BRIEF i. 'mm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF. 0041209 i. 'mm"

Transkript

1 BRIEF i la 'mm

2

3 ^ ANTON BAST TOLV TALER ^ HOLDT I GRUNDTVIGS HUS, KONCERTPALÆET OG K. F. U. M.S FESTSAL I KØBEIfHAVN MEDENS JERUSALEMSKIR. KENS MENIGHED VAR HJEM- LØS EFTER KIRKENS BRAND PRIS 7 KR.

4

5 ANTON BAST TOLV TALER HOLDT I GRUNDTVIGS HUS, KON- CERTPALÆET OG K. F. U. M.s FEST- SAL I KØBENHAVN, MEDENS JERU- SALEMSKIRKENS MENIGHED VAR HJEMLØS EFTER KIRKENS BRAND STENOGRAFISK REFERAT VED HR. RIGSDAGSSTENO - GRAF WORMS KØBENHAVN KRISTELIG LITERATURSELSKABS FORLAG 1915

6 br\'e j r-. < / OO^llO^,FYRTAARNF.T"S BOGTRYKKERI

7 JLfterfølg-ende Taler blev holdt i en bevæget Tid; de to første Søndagen efter Jerusalemskirkens Brand. De blev holdt paa forskellige Steder: I Grundtvigs Hus, Koncertpalæet og i K. F. U. Ms Festsal. Talerne blev stenograferede af Hr. Rigsdagsstenograf Worms, og jeg udsender dem efter Opfordring fra mange i det Haab, at de maa blive til Gavn og Glæde for enhver, der læser dem. Jeg er selv misfornøjet med, at mit Navn findes foroven paa hver Side, men da det uden mit Vidende var trykt paa første Hefte, var det jo nødvendigt konsekvent at gennemføre det i hele Samlingen. Dersom denne Samling finder et passende Antal Læsere, er det Hensigten senere at udgive Samlinger af Taler fra Jerusalemskirkens Talerstol. København i Decbr Anton Bast

8 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from Un ivers ity of Toronto

9 GUDS KALDELSE OG VORT KALD Den sidste Soiiclag-Forniidclagsprædiken, som blev lioult i den gamle Jerusalemskirke Søndagen for Branden. (Refei'eret af en Tilhorer.) Da sagde jeg: \'o mig, thi jog forgaar; tlii jog har urene Læber, og jeg bor midt iblandt ot Folk, som har urene Læber, thi mine Øjne har set Kongen, den Herre Zebaoth. Da fluj en af Seraferne til mig og havde i sin Ilaand en Glød, som han havde taget fra Alteret med en Tang. Og han lod den røi'e ved min Mund og sagde: Se, denne har rort ved dine Læber, og din Misgerning er bortvegen og din Synd skal sones. Og jeg hortc Herrens Røst som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaa for os? Da sagde jeg: Se, her or jeg, send mig. (Es. G, 5 8.) Denne Tekst stammer fra en af de mærkeligste Perioder i Israels Folks Historie: Tiden lige efter Kong Ussias Dod. I de Dage gik der en religios-national Vækkelsesbolge hen over Israels Folk. Og paa Toppen af denne Bolge blev en Mand baaret fremad, der af Gud var udset til at være et vældigt Redskab til Fremme af Jehovas Planer i hans Folk.

10 II INDLEDNING Denne Mand var Esajas! Han var i Besiddelse af store Evner, han var ung og stærk og han var dybt rehgiøs. Og nu da hans Sind er i stærk, aandelig Spænding i den store Vækkelsestid behager det Gud at aabenbare noget for ham, der skulde faa vidtrækkende Betydning for ham selv, for hans Land og for alle Folk og Slægter paa Jorden. De Profetier, Gud skyder ham i Sinde, er storslagne Syner, der faar grundlæggende Betydning for Messiasspaadommene. Lad os, saa godt som det lader sig gøre, betragte, hvad der opruller sig for hans Beskuelse: Han ser Gud i Himlen, omgivet af Serafer. Med to Vinger skjuler de Ansigtet. Det betyder, at du skal tjene Gud med Ærefrygt. End ikke Englene kan taale at skue ham med utildækket Ansigt. Med to Vinger skjuler de Fødderne. Dermed vil Profeten sige, at end ikke Englenes Vandring er ren for Gud hvor langt større Ydmyghed og Erkendelse af vor egen Svaghed niaa vi da ikke have for at turde nærme os den Almægtiges Trone. Med to Vinger fløj de. Her formanes vi til altid at være rede fil at di-agc ud, naar Guds Kald lyder til vore Hjerter. Det ydmyge, det syndserkendende, det tjenende Sind ei- det. Serafei-ne fremstiller for os i deres evige Tjeneste. Da sker (\('y noget iiijpi-kcligt. Ta\ sherlcii dei'oppe brydes af et Raab: Hellig! Hellig! Hellig! er den Herre Zebaulli. al Jorden er fuld af hans Ære! Og Dørstolperne skælver ved de raabendes Høst.

11 INDLEDNING 1 11 Da overvældes Esajas. Jeg- forstaar det; tlii bloi det, ai læse denne Beretning saa mange lumdrede Aar efter gor et nudsletteligt Indtryk paa én. Da raaber Esajas: Ve mirj ~ Dri er SclvdiildaarJ' sens Røsf, der lyder: Ve mig! Thi jeg har urene Læher. Jeg e rikkr værdig fil al træde ind i dette Kor! Da skei' der atter noget vidunderligt. Seraferne har været optaget af af till)ede (lud men nu ser ile den fortvivlede Synder. Og en af dem floj lien til liam og havde i sin Haand en Glød, som han havde taget fra Alteret med en Tang. Og han lod den røre ved hans Mund og sagde:»se, denne har rørt ved dine Læber, og din Misgerning er bortvegen, og chn Synd skal sones.«jeg ved ikke, hvad denne Tang skal l^etyde, men jeg kan tænke mig, at det skal sige saa meget som, at saa ren er Guds Ild, at det ikke er muligt for os urene Mennesker at ];o7nme i Berøring med den uden gennera Alterets Redskaber. Og nu da Læberne er renset ved dqw hellige Glød, se, da taler Gud:»Hvem skal jeg sende?^ Og hor Treenigliedens Rost: y^hvem vil gaa for os?«der sfjaar en ung Mand, gennemglødet af den hellige Ild og det hulker ud af hans Hjerte:»Her er jeg! Send 7nig!^i I denne Time blev han Esajas, i denne Time blev lian Evangelisten blandt Profeterne, det var Esajas Pinsedaab. Esajas! Det første, jeg ser, er, at haft. er en Mand, hvis Hjerte kan se Gud.

12 IV INDLEDNING Bndskønt han maa raabe Ve! kan lian dog skue den Almægtige. Han maa have levet nær Gud. Skal vi se Gufl, maa vi leve nær ham. Men dog stod han endnu langt tilbage. Naar han stod mellem Synderne paa denne Jord, kunde han sagtens synge, men da han blev henrykket blandt Seraferne, da blev han stum. Vi bedommer vore Fortjenes'ter efter de jordiske Forhold, medens vi burde tage de himmelske til Maal; lad os tænke alvorligt over dette. Vi kan faa saa megen Kraft, at vi kan besejre Menneskers Magter. Men der maa komm.e en dyb, altbehershende SyndserJcendelse til. for det bliver os muligt. Har du denne Syndserkendelse? Hvis ikke, kan du aldrig blive et brugbart Kar i din Herres Haand. Esajas blev ikke blot hjulpet til en personlig, men til social Syndserkendelse. Ve mig! Jeg har urene Læber, og jeg bor midt i et Folk, der har urene Læber. Israel som et Folk havde ikke et Demokrali eller et Aristokrati. Men de havde et Theokrati! Det vil sige, at Gud stod for Styret han var deres Konge. Men denne deres Vi har aldrig haft et Theokrati. Konge havde de glemt. Først fik vi et Aristokrati og saa et Demokrati. Vi har smaa Menigheder inden for det store Samfund og inden for disse smaa Udsnit af det store Hele sidder Kristus paa Tronen. Men Israel havde Gud til Konge. Naar jeg nu siger, at Esajas havde sand Syndserkendelse, saa mener jeg hermed, at han saa, at Folkets Forhold til deres guddommelige Konge ikke var ret. Naar Kirken faar social Syndserkendelse, saa tror jeg, at (lud kan lude sine SIrotnme vælde ud over dette

13 INDLEDNING ^ Land Men det nytter ikke at hede om Vækkelse, saa længe man ikke ril være med til at afhjælpe Folkesynden og tage Del i det store Arbejde, der skal til (or at udslette Syndens Fol ger. Hvornaar faar vi denne sociale Syndserkendelse? Naar v: ser Herrens Herlighed, som Esajas saa den. Ikke Verdens Elendig-hed, ikke Menneskenes Synd. men Herrens Herlighed! Hvor er da den aahenbaret? I sin største, mest fuldkomne Form er den aabenbaret for os Mennesker ved Jesu Kors! Aa, maatte vi se Kongen, den Herre Zebaoth! Saa kommer den store Oplevelse. Nu maa du komme med Gloden! Nu maa du rore hans Læber; thi han er rede. Maa han, der sidder paa Tronen, finde os saaledes, at han sende os sin Ild fra Alteret! Ild fra Alteret! Renhed i vort Liv. Ild fra Alteret! Frimodighed i vort Liv. Ild fra Alteret! Kraft i vort Liv. Ild fra Alteret! Du træller og slider i Verdens Ørken. Maa der komme en Glod fra Alteret, at du nma vorde fri. Er der ingen af jer, der foler, I trænger? Gud vil Gud er rede! Er der nogen, der vil lade Gud komme til saa han kan velsigne. Vil du ofre alt, som Gud ikke kan se paa med Glæde? Alle Døre, alle Veje er aabne. Intet hindrer dig i at komme i at faa den samme overvættes Velsignelse i Eje, som blev Esajas til Del! Og du skal raabe med jublende Røst: Jeg har set Kongen den Herre Zebaoth! Og Kongen, den Herre Zebaoth, vil sende dig med sin Herlighed vd til dine fortabte Brodre. Maatte Kongens Herlighed straale ud fra dette Sted til et Folk, der sidder i Dødens Skygger. Hvem vil svare: Herre, her er jeg send mig! AMEN!

14

15 ANTON BAST TOLV TALER

16

17 ANTON BAST TOLV TALER NUTIDSPRÆDIKENER HOLDT I GRUNDTVIGS HUS, KONCERT- PALÆET OG K. F. U M.s FESTSAL EFTER JERUSALEMSKIRKENS BRAND I STENOGRAFERET AF HR. RIGSDAGS- STENOGRAF WORMS KØBENHAVN KRISTELIG LITERATURSELSKABS FORLAG MCMXV

18

19 ALT TJENER DEM TIL SOM ELSKER GUD GODE, Men vi vide, at alle Ting tjener dem til Gode, som elsker Gud, dem, som efter hans Beslutninger ere kaldte. JEG vil gerne have Lov til i Dag at læse min Tekst til Prædikenen op efter den gamle Oversættelse. Den Form har Livet igennem indtil i Dag, den ene Gang efter den anden, været som en Guds Engel, der har aftørret Taarerne af mine Ojne, og derfor skal det ogsaa af Hensyn til dem, der i mange Aar har lært at elske den paa den gamle Tone, være den, de skal høre, endskønt Meningen jo er den samme:»men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud. tlem, som efter hans Beslutning er kaldte." Apostlen Paulus var en Mand, der gik triumferende gennem Verden med en frejdig Tro. Han havde en fast Tro, tier altid, hvor han end traadte, fandt fast Bund. Og han havde et lyst Haab, som, hvordan det gik, fandt Forbindelse med ham i det høje. med det urokkelige Anker, der er kastet bag Forhænget, livor Jesus, vor Forløber, er. Var det nu, fordi Apostlen Paulus var en sangvinsk højtflyvende, sentim.ental eller romantisk Natur? Eller var det, fordi han altid havde Vind i Sejlene og Verden med sig og bliden Bor paa Sejladsen hen over Tidens Hav? Ingen af Delene! Jeg tror, han var Melankoliker. Han var en dyb, dyb Tænker, der skulde igennem og ind i Smertens Dybder ogsaa med sine Tanker. Og

20 6 ANTON BAST i sit Kristusforholcl, i sit Gudsforhold var han gennembævet af Lidelser, der gennembævede den Smerternes Mands Hjerte, da han vandrede her paa Jorden. Han taler jo om: Hvem lider om ikke ogsaa jeg? Og hvem bliver forarget, og det brænder ikke ogsaa i mig? Og han taler et andet Sted ogsaa om, hvorledes han føler en uafladelig Smerte i sit Indre. Havde han Verden med sig i sit ydre Liv? Der er ingen, der vil paastaa det. Vi læser i et af Korinthierbrevene, hvordan han taler om, at han er godt erfaren i alt, han har prøvet alt: Faste og Hug og Slag og ondt Rygte og godt Rygte, og han regner op en Mængde Ting og siger saa, at han bærer altid den Herre.Jesu Døds Mærke i sit Legeme. Han er altsaa Manden med den faste Tro og med det lyse Haab, ikke i Kraft af noget i denne Verden, men paa Trods af alt i denne Verden. Der er Mennesker, der har forundret sig over, at man, naar man er bleven en Kristen, naar man er bleven et troende Menneske, et Guds Barn, naar man er blevet omvendt man kan bruge hvilken Betegnelse, man vil skal have Trængsler. Det forstaar man ikke. Grundtvig har en Gang sagt:»kristne har kronede Dage.«Det er der en Del, der misforstaar. Men jeg tror, han forstod det rigtig nok. Der er vist ingen Ting at kritisere deri efter hans Fortolkning. Det eneste, vi skal have afgjort, er: Hvad er»kronede Dage«for noget? Det bliver noget helt andet. Det synes mig at være ganske naturligt og ganske logisk, at Kristne skal have Trængsler. Det er forøvrigt ogsaa det, vor Herre Jesus har lovet os, da han stod og skulde forlade sine i den Smertens Nat, da han gik ind i den største Trængsel, nogen Skabning i Menne-

21 I olv TALE li rikeskikkelse er gaaet ind i, da han maatte udbryde:»min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden.«Da sagde han netop de Ord:»I Verden skal I have Trængsler.«Men han, sluttede ikke der. Nej, lovet være Gud, han fojede et andet Ord til:»i mig skal I have Fred.«Kristendommen træder frem i Verden og siger: Jeg er en Aandsmagt, og jeg er ikke af denne Verden, men jeg er af en anden Verden, hvor de evige Kræfter bor. Dersom Kristendommen giver sig ud for at være det. enten den saa kommer i denne Verden som en stor og mægtig Bevægelse, der udgaar fra Galilæa og Judæa og Samaria og breder sig til Jordens Ender, eller vi finder Kristendommen personificeret i et Menneske det kan være dig eller mig som kommer og bekender, at vi er Kristne, saa er det en afgjort Sag, at denne Verden, som vi levey i, har en Livets Ret til at kræve, at den Bekendelse skal staa sin Prøve. Og der er ingen anden Maade at faa slaaet fast paa, at Kristendommen er af?i højere Verden, end hvad der lever og dør i denne Verden, end at Kristendommen maa gaa igennem alle Verdens Trængsler og aabenbare sin evige Magt. Der er ogsaa skrevet et Sted, at»gennem mange Trængsler bor det os at indgaa i Guds Rige.«Men der er tillige en anden Grund, hvorfor Kristen- <lommen maa gaa igennem denne Verdens Trængslei-. Det er nemlig den eneste Maade, hvorpaa Kristendommen og de Kristne kan forherlige Gud. Det er jo ingen Sag at synge Halleluja i Velmagtsviagene, det er ingen Sag at sige Gud Tak, naar Spisekammeret er fuldt. Og dog er det vel som Regel i de Dage, at vi mest glemmer det. Det er ingen Sag at sige Gud Tak, naar vi har Helbred, naar ingen i Familien er syge, eller naar vi kan gaa hen til Kirken, medens vi

22 8 ANTON BAST i det fjerne horer Kirkeklokkerne, hvis Toner vi har lært at elske, klinge, eller naar en Præst staar op og beder sin Morgenbøn, for han gaar til Kirke, medens Klokketonerne bølger ned over lians Hoved. Men det er vel som Regel da, at vi mest glemmer det. Det var først i Dag, at jeg for Alvor hørte Velklangen i den gamle Klokke derude, da den ikke kunde klinge mere, da jeg i Morges gik og syntes, at den maatte dog ringe endnu en Gang. Men da gælder det at kunne sige Tak og tro, at ogsaa det er fra Gud, at ogsaa det har en kærlig Hensigt. Teksten i Dag har en forunderlig Genlyd:»Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, Hvad er dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.- det da for noget, som den Helligaand kalder for det»gode«? Hvad er det for «noget, som alle Guds Tugtelser og Prøvelser og al Verdens Trængsler og al den Opdragelse, vi som Guds Børn er under, skal føre os hen mod? Hvad er»godt«for en Kristen? Det Sporgsmaal stiller sig straks frem for os. Der var en Gang, at vor Herre Jesus sagde et Ord, som Disciplene slet ikke forstod. Han sagde saaledes:»det er gavnligt for eder, at jeg gaar bort; thi gaar jeg ikke bort, saa kan Talsmanden ikke komme.«det vil altsaa sige, at Gud somme Tider man toge et Gode og endda noget usigeligt stort fra os. for nt gøre Plads for noget andet. Jeg mener at turde sige. trods det, at jeg ikke er meget klog paa Guds Planer, og endskønt jeg netop i Dag har bedt Gud om slet ikke at gøre mig»klog«, men kun at lade mig gaa herhen og vidne saadan, som det maatte blive lagt paa min Tunge, jeg mener at turde sige i Lyset af alle de Erfaringer om vore Ne-

23 TOLV TALKR derlag, vi liar liaft at tiet er ikke gotlt for os Mennesker, det er ikke det»gode<', at vi faar vor Vilje, at vor Vilje sker. Det skete en Gang, at Paulus sagde, at han vilde drage op til Jerusalem, men der ventede ham mange Trængsler, og da Disciplene horte det, omringede de Paulus og sagde:»det maa du ikke gore«, akkurat som Peter sagde til Jesus, da han vilde drage op til Jerusalem og lide og do, og da Peter tog ham til Side og satte ham i Rette og sagde:»gud bevare dig. Herre; dette ske dig ingenlunde!«men Jesus svarede ham:»vig bag mig. Satan, du er mig en Forargelse, thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.«paulus talte ogsaa paa den Maade, da han saa hen til det blødende Guds Lam og sagde til Disciplene:»Jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herre Jesu Navns Skyld. (( Og saa staar der:»da blev Brodrene alle sammen stille og sagde: Guds Vilje ske«! Det gik op for dem i denne forunderlige Time, at der var noget, der var højere og bedre for Mennesker, end at vi faar, hvad vi selv vil, og det er, at Gud maa faa sin Vilje og Vej hos os. Al min egen Vej og Værk sønderriv den. Frelser stærk. Intet er værre for et Barns Opdragelse end at vænne Barnet til at faa sin egen Vilje, og intet er bedre, end at det, under Hensyn til sin Fader og Moder, lærer at bruge sine Evner og sin Vilje i Harmoni med Faders og Moders Vilje. Og det er heller ikke godt for os, det er ikke det»gode«, at vi faar alle vore Onsker opfyldt. Vi kender det, hvorledes vi undertiden kan gaa med en stor Ønskeseddel i lang Tid, og der er paa den skre-

24 10 ANTON BAST vet noget man kunde næsten sige med Blod, og vi siger til Gud:»Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke vasre et Menneske, uden at du i Ja ud for det Ønske. det mindste skriver dit Jeg tænker paa, hvorledes det var Davids inderste Hjerteønske, da han gik og bad om at faa Lov til at l>yg"ge Herren et Tempel. Var det ikke et rent Ønske? Det kunde jo da være lige saa rent som det, at vi gerne vilde have haft Lov til at beholde vor Kirke. Vi har dog noget større Udsigt til at faa bygget vor Kirke op igen, end David havde til at faa bygget Gud et Tempel trods det, at han var Konge. Men Gud maatt«sige Nej til Davids Onske. Der var en Grund dertil. Der var et Sted, h\or Gud var nødt til at standse David. Der var noget, Herren havde for her i sin Opdragelsesplan. David skulde lære i fuld Ydmyghed at bøje sig for den evige Fader. Derfor var der her et Sted, hvor han maatte standse for at lære fuld Ydmyghed. Naar vi vil vide, hvad det højeste Gode er, saa tror jeg, at vi skal lægge Mærke til noget, som adskillige maaske aldrig liar set. Jeg vil da bede Dem glemme alle de Tanker og Følelser, der nu angaaende de udvortes Ting kunde rive os med, og gaa med ind i det allerhelligste og se en dyb Hemmelighed, som ligger bag ved denne Tekst, denne Tekst, der nok maa være et Trostens Ord i Dag, men som alligevel yderligere skal løfte Hjerterne opad til højere Vidder end alt, hvad der tilsyneladende er gaaet tabt for os. Jeg beder Dem lægge Mærke til, hvorledes Apostelen i det næste Vers i Teksten siger efter at have sagt:»vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede"»dem liar han og forud beskikket til at vorde dannede efter lians Sons Billede.«

25 TOLV TALER 11,4//. hvad (ler shei' i en Kristens Liv og i en Menigheds Liv, der vil tjene Gud, har altsaa til sit gode Maal, at vi skal blive dannede efter hans Søns Billede, at Kristi Billede kan komme frem i vort Liv og i vor Menighed og i vort Arbejde. Her er Evangeliets allerdybeste Hemmelighed. Vi taler saa ofte om vort Guds-Ideal. Vi taler saa ofte om, hvordan Mennesket har tæn'kt sig Gud, og livordan Mennesket stræber efter at ligne Gud. Er der nogen af Dem, der nogen Sinde har tænkt paa, at Gud liar et Menneskeideal- Er der nogen af Dem, der har tænkt paa, at Gud fra Evighed af i sin Plan og i sit Hjerte og i sin Tanke har tænkt sig et Menneskeideal, :saadan som han vilde, at den ophøjede, rene, store, vidunderlige Skabning, der hedder Mennesket, skulde fremtræde i Verden? Det er ikke noget, der hører Døgnlivets Debat til, men det er noget, der horer de evige Planer til. Hvad er da Guds Menneskeideal? Hvordan er det. den evige Fader vil, at den Skabning, der hedder Mennesket, der vandrer paa denne Jord, skal være i sin Aand, i sin Sjæl, i sit Legeme, i sine Handlinger? Hvordan er det, han vil, at vi skal være i alle vore Forhold? Hvordan er Guds Menneskeideal, og hvor er det? Vi gaar tilbage i hele Menneskeslægtens Historie i Kulturens Tid, til alle de bedste Aander, der har levet, og spørger: Er Menneskeidealet der? Vi begynder ved Romerrigets hoje Kulturstade og gaar hele Historien Igennem, Middelalderens og den nyere Tids lige indtil v^ore Dage, og vi søger baade i Verdenshistorien og i Kulturhistorien og i Kirkehistorien og spørger: Er Menneskeidealet fundet i Verden? Men tungsindigt maa vi bøje vore Hoveder og sige: Nej, der er ingen retfær-

26 12 ANTON BAST dig, der er ingen, der søger efter Gud; alle er de afvegne, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke én. En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunge øvede de Svig; der er Slangegift under deres Læber; deres Mund or fuld af Forbandelse og Beskhed; rappe er deres Fødder til at udøse Blod; der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne. Saadan ser det ud, og Herren skuede ned fra Himlen, og han saa, der er ingen retfærdig, end ikke én. Hvor er da Guds Menneskeideal? Hvor skal det søges? Der gik en stille Mand ved Galilæerhavets Strandbred. Der vandrede en stille Mand om Aftenen ud fra Jerusalem hen ad de tavse Gader og op over Oliebjerget. Om Natten, naar Menneskene sov, naar alt var stille,, gik han hen og kastede sig paa sit Ansigt og tilbad den levende Gud og bad til sin himmelske Fader. Men saa længe Dagen var, saa længe en Solstraale endnu viste sig paa Himlen, saa længe der kom syge til ham, som sukkede og bad om at blive helbredte, lagde han sine Hænder paa dem. Naar det gjaldt om at gore Faderens. Vilje, saa var alle materielle Hensyn lagt til Side for ham, saaledes at han endda sagde:»min Mad er at gøre hans Vilje, som mig udsendte.«var der Kiv og Strid eller Sorg imellem Mennesker, saa traadte han imellem dem og hævede stille sin milde Haand imod dem og sagde:»i skal være gode imod hverandre.«oggræd nogen over Sorg og Oprevethed, saa sagde han:»jeg vil give eder Guds Fred; vil 1 lukke op for den?"»i fattig Dragt paa alfar Vej gaar Herren til Guds Ære.«Da den evige Fader lod Menneskeidealet aabenbares og gaa hen over Jorden, var det ikke Kongen i Pomp og Pragt, da var det ikke Herskeren, da var det ikke Pengefyrsten, da var det ikke den store, mægtige, da. var det ikke Undertrykkeren, da var det heller ikke den.

27 TOLV TALLER \?> (ler sad og tog imod sine Brodres Tilbedelse og Hyldest; men da var det Menneskesønnen, ham, der bar paa sit Legeme al Verdens Synd og aabenbarede Guds Kærlighed for Mennesker paa Jord. Og det er det Gode, som Gud tilsigter; det er det Gode, som alt samvirker til i et Guds Barns Liv til Bedste for dem, som tro, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede, som han forhen beskikkede til at vorde dannede efter hans Søns Billede, til at lige som Imn var i denne Verden, saa skulde vi være. Og det er den forfærdeligste Misforstaaelse, naar Teologerne har faaet det ch-ejet derhen, at Kristendommen er Læresætninger og Læreformer. Kristus havde intet Læresystem, ingen Kirkeform, intet ydre Apparat. Kristus sendte nogle fattige og^ enfoldige Mænd ud uden Penge, uden Pung, men fyldt med hans Aand og fyldt med Kærlighed i deres Hjerter; sendte dem ud, for at de skulde fortælle, at Gud er Menneskenes Fader, og at vi kan blive Guds Børn, og at vi er liverandres Brødre. Men er den Opfattelse, der er vor Tekst i Dag, at alle Ting tjener dem til Gode, eller samvirker til Bedste for dem, der elsker Gud, er den sand? Er det ikke let for en særlig benaadet Apostel at sidde og skrive det, men er det nu ogsaa sandt, at det er til Bedste, alle de Trængsler, der kom over de troende og over Menigheden? Ser det ikke ud, som om der rejser sig Modstand og Krig fra Mørkets Fyrstes Side, og som om det, der hører Guds Bige til, mange Gange maa ligge under? Er det ikke tit saadan i et Hjem, at den, der gerne vil tjene Gud. er ligesom det sorte Faar og maaske netop paa Grund af sin Kristendom maa gaa sin stille Gang uden Venner, og uden at de øvrige i Hjemmet viser

28 14 ANTON BASr dem Venlighed, medens de andre synger og traller og er glade? Har det ikke tit været saadan, at Guds Menighed maatte friste trange Kaar, medens denne Verdensmægtige, Undertrykkerne, bredte sig paa de bløde Hynder? Er det en ægte Paastand, den, at alle Ting tjener dem til Gode, som elsker Gud. Vi skal prøve det, og vi maa da straks sige, at hvisden ikke holder Stik for os, saa er det ikke fordi, den er urigtig, men saa er det, fordi vi ikke kan se det, fordi vore Øjne er for svage, fordi vi nok til mangler Lys og Indsigt at kunne faa Oje derpaa. Lad mig blot nævn& to tre Eksempler: De Kræfter, der tilsyneladende samvirkede til at. knuse Guds Sag, til at hindre Guds Sags Fremgang,, maa stundom netop tjene Guds Sag og hans Riges- Fremme, akkurat ligesom det mange Gange, naar Lægen tager en Kniv og giver sig til at skære i en Patient,, ser ud, som om det dog var det frygteligste, der kunde ske; men Kniven baner dog Vej for det højeste Gode for den Patient, idet den skaber Mulighed for Helbredelse- Har De nogen Sinde tænkt paa, hvor mange onde- Magter, der var i Bevægelse for at bringe Kristus op paa Korset? Har De nogen Sinde tænkt paa, hvor naar disse onde Magter begyndte at arbejde? De begyndtemeget tidligt i hans Liv. De begyndte med at konspirere og lægge Planer, den ene Klike her og den anden Klike der, indtil det hele samlede sig som i et Brændl)unkt i Raadet i Jerusalem, som samledes til Raadslagning og kom til det Resultat: nu maa det ske; nu maa den Mand do. Og de fik saa andre til ikke blot at gribe ham og faa ham slæbt for Domstolene, men til at blive Løgnere og Skurke og Bedragere over for denne rene Mand. Og da de fik ham hængt op paa Korset, da han

29 TOLV TALER 15 hang- der med Tornekronen paa sit Hoved, da han bojede sit Hoved med de bristende Ojne, da havde alle forladt ham, og kun en eneste Discipel stod tilbage under hans Kors sammen med hans Moder, hvis Hjerte var knust kunde da ikke Mørkets Skare triumfere og juble og frvde sig over, at nu liavde de vundet Sejr. Nu havde alle ile onde Mager gjort det af med Galilæeren, og nu var det forbi med hans Herredømme over Menneskenes Tanker og Vilje? Men hvad er det, der i \^irkeligheden sker? Ali hvad der skete, skulde samvirke til at muliggøre Guds frelsende Planer, skulde samvirke til det højeste Gode til at vi nu alle kan se hen til ham, det blodende Guds Lam, der hang paa Korset, som den, der tog vore Synder paa sig. Altsaa det, som Satan satte i Scene for at knuse Guds Planer, blev netop Redskabet til at knuse Mørkets Fyrstes Magt. Da Disciplene efter den første store Kristenforfølgelse efter Stefanus' Martyrdød blev adspredt over alle Judæas og Samarias Egne og maatte forlade deres Huse og Hjem i Jerusalem, kan vi ikke gore os nogen Forestilling om de Lidelser, som Menigheden i Jerusalem maatte gennemgaa, og hvor svært det maa have været for dem at drage bort fra deres Hjem ud til fremmede Steder. Hvad er det da, der sker? Er det ikke Mørkets Fyrste, der her har vundet en stor Sejr? Nej, Skriften siger noget ganske andet, den siger et Ord, som rummer en saa lys Glæde. Der staar, at»de adspredte gik omkring og forkyndte Evangeliets Ord.«Og der blev en Vækkelse ud over Ilandene; der blev en anden Pinsefest i de Dage, fordi»alt samvirker til Gode for dem, der elsker Gud.«Og jeg spørger: Tror De, at vi kunde bøje Knæ i Jesu

30 16 ANTON BAST Navn i Kobenhavn, i London, i New York, rundt om i Verden, dersom ikke de romerske Magthavere havde tændt de levende Fakler i Neros Haver, havde kastet de troende for de vilde Dyr, havde troet, at de paa den Maade igennem Blod kunde sejre over Galilæerens Lære? Nej, alt stadfæster, hvad Jesus har sagt, at»helvedes Porte skal ikke faa Magt over min Menighed.«Der lyder:»brand!«i den Ejendom, Gud havde betroet os derude i Rigensgade. Mennesker styrter til. Brandvæsenet kommer. Men Baalet er anlagt saaledes, at om saa al Verdens Brandvæsen var kommet til i den Time, da jeg gik ned i Kirken og skruede op for det elektriske Lys, og de hundrede elektriske Lys ikke kunde ses paa Grund af den tykke Røg, saa vilde det ikke have været muligt at redde Kirken. Intet Brandvæsen vilde kunne have gjort det; vi maa blot prise Gud for, at ikke Mennesker blev kommanderet ind i Kirken, saa de blev knust og ihjelslagne. Jeg staar over for det, der er sket, med Visheden om, at det er tilrettelagt saaledes, at det maa tjene Guds Sag alle Ting tjener dem til Gode, som elsker Gud. Det var tilrettelagt saaledes, at det maatte brænde, det maatte gaa under. Det synes, at det er saa haardt. Mennesker kommer til mig og spørger mig: Hvorfor skulde det dog ske? Hvorfor dette dræbende, lammende Slag? Hvorfor denne uafvendelige Ulykke? Jeg siger straks: Det er ikke nogen Ulykke. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg ved, at det er ikke Ulykke. Men jeg staar denne Søndag Morgen med det Ord, der tonede inde i mit Hjerte, da Flammerne knitrede, da Luerne buldrede, da Røgen væltede frem, da vi saa det, vi kunde kalde Ødelæggelsens Vederstyggelighed; da lod det inde i min Sjæl:»Alle Ting tjener dem til Gode, som elsker Gud.«Og i Lyset af den

31 TOLV TALER i? Fortolkning, Herren har givet mig Lov til at give ilenne Tekst i Dag, staar jeg her med det lyse Haab i min Sjæl, at det bedste, der er sket med den Kirke, er ikke det, at den blev bygget, men det maa være det, at den nu brændte. Og det, der kan se ud i første Øjeblik, naar vore personlige Følelser fylder Hjerterne, er det samme, som fylder Hjerterne ved Tanken om et Hjem, Følelser, der ikke tør krænkes. Følelser, der ikke tor undervurderes. Følelser, der kan fylde en Mands Sjæl. og som kan fugte hans Djne med Taarer. naar lian kommer fra det fremmede Land, maaske et halvt hundrede Aar efter, at han drog bort fra det fædrene Hjem, og han ser den Plet, hvor hans fattige Barndomshus stod, hvor hans Moder sad i en Stol, og hvor Fader tog sin Spade og drog ud paa Arbejde; nu har han været igennem hele Verden, men denne Plet drog ham dog stadig til sig, fordi det rar hans Barndomshjem; men nu, han kommer der, ser han kun Grønsvær, hvor Murene stod, og kun nogle mørke Murbrokker ser han i Grønsværet, og han bukker sig ned og tager med Vemod og Ærbødighed en af disse Murbrokker op og siger: Den er fra mit Barndomshjem. Det er Følelser, der aldrig tør undervurderes. Thi naar saadanne rent menneskelige Følelser forflygtiges i misforstaaet Aandelighed. saa forekommer det mig, at Bunden gaar ud af Tilværelsen for os. Og her sidder Medlemmer af en Menighed sammen med mange andre, hvis Hjerter hang ved disse Sten, som har holdt af den Kirke, fordi de har fundet deres Livs største Skat inden for de Mure, de har baaret deres Børn hen til den Døbefond, der stod der inde, med de helligste Følelser, og de har efter Livets Strid og Arbejde kunnet gaa hen og faa Fred og Kraft ved Nadverbordet, der var

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere