Nyborg før & nu årgang 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyborg før & nu 2012 15. årgang 2013"

Transkript

1 Nyborg før & nu årgang 2013

2 Nyborg før & nu 2012 Årsskrift for Østfyns Museer, Nyborg Nyborg Museumsforening Nyborg Lokalhistoriske Arkiv i samarbejde med Nyborg Bibliotek. 15. årgang 2013 Oplag: 800 eksemplarer ISBN: Redaktion: Janus Møller Jensen John Maalø Larsen Leif Trebbien Opsætning og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Udgivet på Nyborg Lokalhistoriske Forlag. Udgivergruppen: Kasserer Peter Engel, Nyborg Museumsforening Biblioteksleder Birgitte Haugbøl, Nyborg Bibliotek Afdelingsleder Janus Møller Jensen, Østfyns Museer, Nyborg Slot Arkivleder Leif Trebbien, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv Omslagsillustration: Nyborg prospekt fra Pontoppidans»Den Danske Atlas«, 1764.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Af Redaktionen Sprogø og Sprotofte... 7 Nogle overvejelser om Nyborgs oprindelse Af Ole Gotskalk Vejbæk Danehoffet og Håndfæstningen Potentialet i et stykke unik Danmarkshistorie Af Janus Møller Jensen og Erland Porsmose Hesten i middelalderens ridderkultur Af Joakim Løvgren Nyklassicismen i Nyborg Lighedspunkter mellem København og Nyborg Af Otto Arp Hvad skuffen gemte Af Emil Kruuse Fra læseforening til folkebibliotek Ullerslevs biblioteker gennem 140 år Af Yvonne Løfberg Endnu en lærer fra Kullerup! Rasmus Ulrikkeholms erindringer i uddrag Af Rasmus Ulrikkeholm ( ) med forord af Birthe Gyldion og bearbejdet af John Maalø Larsen Nyborg Højskoleforening Af Carsten Fischer

4 Årsberetning 2012 Østfyns Museer/Nyborg Årsberetning 2012 Nyborg lokalhistoriske arkiver Årsberetning 2012 Nyborg Museumsforening Forfatterliste

5 FORORD 5 Forord Lokalhistorien lever og den lever godt. Bare her på Fyn udkommer der hvert år ca. 20 lokalhistoriske årbøger; Nyborg før & nu er altså blot en ud af mange, som fortæller den lille historie i den store. At den lille lokale historie ofte kan være endog særdeles stor, er denne årgang 2012 et levende bevis på: Et overleveret stednavn peger måske frem mod vendernes undergang, et husdyr blev en eksportsucces af dimensioner, og fra en lille sal styredes datidens geografisk største europæiske rige. Vi møder også den helt nære historie, som den opleves af børn: Fra den store bybrand og en skole, der stod Nyborg set fra syd 30. juni Også her møder vi måske den lille historie i den store: Arnakkehalvøen med Arnakke voldsted hvor den senere kong Erik Emune ( ) gemte sit guld for sin halvbroder Harald Kesja. Det blev indledningen til en række blodige år med borgerkrigslignende tilstande og kongemord. Harald blev sammen med otte af sine sønner dræbt af Erik nær Skanderborg i Olie på pap, 31x23 cm. Tillagt N.G. Rademacher, akademiuddannet kunstmaler, født i Nyborg 1812, død i Estland Privateje.

6 6 NYBORG FØR & NU 2012 samme sted i 400 år til et landsbysamfund omkring Første Verdenskrig. Endelig møder vi historien i historien i form af et biblioteks og en forenings jubilæer. Årbogen rundes af med beretninger fra udgiverne. Også her kan vi se, at historien stortrives. Vi har et museum, der hvert år øger besøgstallene, og som står bag årets helt store trækplastre, Danehofmarkedet, Kampmar kedet og Jul i den Gamle Kongeby; vi har et arkiv, som mærker stor opbakning i form af afleveringer og besøg i lokaler og på hjemmeside; og vi har en museumsforening, der støt og roligt øger medlemstallet og dermed er et synligt bevis på interessen for den nære historie. Redaktionen

7 sprogø og sprotofte 7 Sprogø og Sprotofte Nogle overvejelser om Nyborgs oprindelse Af Ole Gotskalk Vejbæk Indledning Nyborgs oprindelse går tilbage til en periode, hvor kampen mod venderne spillede en altoverskyggende rolle. I starten drejede det sig om at forsvare sig mod deres pirateri, angreb og plyndringer og få det bragt til ophør, men efterhånden fik de danske konger overtaget. 1 I forbindelse med disse begivenheder blev en række borge opført som et led i styrkelsen af kongemagten, bl.a. til sikring af de danske kyster. En af dem lå på Sprogø, hvor kampestensfundamentet til ringmuren stadig ses under fyret øverst på Fyrbakken, når man passerer øen. Der var tale om et kastel bestående af et centralt forsvarstårn på en nogenlunde kvadratisk gårdsplads omgivet af en ringmur. Det blev bygget under Valdemar den Store og har, da det blev opført, sendt et kraftigt signal om, hvem der var herre i riget til alle, der kom i Storebælt. Dog mistede det hurtigt sin betydning. Kampene blev gradvist ført over i fjendens lejr, og efterhånden fik de karakter af rene erobrings- og plyndringstogter og kors- Fig. 1.»Sprogø mod vest«af Mikael Melbye Olie på lærred 55x100 cm. Fyrtårnet og fyrmesterboligen ses oven på resterne af Valdemar den Stores kastel. Gengivet med tilladelse fra kunstneren.

8 8 NYBORG FØR & NU 2012 tog, der med pavelig velsignelse skulle omvende de hedenske slaver til kristendommen. 2 Det må have krævet en del at drive borgen på Sprogø. For at kunne fungere ordentligt må det have haft en base på land, som kunne sørge for forsyninger, vagtafløsning og undsætning i påkommende tilfælde. I det følgende vil vi se, at borgen på Sprogø kan have haft et støttepunkt på Fynssiden, som kom før Nyborg Slot, men først lidt om selve borgen. Valdemar den Stores tårn på Sprog ø I sin korte historie om Danmarks konger, der anses for at være skrevet kort tid efter 1185, nævner Sven Aggesen, at Valdemar den Store lod bygge et tårn af brændte sten på Sprogø (Sproua el. Sprovva). 3 Brændte teglsten var på dette tidspunkt netop taget i anvendelse i Danmark, og at Sprogøtårnet var et prestigebyggeri fremgår også af, at det omtales på en blyplade med latinsk tekst, der blev fundet i Valdemar den Stores grav i Ringsted, da den blev åbnet i Selvom pladen er fundet i kongens grav, og selvom han døde i 1182, antages indskriften, som i øvrigt ligger tæt op ad Sven Aggesens formuleringer, ikke at være tidligere end 1202, hvor sønnen Valdemar Sejr blev konge, eftersom kongen omtales som Valdemar den Første. På den anden side af pladen er der da også en kortere tekst, som snarest er den oprindelige. 5 Fæstningen på Sprogø er en borg, der består af et centralt tårn omkranset af en ringmur på kampestensfundament, der nord-syd havde en udven- Fig. 2ab. Foto samt tegning af den lange tekst på Valdemar den Stores gravplade (ca. 20x18 cm). Læs teksten i note 5. Nationalmuseet.

9 sprogø og sprotofte 9 dig længde på ca. 30 m og øst-vest på ca. 26 m. Store dele af dette fundament er bevaret og ses tydeligt fra lang afstand (Fig. 1), hvorimod intet er bevaret af fæstningstårnet, hvilket skyldes, at det nuværende fyrtårn er placeret nøjagtigt, hvor det stod. 6 Almindeligvis antager man ud fra be givenhedshistorien, at fæstningen på Sprogø er bygget i 1160 erne. Den sendte et tydeligt signal til omverdenen om, at der var kommet nye tider, og herfra har man, når vejret tillod det, kunnet holde et vågent øje med, hvad der foregik på Bæltet samtidig med, at øen ikke længere kunne benyttes som tilholdssted for pirater, hvad den ellers havde været berygtet for. 7 Valdemars gravplade omtaler også, at han betvang rygboerne og omvendte dem til kristendommen, efter at deres afgudsbilleder var ødelagt. Det er Ar konas fald og Rügens erobring i 1168, der her hentydes til. 8 Saxo skriver, at»selv hvor Rügen var blevet erobret, var sørøveriet stadig en plage i hver en krog af vore farvande, men danskerne udtænkte den fornuftige ordning, at flåden skulle mønstres og hvert fjerde skib udtages til at ligge på vagt mod sørøverne, så længe årstiden tillod det. På den måde kunne en mindre gruppe med lidt ihærdighed passe arbejdet for alle.til den opgave valgte man især ugifte unge mænd, for at længsel efter konen ikke skulle svække krigernes ihærdighed i tjenesten. Absalon og Christoffer fik Fig. 3. Matrikelkort over Sprogø opmålt På fyrbakkens plads ses resterne af Valdemar den Stores kastel indtegnet med ringmuren og det centrale tårn. Af teksten ses, at øen ligger i Nyeborg Sogn, Vinding Herred, Svendborg Amt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

10 10 NYBORG FØR & NU 2012 kommandoen over dem, og de to holdt sig ikke til de hjemlige farvande, men afpatruljerede også kysterne ved Rügen og bugterne ved leutitternes land [Forpommern]«. 9 Man kunne derfor forestille sig, at kastellet på Sprogø også har kunnet fungere som støtte for flådevagten, når den har befundet sig i Storebælt. Placeringen på den isolerede ø synes dog problematisk. En garnison her har levet udsat, og anlægget kunne, hvis det blev erobret, blive et støttepunkt for en fjende. Forsyninger og vagtafløsning skulle sejles over, og det samme gjaldt undsætning i tilfælde af angreb eller belejring. Man var derfor helt afhængig af skibene, som må have været det mest sårbare punkt. Hvis de faldt i hænderne på en fjende, kunne de med lethed hugges læk, føres bort eller brændes af. Man ville derfor alt for let være prisgivet, hvis der ikke også var et beredskab i land, som var klar til at rykke ud, hvis det blev nødvendigt. Fra gammel tid var Sprogø tilknyttet Fynssiden. Det fremgår af matrikelkortet fra 1819, at den hører under Nyborg Sogn og Vindinge Herred. Af Christian 5.s matrikel fra 1688 ses ligeledes, at Sprogø hører under Nyborg Sogn, samt at øen på dette tidspunkt ikke overraskende også hører under Nyborg len. Selvom disse kilder er sene, er der næppe grund til at betvivle, at Sprogø helt fra begyndelsen har hørt ind under Nyborg Sogn, eller snarest Hjulby Sogn, som det jo oprindeligt er udskilt fra. Det er først i marts måned 1822, at Sprogø ved et kongeligt reskript lægges ind under Korsør. 10 Derfor virker det logisk, at der ud over sognetilknytningen til Fynssiden også må have været et praktisk og organisatorisk tilhørsforhold i form af en forsyningstjeneste og et vagtberedskab, der kunne rykke til undsætning på Sprogø i påkommende tilfælde, og her falder Sprotofte i øjnene. Sprotofte I forbindelse med nogle mageskifter af nogle præstegårdsjorder i Nyborg på kong Hans tid, dukker navnet Sproe=Tofte op. 11 Forleddet Sproe- er identisk med navnet Sprogø. Man kan ikke udelukke, at der er tale om et tilfældigt sammenfald, men da der kun kendes et eksempel mere på dette stednavn, nemlig Sprove ved Borre på Møn, er det nærliggende at se en forbindelse mellem Sprogø og Sprotofte. 12 Man kunne derfor forestille sig, at der på Sprotofte har ligget en lille by, der havde som sin opgave at understøtte og servicere garnisonen på Sprogø, og som måske endda har været forstærket med en borg. De nødvendige forsyninger har kongsgården i Hjulby kunnet hjælpe med at tilvejebringe. Desværre kendes Sprotoftes nøjagti ge beliggenhed ikke. Staggemeier skri -

11 sprogø og sprotofte 11 Fig. 4. Kort, der viser Sprotoftes mulige placering (2), Helletofte (1) samt Hyrdegyden, Vestergade og Christianslundsvej. Den hurtigste og mest direkte rute til Sprogø har været fra stranden ved Christianslundsskoven (3). Datidens skibe stak ikke dybere, end at de kunne nå helt ind til land. Bearbejdet udsnit af håndkoloreret kort NYBORG fra J.P. Trap Den fynske Øgruppe, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

12 12 NYBORG FØR & NU 2012 ver i Nyborg Kiøbstads Jordebog fra 1896, at Sprotofte menes at have ligget på nordsiden af Hyrdegyden, og bedømt ud fra terrænet, ville en oplagt mulighed være på hjørnet af Hyrdegyden og Vestergade over for det gamle Nyborg Jernstøberi. 13 Grunden ligger, hvor to gamle veje mødes i et T-kryds, og beliggenheden ville i hvert fald være velegnet. Terrænet danner her en lidt fremskudt bakkekam, hvorfra der oprindeligt har været udsigt over Storebælt over til Sprogø, og hvorfra der også ville have været mulighed for optisk signalering. At dømme ud fra gamle kort kan Vestergade godt se ud til at have fortsat direkte over i Christianslundsvej. Datidens skibe stak ikke dybt, så den hurtige og lige vej til Sprogø gik ikke ud gennem fjorden og rundt om Knudshoved, men direkte over fra stranden ved Christianslundsskoven. I dag ligger jernstøberiets gamle direktørbolig fra 1899 på omtalte hjørne (Fig. 5). 14 Hvis der en gang har ligget en borg her, må man dog erkende, at den enten har haft lidt eller ingen borgbanke eller også sidenhen er blevet jævnet godt og grundigt med jorden. 15 Ikke langt derfra, omtrent hvor Ny borg Sygehus nu ligger, menes Helletofte og Nyborgs ældste kirke, også kaldet Gammelkirken, at have ligget. Der er ikke fundet spor af selve kirken, Fig. 5. Nyborg Jernstøberis gamle direktørbolig fra 1899 på hjørnet af Hyrdegyden og Vestergade har en markant beliggenhed, som gør det fristende at foreslå, at det er her, Sprotofte har ligget. Den berygtede Claus Rasch bemægtigede sig i sin tid grunden og lod Silkeborghuset opføre på den. På det gamle udskiftningskort er grunden angivet som et selvstændigt stykke jord omgivet af Juelsbergs Låddenhøjsmark mod vest og mod nord. Foto John Maalø Larsen.

13 sprogø og sprotofte 13 der blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde, men den menes at have ligget nogenlunde samme sted som den gamle overlægebolig. Fra overlægeboligen og over til hjørnet af Hyrdegyden er der omkring halvanden hundrede meter, og det er derfor en besnærende tanke, at der kan have ligget en borg eller andet med tilknytning til Sprogø ved Sprotofte med tilhørende kirke ved Helletofte, nøjagtig på samme måde som Tårnborg og Tårnborg kirke ligger tæt ved hinanden i bunden af Korsør Nor. 16 Sprogø mister betydning Samtidig med at kongemagten underbyggede og befæstede sin position indadtil i Danmark og udadtil i de sla viske områder langs østersøkys t- en, blev forholdene fredeligere, og beredskabet på Sprogø mistede efterhånden betydning. Efter at Bugislav som en af de sidste venderfyrster var besejret og havde aflagt lensed til den danske konge i 1185, må venderfaren anses for at være drevet over. Tilbage kan der højst have været enkelte omstrejfende bander. Ganske vist var Elav af Sprogø med blandt vidnerne ved stadfæstelsen af Knudsbrødrenes privilegier på rigsmødet i Nyborg i 1193, så borgen på øen har nok været i funktion på dette tidspunkt, men dens rolle var ved at være udspillet. I ølisten i Valdemar Sejrs jordebog fra omkring 1230 omtales i forbindelse med Sprogø (sprowæ) et hus tilhørende kongen, som på det tidspunkt kan se ud til at have brugt øen til at gå på kaninjagt. 17 Man skal her være opmærksom på, at ordet hus også kan betyde fæstning, som vi kender det fra f.eks.»riberhus«og»koldinghus«, så måske, måske ikke, var kastellet allerede da revet ned og stenene brugt til andet formål, og hvis der engang har ligget en borg ved Sprotofte, kan det samme hurtigt være sket for den. Hvad så med Nyborg Slot? Nyborg Slot er traditionelt blevet set i sammenhæng med Sprogøtårnet og Tårnborg ved Korsør Nor som et led i sikringen af de danske kyster, men jeg mener, man må kvalificere den opfattelse en anelse. Tårnborg og Sprogøtårnet ligner hinanden, og er opført efter et standardiseret skema, som også ser ud til at have været anvendt ved opførelsen af Ørkild ved Svendborg. Tårnborg har et centralt forsvars- og udkigstårn på ca. 8x8m. På Sprogø står fyrtårnet på fæstningstårnets plads, så man kender ikke målene på det, men det er vist på matrikelkortet fra 1819 (Fig. 3). På Ørkild er der endnu ikke påvist et tårn, men det må have været der. 18 Disse anlæg er omgivet af en fire sidet beskyttende ringmur, som er lidt tilfældigt udmålt, men i omegnen af 30x30m. Ved placeringen har man udnyttet de naturlige forhold bedst muligt, og alle er de anbragt højt i

14 14 NYBORG FØR & NU 2012 terrænet, og Tårnborg er endda bygget på en kunstigt anlagt borgbanke. Nyborg Slot adskiller sig fra Tårnborg og Sprogøtårnet. Dets oprindelige udseende kendes ikke med sikkerhed, men arealmæssigt må det allerede fra starten have været større. Det ligger lavt i terrænet og menes at være anlagt på en holm i et sumpet terræn. Man kunne hævde, at Nyborg Slot og de nævnte fæstninger er samtidige, og at forskellene kun beror på, at der er forskellige bygherrer. Nyborg sættes jo traditionelt i forbindelse med Knud Prislavsen, Sprogø og Tårnborg er kongelige anlæg. En anden mulighed er, at Nyborg Slot også er anlagt af kongen, men nogle år senere under helt andre ydre omstændig heder og med et andet formål for øje i en tid, hvor tingene var i hastig forandring. 19 Det er Arild Huitfeldt, der i sin krønike fra årene omkring år 1600 fortæller, at Knud Prislavsen begyndte at bygge Nyborg i året 1175, men han fortæller også, at han sad til gidsel hos Kong Valdemar. Det er en detalje, som hidtil enten er blevet overset eller forbigået i tavshed. Oplysningen skal ganske enkelt forstås på den måde, at den vendiske fyrste Prislav havde udleveret sin søn Knud til Kong Valdemar som garanti for overholdelsen af en indgået aftale. Et andet sted fortæller Huitfeldt, at Knud Prislavsen døde i 1183 og ligger begravet i Odense og sad som gidsel hos Kong Knud for sin far. Der var også andre historikere i slutningen af 1500-tallet, der forbandt Nyborg og Knud Prislavsen. 20 Som søn af Valdemar den Stores søster Cathrine og den vendiske fyrste Prislav, var Knud Prislavsen kongens nevø. Med sin høje kongelige byrd kunne han også under de rette omstændigheder blive en potentiel ri val til kongemagten, hvilket Valdemar den Store og hans rådgivere formentlig var yderst opmærksomme på. Allerede Saxo fortæller i starten af 1200-tallet, at Valdemar og Knud blev uvenner, fordi Knud ikke følte sig ordentligt behandlet i henhold til sin status og indsats for kongen. 21 Af den grund kan det forekomme besynderligt, at Knud Prislavsen skul le være Nyborg Slots grundlægger også i lyset af, at han vides ikke at have haft noget jordegods på Nyborgegnen. 22 Ikke desto mindre har det været den gængse opfattelse siden middelalderen. De fleste problemer ville imidlertid forsvinde, hvis man simpelthen antog, at han grundlagde Nyborg på vegne af kongen, ligesom mange andre af tidens fæstningsværker og borge blev bygget af kongens nærmeste slægtninge og allierede. 23 Vi ved blot ikke, hvordan denne borg så ud og måske ikke engang præcist, hvor den lå.

15 sprogø og sprotofte 15 Der er kun få samtidige kilder, som direkte kan belyse Nyborgs ældste historie. Et par år før sin død stadfæstede Valdemar den Store nogle privilegier, som åbenbart tidligere var givet til Knudsbrødrene i Odense. Handlingen fandt ifølge dokumentet sted i Hjulby i 1180, og på det grundlag er det den almindelige opfattelse, at der må have været en kongsgård i Hjulby, hvor kongen ind imellem tog ophold med sit følge, når han i embeds medfør rejste rundt i riget. 24 Allerede et par år efter, i 1183, får de odenseanske Knudsbrødre igen stadfæstet deres privilegier. Valdemar den Store var død et lille års tid forinden, og det er hans søn Knud 6., der som ny konge besegler dem sammen med en række vidner. Samtidigt donerer Knud Prislavsen en gave til munkene og foranstalter, at han vil blive begravet i kirken. Som Janus Møller Jensen har argumenteret, må der eksistere en sammenhæng mellem de to gavebreve. Han har foreslået, at det sker i forbindelse med en forsoning mellem de to fætre Knud på baggrund af den konflikt, som Saxo beskrev. 25 Munkene har vel yderligere villet sikre sig, at også den nye konge var dem velvilligt stemt. Også denne gang foregik det i Hjulby, mens Knud tydeligvis sad i Nyborg. Inden for den næste halve snes år er der sket noget, for da privilegierne med enkelte ændringer endnu en gang bliver stadfæstet i 1193, sker det i forbindelse med et rigsmøde i Nyborg, der hermed nævnes for første gang i de samtidige skriftlige kilder. 26 Hvis vi går ud fra, at navnet Nyborg fra begyndelsen er knyttet til Nyborg Slot, så må det være her, kongen befandt sig med sit følge, mens der blev holdt rigsmøde. Hjulby kan derfor se ud til at være opgivet som kongeligt opholdssted på dette tidspunkt. Dette indtryk bestyrkes af, at vi har kendskab til, at kongen også i 1194 afholdt et møde i Nyborg. 27 Nyborg Slot ser derfor ud til at være taget i brug af Knud 6. engang mellem 1183 og 1193, og første gang det nævnes i de samtidige kilder, danner det rammen omkring et rigsmøde. 28 Således ser vi det allerede fra begyndelsen i den rolle som kongeborg og samlingspunkt for riget, som det havde igennem middelalderen. Tidsmæssigt falder det godt sammen med, at afslutningen på vendertogene kom i 1185, da den pommerske fyrste Bugislav overgav sig og blev kong Knuds vasal. Betydningen af denne begivenhed i samtiden ses af, at den danner en effektfuld afslutning på såvel Sven Aggesens korte historie om de danske konger som på Saxos krønike. 29 Herefter resterede et par småfyrster, som holdt ud et par år endnu, indtil det i 1187 også var slut for dem. Knud 6.s status som lensherre understregedes yderligere af, at han (i modsætning til faderen, Valdemar

16 16 NYBORG FØR & NU 2012 den Store) afslog at aflægge lensed til den tyske kejser. Det danske kongedømme var således i færd med at ændre karakter, og nu var kongsgården i Hjulby næppe længere tilstrækkeligt repræsentativ, når kongen tog imod. I den situation var det mere passende for danskernes og vendernes konge at markere sin status ved ibrugtagningen af en ny borg, som kunne imponere hans gæster og samtiden Nyborg! De arkæologiske undersøgelser viser også nu, at der blev bygget på det store anlæg i starten af 1200-tallet under Valdemar Sejr ( ). Et arbejde, der kan være påbegyndt allerede under Knud 6. Jordtilliggendet havde den fra Hjulby, og med beliggenheden midt i riget og i bunden af fjorden lå den bekvemt for tilrejsende, der kom ad søvejen, og hvis den fra starten har ligget omgivet af vand, hvad placeringen kan tyde på, har den også ligget tilpas tilbagetrukket fra alt for nysgerrige blikke. Konklusion Valdemar den Store stod bag byggeriet af borgen på Sprogø, der blev anset for så vigtig, at den blev omtalt på den blyplade, han fik med sig i sin grav. Øen blev lagt ind under Hjulby Sogn, hvor der fra gammel tid lå en kongsgård, som kongen besøgte, når han rejste rundt i landet med sit følge i embeds medfør. Kongsgården i Hjulby kunne også levere en lang række af de daglige fornødenheder til borgen på Sprogø, men lå for langt inde i landet til at være støttepunkt. Til at afhjælpe dette lagde man en bebyggelse ved navn Sprotofte, hvis beliggenhed ikke kendes med sikkerhed, men så tæt ved kysten, der hidtil havde været ubebygget, at man hurtigt kunne komme over til undsætning på Sprogø, og så højt i terrænet at man kunne følge med i, hvad der foregik på Bæltet. Måske har bebyggelsen ligget så udsat for angreb, at den har været forstærket med en borg. I takt med at kampen mod venderne ændrede karakter fra at være forsvar mod plyndringer og overfald til at være erobringskrig og korstog syd for Østersøen, ændrede kongemagten karakter, og den fik behov for at markere sin nye status. I dette forløb mistede borgen på Sprogø gradvist sin betydning. Kongsgården i Hjulby levede heller ikke op til den nye tids krav, og kongens nevø Knud Prislavsen blev i 1175 sat på opgaven med at anlægge Nyborg Slot, der hurtigt blev et nyt centralt samlingspunkt for riget i bunden af Nyborg Fjord. En rolle, som det bevarede gennem det meste af middelalderen.

17 sprogø og sprotofte 17 1 Jørgen Skaarup giver et makabert arkæologisk indblik i et venderoverfald på Langeland, Jørgen Skaarup,»Venderplagen«, Skalk, 1995/2 s Se John H. Lind m.fl., Danske korstog krig og mission i Østersøen, 2. udg., København Svend Aggesen, Brevis historia regum Dacie, i Scriptores Minores Historiæ Danicæ Medii Ævi, red. M.Cl. Gerts, 2 bd., København ; reprografisk genudgivet 1970, bd. 1, s , her s Oversat Sven Aggesøns historiske Skrifter, oversat M. Cl. Gertz, København 1967, s. 84. Om dateringen af Sven Aggesens værk, se Karsten Christensen, Om overleveringen af Sven Aggesens værker. København 1978, s Undersøgelserne blev personligt ledet af den meget arkæologisk interesserede kong Frederik 7. 5 Den korte indskrift:»her ligger danernes konge Valdemar, Vendernes første betvinger og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer, der som søn af Hellig Knud betvang rygboerne og først omvendte dem til Kristi tro. Men han døde i året efter Herrens kødpåtagelse 1182, i sin regerings 26. år, den 12. maj; Hic iacet Danorum/rex Waldemarus, primus/ Sclauorum expugnator et/dominator, patrie liberator,/pacis conseruator. Qui filius/sancti Kanuti Rugianos expugnauit et ad fidem Christi primus/conuertit. Obiit autem anno dominice/incarnationis MCLXXXII, regno sui anno/xxvi IIII Idus Maii«. Den lange indskrift:»her ligger danernes konge, Valdemar den Første, Hellig Knuds søn, slavernes mægtige betvinger, det undertrykte fædrelands udmærkede befrier, fredens genopretter og bevarer. Han betvang lykkeligt rygboerne, og omvendte dem først til Kristi tro efter at afgudsbillederne var ødelagt. Også en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Dannevirke, opførte han først af brændte sten og han opførte en borg på Sprogø. Men han døde i året efter Herrens kødpåtagelse 1182 i sin regerings 26., den 12. maj; Hic iacet Danorum rex Wal/demarus primus, sancti Kanuti fi/lius, Sclauorum potens expugnator, patrie oppresse egregius liberator,/pacis reparator et conseruator. Hic Rugianos feliciter expugnauit/et ad fidem Christi eosdem primus destruc/tis ydolis conuertit. Murum quoque ad tocius/regni presidium, qui wlgo Danewerch/dicitur, ex lateribus coctis primus construxit;/et castellum in Sproga edificauit./obiit autem anno dominice incarnationis/mclxxxii, regni sui XXVI/IIII Idus Maii«. Citeret efter Danmarks Kirker, Sorø Amt, bd. 1, red. Victor Hermansen og Poul Nørlund, København 1936, s For borgen på Sprogø se Niels Engberg og Jørgen Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, Højbjerg Adam af Bremen fortæller i sin krønike om de hamborgske ærkebispers historie fra ca. 1075, at overfarten til Sjælland, der kan foregå fra Fyn eller Århus, rummer en dobbelt fare. Havet er stormfuldt, og man undgår næppe at falde i hænderne på pirater, selvom man har en gunstig vind. I en senere tilføjelse, en såkaldt scholie (Schol. 108), står der, at mellem Sjælland og Fyn ligger der en meget lille ø, som kaldes Sprogø (Sproga). Den er en røverrede, som er alle søfarendes skræk, Adam af Bremens krønike, oversat Allan A Lund, Højbjerg 2000, s Om Arkona se også Fred Ruchhöft, Die Burg am Kap Arkona. Götter, Macht und Mythos, Schwerin 2010, der blandt andet omtaler resultaterne af de seneste års arkæologiske undersøgelser på stedet. 9 Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, red. Karsten Friis-Jensen, oversat Peter Zeeberg, 2 bd., København 2005, , bd. 2, s Christoffer var søn af Valdemar den Store. 10 Sprogø original 1 kort og Sprogø original 2 kort (matrikelkort). Christian V.s matrikel Nyborg Amt Løbenummer: M

18 18 NYBORG FØR & NU Hans de Hofman, Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, bd. 5, København 1760, s Mageskiftet er dateret nytårsdag Den fulde ordlyd er:»vi HANS Danmarkes, Sverriges, Norges, Venders og Gothers Konning, giøre alle vitterligt, at Vi have af vor synderlig Gunst og Naade giort et Magelag og Mageskifte til ævig Tiid, med Sogne=Præsten og Kirke=Værgerne til Gamle Kirke, uden Nyborg Bye liggende, som er Hr. Peder Pedersen, Hans Nielsen, Vor Borgmester i Nyborg, og Biörn Schou, Raadmand der sammesteds, udi saa Maader at de paa fornevnte Gamle Kirkes vegne skulle have af Os til Magelag til fornævnte Kirke ti Stykker Vor og Kronens Jord, store og smaae, liggendes i Nørre Mark, norden Sproe=Tofte, og vender på Tvigaden, med hvis Eng dertil med Rette liggendes er, til Forslæt for fornævnte Agre, og derfor skulle vi på Kronens Vegne have af dem forskrevne gamle Kirkes Jord, som kaldes Helletofte, med hvis eng dertil ligger, eftersom nu indgiærdet er, til Nyborg=Slots Ladegaard, og kiende Vi Os herefter ingen Deel eller Rættighed at have til forskrevne ti stykker Jord, eller Eng i nogen Maade, men skeede det saa, at fornevnte Jord vorder forskrevne Gamle Kirke afvunden med nogen Rettergang, da bepligtiger Vi Os, Vore Arvinger og Efterkommere, Konninger i Danmark, at vederlægge forskrevne Kirke med saa god Jord igien, og saa velbeleiligt i alle Maader. Givet paa Vort Slot Nyborg, Nyt=Aars Dag, M.D. qvinto«. Se desuden Otto Staggemeier, Jordebog for Nyborg Kjøbstad, bd. 2, Odense 1893, s. 2 og Der er uenighed om betydningen af ordet Sprowe, som er den oprindelige form. Stednavneforskerne mener, at ordet betyder krat eller tæt bevoksning, hvorimod borgforskeren Vilhelm la Cour mente, at ordet betød at holde udkig, Wilhelm La Cour, Danske Borganlæg. Til midten af det trettende århundrede, 2 bd., København 1972, bd. 1, s Øen Sprogø nævnes allerede hos Adam af Bremen, der skrev ca (Sproga), men i en senere tilføjelse, som man ikke kender den nøjagtige datering på (jf. ovenfor note 7). Navnet Sprotofte kan nok tidligst være fra Valdemar den Stores tid, da kyststrækningerne før den tid må anses for at have ligget øde hen på grund af faren for overfald fra søsiden. Dette er sandsynligvis også forklaringen på den gamle kongsgårds tilbagetrukne beliggenhed i Hjulby. Jf. Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder, red. Ole Crumlin-Pedersen, Erland Porsmose og Henrik Thrane, Odense 1996, s. 158 ff. 13 Staggemeier, Jordebog, s. 2 og s Fr. Crone oplyser i sine håndskrevne notater til Nyborgs historie, der opbevares på det lokalhistoriske arkiv i Nyborg, at Sprotofte var stort 4 ørter land. Oplysningen kan muligvis stamme fra Christian 5.s matrikel, ligesom beliggenheden muligvis kan rekonstrueres herudfra. Dele af Frederik Crones notater om Nyborgs historie blev publiceret i Fyens Stiftstidende i to kronikker, hvoraf den ene kom 12. maj Efterfølgende blev større dele trykt med uregelmæssige mellemrum i Nyborg Dagblad, første gang 2. juli 1883 i første nummer af bladet. Om kartografisk rekonstruktion, se Karl-Erik Frandsen, Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer , Esbjerg 1983, s Denne grund, førhen benyttet som gødningsplads, bemægtigede den berygtede Claus Rasch sig for i 1689 at opføre et hus, han kaldte Silkeborg-Huset. Ved højesteretsdom 29. april 1700 blev han dømt til at give lodden tilbage. Staggemeier, Jordebog, s. 12. Denne højesteretsdom kan, hvis den stadig eksisterer, være en mulig kilde til yderligere oplysninger. 15 Der behøver ikke nødvendigvis have været nogen borgbanke. Uden dog at uddybe det nærmere skriver Vilhelm La Cour i sit værk om danske borganlæg, at her til lands byggede man som regel kasteller uden brug af motte (kunstig borgbanke). La Cour, Danske Borganlæg, s. 153.

19 sprogø og sprotofte Dog menes den nuværende Tårnborg kirke at være fra omkring 1200, så de oprindelige forhold kendes ikke med sikkerhed. 17 Engberg og Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, s La Cour, Danske Borganlæg, s Kristensen 2010, s Engberg og Frandsen, Valdemar den Stores borg på Sprogø, s Om Knud Prislavsen og Nyborgs grundlæggelse, se Janus Møller Jensen,»Kongeborg, Danehof og residensstad«, i Nyborg Slot. Kongeborg, fæstning og museum, red. Kurt Risskov Sørensen, Nyborg 2011, s ; Janus Møller Jensen,»Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger«, i Nyborg før & nu 2010, 2011, s. 7-15; Kirstin Eliasen,»Blev Nyborg grundlagt af Knud Prislavsen? Hvad siger kilderne?«, Nyborg før & nu 2007, 2008, s For året 1175 skriver Arild Huitfeldt i sin krønike:»aar begynnte Nyborg at byggis/ aff Canuto Prebeslai Søn/hertug udi Lolland/hand er begraffuen udi Knuds kircke/oc vaar sat til Gissel hos K. Voldemar«, Arild Huitfeldt, Danmarks Riges Krønike. Fra Kong Dan indtil Knud VI, København 1978 [opr. 1603], s. 233). Endvidere skriver han for året 1183:»Samme Aar døde Knud / hertug Præbeslai Søn aff Venden/som stod til Gisel/hos Kong Knud/for hans Fader / Begraffne hos Knuds Brødre til Othense«, Arild Huitfeldt, Dan marks Riges Krønike. Chronologia 1: fra Knud VI til Erik Glipping, København 1977 [opr. 1600], s. 11. Huitfeldt har flere ganske detaljerede oplysninger med relation til Odense, som kunne tyde på, at han har haft adgang til en kilde, der interesserede sig for odenseanske forhold. Historikeren Ellen Jørgensen oplyser, at kgl. historiograf Stephanus Johannis Stephanius ( ) havde et eksemplar af Odense kirkes kopibog, Ellen Jørgensen, Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800, 2. udg., København 1960, s Den eksisterede altså på Huitfelds tid, og man kan derfor ikke afvise, at det er den, han har haft adgang til eller afskrifter deraf. Det samme gælder antikvaren fra Odense, Cornelius Hamsfort, der også i årtierne omkring år 1600 forbinder grundlæggelsen af Nyborg Slot med Knud Prislavsen, jf. Jensen,»Kongeborg«, s Jensen,»Kongeborg«, s. 15. Se nedenfor note F.eks. har Kirstin Eliasen sat spørgsmålstegn herved, Eliasen,»Blev Nyborg Slot grundlagt af Knud Prislavsen?«, s og Det er der imidlertid nok ingen grund til, jf. Jensen,»Kongeborg«, s For at man kan bygge og drive en borg, skal mandskabet kunne brødfødes. Der må være et tilhørende jordegods, som danner grundlaget for tilvejebringelsen af de daglige fornødenheder. Det, vi ved om godsstrukturen på Nyborgegnen, peger ikke på Knud Prislavsen som den oplagte bygherre. Nyborg Slots ladegårds jorder var efter alt at dømme gammelt krongods, og Knud Prislavsen vides ikke at have haft jordbesiddelser på Østfyn, hvad der ellers ville være naturligt, hvis han skulle have siddet som borgherre på Nyborg Slot. Derimod testamenterede han jordegods på Als til Knudsbrødrene i Odense, og under et vendertog havde han ifølge Saxo en konfrontation med Valdemar den Store, hvor han nægtede at tage kommandoen over en flådevagt ved Rügen med henvisning til,»at han ikke ejede andet i Danmark end Lolland, og den klat land var ikke så meget værd, at han havde lyst til at løbe en åbenlys risiko for at forsvare den.valdemar blev rasende over den unge mands uforskammede bemærkning og svarede, at når han havde fået et lille len, var det fordi han ikke havde fortjent mere!«saxo, Gesta Danorum, , bd. 2, s Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 3: , red. C.A. Christensen, Herluf Nielsen og Lauritz Weibull, København 1976, nr. 89, s

20 20 NYBORG FØR & NU Jensen,»Kongeborg«, s Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 3, nr. 111, s og nr. 189, s Dette møde var ikke et rigsmøde, men fortsættelsen af et møde, der blev påbegyndt i Vordingborg, og som fortsatte i Nyborg, Danmarks Riges Breve, 1. rk., 3. bd., nr. 202, s Som argumenteret af Janus Møller Jensen, der yderligere præciserer dødstidspunktet til mellem 1188, hvor familien i Frankrig stadig tror, han er i live, og 1193, hvor Nyborg tilsyneladende er kongens, og fremsætter den dristige hypotese, at Knud Prislavsen døde på det tredje korstog, og er identisk med den nepos af den danske konge, der ankom som leder af en stor flåde til belejringen af havnebyen Acre ( ), Jensen,»Knuds glemte korstog«. 29 Sven Aggesøns historiske Skrifter, s. 88; Saxo, Gesta Danorum, , s

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Sprogø - øen i midten

Sprogø - øen i midten Sprogø - øen i midten 38.78 Kirkebæk, Birgit Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961 / Birgit Kirkebæk. - Holte : SocPol, 2004. - 324 sider : ill. I bogen undersøges det hvem "Sprogø-pigen"

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Finn Jørgensen Kongegade 6 5800 Nyborg Nævnet har modtaget klagen den 5. august 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere