TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL"

Transkript

1 TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet for sandjorde beliggende 2 forskellige steder i Danmark med tilsvarende data opnået ved modelberegninger med Daisy modellen. Til begge modeller anvendes de samme klimadata i form af døgnværdier for nedbør og potentiel fordampning for perioden fra det landsdækkende 4x4 km klimagrid. Beregninger af værdier for klimagriddene er foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning ud fra klimadata fra Danmarks Meteorologiske Institut. Der er foretaget en korrektion af nedbøren på månedsbasis for at tage højde for vind- og befugtningstab (jf. Allerup & Madsen, 1979). Den potentielle fordampning er beregnet ved hjælp af en modificeret udgave af Penmans ligning (Henriksen et al., 1998). De to undersøgte sandjorde er beliggende i henholdsvis Å oplandet og Vårby Å oplandet, og klimadata fra henholdsvis klimagrid 11 og 33 er derfor anvendt. DK-modellens rodzonemodul DK-modellens rodzonemodul opstiller en simpel vandbalance for rodzonen ud fra en empirisk relation mellem aktuel og potentiel fordampning som funktion af vandindholdet i rodzonen. Modulet fordeler nedbøren mellem nedsivning og aktuel fordampning. Den styrende parameter i beregningen udgøres af markkapaciteten som afhænger af vegetationstype samt jordart. I DK-modellen anvendes 3 forskellige værdier for markkapaciteten: 15 mm for skovarealer, 7 mm for sandjorde og 14 mm for lerjorde. Der antages en nedbørsdistribuering, så højtliggende områder modtager mere nedbør end lavtliggende områder. Skovområder antages at have en større potentiel fordampning end landbrugsområder, og i vådområder antages at ske en potentiel fordampning året rundt uanset nedbør. Afhængig af arealanvendelse, jordart og terrænkote opnås der således forskellige nettonedbørsserier. Der skelnes mellem skov, vådbundsområde, højt- og lavtliggende åbent land med enten sand- eller lerjord. I Jylland hvor der i forbindelse med landbrugsjorde er et stort vandingsbehov medregnes markvanding som et ekstra tilskud til nedbøren. En del af nettonedbøren vil strømme af til vandløb enten i form af overfladisk afstrømning eller som drænvandsafstrømning (især af betydning i lerjorde), mens resten siver ned i jorden 1

2 og danner grundvand. I rodzonemodulet tvinges yderligere en del af nettonedbøren direkte til overfladisk afstrømning i stedet for til mættet zone. Dette gøres for at tage hensyn til, at modeltopografien er mere udjævnet end den faktiske topografi, at regnvand på befæstede arealer i byområder normalt ledes til overfladevandssystemet og at den overfladenære afstrømning øges i områder med lerjorde. Dette tages der dog ikke hensyn til i det følgende, idet der ses på to sandjorde. Ved sammenligning med nedsivningsdata fra Daisy antages nettonedbøren derfor at kunne anvendes som et mål for nedsivningen i DK-modellen. Ved nedsivning fra overfladen til den mættede zone ses der i DK-modellen bort fra forsinkelse og magasinering i den umættede zone. Daisy Daisy er en jord-plante-atmosfære model udviklet på den Kgl. Veterinær og Langbrughøjskole. Modellen er en kolonne model til simulering af planteproduktion, jordvandets dynamik og kvælstoffets dynamik ved planteproduktion under forskellige dyrkningsbetingelser og strategier. Modellen beskriver alle vigtige processer omhandlende transformation og transport af vand, varme, kulstof og kvælstof (Hansen et al.,199). Daisy kan således beskrive planters interception af nedbør, fordampning fra jordoverfladen, infiltration, vandoptagelse i planterødder, transpiration og vertikal vandbevægelse i jordprofilet, herunder præferentiel strømning. Vandtransporten i jordmatricen modelleres vha. Richards ligning, hvortil kræves information om retentionskurver og hydraulisk ledningsevne funktioner for hver jordtype. For de aktuelle sandjorde er de hydrauliske parametre vist på figur 1 (Thorsen, 2) cm 2-7 cm > 7 cm.4 Vårby -2 cm 2-7 cm > 7 cm Vandindhold.3.2 Vandindhold Hydraulisk konduktivitet (m/s).1.1 1E-5 1E-6 1E-7 1E-8 1E-9 1E-1 1E-11 1E-12 1E-13 1E-14 1E-15 1E-16 1E-17 1E-18 1E-19 1E Figur 1: Hydrauliske parametre for de to sandjorde. Hydraulisk konduktivitet (m/s) 1.E-4 1.E-5 1.E-6 1.E-7 1.E-8 1.E-9 1.E-1 1.E-11 1.E-12 1.E-13 1.E-14 1.E-15 Vårby

3 For sandjorde vil en tension af størrelsesordenen.5 m til 1 m (svarende til = 1.7-2) svare til vandindholdet ved markkapacitet (Jensen, 1994). Ud fra retentionskurverne kan størrelsen af markkapaciteten for de to sandjorde således findes. Afhængig af dybden ses markkapaciteten for sandjorden at svare til et vandindhold på 1-3 % dvs. 1-3 mm/m. Tilsvarende findes markkapaciteten for Vårby sandjorden at svare til et vandindhold på 2-3 % dvs. 2-3 mm/m. Det er ikke alt vandet ved markkapacitet, der er tilgængeligt for planterne. Ved et vist vandindhold, visnegrænsen, er det ikke længere muligt for planterne at hive vand ud af jorden. Denne grænse svarer normalt til en tension på 15 m (svarende til = 4.2). Forskellen mellem markkapaciteten og visnegrænsen betegnes som tilgængeligt vand for planterne. Af retentionskurverne findes den tilgængelige mængde vand for sandjordene fra og Vårby til henholdsvis 7-2% og 1-15% dvs 7-2 mm/m og 1-15 mm/m. Til beskrivelse af afgrødernes transpiration samt evaporation fra jorden kræves information om afgrødetype og fordeling. I det aktuelle tilfælde er landbrugspraksis for de to sandjorde fastsat på baggrund af landbrugsstatistik for områderne, se figur 2 (Thorsen, 2 og Thorsen et al., 2) Med anvendte rotationer Landbrugsstatistik 3. Med anvendte rotationer Landbrugsstatistik % af totalt landbrugsareal % af totalt landbrugsareal Permanent græs Græs i rotation Vinterhvede Vinterbyg Forårsbyg Vinterraps Ærter Sukkerroer + foderroer Frøgræs. Permanent græs Græs i rotation Vinterhvede Vinterbyg Forårsbyg Vinterraps Ærter Sukkerroer + foderroer Frøgræs Figur 2: Fordeling af afgrøder (% af totalt landbrugsareal). (Til venstre: og til højre: Vårby). Til sammenligning med nettonedbørsdataene fra DK-modellens rodzonemodul anvendes arealvægtede nedsivningsdata fra Daisy. Det vil sige at nedsivningen for en bestemt afgrødetype er vægtet i forhold til den andel af det totale landbrugsareal den dyrkes på. 3

4 Resultater På figur 3 ses den beregnede nedsivning for henholdsvis rodzonemodulet og Daisy modellen for årene Gennemsnitligt for perioden opnås en uoverensstemmelse på 5,6 % for sandjorden og 5,7 % for Vårby sandjorden. I begge tilfælde genererer rodzonemodulet gennemsnitligt lidt mere nedsivning end Daisy. Den styrende parameter i rodzonemodulet er som sagt markkapaciteten, og sammenlignes med markkapaciteten anvendt i Daisy ses rodzonemodulets markkapacitet at være sat en anelse lavt. Antages en roddybde på.5 m fås markkapaciteter af størrelsesordenen 5-15 mm i Daisy. En større markkapacitet i rodzonemodulet vil resultere i mindre nedsivning. Anvendes en markkapacitet på 1 mm i stedet for de nuværende 7 mm for sandjorde i rodzonemodulet reduceres den gennemsnitlige forskel for perioden således til 1. % for sandjorden og 1.9 % for Vårby sandjorden. 8 7 DK-model DAISY 8 7 Vårby DK-model DAISY mm/år 4 mm/år Figur 3: Nedsivning (mm/år) for de to sandjorde beregnet med henholdsvis DK-modellen og Daisy. (DK-model: Markkapacitet = 7 mm). Dataene fra Daisy på figur 3 stammer fra et scenarie med fastholdt grundvandspotentiale i 3 m under terræn, hvor nedsivningen er udtrukket i 1.5 m under terræn. Laves et scenarie i Daisy med fastholdt grundvandspotentiale i 1.5 m under terræn, vil nedsivningsdata udtrukket i 1.5 m under terræn se noget anderledes ud. For perioden vil den gennemsnitlige årlige nedsivning blive ca. 1 % mindre for sandjorden og ca. 15% mindre for Vårby sandjorden. Forskellen i nedsivning for de to forskellige Daisy scenarier fremgår også af figur 4, hvor de gennemsnitlige månedsværdier for den samme 1 års periode er vist sammen med de tilsvarende tal fra DK-modellen. Med et fastholdt grundvandspotentiale i 1.5 m s dybde vil der i sommermånederne med stor fordampning hives langt mere vand ud af rodzonen end med et grundvandsniveau i 3 m s dybde. Omvendt simuleres i efteråret en større nedsivning med fastholdt grundvandspotentiale i 1.5 m s dybde. Anvendelse af forskellige randbetingelser i Daisy resulterer således i store forskelle i den beregnede nedsivning. Endvidere tager Daisy ikke hensyn til de sæsonvariationer, der er i 4

5 grundvandsspejlet. Normalt vil grundvandsstanden svinge fra at være højest om foråret til lavest om efteråret. Forskellen mellem minmum og maksimum vandstand kan variere meget, og for en sandjord er amplituder på.5 1 m ikke unormalt (Christensen, 1992). Variationer i grundvandsstanden har ingen indflydelse på beregningen af nedsivningen med DK-modellens rodzonemodul, idet den fungerer som en simpel boksmodel uden hensyntagen til beliggenheden af grundvandspejlet. 1 1 DK-model Daisy (3 m) Daisy (1.5 m) Vårby DK-model Daisy (3 m) Daisy (1.5 m) mm/måned 4 2 mm/måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec -2 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec -4-4 Figur 4: Gennemsnitlige månedsværdier for nedsivning for perioden Sammenlignes nedsivningen fra rodzonemodulet med resultaterne fra Daisy ser der ud til at være en systematisk forskel mellem de to metoders nedsivningstal for årets første 4 måneder. Således giver rodzonemodulet en mindre nedsivning i alle forårsmånederne for begge sandjorde uafhængig af, hvilke Daisy tal der sammenlignes med. Sammenlignes med Daisy data med et grundvandsniveau i 3 m under terræn ses ligeledes en systematisk forskel for årets sidste måneder, idet rodzonemodulet generelt giver større nedsivning end Daisy tallene for begge sandjorde. Sammenlignes derimod med Daisy data hvor der er anvendt et grundvandsniveau på 1.5 m under terræn ses ingen klar tendens for årets sidste måneder. I sommermånederne hvor fordampningen er stor, vil der som nævnt kunne hives vand ud af rodzonen i Daisy, hvorved nedsivningen bliver negativ. Dette kan ikke forekomme i DKmodellen undtagen for vådområder, hvor den aktuelle fordampning altid sættes lig med den potentielle fordampning. Der er således store forskelle mellem tallene fra Daisy og DKmodellen i sommermånederne. En del af forklaringen til forskellene mellem tallene fra de to modeller skal også findes i rodzonemodulets mangel på hensyntagen til forskellige afgrødetyper ved beregning af den aktuelle fordampning. Beregningen af den aktuelle fordampning i rodzonemodulet skelner ikke mellem forskellige afgrøder og tager heller ikke hensyn til planternes sæsonafhængige vækst, men er baseret på en erfaringsmæssig sammenhæng mellem aktuel og potentiel fordampning afhængende af det aktuelle vandindhold og markkapaciteten. Rodzonemodulet 5

6 vil derfor i perioder med stor plantevækst og plantedække undervurdere den aktuelle fordampning, mens det i andre perioder overvurderer fordampningen. På figur 5 er daglige værdier for nedsivning vist for en 2 års periode, hvilket giver et indtryk af den væsentlige forskel, der er i dynamikken mellem de to modeller. I DK-modellen sker der ikke nogen tidsforsinkelse af vandtransporten i umættet zone og nedsivningen ses derfor at komme i form at høje peaks af kort varighed. I Daisy kommer nedbørens transporttid i den umættede zone til udtryk som nedsivningsgennembrud med lange haler. I DK-modellen ses derfor langt højere nedsivningværdier end i Daisy, men varigheden af de enkelte nedsivningshændelser er meget lille DK-model DAISY 15 mm/dag 1 5 jun 92 sep 92 dec 92 mar 93 jun 93 sep 93 dec 93 mar 94 jun 94-5 Figur 5: Eksempel på daglige nedsivningsværdier beregnet med henholdsvis DK-modellen og Daisy. Konklusion Generelt kan det ikke forventes, at DK-modellens meget simple rodzonemodul kan afspejle dynamikken i rodzonen korrekt, når der ses på små tidshorisonter som f.eks. døgnbasis. Dette er heller ikke af så stor betydning, idet rodzonemodulets formål er at kunne give et rimeligt input til en grundvandsmodel, som har til formål at se på de overordnede variationer i grundvandsdannelsen og Danmarks samlede vandressourcer. Hertil kommer at de øverste beregningslag i grundvandsmodellen vil have en udjævnende effekt på den videre nedsivning, og derved kompensere for noget af den manglende tidsforsinkelse i den umættede zone. Sammenholdt med resultaterne fra Daisy ser de årlige nedsivningsværdier genereret vha. rodzonemodulet fornuftige ud, mens det kan diskuteres om der skal foretages en regulering af den tilgængelige mængde vand i rodzonemodulet for bedre at kunne afspejle den sæsonafhængige fordampning forårsaget af plantevækst. I den forbindelse skal det overvejes, hvor godt et sammenligningsgrundlag resultaterne fra Daisy er, idet modellen som beskrevet 6

7 er meget afhængig af fastsættelsen af randbetingelser, som i denne sammenhæng ikke er entydige og konstante over tid. Referencer Allerup, P. and Madsen, H. (1979) Accuracy of Point Precipitation Measurements. Klimatologiske Meddelelser No. 5, Danmarks Meterologiske Institut. Christensen, N.B.(1992) Variationer i Grundvandsspejlet Revideret Udgave. Danmarks Geologiske Undersøgelses Pejleboringer. DGU Datadokumentation nr. 2. Hansen, S., Jensen, H.E., Nielsen, N.E., and Svendsen, H. (199) Daisy Soil Plant Atmosphere System Model. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen Nr. A1. Henriksen, H.J., Troldborg, L., Knudby, C.J., Dahl, M., Nyegaard, P., Jacobsen, P.R., Rasmussen, P. (1998) National Vandressource model. Sjælland, Lolland, Falster og Møn. GEUS undersøgelses rapport 1998/19. Jensen, K.H. (1994) Soil Physical Processes. Institute of Hydrodynamics and Hydraulic Engineering (ISVA), Technical University of Denmark. Thorsen, M. (2) Agricultural Input Data and Scenarios for Regional Modelling, Vårby and Stream Catchments. DHI Water & Environment. Thorsen, M., Hansen, S. og Refsgaard, J.C. (2) Modellering af Pesticidnedsivning til Grundvand muligheder, begrænsninger og datagrundlag. Temanummer fra Grundvandsgruppen. Det Strategiske Miljøforskningsprogram. Miljøforskning nr

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Grundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012

Grundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012 Grundvandsdannelse og byudvikling Bilag 1 modeldokumentation 2012 Titel: Grundvandsdannelse og byudvikling Redaktion: Anne St. Blicher, Orbicon A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala

Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala ULLA LYNGS LADEKARL Ladekarl, U.L. 2005 11 21: Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Dog medvirker øget nedbør under de fremtidige klimaændringer til en udligning af de nuværende ændringer i nedsivningen ved skovrejsning.

Dog medvirker øget nedbør under de fremtidige klimaændringer til en udligning af de nuværende ændringer i nedsivningen ved skovrejsning. Ruml i ganal ys eaffor s ke l l eine ds i vni ng me l l e m Landbr ugogskovire gi onnor dj yl l and påbaggr undaf Nuvær e ndekl i maogfr e mt i di gekl i mas c e nar i e r. Spe c i al e a andl i ng af

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Kapitel 8 PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Anders Refsgaard '+,±,QVWLWXWIRU9DQG 0LOM Nøglebegreber: Tidsseriedata, klimadata, vandindvinding, trykniveau og vandføringer ABSTRACT: I forbindelse med etableringen

Læs mere

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.

Læs mere

Vandbalance på mark- og oplandsskala

Vandbalance på mark- og oplandsskala Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS

Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Kapitel 10 DYNAMISK MODEL Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Rodzonemodul, umættet zone, overfladisk afstrømning, vandløbsafstrømning, kobling, integreret lering, transient

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2

Notat. Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus. 1 Baggrund... 2 Notat Grundvandsforhold - byudvikling af Elev by, Århus 9. december 2010 Udarbejdet af Thomas Krom 1 Baggrund... 2 2 Problemstillingen... 3 2.1 Kvantiteten...3 2.1.1 Hydrogeologi...6 2.1.2 Nedsivningspotentiale...7

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag 1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

Øvelse 4: Jordens vandindhold

Øvelse 4: Jordens vandindhold Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere