TAKTIK. Medlemsblad for Skakklubben K41. Nr. 4 december 2013 Årg. 48. Foto: Søren S. Nielsen

Transkript

1 TAKTIK Medlemsblad for Skakklubben K41 Nr. 4 december 2013 Årg. 48 Foto: Søren S. Nielsen Julefrokost i K41 ingen gik hverken sulten eller tørstig hjem!

2 TAKTIK Udgivet af Skakklubben K41 Mellemtoftevej Valby Tlf: Redaktion Bjarne Eiholt Deadlines Nr marts Nr juni Nr september Nr december Indhold Leder... 3 Odensemesterskabet... 3 Skak. Gråt tilbageblik... 9 Sjov med skak og tal holdet et lyspunkt i en svær halvsæson Hagens Træningstip # Skakopgaver Kalender Løsning på skakopgaver Bagsiden

3 Leder Der bliver lagt mange gode kræfter i holdskakken, spillerne rejser land og rige rundt og holdkoordinatorens mobil gløder. Ærgerligt nok bøde den sidste runde på 4 tommer brætter fordelt på tre hold. Begrundede af bud og uheldige omstændigheder kan ingen gardere sig i mod dog kan det også rejse en tvivl om vi i K41 har ressoucerne til at have tre divisionshold og to hold i KSUturneringen. Lad os håbe det bedste for resten af runderne og sidenhen på fremtiden. PS: Et hjertesuk fra vores kasserer (et af de dybe afslagsen!): For mange medlemmer trækker den i ørerne med betaling af kontingent, hvilket giver likviditetsproblemer så tænk lige på det. Godt Nytår til alle! Odensemesterskabet Af Rasmus Jørgensen Selvom K41 er Danmarks bedste skakklub, kan de faktisk godt finde ud af at arrangere turneringer andre steder. Fx i Frem Skakklub i Odense, der en weekend i oktober afholdt deres lokale bymesterskab. På trods af 72 deltagere forløb alt smertefrit, og stemningen var god, ikke mindst til lynturneringen lørdag aften. Udover undertegnede (der med vanlig beslutsomhed havde meldt mig til ét minut før fristen udløb) deltog fra K41 Niels Kristian Kragh og Andreas Hagen, sidstnævnte i øverste gruppe. Selv var jeg placeret helt nede i gruppe 5, hvilket man kan vælge at se som tegn på, hvor lav min rating er blevet, eller på hvor stærkt turneringen var besat. Hvorom alting er, modstanderne må have været gjort af et særligt stof, for partierne var, hvis ikke decideret velspillede, så usædvanlig underholdende. Jeg har i hvert fald aldrig før prøvet at ofre så meget materiale på så kort tid. 3

4 I 1.runde mødte jeg en englænder med det lidt foruroligende navn Nick Savage, der dog viste sig at være ganske flink (og høflig nok til at mene, han var heldig med at få remis): 17. b5 b6 Her begyndte jeg at drømme om et uimodståeligt offerangreb, men der er desværre ikke mere end remis, hvis Sort forsvarer sig rigtigt. 18. d5 c7 19. g5 f3 Rasmus Jørgensen Nick Savage 1.c4 e5 2.g3 c6 3.d4 e4 4. c3 d5 5. g2 f6 6. h3 Kapaciteter som Mihail Marin og Niels Nørskov anbefaler at få den sortfeltede løber ud, fx med 6.cxd5 cxd5 7. g5, så det var måske værd at overveje b cxd5 cxd5 9. f4 c6 10.e3 xc3 11.bxc3 a5 12.f3 e8 13.fxe4 g4 14. c2 xe4 15. b1 c8 16. xe4 dxe4 Hvis Sort slår med tårnet, er det svært at dække d-bonden: 16 xe4 17. b xf3 Der er ikke noget alternativ; efter rolige træk står Sort bare bedst, bla. i kraft af presset mod c3 og den lidt fjollede løber på c exf3 21. xg7+ Hvid kan vinde kvaliteten tilbage med 21. h5 g6 22. f6+, men stillingen er ikke behagelig xg7 22. h5+ h8! Jeg håbede på at kunne lokke min modstander til 22 h6? 23.e4+! xh5. Her havde jeg faktisk planlagt 24.e5?, der kun giver remis

5 efter 24 xe5! 25. xh7+ g4 26.h3+ xg3 27. g7+ xh3 28. h6+ g4 29. f4+ h5 30. h6+ med evigskak. I stedet sætter 24. d2! mat i få træk, fx 24 e7 25. h6+ g4 26. f2! fulgt af 27.h3#. Forhåbentlig havde jeg været i stand til at finde det, hvis stillingen var opstået. I øvrigt holder Sort også remis med 22 f8, selvom det ser lidt hasarderet ud: 23. a3+ g8 24. f6+ g7 25. xh7+ xf6, og Hvid har kun evigskak. 23. f6 g7 24. h5+ Hvid er nødt til at acceptere trækgentagelse, ellers undslipper kongen h8 25. f6 ½-½ 2. runde var lidt af en nedtur, da min modstander Simon Wilbrandt vurderede en skarp kongeindisk stilling betydeligt bedre end mig. I 3. runde begyndte offerspillet endelig at give udbytte, selvom det krævede lidt hjælp fra den anden side af brættet: 5 Rasmus Jørgensen Tommy Knoth I denne besynderlige stilling kan Sort nok opnå en vis fordel med 26 h3+!, selvom alt stadig kan ske. I stedet kom: e6? 27. xe4! fxe4 28. xf7+ xf7 29. xh7+ f8 30.hxg6 e7 31. xb6 cxb6 32. xe4 e8 33. e5 1-0 Den tidligere omtalte lynturnering blev ikke gennemført i fuld ædruelighed, og da begivenhederne senere udviklede sig i retning af babyskak, blev det ikke til mere end et par timers søvn inden de altafgørende runder søndag. Det er måske en forberedelsesstrategi, der burde forfølges lidt oftere, for i 4. runde fik jeg

6 (og kongeindisk) revancheret nederlaget dagen før. Hvis man er af den materialistiske type, vil det nok være en god idé at holde sig for øjnene: Tobias Ilsøe Jensen Rasmus Jørgensen 1.d4 g6 2.c4 f6 3. c3 g7 4.e4 d6 5. f e2 e c6 8.d5 e7 9. e1 d7 10. e3 f5 11.f3 f4 12. f2 g5 13. c1 f6 14. d3 h6 15.c f6?! Sandsynligvis ikke det bedste træk. Sort blander to typiske kongeindiske idéer sammen, nemlig opmarchen af tunge officerer i h- linjen og gennemførelsen af g4, og det er der nok ikke tid til. Mod Simon Wilbrandt spillede jeg teoritrækket 15 e8, og jeg har nogle idéer til, hvordan mit efterfølgende ikke alt for geniale spil kan forbedres, uden at jeg dog vil gå i detaljer (man skal jo ikke afsløre alle hemmelighederne i sit sprængfarlige åbningsrepertoire). 16.cxd6 cxd6 17. b5 g4 18. c7 g3 19.hxg3 fxg e3? Sådan en bonde må ikke have lov at overleve. Jeg ved ikke helt, hvad der afholdt min modstander fra det naturlige 20. xg3 (20. xa8 er også muligt), og det vidste han heller ikke selv efter partiet. Computeren giver Hvid overvældende fordel, men det gør den selvfølgelig altid i kongeindisk, så det skal man måske ikke lægge så meget i. Det er dog

7 svært at se, hvordan Sort skal få stablet et angreb på benene. Det bedste er nok at begrænse materialetabet med 20 b8 21. f2 b6. Hvid har en bonde mere og en hyperaktiv springer, men i det mindste har han stadig mulighed for at gå galt i byen. Efter partitrækket har Sort pludselig en drømmeudgave af kongeindisk exd5! Planen er simpel: Dronningen skal over i h-linjen så hurtigt som muligt. 21. xh6 xh6 22. xa8 Så slap man af med tårnene e3+ Det virker naturligt at aktivere løberen med tempo, men faktisk har Sort her den fantastiske mulighed 22 e8!! Trækket åbner 7 dels for, at dronningen kan komme til h4, og dels spærres 8. række, således at dronningen ikke er bundet efter 23. xc8; der følger 23 h4 24. xe8+ g7, og matten kan ikke forhindres. Efter Hvids bedste forsøg 23. f2 bliver varianterne dog lidt mere indviklede: 23 h4! 24. xd5+ h8 25. fd1 (25. fe1 gxf f1 e3) gxf f1 h xf2 h f1 e3 29. g8+ (eneste træk) xg8 30. c4+ g7 31. c2 h e2 xg xe3 xc2, og Sort vinder. 23. f2 e6! Hvid skal ikke have lov at vinde tid ved at slå på c8. 24.exd5 f8! Der er flere veje til h-linjen; 24 g4! vinder også. 25.dxe6 Nu er en hurtig mat uundgåelig; eneste chance var at flytte løberen, fx 25. c4 e4! eller 25. d3 h6 26. e1 gxf f1 xd5, hvor Sort må nøjes med afgørende materiel fordel h6 26. c8+ g7 27. c7+ h8 28. c8+ g8 Det er altid rart, når alle officererne tjener et formål.

8 tilbage. I en hyperskarp stilling overså hun en mulighed for evigskak og havnede i stedet i et slutspil med tårn+2 bønder mod tårn+springer+1 bonde. Det var jeg heldigvis ikke i stand til at smide væk, selvom sejren lod vente på sig i den mere og mere øde turneringssal. Afslutningen var meget sød: 29. e1 gxf f1 h1# I sidste runde var modstanderen den altid farlige landsholdsspiller Thomine Stolberg-Rohr, der dog ikke havde sin bedste turnering i Odense. Vi mødtes også for seks år siden (da vi begge havde omkring 1600 i rating) i det måske mest kaotiske parti, jeg nogensinde har deltaget i (og det siger ikke så lidt), så der var nok mange skakfans rundt om i landet, der havde sat sig til rette foran computerskærmene (i sidste runde var vores gruppe kommet på livebrætter) i forventning om et større drama. Det udeblev da heller ikke; efter et spændende bondeoffer chokerede Thomine mig med et uventet dronningetræk, der tvang mig til at ofre to bønder 8 Rasmus Jørgensen Thomine Stolberg-Rohr 52. xg6! xg h6 h4 54. g7#

9 Skak. Gråt tilbageblik Af Kurt Hollesen Dermed lykkedes det at skrabe 3½ point sammen, hvilket var nok til 2.præmien. Simon Wilbrandt var desværre suveræn med 4½ point og er utvivlsomt et stort talent, som man kommer til at høre meget mere til fremover timers skak på 2 døgn (plus en togtur hjem til København, der dog føles kortere, når den går med at gennemanalysere verdens sande tilstand i selskab med Niels Kristian) efterlader selvfølgelig de fleste en smule groggy, men efter et så hyggeligt og velafviklet arrangement genvinder man troen på, at en skakturnering er en af de absolut bedste måder at bruge en weekend på. Fotos: 9 En gang imellem får jeg mig taget sammen til at rydde lidt op i de gamle papirbunker. Efterhånden er der tyndet meget ud i skakmaterialet. Nogle udvalgte klub-og skakblade har overlevet sammen med særdeles få partier. Mange har ikke været værd at gemme, men desværre har jeg med tiden også mistet nogle, som jeg gerne ville have dvælet ved fra tid til anden. Især fra ungdommen. De første tidlige "alvorlige" partier, hvor man dengang spillede i noget der hed "Junior 1 og Junior 2". Her mødte jeg bl.a. et par spillere, som senere hen skulle blive rigtig

10 stærke, og efterfølgende sætte sit præg i toppen af dansk skak. Jeg husker i særdeleshed en ung flabet Peter Munck Mortensen fra Gentofte, som jeg mødte i DM i Et drabeligt slag fulgte. Vi måtte tage hængeparti. I gangen kom han selvsikkert imod mig, iført store gummistøvler mens han slubrede cola igennem sugerør: "Du har ikke en chance. Jeg får Jacob Øst til at hjælpe mig. Vi er fra samme klub!". Jeg vandt dog alligevel, og Peter forblev igennem alle årene en af de spillere, jeg altid glædede mig til at se. Vi havde det fint sammen, og det var trist at han gik så tidligt bort. I 1988 var jeg blevet lidt ældre. Her lykkedes det mig at vinde en mesterklasse under Silkeborgs dengang årlige populære efterårsturnering. Jeg havde en fin turnering og lå, som jeg husker det, hele tiden et halvt point foran nærmeste forfølger. Det var en ung Peter Heine Nielsen med rating på 2025, som jeg skulle møde i 5. runde. Selv havde jeg Det mest pinlige ved at vise dette 10 parti er dog, at alle nu ved selvsyn kan se, at det er den samme engelske stilladsåbning, (som Løfberg meget rammende har døbt den), jeg spillede dengang som nu! Jeg har faktisk alvorligt overvejet her nu ved tærsklen til min seniorkarriere at ændre åbningsrepertoiere! Men her partiet fra 25 år siden. Første gang det bliver vist! Hvem mon har hvid? 1.c4 e5 2. c3 f6 3.e4 c6 4.g3 c5 5. g2 d6 6.h3 e6 7.d3 d4 8. ge2 c6 9. g5 h6 10. xf6 xf6 11. xd4 xd h2 e7 14. b1 f5 15. e2 b6 16.f4 fxe4 17. xe4 d5 18.cxd5 cxd5 19. g2 c7 20. d2 ac8 21.fxe5 xe5 22. xf8+ xf8 23. e3 d6 24. e1 d7 25. c3 f7 26. xd5 xg xg3 xd5 28. xd5+ xd5 29. e6+ xe6 30. xe6 f7 31. e2

11 e8 32. xe8 xe8 33. f4 f7 34. e5 g6 35.d4 h5 36.d5 b6 37.h4 g5 38.hxg5 g6 39.d6 xg5 40.d Ja, som man kan se når man spiller partiet igennem, så manglede Peter på dette tidspunkt noget slutspilserfaring. Jeg har desværre ikke nogen optegnelser over tidsforbruget, men min egen liste bærer ikke præg af Bauner-noter, så jeg formoder at ingen af os var i tidsnød. Peter tog det i øvrigt fint. Var allerede da en flink ung mand. Jeg mødte ham nogle år senere til en af Øbro's nytårsturneringer i sidste runde. Der var han steget til ca. 2200, mens jeg vist lå på Her viste Peter igen sine venlige egenskaber, idet han tilbød remis i en klar fordelagtig stilling, men gerne ville nå et tidligt tog hjem! 10 år senere, i 1998, mødte jeg i Øbro Nytår en anden yngre spiller, Simon Bekker-Jensen på Der fulgte et hidsigt seværdigt parti, der endte remis. Jeg tør næsten ikke sige det, men igen kommer det engelske stillads på banen! Om ikke andet så beviser det, at jeg HAR haft gode resultater med det, men når alle, selv en junior i en Nørrebro-turnering, ved hvad man spiller, giver det anledning til overvejelse om at spille lidt mindre stereotypt: 1.c4 f6 2. c3 g6 3.e4 d6 4.g3 g7 5. g ge2 e bd7 8.f4 c6 9.h3 exf4 10. xf4 b h2 e5 12.b3 g4 13. c2 g5 14. d3 xd3 15. xd3 e6 16. a4 a5 17. b2 e8 18. xg7 xg7 19. e3 f6 20. c3 c7 21.d4 ae8 22. d3 d5 23.cxd5 cxd5 24.e5 f5 25. d1 b5 26. c2 c8 27. d2 h6 28. c1 d7 29. e3 f7 30.a4 cf8 31. a5 Nu den anden fløj h8

12 tror jeg stopper her, selv om et gevinstparti over Roland Greger fra 1992 virker fristende. Men måske en anden gang! (Og mod Roland havde jeg sort!) 32.g4 Action Diréct f4 33. f5 e8 34. xh6 h7 35. f5 xf5 36.gxf5 xf5 37. xd5 g4 38. c3 c7 39. d6 e8 med remistilbud som jeg modtog. Måske lidt tøset af mig, men her var der til gengæld forrygende tidnød på begge sider, og i så giftig en stilling, med blodet i kog og hjernen i brand, og en kødrand af mennesker, er det svært at afslå. Vi kender vist alle situationen. Man burde have spillet videre, hvad man også har gjort adskillige gange, men ærgrer sig frygteligt, hvis man så kvajer sig få træk senere. Helt rart at hive et par af fordums partier frem af glemslen, men jeg 12

13 Sjov med skak og tal Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder skakspillet selv rige muligheder på den front. Tænker man således over de enkelte brikkers mulige antal træk, bemærker man, at et tårn har 896 træk (14 træk på hvert af de 64 felter), mens der findes 560 mulige løbertræk og 336 springertræk. Utroligt nok er antallet af mulige tårntræk altså lig med summen af de mulige løber- og springertræk. Om det er et tilfælde, er selvfølgelig svært at vide, eftersom skakspillets opfindelse/oprindelse fortaber sig i fortidens tåger, og reglerne, herunder løberens gangart, har ændret sig i tidens løb. Men regner man lidt på sagen, viser det sig, at der kun findes 3 kvadratiske spillebrætter med nxn felter, hvor denne sammenhæng mellem tårn-, løber- og springertræk gælder. For at undersøge dette forhold nærmere kan man opstille formler for antallet af mulige træk med de forskellige brikker på et kvadratisk bræt med nxn felter. Indledningsvis skal det lige præciseres, at når en brik bevæger sig fra et felt til et andet, tæller det i denne sammenhæng som 1 træk, hvad enten den slår en anden brik eller bevæger sig til et tomt felt. Tårnet Tårnet er det enkleste problem, da det som følge af sin horisontale og vertikale gangart har lige mange træk, uanset hvor på brættet det står. Formlen for antallet af tårntræk lyder: Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. 13

14 Springeren Med springeren forholder det sig en smule mere indviklet, da dens bevægelsesfrihed jo bliver indskrænket, når den nærmer sig randen af brættet. I første omgang antages, at. For at illustrere kommer her som eksempel det virkelige 8x8-skakbræt med angivelse af antallet af mulige springertræk på de enkelte felter: Som det fremgår, er der 2 springertræk fra hvert af hjørnefelterne, 3 træk fra hvert af de randfelter, der grænser horisontalt og vertikalt op til hjørnefelterne, og 4 træk fra hvert af de felter, der grænser diagonalt op til hjørnefelterne. I de 4 områder på 2x2 felter i hjørnerne er der altså i alt mulige træk. Der er 4 mulige springertræk fra hvert af de randfelter, der er i 2 eller flere felters afstand fra hjørnerne. Disse felter er der af på hver rand, og i alt findes der altså træk fra disse felter. Der er 6 mulige springertræk fra hvert af de felter, der ligger på 2. række set nedefra og oppefra og på 2. linje set fra venstre og fra højre (b- hhv. g- linjen på det traditionelle skakbræt) og som ikke grænser op til hjørnefelterne hverken diagonalt eller horisontalt/vertikalt. Disse felter er der også af på hver af de 2 linjer og 2 rækker, og i alt bidrager disse felter med træk. 14

15 På de midterste felter, der er adskilt fra randen med mindst 2 rækker og 2 linjer, har springeren sit maximale antal træk, 8. Disse felter findes der af, og i alt er der altså træk fra disse felter. I alt lander vi altså på følgende formel for antallet af mulige springertræk : Som sagt blev det (af hensyn til argumentationen) antaget, at, men formlen passer også for og (i begge tilfælde får man i overensstemmelse med, at en springer jo ikke vil have nogen træk på et 1x1-bræt eller et 2x2-bræt) og for, hvor man får, hvilket passer med, at en springer på et 3x3-bræt vil have 2 træk fra hvert af de 8 randfelter og 0 træk fra det midterste felt. Løberen Vejen til formlen for løbertræk er lidt broget, og det er muligt, der findes en mere enkel metode end den, der følger her. For det første er det nødvendigt at dele problemet op i 2 tilfælde, hvor n er hhv. lige og ulige. Først antages det, at n er lige. Nu kan brættet deles op i et antal ringe, der nummereres udefra og indad, begyndende med 1, som det fremgår af illustrationen (igen vises for eksemplets skyld det rigtige 8x8-skakbræt):

16 Pointen med dette er, at antallet af mulige løbertræk er det samme på alle felter i samme ring. Yderst, i 1. ring, er antallet af mulige løbertræk, og antallet vokser med 2 for hver ring, man bevæger sig indad. Antallet af løbertræk pr. felt i den p te ring kan altså udtrykkes således: Der er også brug for et udtryk for antallet af felter i den p te ring. I 1. ring er der felter (dvs. de n felter på hver rand minus de 4 hjørnefelter, der er talt med 2 gange), og antallet falder med 8 for hver ring, man bevæger sig indad. Antallet af felter i den p te ring kan altså udtrykkes: Antallet af løbertræk i den p te ring er altså: Leddene med udligner heldigvis hinanden. Endelig skal der selvfølgelig bruges et udtryk for antallet af ringe nxn-bræt. Når n er lige, er det heldigvis simpelt, nemlig: på et For at finde antallet af løbertræk på hele brættet resterer der nu blot at summere værdierne i hver ring gange: Til udregning af de to første summer findes der praktisk nok nogle summationsformler, nemlig: 16

17 og Således når man frem til: ( ( ) ( ) ) ( ( ) ) ( ) ( ) Når n er ulige, er man nødt til at ændre en smule på fremgangsmåden. Som illustration vises et 7x7-bræt. Igen inddeles brættet i et antal ringe, der nummereres som før udefra og indad begyndende med 1. Denne gang bliver der imidlertid et felt til overs i midten (markeret med på illustrationen)

18 Heldigvis er udtrykket for antallet af mulige løbertræk fra dette felt enkelt: en løber vil her have træk langs den ene lange diagonal og træk langs den anden lange diagonal, i alt altså træk. Antallet af mulige løbertræk hvor n er lige, nemlig: i den p te ring er det samme som i tilfældet, Antallet af ringe er denne gang For at finde antallet af løbertræk på hele brættet summeres som før værdierne i hver ring gange, mens man husker at lægge antallet af træk fra midterfeltet til. Dvs.: Igen kan man bruge summationsformlerne: ( ( ) ( ) ) ( ( ) ) ( ) ( ) 18

19 Formlen for antallet af mulige løbertræk på et nxn-bræt er altså den samme, hvad enten n er lige eller ulige. Morskaben når nu et foreløbigt klimaks, når man undersøger, for hvilke værdier af n det gælder, at, dvs.: Vi ved altså allerede, at denne 3.gradsligning har løsningen, og ved et par forsøg viser det sig, at også og er løsninger. Da et 3.gradspolynomium højst kan have 3 rødder, gælder det altså kun for disse 3 værdier af n, at antallet af tårntræk er lig med summen af antallet af løber- og springertræk. For gælder den spændende sammenhæng, og, dvs., og for gælder der, og, dvs.. Skak på et bræt med 1 felt ville nok ikke være specielt ophidsende for andre end de allermest subtile filosoffer, og et 3x3-bræt ville måske heller ikke rumme det helt store drama. Et 8x8- bræt er altså det eneste kvadratiske bræt, der giver mulighed for et reelt spil og samtidig rummer denne sammenhæng mellem tårn-, løber- og springertræk. 19

20 Der kan selvfølgelig også opstilles formler for de øvrige brikker. Dronningen Dronningen kombinerer jo tårnets og løberens evner, så formlen for antallet af mulige dronningetræk er simpelthen: Kongen For kongen skal det først bemærkes, at der ses bort fra rokader. I første omgang antages det, at. På illustrationen (her et 8x8-bræt) er angivet antallet af mulige kongetræk på hvert felt På alle ikke-randfelter har kongen sin fulde bevægelsesfrihed, altså 8 træk. Der er i alt ikke-randfelter, og disse felter bidrager altså med 8 træk. På randfelter, der ikke er hjørnefelter, har kongen 5 mulige træk. Af disse felter er der, og på disse felter er der altså i alt træk. Endelig er der fra hvert af de 4 hjørnefelter 3 mulige kongetræk, og disse felter bidrager altså med i alt 12 træk. 20

21 Formlen for antallet af kongetræk er altså: Formlen passer også for, hvor man får. Bonden Endelig kommer vi til spillets sjæl, bonden. Her er det nødvendigt at indføre en betingelse, nemlig. Ellers er der jo ikke plads til, at bonden kan flytte 2 felter i første træk (det forudsættes selvfølgelig, at en bonde ikke kan stå på sin egen parts bageste række, ligesom i almindelig skak). Desuden skal det præciseres, at en passant-slag ikke tæller som selvstændige træk, og at hvert træk til baglinjen kun tælles med 1 gang, uanset hvad der forvandles til, og at der kun regnes med bønder fra den ene side (Hvid eller Sort). x x x x x x x x x x x x x x x x På felter markeret med x på illustrationen kan der ikke stå bønder. På hvert ikke-afkrydset ikke-randfelt kan en bonde gå 1 felt frem og slå til 2 sider, dvs. den har i alt 3 træk. Der er af disse felter, der altså i alt bidrager med træk. På hvert ikke-afkrydset randfelt kan bonden gå 1 felt frem og slå til 1 side, dvs. den har i alt 2 træk. Der er af disse felter, og der er altså i alt træk fra disse felter. Desuden har hver af de n bønder på 2. række jo den ekstra mulighed at gå 2 felter frem. I alt gælder der altså følgende formel for antallet af bondetræk : 21

22 Her er en oversigt over formlerne for antallet af mulige træk for de forskellige brikker på et nxn-bræt: Og en oversigt over antallet af mulige træk for de forskellige brikker på det almindelige 8x8-skakbræt: 22

23 Nu bemærker man måske en anden uventet sammenhæng, nemlig, dvs. Det spændende ved disse sidste ligninger er, at de kun gælder pga. bondens mulighed for at gå 2 felter frem i første træk. Det er, så vidt jeg ved, ikke helt klart, hvordan og hvorfor denne specielle regel blev indført en gang i det 15. århundrede, men det er da en sød tanke, at en eller anden har siddet og regnet på formlen og ønsket at skabe endnu en fantastisk sammenhæng ved at give bonden 8 ekstra træk. I øvrigt gælder sammenhængen kun på et 8x8-bræt. Det tilsvarende 3.gradspolynomium har udover rødderne og. En værdi af n, der ikke er et helt tal, giver ingen mening i forbindelse med brætspil og for gælder bondeformlen jo ikke. Den hollandske forfatter og skakspiller Tim Krabbe har skrevet om disse talsammenhænge på sin hjemmeside: Han henviser til bogen Schach und Zahl (Bonsdorff, Fabel & Riihimaa, 1971), som jeg (endnu) ikke har læst, men som (i hvert fald at dømme efter titlen) rummer et væld af sjov med tal og skak. 23

24 4.holdet et lyspunkt i en svær halvsæson Af Ole Gjelstrup Det har generelt været en skidt start på sæsonen 2013/14 for K41 s hold: 1. holdet må kæmpe for livet i Skakligaen, 2. holdet ser ikke ud til at kunne gøre sig gældende om topplaceringerne i 1. division, og 3. holdet synes at være fortabt som agterlanterne i 2. division. Midt i alt dette mismod synes jeg, det er berettiget at kalde 4. holdets indsats som nyoprykker i KSU s 1. række for et lyspunkt: Efter tre kampe har holdet etableret sig midt i rækken med 11½ BP og 3 MP. Det skyldes ikke mindst et stort engagement, en virkelig god disciplin og en stærk kampvilje hos spillerne egenskaber, der i holdskak gang på gang viser sig at være vigtigere end mere eller mindre tilfældige ratingtal. Vi mangler fortsat at møde to af de formodet stærkeste hold, og jeg har en god fornemmelse af, at vi kan overraske 24 positivt. Viljen dertil er der i hvert fald! Vi lagde ud med 4 4 mod Tårnby, som rykkede op forrige år det var absolut en god start mod et på papiret stærkere hold. Siden gav Musik os et trut i trompeten. Undtagelsesvis havde de alle deres stærkeste folk med, og trods hårdnakket modstand måtte vi slutte koncerten med et nederlag på 2½ - 5½. Tredje match var mod vores onde ånder fra sidste sæson, Nørrebro 4, som dengang i de sidste minutter vendte et truende nederlag til en sejr på 5 3 og endte med at rykke op fra en førsteplads i 2. række, foran os (der altså også fik lov til at rykke op pga. nogle indviklede regler om nedrykningen fra de højere rækker). Derfor var vores sejr denne gang på netop 5 3 ekstra sød! Vi var nok lidt heldige til sidst, men så fik vi bragt held-kontoen i balance fra sidste sæson. Vores fem gevinster kom i hus gennem sikkert og koncentreret spil. Jeg har desværre kun notater fra mit eget parti, som var det først afgjorte efter 2½ timers spil. Det er inte-

25 ressant på den måde, at jeg fik lejlighed til at anbringe en spændende åbningsforberedelse for første gang, og min modstander fik aldrig noget modspil i gang. Ole Gjelstrup - Leon Askov [B13] 1.e4 c6 2.d4 d5 3.exd5 cxd5 4.c4 f6 5.c5 g6 Hvid forsøger sig med Gunderam-angrebet i Caro-Kann, som har det klare strategiske mål at etablere en farlig bondemajoritet på dronningefløjen. Sorts svar går for at være passivt og ikke være opmærksom på hvids hensigter, men jeg synes nu, at trækket er udmærket. Det sigter på svagheden i hvids stilling Bd4 og understøtter et senere sort modspil i e-linjen med e7-e5. 6.b4 g7 7. b f3 g4 9. e2 xf3 Jeg var faktisk lidt ked af at mister Sf3, som jeg havde tiltænkt en fremtid på e5. Men nu kommer min løber dog til at trykke mod d5 og videre ned mod dronningefløjen, hvor slaget skal stå 10. xf3 a6 11.a4 c6 12.b5 axb5 13.axb5 xa1 14. xa1 a7 15.b6 Tvunget pga. truslen Da5+, men jeg er ikke ked af at få b-bonden kørt helt frem det passer fint ind i den 25 overordnede strategi. -, c6 16. c3 e Kongen bringes stille og roligt i sikkerhed og tårnet kommer med i spil. Sorts mulighed for modspil ligger i Sf6-e4 eller e7-e5, men begge strander på den svage bonde på d5, som vil gå tabt. e6 18. e1 Overdækker felterne e4 og e5 og hæmmer dermed sorts modspil i bedste Nimzowisch-stil! Hvid har god tid til at forberede videre fremstød på dronningefløjen. f8 19. b5 d7 20. a4 g8 21. e2 Løberen har udtjent sin mission på h1-a8-diagonalen og skal nu med i aktionen på fløjen. ge7 22. d6 d8 23. b5 f5 Sort havde sat al sin lid til dette træk, der skal eliminere den væmmeli-

26 ge springer på d6 og nu forsvinder den da også, dog ikke som sort havde regnet med næste træk vinder den sort Sc6, hvorefter de forbundne fribønder snart vil afgøre sagen. vigtigste træningsform, nemlig den daglige løsning af taktiske opgaver. I denne artikel skal vi se på, hvordan lyn kan betragtes som en form for deliberate practice. Opgaveregning kan være tungt, meget tungt. Derfor er det relevant at se på om der ikke også er andre træningsformer, der passer ind i begrebet deliberate practice. Det er altid godt med alternative træningsformer, når opgaveregningen er blevet for tør. Sort valgte meget fornuftigt at kapitulere efter: 24. xb7 1-0 Hagens Træningstip #3 Lyn: I Tip #1 læste du om deliberate practice-begrebet som er en beskrivelse af, hvordan god træning bør foregå. I Tip #2 læste du om det jeg betragter som den absolut Denne artikel omhandler lyn. Men hvordan kan lyn være deliberate practice? Det er jo sjovt at spille lyn med en kammerat og sidde og knalde bajere ned, og når man er færdig med at spille tager man hurtigt et spil lyn igen. Der er tre ting i vejen med den sidste sætning. For det første kammeraten : hvis du spiller mange lynpartier mod den samme ender du med at tune dit spil ind mod ham og ikke tune dit spil som det bør være, nemlig gearet til at skulle møde forskellige modstandere. Lyn på 26

27 nettet, hvor du møder forskellige modstandere kan anbefales. For det andet er der bajerne : erstat det med vand, for så er det nemmere at fokusere. For det tredje, det at tage et nyt lynparti lige efter man har afsluttet et lynparti. Det er ekstremt vigtigt, at man slår op i en reference, hvor man er gået galt i byen i åbningen for at lære af det inden man spiller igen. Hvis ikke man slår fejlen op i en reference kommer man bare til at lave samme fejl som sidst. Notér i en Chessbase-fil den første fejl du har begået efter hvert lynparti. På den måde bliver du bedre og bedre til dine åbninger ved systematisk at fejlnotere (men husk kun at notere den første fejl, for det er trods alt bare lyn, og en dybere analyse af hele partiet vil ikke være passende). Det kræver selvfølgelig, at du har en god reference, men det kan du læse mere om i næste afsnit. Jeg vil helt klart mene, at lyn kan ses som deliberate practice, hvis man går seriøst til værks ved at følge ovenstående. Men jeg vil 27 godt understrege, at lyn stadig må ses som en træning af mindre kvalitet end den at løse opgaver. Gode bøger/kilder: Khalifmans åbningsserier Opening for White according to Kramnik (for de seriøse) og Opening for White according to Anand (for de meget seriøse) er noget af det mest ambitiøse man kan anskaffe sig af åbningsreferencer. Ambitionsniveauet er for folk med titeldrømme. GM-repertoire-serien af QualityChess er også seriøse referencer, men må generelt betragtes som værende under Khalifmans serier med hensyn til ambitionsniveau. Serien er for den ambitiøse klubspiller og opefter. En database kan anvendes som reference, men her kræver det, at du arbejder lidt selv. Se hvordan gode spillere har behandlet den samme åbning som du lige har spillet lyn i. Hvor afviger de fra det du har spillet, og hvorfor? Her kræ-

28 ver det nok hjælp fra en computer, se nedenfor. En computers vurdering kan bruges som reference. Hvornår siger computeren du har spillet forkert, og hvorfor? Jeg har selv haft gode erfaringer med Rybka og Houdini. En kombination af ovenstående, altså en kvalitetsåbningsbog, en opdateret database, computerens vurdering samt din egen vurdering er den bedste måde, og også meget ambitiøs. dan du gradvist både får flere facts på plads vedrørende, hvilke træk der skal spilles hvornår, men bemærk også, at du får en bedre intuition vedrørende åbningen og de midtspil den fører til. God fornøjelse med lynpartierne! To do for dig: Anskaf dig én eller flere af ovenstående referencer. Meld dig ind i en online-klub som ICC eller PlayChess. Spil en masse lynpartier og check bagefter op med dine referencer. Husk at notere første gang du begår en fejl. Bemærk hvor- 28

29 Skakopgaver Opgave 1 hvid trækker Opgave 2 hvid trækker Opgave 3 sort trækker Opgave 4 sort trækker 29

30 7. Kalender januar K41 Åbne Mesterskab 6.runde holdet mod Nordkalotten holdet mod SK Udlejet til Seksløberen 18. Udlejet til KbgK K41 Åbne Mesterskab 7.runde 3. holdet mod Allerød 2 og 2. holdet mod Tåstrup februar K41 Åbne Mesterskab 8.runde 8. Udlejet til Kbh. GO-klub 9. Udlejet til Kbh. GO-klub holdet mod Jetsmark og 3. holdet mod Allerød 1 K41 Åbne Mesterskab 9. runde Husk at Fredagslyn spilles hver anden fredag fra kl. 20 i ulige uger! Løsning på skakopgaver Opgave 1: J.O.F. Nielsen - I. Teplyi 1.b4 f8 2.b axb5 [ 2... d2 3.bxa6] 3.a6 - Odensemesterskabet 2013 Opgave 2: P.H. Nielsen - G.Fish 1. xe6! fxe6 2.c7 b4 3. b7 Bundesligaen 2013 Opgave 3: Ståhlberg - Aljechin 1...h6!! således kan et angrebstræk også se ud 2. h1 xf3 3. xg5 xf2 OL Hamburg 1930 Opgave 4: Rotlewi - Rubinstein 1... xc3!! 2.gxh4 d2!! sort har ofret damen begge tåre og løberen på b7 er i slag - spektakulært. 3. xd2 [ 3. xb7 xe2 4. g2 h3; 3. xc3 xe2] 3... xe4+ 4. g2 h3 Lodz

31 Bagsiden Foto: Rasmus Jørgensen Rasmus Jørgensen har været en tur i Costa Rica hvor han stødte ind i denne fætter heldigvis lidt på afstand. Har det noget med skak at gøre? Ja! Den nye verdensmester Magnus Carlsen skulle en gang være spurgt om, at hvis han var et dyr hvilket ville det så være? Magnus svarede: Krokodille! 31