Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober

Transkript

1 DDA DATAMATERIALE Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Socialforskningsinstituttet. PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv, Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt

2 nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1975', som oprindeligt blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-0129). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv, Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-0129: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet. DDA-0129, 1. udgave (ved Bo Andersen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (3993 respondenter, 239 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (171 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsin-

3 stituttet, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i marts 1984 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Bo Andersen og Per Nielsen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-0129: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed via en laserprinterudskrift i et mindre trykt oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Juni 1990 LÆSEVEJLEDNING Denne læsevejledning er en standardtekst, som med små tillempninger anvendes i samtlige DDA's datadokumentationspublikationer. Vejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i selve kodebogen. Forud for selve kodebogen findes imidlertid dels en standardstudiebeskrivelse, dels en indledning.

4 Alle baggrundsoplysninger om den undersøgelse, hvis data beskrives i nærværende dokumentationspublikation, findes i studiebeskrivelsen, som følger umiddelbart efter denne læsevejledning. (Studiebeskrivelsen publiceres iøvrigt også særskilt). Standardstudiebeskrivelsen (eng. Standard Study Description) er en international norm for opsamling og formidling af baggrundsoplysninger. Studiebeskrivelsen har mange funktioner (fx som basis for katalogproduktion samt for kortlæggende metodeforskning; som lokaliseringsbasis og intern arkivlog; som tekstmasse med samtlige reanalyseforudsætninger, anvendt som basis for udveksling af information), hvilket har pålagt den en række restriktioner af formatmæssig karakter. Læseren bør have denne funktionsbredde i erindring, når studiebeskrivelsen ved almindelig gennemlæsning visse steder kan virke skabelonagtig. Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger, og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres såvidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. (Selv om udførlige donor-referencer er givet, skal det påpeges, at enhver henvendelse vedrørende den beskrevne undersøgelse og det dokumenterede datasæt i første instans skal rettes til Dansk Data Arkiv). I studiebeskrivelsens andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Dette afsnit tilsigter en belysning af analysesituationen hos primærundersøgeren. I tredje afsnit giver studiebeskrivelsen oplysninger, som er af fundamental betydning for en sekundær analyse af datamaterialet; her er selvsagt adgangsbetingelserne (lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner kan forekomme) af overordnet interesse, men også oplysninger om datakontrol hos primærundersøgeren og i dataarkivet samt om muligheden for analyse med standardiserede analysesystemer er af betydning. På dette sidste område angiver studiebeskrivelsen, til hvilke programpakker, DDA umiddelbart (dvs. automatisk) kan tilbyde datasættet. I tillæg hertil skal føjes, at DDA tilstræber at kunne stille alle datamaterialer til rådighed på det af brugeren foretrukne edb-center (UNI*C, region Lyngby, København eller Århus, AUD eller DOU) - og inden for hvert center til de der almindeligst anvendte programpakker til statistisk analyse. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. Afsnit fire giver en litteraturliste med specifikationer af publikationer/rapporter/notater, som er skrevet i tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier (datasæt). Endelig giver studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over de i datasættet medtagne baggrundsvariable, dvs. en listning af inkluderede socio-demografiske karakteristika for undersøgelsesenhederne (respondenterne).

5 Efter studiebeskrivelsen findes en indledning, der giver en kort beskrivelse af den behandling (oparbejdning), datamaterialet har været underkastet i DDA. Derudover indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Derefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt, samt i tvivlstilfælde tillige hvordan målingen har været gennemført. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som de forhåndenværende oplysninger har tilladt. DDA's format for variabeldokumentation følger de krav, der stilles af datamanipulations- og analysesystemet OSIRIS. Blandt de programpakker, som anvendes i Danmark, giver OSIRIS de bedste muligheder for en struktureret og omfattende, maskinlæsbar dokumentation af variable. Desuden eksisterer der grænsefladeprogrammel, som muliggør transformation af OSIRISformatterede filer, således at disse kan danne inddata til andre statistiske analysesystemer (fx SPSS, SAS, BMD-P). Visse dele af DDA's standard for variabeldokumentation repræsenterer dog en udvidelse af kravene i OSIRIS-formatet i den forstand, at DDA har videreudbygget de oprindelige definitioner for anvendelsen af formatet. Beskrivelsen af den enkelte variabel følger omstående principskema, hvor tallene i vinkelparentes (<>) refererer til de efter skemaet anførte kommentarer. Principskema VAR. <1> (ref<2>) VARIABEL-ETIKETTE <3> start pos. pp, bredde bb, d decimaler<4>, manglende data: =MD1<5> eller >=MD2<6> FILTER: Vnnn Hvis ordlyden af forudgående spørgsmål er en forudsætning for forståelsen af den forhåndenværende variabel, er disse spørgsmåls tekster indføjet sammen med en angivelse af de relevante variabelnumre. Herefter følger den egentlige variabeldefinition, dvs. beskrivelsen af, hvad der er målt i den forhåndenværende variabel <7> Efter behov kan den egentlige definition følges af uddybende kommentarer <8> Se note: n <9> <11> <12> <13> 01. første svarkategori/klasse <10>

6 <11> <12> <13> 02. anden svarkategori/klasse <10> <11> <12> <13> nn. nn'te svarkategori/klasse <10> <11> <12> <13> <13>MD%: N=nnnn, svarprocent=pp Kommentarer <1> Variabelnummeret er den entydige reference, som er tilstrækkelig til, at analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. <2> Referencenummerfeltet, som godt må indeholde bogstaver, kan angive nummeret på det pågældende spørgsmål i spørgeskemaet. For store undersøgelser vil referencenummeret være lig variabelnummeret, hvorved man får en reference fra en subfil tilbage til den originale fil. I disse tilfælde udskrives referencenummeret ikke. <3> Hver variabel er tildelt en etikette på maximalt 24 tegn; denne etikette (som genfindes i indholdsfortegnelsen) er - bl.a. ved anvendelse af forkortelser - søgt affattet så mnemoteknisk som muligt. <4> Af disse tre oplysninger (variablens startposition i posten, dens bredde i tegn og antallet af decimaler) vil kun startpositionen altid være angivet. Når kodeværdierne er beskrevet som angivet i principskemaet ovenfor, vil variablens bredde fremgå implicit af antallet af cifre i kodeværdierne; er de ikke det (se under punkt <10> nedenfor), vil variablens bredde være angivet explicit. Antallet af decimaler er kun relevant hvis der er tale om en ikke-heltallig numerisk variabel. Er variablen heltallig numerisk eller alfabetisk, angives ikke noget decimalantal. <5> MD1 angiver, at en af de anvendte svarkoder/klasseidentifikationer er betragtet som 'manglende data'. Man kan i definitionen af den aktuelle svarkategori/klasse aflæse årsagen til, at der mangler oplysninger i den pågældende variabel for visse enheders vedkommende; typiske årsager til 'manglende data' er: (1) At et afgivet svar i en tidligere variabel har medført, at den forhåndenværende variabel ikke skulle besvares, eller at besvarelse iøvrigt er logisk umulig eller meningsløs for visse enheder. (Irrelevant-kategorien). (2) At der af forskellige grunde, dvs. ufrivilligt, ikke er opnået svar, selv om besvarelse var logisk mulig og meningsfuld. (Uoplyst-kategorien). (3) At svarkategorien ved sit indhold (definitorisk) indicerer en manglende stillingtagen til spørgsmålet, fx svar af typen 'Ved ikke', 'Vil ikke svare', 'Hverken for eller imod'; hvorvidt sådan-

7 ne svar skal betegnes 'manglende data' beror selvsagt på analyseoplægget - og prædefinerede koder for 'manglende data' kan omdefineres i analysefasen. (Uegentligt manglende data). <6> MD2 er parallel til MD1 med den undtagelse, at MD2 udelukker alle koder numerisk større end eller lig med den angivne som 'manglende data'; i nogle tilfælde vil man se, at MD2 omfatter MD1, der som nævnt kun udelukker en enkelt kode. <7> I spørgeskemaundersøgelser gives variabeldefinitionen ved en nøjagtig afskrift fra spørgeskemaet. På tilsvarende måde er de foran indføjede tekster en afskrift af forudgående filterspørgsmåls formulering i spørgeskemaet; disse indføjede tekster vil således i de fleste tilfælde kaste lys over irrelevant-kategoriens betydning (jf. punkt (1) under <5> ovenfor). Indføjede tekster (og irrelevant-kategorien) belyser datastrukturen, således som denne har været fastlagt ved udformningen af spørgeskemaet (jf. også beskrivelsen under <10> nedenfor). <8> Uddybende kommentarer vil i en spørgeskemaundersøgelse typisk være hentet fra interviewerinstruktioner, erfaringer gjort i kodefasen eller i forbindelse med datarensningen. <9> Teksten 'Se note' forekommer i ret få tilfælde; teksten er da efterfulgt af et tal, som angiver nummeret på det bilag (placeret lige efter den sidste variabel i kodebogen), hvortil der refereres. Typisk vil en sådan reference forekomme, hvor beskrivelsen af svarkategorierne/ klasserne er meget lang, fx ved statusvariable eller index-konstruktioner. <10> Svarkategorierne, dvs. den i variablen foretagne klassifikation af observationsenhederne (respondenterne), indledes med den numeriske kode, hvormed de er kendetegnet i datasættet. Herefter følger definitionen af hver kategori (klasse), som i spørgeskemaundersøgelser angives ved spørgeskemaets prædefinerede kategoriformuleringer (svarmuligheder) eller, for åbne spørgsmåls vedkommende, kodenøglens klassifikationsformulering. Strukturinformation af typen 'Gå til spørgsmål xx' er medtaget i filterspørgsmål, således at den oprindelige spørgeskemastruktur er bibeholdt. De tre talkolonner i venstre side er beskrevet under <11> - <13> nedenfor. Det skal endelig bemærkes, at der i visse tilfælde slet ikke er medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst) eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår). <11> Den første talkolonne angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (respondenter) som er henført til den pågældende klasse. Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal

8 respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg (-) ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. <12> Den anden talkolonne er beregnet ud fra den første, idet der er tale om procenttal, hvor det totale antal respondenter svarer til 100%. En bindestreg har her samme betydning som under <11>. <13> Endelig angiver den sidste kolonne procenttal, idet der er bortset fra respondenter, som er faldet i de med MD1 og/eller MD2 karakteriserede svarkategorier. Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført under beskrivelsen af svarkategorierne ('MD%: N=nnnn') sammen med den procentdel, som dette antal udgør af det totale antal ('svarprocent=pp'). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum (.), mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Denne kolonne skulle således reflektere den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Det skal fremhæves, at nærværende datadokumentationspublikation er et teknisk orienteret produkt, som er en forudsætning for analyse af det datasæt, der beskrives. Specielt erindres der om, at de i kodebogen medtagne randfordelinger (jf. <11> til <13> ovenfor) er såkaldt uvægtede marginaler; dette indebærer, at tallene viser fordelingen hos de faktisk undersøgte respondenter, der imidlertid ikke nødvendigvis er repræsentative for universet, dvs. den gruppe, hvorfra de er udvalgt. Hyppigt vil det være nødvendigt at anvende vægtvariable (konstrueret af primærundersøgeren og/eller genereret af brugeren selv) førend der drages slutninger om givne grupper i befolkningen på undersøgelsestidspunktet. Det skal endnu engang understreges, at enhver henvendelse vedrørende den her beskrevne undersøgelse skal rettes til DDA, som ligger inde med yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl; denne bestemmelse er indført for at forstyrre donor mindst muligt. Ligeledes skal der henvises til de publikationsbetingelser, som er aftrykt forrest i denne publikation. Såvel primærundersøgeren som DDA har søgt at gøre genanvendelse af det indsamlede datamateriale lettest mulig - og er til rådighed med yderligere assistance. Imidlertid ligger det videnskabelige ansvar for analyseresultater og foretagne konklusioner hos den, der foretager den sekundære analyse.

9 STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1975 (DDA0129). Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): velfærdsundersøgelser og fritidsundersøgelser. Relevante nøgleord for undersøgelsen. Danske nøgleord: arbejdsbetingede sygdomme; arbejdsløshed; arbejdsløshedsdagpenge, modtagelse af; arbejdsløshedsforsikring; arbejdsløshedskasse, medlemskab af; arbejdspladsen, antal medarbejdere; arbejdspladsen, sikerhedsarbejde på; arbejdsskader; arbejdsulykker; børns brug af knallert/cykel; børns færden i trafikken; beskæftigelse, erhvervsmæssig; bierhverv; bistandshjælp; boligforhold; bopælspræference; cykel, besiddelse af; cykelkørsel; cykellygte, brug af; cyklistvimpel, brug af; dynamolygte, brug af; erhvervsbetingede sygdomme; erhvervsmæssig beskæftigelse; førerbevis, besiddelse af; førtidspension; familievejledning, brug af; flyttepræferencer; færdselsuheld; indflydelse, kommunal; invalidepension; kørekort; knallert, besiddelse af; knallertkørsel; kommunalpolitik, indflydelse på; kommunalvalg 5. marts 1974; kontanthjælp; naboer, kontakt med; pension, modtagelse af; sidespejle (cykel/knallert); sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen; sikkerhedsrepræsentanter; skoleuddannelse; socialhjælp; styrthjelm, brug af; sygdom; sygdom, erhvervsbetinget; trafikkken, børns færden i; trafikuheld; vælgernes indflydelse (kommunal). Sprog anvendt i denne studiebeskrivelse: dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-0129: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet (SFI). DDA-0129, 1. udgave (ved Bo Andersen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (3993 respondenter, 239 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (171 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes:. Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 28, DK-1300 København K. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 28, DK-1300 København K. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: 160. Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer.

10 Andre identifikationer/referencer: Omnibusundersøgelserne gennemføres af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i forening, idet disse to institutioner i hver omnibusundersøgelse stiller en række baggrundsspørgsmål i fællesskab, ligesom de hver især stiller deres egne rækker af spørgsmålsbatterier - ofte for eksterne rekvirenter. Med hensyn til Danmarks Statistiks spørgsmål i nærværende omnibusundersøgelse henvises til DDA-0752: "Omnibusundersøgelsesregistret". ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider. Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser. Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver: 1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable, at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er økonomisk forsvarlig. 2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse. 3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe. 4. Tilvejebringelse af sammeligningsgrundlag eller kontrolgruppe for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en speciel del af befolkningen. 5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen. 6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling. 7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable. Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et

11 samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan. En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende: 1. Køn. 2. Fødselsår. 3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret, fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift. 4. Interviewpersonens familieforhold. Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår i undersøgelsen som familier bestående af en person. 5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og for familieoverhovedet. 6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på virksomheden. 7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt har om ugen. 8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv. 9. Interviewpersonens skoleuddannelse. 10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives. 11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives, hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til familiens samlede indkomst. 12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig. 13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra køkken, bad og entre. 14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller ejer. 15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset. 16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende kommune. 17. Urbanisering. Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner,

12 idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse. Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen. Temaerne for denne omnibus er: Trafikvaner; brug af cykel knallert (ejer p.t. cykel/knallert, hvor ofte bruges cykel knallert, bruges mest cykel eller knallert, vigtigste årsag til ikke at bruge cykel, har haft cykel/knallert i mere end 5 år/mere end 1 år, har sidespejl på cykel/knallert, bruger cyklistvimpel, har dynamolygte på cyklen, bruger styrthjelm, hvor tit bruges cykel/knallert på denne årstid (og er det typisk for hele året), hvor tit bruges cykel/knallert om sommeren/om vinteren, har vejret nogen betydning for brug af cykel/knallert, om respondenten lader cyklen/knallerten stå, hvis det er regnvejr, stærk blæst, snevejr, tåge eller der er glatte veje, hvilke dage i sidste uge respondenten brugte cyklen/knallerten); spørgsmål om brug af cyklen/knallerten en enkelt dag (hvor mange ture respondenten kørte den dag, hovedformålet med turene, hvad klokken var, da turen/turene begyndte og sluttede, hvor mange kilometer der blev kørt, om respondenten kørte mest i land- eller byområde, hvordan bebyggelsen var i det kvarter, hvor det meste af turen/turene foregik); indblanding i færdselsuheld (om respondenten har været indblandet i et færdselsuheld inden for de sidste 2 år, hvem der var den anden part i uheldet, om respondenten kom til skade, kom under behandling, om politiet fik kendskab til uheldet); børns brug af cykel (om det ældste, næstældste osv. af børnene har en cykel, om cyklen bruges overvejende som legetøj, hvor ofte barnet kører på cykel på denne årstid, afholder regnvejr eller mørke barnet fra at cykle, bruges cyklen til skole/til andre formål, følges barnet ofte med en voksen, har barnet været indblandet i færdselsuheld, kom det til skade, kom det under behandling, fik politiet kendskab til uheldet); om respondentens ægtefælle har cykel eller knallert; om respondenten har rådighed over en bil (har kørekort til personbil, om respondenten eller andre i familien har bil, har mulighed for at bruge bil til daglig); holdning til cykel-/knallertkørsel (om det er sikkert at køre på cykel, når man har rutine, om det er farligere at køre på cykel knallert i byen end i et nyere villakvarter, om det er trygt at færdes i trafikken, hvis man kender færdselsreglerne og overholder dem, om det er farligere at køre på cykel/knallert på landevejen end i byen, om folk over 30 år klarer sig dårligere i trafikken end helt unge mennesker, om det er farligere at køre på cykel knallert i et nyere villakvarter end på landevejen); om respondenten har fuldført en erhvervsuddannelse (hvilken, hvor længe varede den); offentlig støtte (er respondenten eller respondentens ægtefælle arbejdsløshedsforsikret, har respondenten eller respondentens ægtefælle inden for de sidste 5 år modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, invalidepension, familievejledning eller vejledning fra socialrådgiver, eller socialhjælp); arbejdsulykker (om respondenten eller respondentens ægtefælle har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 5 år); arbejdsbetingede sygdomme (om respondenten eller respondentens ægtefælle inden for de sidste 5 år har haft sygdomme som skyldtes forhold på arbejdspladsen (undtaget egentlige arbejdsulykker)); interesse for og indflydelse på kommunalpolitik (om respondenten stemte ved kommunalvalget i 1974, om respondenten føler, at han/hun selv har

13 indflydelse på kommunalpolitik, om indflydelsen er passende eller burde være større); foretrukken bopæl og kontakt med beboerne i området (hvor respondenten helst vil bo (landområde/byområde), i hvilken landsdel, om respondenten ønsker større eller mindre kontakt med beboerne i området); om respondenten har underordnede på arbejdspladsen; samt transporttid fra hjemmet til arbejdspladsen. Datatype: spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: individer. Antal observationsenheder (respondenter): 5000 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 3993 respondenter (vægtet); 239 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 93 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Yderligere oplysninger: Ud over Socialforskningsinstituttets spørgsmål var der 41 spørgsmål stillet af Danmarks Statistik. Disse indgår ikke i det arkiverede datamateriale. Periode dækket af undersøgelsen: til Dimensioner i tid: tværgående (engangs) studie - med delvis replikation. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven er udtaget blandt årige personer, som på undersøgelsestidspunktet havde bopæl i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Udvælgelsesprocedure: stratificeret tilfældig udvælgelse; klyngeudvælgelse; flertrins udvælgelsesmetode. Stratifikationen foretages normalt i to trin: For det første inddeles landet i 10 geografiske hovedstrata, hvis afgrænsning kan variere over tid (i 1977 var fx inddelingen: København, Frederiksberg, Gentofte; Omegnskommunerne; Sjælland i øvrigt; Lolland-Falster; Bornholm; Fyn; Jylland Syd; Jylland Vest; Jylland Øst; Jylland Nord). Inden for hvert hovedstratum samles for det andet kommunerne i understrata, således at ensartede kommuner med hensyn til urbaniseringsgrad og erhvervsstruktur kommer i samme understratum. I alt er der ca. 60 understrata; man har dog fundet det hensigtsmæssigt at sikre, at visse kommuner (de tre hovedstadskommuner samt Århus, Odense og Ålborg) altid er med i udvalget. Udvælgelsen af kommuner sker nu ved, at der fra hvert understratum vælges en kommune (ved store stikprøver, dvs. ca i stikprøven, vælges dog to kommuner) på en sådan måde, at kommunens sandsynlighed for at blive valgt er proportional med dens befolkningsstørrelse i forhold til befolkningen i hele det pågældende understratum (16-99 år incl.); den samme kommune kan naturligvis udtrækkes 2 gange ved store stikprøver. Udvælgelsen af personer sker ved, at der i indenrigsministeriets centrale personregister (CPR-registret) under hver af de udvalgte kommuner trækkes et antal personer (16-99 år incl.) på en sådan måde, at alle personer i populationen har samme udvalgssandsynlighed. Denne sandsynlighed er den ønskede stikprøvestørrelse divideret med populationens størrelse (den danske befolkning år incl.). Stikprøven udtrækkes ca. 4 uger før dataindsamlingens påbegyndelse. Med denne fremgangsmåde får man en stikprøve, som er proportional med

14 hele befolkningens fordeling på landsdele og kommunetyper (urbaniseringsgrad). Stikprøvens fordeling vil også være proportional med befolkningens fordeling efter andre kriterier, som fx køn, alder og erhvervsstatus - dog naturligvis bortset fra de tilfældige afvigelser, som skyldes, at hvert understratum er repræsenteret ved en beskeden brøkdel af sin samlede befolkning. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: til Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. (Besøgsinterview). Planlægning og redaktion af omnibusundersøgelserne foretages af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab. Interviewingen finder sted over en periode på 2-3 uger, og den samlede interviewtid plejer at være mellem tre kvarter og en time pr. interview. Inden interviewingen påbegyndes, afholdes der instruktionsmøder, hvor spørgsmålene gennemgås grundigt, og interviewerne får orientering om de emner og problemstillinger, der indgår i undersøgelsen. Der udarbejdes endvidere en skriftlig instruktion. Kontakten med den enkelte interviewer er sikret gennem et kontaktinterviewersystem, idet gennemførelsen af interviewopgaverne er tilrettelagt således, at et antal kontaktinterviewere - fordelt over hele landet - fungerer som arbejdsledere, der har til opgave dels at støtte og vejlede interviewerne, dels at kontrollere, at de udfyldte spørgeskemaer er i orden, inden disse videresendes til Socialforskningsinstituttet. Endvidere gennemføres enten skriftlig eller telefonisk stikprøvekontrol af, om de indsamlede interviews faktisk er blevet gennemført. Skema/test type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af bortfald: Før en undersøgelse iværksættes, udsendes en introduktionsskrivelse til alle udtrukne undersøgelsespersoner, så de er orienteret om, at de inden for den nærmeste tid vil få besøg af en interviewer, der vil stille dem spørgsmål om flere forskellige emner. Tre besøg er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: varighed (af interview); faktisk antal besøg; dataindsamleren identificeret; særlige omstændigheder. Eventuel grund til, at interviewet ikke er gennemført; særlige vanskeligheder på enkelte områder angivet. Vægtning. Vægtningskriterier: Selv om alle enheder i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt, sker der en vægtning for det bortfald, som i omnibusundersøgelserne typisk udgør omkring 20%. Omkring halvdelen af bortfaldet skyldes, at de udvalgte undersøgelsespersoner nægter at lade sig interviewe. Det øvrige bortfald fremkommer som følge af, at nogle interviewpersoner på grund af sygdom, åndssvaghed, bortrejse eller lignende ikke kan interviewes; også flytning ud af kommunen (men ikke inden for samme kommune) giver anledning til manglende interview (definitorisk bortfald). Da det samlede bortfald ofte vil være skævt fordelt, foretages der en

15 efterstratifikation, hvorved der beregnes en såkaldt personvægt for hver enkelt interviewet person. Ved hjælp af personvægten kan svarene på de forskellige spørgsmål opregnes til et skøn over de svar, man ville få, hvis man udspurgte hele befolkningen på år incl. Vægtningsprocedurer: Personvægten er sammensat af to faktorer, således at den beregnes som en kommunevægt gange en persongruppevægt. Ved den første faktor (kommunevægten) foretages inden for hvert stratum en opregning af interviewresultaterne til hele befolkningen i det pågældende stratum. Herved opnås dels en opregning af antallet af interviews til totalpopulationen, dels end korrektion for geografiske skævheder i fordelingen af de opnåede interviews. Den anden faktor (persongruppevægten) er en korrektionsfaktor, hvorved de interviewede personers fordeling på grupper efter køn, alder og ægteskabelig stilling bringes i overensstemmelse med populationens fordeling på de samme grupper. Vægtningskoefficienter: Personvægten er medtaget som en separat variabel i datamaterialet. Det bedes bemærket, at de vægtede fordelinger angiver fordelingen i den danske befolkning (16-99 år incl.) i tusinde personer. Yderligere oplysninger: Der forekommer også en familievægt, som anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 15 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme udvalgssandsynlighed. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analysepakker: OSIRIS; SPSS. SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: studiebeskrivelse: Dansk og engelsk; skemaer: Dansk; kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: data kontrolhullet; kontrol af vilde, manglende og uspecificerede koder; kontrol af logisk konsistens. Inden de indsamlede data kodes, hulles og overføres til magnetbånd, kontrolleres endvidere undersøgelsens bortfald, dvs. den andel af stikprøven, med hvilken man ikke har opnået interview. Kontroloperationer udført af arkivet: ingen. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Socialforskningsinstituttet (SFI); Borgergade 28, DK-1300 København K. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primærundersøgeren: (1) Mogensen, Gunnar Viby; Mørkeberg, Henrik og Sundbo, Jon: Småbyer i landdistrikter. København, Teknisk Forlag, Socialforskningsinstituttet, Publikation 86, 424 pp (2) Mogensen, Gunnar Viby; Mørkeberg, Henrik; Sundbo, Jon; Launsø, Laila og Schwedler, Michael: To byer i Odsherred. København, Teknisk Forlag, Socialforskningsinstituttet, Meddelelse 12,

16 74 pp (3) Launsø, Laila og Mogensen, Gunnar Viby: Danske lokalsamfundsstudier. En bibliografi over nyere studier af lokalsamfundsproblemer i danske landdistrikter. København, Teknisk Forlag, Socialforskningsinstituttet, Studie 29, 52 pp MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 11 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssig status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på virksomheden, og hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om ugen i hovederhverv og i evt. erhvervsarbejde ved siden af. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er

17 ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING Denne undersøgelse er blevet foretaget af Socialforskningsinstituttet i oktober 1975 som en del af en omnibusundersøgelse. Fra Socialforskningsinstituttet modtog DDA en datafil i OSIRIS-format med tilhørende dokumentation i form af relevante spørgeskemaer, interviewervejledninger og kodevejledninger. Desuden har DDA modtaget en OSIRIS-kodebog med T-kort. DDA har forestået oparbejdningen til et fuldt dokumenteret OSIRIS-datasæt samt konstruktion af maskinlæsbar kodebog med marginaler. DDA har endvidere indlagt DDA's standardvariable (Var. 1 og Var. 2), som indeholder henholdsvis undersøgelsens DDA-nummer (0129) og respondentens sekvensnummer inden for datafilen. Med hensyn til manglende data er der foretaget nogle rekodninger således, at hele materialet opfylder DDA's standard, hvilket vil sige, at koden 9 (henholdsvis 99, 999 osv.) angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent i den givne variabel (uoplyst-kategorien). Ligeledes er irrelevant-kategorien konsekvent kodet 10 (henholdsvis 100, 1000 osv.). Referencer tilbage til spørgeskemaet findes i spørgsmålsteksten. Forkortelsen IP refererer til interviewpersonen. KODEBOG Spørgeskemaets filterstruktur er gengivet i kodebogen på følgende måde: Filtervariablerne er angivet ved en tekst i de relevante kategorier. Eksempelvis således: - gå til spm. 3.5 (V57). I de filtrerede variable er filtervariablen anført således: FILTER Vnn, hvor "nn" er nummeret på filtervariablen.

18 VAR. 1 DDA STUDIENUMMER start pos. 1, bredde 4 DDA Studienummer Variablen har for alle respondenter værdien VAR. 2 SEKVENSNUMMER start pos. 5, bredde 4 Sekvensnummer Variablen er genereret i DDA til identifikation af hver enkelt svarperson VAR. 3 1.UNDERSØGELSES.NR. start pos. 9, bredde 3 SFI Undersøgelsesnummer 0160 Standard 0160 omnibusundersøgelse, oktober 1975 Variablen har for alle respondenter værdien 160 VAR. 4 1.IDENTIFIKATIONS.NR. start pos. 12, bredde 1 IP løbenummer SFI løbenummer er fjernet pga. konfidentialitetshensyn Alle respondenter er kodet 0 VAR A.ANTAL FAMILIEMEDL. start pos a. Hvor mange af dem hører til Deres familie? (minus IP) % KODE BESKRIVELSE personer person personer personer personer personer personer personer

19 personer personer VAR B.ANT.BØRN UND.18 ÅR start pos. 15, manglende data: >= 10 FILTER: V5 1.5.b. Hvor mange af dem hører til Deres familie? Antal børn under 18 år (minus IP) Spørgsmål 1.5.b overspringes, hvis spørgsmål 1.5.a = børn barn børn børn børn børn børn Irrelevant MD%: N = 3316, svarprocent = 83 Spørgsmål om respondentens nærmeste familie Den familiekreds ("den nærmeste familie"), der tænkes på i denne undersøgelse, når der stilles spørgsmål om familien, afgrænses i spørgsmål 1.6 (V7-V49). Familiekredsen afgrænses således, at der højst er et ægtepar (samlevende par) i den. Eksempel 1. Det vil sige, at hvis der i lejligheden bor: IP (der er ugift), IP's forældre og IP's bedsteforældre, medregnes til IP's familie i spørgsmål 1.6 kun det par, der står IP nærmest i familiemæssig henseende, nemlig forældrene. Eksempel 2. Bor IP sammen med sine forældre og sin bedstemor, regnes bedstemoderen med til IP's nærmeste familie og anføres i spørgsmål 1.6 sammen med forældrene. Eksempel 3. Bor IP sammen med sin ægtefælle hos sine forældre og sine søskende, regnes forældrene og søskende ikke med til IP's nærmeste familie og anføres ikke i spørgsmål 1.6. Person nr. 1 er altid respondenten selv; er respondenten gift

20 eller samlevende, opføres ægtefællen (samleveren) altid som person nr. 2. Spørgsmål 1.6. Nu vil jeg gerne stille Dem nogle spørgsmål om Dem og Deres nærmeste familie - vi begynder med Dem selv: VAR IP.S KØN start pos Køn...IP % KODE BESKRIVELSE Mand Kvinde VAR IP.S FØDSELSÅR start pos. 18, bredde Fødselsår...IP Fødselsåret tastes; interval VAR IP.S STILLING start pos Stillingsbetegnelse...IP Se note: 1 % KODE BESKRIVELSE Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært (også lærling) Arbejder, ufaglært Funktionær, tjenestemand (også elev og lærling) Studerende Skoleelev Pensionist Husmoder Arbejdsløs Langtidssyg Andet

21 VAR PS.FORHOLD TIL IP start pos. 24, manglende data: >= 100 FILTER: V Stilling i familien...2.person Se note: 2 Spørgsmål (V10-V49) overspringes hvis V5 = Ægtefælle Samlever Tidligere ægtefælle Samlever af samme køn Barn Forældre Svigerforældre Bedsteforældre Barnebarn Søskende Svigerbørn Svigerinde/svoger Tante/onkel Irrelevant MD%: N = 3343, svarprocent = 84 VAR PERSONS KØN start pos. 27, manglende data: >= 10 FILTER: V Køn...2.person Mand Kvinde Irrelevant MD%: N = 3343, svarprocent = 84 VAR PERSONS FØDSELSÅR start pos. 29, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >= FILTER: V Fødselsår...2.person

22 Fødselsåret tastes; interval Uoplyst Irrelevant VAR PERSONS STILLING start pos. 34, manglende data: = 99 eller >= 100 FILTER: V Stillingsbetegnelse...2.person Se note: Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært (herunder lærling) Arbejder, ufaglært Funktionær, tjenestemand (herunder elev og lærling) Studerende Skoleelev Barn under skolealderen Pensionist Husmoder Arbejdsløs Langtidssyg Andet Uoplyst Irrelevant MD%: N = 3341, svarprocent = 84 VAR PS.FORHOLD TIL IP start pos. 37, manglende data: >= 100 FILTER: V Stilling i familien...3.person Se note: 2 Spørgsmål (V14-V49) overspringes hvis V5 = Barn Forældre Svigerforældre Bedsteforældre Barnebarn

23 Søskende Niece/nevø Svigerbørn Svigerinde/svoger Kusine/fætter Tante/onkel Irrelevant MD%: N = 2029, svarprocent = 51 VAR PERSONS KØN start pos. 40, manglende data: = 9 eller >= 10 FILTER: V Køn...3.person Mand Kvinde Uoplyst Irrelevant MD%: N = 2027, svarprocent = 51 VAR PERSONS FØDSELSÅR start pos. 42, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >= FILTER: V Fødselsår...3.person Fødselsåret tastes; interval Uoplyst Irrelevant VAR PERSONS STILLING start pos. 47, manglende data: = 99 eller >= 100 FILTER: V Stillingsbetegnelse...3.person Se note: Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Medhjælpende ægtefælle Arbejder, faglært (herunder lærling) Arbejder, ufaglært

24 Funktionær, tjenestemand (herunder elev og lærling) Studerende Skoleelev Barn under skolealderen Pensionist Husmoder Arbejdsløs Langtidssyg Andet Uoplyst Irrelevant MD%: N = 2028, svarprocent = 51 VAR PS.FORHOLD TIL IP start pos. 50, manglende data: >= 100 FILTER: V Stilling i familien...4.person Spørgsmål (V18-V49) overspringes hvis V5 = 02 Se note: Barn Forældre Svigerforældre Bedsteforældre Barnebarn Søskende Niece/nevø Svigerinde/svoger Tante/onkel Irrelevant MD%: N = 1246, svarprocent = 31 VAR PERSONS KØN start pos. 53, manglende data: = 9 eller >= 10 FILTER: V Køn...4.person Mand Kvinde Uoplyst Irrelevant

25 MD%: N = 1245, svarprocent = 31 VAR PERSONS FØDSELSÅR start pos. 55, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >= FILTER: V Fødselsår...4.person Fødselsåret tastes; interval Uoplyst Irrelevant VAR PERSONS STILLING start pos. 60, manglende data: >= 100 FILTER: V Stillingsbetegnelse...4.person Se note: Selvstændig landmand Selvstændig iøvrigt Arbejder, faglært (herunder lærling) Arbejder, ufaglært Funktionær, tjenestemand (herunder elev og lærling) Studerende Skoleelev Barn under skolealderen Pensionist Husmoder Arbejdsløs Langtidssyg Irrelevant MD%: N = 1246, svarprocent = 31 VAR PS.FORHOLD TIL IP start pos. 63, manglende data: >= 100 FILTER: V Stilling i familien...5.person Spørgsmål (V22-V49) overspringes hvis V5 = 03 Se note: 2