Nyborg før & nu årgang 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyborg før & nu 2012 15. årgang 2013"

Transkript

1 Nyborg før & nu årgang 2013

2 Nyborg før & nu 2012 Årsskrift for Østfyns Museer, Nyborg Nyborg Museumsforening Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde med Nyborg Bibliotek. 15. årgang 2013 Oplag: 800 eksemplarer ISBN: Redaktion: Janus Møller Jensen John Maalø Larsen Leif Trebbien Opsætning og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Udgivet på Nyborg Lokalhistoriske Forlag. Udgivergruppen: Kasserer Peter Engel, Nyborg Museumsforening Biblioteksleder Birgitte Haugbøl, Nyborg Bibliotek Afdelingsleder Janus Møller Jensen, Østfyns Museer, Nyborg Slot Arkivleder Leif Trebbien, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv Omslagsillustration: Nyborg prospekt fra Pontoppidans»Den Danske Atlas«, 1764.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Af Redaktionen Sprogø og Sprotofte... 7 Nogle overvejelser om Nyborgs oprindelse Af Ole Gotskalk Vejbæk Danehoffet og Håndfæstningen Potentialet i et stykke unik Danmarkshistorie Af Janus Møller Jensen og Erland Porsmose Hesten i middelalderens ridderkultur Af Joakim Løvgren Nyklassicismen i Nyborg Lighedspunkter mellem København og Nyborg Af Otto Arp Hvad skuffen gemte Af Emil Kruuse Fra læseforening til folkebibliotek Ullerslevs biblioteker gennem 140 år Af Yvonne Løfberg Endnu en lærer fra Kullerup! Rasmus Ulrikkeholms erindringer i uddrag Af Rasmus Ulrikkeholm ( ) med forord af Birthe Gyldion og bearbejdet af John Maalø Larsen Nyborg Højskoleforening Af Carsten Fischer

4 Årsberetning 2012 Østfyns Museer/Nyborg Årsberetning 2012 Nyborg lokalhistoriske arkiver Årsberetning 2012 Nyborg Museumsforening Forfatterliste

5 FORORD 5 Forord Lokalhistorien lever og den lever godt. Bare her på Fyn udkommer der hvert år ca. 20 lokalhistoriske årbøger; Nyborg før & nu er altså blot en ud af mange, som fortæller den lille historie i den store. At den lille lokale historie ofte kan være endog særdeles stor, er denne årgang 2012 et levende bevis på: Et overleveret stednavn peger måske frem mod vendernes undergang, et husdyr blev en eksportsucces af dimensioner, og fra en lille sal styredes datidens geografisk største europæiske rige. Vi møder også den helt nære historie, som den opleves af børn: Fra den store bybrand og en skole, der stod Nyborg set fra syd 30. juni Også her møder vi måske den lille historie i den store: Arnakkehalvøen med Arnakke voldsted hvor den senere kong Erik Emune ( ) gemte sit guld for sin halvbroder Harald Kesja. Det blev indledningen til en række blodige år med borgerkrigslignende tilstande og kongemord. Harald blev sammen med otte af sine sønner dræbt af Erik nær Skanderborg i Olie på pap, 31x23 cm. Tillagt N.G. Rademacher, akademiuddannet kunstmaler, født i Nyborg 1812, død i Estland Privateje.

6 6 NYBORG FØR & NU 2012 samme sted i 400 år til et landsbysamfund omkring Første Verdenskrig. Endelig møder vi historien i historien i form af et biblioteks og en forenings jubilæer. Årbogen rundes af med beretninger fra udgiverne. Også her kan vi se, at historien stortrives. Vi har et museum, der hvert år øger besøgstallene, og som står bag årets helt store trækplastre, Danehofmarkedet, Kampmar kedet og Jul i den Gamle Kongeby; vi har et arkiv, som mærker stor opbakning i form af afleveringer og besøg i lokaler og på hjemmeside; og vi har en museumsforening, der støt og roligt øger medlemstallet og dermed er et synligt bevis på interessen for den nære historie. Redaktionen

7 sprogø og sprotofte 7 Sprogø og Sprotofte Nogle overvejelser om Nyborgs oprindelse Af Ole Gotskalk Vejbæk Indledning Nyborgs oprindelse går tilbage til en periode, hvor kampen mod venderne spillede en altoverskyggende rolle. I starten drejede det sig om at forsvare sig mod deres pirateri, angreb og plyndringer og få det bragt til ophør, men efterhånden fik de danske konger overtaget. 1 I forbindelse med disse begivenheder blev en række borge opført som et led i styrkelsen af kongemagten, bl.a. til sikring af de danske kyster. En af dem lå på Sprogø, hvor kampestensfundamentet til ringmuren stadig ses under fyret øverst på Fyrbakken, når man passerer øen. Der var tale om et kastel bestående af et centralt forsvarstårn på en nogenlunde kvadratisk gårdsplads omgivet af en ringmur. Det blev bygget under Valdemar den Store og har, da det blev opført, sendt et kraftigt signal om, hvem der var herre i riget til alle, der kom i Storebælt. Dog mistede det hurtigt sin betydning. Kampene blev gradvist ført over i fjendens lejr, og efterhånden fik de karakter af rene erobrings- og plyndringstogter og kors- Fig. 1.»Sprogø mod vest«af Mikael Melbye Olie på lærred 55x100 cm. Fyrtårnet og fyrmesterboligen ses oven på resterne af Valdemar den Stores kastel. Gengivet med tilladelse fra kunstneren.

8 8 NYBORG FØR & NU 2012 tog, der med pavelig velsignelse skulle omvende de hedenske slaver til kristendommen. 2 Det må have krævet en del at drive borgen på Sprogø. For at kunne fungere ordentligt må det have haft en base på land, som kunne sørge for forsyninger, vagtafløsning og undsætning i påkommende tilfælde. I det følgende vil vi se, at borgen på Sprogø kan have haft et støttepunkt på Fynssiden, som kom før Nyborg Slot, men først lidt om selve borgen. Valdemar den Stores tårn på Sprog ø I sin korte historie om Danmarks konger, der anses for at være skrevet kort tid efter 1185, nævner Sven Aggesen, at Valdemar den Store lod bygge et tårn af brændte sten på Sprogø (Sproua el. Sprovva). 3 Brændte teglsten var på dette tidspunkt netop taget i anvendelse i Danmark, og at Sprogøtårnet var et prestigebyggeri fremgår også af, at det omtales på en blyplade med latinsk tekst, der blev fundet i Valdemar den Stores grav i Ringsted, da den blev åbnet i Selvom pladen er fundet i kongens grav, og selvom han døde i 1182, antages indskriften, som i øvrigt ligger tæt op ad Sven Aggesens formuleringer, ikke at være tidligere end 1202, hvor sønnen Valdemar Sejr blev konge, eftersom kongen omtales som Valdemar den Første. På den anden side af pladen er der da også en kortere tekst, som snarest er den oprindelige. 5 Fæstningen på Sprogø er en borg, der består af et centralt tårn omkranset af en ringmur på kampestensfundament, der nord-syd havde en udven- Fig. 2ab. Foto samt tegning af den lange tekst på Valdemar den Stores gravplade (ca. 20x18 cm). Læs teksten i note 5. Nationalmuseet.

9 sprogø og sprotofte 9 dig længde på ca. 30 m og øst-vest på ca. 26 m. Store dele af dette fundament er bevaret og ses tydeligt fra lang afstand (Fig. 1), hvorimod intet er bevaret af fæstningstårnet, hvilket skyldes, at det nuværende fyrtårn er placeret nøjagtigt, hvor det stod. 6 Almindeligvis antager man ud fra be givenhedshistorien, at fæstningen på Sprogø er bygget i 1160 erne. Den sendte et tydeligt signal til omverdenen om, at der var kommet nye tider, og herfra har man, når vejret tillod det, kunnet holde et vågent øje med, hvad der foregik på Bæltet samtidig med, at øen ikke længere kunne benyttes som tilholdssted for pirater, hvad den ellers havde været berygtet for. 7 Valdemars gravplade omtaler også, at han betvang rygboerne og omvendte dem til kristendommen, efter at deres afgudsbilleder var ødelagt. Det er Ar konas fald og Rügens erobring i 1168, der her hentydes til. 8 Saxo skriver, at»selv hvor Rügen var blevet erobret, var sørøveriet stadig en plage i hver en krog af vore farvande, men danskerne udtænkte den fornuftige ordning, at flåden skulle mønstres og hvert fjerde skib udtages til at ligge på vagt mod sørøverne, så længe årstiden tillod det. På den måde kunne en mindre gruppe med lidt ihærdighed passe arbejdet for alle.til den opgave valgte man især ugifte unge mænd, for at længsel efter konen ikke skulle svække krigernes ihærdighed i tjenesten. Absalon og Christoffer fik Fig. 3. Matrikelkort over Sprogø opmålt På fyrbakkens plads ses resterne af Valdemar den Stores kastel indtegnet med ringmuren og det centrale tårn. Af teksten ses, at øen ligger i Nyeborg Sogn, Vinding Herred, Svendborg Amt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

10 10 NYBORG FØR & NU 2012 kommandoen over dem, og de to holdt sig ikke til de hjemlige farvande, men afpatruljerede også kysterne ved Rügen og bugterne ved leutitternes land [Forpommern]«. 9 Man kunne derfor forestille sig, at kastellet på Sprogø også har kunnet fungere som støtte for flådevagten, når den har befundet sig i Storebælt. Placeringen på den isolerede ø synes dog problematisk. En garnison her har levet udsat, og anlægget kunne, hvis det blev erobret, blive et støttepunkt for en fjende. Forsyninger og vagtafløsning skulle sejles over, og det samme gjaldt undsætning i tilfælde af angreb eller belejring. Man var derfor helt afhængig af skibene, som må have været det mest sårbare punkt. Hvis de faldt i hænderne på en fjende, kunne de med lethed hugges læk, føres bort eller brændes af. Man ville derfor alt for let være prisgivet, hvis der ikke også var et beredskab i land, som var klar til at rykke ud, hvis det blev nødvendigt. Fra gammel tid var Sprogø tilknyttet Fynssiden. Det fremgår af matrikelkortet fra 1819, at den hører under Nyborg Sogn og Vindinge Herred. Af Christian 5.s matrikel fra 1688 ses ligeledes, at Sprogø hører under Nyborg Sogn, samt at øen på dette tidspunkt ikke overraskende også hører under Nyborg len. Selvom disse kilder er sene, er der næppe grund til at betvivle, at Sprogø helt fra begyndelsen har hørt ind under Nyborg Sogn, eller snarest Hjulby Sogn, som det jo oprindeligt er udskilt fra. Det er først i marts måned 1822, at Sprogø ved et kongeligt reskript lægges ind under Korsør. 10 Derfor virker det logisk, at der ud over sognetilknytningen til Fynssiden også må have været et praktisk og organisatorisk tilhørsforhold i form af en forsyningstjeneste og et vagtberedskab, der kunne rykke til undsætning på Sprogø i påkommende tilfælde, og her falder Sprotofte i øjnene. Sprotofte I forbindelse med nogle mageskifter af nogle præstegårdsjorder i Nyborg på kong Hans tid, dukker navnet Sproe=Tofte op. 11 Forleddet Sproe- er identisk med navnet Sprogø. Man kan ikke udelukke, at der er tale om et tilfældigt sammenfald, men da der kun kendes et eksempel mere på dette stednavn, nemlig Sprove ved Borre på Møn, er det nærliggende at se en forbindelse mellem Sprogø og Sprotofte. 12 Man kunne derfor forestille sig, at der på Sprotofte har ligget en lille by, der havde som sin opgave at understøtte og servicere garnisonen på Sprogø, og som måske endda har været forstærket med en borg. De nødvendige forsyninger har kongsgården i Hjulby kunnet hjælpe med at tilvejebringe. Desværre kendes Sprotoftes nøjagti ge beliggenhed ikke. Staggemeier skri -

11 sprogø og sprotofte 11 Fig. 4. Kort, der viser Sprotoftes mulige placering (2), Helletofte (1) samt Hyrdegyden, Vestergade og Christianslundsvej. Den hurtigste og mest direkte rute til Sprogø har været fra stranden ved Christianslundsskoven (3). Datidens skibe stak ikke dybere, end at de kunne nå helt ind til land. Bearbejdet udsnit af håndkoloreret kort NYBORG fra J.P. Trap Den fynske Øgruppe, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

12 12 NYBORG FØR & NU 2012 ver i Nyborg Kiøbstads Jordebog fra 1896, at Sprotofte menes at have ligget på nordsiden af Hyrdegyden, og bedømt ud fra terrænet, ville en oplagt mulighed være på hjørnet af Hyrdegyden og Vestergade over for det gamle Nyborg Jernstøberi. 13 Grunden ligger, hvor to gamle veje mødes i et T-kryds, og beliggenheden ville i hvert fald være velegnet. Terrænet danner her en lidt fremskudt bakkekam, hvorfra der oprindeligt har været udsigt over Storebælt over til Sprogø, og hvorfra der også ville have været mulighed for optisk signalering. At dømme ud fra gamle kort kan Vestergade godt se ud til at have fortsat direkte over i Christianslundsvej. Datidens skibe stak ikke dybt, så den hurtige og lige vej til Sprogø gik ikke ud gennem fjorden og rundt om Knudshoved, men direkte over fra stranden ved Christianslundsskoven. I dag ligger jernstøberiets gamle direktørbolig fra 1899 på omtalte hjørne (Fig. 5). 14 Hvis der en gang har ligget en borg her, må man dog erkende, at den enten har haft lidt eller ingen borgbanke eller også sidenhen er blevet jævnet godt og grundigt med jorden. 15 Ikke langt derfra, omtrent hvor Ny borg Sygehus nu ligger, menes Helletofte og Nyborgs ældste kirke, også kaldet Gammelkirken, at have ligget. Der er ikke fundet spor af selve kirken, Fig. 5. Nyborg Jernstøberis gamle direktørbolig fra 1899 på hjørnet af Hyrdegyden og Vestergade har en markant beliggenhed, som gør det fristende at foreslå, at det er her, Sprotofte har ligget. Den berygtede Claus Rasch bemægtigede sig i sin tid grunden og lod Silkeborghuset opføre på den. På det gamle udskiftningskort er grunden angivet som et selvstændigt stykke jord omgivet af Juelsbergs Låddenhøjsmark mod vest og mod nord. Foto John Maalø Larsen.

13 sprogø og sprotofte 13 der blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde, men den menes at have ligget nogenlunde samme sted som den gamle overlægebolig. Fra overlægeboligen og over til hjørnet af Hyrdegyden er der omkring halvanden hundrede meter, og det er derfor en besnærende tanke, at der kan have ligget en borg eller andet med tilknytning til Sprogø ved Sprotofte med tilhørende kirke ved Helletofte, nøjagtig på samme måde som Tårnborg og Tårnborg kirke ligger tæt ved hinanden i bunden af Korsør Nor. 16 Sprogø mister betydning Samtidig med at kongemagten underbyggede og befæstede sin position indadtil i Danmark og udadtil i de sla viske områder langs østersøkys t- en, blev forholdene fredeligere, og beredskabet på Sprogø mistede efterhånden betydning. Efter at Bugislav som en af de sidste venderfyrster var besejret og havde aflagt lensed til den danske konge i 1185, må venderfaren anses for at være drevet over. Tilbage kan der højst have været enkelte omstrejfende bander. Ganske vist var Elav af Sprogø med blandt vidnerne ved stadfæstelsen af Knudsbrødrenes privilegier på rigsmødet i Nyborg i 1193, så borgen på øen har nok været i funktion på dette tidspunkt, men dens rolle var ved at være udspillet. I ølisten i Valdemar Sejrs jordebog fra omkring 1230 omtales i forbindelse med Sprogø (sprowæ) et hus tilhørende kongen, som på det tidspunkt kan se ud til at have brugt øen til at gå på kaninjagt. 17 Man skal her være opmærksom på, at ordet hus også kan betyde fæstning, som vi kender det fra f.eks.»riberhus«og»koldinghus«, så måske, måske ikke, var kastellet allerede da revet ned og stenene brugt til andet formål, og hvis der engang har ligget en borg ved Sprotofte, kan det samme hurtigt være sket for den. Hvad så med Nyborg Slot? Nyborg Slot er traditionelt blevet set i sammenhæng med Sprogøtårnet og Tårnborg ved Korsør Nor som et led i sikringen af de danske kyster, men jeg mener, man må kvalificere den opfattelse en anelse. Tårnborg og Sprogøtårnet ligner hinanden, og er opført efter et standardiseret skema, som også ser ud til at have været anvendt ved opførelsen af Ørkild ved Svendborg. Tårnborg har et centralt forsvars- og udkigstårn på ca. 8x8m. På Sprogø står fyrtårnet på fæstningstårnets plads, så man kender ikke målene på det, men det er vist på matrikelkortet fra 1819 (Fig. 3). På Ørkild er der endnu ikke påvist et tårn, men det må have været der. 18 Disse anlæg er omgivet af en fire sidet beskyttende ringmur, som er lidt tilfældigt udmålt, men i omegnen af 30x30m. Ved placeringen har man udnyttet de naturlige forhold bedst muligt, og alle er de anbragt højt i

14 14 NYBORG FØR & NU 2012 terrænet, og Tårnborg er endda bygget på en kunstigt anlagt borgbanke. Nyborg Slot adskiller sig fra Tårnborg og Sprogøtårnet. Dets oprindelige udseende kendes ikke med sikkerhed, men arealmæssigt må det allerede fra starten have været større. Det ligger lavt i terrænet og menes at være anlagt på en holm i et sumpet terræn. Man kunne hævde, at Nyborg Slot og de nævnte fæstninger er samtidige, og at forskellene kun beror på, at der er forskellige bygherrer. Nyborg sættes jo traditionelt i forbindelse med Knud Prislavsen, Sprogø og Tårnborg er kongelige anlæg. En anden mulighed er, at Nyborg Slot også er anlagt af kongen, men nogle år senere under helt andre ydre omstændig heder og med et andet formål for øje i en tid, hvor tingene var i hastig forandring. 19 Det er Arild Huitfeldt, der i sin krønike fra årene omkring år 1600 fortæller, at Knud Prislavsen begyndte at bygge Nyborg i året 1175, men han fortæller også, at han sad til gidsel hos Kong Valdemar. Det er en detalje, som hidtil enten er blevet overset eller forbigået i tavshed. Oplysningen skal ganske enkelt forstås på den måde, at den vendiske fyrste Prislav havde udleveret sin søn Knud til Kong Valdemar som garanti for overholdelsen af en indgået aftale. Et andet sted fortæller Huitfeldt, at Knud Prislavsen døde i 1183 og ligger begravet i Odense og sad som gidsel hos Kong Knud for sin far. Der var også andre historikere i slutningen af 1500-tallet, der forbandt Nyborg og Knud Prislavsen. 20 Som søn af Valdemar den Stores søster Cathrine og den vendiske fyrste Prislav, var Knud Prislavsen kongens nevø. Med sin høje kongelige byrd kunne han også under de rette omstændigheder blive en potentiel ri val til kongemagten, hvilket Valdemar den Store og hans rådgivere formentlig var yderst opmærksomme på. Allerede Saxo fortæller i starten af 1200-tallet, at Valdemar og Knud blev uvenner, fordi Knud ikke følte sig ordentligt behandlet i henhold til sin status og indsats for kongen. 21 Af den grund kan det forekomme besynderligt, at Knud Prislavsen skul le være Nyborg Slots grundlægger også i lyset af, at han vides ikke at have haft noget jordegods på Nyborgegnen. 22 Ikke desto mindre har det været den gængse opfattelse siden middelalderen. De fleste problemer ville imidlertid forsvinde, hvis man simpelthen antog, at han grundlagde Nyborg på vegne af kongen, ligesom mange andre af tidens fæstningsværker og borge blev bygget af kongens nærmeste slægtninge og allierede. 23 Vi ved blot ikke, hvordan denne borg så ud og måske ikke engang præcist, hvor den lå.

15 sprogø og sprotofte 15 Der er kun få samtidige kilder, som direkte kan belyse Nyborgs ældste historie. Et par år før sin død stadfæstede Valdemar den Store nogle privilegier, som åbenbart tidligere var givet til Knudsbrødrene i Odense. Handlingen fandt ifølge dokumentet sted i Hjulby i 1180, og på det grundlag er det den almindelige opfattelse, at der må have været en kongsgård i Hjulby, hvor kongen ind imellem tog ophold med sit følge, når han i embeds medfør rejste rundt i riget. 24 Allerede et par år efter, i 1183, får de odenseanske Knudsbrødre igen stadfæstet deres privilegier. Valdemar den Store var død et lille års tid forinden, og det er hans søn Knud 6., der som ny konge besegler dem sammen med en række vidner. Samtidigt donerer Knud Prislavsen en gave til munkene og foranstalter, at han vil blive begravet i kirken. Som Janus Møller Jensen har argumenteret, må der eksistere en sammenhæng mellem de to gavebreve. Han har foreslået, at det sker i forbindelse med en forsoning mellem de to fætre Knud på baggrund af den konflikt, som Saxo beskrev. 25 Munkene har vel yderligere villet sikre sig, at også den nye konge var dem velvilligt stemt. Også denne gang foregik det i Hjulby, mens Knud tydeligvis sad i Nyborg. Inden for den næste halve snes år er der sket noget, for da privilegierne med enkelte ændringer endnu en gang bliver stadfæstet i 1193, sker det i forbindelse med et rigsmøde i Nyborg, der hermed nævnes for første gang i de samtidige skriftlige kilder. 26 Hvis vi går ud fra, at navnet Nyborg fra begyndelsen er knyttet til Nyborg Slot, så må det være her, kongen befandt sig med sit følge, mens der blev holdt rigsmøde. Hjulby kan derfor se ud til at være opgivet som kongeligt opholdssted på dette tidspunkt. Dette indtryk bestyrkes af, at vi har kendskab til, at kongen også i 1194 afholdt et møde i Nyborg. 27 Nyborg Slot ser derfor ud til at være taget i brug af Knud 6. engang mellem 1183 og 1193, og første gang det nævnes i de samtidige kilder, danner det rammen omkring et rigsmøde. 28 Således ser vi det allerede fra begyndelsen i den rolle som kongeborg og samlingspunkt for riget, som det havde igennem middelalderen. Tidsmæssigt falder det godt sammen med, at afslutningen på vendertogene kom i 1185, da den pommerske fyrste Bugislav overgav sig og blev kong Knuds vasal. Betydningen af denne begivenhed i samtiden ses af, at den danner en effektfuld afslutning på såvel Sven Aggesens korte historie om de danske konger som på Saxos krønike. 29 Herefter resterede et par småfyrster, som holdt ud et par år endnu, indtil det i 1187 også var slut for dem. Knud 6.s status som lensherre understregedes yderligere af, at han (i modsætning til faderen, Valdemar

16 16 NYBORG FØR & NU 2012 den Store) afslog at aflægge lensed til den tyske kejser. Det danske kongedømme var således i færd med at ændre karakter, og nu var kongsgården i Hjulby næppe længere tilstrækkeligt repræsentativ, når kongen tog imod. I den situation var det mere passende for danskernes og vendernes konge at markere sin status ved ibrugtagningen af en ny borg, som kunne imponere hans gæster og samtiden Nyborg! De arkæologiske undersøgelser viser også nu, at der blev bygget på det store anlæg i starten af 1200-tallet under Valdemar Sejr ( ). Et arbejde, der kan være påbegyndt allerede under Knud 6. Jordtilliggendet havde den fra Hjulby, og med beliggenheden midt i riget og i bunden af fjorden lå den bekvemt for tilrejsende, der kom ad søvejen, og hvis den fra starten har ligget omgivet af vand, hvad placeringen kan tyde på, har den også ligget tilpas tilbagetrukket fra alt for nysgerrige blikke. Konklusion Valdemar den Store stod bag byggeriet af borgen på Sprogø, der blev anset for så vigtig, at den blev omtalt på den blyplade, han fik med sig i sin grav. Øen blev lagt ind under Hjulby Sogn, hvor der fra gammel tid lå en kongsgård, som kongen besøgte, når han rejste rundt i landet med sit følge i embeds medfør. Kongsgården i Hjulby kunne også levere en lang række af de daglige fornødenheder til borgen på Sprogø, men lå for langt inde i landet til at være støttepunkt. Til at afhjælpe dette lagde man en bebyggelse ved navn Sprotofte, hvis beliggenhed ikke kendes med sikkerhed, men så tæt ved kysten, der hidtil havde været ubebygget, at man hurtigt kunne komme over til undsætning på Sprogø, og så højt i terrænet at man kunne følge med i, hvad der foregik på Bæltet. Måske har bebyggelsen ligget så udsat for angreb, at den har været forstærket med en borg. I takt med at kampen mod venderne ændrede karakter fra at være forsvar mod plyndringer og overfald til at være erobringskrig og korstog syd for Østersøen, ændrede kongemagten karakter, og den fik behov for at markere sin nye status. I dette forløb mistede borgen på Sprogø gradvist sin betydning. Kongsgården i Hjulby levede heller ikke op til den nye tids krav, og kongens nevø Knud Prislavsen blev i 1175 sat på opgaven med at anlægge Nyborg Slot, der hurtigt blev et nyt centralt samlingspunkt for riget i bunden af Nyborg Fjord. En rolle, som det bevarede gennem det meste af middelalderen.

17 sprogø og sprotofte 17 1 Jørgen Skaarup giver et makabert arkæologisk indblik i et venderoverfald på Langeland, Jørgen Skaarup,»Venderplagen«, Skalk, 1995/2 s Se John H. Lind m.fl., Danske korstog krig og mission i Østersøen, 2. udg., København Svend Aggesen, Brevis historia regum Dacie, i Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi, red. M.Cl. Gerts, 2 bd., København ; reprografisk genudgivet 1970, bd. 1, s , her s Oversat Sven Aggesøns historiske Skrifter, oversat M. Cl. Gertz, København 1967, s. 84. Om dateringen af Sven Aggesens værk, se Karsten Christensen, Om overleveringen af Sven Aggesens værker. København 1978, s Undersøgelserne blev personligt ledet af den meget arkæologisk interesserede kong Frederik 7. 5 Den korte indskrift:»her ligger danernes konge Valdemar, Vendernes første betvinger og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, der som søn af Hellig Knud betvang rygboerne og først omvendte dem til Kristi tro. Men han døde i året efter Herrens kødpåtagelse 1182, i sin regerings 26. år, den 12. maj; Hic iacet Danorum/rex Waldemarus, primus/ Sclauorum expugnator et/dominator, patrie liberator,/pacis conseruator. Qui filius/sancti Kanuti Rugianos expugnauit et ad fidem Christi primus/conuertit. Obiit autem anno dominice/incarnationis MCLXXXII, regno sui anno/xxvi IIII Idus Maii«. Den lange indskrift:»her ligger danernes konge, Valdemar den Første, Hellig Knuds søn, slavernes mægtige betvinger, det undertrykte fædrelands udmærkede befrier, fredens genopretter og bevarer. Han betvang lykkeligt rygboerne, og omvendte dem først til Kristi tro efter at afgudsbillederne var ødelagt. Også en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Dannevirke, opførte han først af brændte sten og han opførte en borg på Sprogø. Men han døde i året efter Herrens kødpåtagelse 1182 i sin regerings 26., den 12. maj; Hic iacet Danorum rex Wal/demarus primus, sancti Kanuti fi/lius, Sclauorum potens expugnator, patrie oppresse egregius liberator,/pacis reparator et conseruator. Hic Rugianos feliciter expugnauit/et ad fidem Christi eosdem primus destruc/tis ydolis conuertit. Murum quoque ad tocius/regni presidium, qui wlgo Danewerch/dicitur, ex lateribus coctis primus construxit;/et castellum in Sproga edificauit./obiit autem anno dominice incarnationis/mclxxxii, regni sui XXVI/IIII Idus Maii«. Citeret efter Danmarks Kirker, Sorø Amt, bd. 1, red. Victor Hermansen og Poul Nørlund, København 1936, s For borgen på Sprogø se Niels Engberg og Jørgen Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, Højbjerg Adam af Bremen fortæller i sin krønike om de hamborgske ærkebispers historie fra ca. 1075, at overfarten til Sjælland, der kan foregå fra Fyn eller Århus, rummer en dobbelt fare. Havet er stormfuldt, og man undgår næppe at falde i hænderne på pirater, selvom man har en gunstig vind. I en senere tilføjelse, en såkaldt scholie (Schol. 108), står der, at mellem Sjælland og Fyn ligger der en meget lille ø, som kaldes Sprogø (Sproga). Den er en røverrede, som er alle søfarendes skræk, Adam af Bremens krønike, oversat Allan A Lund, Højbjerg 2000, s Om Arkona se også Fred Ruchhöft, Die Burg am Kap Arkona. Götter, Macht und Mythos, Schwerin 2010, der blandt andet omtaler resultaterne af de seneste års arkæologiske undersøgelser på stedet. 9 Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, red. Karsten Friis-Jensen, oversat Peter Zeeberg, 2 bd., København 2005, , bd. 2, s Christoffer var søn af Valdemar den Store. 10 Sprogø original 1 kort og Sprogø original 2 kort (matrikelkort). Christian V.s matrikel Nyborg Amt Løbenummer: M

18 18 NYBORG FØR & NU Hans de Hofman, Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, bd. 5, København 1760, s Mageskiftet er dateret nytårsdag Den fulde ordlyd er:»vi HANS Danmarkes, Sverriges, Norges, Venders og Gothers Konning, giøre alle vitterligt, at Vi have af vor synderlig Gunst og Naade giort et Magelag og Mageskifte til ævig Tiid, med Sogne=Præsten og Kirke=Værgerne til Gamle Kirke, uden Nyborg Bye liggende, som er Hr. Peder Pedersen, Hans Nielsen, Vor Borgmester i Nyborg, og Biörn Schou, Raadmand der sammesteds, udi saa Maader at de paa fornevnte Gamle Kirkes vegne skulle have af Os til Magelag til fornævnte Kirke ti Stykker Vor og Kronens Jord, store og smaae, liggendes i Nørre Mark, norden Sproe=Tofte, og vender på Tvigaden, med hvis Eng dertil med Rette liggendes er, til Forslæt for fornævnte Agre, og derfor skulle vi på Kronens Vegne have af dem forskrevne gamle Kirkes Jord, som kaldes Helletofte, med hvis eng dertil ligger, eftersom nu indgiærdet er, til Nyborg=Slots Ladegaard, og kiende Vi Os herefter ingen Deel eller Rættighed at have til forskrevne ti stykker Jord, eller Eng i nogen Maade, men skeede det saa, at fornevnte Jord vorder forskrevne Gamle Kirke afvunden med nogen Rettergang, da bepligtiger Vi Os, Vore Arvinger og Efterkommere, Konninger i Danmark, at vederlægge forskrevne Kirke med saa god Jord igien, og saa velbeleiligt i alle Maader. Givet paa Vort Slot Nyborg, Nyt=Aars Dag, M.D. qvinto«. Se desuden Otto Staggemeier, Jordebog for Nyborg Kjøbstad, bd. 2, Odense 1893, s. 2 og Der er uenighed om betydningen af ordet Sprowe, som er den oprindelige form. Stednavneforskerne mener, at ordet betyder krat eller tæt bevoksning, hvorimod borgforskeren Vilhelm la Cour mente, at ordet betød at holde udkig, Wilhelm La Cour, Danske Borganlæg. Til midten af det trettende århundrede, 2 bd., København 1972, bd. 1, s Øen Sprogø nævnes allerede hos Adam af Bremen, der skrev ca (Sproga), men i en senere tilføjelse, som man ikke kender den nøjagtige datering på (jf. ovenfor note 7). Navnet Sprotofte kan nok tidligst være fra Valdemar den Stores tid, da kyststrækningerne før den tid må anses for at have ligget øde hen på grund af faren for overfald fra søsiden. Dette er sandsynligvis også forklaringen på den gamle kongsgårds tilbagetrukne beliggenhed i Hjulby. Jf. Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder, red. Ole Crumlin-Pedersen, Erland Porsmose og Henrik Thrane, Odense 1996, s. 158 ff. 13 Staggemeier, Jordebog, s. 2 og s Fr. Crone oplyser i sine håndskrevne notater til Nyborgs historie, der opbevares på det lokalhistoriske arkiv i Nyborg, at Sprotofte var stort 4 ørter land. Oplysningen kan muligvis stamme fra Christian 5.s matrikel, ligesom beliggenheden muligvis kan rekonstrueres herudfra. Dele af Frederik Crones notater om Nyborgs historie blev publiceret i Fyens Stiftstidende i to kronikker, hvoraf den ene kom 12. maj Efterfølgende blev større dele trykt med uregelmæssige mellemrum i Nyborg Dagblad, første gang 2. juli 1883 i første nummer af bladet. Om kartografisk rekonstruktion, se Karl-Erik Frandsen, Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer , Esbjerg 1983, s Denne grund, førhen benyttet som gødningsplads, bemægtigede den berygtede Claus Rasch sig for i 1689 at opføre et hus, han kaldte Silkeborg-Huset. Ved højesteretsdom 29. april 1700 blev han dømt til at give lodden tilbage. Staggemeier, Jordebog, s. 12. Denne højesteretsdom kan, hvis den stadig eksisterer, være en mulig kilde til yderligere oplysninger. 15 Der behøver ikke nødvendigvis have været nogen borgbanke. Uden dog at uddybe det nærmere skriver Vilhelm La Cour i sit værk om danske borganlæg, at her til lands byggede man som regel kasteller uden brug af motte (kunstig borgbanke). La Cour, Danske Borganlæg, s. 153.

19 sprogø og sprotofte Dog menes den nuværende Tårnborg kirke at være fra omkring 1200, så de oprindelige forhold kendes ikke med sikkerhed. 17 Engberg og Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, s La Cour, Danske Borganlæg, s Kristensen 2010, s Engberg og Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, s Om Knud Prislavsen og Nyborgs grundlæggelse, se Janus Møller Jensen,»Kongeborg, Danehof og residensstad«, i Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum, red. Kurt Risskov Sørensen, Nyborg 2011, s ; Janus Møller Jensen,»Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger«, i Nyborg før & nu 2010, 2011, s. 7-15; Kirstin Eliasen,»Blev Nyborg grundlagt af Knud Prislavsen? Hvad siger kilderne?«, Nyborg før & nu 2007, 2008, s For året 1175 skriver Arild Huitfeldt i sin krønike:»aar begynnte Nyborg at byggis/ aff Canuto Prebeslai Søn/hertug udi Lolland/hand er begraffuen udi Knuds kircke/oc vaar sat til Gissel hos K. Voldemar«, Arild Huitfeldt, Danmarks Riges Krønike. Fra Kong Dan indtil Knud VI, København 1978 [opr. 1603], s. 233). Endvidere skriver han for året 1183:»Samme Aar døde Knud / hertug Præbeslai Søn aff Venden/som stod til Gisel/hos Kong Knud/for hans Fader / Begraffne hos Knuds Brødre til Othense«, Arild Huitfeldt, Dan marks Riges Krønike. Chronologia 1: fra Knud VI til Erik Glipping, København 1977 [opr. 1600], s. 11. Huitfeldt har flere ganske detaljerede oplysninger med relation til Odense, som kunne tyde på, at han har haft adgang til en kilde, der interesserede sig for odenseanske forhold. Historikeren Ellen Jørgensen oplyser, at kgl. historiograf Stephanus Johannis Stephanius ( ) havde et eksemplar af Odense kirkes kopibog, Ellen Jørgensen, Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800, 2. udg., København 1960, s Den eksisterede altså på Huitfelds tid, og man kan derfor ikke afvise, at det er den, han har haft adgang til eller afskrifter deraf. Det samme gælder antikvaren fra Odense, Cornelius Hamsfort, der også i årtierne omkring år 1600 forbinder grundlæggelsen af Nyborg Slot med Knud Prislavsen, jf. Jensen,»Kongeborg«, s Jensen,»Kongeborg«, s. 15. Se nedenfor note F.eks. har Kirstin Eliasen sat spørgsmålstegn herved, Eliasen,»Blev Nyborg Slot grundlagt af Knud Prislavsen?«, s og Det er der imidlertid nok ingen grund til, jf. Jensen,»Kongeborg«, s For at man kan bygge og drive en borg, skal mandskabet kunne brødfødes. Der må være et tilhørende jordegods, som danner grundlaget for tilvejebringelsen af de daglige fornødenheder. Det, vi ved om godsstrukturen på Nyborgegnen, peger ikke på Knud Prislavsen som den oplagte bygherre. Nyborg Slots ladegårds jorder var efter alt at dømme gammelt krongods, og Knud Prislavsen vides ikke at have haft jordbesiddelser på Østfyn, hvad der ellers ville være naturligt, hvis han skulle have siddet som borgherre på Nyborg Slot. Derimod testamenterede han jordegods på Als til Knudsbrødrene i Odense, og under et vendertog havde han ifølge Saxo en konfrontation med Valdemar den Store, hvor han nægtede at tage kommandoen over en flådevagt ved Rügen med henvisning til,»at han ikke ejede andet i Danmark end Lolland, og den klat land var ikke så meget værd, at han havde lyst til at løbe en åbenlys risiko for at forsvare den.valdemar blev rasende over den unge mands uforskammede bemærkning og svarede, at når han havde fået et lille len, var det fordi han ikke havde fortjent mere!«saxo, Gesta Danorum, , bd. 2, s Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 3: , red. C.A. Christensen, Herluf Nielsen og Lauritz Weibull, København 1976, nr. 89, s

20 20 NYBORG FØR & NU Jensen,»Kongeborg«, s Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 3, nr. 111, s og nr. 189, s Dette møde var ikke et rigsmøde, men fortsættelsen af et møde, der blev påbegyndt i Vordingborg, og som fortsatte i Nyborg, Danmarks Riges Breve, 1. rk., 3. bd., nr. 202, s Som argumenteret af Janus Møller Jensen, der yderligere præciserer dødstidspunktet til mellem 1188, hvor familien i Frankrig stadig tror, han er i live, og 1193, hvor Nyborg tilsyneladende er kongens, og fremsætter den dristige hypotese, at Knud Prislavsen døde på det tredje korstog, og er identisk med den nepos af den danske konge, der ankom som leder af en stor flåde til belejringen af havnebyen Acre ( ), Jensen,»Knuds glemte korstog«. 29 Sven Aggesøns historiske Skrifter, s. 88; Saxo, Gesta Danorum, , s

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Sprogø - øen i midten

Sprogø - øen i midten Sprogø - øen i midten 38.78 Kirkebæk, Birgit Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 / Birgit Kirkebæk. - Holte : SocPol, 2004. - 324 sider : ill. I bogen undersøges det hvem "Sprogø-pigen"

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere