Perspektivplan Kongens Have

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektivplan Kongens Have"

Transkript

1 Perspektivplan Kongens Have Juni 2007

2 Forord Forord Slots- og Ejendomsstyrelsen (i det følgende kaldet SES) har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er SES opgave at sikre, at de historiske anlæg bevares, så kommende generationer kan opleve dem som autentiske, velbevarede bygninger og haver med stor fortælleværdi. SES skal samtidig sørge for, at anlæggene er synlige og i videst mulig omfang tilgængelige for offentligheden. Slotte og haver er levende kulturhistoriske anlæg, der udvikler sig over tid, ligesom det samfund, som de er placeret i, gør det. Det er vigtigt, at denne udvikling sker ud fra en afbalanceret afvejning af bevaringshensynet og hensynet til brugernes ønsker og behov. Derfor udarbejder SES perspektivplaner for de enkelte slotte og haver. Formålet med planerne er at lægge et gennemarbejdet perspektiv for det fortsatte arbejde med hvert enkelt haveanlæg og at sikre, at konkrete beslutninger sættes ind i en større sammenhæng. Denne perspektivplan for Kongens have er et led i dette arbejde. Planen fastlægger strategier for haveanlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse og forholder sig til og imødegår forskellige problematikker i relation hertil. Perspektivplanen må ikke forveksles med en egentlig handlingsplan. De aktiviteter, som skitseres i perspektivplanen, bliver løbende taget op til revision, og gennemførelsen afhænger af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes aktuelle tilstand, økonomi m.v. Det er SES håb, at mange med interesse for Kongens Have vil læse planen og meget gerne også give deres mening til kende. Både denne og de andre perspektivplaner om slotte og haver er tilgængelige på vores hjemmeside ses.dk, hvor vi også offentliggør debatindlæg og meningstilkendegivelser fra interesserede borgere eller brugere. God læselyst. Slots- og Ejendomsstyrelsen, juni Perspektivplan Kongens Have Forord

3 Indhold Indledning Indhold Mission og visioner for slotshaverne 4 Perspektivplanens formål 4 Målsætninger for Kongens Have 4 Historie 7 Kongens Have i 1600-tallet 7 Kongens Have i 1700-tallet 13 Kongens Have i 1800-tallet 15 Kongens Have i det 20. århundrede 16 Kongens Have anno Bevaringsværdier og restaureringsholdning 19 Beskrivelse af havens hovedkomponenter og delområder Havens Hovedkomponenter 27 Havens rammer 27 Alléer og markante trærækker i haven 28 Stier 29 Cykler 30 Havens delområder og delelementer 31 Vingevalnødplænen 32 Staudebedet 33 Herkulespavillonen 35 Plænen ved marionetteatret 36 Boldbanerne 38 Restaurationsplænen 39 Legepladsen 40 Drengen og svanen 42 Rosenhaven 43 Grønnebro og voldgraven 46 Slotsholmen 47 Plænen ved Liden Gunver 49 Krokusplænen 50 Rhododendronpartiet 51 Jazz-plænen 52 Krumspringet og plænen ved Gothersgade 53 Livgardens kaserne - pomerans- og væksthus 56 Hegn og porte 58 Skulpturer 63 Bunkers/dækningsgrave 64 Inventar Skiltning 65 Bænke 66 Affaldshåndtering 67 Hunde i haven 67 Toiletfaciliteter 68 Formidling og arrangementer Arrangementspolitik og administrativ praksis 69 Serviceydelser 70 Formidling 70 Drift 71 Sammenfatning Perspektivplanens hovedgreb 72 Prioriteringer 73 Litteratur i udvalg Bilag 1: Gennemgang af havens skulpturer 3

4 1 Indledning Indledning Mission og visioner for slotshaverne Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) har til opdrag at bevare og udvikle den kulturarv som styrelsen forvalter. Det er også SES opgave at optimere samfundets nytte af statens slotte og haver bl. a. gennem en aktiv formidling og ved at skabe nye tilbud til brugerne af slottene og haverne. Dette skal ske på beggrund af en indtægtsorienteret kulturforvaltning på et højt fagligt niveau. Det er en målsætning for SES at bevare forskellige havekunstneriske træk i slotshaverne, så de tilsammen repræsenterer en vifte af forskellige stilperioder. Således er der eksemplevis reminiscenser af 1600-tallets renæssancehave i Konges Have, mens tallets italiensk inspirerede barokstil er repræsenteret ved det genskabte anlæg ved Frederiksborg, og Fredensborg står som repræsentant for den franske barokstil. Endvidere er det tidlige 1800-tals romantiske have repræsenteret i Frederiksberg Have, mens den senere romantiske periode blandt andet kommer til udtryk i Frederiksborgs landskabelige lystskovsanlæg. Det er SES vision for Kongens Have, at anlægget i videst muligt omfang er åbent, godt formidlet, at det fremtræder med en havekulturel autenticitet og som vel vedligeholdt. Perspektivplanens formål Perspektivplanens formål er at tilvejebringe et grundlag for den fremtidige forvaltning af Kongens Have som et levende historisk haveanlæg. I perspektivplanen samles oplysninger fra historiske kilder og der foretages en afvejning af, hvordan havens forskellige historiske elementer bør vægtes i forhold til hinanden ud fra et havehistorisk perspektiv. Samtidig forholder planen sig til havens nutidige anvendelse og mange forskelligartede funktioner og forhold omkring havens store besøgstal og meget brede brugergruppe. Ud fra disse forskellige indgangsvinkler opstilles retningsgivende perspektiver for bevaringen og udviklingen af den overordnede struktur i haven og for detailprojektering af havens forskellige delområder. Perspektivplanen danner således grundlag for overordnede valg og retningslinjer i den daglige driftsindsats. Det er endvidere SES ønske, at perspektivplanen skal understøtte formidlingen af målsætningerne for haven og dermed give havens forskellige brugergrupper en mulighed for at indgå aktivt i en dialog om havens anvendelse. I takt med samfundets udvikling, bør perspektivplanen revideres med respekt for havens historie. Målsætninger for Kongens Have Det er med havekunst, som med tidens trends - hver tid har sine idealer. En have på 400 år, som Kongens Have, går hverken tiden eller modens skiftende tendenser sporløst hen over, og haven fremstår derfor i dag, som et resultat af forskellige epokers tiltag. Det er karakteristisk for Kongens Have, at den aldrig blev omlagt fuldt ud, hvilket betyder, at den stadig indeholder flere elementer der stammer fra renæssancen, så som Herkules Pavillonen (tidligere Det Blå Lysthus), kvarteret med Drengen og Svanen, og ikke mindst den stramme inddeling af haven i kvadrater og rektangler, der stammer fra havens oprindelige lyst- og nyttehavekvarterer. 4 Perspektivplan Kongens Have Indledning

5 Træsnit fra den første danske havebog skrevet af Hans Razmussen Block i I bogen beskrives havebrug i Danmark på Christian d.4. tid. Det er målet, at Kongens Have skal fremstå i sin grundstruktur med et renæssancepræget, geometrisk formsprog, hvor der er bevaret reminiscenser fra havens første anlæggelse på Christian d.4. s tid. Således vil slot og haveanlæg komplettere hinanden. Det er desuden målet, at perspektivplanen anerkender og bibeholder signifikante havehistoriske bidrag, der er kommet til undervejs i havens historie, så haven fortsat vil repræsentere en række historiske elementer, der ikke knytter sig til renæssancetidens have. Det er SES overordnede målsætning at forene bevaringen, udviklingen og formidlingen af Kongens Have som havehistorisk værk med havens funktion som multifunktionel bypark med dertilhørende forskelligartede faciliteter. Slots- og Ejendomsstyrelsen ønsker at fastholde et højt kvalitetsniveau både i den daglige vedligeholdelse og ved projekter hvor enkelte haveelementer genskabes, restaureres eller gendigtes, således at de historiske traditioner og værdier bevares for fremtiden. Det er hensigten, at havens historiske værdier skal bevares, og at brugen af haven skal understøtte dette. Det er dog yderst nødvendigt at afbalancere en sådan hensigt i relation til den nutidige brug.kongens have er et vigtigt rekreativt område for byens borgere og en skattet turistattraktion. Publikum har, siden rigsforstander Struensee i midten af 1700-tallet fik åbnet haven, haft adgang til Kongens Have. Der er derfor også målet at styrke formidlingen af havens historie. SES arbejder i det regi med såvel oplevelsesbaseret formidling, der er med til at levendegøre havens historie, som mere traditionelle former for formidling. Gartneriske og håndværksmæssige traditioner som kendes fra renæssancetidens havebrug kan på sigt bidrage til dette. 5 Perspektivplan Kongens Have Indledning

6 Plan over Kongens Have, forår Statens museum for kunst Dronningeporten Sølvgade Staudebede Mur Herkules pavillon Boldbaner Meyns pavilloner & Hegn Husallé Legeplads Kastaniegang Rosenhaven Port ved Dr. Tværgade Rosenborg Slot Restauration Øster Voldgade Krokustæppet Kronprinsessegade Meyns Port Eksercerpladsen Krumspringet Kavalergangen Damegangen Bunkers Rosenborg Kaserne Bygninger Skulpturer Gothersgade Ministerlågen Landemærket Kastaniegang Kongeporten Rosenborggade 6 Perspektivplan Kongens Have Indledning

7 Historie Kongens have i 1600-tallet Christian d.4. købte i 1606 over fyrretyve haver uden for Københavns daværende Østervold, hvor han fik anlagt en have til både lyst og nytte i overensstemmelse med samtidens idealer. Det var på den tid almindeligt, at velstående borgere havde haver udenfor byen. Haverne gav både mulighed for dyrkning af frugt og grøntsager, men de var også et sted hvor man kunne få frisk luft og forlyste sig. Kongens have var således både et fristed, en ramme for produktion af grønt til kongens husholdning såvel som et anlæg, der blev brugt til repræsentative formål. København var på det tidspunkt et temmelig uhumsk sted; man lukkede kloakvandet ud i rendestenen, og der var ingen form for renovation, så skrald og husdyrs efterladenskaber flød i gaderne. Christian d.4. er først og fremmest kendt for sine store bygningsarbejder: Rosenborg slot, Frederiksborg slot, Holmens kirke, Trinitatis Kirke med Rundetårn, Børsen, Nyboder, Kastellet og meget mere. Mindre kendt er det, at Christian d.4. også fik anlagt en botanisk have i København, og at han interesserede sig levende for indførelsen af nye og eksotiske planter fra udlandet. Denne interesse fik afgørende betydning for kongens nye have ved Rosenborg slot. Han ansatte en botaniker/ mediciner ved navn Otho Sperling, der skulle stå for indkøb og indsamling af planter fra nær og fjern. Der blev også ansat to urtegårdsmænd; Hans Konig og Lacuder, der skulle varetage etableringen og den daglige pleje af haveanlægget og dyrkningen af diverse grøntsager, frugter, baljeplanter, træer, buske, blomster og algode urter, som haven blev rigt udstyret med. Navnet Rosenborg stammer fra Rossenborg, hvor rossen betyder heste. Chr. d. 4. s heste vides at have gået på marker omkring slottet. Det er dermed næppe rosenplanter, der har lagt navn til slottet. 7 Perspektivplan Kongens Have Indledning

8 Otto Heiders plan fra Planen er den ældste kendte plan over Kongens Have. Sammenholdes planen med de nuværende forhold fremgår det, at væsentlige dele af havens strukturerende stinet er uændret. 8 Perspektivplan Kongens Have Indledning

9 Otho Sperlings plantebeholdningsliste fra 1643 i en gengivelse af en original manuskriptside og en transkriberet udgave. Renæssancehaverne blev oftest udlagt i et system af kvadratiske plantefelter omgivet af stier. Selve bedene blev anlagt indenfor små indhegninger af stakitter. Ofte lå haverne ikke helt tæt på hovedbygningen, idet der var begrænset plads indenfor borgenes voldgrave. Trods det at Rosenborg slot og have er påbegyndt anlagt samtidigt, og der altså ikke er tale om en ombygning af en gammel borg, kom dette mønster også til at gøre sig gældende for det nye anlæg. Slottet blev opført på en holm med fire bastioner og omgivet af en voldgrav med bro mod porten ved Østervoldgade og en mindre bro ind til haveanlægget ved slottets østgavl. Der blev dog også plads til et mindre lysthaveanlæg inde på selve slotsholmen, som Christian d.4. havde let adgang til, og som han kunne se ud på fra sine foretrukne gemakker i slottets stueetage. Det var med Christian d.4. at renæssancearkitekturen for alvor kom til Danmark. Arkitekturen skulle efter datidens idealer afspejle universets mest enkle og harmoniske grundformer, cirklen, kvadratet, ottekanten, kuben og de lige linjer. Disse simple grundformer ses i den første grundplan over haveanlægget optegnet af Otto Heider i 1649, der tydeligt er inddelt i firkantede felter med cirkelformede bede og fontæner. Planens irregulære afgrænsning mod syd afspejler at haven er lagt lige umiddelbart udenfor Københavns daværende nordlige volde. Nordligst i haven ses en lang kanal, der har været brugt som karpedam. Endvidere ses et større bygningsværk kaldet Det blå lysthus (senere Herkulespavillonen). Lysthuset er placeret ved kanalen og med et vandanlæg med vindebro til den anden side. Her har Christian d.4. kunnet trække sig tilbage. Man må formode, at de mest forfinede anlæg har knyttet sig til ruten mellem det blå lysthus og slottet via den lille grønne bro. 9 Perspektivplan Kongens Have Indledning

10 Der findes et ganske omfangsrigt historisk materiale om haven i form af gamle planer, plantebeholdningslister og indkøbslister vedrørende såvel planter som skulpturel udsmykning m.m. Endvidere findes også bøger og beskrivelser af andre af samtidens haveanlæg, hvor man kan få et godt indblik i datidens anlægs- og dyrkningsteknikker samt i æstetiske overvejelser og præferencer. Otto Heiders plan fra 1649 samt en plantebeholdningsliste udarbejdet af Christian IV s botaniker Otho Sperling i 1643, danner et væsentligt grundlag for at kunne finde frem til, hvordan haven har taget sig ud på Christian d. 4. s tid. Christian d.4. s renæssancehave var opdelt i en lysturtehave, der sorterede under lystgartneren og en køkkenhave, der sorterede under køkkenhavegartneren. Køkkenhaven eller urtegården skulle producere frugt og grøntsager til hoffets husholdning. Der var i køkkenhaven en rig samling af frugttræer som mandel, figen, fersken, morbær valnød, vin m.m. Lysturtehaven bestod både af et mindre anlæg på selve slotsholmen og flere kvarterer i den omgivende have, hvor der blev produceret krydderurter, lægeurter, badeurter, roser, lavendler m.m. - planter der kunne bruges som duftevand og medicin og samtidig var smukke i blomst. Kongen havde en destillatør ansat til at producere medicin, salver og udtræk. Endvidere var der også en ganske stor samling af importerede eksotiske vækster, hvoraf flere ikke kunne tåle vinterens kulde og måtte dyrkes i baljer og potter, for at kunne tages ind om vinteren. Mange af disse planter var samtidig smukke, når de blomstrede, så en vandring i lysthaven har budt på mange og forskelligartede oplevelser. På en plan, der kan dateres til omkring 1660 erne kan den grundlæggende inddeling i kvadratiske bede og stier, der ligger vinkelret på hinanden i slottets længde- og tværakse genkendes. Enkelte nye tiltag kan også ses, herunder en labyrint med et lysthus i midten samt en bebyggelse langs Øster Voldgade, hvor Livgarden i dag har kaserne. Dette har været overvintringshuse til havens baljeplanter kaldet pomeranshuse, orangerier eller laurihuse, idet det særligt var citrus og lauerbær, der blev opbevaret der. Endvidere ses konturerne af en række bede på slotsholmen. Af planen fremgår det, at flere af havens kvarterer har rummet træplantninger. Plantelister viser, at det har været frugtplantager. Det var forbundet med position og præstige, at være med fremme i forreste række, med hensyn til at anlægge haver, og fremskaffe og dyrke særlige eksotiske og sjældne planter. Der blev brugt store summer og mange anstrengelser, så haven kunne stå mål med haverne ved fyrsteslottene i sydeuropa. 10 Perspektivplan Kongens Have Indledning

11 Plan over Kongens Have, ca Perspektivplan Kongens Have Indledning

12 Haven blev udvidet i slutningen af 1600-tallet. Det åbnede mulighed for at give haven en mere formfast afgrænsning mod de omgivende arealer, så haveanlægget kunne indpasses i den voksende bys struktur. Plan af ukendt oprindelse, fra ca. 1660, der viser Kongens Haves udvidelse. Den rødbrune linie angiver havens udstrækning inden udvidelsen. Den særlige struktur nederst i midten ved Gothersgade er en labyrint. 12 Perspektivplan Kongens Have Indledning

13 Kongens Have i 1700-tallet Tiden fra havens anlæggelse og frem til det 20. århundrede er ikke gået sporløst hen over haven. I 1664 blev der plantet lindealléer langs de to hovedtværakser i haven - Damegangen og Kavalergangen, som barokkens idealer fordrede det. Alléerne i Kongens Have menes dermed at være de ældste i Danmark, men der er dog ikke mange af de oprindelige træer tilbage. Havens forskellige kvarterer blev op gennem 1700-tallet indrettet med tidssvarende beplantningselementer, og der blev, som havemoden foreskrev det, også anlagt et stort parterre med fontæner og springvand som kunne ses fra slottets vinduer i området, hvor livgarden i dag har eksercerplads. Parterret blev nedlagt i , hvor lauri- og orangerihuset blev ombygget og indrettet til kasserne, og der blev brug for en eksercerplads. Haven blev åbnet for offentlig adgang i 1700-tallets sidste fjerdedel, men allerede fra 1700-tallets begyndelse, da der ikke længere var fast residens på slottet, kunne honette folk spadsere i haven efter anmodning. 13 Perspektivplan Kongens Have Indledning

14 Plan over Kongens Have Af planen fremgår det at haven også i midten af 1700-tallet bestod af kvarterer til såvel lyst som nytte, men at haven trods fornyelser i de forskellige kvarterer bibeholdt det gamle stinet fra renæssancetiden. 14 Perspektivplan Kongens Have Indledning

15 Kongens Have i 1800-tallet Efter Københavns brand i 1795 ønskede man at udvide gadebredden så en eventuel ny brand ikke ville kunne brede sig i så ødelæggende grad. Der blev i den forbindelse afgivet et stykke af Kongens Have til Kronprinsessegades anlæggelse. Efterfølgende blev der i 1808 opført et hegn omkring haven. Hegnet, der også omgiver haven i dag, blev tegnet af hofbygmester Peter Meyn, og bestod af smedejernsgitter mellem sandsstenspiller og 14 små pavilloner. Kongens Have blev i 1820 erne omlagt efter den engelske romantiske havestil af Slotsgartner Peter Lindegård. En fuldstændig omlægning af Kongens Have til romantisk have blev det dog aldrig til. Men haveanlægget blev i høj grad præget af grønne plæner med indplantede solitære træer, store busketter og nytilkomne slyngede stier. Hoveddelene af den gamle stistruktur blev bevaret og allétræerne langs Damegangen, Kavalergangen og Husallé fik også lov at blive stående, og der var stadig en veludbygget køkken- og urtehave i havens nordlige parti. I 1800-tallets første halvdel blev haven benyttet både som bypark men også til markeder, udstillinger og forlystelser. Dette aftog dog da Carstensen etablerede Tivoli på dele af den gamle byvold. Haven blev i perioden fra 1880 erne til 1915 udstyret med en række skulpturer af forskellig karakter. Plan over Kongens Have Af planen fremgår det, at haven mellem de gamle barokallér er omlagt til et romantisk haveanlæg med slyngede stier og græsplæner. Mod Sølvgade ses driverierne og karpedammen. Mod Kronprinsessegade ses Meyns pavilloner og hegn, mens man mod Gothersgade kan se den daværende brandstation. Dele af voldgraven er tildækket. Kronprinsessegade set fra haven. Ukendt maler. ca. begyndelsen af 1800-tallet. 15 Perspektivplan Kongens Have Indledning

16 Kongens Have i det 20. århundrede Kongehusets urte- og blomsterproduktion, der lå i havens nordlige del, flyttede i 1909 til Fredensborg. Arealet hvor driverierne havde ligget, blev integreret i haven som lystanlæg og samtidig blev Dronningeporten i havens nordvestlige hjørne opført. De følgende år fik haven lov at gro til, hvilket resulterede i, at haven fremstod mørk og tæt beplantet. I 1920 udskrev Indenrigsministeriet og Københavns Magistrat en arkitektkonkurrence om havens fremtidige udvikling. Ingen af de indkomne forslag blev dog realiseret. nytolkning af renæssancens formsprog og plantebrug under hensyntagen til havens ændrede brug. Det var således Ingwersen der forestod anlæggelsen af rosenhaven og krokustæppet, mens genskabelsen af voldgraven ved eksercerpladsen, der i tidens løb var blevet dækket til, skyldes Slots- og havechef Ole Stattau. I 1990 erne besluttede det daværende Inspektorat for de Kongelige Haver med udgangspunkt i den første danske haveinspektør, Rudolph Rothes planer og på baggrund af det af Ingwersen påbegyndte arbejde, at Kongens Have forsat skal udvikles i dette spor så renæssancepræget styrkes samtidig med at haven vil repræsentere en lang række spor og elementer fra forskellige epoker i havens historie. I perioden blev den romantiske haves slyngede stier nedlagt og de diagonale stier, der letter passagen tværs gennem haven, blev indført. Det første staudebed blev også anlagt i 1930 erne. I forbindelse med 2. verdenskrig, blev bunkersanlæggene opført i haven. På legepladsen der lå i hjørnet ved Kronprinsessegade og Sølvgade blev der bygget en børnehave på dispensation, idet der var stor mangel på børnehavepladser i København. I 1960 erne, under Kgl. Haveinspektør Knud Preisler, tegnede Slotsgartner Ingwer Ingwersen en ny plan for haven, der foreslog udretning af de resterende slyngede stier og i stedet genindføre de lige og stramme linjer i havens stisystem. Der skulle tyndes stærkt ud i den tilgroede have så de grønne plæner og de solitære træer kunne bevares og styrkes, ligesom også allétræerne fortsat skulle blive. Ingwersen arbejdede således for at genindføre renæssancepræget i haven samtidig med at han lod tidens andre spor bevare i haven. Arbejdet med at styrke renæssancepræget skete ikke med udgangspunkt i historiske planer, men ud fra en Plan over Kongens Have fra Planen viser at Driverierne er nedlagt og område er omlagt til parkareal med blomsterhaver og en børnehave i hjørnet mod Sølvgade og Kronprinsessegade. De diagonale stier har fået en fremtrædende rolle. 16 Perspektivplan Kongens Have Indledning

17 Ingwersens plan over haven fra 1960 erne. Det fremgår af planen at Ingwersen havde ønsker om at genskabe parterrehaven ved eksercerpladsen, ligesom han foreslog at staudehaven skulle strække sig i hele Sølvgades længde. Kun dele af planen blev realiseret. 17 Perspektivplan Kongens Have Indledning

18 Kongens Have anno 2007 Kongens Have fungerer som bypark for mange københavnere, og den er også lokalpark for mange omkringboende. Samtidig er haven en velbesøgt turistattraktion ikke mindst som ramme for Rosenborg Slot og De Danske Kongers Kronologiske Samling. Endvidere bruges haven af både gående og cyklende, der skyder genvej gennem haven. Haven besøges af ca. 3 millioner mennesker hvert år, og det er meget at rumme for en gammel have. Det høje besøgstal siger noget om havens attraktionsværdi. Mange vil nok mene, at Kongens have er tiltrækkende, fordi den med sine grønne plæner og store træer er et centralt åndehul i en storby. Kongens have danner ramme om mange forskellige funktioner og haven bruges af en stor og bred brugergruppe. Der er både gamle og unge, handicappede, forældre med børn, skoleudflugter, turister m.fl. Haven rummer rekreative aktiviteter, der kræver fysisk udfoldelse så som boldsport, kondiløb, vandring og hundeluftning såvel som mere passive former for rekreation. Haven er en populær destination for picnic-folk og læselystne, der kan finde en bænk i sol eller skygge, eller lægge sig på græsset. Haven er et ideelt sted hvor man kan trække sig tilbage fra byen og dens puls, med muligheden for lange kig over de grønne plæner under trækronerne og ophold i mere beskyttede halvlukkede områder. De bredkronede træer, springvandet og de forskellige særhaver (staudebedet, rosenhaven og krokustæppet) inviterer til afslappende fordybelse. Haven stilles også til rådighed for en række organiserede arrangementer i løbet af sommeren, som eksempelvis Copenhagen Jazz Festival. Men havens værdi ligger i høj grad også i at haven repræsenterer et stykke kulturhistorie. I anledningen af at år 2006 var dedikeret til renæssanceår af kulturministeriet, udførte SES flere projekter i Kongens Have, der på forskellig vis satte fokus på historiske elementer i haven og på havens tilgængelighed for publikum. Der blev således etableret et nyt indgangsparti i hjørnet ved Kronprinsessegade og Sølvgade, Herkulespavillonen blev sat i stand og der blev opstillet en genhugget Herkulesskulptur. Endvidere genskabtes dele af den nordvestligste bastion ved slottet og der blev etableret en række bede på selve slotsholmen med udgangspunkt i historiske planer og plantelister. Haven er fredet efter naturfredningsloven. Havens areal udgør ca.12 ha. 18 Perspektivplan Kongens Have Indledning

19 Bevaringsværdier og restaureringsholdning Som gennemgangen af havens udviklingshistorie har vist, bærer haven i dag stadig præg af den struktur og ruminddeling, som den blev givet ved anlæggelsen i Haven har dog været underlagt forskellige tiders skiftende tiltag. De store og bredkronende træer vidner om den romantiske periode i havekunsten, hvor træernes frie vækst og karaktermæssige udtryk var i fokus. Også plænerne stammer fra denne periode. Diagonalstierne, der bevirker, at plænerne ikke slides, når havens besøgende skyder genvej gennem haven, er et udtryk for hvorledes man tænkte funktionelt i 1930 erne frem for historisk autentisk. Også staudebedet er et udtryk for, hvordan et fænomen, der var højeste mode i 1930 erne, er blevet indarbejdet med stor succes i den gamle have. Bunkersanlæggene er et fremmed element, som vidner om en nationalhistorisk begivenhed. Anlæggene som rosenhaven og krokusplænen er begge udtryk for, hvordan man i 1960 erne frit fortolkede og parafraserede over renæssancens formsprog og havetemaer. Legepladsen og Krumspringet er fortolkninger af en historisk form, der er søgt tilpasset en nutidig brug af haven. Placeringen af en børnehave i haven vidner om, at der skal kunne tilgodeses helt andre behov end den historiske dimension i haven. Kongens Have fremstår dermed i dag som en have der afspejler mange års forskellige haveidealer, interesser og anvendelsesmåder. Haven kan derfor ikke karakteriseres som en renæssancehave, men snarere som en have bestående af et skelet fra renæssancetiden med et stort antal senere tilkomne elementer. Alle disse elementer er, uanset hvornår og med hvilken baggrund de er kommet til i haven, en del af havens historie, og alle elementer repræsenterer på hver deres vis kvaliteter og funktioner i haven. Det gør arbejdet med at bevare og udvikle Kongens Have kompliceret og komplekst. De mange forskellige kvaliteter og funktioner skal afvejes i forhold til hinanden, i forhold til nutidige ønsker, behov og problematikker og ikke mindst i relation til en overordnet målsætning. I denne afvejning vil nogle af havens eksisterende elementer og funktioner fremstå mere betydningsfulde end andre. Det er SES overordnede målsætning at forene bevaringen, udviklingen og formidlingen af Kongens Have som havehistorisk værk med havens funktion som multifunktionel bypark med dertilhørende forskelligartede faciliteter. Det er målet at Kongens Have skal udvikles med udgangspunkt i strukturen fra renæssancetidens have. Det er endvidere ønsket, at styrke renæssancepræget i haven således, at haveanlæg og slot vil supplere hinanden i det historiske udtryk. Samtidig er det målsætningen at bevare træk fra den barokke periode med alléerne og præget fra den romantiske have med de grønne plæner som gennemgående bund i haven. Også andre elementer, der er kommet til gennem havens lange levealder ønskes bevaret - både som udtryk for havens lange historie, og fordi de er skabt med kvalitet og rummer en kvalitet for havens nutidige brugere. De elementer, linier og rumdannelser, der knytter sig til perioden omkring renæssancen frem mod barokken, som vurderes at være mest centrale og dermed også mest bevaringsværdige er: Rosenborg Slot med slotsholmen, bastioner og voldgrav Det strukturerende stinet, herunder alléerne Husallé, Damegangen, og Kavalergangen Rumdannelserne der opstår mellem alléerne, Aksen der tager udgangspunkt i slottets østgavl og strækker sig gennem haven mod Kronprinsessegade Herkulespavillonen Derudover er det et ønske på sigt at genskabe en klar visuel kontakt og sammenhørighed mellem eksercerpladsen og det øvrige haveanlæg, så området kan ses og opleves som en integreret del af haven. Det kan også tænkes, at pladsen lejlighedsvist kan åbnes ved særlige arrangementer. Andre elementer, der har stor betydning for havens fremtoning og/ eller rummer en kvalitet for nutidens brugere og derfor bør bevares, er: Meyns pavilloner og hegn omkring haven Kastaniegangen Solitære træer på plænearealerne Krokustæppet-partiet Rosenhaven Staudebedet 19 Perspektivplan Kongens Have Indledning

20 Disse oplistede forskellige elementer og strukturer skal fungere som havens vigtigste elementer, og danne den overordnede ramme og struktur. De andre elementer haven rummer i dag skal på sigt og efter nøje overvejelser forblive uændret, indpasses, omformes eller fjernes med den overordnede målsætning for øje. Visse elementer kan forholdsvist uproblematisk indgå i den overordnede målsætning, mens andre er mere vanskelige at indarbejde. Som udgangspunkt for perspektivplanen inddeles haven i to zoner - en yderzone, der følger havens hegn og afgrænsning mod omgivelserne og en indre zone, som koncentrerer sig om selve slottet, slotsholmen og voldgraven samt Kavalergangen, Damegangen, Rosenhaven, Krokustæppet og de kvarterer der relaterer sig hertil. Yderzonen tiltænkes en funktion som buffer mellem by og indre have, hvor forskellige funktioner kan placeres (og allerede er placeret). Den indre zone, der er i tæt relation til slottet og rummer de mest velbevarede strukturer af renæssancehaven, skal bære tydeligere præg af renæssancens formsprog og udtryk. Zonerne er tænkt som et overordnet strukturerende arbejdsredskab, og det er ikke tanken, at der skal være klare skel mellem dem. De bygninger, bygningselementer og skulpturer som haven rummer, bør fremstå så de understøtter havens udtryk. Bunkersanlæggene indgår ikke blandt de elementer, der anses som bevaringsværdige i haven, og det er SES målsætning af de fjernes på sigt. Således ønskes den proces, der allerede er sat i gang med nedlæggelsen fortsat. De store solitære træer er i flere tilfælde med til at sløre opfattelsen af havens overordnede struktur. 20

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

TripAdvicer KøbenhavnKøbenhavn. Opsætnig: Jonas Feldfoss Rossum Billeder: Krisrinna, Katia og jonas Print: KTS Grafisk Afdeling

TripAdvicer KøbenhavnKøbenhavn. Opsætnig: Jonas Feldfoss Rossum Billeder: Krisrinna, Katia og jonas Print: KTS Grafisk Afdeling TripAdvicer KøbenhavnKøbenhavn Opsætnig: Jonas Feldfoss Rossum Billeder: Krisrinna, Katia og jonas Print: KTS Grafisk Afdeling 3 Tilbring en eftermiddag i hjertet af København Af Kristina Bernat I hjertet

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS

RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS GINNERUPARKITEKTER FORORD Af Horsens Borgmester Jan Trøjborg Længst mod øst - hvor Horsens Havn og Horsens Fjord mødes - ønsker Horsens Sejlklub at opføre et nyt klubhus.

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: 79755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.00-P19-3-14 18.3.2015 Notat til bemærkninger i forbindelse med naboorientering

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

REV. 01 05 13 IDEPROSPEKT / SIDE 1

REV. 01 05 13 IDEPROSPEKT / SIDE 1 idéprospekt FOR FREDERIKSBERG HAVE REV. 01 05 13 IDEPROSPEKT / SIDE 1 FORORD 1798-1804 Peter Petersens Plan Peter Petersens plan, som danner grundlag for omlægningen i 1798-1804 Vision for Frederiksberg

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov.

Græsslåning ved STV er den største post. Har været lidt mindre på grund af mindre behov. Referat af generalforsamlingen Grf. Kærlodden 5-161 den 13.4.2011 Deltagere: 26 fremmødte, en husstand ved fuldmagt. Punkt 1: Valg af dirigent: Henning (157) Valg af referent: Per (147) Punkt 2: Beretning

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere