Helsingør Kommunes Flygtningeindsats

Transkript

1 Notat Center for Kultur Idræt og Byudvikling September 2015 Helsingør Kommunes Flygtningeindsats Kortlægning af opgaver, udfordringer og muligheder for en styrket indsats 1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave 2 2. Forslag til styrket indsats sammenfatning 4 3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet 10 Voksne 10 Børnefamilier 19 Uledsagede unge 25 Bilag 1. Integrationsydelsen gældende fra 1. september Bilag 2. Status på boliger til flygtninge (særskilt) 1

2 1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave Helsingør Kommune skal i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er en markant stigning i antallet af flygtninge, der skal have bolig og sluses ind i lokalsamfundet. Flygtningene repræsenterer imidlertid også en ressource, og civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet har sammen mulighed for at understøtte flygtningenes ønske om at blive aktive medborgere her i landet. Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af Team Integration i Center for Job og Uddannelse. Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund, danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for, at børn kommer i skole, dagtilbud og får den nødvendige sprogstøtte. Center for Børn, Unge og Familier varetager den mere specialerede indsats i forhold til børn med særlige behov herunder modtagelsen af uledsagede unge under 18 år. Derudover er andre af kommunens centre involveret i at fx finde boliger, koordinere forenings- og frivilligaktiviteter og sikre et økonomisk fundament for indsatsen. Om kortlægningen Dette notat er tilvejebragt af en koordineringsgruppe for flygtningeområdet, nedsat i juni Formålet har været at skabe et overblik over kommunens samlede indsats samt pege på de udfordringer, som medarbejdere og ledere møder i arbejdet med flygtninge. Som en del af opgaven har gruppen peget på konkrete koordineringsbehov samt muligheder for en styrket og forebyggende indsats. Opgaven med at modtage flygtninge og sikre, at vi får..deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borger 1 går altså på tværs af kommunens centre og enheder og i samarbejde med en lang række eksterne aktører. 1.1 Hvem er flygtningene? Kortlægningen her vedrører flygtninge med opholdstilladelse det vil sige, at de har fået tilkendt asyl. De fleste har opholdt sig i kortere eller længere tid i et asylcenter et sted i Danmark. Enkelte er kvoteflygtninge; udvalgt af FN, og kommer direkte fra en flygtningelejr ude i verden. Nogle flygtninge kommer sammen med deres familie, når vi modtager dem i Helsingør Kommune. Men en del kommer alene, og ønsker hurtigst muligt at få deres familie hertil landet. Flygtninge kan som udgangspunkt søge om familiesammenføring og få deres ægtefæller og børn til Danmark. En del af de flygtninge, får dog midlertidig beskyttelsesstatus og kan først søge om familiesammenføring efter et år. 1 Fra Integrationslovens formål 2

3 Helsingør Kommune har 165 voksne borgere i Integrationsprogrammet. Ikke alle er kommet i år og nogle af borgere er kommet via familiesammenføring. Ved udgangen af 2016, forventer Center for Job og Uddannelse at have ca. 330 borgere i Integrationsprogrammet. Af tabellerne herunder fremgår det, at 2/3 af de voksne er under 40 år og ca. 4 ud af 10 er kvinder. Antallet af børn er steget markant i løbet af det sidste år; 69 børn er flyttet ind i en permanent bolig med deres forældre i årets første ni måneder. Flygtningene kommer næsten udelukkende fra Syrien og Eritrea. I årets første måneder kom der relativt mange i alt14 uledsagede unge under 18 år. Dette er imidlertid bremset op, og niveauet forventes fremover at være betydelig lavere. Voksne i Integrationsprogrammet September 2015 I alt antal borgere år år år år år år år 2 Køn Kvinder 63 Mænd 102 Nationalitet Syrien 75 pct. Eritrea 20 pct. Børn September 2015 Børn i familier* børn 2015 (jan.-sept.) 69 børn Uledsagede unge (jan.-sept.) 14 * Kommunen har ikke en samlet registrering af børn til flygtninge, da børn fx på skoleområdet ikke kategoriseres som flygtninge. Stigningen i antallet af flygtningebørn kan læses i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier. 5 familier med i alt 27 børn venter herudover svar på familiesammenføring. 3

4 2. Forslag til styrket indsats sammenfatning Nedenstående er en liste over aktuelle forslag, der har vist sig i arbejdet med kortlægningen. Indsatserne er ikke endeligt besluttede. Listen skal ses som et supplement til de udfordringer, der blev understreget i faktanotatet om flygtninge (Budgetseminar 2015). STYRKET INDSAST FORSLAG 1 Overføring af viden fra asylcenter (relaterer sig til punkt 1) Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune? Dialog i gang med Udlændingestyrelsen. (Ansvarlig: JU) 2 Boligplacering (relaterer sig til punkt 2) Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger Særskilt notat om boliger fra JU/ØE Fremtidig forankring af opgaven i ØE Bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer ved at samle ansvaret for at finde og vedligeholde midlertidige boliger i ØE (ejendomscenter). Midlertidige boliger findes Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer (Ansvarlig: JU og ØE præciserer ansvarsfordeling) Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. 3 Dialog med Sprogcenteret (relaterer sig til punkt 5, 9, 18 og 25) a. Flere timers undervisning turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte ekstra skub på dansk (turboforløb). b. Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv a. Flere frivillige på sprogcenteret b. Fokus på lavtuddannede (DU1) og arbejdsmarked c. Traumeklassen i Hillerød Dialogen er påbegyndt (JU) (Ansvarlig: JU) 4

5 4 Snusepraktik pilotprojekt (relaterer sig til punkt 6) JU ønsker udover de ordinære virksomhedspraktikker at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur. Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx børneliv og forældreroller. 5 Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år (relaterer sig til punkt 7, 18 og 25) Sag til Koncernledelsen om interne praktik- og snusepraktikpladser (Ansvarlig: JU) Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. At gøre brug af mentorer At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at give flygtninge et højskoleophold. Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med Sprogcenteret At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Viden om uddannelse, relevante tilbud. JU Integrationsteam JU ungeteam DS Ungdomsskolen UU Øresund Sprogcenteret BUF Familierådgivningen Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe (Ansvarlig: JU) 6 Flygtninge i risiko for (lang)varig overførselsindkomst (relaterer sig til punkt 8 og 9) Arbejdsgruppe/projekt: Særlig indsats for få de flygtninge med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. Anvendelse af mentorer til voksne: Afklaring af praksis, behov/målgrupper samt økonomi JU Integrationsteam Sprogcenteret JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor, fx de meget unge (Ansvarlig: JU Integrationsteam) 5

6 enlige mænd. En relativt massiv mentorstøtte i starten, kan fremskynde selvforsørgelse. 7 Traumatiserede flygtninge (relaterer sig til punkt 12) LÆR AT TAKLE- kurser Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE-traumatisering i lighed med eksisterende LÆR AT TAKLE- angst og depression? Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet. Afklare muligheder for LÆR AT LEVE kurser eller tilsvarende. Afklare muligheder, økonomi og proces omkring socialpædagogisk støtte og social mentor JU/ Integrationsteam SSI Evt. praksiskonsulent Evt. SO/ Team Sundhed (Ansvarlig: JU) 8 Familiekonsulenter (relaterer sig til punkt 13, 15, 16, 17) Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familierne er typisk meget motiverede for at blive en del af det danske samfund, lige når de er kommet til Danmark. Familiekonsulenter kan ansættes i Job og Uddannelse, Børn, Unge og Familier og Dagtilbud og Skoler til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. Opgaverne kan relatere sig til både dagtilbud, skole og fritidsliv. Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx sundhedsplejerske, tandlæge, frivilliggrupper mv. Etablering af løbende (evt. formaliseret) samarbejde herunder rolle/opgavefordeling - mellem familiekonsulenter, sprogstøttekorps, skoler og dagtilbud samt sundhedsplejersker. 6

7 JU/ Integrationsteam DS BUF/Sundhedstjenesten Der er 100 pct. refusion til familiekonsulenter. Ekstra udgifter til administration fx børnefaglig undersøgelse - afdækkes. (Ansvarlig: JU, DS og BUF afdækker muligheder i lovgivningen) 9 Mange professionelle omkring familien (relaterer sig til punkt 13 ) Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler (se herunder). 10 Foreninger og frivillige (relaterer sig til punkt 19) Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer sig klassisk foreningsstruktur. Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats inden for de eksisterende rammer. Koordinering af familie-sager. Evt. kobling til projektet Det samlende Borgerforløb (Ansvarlig: Flygtningeindsatsen er repræsenteret i projektgruppen ved KIB) En strategisk satsning på at styrke det frivillige integrationsarbejde i de næste 1-2 år. Ressourcer/aktører: Frivilligkonsulent 18 midler til frivilligt socialt arbejde Frivilligcenteret Biblioteker og kulturinstitutioner Ny frivilligpolitik (Ansvarlig: KIB) Evt. politisk behandling 11 Sundhed 7

8 (relaterer sig til punkt 20 og 27) Familier nyankomne Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til familier (ingen særlig indsats) En evt. forebyggende indsats skalkoordineres med nye familiekonsulenter Uledsagede unge En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og kan have fået en del dårlige vaner i forbindelse med flugten. I de handleplaner, der udarbejdes (servicelovens 140) for uledsagede unge, arbejdes der målrettet med de unges motion, mental sundhed og rygning. 1. Hjemmebesøg til alle nyankomne børnefamilier samt uledsagede 2. Sundhedstjenesten på besøg (fx Frivillignet for Flygtninge Sprogcenter (oplysning om sundhed i familien, tandpleje mv.) Udgifter til ekstra besøg samt tolk. 3. Oplysning om rygning/rygestop ved sundhedskonsulenter i samarbejde med IU- klasser. SO/Team Sundhed kan tilbyde rygestopvejledning indenfor den eksisterende ramme. 4. Madlavningshold, fx på Ungdomsskolen. Deltagelse af støttekontaktpersoner. Der må regnes med udgifter til underviser (Ansvarlig: BUF og SO melder tilbage til koordinationsgruppen) 12 Støttekontaktpersoner (relaterer sig til punkt 28 og 29) Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritids- og ungdomsliv. Støttekontaktpersoner har ikke altid nødvendigt lokalkendskab til og fokus på at få de unge ud i foreninger eller andre fritidstilbud. 1. Samarbejde om brug og kvalitetssikring af støttekontaktpersoner og mentorer. Dette kan fx ske ved at samarbejde med organisationer eller virksomheder, der kvalitetssikrer medarbejderne. 2. Sikre støttekontaktpersoner kendskab til relevante fritidstilbud. 3. Sikre kontinuitet; at støttekontakt- 8

9 person evt. kan fortsætte som mentor, hvis den unge overgår til JU ved 18 år. 4. Er der fordele ved at ansætte fundtidsmentorer/støttekontaktpersoner? JU/Integrationsteam BUF/Familierådgivning (Ansvarlig: BUF) 13 Ældre nyankomne flygtninge (relaterer sig til punkt 31) Der kommer enkelte flygtninge over 60 år. Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil derfor være på kontanthjælp derfor har de kontakt til JU/Integrationsteam. JU/Integrationsteam giver besked til Visitation og Forebyggelse (SO) om ny borger med henblik på evt. forebyggende hjemmebesøg. JU/Integrationsteam SO/Visitation og Forebyggelse (Ansvarlig: SO afklarer muligheder) 9

10 3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet Opgave Ansvarligt center Nuværende indsats og eventuelle udfordringer Forslag til styrket indsats VOKSNE FLYGTNINGE 1. Kontakt til asylcenter JU/Integrationsteam Helsingør Kommune får typisk besked 1½ måned før kommunen overtager ansvaret for borgeren fra et asylcenter. Oplysninger i asylcenter: Helbredsoplysninger Socialjournal Asylcenter skal tilbyde fremrykket danskundervisning når der er blevet meddelt opholdstilladelse. Forslag til forbedret indsats: Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune? Dialog i gang med Udlændingestyrelsen. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer (JU) Udfordring Flygtninge oplever, at de skal fortælle det hele én gang til, og der er risiko for at vigtig viden går tabt. Kommunen får oplysningsskemaer fra Udlændingestyrelsen. Ikke alle oplysninger fra asylcenteret tilgår Helsingør Kommune. Det kræver samtykke fra den enkelte flygtning. 2. Boligplacering JU/Integrationsteam Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Forpligtelsen omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos den, der er meddelt Forslag til styrket indsats: a. Forankring i ØE Det vil være en optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer, at ØE (ejendomscenter) overdrages ansvaret med at finde og vedligeholde midlertidige 10

11 familiesammenføring med. Midlertidig indkvartering JU råder over 17 værelser i Helsingør (Fiolgade) og 16 værelser i Espergærde (Stoksholmsvej) til midlertidig indkvartering. Herudover benyttes hotelværelser, når der ikke er ledige værelse på de to adresser. Permanent bolig BID har ansvaret for anvisning af 25 pct.-boliger (stillet til rådighed af almene boligselskaber). BID tilbyder boligerne til JU, der efterfølgende vurderer, hvem fra den midlertidige indkvartering, der skal tilbydes den aktuelle bolig. boliger. b. Midlertidige boliger findes c. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer Særskilt notat om boliger fra JU/ØE Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget med anslåede udgifter Udfordringer 1. Behov for flere midlertidige boliger Behovet for midlertidige boliger forventes at stige markant ikke mindst da Integrationsydelsen gør det sværere at finde permanente boliger, flygtningene kan betale. En beregning viser, at der er behov for værelser til midlertidig indkvartering inden udgangen af Der er nedsat en tværgående boliggruppe, hvis formål er at finde egnede boliger til midlertidig indkvartering. Aktuelle overvejelser: Ombygning af tidl. institution (Hobrovej) Opstilling af pavilloner Bofællesskaber i almene boliger der er igangsat dialog med boligselskaberne om etablering af bofællesskaber i store lejligheder Privat udlejning 2. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer 11

12 Flygtninge hjælper til med rengøring og havearbejde. Dette med hjælp fra en social vicevært. Følgende opgaver er uafklarede: Løbende reparationer (håndværkere) Rengøring ved fraflytning på Stokholmsvej (ligesom i Fiolgade) Rengøring fællesarealer på Stockholmsvej (ligesom i Fiolgade) Vinduespudsning til begge ejendomme Udover den almindelige vedligeholdelse trænger Fiolgade generelt til en renovering. Bygningen er slidt efter at have været brugt som husvildebolig i en årrække. Der er indhentet tilbud svarende til samlet kr. primært køkken, bad og elinstallationer. 3. Forankring i ØE JU er ansvarlige for boligplaceringen herunder at finde midlertidige boliger. BUF finder boliger til uledsagede unge. Der er pt for mange sagsbehandlere, der bruger tid på at finde boliger. 3. Introduktionsforløb JU/Integrationsteam 6 ugers intro JU/Integrationsteam har indgået aftale med anden aktør om et intensivt og jobrettet introduktionsforløb, der i løbet af 6 uger skal resultere i en aftale om praktik, løntilskud, varig beskæftigelse eller plan for uddannelse. Formålet er, at flygtninge hurtigst muligt kan mestre egen hverdag bliver introduceret til samfundsforhold bliver tilknyttet arbejdsmarkedet Mål for indsatsen: Kompetenceafdækning og udarbejdelse af et brugbart CV skal udarbejdes for 90 pct. af de nye borgere. 12

13 Min. 50 pct. er i virksomhedspraktik senest 3 uger efter endt introduktionsprogram. Det skønnes at 50 pct. af borgerne ikke er klar til at starte i praktik pga. fx sociale eller sprogmæssige forhold. 4. Integrationsprogram JU/Integrationsteam Integrationskontrakt - lovpligtig skal laves i samarbejde mellem kommunen og flygtningen senest en måned efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Forslag til styrket indsats: a. Ansættelse af yderligere 2 jobkonsulenter i løbet af 2016 Integrationsplanen et tilbud Flygtninge skal tilbydes en integrationsplan, der kan sikre, at de involverede forvaltningsområder, koordinerer indsatser og aktiviteter. Integrationsplanen skal indeholde: En udredningsdel og en indsatsdel. Kommunen skal i integrationsplanen tage stilling til, hvilke aktiviteter den nye borger kan indgå for at fremme et aktivt medborgerskab. *En rapport fra Dansk Socialrådgiver forening slår fast, at en jobkonsulent med hele den koordinerende indsats højst kan have ansvaret for 35 borgere. Koordinerende jobkonsulents Den koordinerende jobkonsulents hovedopgave er at tilrettelægge individuelle og målrettede forløb med henblik på en tidlig indsats og en hurtig tilknytning til arbejdsmarked. Tæt samarbejde mellem jobkonsulent, anden aktør og virksomhedskonsulent. Åben rådgivning hver uge på Sprogcenteret Husmøder i Fiolgade og på Stockholmsvej Tidlig inddragelse af frivilllige Mål for indsatsen: At der fra første samtale underskrives integrationskontrakten At der i alle integrationskontrakter fremgår mål og delmål, der bringer borgeren nærmere arbejdsmarkedet og selvforsørgelse At de borgere, der har behov for særlig hjælp som fx 13

14 traumebehandling, kommer i relevante forløb inden for de første 12 uger Udfordring: Der er pt ansat fire jobkonsulenter. Til forventede 320 borgere ved udgangen af 2016 er der behov for at ansætte flere. 5. Danskuddannelse JU/Integrationsteam Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne. Denne opgave varetages overvejende af Sprogcenter Nordsjælland, men også andre aktører kan vælges. Der er tre danskuddannelser, der hver afsluttes med prøve efter 5-6 moduler. Man kan følge undervisningen om aftenen, hvis man har arbejde. Flygtninge får pt. 12 timers undervisning om ugen. Forslag til forbedret indsats: Dialog med Sprogcenteret om c. Flere timers undervisning turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte ekstra skub på dansk (turboforløb). d. Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv d. Flere frivillige på sprogcenteret Dialogen er påbegyndt (JU) 6. Beskæftigelse JU/Integrationsteam Praktikker og varig beskæftigelse Praktik kan skabe vejen for en varig beskæftigelse og er ofte nødvendig for at lære de faglige termer og for at få afdækket kompetencer. Der er ansat én virksomhedskonsulent i Team Integration. Virksomhedskonsulentens opgave er at skaffe aftaler med virksomheder om primært praktikker og varige job samt sikre en tæt opfølgning. Forslag til styrket indsats: a. Ansættelse af yderligere én virksomhedskonsulent i 2016 b. Møde med lokale virksomheder om praktikker c. Snusepraktik pilotprojekt. Der er planlagt et fælles møde i oktober 2015 mellem 14

15 erhvervslivet og borgere. Mål: 95 pct. af de borgere, der bliver henvist fra jobkonsulenten til virksomhedskonsulenten får en praktikplads eller et varigt job. Udfordringer Der skal løbende arbejdes for at skaffe praktikpladser og varige job inden for mange brancher og sektorer. Snusepraktik pilotprojekt JU ønsker udover de ordinære virksomhedspraktikker at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur. Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx børneliv og forældreroller. 7. Uddannelse/unge voksne JU Integrationsteam JU Ungeteam DS Ungdomsskolen Uddannelse retter sig primært mod de unge mellem 18 og 25 år. Alle uddannelser stiller krav om bestået dansk, svarende til 1½ til 2 års undervisning. Unge, der ankommer til Danmark, skal ofte sluses ind i det danske uddannelsessystem over en årrække. De unge har meget forskellig skolebaggrund, nogle har påbegyndt eller endt en uddannelse i hjemlandet, nogle har erhvervserfaring. Hvis flygtninge, der kommer til Danmark: Før de fylder 18, vil de typisk starte i Ungdomsskolens danskuddannelse. De kan fortsætte her til de er 20 år. Efter de er fyldt 18 år, begynder de på Sprogcenteret. En jobkonsulent i team Integration har ansvaret for de Forslag til styrket indsats: Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år: JU Integrationsteam JU ungeteam DS Ungdomsskolen UU Øresund Sprogcenteret BUF Familierådgivningen Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe Forventes at kunne løses inden for 15

16 unge mellem 18 og 25 år, og har tæt samarbejde med relevante kontaktpersoner på ungeområdet. eksisterende rammer Udfordring At sikre en koordineret indsats på tværs af de mange aktører. Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe. Udfordringer: Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. At gøre brug af mentorer At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at give flygtninge et højskoleophold. Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med Sprogcenteret At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Viden om uddannelse, relevante tilbud. 8. Mentorer Der er mulighed for at yde støtte til en mentor for at fremme at borgeren kan fastholde en beskæftigelsesrettet aktivitet eller uddannelse. Mentorfunktionen kan varetages af en medarbejder i virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller af en ekstern konsulent. Helsingør Kommune bruger pt kun mentorer til ganske få flygtninge. Forslag til styrket indsats: Afklaring af praksis for mentorer, herunder målgrupper og økonomi. Det bør overvejes om JU med fordel kan ansætte egen mentor. JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor, fx de meget unge enlige mænd. En relativt massiv mentorstøtte i starten, kan fremskynde selvforsøgelse. 9. Flygtninges økonomi Flygtninge vil fra 1. september 2015 modtage Forslag til styrket indsats: 16

17 Integrationsydelse (se bilag 1). En større eller mindre del af de voksne flygtninge vil muligvis komme hurtigere i arbejde på grund de lavere ydelser. Arbejdsgruppe/projekt: Særlig indsats for få de flygtninge med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. Udfordringer Den lavere ydelse kan på længere sigt betyde, at de mest ressourcesvage flygtninge får en hverdag, der er præget af knap økonomi. De flygtninge med mindst eller ingen skolegang/uddannelse fra hjemlandet og som derfor tager Danskuddannelse 1, har ikke udsigt til det ekstra dansktillæg. Pt er ca. 25 pct. af kursisterne på Sprogcenteret i gang med Danskuddannelse 1. Integrationsydelsen vil formentlig medføre flere ansøgninger om enkeltydelser. Integrationsydelsen afføder udfordringer på boligområdet og for børnefamilierne situation. 10. Familiesammenføring JU/Integrationsteam Familiesammenføring er typisk det væsentligste for en flygtning. Alle andre forhold og indsatser forekommer sekundære. Derfor er det væsentligt for integrationsprocessen, at flygtninge oplever en hurtig og effektiv hjælp til familiesammenføring. Rådgivning og hjælp til skemaer mv. a. varetages i introforløbet (anden aktør) b. i åben rådgivning på Sprogcenteret (JU) Se afsnit om familiesammenførte familier nedenfor. 11. Sundhed/helbred Helbredsmæssig vurdering 17

18 Nyankomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Formålet er at forebygge, at helbredsproblemer udvikler sig til væsentlige barrierer for en vellykket integration. En lille del af de nyankomne flygtninge tager imod dette tilbud. 12. Traumatiserede JU/Integrationsteam (primært) (Center for Særlig Social Indsats) Traumatiserede Hvis jobkonsulenten har mistanke om, at borgeren er traumatiseret opfordres denne til at opsøge egen læge. Læge kan henvise til fx Psykiatrisk Center i Ballerup. Sprogcenteret har en klasse i Hillerød for flygtninge med traumatisering. I enkelte tilfælde får borgeren socialpædagogisk støtte via Center for Særlig Social Indsats. Det vurderes, at der i flere tilfælde ville profiteres af en socialpædagogisk støtte eller social mentor, men at indstillingen til mentor tager for lang tid. I september 2015 modtager 6 borgere støtte pga. traumatisering igennem SSI. Forslag til styrket indsats: c. Afklare muligheder, økonomi og proces omkring socialpædagogisk støtte og social mentor d. Afprøve om enkelte flygtninge kan indgå i eksisterende LÆR AT TAKLE kurser (SO/Team Sundhed, JU). e. Afdække behovet for at udvikle et særligt forløb for flygtninge (SO/Team Sundhed) Psykisk sårbare flygtninge Pt afdækkes mulighed for at indgå i et projekt om psykisk sårbare flygtninge. Projektet er en del af det landsdækkende initiativ Det Sociale Netværk. LÆR AT TAKLE- kurser Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE traumatisering i lighed med eksisterende forløb om angst og depression? Flygtninge, der taler og forstår dansk kan i nogle tilfælde 18

19 have glæde af kurset LÆR AT TAKLE - angst og depression. Der kan i nogle tilfælde arbejdes med tolk. Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet. Dette skal politisk prioriteres. 19

20 BØRNEFAMILIER 13. Familien samles JU/Integrationsteam Familiesammenføring Den familiesammenførte ægtefælle skal også tilbydes en integrationsplan, undervisning på sprogcenteret samt helbredsundersøgelse. Skolebørn: JU/Integrationsteam kontakter Center for Dagtilbud og Skole. Udfordring Det er stor opgave at samle familie igen og etablere en god hverdag. Familierne er ofte i større eller mindre grad prægede af krig, utryghed, flugt og adskillelse. Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler (se herunder). Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familierne er typisk meget motiverede for at blive en del af det danske samfund, lige når de er kommet til Danmark. Forslag til styrket indsats: a. Familiekonsulenter Familiekonsulenter kan ansættes i fx Jobcentre til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. Opgaverne kan relatere sig til både skole og fritidsliv. Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx sundhedsplejerske, tandlæge, frivilliggrupper mv. Samarbejde mellem JU og DS. b. Mange professionelle. En familie med flere børn kan have kontakt til mange professionelle. Forsøg med koordinering af familie-sager. Kobling til projektet Det samlende Borgerforløb (EPO) Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 14. Familiens økonomi Familiens økonomi er sparsom, jf. ny Integrationsydelse. Familien opnår fulde børneydelser efter 2 år (i 9. kvartal). 15. Daginstitution Center for Dagtilbud og Skole Indskrivning i daginstitution 0-5 årige børn får friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Forslag til styrket indsats: a. Justering af Sprogstøttekorpsets 20

21 Børn i alderen 0-3 år er ikke underlagt en særlig indsats og indgår på normal vis i dagsinstitutionernes øvrige tilbud. Børn i alderen 3-6 er underlagt obligatorisk sprogstimulering. Daginstitutionerne har mulighed for at få vejledning og rådgivning til barnets sproglige udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Antal timer et barn modtager sprogstimulering afhænger af Sprogstøttekorpsets ressourcer og vurdering af behov. For de børn, der har brug for yderligere støtte ved skolestart har Sprogstøttekorpset mulighed for at følge barnet i 0. klasse. Sprogstøttekorpset deltager i indskrivningssamtale med forældre, tolk og daginstitution. ressourcer b. Etablering af (evt.formaliseret) samarbejde herunder opgavefordeling mellem nye familiekonsulenter, sprogstøttekorps og daginstitutioner. Tolk anvendes ad hoc i daginstitutionernes dialog med familien. Udfordring Dialog med familien, håndtering af traumatiserede børn samt øget behov for fokus på sprogstimulering optager ressourcer og lægger beslag på det uddannede personale i daginstitutionerne. Tilgangen af flygtningebørn udfordrer Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på daginstitutionerne. Pædagogerne i Sprogstøttekorpset får ofte en tæt kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. En familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse opgaver. 16. Børn - indskolingen Indslusning i 0.-3.klasse Forslag til styrket indsats: 21

22 Center for Dagtilbud og Skole Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max 2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset. Sprogstøttelæren kan vælge at placere en del af undervisningstimerne i SFO ved opstart. Eleverne udsluses fuldt ud til almindelig undervisning efter max 2 år. Herefter er skolerne forpligtiget til at sikre supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i den almindelige undervisning. Dette løses lokalt på skolerne ved særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. a. Justering af sprogstøttekorpsets ressourcer b. Indskolingen. Etablering af (formaliseret) samarbejde herunder opgavefordeling mellem familiekonsulenter, sprogstøttekorps, skole og SFO. SFO og Klub Friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Udfordring Tilgangen af flygtningebørn udfordrer Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på de enkelte børn. Det betyder, at de mindre børn i for mange timer er uden hjælp til at forstå og følge undervisningen. Sprogstøttelærerne i indskolingen får ofte en tæt kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. En familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse opgaver. Distriktsskolerne anvender flere midler til indsatserne for hhv. supplerende undervisning i dansk som andetsprog og inklusion i takt med at flygtningebørn- og unge 22

23 udsluses til de almindelige klasser. 17. Børn - mellemtrinet Modtageklasser, klasse Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen (Helsingør Skole). Undervisningen i dansk som andetsprog indgår her som en del af undervisningen i klassen. Klassen har tilknyttet et lærerteam samt en lærer fra Sprogstøttekorpset. Eleverne overgår efter max 2 år til en almindelig klasse på deres distriktsskole. Udslusning Flygtningebørn- og unge udsluses til en almindelig klasse efter max 2 år og fordeles efter flere kriterier på Helsingør Kommunes skoledistrikter. Ved udslusning indgås aftale med distriktsskole og overgang sikres ved bl.a. en overleveringssamtale. Skolerne er herefter forpligtiget til at sikre supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i den almindelige undervisning. Dette løses lokalt på skolerne på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Udfordring Sprogstøttelærerne på mellemtrinnet får ofte en tæt kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte påtager sig mentorlignende opgaver. En familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse opgaver. Distriktsskolerne anvender flere midler til indsatserne for hhv. supplerende undervisning i dansk som andetsprog og inklusion i takt med at flygtningebørn- og unge udsluses til de almindelige klasser. 23

24 18. Børn - udskoling Børn fra 8. klasse (fra 14 år) Flygtningebørn- og unge i alderen år kan som regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I stedet modtager de en undervisning i de internationale ungdomsklasser. Eleverne tilbydes 30 lektioners undervisning om ugen i op til 3 år afhængigt af deres skolemæssige baggrund, og undervises frem mod de af Udlændingestyrelsens fastsatte Danskprøver1-3 samt folkeskolens afgangsprøve i engelsk og matematik. Forslag til styrket indsats: Styrket samarbejde se punkt 7 Udfordring De internationale ungdomsklasser oplever, at unge voksne (18-25 årige), der undervises i dansk på Sprogcentret, efterspørger et uddannelsesforløb, der er rettet mod unge. 19. Fritid KIB/ Idræt, Fritid & Frivillighed Foreninger mv Flygtningebørn og unge under 18 år kan få Fritidspas dvs. betalt kontingent - via SSPK. Byrådet inviterer i september lokale foreninger til dialog om foreningernes muligheder for at sluse flygtninge ind i foreningslivet. Integrationsrådet ønsker at bidrage med flyer, der giver information om (gratis) fritidstilbud, netværk, foreninger mm. Forslag til styrket indsats: En strategisk satsning på det frivillige integrationsarbejde i fx 2 år, der evt. involverer Kommunens frivilligkonsulent Frivilligcenteret Udfordring Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer 24

25 sig klassiske foreningsstruktur. Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats. 20. Sundhed Sundhedstjenesten; ordinær indsats (ingen særlig indsats): Hjemmebesøg til børn under 1 år. 1-6 årige: Hvis andre fagpersoner henvender sig til os. Skolebørn: Følger alm. tilbud Der er lavet aftale med IU-klasser på Ungdomsskolen Forslag til styrket indsats: a. Evt. hjemmebesøg til alle nyankomne/familiesammførte familier (individorienteret) b. Sundhedstjenesten på besøg i Frivillignet for Flygtninge eller på Sprogcenter (oplysning om sundhed i familien, tandpleje mv.) Udgifter til ekstra besøg samt tolk. 25

26 ULEDSAGEDE BØRN/UNGE 21. Modtagelse BUF/Familierådgivningen Uledsagede er børn og unge, der er kommet til DK uden deres forældre. Som asylansøgere opholder de sig på særlige børnecentre. Helsingør Kommune modtog 14 uledsagede børn/unge i foråret Der er indgået en aftale med Udlændingestyrelsen om et betydeligt færre antal unge, og i august oktober forventes ingen uledsagede. De unge er typisk anbragt i eget værelse jf. Serviceloven. Der er fuld refusion til alle foranstaltninger. Familierådgivningens opgaver: Overlevering fra børnecenter til Helsingør Kommune Anskaffelse af midlertidig indkvartering til den unge Anbringelse af den unge/støtte til den unge i form af støttekontaktperson, jf. servicelovens 52 Løbende vurderinger hvordan den unge klarer sig; herunder lovpligtig børneundersøgelse ( 50) samt udarbejdelse af handleplaner, (Servicelovens 140), samt lovpligtig opfølgning i sagerne. Børnesamtaler, jf. servicelovens 48. Opskrivning til egen bolig Formidling af midlertidig forældremyndighedsindehaver via Dansk Røde Kors 26

27 Integrationsplan Støtte til overgang til voksentilværelse 22. Kontakt til asylcenter BUF/Familierådgivningen Overlevering fra asylcenter Familierådgivningen tager kontakt til asylcenteret, hvor den unge opholder sig; herfra får kommunen en socialrapport samt helbredsscreening.. I nogle tilfælde besøger/henter sagsbehandlerne den unge. 23. Bolig BUF/Familierådgivningen De unge boligplaceres typisk i midlertidig bolig lejlighed, værelse eller hotel sammen med en anden, evt. søskende. Det er vanskeligt at finde permanent bolig, da de unge typisk går i gang med familiesammenføringsproces. Boliger se afsnit under voksne. Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe på boligområdet. Pt finder sagsbehandler bolig og har ansvaret for etablering. Udfordring Der er pt fokus på, at de unge ikke skal bo alene. Unge der bor sammen kan trække på hinanden, og støtten er mere effektiv da den gives til flere på en gang. Herudover er der gode muligheder for at deltage i sociale aktiviteter sammen. Fokus på at få unge uledsagede til at bo sammen med voksne i former for bofællesskaber eller i nærheden af hinanden. 27

28 24. Støtte i dagligdagen BUF/Familierådgivningen Støttekontaktpersoner Alle uledsagede får en støttekontaktperson, op til timer om ugen. Støtteopgaven i forhold til de unge varetages af støttekontaktpersoner, der taler modersmålet. Disse rekrutteres dels igennem Integrationsnet (Dansk Flygtningehjælp) og dels ansætter Familierådgivningen selv lokale støttekontaktpersoner. Der er fuld refusion på støttekontaktpersoner til uledsagede flygtninge. Udfordring Det er vigtigt at støttekontaktpersonerne hjælper de unge i gang med et aktivt fritidsliv. Støttekontaktpersonerne har ikke altid forudsætningerne for dette (lokalkendskab til forenings- og ungdomsliv). For kvalitetssikring skal det fremover prioriteres, at støttekontaktpersoner ansættes gennem organisationer eller virksomheder, der kvalitetssikrer medarbejderne. I den tidlige støtte er det en fordel, at støttekontaktpersonen taler de unges modersmål. Senere er det en fordel, hvis den unge træner det danske sprog med sin kontaktperson. Et mindre korps med fastansatte kontaktpersoner kan være en god model. Forslag til styrket indsats: a. Samarbejde om brug og kvalitetssikring af støttekontaktpersoner og mentorer. Dette kan fx ske ved at samarbejde med organisationer eller virksomheder, der kvalitetssikrer medarbejderne. b. Sikre kontaktpersonernes kendskab til relevante fritidstilbud. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer c. Sikre kontinuitet; at støttekontaktperson evt. kan fortsætte som mentor, hvis den unge overgår til JU ved 18 år. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 25. Skole DS/Ungdomsskolen Uledsagede unge i alderen år kan som regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I stedet modtager de undervisning i de internationale ungdomsklasser. Eleverne tilbydes 30 lektioners 28

29 undervisning om ugen i op til 3 år afhængigt af deres skolemæssige baggrund, og undervises frem mod de af Udlændingestyrelsens fastsatte Danskprøver1-3 samt folkeskolens afgangsprøve i engelsk og matematik. IU-klasserne har pt ca. 50 elever heraf 30 med flygtningebaggrund (med og uden forældre i Danmark). Dette er en markant stigning siden Udfordringer Unge uledsagede flygtninge har stor risiko for at lukke sig om sig selv, hvis ikke de får støtte til at skabe sig netværk og et fritidsliv. Tilførsel af medarbejderressourcer under Ungdomsskolen vil sikre, at fx foreningsdeltagelse og andre netværksskabende aktiviteter målrettes den unge. Ungdomsskolen oplever, at unge voksne (18-25 årige), der undervises i dansk på Sprogcentret, har behov for fælles aktiviteter og at mødes med andre unge. 26. Handleplan og Integrationsplan BUF/Familierådgivningen Handleplan - Serviceloven Familierådgivningen udarbejder handleplan sammen med den unge: Denne indeholder dels udfordringer dels støtte til den unge. Integrationsplan - Integrationsloven Uledsagede flygtninge skal tilbydes en Integrationsplan (jf. Integrationsloven). Integrationsplanen er et koordineringsværktøj, der kan sikre, at de involverede forvaltningsområder, koordinerer indsatser og aktiviteter. Integrationsplanen skal indeholde: En udredningsdel En indsatsdel Forslag til styrket indsats: a. Det bør undersøges om kravene til handlingsplan (ifl. Serviceloven) og integrationsplan (ifl. Integrationsloven) opfyldes Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 29

30 Udfordring Det er uafklaret om og hvilke tilfælde der skal udarbejdes en integrationsplan. For 17-årige, kan det være en fordel at arbejde med Integrationsplaner. Både handle- og integrationsplaner bør rettes mod et tværfagligt samarbejde. 27. Sundhed Læge/ tandlæge Uledsagede skal ifølge Integrationsloven tilbydes helbredsundersøgelse. I Helsingør Kommune er det en del af støttekontaktpersonens opgave at kontakte læge og skoletandpleje, hvis helbredsscreening fra asylcenteret peger på behov for dette. Støttekontaktpersonerne skal hjælpe de unge i gang med madlavning, indkøb mv. Sundhedsplejerske Eleverne i IU-klasserne har mulighed for at få en samtale med en sundhedsplejerske med tolk. Dette benytter mange sig af. Udfordringer Kost og madlavning En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og kan have fået en del dårlige vaner i forbindelse med flugten. Forslag til styrket indsats: a) Oplysning om rygning/rygestop ved sundhedskonsulenter, fx i samarbejde med IU- klasser Team Sundhed (SO) kan i begrænset omfang tilbyde rygestopvejledning indenfor den eksisterende ramme. Der vil være ekstra udgifter til tolke. b) Madlavningshold, fx på Ungdomsskolen. Deltagelse af støttekontaktpersoner. Der må regnes med udgifter til underviser. De unge har brug for vejledning ift. fx kost, motion, mental sundhed og rygning. 30

31 Rygning Mange af de unge næsten alle drenge ryger. 28. Fritid BUF/Familierådgivningen Uledsagede børn og unge kan ifølge Serviceloven få dækket udgifter til fritidsaktiviteter. Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge til et aktivt fritids- og ungdomsliv. Frivillignet for Flygtninge tilbyder frivillige kontaktfamilier/personer. IU-klasserne deltager i ungdomsskolens tilbud. Lærerne i IU-klasserne hjælper i nogen grad de unge til at få en aktiv fritid, fx foreningsdeltagelse. Udfordring Støttekontaktpersoner har ikke altid nødvendigt lokalkendskab til og fokus på at få de unge ud i foreninger eller andre fritidstilbud. Forslag til styrket indsats: a. Krav til støttekontaktpersoner om at understøtte de unges kontakt med andre unge i fx idræt, kulturliv, frivilliggrupper. 1-2 kontaktpersoner kan fx stå for fælles besøg i foreninger. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer b. Der mangler oversigt over relevante fritidstilbud til børn, unge og voksne Integrationsrådet har afsat midler til at udarbejde en folder om relevante fritidstilbud til flygtninge samt medarbejdere, mentorer m.fl. 29. Overgang 18 år BUF/Familierådgivningen Ved 17½ år skal der tages stilling til om den unge overgår til Jobcenterets ungeteam. Familierådgivningen har mulighed for at give efterværn, typisk støttekontaktperson op til den unges 23. år. Efterværn kan tilbydes, når det letter den unges overgang til voksenlivet. Hvis støtten i højere grad og mere relevant kan ydes fra fx JU og SSI, ophører formålet og mulighed for efterværn. Forslag til styrket indsats: a. Sikre, at der ikke tabes viden ved skift af sagsbehandler evt. formaliseret samarbejde omkring årige (Familierådgivningen/JU s Ungeteam og Ungdomsskolen) Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 31

32 32 b. Sikre kontinuitet med kontaktperson og mentorer: Velfungerende relationer kan fortsætte, selv om der skiftes sagsbehandler Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer

33 ANDRE FORHOLD 30. Repatriering/ hjemvenden Repatrieringsloven giver flygtninge mulighed for at vende tilbage til hjemlandet med fortrydelsesret. Denne mulighed er primært relevant for flygtninge fra lande, der er sikre at rejse tilbage til. Dansk Flygtningehjælp varetager rådgivning af flygtninge og kommuner. Flygtninge kan få økonomisk støtte til at etablere sig i hjemlandet. Der er særlige regler for pensionister. 31. Ældre/pensionister JU/Integrationsteam Center for Sundhed og Omsorg Der få flygtninge over 60 år pt har JU 8-10 personer. Økonomi: Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil derfor være på kontanthjælp. Sundhed/visitation: Center for Sundhed og Omsorg har et igangværende projekt om ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Der kan derfor pt tilbydes forebyggende hjemmebesøg til flygtninge +60 år. Forslag til styrket indsats: JU/Integrationsteam giver besked til Visitation og Forebyggelse (SO) om ny borger med henblik på forebyggende hjemmebesøg. Forventes at kunne løses inden for eksisterende rammer 32. Tolke Ny tolkeaftale; disse tolke skal anvendes. Der er evt. behov for retningslinjer for, hvornår man skal anvende tolk. 33

34 BILAG 1 Integrationsydelsen gældende fra 1. september 2015 Integrationsydelsen gælder for flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Helsingør Kommune efter 1. september Integrationsydelse Ydelsen hviler på et optjeningsprincip, der indebærer at man skal have opholdt sig sammenlagt i mindst 7 ud af 8 år i Danmark for at kunne få ret til kontant- eller uddannelseshjælp. 3 Integrationsydelsen er lavere end den kontant- eller uddannelseshjælp, flygtninge og udlændige får i dag. Eksempelvis får en forsørger over 30 år i dag kr. før skat i kontanthjælp. Samme person vil få kr. i integrationsydelse før skat. Særlig støtte og enkeltydelser Flygtninge og udlændige vil også fremadrettet have mulighed for at få særlig støtte, jf. 34 lov om aktiv socialpolitik, hvis de har særligt høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Med lovforslaget om integrationsydelsen lægges der dog op til at indføre et loft over den særlige støtte til denne persongruppe, så 34-støtten højest kan være 70 % af dagpengesatsen. Hensigten er ifølge lovforslaget at modvirke, at den lavere integrationsydelse kan opvejes af 34-støtte. Flygtninge og udlændige vil også fremover kunne søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven til udgifter, der ikke har kunnet forudses eller er helt afgørende for den pågældendes og deres families livførelse. Indførelsen af integrationsydelsen kan således betyde flere ansøgninger om enkeltydelser. Udgangspunktet er dog, at sådanne ydelser ikke kan bruges til at finansiere løbende udgifter såsom husleje, vand og varme. Dansktillæg til integrationsydelsen Personer, der modtager integrationsydelse, vil også kunne få et dansktillæg, efter bestået prøve på mindst Dansk 2 (eller FVU trin 2) er bestået. Tillægget er på kr. før skat om måneden. En forsørger over 30 år vil eksempelvis få efter skat i integrationsydelse, hvis vedkommende får dansktillæg. 2 Integrationsydelsen kommer muligvis fra januar 2016 til også at gælde flygtninge, der er kommet før september Det betyder, at danskere, der efter 1. september søger om kontant- eller uddannelseshjælp også skal opfylde optjeningsprincippet. Danskere vil altså også kunne modtage integrationsydelsen, selvom den er møntet på flygtninge og udlændinge. 34

35 Børneydelser Børneydelsen til flygtninge og udlændige, baserer sig fremover på et optjeningsprincip, hvor persongruppen ikke får nogen ydelse i starten og derefter stiger den. Først efter 9 kvartaler i Danmark vil persongruppen være berettiget til fuld børneydelse. Boligstøtte Boligstøtten bliver påvirket af integrationsydelsen, da en lavere ydelse giver mere i boligstøtte. Fripladstilskud i daginstitutioner Den lavere integrationsydelse betyder også, at flygtninge og indvandrere kan få mere i økonomisk hjælp til daginstitutionsbetaling efter det første år, hvor alle børn får friplads til daginstitution, SFO eller klub. (fripladstilskud). Konsekvenser Ovenstående viser, at en række forhold har betydning for det forsørgelsesgrundlag, som flygtninge og udlændinge får med den nye integrationsydelse. Alle får en mindre forsørgelsesydelse, som i et vist omfang bliver suppleret af mindre stigninger i andre ydelser. Men samlet set får flygtninge et betydeligt mindre rådighedsbeløb. Særligt forsørgere bliver berørt af, at børneydelserne baseres på et optjeningsprincip. 35