Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karakteristik af spiritusbilisten. Rapport 1 2007. Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold"

Transkript

1

2

3 Karakteristik af spiritusbilisten Rapport Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold

4 Karakteristik af spiritusbilisten Rapport Af Inger Marie Bernhoft Tove Hels Tanja Legind Rendsvig Ivanka Orozova-Bekkevold Foto: Forsidefotos: Corbis, DTF/Michael Medgyesi, Rigspolitiet Tryk: Vester Kopi Oplag: 350 Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning / DTU Knuth-Winterfelds Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: ISSN: ISBN: (Trykt udgave) (Trykt udgave) ISSN: ISBN: (Elektronisk udgave) (Elektronisk udgave) Pr. 1. januar 2007 er Danmarks TransportForskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Rumcenter lagt sammen med Danmarks Tekniske Universitet med DTU som den fortsættende institution.

5 Forord På baggrund af det stadig stigende antal bilister, hvis spirituskørsel kommer til politiets kendskab, bad Justitsministeriet i begyndelsen af 2006 Danmarks TransportForskning om at skaffe ny viden om den karakteristiske spiritusbilist. Med udgangspunkt i Danmarks TransportForsknings projekt Sociale karakteristika, fremstår resultatet af Justitsministeriets henvendelse i denne rapport. Formålet med rapporten er at give politiet mere viden om, hvem den typiske spiritusbilist er, samt hvor og hvornår spiritusuheld forekommer hyppigst til brug for målretning af politiets alkoholkontroller samt øvrige kampagner mod spirituskørsel. Der er i rapporten anvendt tre forskellige indgangsvinkler, der hver især bidrager til undersøgelsens formål, nemlig analyse af uheldsstatistik med baggrund i politiets uheldsindberetninger, analyse af kriminalstatistik med baggrund i afgørelsesregisteret samt interview med spirituspåvirkede bilister, der blev sigtet for spirituskørsel i forbindelse med Rigspolitiets målrettede spritkontroller i sommeren Rapportens tre hovedkapitler er skrevet af seniorforsker Tove Hels (kapitel 3 om uheldsudviklingen), seniorforsker Inger Marie Bernhoft (kapitel 4 om udviklingen i antal afgørelser) samt forskningsassistent Tanja Legind Rendsvig (kapitel 5 om interview med spiritusbilister). Uheldsanalyserne er gennemført af civilingeniør Allan Steen Hansen i samarbejde med Tove Hels, Inger Marie Bernhoft og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold. Analyserne af afgørelser for spirituskørsel er gennemført af civilingeniør Nils Troland i samarbejde med Inger Marie Bernhoft, Ivanka Orozova- Bekkevold og seniorforsker Gitte Carstensen. Inger Marie Bernhoft har forestået den overordnede projektledelse og koordination. Kgs. Lyngby, februar 2007 Niels Buus Kristensen Direktør Søren Rude Forskningschef

6 ITRD Information Title Language Subject Classification Author Keywords Abstract Karakteristik af spiritusbilisten/characteristics of the drink driver In Danish with an English summary Accidents and the Human Factor Inger Marie Bernhoft, Tove Hels, Tanja Legind Rendsvig and Ivanka Orozova-Bekkevold Drink driving, accidents, sentences, interviews, age, social status Characteristics of drink drivers (BAC - blood alcohol concentration - above 0.05 %) have been identified by means of personal injury accident databases, criminal records on convictions for drink driving and qualitative interviews with drivers, offended for drink driving. Both the number and rate of accident involved drink drivers aged have decreased markedly over the years, whereas the number and rate of drivers aged have not. On the contrary, both the number and rate of sentences to drink drivers aged and is increasing whereas the group of has stabilised. Moreover, the fraction of accident involved drivers with a high a BAC above 0.15 % is much higher for the than the However, the accident rate of drink drivers aged is app. three times that of Based on rates, the drink driver is generally a man who is single, has no education or is a workman, but is unemployed. Countermeasures should mainly be directed at the and years of unemployed single men without any education or educated as workmen. However, as about two thirds of the convicted drink drivers do work, this group should also be taken into account. ISSN ISSN ISBN ISBN (paper edition) (electronic edition) (paper edition) (electronic edition)

7 Indhold 1 Sammenfatning Karakteristik af spiritusbilisten Spiritusuheld i de enkelte landsdele Udvikling i spiritusuheld og afgørelser Yderligere indsats mod spirituskørsel Indledning Baggrund for undersøgelsen Formål Metode Udvikling i personskadeuheld med motorførere Indhold Datamaterialet Overordnet udvikling for personskadeuheld Hvor sker uheldene? Hvornår sker uheldene på landsplan? Hvornår sker uheldene i landsdelene? Overordnet udvikling for dødsuheld Motorførere i personskadeuheld Alder Promille og alder By- og landzone Uheldssituation Ugedag Fordeling på landsdel, tidspunkt samt alder Kørekort Motorførere i dødsuheld Promille og alder By- og landzone Uheldssituation Tidspunkt på ugen Kørekort Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Konklusion Udvikling i afgørelser for spirituskørsel Indhold Afgrænsning af datamaterialet Datagrundlaget Afgørelser efter transportmiddel... 42

8 4.5 Motorføreres afgørelser for spirituskørsel Årsag til afgørelsen Udvikling i afgørelser for mænd og kvinder Udvikling i afgørelser efter motorførerens alder Afgørelser med motorførere fordelt efter alder og bopæl Afgørelser med motorførere fordelt efter alder, køn og social status Civilstand Boligtype Uddannelse Arbejdssituation Kørekort Spirituskørsel og anden kriminalitet Gengangere Konklusion Interview med personer sigtet for spirituskørsel Indhold Metode Datagrundlaget Køretøj Alder og køn Årsag til politikontrol Tidspunkt for standsning Personrelaterede resultater Alkoholpromille Medicin og euforiserende stoffer Kørekort Passagerer Civilstand Uddannelse og beskæftigelse Kræver arbejdet kørekort? Motiver for kørsel Formålet med turen Begrundelser for at have valgt at køre Alternativer til kørsel Hvor har man indtaget alkohol? Indgriben fra andre Velbefindende Overvejelser før kørsel Alkohol og tidligere forseelser Kendskab til promillegrænsen Tidligere spirituskørsel Fremtidig adfærd Andre forhold... 89

9 5.6.5 Alkoholforbrug Konklusion Fremtidig indsats Diskussion af resultaterne Yderligere indsats mod spirituskørsel Målgrupper og indsatsområder Referencer Summary Characteristics of the drink driver Drink driving accidents by region Development in drink driving accidents and convictions Efforts against drink driving Bilag Spiritusuheld fordelt på tidspunkt for uheldet og landsdel Mænd og kvinder i spiritusuheld fordelt efter alder og promille årige motorførere i spiritusuheld fordelt på tidspunkt for uheldet og landsdel årige motorførere i spiritusuheld fordelt på tidspunkt for uheldet og landsdel Hyppighed af afgørelser for spirituskørsel efter alder, køn og bopæl Hyppighed af afgørelser for spirituskørsel efter alder, køn og civilstand Hyppighed af afgørelser for spirituskørsel efter alder, køn og bolig Hyppighed af afgørelser for spirituskørsel efter alder, køn og uddannelse Hyppighed af afgørelser for spirituskørsel efter alder, køn og arbejdssituation Interviewguide. 149

10

11 1 Sammenfatning Denne rapport omfatter analyse af personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere i årene , analyse af kriminalstatistikkens afgørelser for motorføreres spirituskørsel i årene samt 72 interview med personer, der blev sigtet for spirituskørsel i forbindelse med nogle af rigspolitiets planlagte kontroller i foråret og sommeren Rapporten er gennemført som en del af Danmarks TransportForsknings projekt Sociale karakteristika. Danmarks TransportForskning har med kendskab til uheldsregistreringen siden 1968 samt adgang til afgørelsesregisteret fra 1993 afdækket udviklingen i den karakteristiske spiritusbilist igennem denne periode, til brug for et kvalificeret bud på, i hvilken retning vi kan forvente, at udviklingen vil gå. Den karakteristiske spiritusbilist er en mand, der er enlig, typisk har folkeskolens grunduddannelse eller en faglært håndværksmæssig uddannelse som højeste uddannelse og ofte er uden arbejde. Denne karakteristik gælder for alle aldersgrupper taget under ét for hele landet. For de forskellige aldersgrupper beskrives variationer med hensyn til de sociale variabler nedenfor. Senere i sammenfatningen gøres der rede for udviklingen gennem årene, ligesom der også ses på forskelle mellem landsdelene vedrørende personskadeuheldenes fordeling over ugen og døgnet. Endelig beskrives indsats mod spirituskørsel for forskellige målgrupper af spiritusbilister. 1.1 Karakteristik af spiritusbilisten Køn Det er overvejende mændene, der er problemet, når det drejer sig om spirituskørsel. Uanset alder er kvinder underrepræsenterede både i spiritusuheld og i afgørelser for spirituskørsel, idet de udgør under 10 % af det samlede antal. Dette gælder både for uheld og afgørelser. Alder Der er stor forskel på aldersgruppernes involvering i spiritusuheldene. Andelen af spirituspåvirkede motorførere i forskellige aldersgrupper, som har 1

12 været involveret i personskadeuheld i 2004 i forhold til personer i disse aldersgrupper, er som følger: år: ca. 1 personskadeuheld pr personer år: ca. 5 personskadeuheld pr personer år: ca. 1,5 personskadeuheld pr personer 65 år og derover: ca. 0,1 personskadeuheld pr personer Tilsvarende ser andelen af motorførere i forskellige aldersgrupper, der har fået en afgørelse for spirituskørsel i 2004, således ud: år: ca. 4 afgørelser pr personer år: ca. 50 afgørelser pr personer år: afgørelser pr personer 65 år og derover: ca. 4 afgørelser pr personer Aldersgruppen år er altså den befolkningsgruppe, der hyppigst er involveret i spiritusuheld i forhold til deres befolkningsandel. Også i antallet af afgørelser for spirituskørsel ligger de årige højest i forhold til deres befolkningsandel. Herefter følger de årige. Overordnet udgør de ældre på 65 år og derover derimod ikke noget væsentligt problem, hverken i spiritusuheld med motorførere eller i afgørelser for spirituskørsel. Samliv Set i forhold til, hvordan befolkningen fordeler sig på civilstand, er de enlige og personer, der lever i anden form for parforhold end gift, overrepræsenterede for alle aldersgrupper. Enlige dominerer især for de årige. Bolig Set i forhold til, hvordan befolkningen fordeler sig på alder og boligtype, er der ikke så stor forskel på hyppigheden af afgørelser for personer i de forskellige boligtyper. Der er blot en lille tendens til, at personer over 35 år er overrepræsenterede i etageboliger og anden bolig. Uddannelse og erfaring De årige, der alene har en håndværksmæssig uddannelse, er overrepræsenterede blandt spiritusbilisterne i forhold til deres andel af befolkningen. Gruppen af årige spiritusbilister, der har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er antalsmæssigt og andelsmæssigt langt mindre, men der er sket en stigning i de seneste år. Hos de årige mænd og de årige mænd er det personer, der som den højeste uddannelse har folkeskolens grunduddannelse, efterfulgt 2

13 af håndværkere, der er overrepræsenterede, og antallet er steget inden for de sidste ti år. Arbejdspladsen De arbejdsløse er overrepræsenterede blandt motorførerne, der har fået en afgørelse for spirituskørsel i forhold til deres befolkningsandel. Men antalsmæssigt er ⅔ af spiritusbilisterne i arbejde. I interviewene dominerer de ufaglærte og håndværkerne, og hovedparten af spiritusbilisterne er i arbejde, hvilket er et udtryk for, at de kører mere end gennemsnittet af befolkningen. Mange havde brug for kørekortet i forbindelse med deres arbejde. Det fremgik af interviewene, at ca. ¼ af spiritusbilisterne havde drukket på arbejdet, inden de blev standset af politiet i den aktuelle kontrol, hvor turen, de blev standset på, var en normal situation for de fleste. Land versus by Andelen af motorførere i spiritusuheld er større på landet end i byerne, i forhold til samtlige motorførere i personskadeuheld på landet og i byerne. Efter et fald i andelen af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld både i by- og landzone i forhold til samtlige motorførere i uheld, viser tendensen over de sidste par år en svagt opadgående kurve i landzone, mens niveauet i byzone synes stabilt. Uheldssituationerne i landzone er især domineret af eneuheld, men generelt dominerer eneuheld, uheld med påkørsel af parkerede biler samt påkørsel af fodgængere både i by og på land. Tidspunkt Der forekommer flest spiritusuheld natten mellem fredag og lørdag samt mellem lørdag og søndag fra kl. 22 til kl. 06, idet det dog ses, at der i løbet af den sidste 10-års periode er sket et skred hen imod, at uheldene som følge af spirituskørsel natten mellem lørdag og søndag er mere koncentreret i tidsrummet mellem kl. 00 og 04, hvor de tidligere var mere spredt over natten. Alkoholpromille De årige førere i spiritusuheld med personskade er fordelt med ca. ⅓ i hvert af promilleintervallerne 0,5-1,0, 1,0-1,5 og over 1,5, hvorimod der for de årige er tre gange så mange førere med promiller over 1,5, som i hvert af de andre intervaller. Dette gælder både for førere i personskadeuheld og for førere i dødsuheld. Interviewene viser det samme billede. 3

14 Anden kriminalitet Blandt motorførere med flere afgørelser for spirituskørsel er der en overrepræsentation af anden kriminalitet, og mange kører enten uden kørekort overhovedet eller i frakendelsestiden. Ca. 30 % af personerne har således ikke gyldigt kørekort til det førte køretøj. Blandt de unge kører flere uden kørekort, mens de åriges kørsel domineres af kørsel i frakendelsesperioden. 1.2 Spiritusuheld i de enkelte landsdele Deles landet op i landsdele, ses det tydeligt, at sammenlignet med Københavnsområdet og det øvrige Sjælland, hvor uheldene topper kl natten til lørdag og natten til søndag, er der en hyppigere uheldsforekomst i en langt større del af natten især i det nordlige Jylland, men også delvis i det sydlige Jylland. På Fyn forekommer der derimod mange spiritusuheld i hele perioden fra om eftermiddagen kl. 16 til om natten kl. 04. Desuden ses der i de fire landsdele, hvor der er mange landdistrikter, et forholdsvis stort antal spiritusuheld ved fyraftenstid, hvor bilen i højere grad end i byerne er det eneste oplagte transportmiddel. Dette underbygges af interviewene, hvor ca. ¼ nævner, at de har indtaget alkohol på deres arbejde. I Københavnsområdet er de årige især involveret i spiritusuheld natten mellem lørdag og søndag, hvorimod der i de fire øvrige landsdele også er mange årige i uheld natten mellem fredag og lørdag. De åriges spiritusuheld er spredt meget mere ud over både hele døgnet og alle ugedage, dog med overvægt på fredag til søndag. Desuden er der i de fire landsdele, hvor der er mange landdistrikter, en del årige i uheld ved fyraftenstid. 1.3 Udvikling i spiritusuheld og afgørelser Spiritusuheld I perioden var der et fald i andelen af motorførere i spiritusuheld i forhold til befolkningen i alle aldersgrupper, dog langt større for de årige end for de øvrige aldersgrupper. Siden 1992 har faldet kun være beskedent for alle aldersgrupper. Men i forhold til størrelsen af alkoholpromillen er andelen med promiller over 1,5 faldet mest både for de årige og de årige. Afgørelser Fra perioden til er der derimod sket en stigning i det totale antal afgørelser fra ca pr. år til ca pr. år. Stigningen kan i det store og hele henføres til afgørelser uden færdselsuheld, og stigningen angår primært de årige enlige, der er arbejdsløse eller 4

15 på pension. Nedsættelse af promillegrænsen i 1998 kan have medvirket til stigningen i det totale antal afgørelser. 1.4 Yderligere indsats mod spirituskørsel Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle i, hvem der er involveret i spiritusuheldene, samt hvor og i hvilke sammenhænge problemet er størst. Indsatsen for at begrænse spirituskørsel bør således baseres på en differentieret strategi, hvor virkemidlerne tilpasses de konkrete målgrupper. Således indikerer nedgangen i spiritusuheld hos de unge, at denne aldersgruppe formentlig er mere påvirkelig over for spritkampagner og bevægelser i samfundet i øvrigt, mens der er en ret konstant del af de voksne førere, der bliver ved med at køre spirituskørsel med høj promille. Umiddelbart peger undersøgelsen på, at der i indsatsen bør skelnes mellem unge og midaldrende at uddannelse og erhverv har betydning at spirituskørsel også kan være arbejdspladsrelateret at indsatsen rettet mod unge bør koncentreres i weekenderne. Resultaterne fra denne rapport har afdækket, hvem spiritusbilisten er, men der mangler stadig viden om motiver til at køre spirituskørsel og om spiritusbilisternes forhold til alkohol. På baggrund af rapportens resultater anbefales det at koncentrere den fremtidige indsats om følgende aldersgrupper og social status: Indsats mod de unge mænd (18-24 årige). Problemet er størst hos de unge, der alene har folkeskolens grunduddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse. Dette gælder både i antal og i forhold til deres andel af befolkningen. Men herudover synes der at være en stigning på vej hos den del af de unge, der som højeste fuldførte uddannelse har en gymnasial uddannelse, som bør observeres i de kommende år Indsats mod de årige mænd, der alene har folkeskolens grunduddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse, hvor der har været en stigning i afgørelser i forhold til deres befolkningsandel i løbet af det sidste årti Indsats mod gruppen, der kører i bil til og fra arbejdet eller benytter bil i forbindelse med deres arbejde. 5

16 2 Indledning 2.1 Baggrund for undersøgelsen I Danmark har viden om forekomsten af spiritusbilister indtil videre i høj grad bygget på resultater fra undersøgelsen i , hvor politiet i samarbejde med det daværende Rådet for Trafiksikkerhedsforskning i en landsdækkende undersøgelse standsede cirka tilfældige bilister og lod dem puste i et alkometer (Behrensdorff et al. 1989). Denne undersøgelse viste, at over hele ugen kørte knap 1 % af bilisterne i trafikken med en promille på 0,5 og derover, dog varierende en del efter tidspunkt på døgnet og ugedag. Dette har medført, at politiet i de år, der fulgte, som led i det forebyggende arbejde, i langt højere grad er begyndt at standse bilister på alle tidspunkter af ugen og oftere beder om en udåndingsprøve. Desuden er der i hele perioden blevet gennemført informationskampagner rettet mod forskellige målgrupper af spiritusbilister. I 1997 udgav Danmarks Statistik en publikation Spiritusbilister , der på baggrund af samkøring af Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister og andre personstatistikregistre for første gang gav en grundig redegørelse af spritbilismen i Danmark i den pågældende periode (Danmarks Statistik 1997). Siden 1994 er der sket mange ændringer i forholdene omkring spirituskørsel: Promillegrænsen er blevet sænket, sanktionerne er blevet skærpede, og for at få kørekortet igen efter en spiritusdom skal man gennemgå et kursus om alkohol og trafik. Gennem en lang årrække lå andelen af spiritusbilister på cirka 1 % af de bilister, der blev standset i forbindelse med de spritkontroller, der var planlagt af Rigspolitiet. Efter at Rigspolitiet for få år siden blev udstyret med en ny type af alkometer, der har en langt større kapacitet end de tidligere anvendte, blev det af Rigspolitiet fra og med 2005 indskærpet, at alle standsede bilister, uanset standsningsgrund så vidt muligt skal afgive en udåndingsprøve. Resultatet af denne ændrede praksis er, at omkring 30 % flere bilister nu bliver sigtet for spirituskørsel med samme politimæssige indsats (Larsen et al. 2006). Udviklingen i de sidste mange år har generelt vist en nedgang såvel i det totale antal færdselsuheld, med og uden personskade, som i det totale antal personskadeuheld med spiritus pr. år. 6

17 Selv om antallet af uheld igennem en årrække har vist en faldende tendens, viser det stigende antal påviste spiritusbilister i trafikken, at problemet fortsat eksisterer. Denne udvikling har ført til, at Justitsministeriet i februar 2006 bad Danmarks TransportForskning om at skaffe ny viden om den karakteristiske spiritusbilist, da det er sandsynligt, at de spiritusbilister, der bliver dømt for spirituskørsel, enten i forbindelse med et færdselsuheld, eller fordi de bliver opdaget i trafikken, udgør en anden population end tidligere. Der er kommet nye generationer af bilister på vejene med andre holdninger og vaner, end det var tilfældet op til midten af 90 erne. Projektet er gennemført som et delprojekt under projektet Sociale karakteristika ved Danmarks TransportForskning Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at give politiet mere viden om den typiske spiritusbilist: Hvem det er aldersmæssigt og socialt, samt hvor og hvornår spiritusuheld forekommer hyppigst. Denne øgede viden skal bruges til at målrette politiets kontroller af alkoholpåvirkede bilister i trafikken samt til at kunne målrette de oplysningskampagner, som Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører. 2.3 Metode I denne rapport er problemet med spirituskørsel klarlagt med tre forskellige metoder, der hver især bidrager til undersøgelsens formål, og som på grund af deres forskelligartethed er afrapporteret i hvert sit kapitel: 1. Analyse af uheldsstatistik Med baggrund i politiets uheldsindberetninger er uheldsudviklingen beskrevet i årene I denne del af undersøgelsen er fokus således på personskadeuheld, hvor der er spiritus involveret, og udviklingen bidrager til at klarlægge, hvilke typer af bilister, der er overrepræsenterede i spiritusuheld. 2. Analyse af kriminalstatistik Med baggrund i kriminalstatistikken er udviklingen i afgørelser for overtrædelse af færdselslovens paragraf om spirituskørsel ( 53) beskrevet for årene Oplysningerne fra kriminalregisteret er koblet sammen med sociodemografiske oplysninger, der gør det muligt at karakterisere de personer, der har fået en afgørelse for spirituskørsel. 3. Interview med spirituspåvirkede bilister I forbindelse med tre af Rigspolitiets planlagte spritkontroller i 7

18 sommeren 2006, hvor en læge tog blodprøve på stedet, har et bredt udvalg af de formodede spiritusbilister på frivillig basis medvirket til et interview om deres holdning til og vaner omkring det at køre spirituskørsel. Sidst i rapporten er resultaterne fra de tre delundersøgelser diskuteret med henblik på at give politiet nogle anbefalinger, som kan anvendes ved planlægning af fremtidens spirituskontroller samt øvrige kampagner. 8

19 3 Udvikling i personskadeuheld med motorførere 3.1 Indhold Dette kapitel beskriver udviklingen i antal personskadeuheld med spiritus involveret. Med baggrund i politiets uheldsindberetninger er uheldsudviklingen beskrevet i årene Fokus her er altså på kombinationen af færdselsuheld og spiritus, og kapitlet beskriver personskadeuheld (der indikerer dødsuheld), hvor mindst én af førerne har været alkoholpåvirket. Afsnit 3.3 og 3.4 beskriver den generelle udvikling i antallet af personskadeuheld med spirituspåvirkede førere, afsnit 3.5 går i dybden med udviklingen i antal spirituspåvirkede førere i færdselsuheld med personskade for forskellige demografiske undergrupper, afsnit 3.6 beskriver udviklingen i antal spirituspåvirkede førere i dødsuheld, og endelig beskriver afsnit 3.7 udviklingen i antal personskadeuheld med spirituspåvirkede førere før og efter sænkningen af promillegrænsen fra 0,8 til 0,5 d. 1. marts Datamaterialet Materialet, som danner grundlag for resultaterne i dette kapitel, er politiets registrering af færdselsuheld med personskade i årene Vægten er lagt på personskadeuheld med motorkøretøjer, men andre trafikanter (fører af lille knallert, cyklister og fodgængere) er inddraget i en generel beskrivelse af udviklingen. Visse variabler har ændret sig i løbet af perioden, hvorfor ikke alle udviklinger kan vises over hele perioden. Følgende definitioner er brugt gennem hele projektet: Motorkøretøj betegner alle køretøjer, hvortil det kræves at føreren har kørekort Motorfører betegner fører til et motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort Spirituspåvirket fører: En fører med en alkoholkoncentration i blodet større end eller lig med 0,5 eller skønnet påvirket (registrering i : prom = 6, : prom = 88, : prom = 888 i databasen) 9

20 Spirituskørsel: kørsel med motorkøretøj af en spirituspåvirket fører Spiritusuheld: personskadeuheld hvor mindst én af førerne var spirituspåvirket. Dette kapitel omhandler udelukkende personskadeuheld Tidsgrupperinger: Hverdag: Mandag kl til fredag kl Weekend: Fredag kl til mandag kl Hoveduheldssituationer (fra 1983): Eneuheld: Hoveduheldssituation 0 Uheld på strækning: Hoveduheldssituation 1 og 2 Uheld i kryds: Hoveduheldssituation 3-6 Uheld med parkeret køretøj: Hoveduheldssituation 7 Fodgængeruheld: Hoveduheldssituation 8 Uheld med dyr, genstande med videre: Hoveduheldssituation 9 Zone (fra 1983): Byzone, landzone Førere med/uden kørekort: Førere med/uden gyldigt kørekort til det motorkøretøj, som de fører. Uden gyldigt kørekort dækker, at personen ikke har erhvervet kørekort, at han har fået det fradømt eller at hans kørekort er til en anden kategori end det førte køretøj Aldersgrupper: Til beskrivelse af uheldsudviklingen er befolkningen delt op i følgende aldersgrupper: Helt unge (16-17 år), unge (18-24 år), voksne (25-64 år) og ældre (65+ år). Uheldsudviklingen er beskrevet for alle over 15 år Rater er beregnet som antal uheld pr indbyggere. Antal indbyggere findes ikke for årige før 1971 og for årige før Derfor mangler disse punkter i graferne. 3.3 Overordnet udvikling for personskadeuheld Det er tydeligt, at der blandt spiritusuheld er langt flere uheld med motorførere end med førere af lille knallert, cyklister og fodgængere (Figur 1). 10

21 Antal 2500 Motorførere Lille knallert 2000 Cyklister Fodgængere År Figur 1. Antal spirituspåvirkede motorførere, førere af lille knallert, cyklister og fodgængere i personskadeuheld i perioden Diagrammet dækker personer over 15 år. En spirituspåvirket trafikant kan være repræsenteret to gange i diagrammet, hvis der er mere end én spirituspåvirket trafikant involveret i et uheld. Derfor er summen af antallet i hver af kurverne større end det samlede antal spiritusuheld Dette svarer til tidligere resultater (Larsen 1997). Til gengæld er antallet af spiritusuheld med motorførere også den kategori, der er faldet mest i antal. Antallet af spiritusuheld med motorførere havde et toppunkt i perioden mellem 1970 og 1980, hvor antallet generelt lå omkring 2000 personskadeuheld om året. Siden har det været støt faldende og lå først i det nye årtusinde omkring om året. Antallet af spiritusuheld med lille knallert er også faldet gennem perioden, fra omkring 600 personskadeuheld om året midt i 1970 erne til cirka 300 personskadeuheld om året i begyndelsen af det nye årtusinde. Antallet af spiritusuheld med cyklister og fodgængere har derimod ligget nogenlunde konstant gennem hele perioden på personskadeuheld om året. Bemærk at antallet af spiritusuheld ikke er et udtryk for risikoen for at køre i spirituspåvirket tilstand med et givent transportmiddel. Der er eksempelvis betydelig flere spirituspåvirkede motorførere end cyklister og fodgængere, hvorfor man må forvente flere personskadeuheld, hvis risikoen er den samme. Da spiritusuheld med motorførere fylder mest antalsmæssigt, og det er førere af køretøjer i disse uheld, der kan gøre størst skade på andre trafikanter, er det disse uheld, der bliver undersøgt nærmere i de følgende afsnit. 11

22 3.3.1 Hvor sker uheldene? Der er ret stor forskel på antallet af spiritusuheld i de forskellige amter (Figur 2). På diagrammerne er angivet antallet af spiritusuheld for tre forskellige år. Selv om der er en vis variation årene imellem, er der også et mønster i tallene. Selve antallet af spiritusuheld var højt i Nordjyllands, Århus og Fyns amter, mens det var lavt i Roskilde, Viborg og Ribe amter og meget lavt i Bornholms Amt. Antal Kbh.og Frb. kommuner København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Amt Antal pr indb. 3 2, ,5 1 0,5 0 Kbh.og Frb. kommuner København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjylland Amt Figur 2. Personskadeuheld med spirituspåvirkede førere opdelt på amter samt København og Frederiksberg kommuner. Diagrammet dækker personer over 15 år. Antal uheld er angivet for årene 2000, 2002 og 2004 (øverst), uheldsraten (antal spiritusuheld pr indbyggere over 15 år pr. 1. januar hvert år i det pågældende amt) nederst 12

23 Mønsteret for raten af spiritusuheld er derimod anderledes; her træder forskellige landamter frem med en høj rate for spiritusuheld, det vil sige Nordjylland, Ribe, Ringkøbing, Sønderjylland, Storstrøms og Viborg amter. Byamter, det vil sige Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Roskilde og Århus amter, havde en relativt lav rate for spiritusuheld. Bornholms Amt skiller sig ud på diagrammet ved at have en rate for spiritusuheld, som faldt dramatisk fra knap tre til knap et spiritusuheld pr indbyggere fra 2000 til Dette er den største ændring i materialet. At raten for spiritusuheld er højere i landamterne end i byamterne kan skyldes, at den kollektive trafik er betydelig mere fintmasket i byerne end på landet, og at de fleste derfor tager den offentlige trafik i byen, hvis man har drukket spiritus, mens der formentlig er andre traditioner og muligheder i landamterne. Desuden kan man forestille sig, at kontrollen af spirituskørsel er mere intensiv i byen, og at der derfor er en større sandsynlighed for at blive opdaget, hvis man kører spirituskørsel. Dette kan medføre, at færre kører i spirituspåvirket tilstand Hvornår sker uheldene på landsplan? Antallet af personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere varierede betydeligt over døgnet og over ugedagene. På figur 3 er dette afbildet. Figurerne er adskilt tidsmæssigt, så øverste figur viser det gennemsnitlige antal uheld i årene , og nederste figur viser det gennemsnitlige antal uheld i årene Denne opdeling blev gjort for at undersøge, om der var sket en udvikling i mønstret af spiritusuheld fra den ene periode til den næste, idet de to perioder er de samme, som benyttes i kapitel 4 om afgørelser for spirituskørsel. 13

24 Antal (gennemsnit af ) 40 Ma-Ti Ti-On On-To To-Fr 30 Fr-Lø Lø-Sø Sø-Ma Tidspunkt Antal (gennemsnit af ) 40 Ma-Ti Ti-On On-To To-Fr 30 Fr-Lø Lø-Sø Sø-Ma Tidspunkt Figur 3. Gennemsnitligt årligt antal personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere i årene (øverst) og (nederst). Diagrammet dækker personer over 15 år. Antallet af personskadeuheld er fordelt på de forskellige ugedage og tidspunkter på døgnet, med udgangspunkt i perioden kl Det ses af figuren, at det gennemsnitlige antal personskadeuheld fra i årene at have ligget på ca. 40 i den tidsperiode, der viste det højeste antal, faldt til omkring 30 uheld i årene Det største gennemsnitlige antal spiritusuheld blev i begge perioder fundet natten efter fredag og lørdag aften fra kl. 22 til kl. 06, idet der dog ses den forskel mellem perioderne, at uheldene i er mere koncentreret på færre 14

25 timer af natten mellem lørdag og søndag, end det var tilfældet i den første periode. Dvs. at uheldene denne nat - som følge af spirituskørsel topper mellem kl. 00 og 04. Ugens andre dage lignede hinanden med hensyn til uheldsmønster: Uheldene var færrest på søndage, mandage, tirsdage og onsdage, hvor det gælder for alle dage, at uheldene var færrest om morgenen mellem kl. 08 og 10, derefter steg antallet gennem dagen til et maksimum mellem kl. 18 og midnat, idet det skal bemærkes, at søndage mellem kl. 18 og 22 har en karakteristisk spids. Herefter faldt antallet af uheld indtil kl. 08. Dette mønster stemmer overens med den tidligere danske undersøgelse (Bernhoft 1995) Hvornår sker uheldene i landsdelene? I bilag 1, side 106 er det vist, hvordan personskadeuheldene med spirituspåvirkede motorførere er fordelt over døgnet og ugen i perioden , idet landet er inddelt i 5 landsdele: 1. Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt, 2. øvrige Sjælland med omkringliggende øer, inklusiv Bornholm, 3. Fyn med omkringliggende øer, 4. sydlige Jylland (Sønderjyllands, Ribe samt Vejle amter) samt 5. nordlige Jylland (Ringkøbing, Viborg, Århus samt Nordjyllands amter). Der er anvendt samtlige personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere i 5-års perioden samt tidsperioder, der dækker 4-timers intervaller, da der ellers ville blive for få personskadeuheld til at kunne vise valide resultater. Antallet af uheld varierer mellem de forskellige landsdele afhængig af forekomsten i de enkelte landsdele, der igen afhænger af indbyggerantallet i de enkelte landsdele. Det ses tydeligt, at sammenlignet med Københavnsområdet og det øvrige Sjælland, hvor uheldene topper kl natten til lørdag og natten til søndag, er der en hyppigere uheldsforekomst i langt større dele af natten især i det nordlige Jylland, men også delvis i det sydlige Jylland. Derimod forekommer der på Fyn mange spiritusuheld i hele perioden fra om eftermiddagen kl. 16 til om natten kl. 04. For alle landsdelene er aftenerne og natten mellem fredag og lørdag samt mellem lørdag og søndag i de perioder, hvor de fleste spiritusuheld forekommer. En anden interessant tendens ses i, at der i de fire landsdele, hvor der er mange landdistrikter, ses et forholdsvis stort antal spiritusuheld ved fyraftenstid, hvor bilen ofte er eneste mulige transportmiddel. 15

26 3.4 Overordnet udvikling for dødsuheld At køre bil med spiritus i blodet gør det svært at reagere hurtigt og præcist i forskellige trafikale situationer, ligesom førerens dømmekraft ikke er god nok (Snyder 1991). Derfor er spiritusuheld ofte alvorlige. Procent Spiritus påvirket Ikke-spiritus påvirket År Figur 4. Andel af dødsuheld i forhold til alle personskadeuheld med motorførere for henholdsvis spirituspåvirkede og ikke-spirituspåvirkede førere. Diagrammet dækker personer over 15 år På figur 4 ses, at spiritusuheld systematisk har en højere andel dødsuheld, nemlig omkring 9-10 %, end uheld, hvor spiritus ikke er involveret. De sidste havde en andel af dødsuheld på cirka 5-6 %. Forskellen er betydelig og ensartet gennem hele perioden fra 1968 til Andelen af dødsuheld, som procent af samtlige personskadeuheld med motorførere, var desuden svagt stigende gennem perioden. 3.5 Motorførere i personskadeuheld I det følgende ses på udviklingen vedrørende spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld. Det drejer sig om deres alder og promille, og desuden hvor deres uheld skete, hvilken uheldssituation og tidspunkt på ugen samt om de havde kørekort Alder Figur 5 viser antal spirituspåvirkede førere i personskadeuheld efter alder og i figur 6 ses de tilsvarende rater. 16

27 Antal år år år >64 år År Figur 5. Antal spirituspåvirkede motorførere, som kom i personskadeuheld i perioden Både i gruppen af unge (18-24 år) og i gruppen af voksne (25-64 år) faldt det absolutte antal af spirituspåvirkede motorførere i uheld ganske meget over årene (figur 5). Antal pr indb år år år >64 år År Figur 6. Raten af spirituspåvirkede motorførere, som kom i personskadeuheld i perioden Raten er udregnet som antallet af spirituspåvirkede motorførere i uheld i forhold til personer pr. 1. januar hvert år i den pågældende aldersgruppe 17

28 Antallet af spirituspåvirkede motorførere i forhold til antallet af indbyggere viser også et fald for alle aldersgruppers vedkommende (Figur 6). Faldet er kraftigst for unge (18-24 år), mens antallet af spirituspåvirkede voksne i forhold til antallet af indbyggere også udviser en faldende tendens, som dog er svag på grund af det faldende antal indbyggere i denne aldersgruppe. På figur 7 og de følgende figurer er gruppen af mænd og kvinder slået sammen; kvinder udgør under 10 % af det samlede antal spirituspåvirkede motorførere. Procent år år år >64 år År Figur 7. Den andel, som spirituspåvirkede motorførere i uheld udgør af samtlige motorførere i uheld Andelen af voksne (25-64 år) spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld i forhold til befolkningen faldt altså hen over årene. Men den andel, som disse spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld udgør i forhold til alle motorførere i personskadeuheld, har derimod været nogenlunde konstant (svinget mellem 8 % og 12 %) i hele perioden (Figur 7). For de unge (18-24 år) har denne andel også stabiliseret sig på et sted omkring 15 % gennem de seneste 15 år. For de helt unge, det vil sige de årige, er andelen også forholdsvis stabil og meget høj. Cirka % af de helt unge motorførere i uheld er spirituspåvirkede. 18

29 Dette betyder, at antallet af spirituspåvirkede motorførere i uheld er faldet i nogenlunde samme takt som antallet af motorførere i uheld generelt, og følgelig, at omfanget af spiritusuheld har ændret sig på samme måde som uheld generelt. Dette kan antyde, at befolkningens holdning til spirituskørsel nok har ændret sig hen over årene, men ikke forholdsmæssigt mere end befolkningens holdning til trafiksikkerhed i mere bred forstand. De mekanismer og tiltag, som kan have ændret befolkningens holdning generelt, kunne for eksempel være øget presseomtale af trafikuheld, intensiv kampagnevirksomhed både oplysningskampagner og politikontroller, automatisk trafikkontrol samt ændrede hastighedsgrænser på motorvejene. Desuden har sikrere veje og køretøjer uden tvivl bidraget til den positive udvikling Promille og alder I figur 8 vises promillerne hos de unge førere (18-24 år) samt de voksne førere (25-64 år) i personskadeuheld med spiritus. Promillerne er inddelt i 3 intervaller, 0,5-1,0, 1,0-1,5 samt over 1,5. I figur 9 ses de tilsvarende rater. 19

30 Antal årige > År Antal årige > År Figur 8. Antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld fordelt på tre forskellige promilleniveauer. Unge førere (18-24 år) øverst, voksne førere (25-64 år) nederst. Antallet repræsenterer ikke fordelingen af de promiller, som bilister færdes med i trafikken generelt, idet de høje promiller vil være overrepræsenterede i uheld 20

31 Antal årige i psk.uheld pr indbyggere > År Antal årige i psk.uheld pr indbyggere > År Figur 9. Raten af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld fordelt på tre forskellige promilleniveauer. Unge førere (18-24 år) øverst, voksne førere (25-64 år) nederst. Raten er udregnet som antal spirituspåvirkede motorførere i uheld i forhold til personer pr. 1. januar hvert år i den pågældende aldersgruppe Fordelingen af promillerne hos motorførere i personskadeuheld er ret forskellig hos unge og voksne førere (Figur 8). Hos de unge førere var der en kraftig stigning i de meget høje promiller i begyndelsen af perioden en stigning til værdier en del over de andre 21

32 promiller, hvorefter antallet af årige førere i uheld med meget høje promiller faldt drastisk til et absolut minimum på cirka 60 om året i De mindre promiller på henholdsvis 0,5-1,0 og 1,0-1,5 udviste også en stigning i antal i den første del af den undersøgte periode, men en betydelig mindre stigning efterfulgt af et mindre drastisk fald, der for begges vedkommende endte på et minimum på cirka 60, altså samme værdi som de meget høje promiller over 1,5. Når det gælder gruppen af voksne førere, ser mønsteret temmelig anderledes ud. Der var for det første flere voksne end unge førere med meget høje promiller, det vil sige over 1,5, som kommer i uheld. Dette skyldes, at gruppen af årige dækker flere personer. Desuden var antallet af voksne førere med de meget høje promiller mere stabilt end antallet af unge førere. Hos de voksne var der i 2004 ca. 270 førere med en promille over 1,5, hvilket skal sammenlignes med ca. 100 førere i hvert af de andre to promilleintervaller, dvs. at de høje promiller dominerer hos den voksne gruppe i forhold til de unge. Hos de voksne førere sås, parallelt med stigningen hos de unge førere, en stigning i antallet af meget høje promiller i begyndelsen af perioden. Denne stigning var mindre stejl end hos de unge, og den aftog mindre hen over perioden. Når man udregner rater af spirituspåvirkede bilister i forhold til befolkningen, fordelt på de forskellige promilleniveauer, bibeholdes mønstrene beskrevet ovenfor, men raterne for voksne var i begyndelsen af perioden langt lavere end raterne for unge, mens raterne for voksne og unge nærmede sig hinanden hen mod periodens slutning (Figur 9). I begyndelsen af det nye årtusinde var raten af spirituspåvirkede motorførere med promiller over 1,5 i uheld omkring to pr indbyggere for unge, mens den var omkring én pr indbyggere for voksne. For voksne var raten med de høje promiller over 1,5 cirka dobbelt så stor som for de mindre promiller, mens raterne for alle promilleintervaller var nogenlunde ens for de unge. Dette tyder på, at der er tale om to ret forskellige grupper af førere, hvor de unge formentlig er mere påvirkelige over for kampagner og andre samfundsmæssige tiltag til at begrænse spritkørsel (deres kurver falder mere end de voksnes kurver), mens en ret konstant, men mindre, del af de voksne førere bliver ved med at køre spirituskørsel. Det betyder, at der bør være fokus på begge grupper, men med forskellig motivation By- og landzone Motorførere i spiritusuheld udgjorde en større del af samtlige motorførere i personskadeuheld på landet end i byerne gennem hele perioden (Figur 10). 22

33 Procent 20 Landzone Byzone År Figur 10. Andelen af spirituspåvirkede motorførere involveret i personskadeuheld i forhold til alle motorførere involveret i personskadeuheld fordelt på by- og landzone. Diagrammet dækker personer over 15 år. I 2004 var der 273 spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld i byen ud af i alt førere og 413 på landet ud af i alt førere Både i byzone og i landzone steg andelen af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld i forhold til motorførere i andre personskadeuheld i 1970 erne, hvorefter det faldt for at ramme et nogenlunde stabilt niveau (byzone: cirka 6-8 %, landzone: cirka %) op gennem 1990 erne og her i det nye årtusinde. I den undersøgte periode syntes spiritusuheld altså at være et større problem i landzone end i byzone. Dette kan skyldes, at hastigheden er højere i landzone, og at det netop er sværere at føre bilen forsvarligt i spirituspåvirket tilstand ved højere hastigheder, fordi reaktionstiden er længere. Desuden kan den mindre dækning med offentlig transport på landet i forhold til byen betyde, at flere kører i spirituspåvirket tilstand på landet, og dermed at uheld i spirituspåvirket tilstand udgør en større andel end i byen Uheldssituation Der viste sig et markant forskelligt mønster for, hvordan uheldssituationerne for personskadeuheld med spirituspåvirkede førere fordelte sig i henholdsvis by- og landzone hen over den undersøgte periode (Figur 11). 23

34 Procent i byzone 100% 80% 60% 40% 20% 0% I kryds På strækning Dyr+genstande Fodgængere Park. biler Eneuheld År Procent i landzone 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% I kryds På strækning Dyr+genstande Fodgængere Park. biler Eneuheld 0% År Figur 11. Fordeling af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld efter uheldssituation. Byzone øverst, landzone nederst. Bemærk at der er tale om andel af det samlede antal uheld, ikke absolutte tal. Diagrammet dækker personer over 15 år I begge zoner dominerede eneuheld, men eneuheld udgjorde en endnu større andel af uheldene i landzonen end i byzonen. I byzonen udgjorde uheld med fodgængere og med parkerede køretøjer ikke overraskende en større del af det samlede antal personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere. Selve vejmiljøet afspejlede sig i uheldssituationerne, ved at der i landzonen var en større andel af uheldene, som var uheld på strækning, mens der i byzonen var en større andel af uheldene i kryds. Andelene 24

35 af de forskellige uheldstyper svinger lidt fra år til år, men der kan ikke tales om nogen tendens i udviklingen Ugedag Som det fremgår af figur 3, side 14, skete de fleste personskadeuheld med spirituspåvirkede motorførere torsdag og lørdag nat samt fredag aften. Gns. antal pr. time 0,5 Hverdag Weekend 0,4 0,3 0,2 0, År Figur 12. Antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld pr. time fordelt på hverdage (mandag kl til fredag kl ) og weekends (fredag kl til mandag kl ) Dette afspejler antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld, hvor der gennem alle årene var flere pr. time i weekenden end på hverdage (Figur 12). I slutningen af 1970 erne var der en stor forskel på antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld på hverdage og i weekenden, men fra 1980 og fremad var forskellen nogenlunde konstant. Begge kurver er kraftigt for nedadgående og i samme takt svarende til, at antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld faldt på samme måde på hverdage og i weekenden Fordeling på landsdel, tidspunkt samt alder I bilag 3 side 113 og bilag 4, side 116 er det vist, hvordan de spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld i aldersgruppen år (bilag 3) samt i aldersgruppen år (bilag 4) er fordelt over døgnet og ugen i perioden Disse figurer behandler det samme tema som figur 3 s. 14, men hvor figur 3 viser personskadeuheld som funktion af ugedag og 25

36 tidspunkt på dagen, viser figurerne i bilag 3 og 4 antallet af spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld for de to aldersgrupper. Landet er inddelt i de samme fem landsdele, som det var tilfældet i bilag 1, side 106 vedrørende fordelingen af samtlige spiritusuheld: Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt, øvrige Sjælland med omkringliggende øer, inklusiv Bornholm, Fyn med omkringliggende øer, sydlige Jylland (Sønderjyllands, Ribe samt Vejle amter) samt nordlige Jylland (Ringkøbing, Viborg, Århus samt Nordjyllands amter). Der er i bilag 3 og 4 anvendt samtlige spirituspåvirkede motorførere i alderen år og år, der var involveret i personskadeuheld i 5-års perioden samt tidsperioder, der dækker 4-timers intervaller, med samme begrundelser, som det var tilfældet for figurerne i bilag 1 vedrørende spiritusuheld. Antallet af spirituspåvirkede motorførere varierer mellem de forskellige landsdele, afhængig af forekomsten i de enkelte landsdele, der igen afhænger af indbyggerantallet i de enkelte landsdele. For de årige ses det tydeligt, at det i Københavnsområdet især er natten mellem lørdag og søndag, hvor denne aldersgruppe er involveret i spiritusuheld, hvorimod der i de fire øvrige landsdele også er mange årige spirituspåvirkede motorførere i uheld natten mellem fredag og lørdag. For de årige er forekomsten af spirituspåvirkede motorførere i uheld spredt meget mere ud over både hele døgnet og alle ugedage. Dog er der stadig flest spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld i weekenden fra fredag til søndag. Yderligere ses det, at der i de fire landsdele, hvor der er mange landdistrikter, er et forholdsvis stort antal spirituspåvirkede motorfører i uheld ved fyraftenstid, formentlig i forbindelse med arbejdstids ophør, hvor bilen som oftest er eneste mulige transportmiddel, på samme måde som det var tilfældet for alle personskadeuheld (afsnit 3.3.2, side 14 og bilag 1, side 106) Kørekort I figur 13 vises antallet af mandlige spirituspåvirkede motorførere i personskadeuheld, fordelt efter om de havde et gyldigt kørekort eller om de ikke havde kørekort, der også indeholder, at kørekortet var inddraget eller ikke generhvervet. Kvinder er udeladt på grund af for små tal. 26

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR

Læs mere

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen?

Hels, T. Rude, S., Bernhoft, I.M.: Spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Udvikling i spritkørsel i Danmark hvordan får vi knækket kurven igen? Af seniorforsker Tove Hels (ths@transport.dtu.dk), tidl. forskningschef Søren Rude (sru@ebst.dk) og seniorforsker Inger Marie Bernhoft

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid...

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid... Resultat af dækrazzia september 2012 Side 2 af 14 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici....................................

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Uheldsstatistik

Uheldsstatistik Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6 RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU101-MAT/D Torsdag den 9. december 2010 kl. 9.00-13.00 Politi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere