DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT"

Transkript

1

2 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND V KØBENHAVN. EGET FORLAG

3 DANSK DENDROLOGISK FORENING Forside: Kogle af Pinus attenuata Lemmon fra 12 m højt træ, plantet i Arboretet, Hørsholm Tegning: Lars Feilberg. Trykt hos A/S Holbæk Eksprestrykkeri

4 INDHOLD SIMON LÆGAARD: Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske 77 JOHAN LANGE: Hvordan opstår troldeskov? 106 Ekskursioner: Skotland juni Thy august Østre Anlæg og Ørstedsparken 7. oktober Beretning for Medlemsfortegnelse 154

5 Rettelse til DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT BD. V Side 48 linie 19 f.o.: Nord Iraq læs Libanon. Side 55 billedteksten linie 4 f.n.: Iraq læs Libanon. Side 55 billedteksten linie 2 f.n.: Iraq læs Lebanon. Side 56 linie 7 f.o.: Iraq læs Libanon. Side 57 linie 6 f.n.: North Iraq læs Lebanon. Corrections Page 48 19th line from top: instead of Nord Oraq ~ead Libanon. Page 55 under picture, 4th line from below: instead of Iraq read Libanon. Page 55 under picture, 2nd line from below: instead of Iraq read Lebanon. Page 56 7th line from top: instead of Iraq read Libanon. Page 57 6th line from below: instead of Iraq read Lebanon.

6 Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Aarhus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973 og IV Undersøgelserne er gennemført efter samme principper som angivet i indledningen til den første artikel i serien. Rosaceae - Rosenfamilien I Rehder regnes de to familier Pomaceae og Amygdalaceae som underfamilier under Rosaceae. I overensstemmelse med europæisk tradition er de i denne fremstilling regnet som selvstændige familier. Af de mange dyrkede slægter fra Rosenfamilien er kun et mindre antal medtaget i undersøgelsen. Physocarpus Væksten er monopodial, bladene er spredt skruestillede og med akselbladflige på bladfoden. Knopdækket består af 3-5 knopskæl. På sideknopperne (tavle la) er de nederste af disse helt uden markering af bladpladerudiment. På de indre skæl er der to brede flige, som repræsenterer akselbladene, og i midten et bladpladerudiment. Knopskællene er vaginalskæl. Stephanandra Skudbygningen er sympodial. Bladene er spredt skruestillede med frie akselblade. Knopperne er temmelig langt fjernede fra bladarret, med den største knop øverst og én eller sjældnere to accessoriske knopper under denne. Knopdækket består af 2 små forblade og ca. 8 vaginalskæl, hvoraf de 5 yderste er synlige i knopstadiet. Skællene er bredt omfattende, svagt udrandede i spidsen, og ofte med tydelige bladpladerudimenter. På kraftige årsskud kan der udvikles sidegrene fra de primære sideknopper. De accessoriske knopper udvikles så kraftigere, og kan vokse ud i næste sæson. Sorbaria Skudbygningen er sympodial. Knopdækket består af 2 lave forblade og derefter yderligere 6-10 skæl. Alle skællene er bredt bueformede og med et bladpladeanlæg i spidsen. Dette er på de nederste skæl rudimentært, men på

7 Tavle 1. a. Physocarpus capitatus, sideknop. - b. Rubus idaeus, sideknop med accessorisk knop. - c. Potentilla fruticosa, sideknop. - d. Rosa canina, sideknop og to barktorne. - e. Cotoneaster sp., sideknop. - f. Crataegus sp., skudspids. - g. Crataegus sp., grentorn. Tab 1. - a. Physocarpus capitatus, axial bud. - b. Rubus idaeus, axial bud with an accessory bud. - c. Potentilla fruticosa, axial bud. - d. Rosa canina, axial bud with two thorns. - e. Cotoneaster sp., axial bud. - f. Crataegus sp., shoot apex. - g. Crataegus sp., thorn formed by a modified branch.

8 de øvre veludviklet. I en del knopper kan der være en mere eller mindre jævn overgang mellem de øverste knopskæl og de nederste bladanlæg. Der er altid anlagt sideknopper ved forbladskællene og ofte tillige ved de følgende knopskæl. Disse kommer dog sjældent til udvikling, men fungerer som reserveknopper. Kerria Skudbygningen er sympodial. På kraftige årsskud dannes ofte veludviklede sidegrene i årsskuddets vækstsæson. Knopperne har nederst to små forblade, der hver støtter en sideknop. Derefter følger 8-10 knopskæl, hvoraf de nederste er ganske lave, og først det 5. eller 6. skæl er af knoppens længde. Knopskællene er bredt bueformede, de nederste med et tydeligt midtstillet bladpladerudiment. De følgende er udrandede uden bladrudiment, mens de øverste har et lille bladpladeanlæg i spidsen. Der er en tydelig forskel mellem de øverste knopskæl og de første bladanlæg, der har smalle akselbladflige på bladfoden. Knopskællene er vaginalskæl. Rubus - Klynger Som repræsentant for slægten er undersøgt hindbær, R. idaeus. Skudbygningen er sympodial, de overjordiske skud dør efter at de i deres andet år har båret blomstrende skud. Bladene er spredt skruestillede, med små akselbladflige på bladfoden. Ved løvfald bliver ofte en del af bladfoden tilbage, denne kan så i nogen grad yde knoppen beskyttelse. Knopdækket (tavle lb) består af 5 knopskæl, de nederste to er sidestillede som forblade, de følgende er skruestillede. Knopskællene har et veludviklet bladpladerudiment, og den nedre del af skællet består af en midterdel, som repræsenterer bladfoden, og to sidedele, som repræsenterer akselbladene. Knopskællene er således tydeligt vaginalskæl. Under hovedknoppen er der en normalt meget veludviklet accessorisk knop, der i reglen kommer til udvikling som en ekstra sidegren. Potentilla fruticosa Skudbygningen er sympodial. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med veludviklede akselbladflige, som er sammenvoksede, så de danner en næsten helt omsluttende skede. Bladstilken udgår fra ryggen af denne akselbladskede, og ved løvfald bliver hele akselbladdelen tilbage og danner en ydre beskyttelse omkring knoppen. Knopdækket (tavle lc) består i øvrigt af 3-5 knopskæl. Disse er udprægede vaginalskæl. Det eller de nederste 1-2 skæl er tilspidsede, men mangler rudimenter af bladplade. Ved de følgende er der øverst på knopskællene ar efter ret veludviklede blade.

9 Tavle 2. - a. Sorbus aucuparia, skudspids. - b. Amelanchier canadensis, skudspids. - c. Prunus spinosa, skudspids. - d. Prunus spinosa, grentorn. - e. Cercis siliquastrum, sideknop med lille accessorisk knop. - f. Cercis siliquastrum, sidegren og veludviklet accessorisk knop. Tab a. Sorbus aucuparia, shoot apex. - b. Amelanchier canadensis, shoot apex. - c. Prunus spinosa, shoot apex. - d. Prunus spinosa, thorn formed by a modified branch. - e. Cercis siliquastrum, axial bud with small accessory bud. - f. Cercis siliquastrum,, axial branch and a well developed accessory bud.

10 Rosa - Rose Kun Rosa canina er undersøgt, men spredte iagttagelser af andre arter viser, at knopbygningen i det væsentlige er ens. Skudbygningen er monopodial. Bladene er spredte og med akselbladflige, der er sammenvoksede med bladfoden. Skuddene er forsynede med barktorne, der oftest sidder tilfældigt spredte, men i visse tilfælde kan være parvist samlede tæt under bladarret. Sideknoppernes knopdække (tavle ld) består af 8-9 knopskæl. De 2 nederste sidder transversalt sidestillede som forblade, men afviger i øvrigt ikke fra de følgende. De ydre skæl har alle enten en tap, der repræsenterer en rudimentær bladplade, eller et ar efter et sådant rudiment. På de nedre knopskæl kan der ikke skelnes akselbladflige, men fra skæl nr. 6 opefter er skællene på den øvre rand forsynede med flige. Alle knopskæl må således antages at være vaginalskæl. Endeknopperne er dækkede med 4-5 skæl af samme karakter som sideknoppernes. Pomaceae - Kærnefrugtfamilien Også fra denne familie er kun nogle få af de dyrkede slægter medtaget i undersøgelsen. Cotoneaster - Dværgmispel Skudbygningen er monopodial, bladene er spredt toradet stillede og har akselbladflige på bladfoden. Knopperne (tavle le) er i nogen grad beskyttede af det høje bladar. Knopdækket består i øvrigt af 2 forblade, der er temmelig lange, men som hos en del arter ofte afstødes ved løvfald, så kun den nederste del bliver tilbage. Efter forbladene følger et ar efter et blad, der har været forholdsvis veludviklet, men som afstødes senest ved almindelig løvfaldstid. Herefter følger det første bladanlæg, der kommer til udvikling i næste vækstperiode. Akselbladene ved dette blad er smalle og uden betydning som knopdække. Knopperne hos Cotoneaster må derfor karakteriseres som nøgne. Crataegus - Tjørn Skudbygningen er dimorf. Veludviklede langskud er monopodiale (tavle lf), mens svagere langskud, ofte fra forrige års nederste udviklede sideknopper, kan være sympodiale og omdannede til grentorne (tavle lg). Under et langskuds vækst vil dettes nedre sideknopper ofte umiddelbart udvikles til korte grentorne. Disse grentorne bærer ved basis et eller sjæld-

11 Tavle 3. - a. Gleditsia triacanthos, sideknop. -b. Gleditsia triacanthos, grentorn og veludviklet accessorisk knop. - c. Gymnocladus, sideknop og accessorisk knop. -d. Laburnum alpinum, sidegren, -e. Laburnum anagyroides, endeknop. - f. Caragana arborescens, sideknop. Tab a. Gleditsia triacanthos, axial bud. - b. Gleditsia triacanthos, branch transformed into a thorn, and a well developed accessory bud. - c. Gymnocladus, axial bud and an accessory bud. d. Laburnum alpinum, axial branch. - e. Laburnum anagyroides, apical bud. - f. Caragana arborescens, axial bud. 82

12 nere to veludviklede sideknopper. På ældre træer vil tilbøjeligheden til dannelse af grentorne være svagere, og der vil her i stedet dannes monopodiale kortskud. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med akselbladflige, som sidder på bladfoden, og som først falder af sammen med bladet ved løvfald. Knopdækket består af nederst 2 sidestillede forblade, hvoraf det ene eller begge støtter en sideknop. Disse skæl har i spidsen et bladpladerudiment eller et ar. Efter dem følger yderligere 3-5 knopskæl. Disse er mere eller mindre tydeligt udrandede i spidsen og er vaginalskæl, som i det væsentlige er dannede fra akselbladfligene. Sorbus - Røn Skudbygningen er monopodial, og der er oftest tydelig forskel mellem langskud og kortskud. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med akselbladflige på bladfoden. Ved løvfald bliver en del af bladfoden tilbage og er i nogen grad med til at beskytte knoppen. Knopdækket (tavle 2a) består af et varierende antal knopskæl, hos S. aucuparia er der således henholdsvis 3 og 4-5 skæl på side- og endeknopper, mens der hos S. aria er 8-9 skæl på begge typer knopper. Alle knopskæl er vaginalskæl. Endeknoppens nedre skæl har tydelige ar efter en bladplade, mens øvrige skæl har veludviklede rudimenter. Malus - Æble Skud- og knopbygningen hos pære er næsten identisk med forholdene hos æble. Skudbygningen er monopodial, og der er en tydelig forskel mellem langskud og kortskud. Bladene er spredt skruestillede og med akselbladflige på bladfoden. Knopdækket består af sideknopper af 3-4, og på endeknopper af 7-8 knopskæl. Disse er vaginalskæl, hvor akselbladdelen udgør den største del af skællet, og hvor der er et mere eller mindre veludviklet bladpladerudiment, som en tap midt for skællet. Amelanchier A. canadensis er undersøgt. Skudbygningen er monopodial, og bladene er spredt skruestillede, uden akselblade. Såvel endeknopper som sideknopper (tavle 2b) har ca. 7 knopskæl. Endeknoppens skæl er alle skruestillede, mens de nederste 4-6 skæl på sideknopperne er transversalt toradet stillede, og først de øvre er skruestillede ligesom de efterfølgende bladanlæg. Knopskællene er utvivlsomt bladfodsdannelser.

13 Tavle 4. - a. Robinia pseudoacacia, sideknop med to akseibladtorne. - b. Ptelea trifoliata, skudspids. - c. Phellodendron amurense, årsskudsgrænse. - d. Ailanthus altissima, sideknop. - e. Cotinus coggygria, sideknopper. - f. Rhus typhina, skudspids. Tab a. Robinia pseudoacacia, axial bud with two stipular thorns. - b. Ptelea trifoliata, shoot apex. - c. Phellodendron amurense, annual bud scars. - d. Ailanthus altissima, axial bud. - e. Cotinus coggygria, axial buds. - f. Rhus typhina, shoot apex.

14 Amygdalaceae - Stenfrugtfamilien Prunus - Kræge Cerasus - Kirsebær I overensstemmelse med Rehder behandles de to slægter som én. Som repræsentanter for slægten er undersøgt P. padus, hæg og P. spinosa, slåen. Skudbygningen er enten altid monopodial som hos P. padus eller ofte sympodial som hos P. spinosa. Denne har dog også i nogle tilfælde monopodiale langskud (tavle 2c), og dens florale kortskud er normalt monopodiale. De sympodiale grene er ofte omdannede til grentorne (tavle 2d). Bladene er spredt skruestillede og forsynede med akselblade, som enten er frie som hos P. padus eller meget små og tilhæftede bladfoden som hos P. spinosa. Knopperne er meget forskellige af udseende, hos P. padus er de meget store og spidse, mens de hos P. spinosa er små og brede, og næsten skjulte bag bladarret. Knopbygningen er dog i det væsentlige ens hos de to typer. Sideknopperne har nederst 2 sidestillede forblade. Disse støtter hos P. spinosa normalt begge en sideknop. Efter forbladene følger hos P. padus ca og hos P. spinosa 7-8 yderligere knopskæl. Hos P. padus har knopskællene i spidsen en tydeligt markeret forskel mellem to sideflige, der repræsenterer akselbladene, og en midterdel, som repræsenterer bladfoden og bladpladeanlæg. De er således tydeligt vaginalskæl. Hos P. spinosa kan bladpladeanlæg ikke skelnes, men knopskællene er utvivlsomt af samme type. Leguminosae - Ærteblomstfamilien Blandt de mange dyrkede slægter er følgende medtaget i undersøgelsen. Cercis Skudbygningen er sympodial, og bladene er spredt toradet stillede. Bladene er forsynede med akselbladflige, som sidder på bladfoden og som tidligt afstødes. Knopdækket (tavle 2e) består af 2-4 toradet stillede skæl. Det yderste af disse har i spidsen et bladpladerudiment. Dette mangler hos de følgende, men en sammenligning mellem knopskællene og de følgende bladanlæg viser, at skællene er vaginalskæl, bestående af bladfod og akselblade som er helt sammenvoksede. Under hovedknoppen findes 1-3 accessoriske knopper (tavle 2f). Disse sidder normalt i en enkel række med de mindste nederst, men kan i andre tilfælde sidde i mere uregelmæssige bundter.

15 Tavle 5. - a. Euonymus europaeus, knopper i begyndende udspring. - b. Celastrus orbicularis, sideknop. - c. Staphylea pinnata, skudspids. - d. v4cer platanoides, skudspids. - e. Acer japonicum, sideknopper. - f. Aesculus hippocastanum, endeknop. Tab a. Euonymus europaeus, buds in early stage of sprouting. - b. Celastrus orbicularis, axial bud. - c. Staphylea pinnata, shoot apex. - d. Acer platanoides, shott apex. - e. Xcer japonicum, axial buds. - f. Aesculus hippocastanum, apical bud.

16 Gleditsia Skudbygningen er sympodial, og bladene er spredt skruestillede. Akselbladene kan være store og bladagtige, eller de kan være små og rudimentære, ofte på samme skud. Hyppigt udvikles allerede på årsskuddet tornformede sidegrene (tavle 3b). I sådanne tilfælde foregår den videre vækst ved en accessorisk knop under grentornen. Knopdækket (tavle 3a) består af 5-6 knopskæl. Disse er lave, bueformede, hindeagtige. Der er ingen særligt markerede bladepladerudimenter, og det er ikke muligt i det forhåndenværende materiale at fastslå, om skællene alene består af en bladfodsdannelse, eller om det er vaginalskæl, hvori akselbladdele indgår. Også hvor hovedknoppen ikke omdannes til en grentorn, er der normalt 1 eller 2 accessoriske knopper. Gymnocladus Skudbygningen er sympodial, bladene er spredt skruestillede. Ved siden af den meget store bladfod er der to små, tidligt affaldende akselblade. Knopperne (tavle 3c) er tæt omsluttede af en lav ringformet barkdannelse. Denne udgør en væsentlig del af knopdækket. Dette består i øvrigt af 2 knopskæl. Såvel disse som indersiden af barkringen er meget tæt hårede. Knopskællene sidder sidestillede og er ganske lave. Der er intet synligt bladpladerudiment eller markering af, at akselbladene indgår i knopskællene. Disse kan således antages at være egentlige forbladsskæl. Under hovedknoppen er der normalt 1 eller 2 accessoriske knopper. Genista - Visse De danske arter er dværgbuske, og skudbygningen er sympodial. Bladene sidder spredt skruestillede, de er små, udelte og uden akselblade. Hos flere arter, bl.a. G. anglica> dannes grentorne. Disse er korte sideskud på et årsskud, og udvikles i samme år som årsskuddet. Under en sådan grentorn kan der være 1 eller 2 accessoriske skud eller knopper. Knopperne er meget små og uanseelige, og knopdækket består normalt alene af to sidestillede forblade. Laburnum - Guldregn Planten har langskud og kortskud. Kortskuddene er ofte sporeformede og blomsterbærende. Begge skudtyper er monopodiale. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med små akselbladflige øverst på bladfoden. Ved løvfald dannes et første løsningslag ret højt, så en del af bladfoden sidder tilbage. Denne del kan i nogen grad beskytte knoppen. Det følgende

17 Tavle 6.- z.rhamnus catharticus, skudspids med grentorn.-b. Rhamnus cathartica, kortskud. - c. Frangula alnus, skudspids. - d. Tilia cordata, sideknop. - e. Hibiscus syriacus, skudspids, -f. Actinidia colomicta, sideknopper. - g. Actinidia colomicta, begyndende løvspring. Tab a. Rhamnus cathartica, shoot apex, transformed into a thorn. - b. Rhamnus cathartica, dwarf shoot. - c. Frangula alnus, shoot apex. - d. Tilia cordata, axial bud. - e. Hibiscus syriacus, shoot apex. - f. Actinidia colomicta, axial buds. - g. Actinidia colomicta, early sprouting bud.

18 år dannes et nyt løsningslag (tavle 3d), så resten af bladfoden, eller i nogle tilfælde kun en del af resten, afstødes. Sideknoppernes knopdække består af 2 sidestillede forblade og yderligere 8-9 knopskæl. På de nederste af disse er der ar efter et bladpladerudiment, men ingen dele af akselblade. Knopskællene er således bladfodsdannelser. Endeknopper (tavle 3e) er omgivet af ca. 4 bladfødder fra afstødte blade og har som knopdække yderligere ca. 8 egentlige knopskæl. Under sideknopper findes ofte en accessorisk knop. Denne er helt skjult af den omtalte bladfodsrest og bliver først synlig, når hele bladfoden er afstødt. Sarothamnus - Gyvel Skudbygningen er sympodial, skuddene er grønne og assimilerende, så løvet kun spiller en ringe rolle og tidligt fældes. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med små akselbladflige på bladfoden. Ved løvfald bliver en del af bladfoden tilbage og danner en ydre beskyttelse af knoppen. Knopdækket består af 2 sidestillede forblade, som tilsammen helt omslutter knoppen, samt yderligere 2-4 knopskæl. Alle skællene er meget små, men de er utvivlsomt vaginalskæl, som hver repræsenterer en bladfod inclusive akselbladfligene. Robinia Skudbygningen er sympodial, og bladene er spredt skruestillede. Akselbladene er på unge skudsystemer omdannede til kraftige torne, som normalt er permanente og sidder parvis ved siden af bladarret (tavle 4a). På ældre skudsystemer er akselbladene bladagtige og afstødes. Knoppen anlægges skjult under bladfoden, og bryder først igennem bladarret kort tid før løvspring. Indersiden af det»låg«, der dækker over knopanlægget, er beklædt med et tykt og tæt hårlag. Knoppen er helt uden knopskæl. Under hovedknoppen findes ofte en accessorisk knop. Caragana Planten har langskud og kortskud. Begge skudtyper er monopodiale, og man kan ofte finde, at et skud som gennem flere år har haft kortskudsvækst, fortsætter væksten som langskud. Bladene er spredt skruestillede, og har på bladfoden små akselbladsflige, som er delvist blivende, og som i nogle tilfælde kan danne svage akselbladtorne. Løsningslaget anlægges ret højt, så en del af bladfoden bliver tilbage og virker som beskyttelse for den nedre del af sideknoppen.

19 Tavle 7. - a. Elaeagnus sp., skudspids. - b. Davidia involucrata, skudspids. - c Acanthopanax sieboldianus, sideknop med barktorn. - d. Ar alia chinensis, skud spids. - e. Cornus nuttallii, skudspids. Tab a. Elaeagnus sp., shoot apex. - b. Davidia involucrata, shoot apex. - c Acanthopanax sieboldianus, axial bud with thorn formed from cortical tissue. - d Aralia chinensis, shoot apex. - e. Cornus nuttallii, shoot apex.

20 ca. 7 knopskæl. Disse er tynde og hindeagtige og ret løst samlede om knoppen (tavle 3f). Det enkelte knopskæl har tydeligt to sideflige, som repræsenterer akselbladene, og en lille midterdel, som opefter afsluttes i et bladpladerudiment. Knopskællene er således typiske vaginalskæl. Rutaceae - Rudefamilien Af denne familie, som har talrige slægter i tropiske og subtropiske områder, findes kun få repræsentanter, som er hårdføre i vort klima. Ptelea trifoliata Skudbygningen er sympodial, bladene er spredte og uden akselblade. Knopperne er lave, indsænkede, næsten omsluttede af det bueformede bladar og næsten skjult under dette (tavle 4b). Den synlige del af knoppen er dækket af et tykt og tæt lag af hvidlige, skinnende hår. Knopdækket består alene af de to sidestillede forblade. Disse støtter ingen sideknopper, men under hovedknoppen findes altid en accessorisk knop. Denne afstødes kort efter løvspring og den kommer formodentlig kun i vækst, hvis hovedknoppen ødelægges på et tidligt tidspunkt under anlæggelsen eller ved løvspring. Phellodendron Skudbygningen er sympodial. Bladstillingen er noget uregelmæssig. Den er normalt modsat, men der kan på samme skud være både modsatte og spredte blade. Bladarret er U-formet og omsluttet næsten helt knoppen (tavle 4c). Knopdækket består af de to transversalt sidestillede forblade samt det adaxiale blad fra det følgende bladpar. Det adaxiale blad er et lille, men veludviklet bladanlæg. Både knopskæl og bladanlæg er stærkt hårede, og der kan ikke skelnes noget bladpladerudiment i spidsen af skællene, men disse er utvivlsomt bladfodsdannelser. Simaroubaceae Kun en enkelt art fra denne overvejende tropiske og subtropiske familie dyrkes i N.Europa. Ailanthus altissima Skudbygningen er sympodial, og bladene er spredt skruestillede. De meget store U-formede bladar omslutter næsten helt knoppen (tavle 4d). Akselblade mangler. Knopdækket består af 4-8 knopskæl, antallet varierer med knoppens størrelse. De to nederste er transversalt sidestillede som forblade, de følgen-

21 Tavle 8. - a. Vaccinium myrtillus, skudspids. - b. Fraxinus excelsior, skudspids. - c. Fraxinus excelsior, sideknop med accessorisk knop. d. Forsythia sp., sideknopper. - e. Syringa vulgaris, sideknopper, begyndende løvspring. - f. Callicarpa japonica, nøgne knopper med flere accessoriske knopper. Tab a. Vaccinium myrtillus, shoot apex. - b. Fraxinus excelsior, shoot apex. - c. Fraxinus excelsior, axial bud with accessory bus. - d. Forsythia sp., axial buds. - e. Syringa vulgaris, axial buds in early sprouting stage. - f. Callicarpa japonica, naked buds with several accessory buds.

22 de er skruestillede. Knopskællene er alle lave og bredt omsluttende, og især de indre er stærkt hårede. Der er ingen markerede bladpladerudimenter, men skællene er utvivlsomt bladfodsdannelser. Empetraceae - Revlingfamilien Empetrum - Revling Skudbygningen er monopodial, de stedsegrønne blade sidder i m.m. uregelmæssige kranse med ca. 5 blade i hver krans. Mod skudspidsen bliver løvbladene mindre og sidder tæt samlede omkring den egentlige endeknop. Knopdækket består af 6-8 flade, hindeagtige knopskæl. Disse er utvivlsomt bladfodsdannelser. Vegetative sideknopper har to sidestillede forblade og desuden et knopskæl. Anacardiaceae Cotinus - Parykbusk Cotinus coggygria er sympodial, bladene er spredte og uden akselblade. Knopperne er små og uanseelige (tavle 4e). Knopdækket består af nederst 2 transversalt sidestillede skæl, som hver støtter en sideknop. Derefter følger yderligere 3-4 skæl. Alle knopskællene har i spidsen et bladpladerudiment eller et ar efter et sådant, og er bladfodsdannelser. Rhus Rhus typhina - hjortetaktræet - er undersøgt. Skudbygningen er sympodial og bladene spredte. Bladfoden er meget stor og bladarret omslutter næsten helt knoppen. Både knoppen og de tykke kviste er hos denne art tæt og langt hårede (tavle 4f). Knoppen har nederst et par sidestillede forblade. Både disse og de følgende skæl vokser dog ud til små blade, og må således opfattes som bladanlæg. Knoppen må derfor karakteriseres som nøgen. Aquifoliaceae - Kristtornfamilien Ilex - Kristtorn Skudbygningen er monopodial, bladene er stedsegrønne, spredt skruestillede, uden akselblade. Knopperne er ret små og med grønne knopskæl. Både ende- og sideknopper har 4-5 knopskæl. Disse er fra en bred basis kort tilspidsede, de er tykke og kødede, og der er ved dissektion meget lidt forskel mellem de indre knopskæl og de første bladanlæg. Knopskællene er utvivlsomt bladfodsdannelser.

23 Tavle 9. - a. Ly dum halimifolium, sideknop. - b. Paulownia tomentosa, sideknop. - c. Viburnum lantana, skudspids. - d. Lonicera penclymenum, sideknopper, den ene i udspring. - e. Lonicera xylosteum, sideknopper med accessoriske knopper. - f. Sambucus nigra, sideknopper. Tab a. Lycium halimifolium, axial bud. - b. Paulownia tomentosa, axial bud. - c. Viburnum lantana, shoot apex. - d. Lonicera periclymenum, axial buds, one of these has sprouted. - e. Lonicera xylosteum, axial buds with accessory buds. - f. Sambucus nigra, axial buds.

24 Celastraceae - Benvedfamilien Euonymus - Benved Skudbygningen er monopodial, og bladene er modsatte. Der er ved bladbasis nogle meget små akselblade. Knopdækket består af 2-3 par knopskæl (tavle 5a). I det nederste par kan der ikke skelnes nogen nervation, men de følgende har tydelig netnervation. Knopskællene må således antages at være hele blade, der er stærkt reducerede i størrelse. Der kan ikke skelnes nogen rest af akselblade ved knopskællene. Celastrus orbicularis Sympodial slyngplante med lange rankende skud. Bladene er spredt skruestillede. Ved begge sider af bladfoden sidder nogle små, tidligt affaldende flige. Disse kan muligvis være akselblade. Knopdækket (tavle 5b) består af skæl. De to nederste knopskæl sidder transversalt sidestillede som forblade. De følgende er især forneden mere eller mindre tydeligt parvist modsatte, mens de øvre efterhånden bliver spredt skruestillede. De er alle bladfodsdannelser med bladpladerudiment eller ar i spidsen. Der findes ingen akselbladrester ved knopskællene. På kraftige skud er der ofte en accessorisk knop under hovedknoppen. Staphyleaceae En lille familie med udbredelse overvejende i tempererede egne. En enkel slægt er ret hyppigt dyrket som prydbusk. Staphylea - Blærenød Skudbygningen er sympodial, bladene er modsatte, og ved bladbasis er der to frie akselblade. Knopperne er dækkede med to skæl, som næsten helt til spidsen er hætteformet sammenvoksede (tavle 5c). Under denne hætte findes endnu et par modsat stillede skæl, som er frie, og herefter følger bladanlæg med veludviklede akselbladanlæg. I spidsen af såvel de sammenvoksede som de frie knopskæl findes meget små rudimenter af bladplader. På grundlag af en udpræget strukturel lighed mellem knopskællene og de nedre bladanlægs akselblade, må det antages, at knopskællene er vaginalskæl.

25 Aceraceae - Lønfamilien Acer - Løn Skudbygning og knopdække varierer hos de undersøgte arter. Hos nogle arter, bl.a. A. platanoides (tavle 5d), er skudbygningen monopodial, mens den hos bl.a. A. japonicum normalt er sympodial. Der kan dog i sjældne tilfælde også hos denne dannes veludviklede endeknopper. For A. japonicum er det endvidere karakteristisk, at de to sideknopper ved skudspidsen normalt er uens store, ligesom det følgende års landskud, som dannes fra disse to knopper er uens lange og kraftige. Knopdækket består hos A. platanoides og A. p se udoplatanus m.fl. af 5-6 par korsvis modsatte knopskæl. I spidsen af de yderste skæl er der tydelige rudimenter af en bladplade eller et ar efter et sådant rudiment. Hos A. japonicum (tavle 5e) m.fl. indgår i knopdækket også en del af bladfoden fra det støttende blad. Denne del slutter som en kappe tæt omkring den nedre yderste del af knoppen. Der er i øvrigt 4 par korsvis modsatte knopskæl. Disse mangler synlige rester af bladpladeanlæg, men er utvivlsomt bladfodsdannelser. Hippocastanaceae - Hestekastanjefamilien Aesculus - Hestekastanje Skudbygningen er monopodial. Bladene er modsatte og mangler akselblade. Knopdækket (tavle 5f) består af 7-8 par korsvis modsatte knopskæl. Disse er bladfodsdannelser med et bladpladerudiment eller et ar efter et sådant i spidsen. Rhamnaceae - Vrietornfamilien Efter Rehder henregnes begge de danske arter til samme slægt, men de er her henført til hver sin slægt. Rhamnus - Vrietorn R. cathartica er undersøgt. Der findes både langskud og kortskud. Langskuddene er normalt sympodiale, idet skudspidsen omdannes til en grentorn (tavle 6a). Det er dog ikke sjældent, at et langskud afsluttes med en veludviklet endeknop. Kortskuddene er altid monopodiale med veludviklede endeknopper (tavle 6b). På langskud er der næsten altid en vis blomstring fra de nederste bladhjørner, mens den øvre del er vegetativ. Langskuddets øverste sideknopper vil normalt udvikles til nye langskud, mens de nedre knopper bliver til kortskud. Kortskuddene er især blomsterbærende. Ret hyppigt kan et kortskuds endeknop vokse ud til et langskud.

26 Bladstillingen er korsvis modsat, idet der dog normalt på langskuddene er en vis forskydning mellem bladparrene. Bladene har frie akselblade. På langskuddenes sideknopper er der 6-8 knopskæl. De to nederste sidder sidestillede, men er indbyrdes uens store. Ved den ene af dem er der altid en biknop. De følgende knopskæl sidder i en lidt uregelmæssig skruestilling. Knopskællene er alle nogenlunde ens, de er bredt bueformede uden nogen udranding. På endeknopperne sidder knopskællene parvist modsatte. Der er ca par. De nederste 2-3 par har et tydeligt ar efter en bladpladerest. Knopskællene er vaginalskæl, dannet ved en fuldstændig sammensmeltning mellem bladfod og akselblade. Frangula - Tørst Skudbygningen er monopodial, bladene er spredte og med frie akselblade. Knopperne er nøgne (tavle 6c). De unge bladanlæg er dog omgivet af akselbladanlæggene, der er af samme størrelse som bladpladeanlæggene, og i nogen grad kan beskytte disse. Tiliaceae - Lindefamilien Tilia - Lind Skudbygningen er sympodial. Bladene er spredt toradet stillede og har frie akselblade, der tidligt afstødes. Bladar og knop er asymmetriske. Knopdækket (tavle 6d) består af de to akselblade fra et fuldstændigt reduceret blad. Det følgende bladanlægs akselblade er ret store og kan i nogen grad indgå i knopdækket. Det reducerede blad kan i nogle tilfælde være markeret ved en lille sideknop, der dog sjældent udvikles til en varig biknop. Malvaceae - Katostfamilien Kun en enkel forveddet repræsentant for denne familie dyrkes hist og her på friland. Hibiscus syriacus Skudbygningen er monopodial. Bladene er spredt skruestillede og forsynede med akselblade, som sidder vel adskilte fra bladfoden. Akselbladene er ret robuste, så de ofte sidder tilbage efter bladfald, især omkring skuddenes øverste knopper (tavle 6e). Knopperne er små og uanseelige. De er tæt hårede. Knopdækket består af kun to knopskæl. Disse sidder sidestillede på knoppen, men dog tydeligt i skruestillet bladfølge med de følgende bladanlæg. Ved begge knopskællene

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hvordan opstår troldeskov?

Hvordan opstår troldeskov? Hvordan opstår troldeskov? Mikroklimaets betydning for basale skuds vækst hos vedplanter i vindudsatte områder. Vind (mis)formning. Fyrreviklerangreb. af JOHAN LANGE Botanisk Institut, Landbohøjskolen

Læs mere

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN

UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN UNIVERSITETSPARKEN I KØRENHAVN Af J. NILAUS JENSEN Da Københavns Universitet stod overfor alvorlig pladsmangel og måtte se sig om efter udvidelsesmuligheder, erhvervede Univiersitetet den resterende del

Læs mere

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR?

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? af Per Hartvig Dansk Botanisk Forening og Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K. Escaped woody garden plants - a problem

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse:

Læs mere

Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003

Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003 Ekskursion til Letland 29.6 6.7 2003 Letland er et meget oplagt ekskursionsmål fordi landet stadig er rigt på naturområder og skove. Arealet er på 63.700 km 2 og opdelt i 4 regioner, hvoraf vi besøgte

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Ekskursion til Tjekkiet 5. - 12. juni 2004

Ekskursion til Tjekkiet 5. - 12. juni 2004 Ekskursion til Tjekkiet 5. - 12. juni 2004 5. juni ankomst til Prag om aftenen efter en bustur gennem Tyskland, hvor vi bl.a. passerede gennem Dresden og videre til Pirna. Vi kørte langs Elben og passerede

Læs mere

Udnyt nuancer til farvespil

Udnyt nuancer til farvespil Løvtræer og buske Gruppen her er vidtspændende og indeholder egentligt fl ere undergrupper, da fl ere plantearter kan bruges til fl ere forskellige formål. Vi har valgt at samle dem alle under et. Gruppen

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Ekskursion til det nordøstlige USA 11.-19. oktober 1997

Ekskursion til det nordøstlige USA 11.-19. oktober 1997 Ekskursion til det nordøstlige USA 11.-19. oktober 1997 Turen strakte sig over 900 miles gennem Massachutetts, Vermont og New Hampshire (New England). Faglig leder var arboretforstander Søren Ødum, som

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Side 1 af Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 5. maj 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Udstykning... 4 2. Bebyggelse... 5 2.1

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 19

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 19 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 19 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE PÅ NORDBJERGPLATEAUET PÅ ANHOLT INDLEDNING Dette hæfte indeholder husområde på Anholt. en lokalplan for et sommer- Lokalplanområdet er beliggende

Læs mere

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet DANSK DENDROLOGISK af FORENING III 1955 KØBENHAVN EGET FORLAG INDHOLD TYGE CHRISTENSEN: Rødel,, Alnus glutinosa»på stylter«213 JUST HOLTEN:»Fileten«. Et dendrologisk

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING V 1961 KØBENHAVN EGET FORLAG TILEGNET PROFESSOR, DR. PHIL. KAI GRAM INDHOLD C. SYRACH LARSEN: Professor, dr. phil. KAI GRAM 539 H.VEDEL:

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Adianthum pedatum Keywords: Bregner Filename: DSCF4344.JPG. Adianthum venustum

Adianthum pedatum Keywords: Bregner Filename: DSCF4344.JPG. Adianthum venustum Adianthum pedatum, Bunddække Filename: DSCF4216.JPG Description: Adianthumslægten er på ca.150 forskellige arter. Den er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, selv om der er store "hvide pletter"

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

www.planteskole-ringen.dk

www.planteskole-ringen.dk Forside - GODE RÅD - TIPS - IDEER TIL DIN HAVE Mere end 950 planter med billede og information Mød Planteskole - Ringen på vores hjemmeside www.planteskole-ringen.dk Kr. 50,- Katalog_Zusammenbau2.indd

Læs mere

Danske Småsommerfugle 1927-2011

Danske Småsommerfugle 1927-2011 Følger systematik i Karsholt, O. & P. Stadel Nielsen, 1998. Revideret Katalog over de danske Sommerfugle. Otto Buhl Danske Småsommerfugle 1927-2011 Listen omfatter alle meldinger af småsommerfugle (micros),

Læs mere

SOPHORA JAPONICA L., PAGODETRÆET, I DANMARK

SOPHORA JAPONICA L., PAGODETRÆET, I DANMARK SOPHORA JAPONICA L., PAGODETRÆET, I DANMARK AfJENS ØSTERGAARD Indledning. Af Sophora japonica findes kun få plantet her i landet. Den angives indført til Europa 1747 25 ), til England 1763 10 ) og i Danmark

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Jubilæumsekskursion til Vestnorge og Færøerne 19.-30. juni 1999

Jubilæumsekskursion til Vestnorge og Færøerne 19.-30. juni 1999 Jubilæumsekskursion til Vestnorge og Færøerne 19.-30. juni 1999 Tilrettelægger og faglig leder på første del af turen var Poul Søndergaard, og Smyril Line, Danmark stod for det praktiske arrangement. I

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre,

Fig. 1. Magnolia kobus i fuld blomstring den 12. maj 1976 ved BP-bygningen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Vækstformen er nærmest et mindre, MAGNOLIA KOBUS DC. OG MAGNOLIA SALICIFOLIA (S. & Z.) MAXIM. - TO NÆRTBESLÆGTEDE JAPANSKE MAGNOLIA-ARTER af CHRISTIAN CHRISTENSEN Det jydske Haveselskab, Gludvej 43, 7130 Juelsminde Da jeg i foråret 1973

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

ERIK VIBORGS BETYDNING FOR DANSK SKOVBRUG

ERIK VIBORGS BETYDNING FOR DANSK SKOVBRUG ERIK VIBORGS BETYDNING FOR DANSK SKOVBRUG AF FINN T. SØRENSEN DANMARKS VETERINÆR- OG JORDBRUGSBIBLIOTEK DYRLÆGEVEJ 10, 1870 FREDERIKSBERG C. The Influence of Erik Viborg on Danish forestry ENGLISH ABSTRACT

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

ESHØJ PLANTAGE THISTEDS 100-ÅRIGE DENDROLOGISKE BYSKOV

ESHØJ PLANTAGE THISTEDS 100-ÅRIGE DENDROLOGISKE BYSKOV ESHØJ PLANTAGE THISTEDS 100-ÅRIGE DENDROLOGISKE BYSKOV af JAKOB HIMMELSTRUP Thisted Kommune, 7700 Thisted PETER THORUP Tousiggård, 7700 Thisted SØREN ØDUM KVL, Arboretet, 2960 Hørsholm ESHØJ PLANTATION.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Plant legepladsen grøn

Plant legepladsen grøn Plant legepladsen grøn Matas Danmarks Matas Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening Frie Børnehaver. Kræftens og Fritidshjem Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Ny inspiration til legepladsen?

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015 Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015 Sted: Depotet Tid: Lørdag den 04. april 2014, kl. 10.00 til ca. 10.55 Referent: Chr Kubel Til stede fra bestyrelsen: Annemarie Hyllgaardhus Christian

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

»STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L.

»STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L. »STOREPIL«PÅ HERLUFSHOLM EN BERØMT SORTPOPPEL, POPULUS NIGRA L. Af P. C. FLORIAN-LARSEN og JOHAN LANGE Den 20. januar 1954 faldt den berømte Sortpoppel på Herlufsholm for stormen. Dermed endte levnedsløbet

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Vor ref.: DK11573. Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 9300 Sæby. Indbygningslampe

Vor ref.: DK11573. Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 9300 Sæby. Indbygningslampe Vor ref.: DK1173 Ansøger: Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 90 Sæby Indbygningslampe 1 Indbygningslampe. Frembringelsen angår en indbygningslampe til montering i bygningselementer såsom lofter, hvor

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L PLANTER & VEJSALT VEJDIREKTORATET SKOV & LANDSKAB (FSL) Indhold Forord............................................... 3 Klimaet er drilsk........................................ 4 Misvækst og visne bladrande..............................

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere