Perspektivplan Kongens Have

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektivplan Kongens Have"

Transkript

1 Perspektivplan Kongens Have Juni 2007

2 Forord Forord Slots- og Ejendomsstyrelsen (i det følgende kaldet SES) har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er SES opgave at sikre, at de historiske anlæg bevares, så kommende generationer kan opleve dem som autentiske, velbevarede bygninger og haver med stor fortælleværdi. SES skal samtidig sørge for, at anlæggene er synlige og i videst mulig omfang tilgængelige for offentligheden. Slotte og haver er levende kulturhistoriske anlæg, der udvikler sig over tid, ligesom det samfund, som de er placeret i, gør det. Det er vigtigt, at denne udvikling sker ud fra en afbalanceret afvejning af bevaringshensynet og hensynet til brugernes ønsker og behov. Derfor udarbejder SES perspektivplaner for de enkelte slotte og haver. Formålet med planerne er at lægge et gennemarbejdet perspektiv for det fortsatte arbejde med hvert enkelt haveanlæg og at sikre, at konkrete beslutninger sættes ind i en større sammenhæng. Denne perspektivplan for Kongens have er et led i dette arbejde. Planen fastlægger strategier for haveanlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse og forholder sig til og imødegår forskellige problematikker i relation hertil. Perspektivplanen må ikke forveksles med en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i perspektivplanen, bliver løbende taget op til revision, og gennemførelsen afhænger af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes aktuelle tilstand, økonomi m.v. Det er SES håb, at mange med interesse for Kongens Have vil læse planen og meget gerne også give deres mening til kende. Både denne og de andre perspektivplaner om slotte og haver er tilgængelige på vores hjemmeside ses.dk, hvor vi også offentliggør debatindlæg og meningstilkendegivelser fra interesserede borgere eller brugere. God læselyst. Slots- og Ejendomsstyrelsen, juni Perspektivplan Kongens Have Forord

3 Indhold Indledning Indhold Mission og visioner for slotshaverne 4 Perspektivplanens formål 4 Målsætninger for Kongens Have 4 Historie 7 Kongens Have i 1600-tallet 7 Kongens Have i 1700-tallet 13 Kongens Have i 1800-tallet 15 Kongens Have i det 20. århundrede 16 Kongens Have anno Bevaringsværdier og restaureringsholdning 19 Beskrivelse af havens hovedkomponenter og delområder Havens Hovedkomponenter 27 Havens rammer 27 Alléer og markante trærækker i haven 28 Stier 29 Cykler 30 Havens delområder og delelementer 31 Vingevalnødplænen 32 Staudebedet 33 Herkulespavillonen 35 Plænen ved marionetteatret 36 Boldbanerne 38 Restaurationsplænen 39 Legepladsen 40 Drengen og svanen 42 Rosenhaven 43 Grønnebro og voldgraven 46 Slotsholmen 47 Plænen ved Liden Gunver 49 Krokusplænen 50 Rhododendronpartiet 51 Jazz-plænen 52 Krumspringet og plænen ved Gothersgade 53 Livgardens kaserne - pomerans- og væksthus 56 Hegn og porte 58 Skulpturer 63 Bunkers/dækningsgrave 64 Inventar Skiltning 65 Bænke 66 Affaldshåndtering 67 Hunde i haven 67 Toiletfaciliteter 68 Formidling og arrangementer Arrangementspolitik og administrativ praksis 69 Serviceydelser 70 Formidling 70 Drift 71 Sammenfatning Perspektivplanens hovedgreb 72 Prioriteringer 73 Litteratur i udvalg Bilag 1: Gennemgang af havens skulpturer 3

4 1 Indledning Indledning Mission og visioner for slotshaverne Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) har til opdrag at bevare og udvikle den kulturarv som styrelsen forvalter. Det er også SES opgave at optimere samfundets nytte af statens slotte og haver bl. a. gennem en aktiv formidling og ved at skabe nye tilbud til brugerne af slottene og haverne. Dette skal ske på beggrund af en indtægtsorienteret kulturforvaltning på et højt fagligt niveau. Det er en målsætning for SES at bevare forskellige havekunstneriske træk i slotshaverne, så de tilsammen repræsenterer en vifte af forskellige stilperioder. Således er der eksemplevis reminiscenser af 1600-tallets renæssancehave i Konges Have, mens tallets italiensk inspirerede barokstil er repræsenteret ved det genskabte anlæg ved Frederiksborg, og Fredensborg står som repræsentant for den franske barokstil. Endvidere er det tidlige 1800-tals romantiske have repræsenteret i Frederiksberg Have, mens den senere romantiske periode blandt andet kommer til udtryk i Frederiksborgs landskabelige lystskovsanlæg. Det er SES vision for Kongens Have, at anlægget i videst muligt omfang er åbent, godt formidlet, at det fremtræder med en havekulturel autenticitet og som vel vedligeholdt. Perspektivplanens formål Perspektivplanens formål er at tilvejebringe et grundlag for den fremtidige forvaltning af Kongens Have som et levende historisk haveanlæg. I perspektivplanen samles oplysninger fra historiske kilder og der foretages en afvejning af, hvordan havens forskellige historiske elementer bør vægtes i forhold til hinanden ud fra et havehistorisk perspektiv. Samtidig forholder planen sig til havens nutidige anvendelse og mange forskelligartede funktioner og forhold omkring havens store besøgstal og meget brede brugergruppe. Ud fra disse forskellige indgangsvinkler opstilles retningsgivende perspektiver for bevaringen og udviklingen af den overordnede struktur i haven og for detailprojektering af havens forskellige delområder. Perspektivplanen danner således grundlag for overordnede valg og retningslinjer i den daglige driftsindsats. Det er endvidere SES ønske, at perspektivplanen skal understøtte formidlingen af målsætningerne for haven og dermed give havens forskellige brugergrupper en mulighed for at indgå aktivt i en dialog om havens anvendelse. I takt med samfundets udvikling, bør perspektivplanen revideres med respekt for havens historie. Målsætninger for Kongens Have Det er med havekunst, som med tidens trends - hver tid har sine idealer. En have på 400 år, som Kongens Have, går hverken tiden eller modens skiftende tendenser sporløst hen over, og haven fremstår derfor i dag, som et resultat af forskellige epokers tiltag. Det er karakteristisk for Kongens Have, at den aldrig blev omlagt fuldt ud, hvilket betyder, at den stadig indeholder flere elementer der stammer fra renæssancen, så som Herkules Pavillonen (tidligere Det Blå Lysthus), kvarteret med Drengen og Svanen, og ikke mindst den stramme inddeling af haven i kvadrater og rektangler, der stammer fra havens oprindelige lyst- og nyttehavekvarterer. 4 Perspektivplan Kongens Have Indledning

5 Træsnit fra den første danske havebog skrevet af Hans Razmussen Block i I bogen beskrives havebrug i Danmark på Christian d.4. tid. Det er målet, at Kongens Have skal fremstå i sin grundstruktur med et renæssancepræget, geometrisk formsprog, hvor der er bevaret reminiscenser fra havens første anlæggelse på Christian d.4. s tid. Således vil slot og haveanlæg komplettere hinanden. Det er desuden målet, at perspektivplanen anerkender og bibeholder signifikante havehistoriske bidrag, der er kommet til undervejs i havens historie, så haven fortsat vil repræsentere en række historiske elementer, der ikke knytter sig til renæssancetidens have. Det er SES overordnede målsætning at forene bevaringen, udviklingen og formidlingen af Kongens Have som havehistorisk værk med havens funktion som multifunktionel bypark med dertilhørende forskelligartede faciliteter. Slots- og Ejendomsstyrelsen ønsker at fastholde et højt kvalitetsniveau både i den daglige vedligeholdelse og ved projekter hvor enkelte haveelementer genskabes, restaureres eller gendigtes, således at de historiske traditioner og værdier bevares for fremtiden. Det er hensigten, at havens historiske værdier skal bevares, og at brugen af haven skal understøtte dette. Det er dog yderst nødvendigt at afbalancere en sådan hensigt i relation til den nutidige brug.kongens have er et vigtigt rekreativt område for byens borgere og en skattet turistattraktion. Publikum har, siden rigsforstander Struensee i midten af 1700-tallet fik åbnet haven, haft adgang til Kongens Have. Der er derfor også målet at styrke formidlingen af havens historie. SES arbejder i det regi med såvel oplevelsesbaseret formidling, der er med til at levendegøre havens historie, som mere traditionelle former for formidling. Gartneriske og håndværksmæssige traditioner som kendes fra renæssancetidens havebrug kan på sigt bidrage til dette. 5 Perspektivplan Kongens Have Indledning

6 Plan over Kongens Have, forår Statens museum for kunst Dronningeporten Sølvgade Staudebede Mur Herkules pavillon Boldbaner Meyns pavilloner & Hegn Husallé Legeplads Kastaniegang Rosenhaven Port ved Dr. Tværgade Rosenborg Slot Restauration Øster Voldgade Krokustæppet Kronprinsessegade Meyns Port Eksercerpladsen Krumspringet Kavalergangen Damegangen Bunkers Rosenborg Kaserne Bygninger Skulpturer Gothersgade Ministerlågen Landemærket Kastaniegang Kongeporten Rosenborggade 6 Perspektivplan Kongens Have Indledning

7 Historie Kongens have i 1600-tallet Christian d.4. købte i 1606 over fyrretyve haver uden for Københavns daværende Østervold, hvor han fik anlagt en have til både lyst og nytte i overensstemmelse med samtidens idealer. Det var på den tid almindeligt, at velstående borgere havde haver udenfor byen. Haverne gav både mulighed for dyrkning af frugt og grøntsager, men de var også et sted hvor man kunne få frisk luft og forlyste sig. Kongens have var således både et fristed, en ramme for produktion af grønt til kongens husholdning såvel som et anlæg, der blev brugt til repræsentative formål. København var på det tidspunkt et temmelig uhumsk sted; man lukkede kloakvandet ud i rendestenen, og der var ingen form for renovation, så skrald og husdyrs efterladenskaber flød i gaderne. Christian d.4. er først og fremmest kendt for sine store bygningsarbejder: Rosenborg slot, Frederiksborg slot, Holmens kirke, Trinitatis Kirke med Rundetårn, Børsen, Nyboder, Kastellet og meget mere. Mindre kendt er det, at Christian d.4. også fik anlagt en botanisk have i København, og at han interesserede sig levende for indførelsen af nye og eksotiske planter fra udlandet. Denne interesse fik afgørende betydning for kongens nye have ved Rosenborg slot. Han ansatte en botaniker/ mediciner ved navn Otho Sperling, der skulle stå for indkøb og indsamling af planter fra nær og fjern. Der blev også ansat to urtegårdsmænd; Hans Konig og Lacuder, der skulle varetage etableringen og den daglige pleje af haveanlægget og dyrkningen af diverse grøntsager, frugter, baljeplanter, træer, buske, blomster og algode urter, som haven blev rigt udstyret med. Navnet Rosenborg stammer fra Rossenborg, hvor rossen betyder heste. Chr. d. 4. s heste vides at have gået på marker omkring slottet. Det er dermed næppe rosenplanter, der har lagt navn til slottet. 7 Perspektivplan Kongens Have Indledning

8 Otto Heiders plan fra Planen er den ældste kendte plan over Kongens Have. Sammenholdes planen med de nuværende forhold fremgår det, at væsentlige dele af havens strukturerende stinet er uændret. 8 Perspektivplan Kongens Have Indledning

9 Otho Sperlings plantebeholdningsliste fra 1643 i en gengivelse af en original manuskriptside og en transkriberet udgave. Renæssancehaverne blev oftest udlagt i et system af kvadratiske plantefelter omgivet af stier. Selve bedene blev anlagt indenfor små indhegninger af stakitter. Ofte lå haverne ikke helt tæt på hovedbygningen, idet der var begrænset plads indenfor borgenes voldgrave. Trods det at Rosenborg slot og have er påbegyndt anlagt samtidigt, og der altså ikke er tale om en ombygning af en gammel borg, kom dette mønster også til at gøre sig gældende for det nye anlæg. Slottet blev opført på en holm med fire bastioner og omgivet af en voldgrav med bro mod porten ved Østervoldgade og en mindre bro ind til haveanlægget ved slottets østgavl. Der blev dog også plads til et mindre lysthaveanlæg inde på selve slotsholmen, som Christian d.4. havde let adgang til, og som han kunne se ud på fra sine foretrukne gemakker i slottets stueetage. Det var med Christian d.4. at renæssancearkitekturen for alvor kom til Danmark. Arkitekturen skulle efter datidens idealer afspejle universets mest enkle og harmoniske grundformer, cirklen, kvadratet, ottekanten, kuben og de lige linjer. Disse simple grundformer ses i den første grundplan over haveanlægget optegnet af Otto Heider i 1649, der tydeligt er inddelt i firkantede felter med cirkelformede bede og fontæner. Planens irregulære afgrænsning mod syd afspejler at haven er lagt lige umiddelbart udenfor Københavns daværende nordlige volde. Nordligst i haven ses en lang kanal, der har været brugt som karpedam. Endvidere ses et større bygningsværk kaldet Det blå lysthus (senere Herkulespavillonen). Lysthuset er placeret ved kanalen og med et vandanlæg med vindebro til den anden side. Her har Christian d.4. kunnet trække sig tilbage. Man må formode, at de mest forfinede anlæg har knyttet sig til ruten mellem det blå lysthus og slottet via den lille grønne bro. 9 Perspektivplan Kongens Have Indledning

10 Der findes et ganske omfangsrigt historisk materiale om haven i form af gamle planer, plantebeholdningslister og indkøbslister vedrørende såvel planter som skulpturel udsmykning m.m. Endvidere findes også bøger og beskrivelser af andre af samtidens haveanlæg, hvor man kan få et godt indblik i datidens anlægs- og dyrkningsteknikker samt i æstetiske overvejelser og præferencer. Otto Heiders plan fra 1649 samt en plantebeholdningsliste udarbejdet af Christian IV s botaniker Otho Sperling i 1643, danner et væsentligt grundlag for at kunne finde frem til, hvordan haven har taget sig ud på Christian d. 4. s tid. Christian d.4. s renæssancehave var opdelt i en lysturtehave, der sorterede under lystgartneren og en køkkenhave, der sorterede under køkkenhavegartneren. Køkkenhaven eller urtegården skulle producere frugt og grøntsager til hoffets husholdning. Der var i køkkenhaven en rig samling af frugttræer som mandel, figen, fersken, morbær valnød, vin m.m. Lysturtehaven bestod både af et mindre anlæg på selve slotsholmen og flere kvarterer i den omgivende have, hvor der blev produceret krydderurter, lægeurter, badeurter, roser, lavendler m.m. - planter der kunne bruges som duftevand og medicin og samtidig var smukke i blomst. Kongen havde en destillatør ansat til at producere medicin, salver og udtræk. Endvidere var der også en ganske stor samling af importerede eksotiske vækster, hvoraf flere ikke kunne tåle vinterens kulde og måtte dyrkes i baljer og potter, for at kunne tages ind om vinteren. Mange af disse planter var samtidig smukke, når de blomstrede, så en vandring i lysthaven har budt på mange og forskelligartede oplevelser. På en plan, der kan dateres til omkring 1660 erne kan den grundlæggende inddeling i kvadratiske bede og stier, der ligger vinkelret på hinanden i slottets længde- og tværakse genkendes. Enkelte nye tiltag kan også ses, herunder en labyrint med et lysthus i midten samt en bebyggelse langs Øster Voldgade, hvor Livgarden i dag har kaserne. Dette har været overvintringshuse til havens baljeplanter kaldet pomeranshuse, orangerier eller laurihuse, idet det særligt var citrus og lauerbær, der blev opbevaret der. Endvidere ses konturerne af en række bede på slotsholmen. Af planen fremgår det, at flere af havens kvarterer har rummet træplantninger. Plantelister viser, at det har været frugtplantager. Det var forbundet med position og præstige, at være med fremme i forreste række, med hensyn til at anlægge haver, og fremskaffe og dyrke særlige eksotiske og sjældne planter. Der blev brugt store summer og mange anstrengelser, så haven kunne stå mål med haverne ved fyrsteslottene i sydeuropa. 10 Perspektivplan Kongens Have Indledning

11 Plan over Kongens Have, ca Perspektivplan Kongens Have Indledning

12 Haven blev udvidet i slutningen af 1600-tallet. Det åbnede mulighed for at give haven en mere formfast afgrænsning mod de omgivende arealer, så haveanlægget kunne indpasses i den voksende bys struktur. Plan af ukendt oprindelse, fra ca. 1660, der viser Kongens Haves udvidelse. Den rødbrune linie angiver havens udstrækning inden udvidelsen. Den særlige struktur nederst i midten ved Gothersgade er en labyrint. 12 Perspektivplan Kongens Have Indledning

13 Kongens Have i 1700-tallet Tiden fra havens anlæggelse og frem til det 20. århundrede er ikke gået sporløst hen over haven. I 1664 blev der plantet lindealléer langs de to hovedtværakser i haven - Damegangen og Kavalergangen, som barokkens idealer fordrede det. Alléerne i Kongens Have menes dermed at være de ældste i Danmark, men der er dog ikke mange af de oprindelige træer tilbage. Havens forskellige kvarterer blev op gennem 1700-tallet indrettet med tidssvarende beplantningselementer, og der blev, som havemoden foreskrev det, også anlagt et stort parterre med fontæner og springvand som kunne ses fra slottets vinduer i området, hvor livgarden i dag har eksercerplads. Parterret blev nedlagt i , hvor lauri- og orangerihuset blev ombygget og indrettet til kasserne, og der blev brug for en eksercerplads. Haven blev åbnet for offentlig adgang i 1700-tallets sidste fjerdedel, men allerede fra 1700-tallets begyndelse, da der ikke længere var fast residens på slottet, kunne honette folk spadsere i haven efter anmodning. 13 Perspektivplan Kongens Have Indledning

14 Plan over Kongens Have Af planen fremgår det at haven også i midten af 1700-tallet bestod af kvarterer til såvel lyst som nytte, men at haven trods fornyelser i de forskellige kvarterer bibeholdt det gamle stinet fra renæssancetiden. 14 Perspektivplan Kongens Have Indledning

15 Kongens Have i 1800-tallet Efter Københavns brand i 1795 ønskede man at udvide gadebredden så en eventuel ny brand ikke ville kunne brede sig i så ødelæggende grad. Der blev i den forbindelse afgivet et stykke af Kongens Have til Kronprinsessegades anlæggelse. Efterfølgende blev der i 1808 opført et hegn omkring haven. Hegnet, der også omgiver haven i dag, blev tegnet af hofbygmester Peter Meyn, og bestod af smedejernsgitter mellem sandsstenspiller og 14 små pavilloner. Kongens Have blev i 1820 erne omlagt efter den engelske romantiske havestil af Slotsgartner Peter Lindegård. En fuldstændig omlægning af Kongens Have til romantisk have blev det dog aldrig til. Men haveanlægget blev i høj grad præget af grønne plæner med indplantede solitære træer, store busketter og nytilkomne slyngede stier. Hoveddelene af den gamle stistruktur blev bevaret og allétræerne langs Damegangen, Kavalergangen og Husallé fik også lov at blive stående, og der var stadig en veludbygget køkken- og urtehave i havens nordlige parti. I 1800-tallets første halvdel blev haven benyttet både som bypark men også til markeder, udstillinger og forlystelser. Dette aftog dog da Carstensen etablerede Tivoli på dele af den gamle byvold. Haven blev i perioden fra 1880 erne til 1915 udstyret med en række skulpturer af forskellig karakter. Plan over Kongens Have Af planen fremgår det, at haven mellem de gamle barokallér er omlagt til et romantisk haveanlæg med slyngede stier og græsplæner. Mod Sølvgade ses driverierne og karpedammen. Mod Kronprinsessegade ses Meyns pavilloner og hegn, mens man mod Gothersgade kan se den daværende brandstation. Dele af voldgraven er tildækket. Kronprinsessegade set fra haven. Ukendt maler. ca. begyndelsen af 1800-tallet. 15 Perspektivplan Kongens Have Indledning

16 Kongens Have i det 20. århundrede Kongehusets urte- og blomsterproduktion, der lå i havens nordlige del, flyttede i 1909 til Fredensborg. Arealet hvor driverierne havde ligget, blev integreret i haven som lystanlæg og samtidig blev Dronningeporten i havens nordvestlige hjørne opført. De følgende år fik haven lov at gro til, hvilket resulterede i, at haven fremstod mørk og tæt beplantet. I 1920 udskrev Indenrigsministeriet og Københavns Magistrat en arkitektkonkurrence om havens fremtidige udvikling. Ingen af de indkomne forslag blev dog realiseret. nytolkning af renæssancens formsprog og plantebrug under hensyntagen til havens ændrede brug. Det var således Ingwersen der forestod anlæggelsen af rosenhaven og krokustæppet, mens genskabelsen af voldgraven ved eksercerpladsen, der i tidens løb var blevet dækket til, skyldes Slots- og havechef Ole Stattau. I 1990 erne besluttede det daværende Inspektorat for de Kongelige Haver med udgangspunkt i den første danske haveinspektør, Rudolph Rothes planer og på baggrund af det af Ingwersen påbegyndte arbejde, at Kongens Have forsat skal udvikles i dette spor så renæssancepræget styrkes samtidig med at haven vil repræsentere en lang række spor og elementer fra forskellige epoker i havens historie. I perioden blev den romantiske haves slyngede stier nedlagt og de diagonale stier, der letter passagen tværs gennem haven, blev indført. Det første staudebed blev også anlagt i 1930 erne. I forbindelse med 2. verdenskrig, blev bunkersanlæggene opført i haven. På legepladsen der lå i hjørnet ved Kronprinsessegade og Sølvgade blev der bygget en børnehave på dispensation, idet der var stor mangel på børnehavepladser i København. I 1960 erne, under Kgl. Haveinspektør Knud Preisler, tegnede Slotsgartner Ingwer Ingwersen en ny plan for haven, der foreslog udretning af de resterende slyngede stier og i stedet genindføre de lige og stramme linjer i havens stisystem. Der skulle tyndes stærkt ud i den tilgroede have så de grønne plæner og de solitære træer kunne bevares og styrkes, ligesom også allétræerne fortsat skulle blive. Ingwersen arbejdede således for at genindføre renæssancepræget i haven samtidig med at han lod tidens andre spor bevare i haven. Arbejdet med at styrke renæssancepræget skete ikke med udgangspunkt i historiske planer, men ud fra en Plan over Kongens Have fra Planen viser at Driverierne er nedlagt og område er omlagt til parkareal med blomsterhaver og en børnehave i hjørnet mod Sølvgade og Kronprinsessegade. De diagonale stier har fået en fremtrædende rolle. 16 Perspektivplan Kongens Have Indledning

17 Ingwersens plan over haven fra 1960 erne. Det fremgår af planen at Ingwersen havde ønsker om at genskabe parterrehaven ved eksercerpladsen, ligesom han foreslog at staudehaven skulle strække sig i hele Sølvgades længde. Kun dele af planen blev realiseret. 17 Perspektivplan Kongens Have Indledning

18 Kongens Have anno 2007 Kongens Have fungerer som bypark for mange københavnere, og den er også lokalpark for mange omkringboende. Samtidig er haven en velbesøgt turistattraktion ikke mindst som ramme for Rosenborg Slot og De Danske Kongers Kronologiske Samling. Endvidere bruges haven af både gående og cyklende, der skyder genvej gennem haven. Haven besøges af ca. 3 millioner mennesker hvert år, og det er meget at rumme for en gammel have. Det høje besøgstal siger noget om havens attraktionsværdi. Mange vil nok mene, at Kongens have er tiltrækkende, fordi den med sine grønne plæner og store træer er et centralt åndehul i en storby. Kongens have danner ramme om mange forskellige funktioner og haven bruges af en stor og bred brugergruppe. Der er både gamle og unge, handicappede, forældre med børn, skoleudflugter, turister m.fl. Haven rummer rekreative aktiviteter, der kræver fysisk udfoldelse så som boldsport, kondiløb, vandring og hundeluftning såvel som mere passive former for rekreation. Haven er en populær destination for picnic-folk og læselystne, der kan finde en bænk i sol eller skygge, eller lægge sig på græsset. Haven er et ideelt sted hvor man kan trække sig tilbage fra byen og dens puls, med muligheden for lange kig over de grønne plæner under trækronerne og ophold i mere beskyttede halvlukkede områder. De bredkronede træer, springvandet og de forskellige særhaver (staudebedet, rosenhaven og krokustæppet) inviterer til afslappende fordybelse. Haven stilles også til rådighed for en række organiserede arrangementer i løbet af sommeren, som eksempelvis Copenhagen Jazz Festival. Men havens værdi ligger i høj grad også i at haven repræsenterer et stykke kulturhistorie. I anledningen af at år 2006 var dedikeret til renæssanceår af kulturministeriet, udførte SES flere projekter i Kongens Have, der på forskellig vis satte fokus på historiske elementer i haven og på havens tilgængelighed for publikum. Der blev således etableret et nyt indgangsparti i hjørnet ved Kronprinsessegade og Sølvgade, Herkulespavillonen blev sat i stand og der blev opstillet en genhugget Herkulesskulptur. Endvidere genskabtes dele af den nordvestligste bastion ved slottet og der blev etableret en række bede på selve slotsholmen med udgangspunkt i historiske planer og plantelister. Haven er fredet efter naturfredningsloven. Havens areal udgør ca.12 ha. 18 Perspektivplan Kongens Have Indledning

19 Bevaringsværdier og restaureringsholdning Som gennemgangen af havens udviklingshistorie har vist, bærer haven i dag stadig præg af den struktur og ruminddeling, som den blev givet ved anlæggelsen i Haven har dog været underlagt forskellige tiders skiftende tiltag. De store og bredkronende træer vidner om den romantiske periode i havekunsten, hvor træernes frie vækst og karaktermæssige udtryk var i fokus. Også plænerne stammer fra denne periode. Diagonalstierne, der bevirker, at plænerne ikke slides, når havens besøgende skyder genvej gennem haven, er et udtryk for hvorledes man tænkte funktionelt i 1930 erne frem for historisk autentisk. Også staudebedet er et udtryk for, hvordan et fænomen, der var højeste mode i 1930 erne, er blevet indarbejdet med stor succes i den gamle have. Bunkersanlæggene er et fremmed element, som vidner om en nationalhistorisk begivenhed. Anlæggene som rosenhaven og krokusplænen er begge udtryk for, hvordan man i 1960 erne frit fortolkede og parafraserede over renæssancens formsprog og havetemaer. Legepladsen og Krumspringet er fortolkninger af en historisk form, der er søgt tilpasset en nutidig brug af haven. Placeringen af en børnehave i haven vidner om, at der skal kunne tilgodeses helt andre behov end den historiske dimension i haven. Kongens Have fremstår dermed i dag som en have der afspejler mange års forskellige haveidealer, interesser og anvendelsesmåder. Haven kan derfor ikke karakteriseres som en renæssancehave, men snarere som en have bestående af et skelet fra renæssancetiden med et stort antal senere tilkomne elementer. Alle disse elementer er, uanset hvornår og med hvilken baggrund de er kommet til i haven, en del af havens historie, og alle elementer repræsenterer på hver deres vis kvaliteter og funktioner i haven. Det gør arbejdet med at bevare og udvikle Kongens Have kompliceret og komplekst. De mange forskellige kvaliteter og funktioner skal afvejes i forhold til hinanden, i forhold til nutidige ønsker, behov og problematikker og ikke mindst i relation til en overordnet målsætning. I denne afvejning vil nogle af havens eksisterende elementer og funktioner fremstå mere betydningsfulde end andre. Det er SES overordnede målsætning at forene bevaringen, udviklingen og formidlingen af Kongens Have som havehistorisk værk med havens funktion som multifunktionel bypark med dertilhørende forskelligartede faciliteter. Det er målet at Kongens Have skal udvikles med udgangspunkt i strukturen fra renæssancetidens have. Det er endvidere ønsket, at styrke renæssancepræget i haven således, at haveanlæg og slot vil supplere hinanden i det historiske udtryk. Samtidig er det målsætningen at bevare træk fra den barokke periode med alléerne og præget fra den romantiske have med de grønne plæner som gennemgående bund i haven. Også andre elementer, der er kommet til gennem havens lange levealder ønskes bevaret - både som udtryk for havens lange historie, og fordi de er skabt med kvalitet og rummer en kvalitet for havens nutidige brugere. De elementer, linier og rumdannelser, der knytter sig til perioden omkring renæssancen frem mod barokken, som vurderes at være mest centrale og dermed også mest bevaringsværdige er: Rosenborg Slot med slotsholmen, bastioner og voldgrav Det strukturerende stinet, herunder alléerne Husallé, Damegangen, og Kavalergangen Rumdannelserne der opstår mellem alléerne, Aksen der tager udgangspunkt i slottets østgavl og strækker sig gennem haven mod Kronprinsessegade Herkulespavillonen Derudover er det et ønske på sigt at genskabe en klar visuel kontakt og sammenhørighed mellem eksercerpladsen og det øvrige haveanlæg, så området kan ses og opleves som en integreret del af haven. Det kan også tænkes, at pladsen lejlighedsvist kan åbnes ved særlige arrangementer. Andre elementer, der har stor betydning for havens fremtoning og/ eller rummer en kvalitet for nutidens brugere og derfor bør bevares, er: Meyns pavilloner og hegn omkring haven Kastaniegangen Solitære træer på plænearealerne Krokustæppet-partiet Rosenhaven Staudebedet 19 Perspektivplan Kongens Have Indledning

20 Disse oplistede forskellige elementer og strukturer skal fungere som havens vigtigste elementer, og danne den overordnede ramme og struktur. De andre elementer haven rummer i dag skal på sigt og efter nøje overvejelser forblive uændret, indpasses, omformes eller fjernes med den overordnede målsætning for øje. Visse elementer kan forholdsvist uproblematisk indgå i den overordnede målsætning, mens andre er mere vanskelige at indarbejde. Som udgangspunkt for perspektivplanen inddeles haven i to zoner - en yderzone, der følger havens hegn og afgrænsning mod omgivelserne og en indre zone, som koncentrerer sig om selve slottet, slotsholmen og voldgraven samt Kavalergangen, Damegangen, Rosenhaven, Krokustæppet og de kvarterer der relaterer sig hertil. Yderzonen tiltænkes en funktion som buffer mellem by og indre have, hvor forskellige funktioner kan placeres (og allerede er placeret). Den indre zone, der er i tæt relation til slottet og rummer de mest velbevarede strukturer af renæssancehaven, skal bære tydeligere præg af renæssancens formsprog og udtryk. Zonerne er tænkt som et overordnet strukturerende arbejdsredskab, og det er ikke tanken, at der skal være klare skel mellem dem. De bygninger, bygningselementer og skulpturer som haven rummer, bør fremstå så de understøtter havens udtryk. Bunkersanlæggene indgår ikke blandt de elementer, der anses som bevaringsværdige i haven, og det er SES målsætning af de fjernes på sigt. Således ønskes den proces, der allerede er sat i gang med nedlæggelsen fortsat. De store solitære træer er i flere tilfælde med til at sløre opfattelsen af havens overordnede struktur. 20

Perspektivplan Kongens Have

Perspektivplan Kongens Have Perspektivplan Kongens Have Juni 2007 Forord Forord Slots- og Ejendomsstyrelsen (i det følgende kaldet SES) har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver

Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Program for efteråret 2015 Temaet er: Beskyttelse og benyttelse af historiske haver Helt tilbage på generalforsamlingen i 2013 blev det foreslået, at der blev holdt et møde, hvor anvendelse, indretning

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps

NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 05-11 EKSISTERENDE FORHOLD 05 / HISTORISK RIDS 07 / PAVILLONER I HAVEN 9/ STEDET

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 2 Bernstorff Slotshave 1850 erne Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes er en nationalromantisk landskabshave,

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

fredensborg slotshave

fredensborg slotshave En kongelig have affære gennem 30 0 år fredensborg slotshave barokkens levende kunstværk Haver er levende kunstværker, der gror og udvikler sig dag for dag. Gennem århundreder har havearkitekter restaureret

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

oplev frederiksberg have

oplev frederiksberg have oplev frederiksberg have Den romantiske landskabshave SØNDRE FASANVEJ N SCHWEIZERHUS ROSKILDEVEJ ELEFANTHUS ZOO FASANGÅRD 4 5 SØNDERMARKEN FREDERIKSBERG SLOT DET KGL. DANSKE HAVESELSKABS HAVE FREDERIKSBERG

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Orangeri til Gl. Holtegaard

Orangeri til Gl. Holtegaard Orangeri til Gl. Holtegaard Pavillon: Pavillonen til Gl. Holtegaards barokhave er et rum udspændt mellem barokken og øjeblikket. Pavillonen er formet som en irregulær cylinder. Udgangspunktet er den barokke

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus Huset fremstår som et solitært, skarpt afgrænset volume, der elegant nærmest svæver over landskabet. 2 Tiltag skal have respekt for bygningens

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Frodige uderum ved stier og huse

Frodige uderum ved stier og huse Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

BYENS HJERTE OG LUNGER

BYENS HJERTE OG LUNGER BYENS HJERTE OG LUNGER Forslag til vision for udvikling af de nære grønne områder omkring Sølund og deres sammenhæng med midtbyen 3. september 2015 Grundejerforeningen Søbyens bidrag til følgegruppen under

Læs mere

Tegninger. Indholdsfortegnelse

Tegninger. Indholdsfortegnelse Tegninger Dette er præsentationsmappen til projektet PULSEN. Den indeholder først en kort oversigt over designprocessen og herefter planer, opstalter og snit samt rumlige afbildninger og stemningsbilleder

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Planlægningsmæssige forudsætninger Kvarterplan Trafikplan Belysningsplan Casestudies 2 ODENSE H.C. Andersen s by der er så dejligt på landet

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere