og nationale niveau forholder sig til problemstillingen. Formålet med denne medicinske teknologivurdering Det overordnede formål med denne medicinske teknologivurdering (MTV) er at afdække den videnskabelige baggrundsviden og dermed bidrage med information til beslutningstagerne, når de skal tage stilling til det overordnede spørgsmål, om der skal være en obligatorisk enkeltægspolitik i Danmark. Det er derfor i denne MTV undersøgt, om en enkeltægspolitik giver en mindre chance for graviditet end den sædvanlige toægspolitik, hvad parrenes holdning er til enkeltægspolitikken og færre tvillingegraviditeter, og endelig hvad de organisatoriske og økonomiske konsekvenser er af at indføre en enkeltægspolitik i Danmark. Materiale og metoder Sammenligningen mellem enkeltægspolitikken og toægspolitikken er baseret på en MTV ramme, hvor elementerne teknologien, patienten, organisationen og økonomien er belyst. Det overordnede spørgsmål»om der skal transfereres et eller to æg ved IVF«er søgt besvaret dels ved en analyse af den internationale litteratur om emnet, dels ved egne undersøgelser i form af en lodtrækningsunder- Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 13

6 søgelse, som sammenligner graviditetschancen efter oplægning af henholdsvis et og to befrugtede æg i en ikke-selekteret gruppe af ufrivilligt barnløse kvinder. Projektet har desuden søgt at vurdere ufrivilligt barnløse pars holdninger til MTV spørgsmålet gennem en litteraturgennemgang, en kvalitativ interviewbaseret undersøgelse samt en spørgeskemaundersøgelse. De organisatoriske konsekvenser af en eventuel enkeltægspolitik i Danmark er belyst ved en analyse af de organisatoriske ændringer, som kan forekomme i forhold til arbejdsprocesser og patientflow samt bemanding ved overgang fra toægspolitik til enkeltægspolitik. Endelig er de økonomiske konsekvenser af en enkeltægspolitik i Danmark belyst ved en sundhedsøkonomisk analyse. Datagrundlaget for denne analyse baserer sig dels på publicerede kliniske studier, der sammenligner enkeltægspolitikken med toægspolitikken, og dels på egne opgørelser af omkostningerne ved henholdsvis enkeltfødte og tvillinger, idet 213 par, der var blevet gravide efter IVF-behandling, udfyldte omkostningsdagbøger gennem et år fra graviditetstidspunktet (dvs. fra skanningen i 8. uge) og indtil tre måneder efter fødslen. Resultater Teknologien Den mere end fordoblede tvillingehyppighed gennem de sidste årtier i Danmark og andre lande i Europa skyldes, dels at kvinder med aldersbetinget stigende tvillingerisiko føder deres børn senere, dels at barnløshedsbehandling anvendes mere end tidligere. I Danmark var den gennemsnitlige alder for en førstegangsfødende 24,1 år i 1973 og 28,6 år i Tvillingehyppigheden øges 4 gange fra 15-årsalderen til 37 år. Fertilitetsbehandling synes at forklare 2/3 af stigningen i tvillingehyppigheden, med et ligeligt bidrag fra IVF behandlinger og anden fertilitetsbehandling (IUI og simpel hormonbehandling). Da IVF behandling således bidrager til 1/3 af den samlede stigning i tvillingehyppigheden vil oplægning af et æg ad gangen kunne forventes at bidrage til en vis reduktion af tvillingehyppigheden, men næppe uden lavere graviditetsrater og færre børn født som konsekvens. Offentliggjorte randomiserede, kontrollerede studier af enkeltægspolitikken overfor toægspolitikken i patientgrupper med en god graviditetschance har vist, at graviditetschancen efter oplægning af friske æg (ikke frosne) falder fra 48,1% (toægspolitikken) til 31,3% (enkeltægspolitikken) med et fald i tvillingehyppigheden fra 34,9% til 2%. For patienter, der har to gode æg, fandt man i en stor skandinavisk multicenterundersøgelse, at oplægning af et friskt æg efterfulgt af et frosset og tøet til en udvalgt gruppe patienter gav næsten samme graviditetschance som to friske æg lagt op i samme behandling. Lidt overraskende viste nærværende randomiserede studie ikke forskel i graviditetschancen efter oplægning af et eller to friske æg i en uselekteret patientgruppe. Observationelle studier fra Finland og Belgien tyder på uændrede graviditetsrater efter introduktion af enkeltægspolitik til udvalgte patientgrupper (eset). Data fra Sverige viser ligeledes, men på nationalt plan, at det har været muligt at indføre enkeltægspolitikken til en meget stor andel af patienterne, uden at graviditetsraten er blevet lavere. Sådanne data kunne dog også fortolkes, således at graviditetsraterne uden enkeltægspolitik ville være steget i samme periode. Trods brug af avancerede prædiktionsmodeller synes det vanskeligt teoretisk at identificere en gruppe med en forudseelig særlig stor graviditetschance og sandsynlighed for tvillinger med henblik på elektiv enkeltægspolitik (eset) uden konsekvenser for den samlede graviditetschance på den ene side og tilstrækkelig virkning på den totale tvillingerate på den anden. Risici for mor og barn Flerfoldsgraviditet er forbundet med øget risiko for mor og barn. Graviditetskomplikationer forekommer hyppigere i tvillingegraviditeter end i graviditeter med et enkelt barn. Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) forekommer med end dobbelt så hyppigt (13,4% vs. 6,2%) hos IVF/ICSI tvillingegravide sammenlignet med enkeltbarnsgravide. Andre komplikationer så som forhøjet blodtryk, blodpropper, urinvejsinfektioner, blodmangel og blødning i graviditeten forekommer hyppige- Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 14

7 re og fører til hyppigere sygemelding og hospitalisering. Tvillinger har øget risiko for at blive født for tidligt. I et dansk registerbaseret studie var hyppigheden af børn født før 37 fulde uger 43,9% hos IVF tvillinger og 7,3% hos IVF enkeltfødte og risiko for fødsel før fulde 32 uger var øget 7 gange med en hyppighed på 8,5% hos IVF tvillinger overfor 1,3% hos IVF enkeltfødte. Disse risici fører til øget brug af medicin for at forebygge for tidlig fødsel men også for at forhindre følgerne af for tidlig fødsel hos barnet samt operative indgreb så som kejsersnit (52,9%). De europæiske tal for mødredødelighed er 4,4 per hos enkeltbarnsgravide og 10,2 per for flerfoldsgravide. Visse misdannelser forekommer hyppigere både hos naturligt opståede og IVF tvillinger sammenlignet med enkeltfødte. Nogle af disse misdannelser kan være sekundære til for tidlig fødsel. Risikoen for at blive indlagt på en afdeling for for tidligt fødte børn er 3,8 gange øget hos IVF tvillinger (56,4%) sammenlignet med IVF enkeltfødte (25,4%), og de tilbringer 9 dage flere i en sådan afdeling end enkeltfødte. Den neonatale dødelighed (antal levendefødte børn der dør indenfor de første 28 levedøgn per 1000 levende fødte) er den samme eller lidt lavere hos IVF end hos spontant undfangede tvillinger. Danske resultater har vist en signifikant lavere risiko for død i første leveår. Den perinatale dødelighed (i dette arbejde defineret som antal dødfødte efter udgangen af 28 fulde svangerskabsuger og dødsfald i første leveuge per 1000 fødte) var dobbelt så høj hos IVF tvillinger som enkeltfødte (20,7 overfor 11,0 per 1000). I en stort dansk undersøgelse fandt man, at neurologiske følger og spastisk lammelse forekom med samme hyppighed hos IVF tvillinger, spontant undfangne tvillinger og IVF enkeltfødte. Den øgede hyppighed af spastisk lammelse hos IVF enkeltfødte sammenlignet med enkeltfødte fra normalbefolkningen kunne skyldes, at tvillingegraviditeter er hyppigere end tvillingefødsler, da det ene foster i en tvillingegraviditet ikke sjældent (10,4%) går til grunde. Den overlevende i en sådan oprindelig tvillingegraviditet har en signifikant øget risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og død sammenlignet med andre enkeltfødte børn men også sammenlignet med børn af IVF graviditeter, hvori der fra starten kun har kunnet påvises et enkelt foster. Patienten Det kvalitative studie af ufrivilligt barnløse par Ufrivilligt barnløse par var velinformerede om behandlingsprocessen, og de kendte til risikoen for for tidlig fødsel ved tvillingegraviditet, men ikke til detaljeret statistik. De havde en bred tilgang til tvillingeproblematikken, som både inkluderede livskvalitet og fremtidig risiko. Undersøgelsen viste, at informationer om risiko, som stiller spørgsmålstegn ved behandlingen, er patienterne tilbøjelig til at ignorere og anser dem for uvelkomne, mens information, der bekræfter, hvad parret ønsker, accepteres. En af de vigtige faktorer bag beslutningsprocessen er det udbredte ønske om mere end ét barn. Der er meget positive værdier knyttet til det at have søskende. Den fysiske og psykiske belastning i forbindelse med behandlingerne, de sociale stressfaktorer og den kendsgerning, at der kun bliver tilbudt hjælp til ét barn i offentligt regi, påvirker ønsket om at få tvillinger snarere end to børn ved hinanden efterfølgende graviditeter. De fleste par finder den samlede belastning af disse faktorer betydelig og en tilstrækkelig grund til at ønske tvillinger. Nærværende resultater peger på, at en obligatorisk enkeltægspolitik vil være i klar modstrid med patienternes interesse og ønske. Spørgeskemaundersøgelsen til ufrivilligt barnløse par Undersøgelsen viste, at de fleste barnløse par foretrækker tvillinger (58%) frem for et barn ad gangen (38%), men det store flertal (79%) havde planlagt at få to æg lagt op i næste behandling. Hos flertallet af parrene forklares præference for to æg således ikke blot af et ønske om at have størst mulig graviditetschance og derved undgå flere behandlinger. Det skyldes også et overvejet ønske om at få tvillinger hos flertallet af parrene. Begrundelserne for at ønske tvillinger er ønsket om søskende, gensidig glæde mellem søskende eller en mindre specifik positiv holdning til tvillinger. Et enkelt barn blev ønsket af 42% begrundet med risiko for en vanskelig graviditet med tvillinger og risiko for mor og barn. Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 15

8 Den givne information blev vurderet som meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, eller nogenlunde tilfredsstillende af næsten alle par, men kun lidt mindre end halvdelen havde modtaget mundtlig rådgivning. Kun 12% angav, at deres beslutning vedrørende antal æg skyldtes rådgivning på fertilitetsklinikken, og en tredjedel angav, at det var deres eget valg. Det generelle indtryk er, at der er behov for mere specifik og organiseret information. Der er i nærværende studie ikke nogen sammenhæng mellem ønske om tvillinger og det at have modtaget information eller at være godt informeret. Ønsket om tvillinger beskrevet i tre forskellige scenarier med stigende risiko for mor og barn viste, at ønsket om tvillinger blev mindre med stigende risiko beskrevet. En uvilje overfor risiko blev afsløret ved at formulere det statistiske resultat som et chance-scenarium til halvdelen af deltagerne og som et risiko-scenarium til den anden halvdel. Gruppen, som blev præsenteret for risiko-scenariet, var mere forbeholdne overfor et ønske om tvillinger end gruppen, der blev præsenteret for chance-scenariet. Infertile par synes således påvirket af den information, de bliver givet om tvillingespørgsmålet. Behandlingsrelateret fysisk og psykisk belastning synes at udgøre en vigtig faktor for at ønske tvillinger, mens økonomiske motiver for tvillingepræferencer synes at betyde mindre. Kun 27% af respondenterne ville ønske en enkeltægspolitik, selvom de havde fire gratis behandlinger i offentlig regi eller endog et ubegrænset antal til rådighed, eller hvis behandling til barn nummer to var gratis. Økonomien Den umiddelbare fordel ved enkeltægspolitikken er en lavere hyppighed af dyre tvillingegraviditeter sammenlignet med toægspolitikken, hvor tvillingehyppigheden er så høj som omkring 25%. Men den sundhedsøkonomiske analyse, der sammenligner omkostningerne ved enkeltægspolitikken med toægspolitikken, viser dog ikke, at enkeltægspolitikken er mere omkostningseffektiv sammenlignet med toægspolitikken. Således opgøres omkostningen per klinisk graviditet til kr. ved enkeltægspolitikken, mens den kun er kr. per klinisk graviditet ved toægspolitikken. De tilsvarende resultater i forhold til fødsler viser ligeledes højere omkostninger per fødsel ved enkeltægspolitikken ( kr.) sammenlignet med toægspolitikken ( kr.). Ved medtagelse af frosne æg bliver omkostningseffektiviteten ved de to alternativer dog tilnærmelsesvis den samme. Forskellen mellem enkeltægspolitikken og toægspolitikken øges, når omkostninger per barn født opgøres, idet omkostninger per barn født ved enkeltægspolitikken er kr., mens den kun er kr. ved toægspolitikken. Årsagen til de lavere cost-effectiveness ratioer ved toægspolitikken er, at den er mere effektiv sammenlignet med enkeltægspolitikken, idet toægspolitikken resulterer i højere klinisk graviditetsrate, højere fødselsrate og flere børn sidstnævnte på grund de ekstra børn, der fødes som tvillinger ved toægspolitikken. Samtidig er toægspolitikken dog også dyrere for den gennemsnitlige patient behandlet på grund af højere udgifter til især fødsel og neonatal indlæggelse. Ekstra omkostninger per patient (inkrementale omkostnings-effektivitetsratio) ved i dag at benytte den mere effektive toægspolitik er således omkring kr. per ekstra fødsel opnået og omkring kr. per ekstra barn, der fødes med toægspolitikken. Dog synes ekstra omkostningerne per fødsel eller per barn født med den mere effektive toægspolitik ikke at være ekstraordinært høje. Konklusionen af den sundhedsøkonomiske analyse er, at omkostningen målt både per fødsel og per barn født er lavere ved toægspolitikken sammenlignet med enkeltægspolitikken. Imidlertid er de samlede udgifter til toægspolitikken højere, som følge af højere udgifter til graviditet og fødsel, neonatal indlæggelse og arbejdsfravær (produktionstab) begrundet i tvillingefødslerne. Toægspolitikken belaster derfor sundhedsbudgettet og samfundet mere end enkeltægspolitikken ville gøre. Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 16

9 Organisatoriske perspektiver Hvis den gennemsnitlige kumulative graviditetsrate for IVF patienter skal opretholdes ved skift fra en toægspolitik til en enkeltægspolitik vil der være behov for flere IVF behandlinger, dvs. flere hormonstimulationer og ægudtagninger. Flere strå skal fryses ved enkeltægspolitikken sammenlignet med toægspolitikken, flere skal tøs, og i sidste ende skal der foretages flere ægoplægninger. Det er svært præcist at beregne, hvad de specifikke konsekvenser er for logistik og budget, men der er gjort et forsøg herpå. Det blev skønnet, at indførelse af en enkeltægspolitik i Danmark vil have følgende konsekvenser, hvis en uændret kumulativ graviditetschance skal opretholdes ved et øget antal behandlinger for at kompensere for en lavere graviditetsrate ved enkeltægspolitikken. I skønnet er begrænsning af behandling til det første barn i offentlig regi opretholdt: a flere hormonstimulationer, ægudtagninger og friske ægoplægninger per år. b. Nedfrysning af ekstra strå, hver med ét befrugtet æg. c flere ægoplægninger per år. d. 18 flere oplægninger af frosne æg per år til barn nummer to. e. 756 flere hormonstimulationer, ægudtagninger og friske ægoplægninger per år til barn nummer to på privatklinik ved indførelse af obligatorisk enkeltægspolitik. Et skøn over, hvad indførelse af enkeltægspolitikken vil medføre i form af ekstra udgifter for den offentlige sundhedssektors budget, er af størrelsesordenen 14,9-25,9 mio. kr., afhængig af under hvilke betingelser enkeltægspolitikken indføres. Omvendt vil besparelsen for sundhedsbudgettet på grund af reducerede udgifter til obstetrisk og neonatal omsorg repræsentere et beløb af størrelsesordenen mio. kr. På grundlag af disse antagelser vil indførelse af enkeltægspolitikken repræsentere en ændring i offentlige udgifter og budgetter varierende mellem en besparelse på 9,1 mio. kr. (i bedste fald) og en øget udgift på 13,9 mio. kr. (i værste fald). En udvidelse af det offentliges tilbud til behandling til barn nummer to kunne repræsentere en kompensation for tabet af muligheden for at få to børn på én gang. En sådan ændring kunne befordre et valg af enkeltægspolitikken, men udgifterne hertil er ikke medtaget i denne beregning. Som det også følger af beregningerne af de udgiftsmæssige konsekvenser vil en indførelse af en enkeltægspolitik i Danmark nødvendiggøre ekstra personale og uddannelse heraf, hvilket dog kan klares inden for et halvt til et helt år. Afhængigt af om en enkeltægspolitik indføres som en obligatorisk ordning for alle barnløse, der IVF behandles i offentligt regi, eller det indføres som en frivillig, ikke-obligatorisk ordning vil det stille yderligere krav til information til de barnløse. Således kan respekten for det barnløse pars autonomi opretholdes ved i form af en frivillig, ikke-obligatorisk ordning at overlade valget til parret, idet det dog samtidig vil nødvendiggøre øget information og rådgivning omkring risici forbundet med tvillingegraviditet og -fødsel sammenholdt chancen for graviditet. En information og rådgivning der må være veldefineret i forhold til dets omfang og karakter. En øget frekvens af disse valgsituationer for parret vil utvivlsomt medføre behov for ændring af kultur og prioritering for personalet på fertilitetsklinikkerne. Konklusion MTV-analysen tillader følgende svar på de stillede undersøgelsesspørgsmål i forhold til konsekvenser af enkeltægspolitikken for teknologi, patient, organisation og økonomi sammenlignet med den eksisterende toægspolitik: Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 17

10 1. I hvilken grad vil den kliniske graviditetsrate blive reduceret ved uselekteret oplægning af ét befrugtet æg i livmoderen i stedet for to i forbindelse med IVF behandling? De hidtil offentliggjorte lodtrækningsstudier har vist, at oplægning af ét befrugtet æg til udvalgte grupper af kvinder reducerer graviditetschancen per oplægning af friske æg. Nærværende lodtrækningsundersøgelse viste imidlertid ikke nogen forskel i graviditetsraten mellem en étægsgruppe og en toægsgruppe. Årsagen hertil var muligvis tilfældig variation eller en ikke-påviselig forskel på ægkvalitet i de to grupper. Observationelle data fra andre studier har vist, at det er muligt at fastholde uændrede graviditetsrater ved indførelse af enkeltægspolitik til udvalgte grupper af kvinder (eset). 2. Hvilke beslutningsmæssige vilkår har patienterne for at tage stilling til spørgsmålet om tvillingegraviditeter, og i hvilket omfang vil en påbudt enkeltægspolitik harmonere/være i strid med patienternes interesser? Tidligere studier og vores egen undersøgelse viser et udbredt ønske om tvillinger blandt par, der er i behandling for ufrivillig barnløshed. Parrene tog stilling til spørgsmålet på grundlag af en vurdering af sociale, psykiske og fysiske ulemper ved IVF-behandling i en situation, hvor der er et udbredt ønske om at få mere end ét biologisk barn. En påbudt enkeltægspolitik i den nuværende situation ville derfor være klart i strid med patienternes interesser og ønsker. 3. Hvad vil de organisatoriske konsekvenser (f.eks. konsekvenser for IVF-klinikker) være ved ændring fra en toægspolitik til en enkeltægspolitik? Indførelse af en enkeltægspolitik i Danmark vurderes at kræve ekstra personale og uddannelse heraf og skønnes at medføre en ændring i de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet af en størrelsesorden, der kan variere mellem en besparelse på 9,1 mio. kr. (bedste fald) og en øget udgift på 13,9 mio. kr. (værste fald). Hvis en enkeltægspolitik indføres som en frivillig, ikke-obligatorisk ordning (eset) vil det derudover stille yderligere krav til personalet om information og rådgivning af de barnløse par omkring risici forbundet med tvillingegraviditet og -fødsel sammenholdt med chancen for graviditet ved oplægning af hhv. ét eller to æg op. 4. Hvad vil de sundhedsøkonomiske konsekvenser for samfundet være af indføre en enkeltægspolitik sammenlignet med en toægspolitik, vurderet ud fra forventet lavere graviditetschance, modsat et forventet reduceret ressourceforbrug i forbindelse med fødslen, neonatal indlæggelse, m.m.? I den foreliggende undersøgelse viste enkeltægspolitikken sig ikke at være mere omkostningseffektiv sammenlignet med toægspolitikken, der er mere effektiv pga. højere fødselsrate og flere børn. Toægspolitikken er imidlertid også dyrere (højere udgifter til fødsel og neonatal indlæggelse). Ekstra omkostningerne per fødsel eller per barn født med den mere effektive toægspolitik synes dog ikke at være ekstraordinært høje. Spørgsmålet»Skal der lægges ét eller to æg op ved IVF?«er således ikke let at besvare. Respekt for patientens selvbestemmelsesret må vægtes i forhold til økonomiske aspekter, herunder effektiviteten af disse forholdsvis fysisk og psykologisk belastende behandlinger. Komplikationer og langtidsfølger forbundet med for tidlig fødsel afledt af tvillingegraviditet som følge af oplægning af to æg må også inddrages. Det ultimative svar på dette spørgsmål må gives af beslutningstagerne. Nærværende MTV rapport kan forhåbentlig facilitere denne beslutningsproces. Should one or two embryos be transferred in IVF? A health technology assessment 18

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

Fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling DETTE NUMMERS TEMA Fertilitetsbehandling Stjernen 1/2012 side 10 TEMA: Fertilitetsbehandling Børn født efter assisteret befrugtning ligner alle andre børn Tekst: Anja Pinborg, overlæge, dr.med., Fertilitetsklinikken

Læs mere

Patientvejledning Ægtransplantation IVF

Patientvejledning Ægtransplantation IVF Patientvejledning Ægtransplantation IVF Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling 2 Regionshospitalet Randers/ Regionshospitalet Horsens FERTILITETSKLINIKKERNE Januar 2013 Denne vejledning

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af lavstimulations IVF sammenlignet med standard IVF

Medicinsk teknologivurdering af lavstimulations IVF sammenlignet med standard IVF Medicinsk Teknologivurdering Puljeprojekter 2001; 1 (1) Medicinsk teknologivurdering af lavstimulations IVF sammenlignet med standard IVF Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n R e g i o n S j æ l l a n d R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Kvinder F e r t i l i t e t s k l i n i k k e n

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Behandling af barnløse

Behandling af barnløse Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Indhold 1 Behandling af barnløse... 6 Hvem kan komme i behandling... 6 Hvor stor er chancen for at blive gravid... 6 Overvejelser

Læs mere

Information om IVF-behandling

Information om IVF-behandling F e r t i l i t e t s - o g E n d o k r i n o l o g i s k K l i n i k R o s k i l d e S y g e h u s Information om IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Anette Lindhard Overlæge November 2014 AL / IVF-behandling/

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling)

Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Information om Reagensglasbehandling (IVF-behandling) Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med reagensglasbefrugtning på grund af uønsket barnløshed. Det er hensigten at give en vejledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Kronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

IVF-vejledning. Behandling

IVF-vejledning. Behandling IVF vejledning IVF-vejledning Generelle forhold Denne vejledning udleveres til alle, der behandles med IVF behandling på Dansk Fertilitetsklinik. Vi opfordrer dig til at læse den grundigt, da den supplerer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Behandlingsvejledning

Behandlingsvejledning Behandlingsvejledning In Vitro Fertilisation (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Testikulær sperm ekstraktion (TESE) Cryopræserverede embryoner (FER) DANSK FERTILITETSKLINIK www.danfert.dk Tlf. 38 34 90 30

Læs mere

UfrIvIllIg BarnløsHeD

UfrIvIllIg BarnløsHeD UfrIvIllIg BarnløsHeD 1 Omslagets forside viser et æg der er ca. 1000 gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5)

versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5) Metal-metal resurfacing hoftealloplastik (RHA) versus standard total hoftealloplastik (THA) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(5) Metal-metal

Læs mere