Ramme for studieordninger. For

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ramme for studieordninger. For"

Transkript

1 Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker. Udarbejdet af de 6 Bygningskonstruktørskoler i Danmark i foråret 2010 Bente Øhrstrøm, København Lars Fredslund, Haslev Asthon Funck, Odense Gunnar Eriksen, Horsens Lars Mathiesen, Horsens Bruno Larsen, Aalborg Mogens Præst, Esbjerg

2 Formål med studieordning Denne studieordning er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker. Formålet med studieordningen er At omsætte den overordnede lovgivning til en fælles studieordning, der beskriver de generelle vilkår omkring uddannelserne. At sikre ensartethed i uddannelserne. At sikre de studerendes mulighed for at flytte mellem forskellige uddannelsessteder med fuld merit. At sikre et fælles præg i studieordningerne både hvad angår form og indhold Studieordningen er udarbejdet med udgangspunkt i den gældende lovgivning. 2

3 Indhold Del 1 Fælles del De omfattede uddannelser Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Fælles for uddannelserne Uddannelsen til bygningskonstruktør Uddannelses formål og mål Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsens læringsmål Uddannelsens indhold Kerneområder Læringsmål for kerneområdet alment (30 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet virksomhed (19 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet produktion (28 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet projektering (38 ECTS point) Læringsmål for kerneområdet registrering (10 ECTS point) Oversigt over ECTS point fordelt på semestre Obligatoriske uddannelseselementer De enkelte uddannelseselementer (semestres) indhold Semester (30 ECTS-point) semester (30 ECTS-point) semester (30 ECTS-point) semester (30 ECTS-point) semester (30 ECTS-point) Semester (30 ECTS-point) semester (30 ECTS-point) Praktik (30 ECTS point) Prøveform og bedømmelse Krav til afsluttende eksamensprojekter Krav til speciale Krav til bachelorprojekt Merit og videreuddannelse Indenfor samme uddannelser Til andre uddannelser Studieordning Institutionsdel Obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer Praktiksemester (30 ECTS-point) a. Skolens opgaver b. Krav og forventninger til praktiksted c. Krav og forventninger til praktikanten d. Formål med praktikken e. Mål f. Læringsmål Prøveform og bedømmelse Eksamensregler for Bygningskonstruktør, Byggetekniker og Kort- og Landmålingstekniker uddannelserne på Københavns Erhvervsakademi Udvekslingssemester på Københavns Erhvervsakademi i. Information

4 ii. Krav til udvekslingstuderende iii. Legat Krav til opgaver og prøver der knytter sig til de valgfrie uddannelseselementer Undervisnings- og arbejdsformer a. Projekt- og problembaseret undervisning og arbejdsform b. Uddannelsesspiralen c. Praksis d. Forskning og udvikling e. Tværfaglighed f. Undervisningens organisering i. Studielederen ii. Lærerteamet iii. Proceslærerens rolle iv. Lærerrollen g. Semesterplan, fag plan og lektionsplan i. Semester plan ii. Fagplan iii. Lektionsplan Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning Merit og videreuddannelse a. Indenfor samme uddannelser b. I forhold til andre uddannelser Fremmøde Fremmedsprog Studievejledning Lovgrundlag for uddannelserne Dansk lovgivning Øvrigt grundlag ECTS (European Credit Transfer System) Den danske kvalifikationsramme Uddannelseselementer Adgang

5 Del 1 Fælles del 1 De omfattede uddannelser 1.1 Bygningskonstruktør Formålet med uddannelsen til bygningskonstruktør er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsområdet. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen til bygningskonstruktør har en varighed på 3 år og 6 måneder (210 ECTS). Uddannelsens engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. I 6. semester gennemføres 20 ugers praktik. 1.2 Byggetekniker Formålet med uddannelsen til byggetekniker er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at planlægge og varetage teknisk administrative opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse der giver mulighed for at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse på uddannelsen til Bygningskonstruktør. Der gives da 3 semestres merit. Uddannelsen til Byggetekniker AK har en varighed på 2 år (120 ECTS). Uddannelsens engelske titel er AP Degree in Construction Technology. Der samlæses med bygningskonstruktør de første 1½ år. I 4. semester indgår 10 ugers praktik 1.3 Kort- og landmålingstekniker Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er at kvalificere den uddannede til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK. Uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, der giver mulighed for, at den studerende kan fortsætte i videreuddannelse. Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker (120 ECTS) har en varighed på 2 år. Uddannelsens engelske titel er AP Degree in Surveying and Mapping. 5

6 I 3. semester indgår 10 ugers praktik. 1.4 Fælles for uddannelserne I overensstemmelse med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der en vis grad af fælles indhold i de tre uddannelser. Skematisk kan dette beskrives på følgende måde: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Opmåling, udstykning, afsætning Praktik + geografiske data Valgfri emner + afgang Kort- og landmålingstekniker Hus og grund 1-2 plan Hus og grund 2-3 plan n Industrialiseret byggeri Etagebyggeri Bolig/ erhverv Renovering + ombygn. praktik Speciale og afgangsprojekt Bygningskonstruktør Praktik og afgangsprojekt Byggetekniker 2 Uddannelsen til bygningskonstruktør 2.1 Uddannelses formål og mål Formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet nedenfor. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. 2.2 Uddannelsens varighed og specialiseringer Uddannelsen til bygningskonstruktør er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 3 år og 6 måneders studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. På engelsk er betegnelsen Bachelor of Architectural Technology and Construction Management Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. Hvert semester er på 20 uger svarende til 30 ECTS-point. 6

7 I 3. og 4. semester indgår der et valgfag svarende til 5 ECTS-point. I 5. semester indgår et valgemne (valgfag) svarende til 15 ECTS-point. I 6. semester indgår et praktikophold på 20 uger, svarende til 30 ECTS-point. Praktikforløbet er ulønnet og gennemføres i en eller flere virksomheder. 2.3 Uddannelsens læringsmål Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en bygningskonstruktør skal opnå gennem uddannelsen. Viden Den uddannede har 1) viden om og forståelse af de i professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer, 2) viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder, 3) viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder, 4) viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og -organisation, 5) viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt 6) ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver. Færdigheder Den uddannede kan: 1) vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer, 2) vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område, 3) vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger, 4) formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier, 6) vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt 7) vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske forhold i udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Kompetencer Den uddannede kan: 1) lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle, 2) identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen, 3) håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver 7

8 2.4 Uddannelsens indhold Bygningskonstruktøruddannelsen består af en obligatorisk del, som består af en række kerneområder og uddannelseselementer. Den obligatoriske del har et omfang svarende til 125 ECTS-point, og valgfri uddannelseselementer, der har et omfang svarende til 35 ECTS-point, praktik svarende til 30 ECTS point og et afsluttende bachelorprojekt på 20 ECTS point. Hvert semester udgør et uddannelseselement med et særskilt emne. Her igennem kommer de studerende til at stifte bekendtskab med forskellige typer byggerier, konstruktioner og installationer samt relevante love og regler mv. Emnerne fremgår af nedenstående figur: 1.sem. 2.sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. Hus og grund 1-2 plan Hus og grund 2-3 plan Industrialise ret byggeri Etagebyggeri Bolig/ erhverv Renovering + ombygning praktik Speciale og afgangsprojekt Bygningskonstruktør 2.5 Kerneområder Bygningskonstruktøruddannelsen tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Indhold: 1 Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2 Virksomhed, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold samt jura. 3 Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring. 4 Projektering, herunder konstruktion, projektering samt projektstyring. 5 Registrering, herunder opmåling, afsætning samt tilstandsvurdering. ECTS-omfang: 1) Alment 30 ECTS 2) Virksomhed 19 ECTS 3) Produktion 28 ECTS 4) Projektering 38 ECTS 5) Registrering 10 ECTS Læringsmål: Læringsmål for kerneområdet alment (30 ECTS point) Herunder: Kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik, fremmedsprog. Kerneområdet alment medvirker til at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for virksomhed, produktion, projektering og registrering. 8

9 Viden Den uddannede skal have viden om principper for mundtlig og skriftlig kommunikation generelt og indenfor professionen med brug af varierende metoder og hjælpemidler på såvel dansk som engelsk videnskabsteori af relevans for professionen samt evnen til at reflektere over dets betydning for personlig og faglig udvikling metoder til personlig planlægning samt principper og metoder til brug for samarbejde og læring metoder til innovation indenfor professionen samt kunne reflektere over metodernes anvendelse i forhold til den konkrete opgave almene matematiske og bygningsfysiske principper af betydning for professionen Færdigheder Den uddannede skal kunne: selvstændigt og i samarbejde med andre formidle faglige problemstillinger ved inddragelse af såvel teori som praksis og ved brug af relevante præsentationsværktøjer samt varetage kommunikative opgaver relateret til planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver på dansk og mindst et andet sprog selvstændigt og i samarbejde med andre organisere eget og projektgruppens arbejde samt reflektere over forskellige arbejdsformers samvirke med opnåede resultater søge, anvende og forholde sig kritisk til teknisk fælleseje, forskningsrapporter og andet materiale af relevans for professionen anvende almen sproglig og naturvidenskabelig viden til løsnings af professionens opgaver anvende innovative metoder til løsninger af givne faglige problemstillinger Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: at foretage tværfaglige præsentationer af bygge-anlægsprojekter ved hjælp af analogt og digitalt projektmateriale at argumentere relevant og forholde sig kritisk i skrift og tale overfor tværfaglige problemstillinger at reflektere over teoretiske og metodiske problemstillinger indenfor professionsområdet at reflektere over egen og andres arbejdsmetoder og resultater og gennemføre forbedringer af disse (innovation) at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder Læringsmål for kerneområdet virksomhed (19 ECTS point) Herunder: Virksomhedsdrift, administration, retsforhold samt jura. Viden Den uddannede skal have viden om og kunne reflektere over anvendte principper; metoder og retsregler indenfor etablering, drift og administration af professionens relevante virksomhedstyper grundlæggende principper, teorier, metoder og værktøjer der knytter sig til styring af virksomhedsøkonomi samt personaleadministration i relevante virksomhedstyper relevante retsregler i forbindelse med indgåelse af kontrakter og aftaler, samt ved løsning af konflikter. de for professionen relevante og aktuelle muligheder og regler for etablering af egen virksomhed 9

10 selskabs- og organiseringsformer i forbindelse med etablering og drift af virksomheder samt kunne reflektere over de strategier og forretningsplaner der lægges til grund for valg af disse forstå de sociale, kulturelle og etiske forhold der har indflydelse på etablering, drift og administration af virksomhed Færdigheder Den uddannede skal kunne: vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og i samråd med andre udvælge og anvende relevante metoder, viden og værktøjer til organisering, ledelse, administration og drift af virksomhed vurdere og anvende relevante retsregler i relation til virksomhedsdrift og administration forstå regnskabsmæssige principper for drift af virksomheder samt kunne anvende de for branchen relevante metoder og væktøj til budgettering, regnskabsføring samt tilbudsgivning udarbejde og anvende de for branchen relevante formularer og kontrakter i relation til virksomhedens ledelse, planlægning, styring og tilbudsgivning Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: at etablere selvstændig virksomhed indenfor professionens aktuelle, og relevante arbejdsområder selvstændigt, og i samarbejde med andre kunne håndtere ledelsen og styringen af mindre virksomheder selvstændig og i samarbejde med andre kunne håndtere tilbudsgivning, indgåelse af kontrakter samt styre projekter fagligt, tidsmæssigt, økonomisk og juridisk at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og udvikle egen viden og færdigheder indenfor virksomhedsledelse og drift Læringsmål for kerneområdet produktion (28 ECTS point) Herunder: bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring Viden Den uddannede skal have viden om anvendte principper, teorier og metoder indenfor ledelse, planlægning, styring og udførelse af produktionsprocesser i byggebranchen, samt kunne reflektere over disse generelle teoretiske produktionsbegreber og metoder, anvendt praksis i erhvervslivet samt kunne reflektere over dette anvendte principper, teorier og metoder til projektstyring af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen samt kunne reflektere over dette relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af problemstillinger indenfor produktionsprocesser samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på produktionsprocessen Færdigheder Den uddannede skal kunne: analysere, vurdere og anvende de aktuelle og relevante metoder og værktøjer til ledelse og planlægning af produktion. 10

11 lede projekter selvstændigt og i samarbejde med andre professioner herunder formidle faglige problemstillinger omkring produktionen til andre interessenter kombinere og inddrage relevante erfaringer, viden og forskningsresultater i løsning af produktionsprocesser. analysere og forstå problemstillinger i produktionsprocesser samt i tværfaglig sammenhæng indgå i samarbejde til løsninger vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske aspekter i produktion vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i forbindelse med produktion og samarbejdet om udførelsen af denne. Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle at planlægge og lede produktionen af komplekse bygge- og anlægsopgaver at håndtere byggeledelse og projektstyring indenfor produktion at håndtere kommunikationen mellem brugere, bygherrer, myndigheder, rådgivere, og udførende om produktionen af komplekse bygge-, anlægsopgaver eller byggekomponenter at inddrage relevante samfundsmæssige og teknologiske aspekter i produktion at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder Læringsmål for kerneområdet projektering (38 ECTS point) Herunder: Konstruktion, projektering, projektstyring Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af: principper, teorier, metoder og værktøjer indenfor projektering og projekteringsledelse samt kunne reflektere over de valgte metoder til en given opgave forskellige samarbejdsformer, entrepriseformer samt kunne reflektere over de informationsbehov som valg af disse stiller til faseopdelinger/informationsniveauer i projekteringen projekteringsmetodikker, tværfaglige samarbejdsformer med andre professioner omkring projekteringen samt samarbejdet med bygherrer, myndigheder og andre interessenter omkring planlægning og projektering af bygge- og anlægsprojekter kendte og nye byggeskikke, stilarter, byggemetoder og materialer statisk analyse, lastberegninger, overslagsberegninger i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter bygningsfysik, fugt- og energiforhold, overslagsberegninger og tekniske installationers indbygning i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver kvalitetssikring, arbejdsmiljø og dokumenthåndtering i forbindelse med projektstyring fra planlægning, til drift af bygge- og anlægsprojekter Færdigheder Den uddannede skal kunne: i samarbejde med andre professioner kunne projektere enfamiliehuse; industribygninger og erhvervs- og boligbyggeriet i flere etager samt ombygninger af eksisterende byggerier ved inddragelse af viden om byggelovgivning, normer, teknisk fælleseje samt ny viden på bygge og anlægsområdet beherske kendte og anvendte projekterings-, projektstyrings- og kommunikationsværktøjer anvendt i professionen 11

12 beherske forskellige samarbejdsformer, entrepriseformer og anvende generelle færdigheder der knytter sig til løsning af givne opgaver i professionens forskellige jobfunktioner i samarbejde med andre udarbejde statiske analyser og anvende overslagsdimensioneringer i forbindelse med projektering i samarbejde med andre udarbejde U-værdier, varmetabsrammer og energirammer og kunne anvende dem i praksis i forbindelse med projekteringen disponere føringsveje og indbygningsmuligheder for tekniske installationer og i samarbejde med andre dimensionere disse udarbejde planer for kvalitetssikring, sikkerhed og sundhed for bygge- og anlægsprojekter under projektering, udførelse og i driftsfasen Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: i samarbejde med andre professioner at kunne udarbejde, granske og kvalitetssikre projektmateriale i projekterings- og udførelsesfasen herunder at udarbejde kravlister, beskrivelser til brug for planlægning, vurdering, prissætning og udarbejdelse af projektmateriale og som grundlag for udførelse og drift. selvstændigt at varetage projektstyringen og dokumenthåndteringen i et bygge- og anlægsprojekt at håndtere byggeledelse selvstændigt og i tværfaglige sammenhænge at vurdere og vælge tekniske konstruktionsløsninger og materialer til brug for bygningskonstruktioner i komplekse bygge- og anlægsopgaver. at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder Læringsmål for kerneområdet registrering (10 ECTS point) Herunder: Opmåling, afsætning, indsamling af stedbestemte data. Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af: anvendte principper teorier, metoder og værktøjer der anvendes indenfor bygningsopmåling, landmåling, afsætning samt til indsamling af stedbestemt data i relation til bygge- og anlægsområdet det matrikulære system, servitutter, ejendomsregistre, planlovsystemet samt at den fysiske planlægning kan fastsætte begrænsninger for placering og udformning af nye byggerier de forskellige typer af kort og de geografiske informationssystemer der anvendes i forbindelse med projekteringen af nye byggerier samt det datagrundlag der ligger til grund for og kan understøtte registrering og vurdering af byggegrund, anlæg, bygningsdele og bygningers tilstand samt kunne reflekter over dette de instrumenter der anvendes til landmåling og afsætning af byggerier samt de nøjagtigheder der opnås gennem landmåling og ved afsætning af byggerier Færdigheder Den uddannede skal kunne: vurdere opmålingsopgaver og afsætningsopgaver på byggepladser samt afsætte mindre byggerier på galger, forstå og anvende situationsplaner med højdekurver og andre kortværker anvendt inden for byggebranchen samt vurdere lokalplaner og forstå de begrænsninger de sætter for placeringen og udformningen af nye byggerier planlægge, udføre og kvalitetsvurdere bygnings-opmålingsopgaver i forbindelse med registrering af bygningsdele, bygninger og anlæg 12

13 registrere og vurdere bygningsdele, anlæg og bygningers tilstand samt på denne baggrund udarbejde og begrunde nødvendige DV-planer, renoverings - og eller ombygningsforslag samt øvrige handlinger Kompetencer Den uddannede har kompetencer til: at indgå i tværfagligt samarbejde omkring opmåling, afsætning og registrering i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder 2.6 Oversigt over ECTS point fordelt på semestre Kerneområderne fordeler sig som følger over semestrene: 3 Obligatoriske uddannelseselementer 3.1 De enkelte uddannelseselementer (semestres) indhold 1. Semester (30 ECTS-point) Tema: Grund og hus i 1-2 plan Læringsmål for 1. semester Viden Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af dokumentation.. Færdigheder Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: 13

14 have kendskab til branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bolig i 1-2 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: skal de studerende kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentations-materiale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret 2. semester (30 ECTS-point) Tema: Grund og hus i 2-3 plan Læringsmål for 2.semester: Viden Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bolig i 2-3 plan have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bolig i 2-3 plan Færdigheder Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema. vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamilieshuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger. anvende projekteringsfaglige metoder til boliger i 2-3-plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Ved udgangen af 2.semester skal den studerende på grundlæggende niveau kunne 14

15 anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. gennemføre projektering af en bygning i relation til semestrets tema og redegøre for principperne i udførelsen 3. semester (30 ECTS-point) Tema: Industribyggeri og industrielt fremstillede byggekomponenter (25 ECTS-point) Læringsmål for 3. semester Viden Ved udgangen af 3.semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til semestrets tema. have viden om og forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i byggeprocessen samt kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semestrets tema Færdigheder Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema anvende projekteringsfaglige metoder til industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. industrialiseret byggeri og begrunde de valgte handlinger og løsninger formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger skabe nye løsninger indenfor konstruktion med henblik på optimering af produktionen Valgfrie emner(5 ects-point) Disse fremgår af institutionsdelen af studieordningen. 4. semester (30 ECTS-point) Tema: Etagebyggeri med boliger og erhverv (25 ECTS-point) 15

16 Læringsmål for 4. semester Viden Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelsesmetoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Færdigheder Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejds-partnere. Kompetencer Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Valgfrie emner(5 ects-point) Disse fremgår af institutionsdelen af studieordningen. 5. semester (30 ECTS-point) Tema: Renovering og ombygning (15 ECTS-point) Læringsmål for 5. semester Viden Ved udgangen af 5.semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til renovering og ombygning have viden om og forståelse for almindelige projekterings- og udførelsesmetoder i relation til renovering og ombygningsopgaver have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaver Færdigheder Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til renovering og ombygning 16

17 kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. renovering og ombygning af ejendomme og foretage begrundede valg kunne anvende projekteringsfaglige metoder til renovering og ombygning samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semestrets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Specialisering (15 ects-point) Specialisering fremgår af institutionsdelen af studieordningen 6. Semester (30 ECTS-point) Tema: Praktik Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som bygningskonstruktør og skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevante for uddannelsen, med dertil hørende vejledning. Viden Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have viden om og kunne reflektere over det praktiske arbejde, som professionen indebærer, i den konkrete virksomhed, viden om den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative, samfunds- og arbejdsmæssige forhold. Færdigheder Efter afslutning af 6. semester skal den studerende kunne arbejde med faglige relevante problemstillinger indenfor professionens område arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre i løsning af teoretiske og praktiske opgaver i virksomheden Kompetencer Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have kompetencer i forbindelse med at omsætte uddannelsens kerneområder i arbejdet med teoretiske og praktiske opgaver Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder. 7. semester (30 ECTS-point) Der henvises til slutmål i uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1 vedr. bygningskonstruktøruddannelsen. 17

18 4 Praktik (30 ECTS point) Praktikken er placeret i 6. Semester. Nedenfor er læringsmålene for praktikken beskrevet. For en yderligere beskrivelse af praktikkens forløb henvises til institutionsdelen. Læringsmål for praktik Viden Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have viden om og kunne reflektere over det praktiske arbejde, som professionen indebærer, i den konkrete virksomhed, viden om den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative, samfunds- og arbejdsmæssige forhold. Færdigheder Efter afslutning af 6. semester skal den studerende kunne arbejde med faglige relevante problemstillinger indenfor professionens område arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre i løsning af teoretiske og praktiske opgaver i virksomheden Kompetencer Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have kompetencer i forbindelse med at omsætte uddannelsens kerneområder i arbejdet med teoretiske og praktiske opgaver 5 Prøveform og bedømmelse En prøve er en eksamensbegivenhed, der resulterer i en eller flere karakterer, som optræder på beviset for, at en uddannelse er gennemført. Prøver afholdes normalt i forlængelse af et afsluttet undervisningsforløb. Formålet med at afholde prøver er at få dokumenteret, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget/uddannelsen. 18

19 Omfanget af eksterne prøver er bestemt af Bekendtgørelse om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, ifølge hvilken der skal afholdes mindst 3 prøver i løbet af studiet. Uddannelse Semester Prøveform BK, BT, KLT 1. sem. Intern evaluering BK 2. sem. Ekstern prøve BK 3. sem. Intern eller ekstern BK 4. sem. Intern eller ekstern BK 5. sem Intern eller ekstern BK 6. semester praktik Intern eller ekstern BK 7. semester speciale Ekstern BK 7. semester afgangsprojekt Ekstern Alle prøver, der er fastlagt på grundlag af bekendtgørelsen, skal være individuelle prøver, det vil sige, at de studerende bedømmes individuelt, eventuelt på baggrund af et fælles projekt i kombination med den enkelte studerendes eget arbejde. Prøverne er hovedsagelig flerfaglige prøver, hvor der eksamineres i flere fagområder samtidig. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen, og prøver skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. Omfanget af øvrige prøver er bestemt af den enkelte uddannelsesinstitutions studieordning. Dette er i overensstemmelse med aftaler i den nationale studieordningsgruppe. På uddannelsen til bygningskonstruktør er der 2 eksterne prøver. På uddannelsen til byggetekniker er der 2 eksterne prøver. På uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er der 2 eksterne prøver. For alle uddannelser gælder, at 2. semester skal være bestået indenfor 2 år, før uddannelsen kan fortsættes. Uddannelsen til bygningskonstruktør skal være afsluttet senest 5½ år efter påbegyndelse. Uddannelserne til byggetekniker og kort- og landmålingstekniker skal være afsluttet senest 4 år efter påbegyndelse. 6 Krav til afsluttende eksamensprojekter De afsluttende prøver på bygningskonstruktøruddannelsen består af 2 dele, et speciale på 10 ECTS point og et bachelorprojekt på 20 ECTS point. Bekendtgørelse nr. 636 om Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser siger i 12 stk. 3: Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. 19

20 6.1 Krav til speciale Specialet udarbejdes individuelt og har til formål at demonstrere den studerendes evne til at udføre teoretiske studier og formidle resultatet heraf. Specialet skal indeholde en diskussion af den studerendes metodevalg og skal indeholde en selvstændig bearbejdning af den valgte teori med tilhørende diskussion. Specialet afleveres til fastsat dato og bedømmes uden forsvar. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. 6.2 Krav til bachelorprojekt Med udgangspunkt i uddannelsens kerneområder skal bachelorprojektet dokumentere, at de i læringsmålene for uddannelsen nævnte kompetencer er opnået. Disse er Kompetencer Den uddannede kan: 1) lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle 2) identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen, 3) håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse bygge- og/eller anlægsopgaver 4) håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for bygge-/anlægsområdet 5) håndtere samfundsmæssige og teknologiske aspekter i udformning og bearbejdning af byggeprojekter 6) håndtere sociale, kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af byggeprojekter samt indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Bachelorprojektet udarbejdes individuelt og skal udarbejdes på grundlag af en praksisnær problemstilling, der er godkendt af institutionen. Den studerende udvælger og formulerer selv problemstillingen og på baggrund af denne udføres projektet således, at den studerende kan dokumentere evnen til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metoder. Bachelorprojektet eksamineres med forsvar på grundlag af det udarbejdede materiale enten ophængt på tavler eller præsenteret digitalt. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. 7 Merit og videreuddannelse 7.1 Indenfor samme uddannelser Der gives fuld merit ved overflytning fra en uddannelsesinstitution til en anden. Ved overflytning fra bestået byggetekniker til bygningskonstruktøruddannelsen gives 3 semestres merit. 20

21 7.2 Til andre uddannelser Efter afsluttet uddannelse som bygningskonstruktør gives 6 semestres merit ved påbegyndelse af uddannelsen til Cand. Scient. Techn. i Byggeri og Anlæg med specialisering i henholdsvis "byggeog anlægskonstruktion", "byggeledelse" eller "bygningsinformatik. 21

22 Studieordning Institutionsdel For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Københavns Erhvervsakademi E

23 1. Obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer I kombination med temaerne fastsat i den generelle studieordningsramme arbejdes på Københavns Erhvervsakademi med følgende perspektiver: 2. semester Digitalt byggeri og bæredygtighed. 3. semester - Lean og iværksætteri. 4. semester bæredygtighed og innovation. På Københavns Erhvervsakademi er de valgfrie uddannelses elementer organiseret i 4 hovedområder kaldet professionsretninger. Der er på KEA 4 professionsretninger: a. Arkitektprojektering (tilbydes på dansk og international afdeling) b. Udførelse (tilbydes på dansk og international afdeling) c. Konstruktioner d. Facilities management (tilbydes på dansk og international afdeling) Krav til specialerapporten er beskrevet i fælles-delen af studieordningen. 2. Praktiksemester (30 ECTS-point) Praktikken er placeret i 6. semester. Praktikperioden er på 20 uger, svarende til 30 ECTS-point. I praktikken skal den studerende arbejde i en eller flere virksomheder indenfor branchen. Ved at placere praktikken sent på uddannelsen sikres både en god progression i uddannelsesforløbet og gode muligheder for at virksomheden kan inddrage den studerende i virksomhedens opgaver. Praktikken er ulønnet. Den studerende får udbetalt sin sædvanlige SU under praktikopholdet. Praktikken vælges inden for den professionsretning, som den studerende ønsker at tage afgang i. Dermed giver praktikken det bedste grundlag for den studerendes valg af speciale og afgangsprojekt/bachelorprojekt. Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som bygningskonstruktør. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, således at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. a. Skolens opgaver På skolen varetages arbejdet med planlægning og gennemførelse af praktikopholdene af praktikkoordinatoren, idet den enkelte studerende selv skal være opsøgende. Det er praktikkoordinators opgave at: Koordinere praktikopholdene, herunder at samarbejde med de øvrige konstruktørskoler Vejlede de studerende i forbindelse med søgning af praktikpladser Sikre at praktikaftaler bliver udfærdiget, herunder at læringsmål i de enkelte praktikaftaler er i overensstemmelse med praktikkens formål, mål, indhold, omfang og niveau Godkende praktikpladser Fremskaffe nye praktikpladser Sikre, at praktikken tilrettelægges, så der er sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse, og så den studerende får mulighed for at reflektere over dette forhold. Vedligeholde kontakten til eksisterende praktiksteder Udsende spørgeskemaer og evalueringsskemaer 23

24 Foretage evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af kendte kriterier og procedurer, herunder evaluering af stade på logbog to gange i forløbet I samarbejde med udvalgte undervisere at bedømme den studerendes rapport om praktikforløbet Praktikkoordinatoren skal i samarbejde med udvalgte undervisere følge de studerende i hele praktikforløbet herunder praktikbesøg hos udvalgte praktikvirksomheder. Omfang aftales i starten af praktikperioden Praktikkoordinatoren er praktikantens kontaktperson på institutionen og skal således være til rådighed i forbindelse med støtte til løsning af problemer af faglig eller personlig karakter. b. Krav og forventninger til praktiksted Virksomhedens opgave er blandt andet at skabe sammenhæng mellem uddannelsen og den virkelighed, de studerende kommer ud i efter eksamen. Godkendelse af praktiksteder sker efter en konkret vurdering af arbejdspladsens muligheder for at fungere som uddannelsessted for den studerende. Godkendelse af praktikstedet påhviler praktikkoordinator og foregår formelt ved godkendelse af praktikaftale. Praktikstedet skal kunne opfylde følgende krav/forventninger: Det er et krav, at virksomheden har kendskab til uddannelsen og konstruktørens arbejdsområder Det er et krav, at der skal være et teknisk miljø med relation til bygge-/anlægsbranchen eller landinspektørbranchen Der vil normalt skulle være mindst én person ansat på arbejdspladsen, som er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller landinspektør inden for det aktuelle uddannelsesområde, eller som har en tilsvarende kompetence opnået gennem uddannelse og/eller flerårig praksis. Det er dog vigtigt, at det tekniske miljø på arbejdspladsen ikke alene er båret af denne ene person Praktikstedet skal være forberedt på og i stand til at tilbyde praktikanten den nødvendige coaching, vejledning og efterkritik Praktikken skal have karakter af et læringsforløb med tilhørende vejledning, refleksion og evaluering. Forløbet finder sted efter en plan, som udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikstedet. Planen skal godkendes af praktikkoordinatoren Der skal foreligge en skriftlig ansættelsesaftale mellem den studerende og praktikstedet, som indeholder en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres, og en angivelse af, hvornår praktikken finder sted, dens omfang (i arbejdstimer) samt navn m.v. på den ansvarlige kontaktperson på praktikstedet. Beskrivelsen af opgaverne skal have en sådan karakter, at det er muligt på dette grundlag at afgøre praktikkens faglige relevans og niveau. Praktikkoordinator kan evt. udbede sig supplerende oplysninger Praktikstedet kan forlange, at den studerende underskriver en fortrolighedserklæring Forsikrings-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold gælder som for virksomhedens øvrige ansatte Praktikvirksomheden skal medvirke ved evaluering og godkendelse af praktikforløbet ved udfyldelse af evalueringsskema og underskrift på praktikrapport Virksomheden skal udpege en kontaktperson, som er praktikantens praktikvejleder. c. Krav og forventninger til praktikanten Det forventes at praktikanten, efter bedste evne, løser de opgaver virksomheden stiller i forbindelse med praktikopholdet og indgår i virksomhedens dagligdag på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. 24

25 Praktikanten har selv ansvaret for (med bistand fra skolens praktikkoordinator) at: Etablere kontakt til en praktikvirksomhed Få indgået praktikaftale før praktikopholdet påbegyndes. Tage initiativ til at få lagt en plan for praktikopholdet i samarbejde med virksomheden, herunder at få formuleret de detaljerede læringsmål på baggrund af studieordningens overordnede mål og at få planen godkendt af praktikkoordinatoren. Føre logbog på Fronter over dit praktikophold til brug for praktikrapport som evalueres to gange i forløbet Udarbejde praktikrapport og få den godkendt af virksomheden og afleveret rettidigt til skolen. d. Formål med praktikken Praktikken er en integreret del af uddannelserne. Formålet er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed, således at den studerende kan sætte disse i relation til uddannelsen og det efterfølgende arbejde inden for professionen. e. Mål For den studerende er målet med praktikken: At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til konstruktørens, byggeteknikerens eller kort- og landmålingsteknikerens viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en bygningskonstruktørs dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode At få lov til at arbejde med erhvervets og professionens opgaver i praksis At få afprøvet den viden og de færdigheder, der er opnået på uddannelsen, i praksis At få erfaring med andre synsvinkler, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete opgaver Herudover evt.: At få ideer til emne for speciale og ideer til hvor der kan søges viden om emnet At få ideer til et bachelorprojekt At få knyttet kontakt til erhvervslivet For virksomheden er målet: At få mulighed for at medvirke til uddannelse af de nye bygningskonstruktører i en praktisk virkelighed samtidig med at praktikanten kan løse konkrete opgaver for virksomheden. At få kontakt med studiet og skolen og herigennem få indblik i de emner, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber der indgår i undervisningen og studiet. Herudover evt.: At få knyttet kontakt til mulige kandidater med henblik på senere ansættelse efter afsluttet uddannelse For skolen er målet: At få udbygget og styrket kontakten med virksomhederne og herigennem få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til de færdiguddannedes viden, færdigheder og kompetencer. At få løbende opdateret indsigt i den viden og de arbejdsmetoder og arbejdsredskaber der anvendes i virksomhederne. 25

26 Herudover evt.: At få udbygget skolens netværk af erhvervscensorer At få knyttet kontakt til mulige projektsamarbejder At få viden om efteruddannelsesbehov for bygningskonstruktører f. Læringsmål De konkrete læringsmål for praktikperioden formuleres i en plan for praktikopholdet ud fra nedenstående, af den studerende i samarbejde med praktikværten og godkendes af skolens praktikkoordinator. Læringsmålene fastlægges med udgangspunkt i følgende generelle punkter: Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens og erhvervets forhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Det betyder, at praktikanten skal medvirke i virksomhedens aktuelle opgaver på en måde, som kan pege frem mod de arbejdsopgaver en bygningskonstruktør har/vil have i virksomheden. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Praktikanten skal opleve, at der stilles stigende krav og forventninger til den selvstændige udførelse af hans/hendes opgaver i virksomheden. Praktikken tilrettelægges således, at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Gennem praktikperioden skal praktikanten registrere og notere forløb, arbejdsopgaver og arbejdsmetoder m.v. som grundlag for en personlig erfaringsopsamling (logbog). Registrering og notater og erfaringsopsamling skal danne grundlag for praktikantens refleksion over sin læring i praktiktiden i forhold til teori og metoder på studiet i øvrigt. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og kompetencer mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Praktikanten skal udarbejde en praktikrapport, som skal danne grundlag for en intern prøve, der skal bestås før den studerende kan fortsætte sit studie. Skolens praktikvejleder og udvalgte undervisere skal gennemlæse de studerendes afrapportering fra praktikken, således at undervisningen løbende kan inddrage viden, færdigheder og kompetencer. Skolen sikrer gennem evaluering og tilbagemelding fra praktikvirksomhederne, at der sker en løbende kvalitetssikring af praktikforløbene. 3. Prøveform og bedømmelse En prøve er en eksamensbegivenhed, der resulterer i en eller flere karakterer, som optræder på beviset for, at en uddannelse er gennemført. Prøver afholdes normalt i forlængelse af et afsluttet undervisningsforløb. Formålet med at afholde prøver er at få dokumenteret, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget/uddannelsen. Omfanget af eksterne prøver er bestemt af Bekendtgørelse om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, ifølge hvilken der skal afholdes mindst 3 prøver i løbet af studiet. 26

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For BYGGETEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA August 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015

Bygningskonstruktør. Studieordning 2015 Bygningskonstruktør Studieordning 2015 1 De omfattende uddannelser... 1 1.1 Kort- og landmålingstekniker... 1 1.2 Byggetekniker... 1 1.3 Bygningskonstruktør:... 2 1.4 Fælles for uddannelserne... 2 2 Uddannelsen

Læs mere

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Denne studieordning finder kun anvendelse for studerende der på begynder uddannelsens 1., 2., og 3. semester efterå rssemestret august 2016. Formål med

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009

Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebaelt Januar 2014 Studieordning 2009 for konstruktøruddannelsen Gældende for studiestart efter 1. august 2009 Revision 20-01-2014 Formål med studieordningen

Læs mere

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester

Praktikrammer for. Bygningskonstruktør 6.semester Praktikrammer for Bygningskonstruktør 6.semester Efterår 2013 Forord Disse praktikrammer indeholder information om praktik i bygningskonstruktøruddannelsen. Retningslinierne henvender sig både til den

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Studieordning for. bygningskonstruktør

Studieordning for. bygningskonstruktør Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. på Erhvervsakademi MidtVest. Undervisningen er udlagt fra Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN på Erhvervsakademi MidtVest Undervisningen er udlagt fra VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder også for udlagt undervisning på: Erhvervsakademiet i Århus

Læs mere

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK

Studieordning. Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august Studieordning BK_DK Studieordning Bygningskonstruktøruddannelsen 1. august 2016 2016-09-30 Studieordning BK_DK INDLEDNING Denne studieordning vedrører uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, og beskriver

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For 1 Ramme for studieordninger For KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER UDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering

Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016

Studieordning Byggetekniker og bygningskonstruktør Efterår 2016 Forord Denne studieordning vedrører både uddannelsen til byggetekniker AK og uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør. Studieordningen beskriver den samlede tilrettelæggelse af uddannelserne

Læs mere

Studieordning Generel del. For. Københavns Erhvervsakademi E 2009

Studieordning Generel del. For. Københavns Erhvervsakademi E 2009 Studieordning Generel del For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERUDDANNELSEN Københavns Erhvervsakademi E 2009 1 Formål med studieordning Studieordningen

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev 2004 Indstilling

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017

Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017 Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker Gældende for forårs /efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer

Læs mere

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen

Studieordning for. Byggeteknikeruddanelsen Studieordning for Byggeteknikeruddanelsen Forårår 2014 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN. PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA BYGGERI Holstebro, Aarhus og Horsens Studieordningen gælder også for udlagt undervisning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN VIA University College Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE (Holstebro, Aarhus og Horsens) Studieordningen gælder

Læs mere

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen INDHOLD 1 UDDANNELSENS OPBYGNING 5 2 STUDIEORDNINGENS FÆLLESDEL 7 2.1 Uddannelsens kerneområder 7 2.1.1 Alment 7 2.1.2 Virksomhed 8 2.1.3 Produktion 9 2.1.4 Projektering

Læs mere

Ta et talent ind i din virksomhed

Ta et talent ind i din virksomhed 1 Ta et talent ind i din virksomhed Byggetekniker * Bygningskonstruktør ** Designteknolog / Fashion design * Driftsteknolog - offshore * Installatør stærkstrøm * Multimediedesigner * Produktionsteknolog

Læs mere

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen. ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 1.

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen. ved Erhvervsakademiet Lillebælt. 1. Praktikmanual Bygningskonstruktøruddannelsen Byggeteknikeruddannelsen Byggekoordinatoruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt 1. februar 2016 Praktikmanual af 1. februar 2016 erstatter version af 16.

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Praktikmanual. Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt Praktikmanual Bygningskonstruktøruddannelsen og Byggeteknikeruddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt 16. november 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Om praktikmanualen 3 1.2. Regler om praktik

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen

Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Dato: 2. juli 2008 J.Nr. 07.01 KJN/ToS/pso Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Facilities Management retningen Specialebeskrivelsen hører til Studieordning

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Virksomhedsprojekt. Betingelser Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt 2005

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation ens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 ens institutionsdel Copenhagen Business Academy

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi 2004 Indstilling i forbindelse

Læs mere

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere