MENNESKERETTIGHEDER. Se også bladtegnerudstillingen på Diamanten fra 21 JAN 02 APR 2011

Transkript

1 HIS/DM MENNESKERETTIGHEDER Dokument Den amerikanske uafhængighedserklæring Den franske menneskerettighedserklæring FN verdenserklæring om menneskerettigheder Eget supplement til forståelse af menneskerettighederne Side Se også bladtegnerudstillingen på Diamanten fra 21 JAN 02 APR

2 Den amerikanske uafhængighedserklæring I KONGRESSEN, 4. juli 1776 EN ERKLÆRING fra REPRÆSENTANTERNE for AMERIKAS FORENEDE STATER, Forsamlet i ALMINDELIG KONGRES. Når det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at løsne de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen. Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. Klogskab påbyder så sandelig, at regeringer, der har bestået i lang tid, ikke ændres af ubetydelige eller forbigående årsager; i overensstemmelse hermed har al erfaring vist, at menneskeheden er mere tilbøjelig til at lide, så længe onderne er til at bære, end til at skaffe sig ret ved at afskaffe de vante former. Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed. Disse koloniers tålmodige lidelser har været af denne karakter, og således er nu den nødvendighed, som tvinger dem til at ændre deres hidtidige styreformer. Den nuværende britiske konges historie er beretningen om krænkelser og overgreb, som alle har til direkte formål at oprette et uindskrænket tyranni over disse stater. Lad os, for at bevise dette, fremlægge kendsgerningerne for en upartisk verden: Han har nægtet at stadfæste love, der var de mest gavnlige og nødvendige for almenvellet. Han har forbudt sine guvernører at udstede love af umiddelbar og påtrængende vigtighed, medmindre deres ikrafttræden udskydes, indtil hans stadfæstelse er opnået, og når de således blev udskudt, har han ganske forsømt at beskæftige sig med dem. Han har nægtet at godkende andre love til gavn for vide kredse af befolkningen, medmindre disse folk ville give afkald på deres ret til at blive repræsenteret i lovgivningsmagten.- en ret, som er af uvurderlig betydning for dem, og som kun er frygtindgydende for tyranner. Han har sammenkaldt lovgivende forsamlinger på usædvanlige og ubekvemme steder, fjernt fra deres samlinger af offentlige dokumenter, med det ene formål at trætte dem til føjelighed over for hans egne forholdsregler. 2

3 Han har gentagne gange opløst repræsentanthusene, fordi de med mandig fasthed modstod hans krænkelser af folkets rettigheder. Han har i lang tid efter sådanne opløsninger nægtet at lade andre blive valgt, hvorfor lovgivningsmagten, der ikke kan udslettes, er vendt tilbage til folket som helhed for at blive udøvet af dette, mens staten i mellemtiden var udsat for alle farerne ved en invasion udefra og indre omvæltninger. Han har bestræbt sig for at hindre bosætning i disse stater. Med det for øje har han laver obstruktion imod lovene om indfødsret for udlændinge, nægtet at godkende andre love, som skulle tilskynde dem til at bosætte sig her og skærpet betingelserne for erhvervelse af nye landområder. Han har lagt hindringer i vejen for retsplejen ved at nægte stadfæstelse af love om oprettelse af domstole. Han har gjort dommere afhængige alene af sin egen vilje med hensyn til deres embedstid og størrelsen og udbetalingen af deres løn. Han har oprettet en mængde nye embeder og sendt sværme af embedsmand hertil for at plage vort folk og tære på dets velstand. Han har i fredstid holdt stående hære hos os uden samtykke fra vor lovgivningsmagt. Han har bestræbt sig for at gøre militæret uafhængigt af - og sætte det over - den civile myndighed. Han er gået sammen med andre om at stille os under en myndighed, der er fremmed for vor forfatning og ikke anerkendt i vore love, idet han har stadfæstet deres vedtagelse af foregivne love: for indkvartering af store, væbnede troppestyrker hos os; for ved skinprocesser at beskytte dem mod straf for mord, som de måtte begå på indbyggerne i disse stater; for afbrydelse af vort handelssamkvem med alle dele af verden; for at pålægge os skatter uden vort samtykke; for i mange tilfælde at berøve os fordelene ved nævningedomstole; for at transportere os over havene for at dømme os for påståede forseelser; for at ophæve det frie system af engelske love i en naboprovins og der oprette en vilkårlig regering og udvide dens grænser, således at den på een gang gøres til et mønster og passende redskab for indførelse af det samme uindskrænkede styre i disse kolonier; for at berøve os vore frihedsbreve, ophæve vore mest værdifulde love og foretage dybtgående ændringer af vore styreformer; for at ophæve vor lovgivningsmagt, idet de samtidig erklærer, at de er bemyndiget til at lovgive for os i alle mulige anliggender. Han har frasagt sig styret her ved at erklære os uden for hans beskyttelse og ved at føre krig mod os. Han har plyndret vore have, hærget vore kyster, brændt vore byer og ødelagt livet for vore folk. 3

4 Han er for tiden ved at overføre store hære af fremmede lejetropper for at fuldføre dødens, ødelæggelsens og tyranniets forehavende, som allerede er påbegyndt med en grusomhed og falskhed, der næppe har noget sidestykke i de mest barbariske tidsaldre, og som er fuldstændig uværdig for en civiliseret nations overhoved. Han har tvunget vore medborgere, der blev taget til fange på det åbne hav, til at bære våben mod deres eget land, til at blive deres venners og brødres bødler eller til selv at falde for disses hænder. Han har anstiftet indre opstande hos os, og han har bestræbt sig for at ophidse beboerne af vore grænseområder, de ubarmhjertige indianske vilde, hvis velkendte krigsførelse går ud på at dræbe uden hensyn til alder, køn og stand. I alle stadier af disse undertrykkelser har vi på den mest underdanige måde anmodet om, at der må blive rådet bod herpå. Men vore gentagne bønner er kun blevet besvaret med flere krænkelser. En fyrste, hvis karakter således er præget af enhver handling, der kan kendetegne en tyran, er uegnet til at herske over et frit folk. Vi har heller ikke forsømt at tage hensyn til vore britiske brødre. Vi har fra tid til anden advaret dem mod deres lovgivningsmagts forsøg på uberettiget at udvide deres jurisdiktion over os. Vi har mindet dem om vilkårene for vor udvandring og bosættelse her. Vi har appelleret til deres iboende retfærdighed og storsind, og vi har besværget dem ved vore fælles slægtskabsbånd til at tage afstand fra de overgreb, som uundgåeligt ville afbryde vore forbindelser og vort samkvem. De har også været døve over for retfærdighedens og blodslægtskabets stemme. Vi må derfor slå os til tåls med den nødvendighed, som påbyder vor adskillelse og anse dem som vi anser resten af menneskeheden for fjender i krig, venner i fred. Vi - DE FORENEDE AMERIKANSKE STATERs repræsentanter, der er forsamlet på en ALMINDELIG KONGRES - kundgør og erklærer herved højtideligt, med bemyndigelse fra de gode folk i disse kolonier og i deres navn idet vi kalder verdens højeste dommer til vidne på vor hæderlighed - at disse forenede kolonier er og rettelig bør være FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER, at de er løst fra ethvert tilhørsforhold til den britiske krone, at enhver politisk forbindelse mellem dem og staten Storbritannien er og skal være fuldstændig opløst - og at de som FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER har fuld myndighed til at føre krig, slutte fred, indgå alliancer, drive handel samt udføre alle andre handlinger og ting, som UAFHÆNGIGE STATER har ret til. Til støtte for denne erklæring og i tryg tillid til det guddommelige forsyns beskyttelse, forpligter vi os overfor hinanden med vore liv, vore formuer og vor hellige ære. Underskrevet efter ORDRE og på VEGNE AF KONGRESSEN JOHN HANCOCK, PRÆSIDENT. 4

5 Den franske Menneskerettighedserklæring (1789) Det franske folks repræsentanter, samlede som nationalforsamling, har, da uvidenhed om, forglemmelse af og foragt for menneskerettighederne er den eneste grund til landenes ulykker og regeringernes fordærvelse, besluttet at fastslå i en højtidelig erklæring menneskets naturlige, umistelige, uforanderlige og hellige rettigheder, for at denne erklæring bestandig kan være nærværende for alle samfundets medlemmer og uophørlig erindre dem om deres rettigheder og deres pligter, for at lovgivningsmagten og den udøvende magts handlinger bestandig kan sammenlignes med det, som er målet for enhver politisk institution, og derfor være mere respekterede, og for at borgernes krav i fremtiden kan grundes på jævne og uomtvistelige grundsætninger og altid føre til forfatningens hævdelse og alles lykke. Altså erkender og udtaler nationalforsamlingen, i det højeste væsens nærværelse og under dets forsyn, følgende rettigheder for ethvert menneske og enhver borger: 1. Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel. 2. Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse. 3. Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket. 4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden; derfor har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ikke andre grænser end dem, som sikrer andre medlemmer af samfundet nydelsen af de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved loven. 5. Loven har kun ret til at forbyde de handlinger, som er skadelige for samfundet. Alt det, som ikke er forbudt ved loven, kan ikke hindres, og ingen kan tvinges til at gøre noget, som loven ikke befaler. 6. Loven er udtrykket for den almindelige vilje; alle borgere har ret til personlig eller gennem deres repræsentanter at have del i dens skabelse. Loven skal være den samme for alle, hvad enten den beskytter eller straffer. Alle borgere er lige for loven og har samme adgang til alle værdigheder, stillinger og offentlige hverv efter deres evne og uden anden forskel end den, deres dyder og deres begavelse skaber. 7. Intet menneske kan anklages, arresteres eller holdes fængslet, uden i de tilfælde loven bestemmer, og efter de former, den foreskriver. De, som forlanger, udesteder, udfører eller lader udføre vilkårlige ordrer, skal straffes; men enhver 5

6 borger, som kaldes for retten eller gribes i henhold til loven, skal øjeblikkeligt adlyde; han gør sig strafskyldig ved modstand. 8. Loven bør kun fastsætte de straffe, som er strengt fornødne; og ingen kan straffes uden efter en lov, som var givet og udstedt, før brøden blev begået, og som anvendes på lovligt måde. 9. Da ethvert menneske skal anses for uskyldigt, indtil han er blevet erklæret for skyldig, så skal, hvis det skønnes nødvendigt at arrestere ham, enhver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig hans person, strengt forbydes ved loven. 10. Ingen må forulempes for sine meninger, end ikke sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden, som er fastsat ved loven. 11. Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tale, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne frihed i de tilfælde, som loven bestemmer. 12. Hævdelsen af menneske- og borgerrettighederne nødvendiggør en statsmagt; denne myndighed er da oprettet til alles gavn og ikke til særlig gavn for dem, hvem den er betroet. 13. Til underhold af statsmagten og til styrelsens udgifter er en fælles skat nødvendig; den skal fordeles ligeligt mellem alle borgere i forhold til deres evner. 14. Enhver borger har ret til, selv eller ved sine repræsentanter, at overbevise sig om nødvendigheden af den offentlige skat, til frit at samtykke i den, få besked om dens anvendelse og bestemme dens fordeling, påligningsmåde, opkrævning og varighed. 15. Samfundet har ret til at forlange regnskab af enhver embedsmand for hans styrelse. 16. Et samfund, hvor ikke hævdelsen af menneskerettighederne er sikret og ikke statsmyndighedernes deling fastslået, har ingen forfatning. 17. Da ejendomsretten er en ukrænkelig og hellig ret, kan den ikke berøves nogen, når ikke et tvingende hensyn til statens vel, som er lovformeligt fastslået, åbenbart kræver det og da på betingelse af en retfærdig, i forvejen fastsat erstatning. 6

7 VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden, da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål, da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse, da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne, da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed, da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse, proklamerer PLENARFORSAMLINGEN derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre. Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. 7

8 Artikel 2 Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset. Artikel 3 Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed Artikel 4 Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt. Artikel 5 Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Artikel 6 Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Artikel 7 Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling. Artikel 8 Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende. Artikel 9 Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. Artikel 10 Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage. Artikel Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. 2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået. 8

9 Artikel 12 Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb. Artikel Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser. 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land. Artikel Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. 2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper. Artikel Enhver har ret til en nationalitet. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet. Artikel Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. Artikel Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Artikel 18 Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Artikel 19 Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. 9

10 Artikel Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. 2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening. Artikel Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. 2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. 3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder. Artikel 22 Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Artikel Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. 3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. 4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. Artikel 24 Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn. Artikel Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. Artikel Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal 10

11 gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. 2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have. Artikel Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt. Artikel 28 Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres. Artikel Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling. 2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper. Artikel 30 Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder. 11

12 HIS/DM Forståelsesmæssigt supplement til FNs universelle menneskerettighedserklæring Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje. Menneskerettigheder som begreb og koncept er ikke skrevet ned én gang for alle og kan siges at have eksisteret altid, idet det er nogle rettigheder, som alle mennesker er født med, uanset om disse rettigheder er skrevet ned på et stykke papir. Men når man taler om menneskerettighederne som et konkret sæt nedskrevne rettigheder, er det som regel FN s Menneskerettighedserklæring, man henviser til. FN s Menneskerettighedserklæring, der også kaldes Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, blev vedtaget den 10. december Generationer af Menneskerettigheder. Menneskerettighederne kan, i teorien adskilles i det, man kalder forskellige generationer. Det betyder ikke, at disse menneskerettigheder er opstået efter hinanden eller skal prioriteres i den rækkefølge. Det er en måde at beskrive forskellige dele af menneskerettighederne på. Det var en fransk jurist, Karel Vasak, der fandt på begrebet, inspireret af de tre temaer fra den franske revolution: frihed, lighed og broderskab. Forholdet mellem disse temaer og de tre generationer af menneskerettigheder kan kort og skematisk beskrives således: 1. generation: Frihed (liberté): Civile og politiske rettigheder 2. generation: Lighed (égalité): Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 3. generation: Broderskab (fraternité): Solidariske rettigheder. Hvad ligger der i begrebet 1. generation af menneskerettigheder? Den 1. generation af menneskerettigheder omtales ofte som de civile og politiske rettigheder, og blandt disse nævnes typisk de rettigheder, der beskrives i artiklerne 2-21 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det er primært rettigheder, der handler om at have frihed fra noget, for eksempel frihed fra diskrimination, slaveri, tortur og indgreb i privatlivet. De er knyttet til den liberale individualismes politiske filosofi. Hvad ligger der i begrebet 2. generation af menneskerettigheder? Den 2. generation af menneskerettigheder er de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De er knyttet til den socialistiske tradition og filosofi og handler i højere grad om retten til i stedet for frihed fra. Som illustration heraf kan nævnes artikel i Verdenserklæringen, inkl. retten til social sikkerhed; retten til at arbejde og til beskyttelse mod arbejdsløshed, retten til fritid, herunder regelmæssige ferier med løn, retten til sundhed og uddannelse samt retten til beskyttelse af den enkeltes videnskabelige, litterære eller kunstneriske produktion. Hvad ligger der i begrebet 3. generation af menneskerettigheder? Ideen om den 3. generation af menneskerettigheder er knyttet til det franske begreb, fraternité (broderskab) og kaldes de solidariske rettigheder. De er nævnt i artikel 28 i Verdenserklæringen, hvor det blandt andet hedder: Alle har ret til at leve i en social og international orden, hvor rettighederne, som de er formuleret i denne deklaration, kan opfyldes fuldt ud. Det handler om fællesskabets forpligtelser over for den enkelte: Retten til økonomisk, social, politisk og kulturel selvbestemmelse, økonomisk og social udvikling, fred, et sundt miljø samt humanitær katastrofebistand. Disse rettigheder er altså knyttet til diskussionen om global omfordeling af magt og rigdom, og det var især aktivister og politikere fra en række udviklingslande, der fik sat fokus på disse rettigheder i sidste halvdel af 1900-tallet. Også diskussionen om globale miljøproblemer er tæt knyttet til begrebet om solidariske rettigheder. 12

13 Hvilken kritik rettes mod menneskerettighederne? Menneskerettighederne nyder bred international tilslutning, i hvert fald på papiret. Men de har også mødt modstand, ikke kun på det konkrete plan i form af menneskerettighedskrænkelser, men også på det teoretiske og filosofiske plan. Nogle af de kritikpunkter, der er blevet rettet mod og stadig rettes mod menneskerettighederne, er: De er indbyrdes modstridende og kan derfor ikke alle realiseres samtidig. Det er nødvendigt at prioritere for eksempel mellem 1. og 2. generation af rettigheder. De er formuleret med udgangspunkt i en vestlig tradition og er derfor ikke universelt gyldige. At gennemtrumfe dem udgør derfor en form for vestlig kulturimperialisme. De er uforenelige med religiøse normer og værdier, fordi de sætter mennesket og ikke Gud i centrum og ikke suppleres af en række pligter. De er uforenelige med visse kulturelle traditioner og krænker derfor visse gruppers ret til kulturel selvbestemmelse. De bliver brugt som påskud for at krænke selvstændige staters selvbestemmelsesret og integritet, for eksempel i form af såkaldt humanitære interventioner, som medfører ustabilitet. Hvem afgør, om menneskerettighederne er blevet krænket? Siden den første Erklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget under den franske revolution (1789), har menneskerettighederne haft et problem. For én ting er den udbredte enighed om deres betydning, noget andet er, hvordan de kan gøres gældende. Med FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) fik rettighederne et universelt sigte, men stod stadig i fare for at være en uforpligtende idé om retfærdighed hinsides den gældende nationale ret. Uden et formelt og forpligtende retsapparat kan menneskerettighederne overtrædes, uden at det har konsekvenser. Til trods for den ringe grad af forpligtende international retssamarbejde, findes der en række institutioner, som overvåger opretholdelsen af menneskerettighederne. FN har etableret en række overvågningskomiteer, der forsøger at kortlægge krænkelser af menneskerettigheder på bestemte områder. Der er knyttet en komite til hver af FN s særkonventioner, bl.a. Børnekonventionen. Komiteerne udgiver rapporter, men kan ikke straffe de stater, der har forbrudt sig mod konventionerne. FN har i 2006 oprettet et menneskerettighedsråd, som skal gennemgå menneskerettighedsforholdene i alle FN s medlemslande. Nationale menneskerettighedsinstitutter overvåger enkeltlandes forhold til menneskerettighederne og afgiver rapporter og betænkninger. Heller ikke disse institutter kan dog retsforfølge de ansvarlige eller gennemtvinge lovændringer eller lign. for at rette op på krænkelserne. Internationale kriminaldomstole. Siden begyndelsen af 1990 erne er der i FN-regi blevet oprettet flere ad hocdomstole, der skulle retsforfølge krigsforbrydere og folkedrabsudøvere. I 2002 blev der som afløser herfor oprettet en international straffedomstol, der skal afgøresager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. USA har dog hidtil afvist at deltage. Den Europæiske menneskerettighedsdomstol i Strassburg. Har til opgave at dømme i sager om krænkelser af menneskerettighederne i EU-medlemslandende såvel i potentielle og kandidatlande. Nogle internationale institutioner og menneskerettighedsorganisationer Amnesty International Organisationen har bl.a. et web-bibliotek med rapporter, pressemeddelelser m.m. Commissioner for Human Rights - European Council (Europarådets Menneskerettighedskommissær) The European Agency for Fundamental Rights, FRA (Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder) European Court of Human Rights (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol) European Human Rights Centre (Paraplyorganisation for over 100 europæiske menneskerettighedsorganisationer) The European Ombudsman (Den Europæiske Ombudsmand) FIDH - Det Internationale Menneskeretsforbund FIDH er araplyorganisation for 155 menneskeretsorganisationer. Human Rights Watch Seneste rapporter fra Human Rights Watch kan findes på hjemmesiden. National Human Rights Institutions Forum Forum for nationale menneskerettighedsinstitutter Institut for menneskerettigheder 13