Afsnit III: Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsnit III: Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger"

Transkript

1 Uddrag af Vejledning nr. 7 til serviceloven, Nr. 98 af 5. december 2006 Socialministeriet: Afsnit III: Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger Formål mv Formålet med vejledningen er at give en uddybning af 18 i lov om social service om kommuners samspil med de frivillige sociale organisationer, og af kapitel 14 i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledningen henvender sig til ansatte i kommunerne, der arbejder med frivilligt socialt arbejde og til andre, der beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejde, enten som frivillige eller ansatte i frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalreformen medfører, at ansvaret for den sociale indsats samles i kommunerne. Derfor får kommunerne også ansvaret for støtten til frivillige sociale aktiviteter på hele det sociale område. På den måde skabes de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem den offentlige sociale indsats og de frivillige sociale aktiviteter. Det samlede beløb, der fordeles til 18-støtte over bloktilskuddet er uændret, idet amternes andel på 7,5 pct. af det samlede bloktilskud til 18-støtte overføres til kommunerne. Vejledningens struktur 123. Afsnittet indeholder flg. kapitler: - Kapitel 29 om baggrunden for og formålet med servicelovens Kapitel 30 om begreberne "frivilligt", "socialt", "frivillige organisationer og foreninger" og "frivilligt socialt arbejde". - Kapitel 31 om samarbejde og samspil mellem kommunerne og frivillige sociale organisationer. - Kapitel 32 om statens støtte til kommunerne vedr. frivilligt socialt arbejde. - Kapitel 33 om kommunernes økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde. - Kapitel 34 om tilrettelæggelsen af støttetildelingen i kommunerne - Kapitel 35 om fastsættelse af kommunale rammer for samarbejdet. - Kapitel 36 om de årlige redegørelser om samarbejdet. - Kapitel 14: Kommuners indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale arbejde. Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 3 af 5. januar 2006 om kommuner og amters samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger i følge 115 i lov om social service. Kapitel 29: Baggrunden for 18 Serviceloven 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. 1

2 124. Hensigten med servicelovens 18 er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side. "En forbedring af samarbejdet vil gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og det vil styrke det forebyggende arbejde", hedder det i bemærkningerne til forslaget til lov om social service fra 1997, der introducerede støtte- og samarbejdsordningen i den daværende servicelovs 115. Samarbejdet skal medvirke til, at kommunerne kender de indsatser, der faktisk finder sted i frivilligt regi for at sikre et godt samspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne. I bemærkningerne understreges endvidere, at det øgede samspil skal finde sted med respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, og at kommunerne fortsat har det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats. Udvalget om frivilligt socialt arbejde udgav i 1997 "Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund". Udvalget pegede på en række af de barrierer og problemer, der gjorde, at det lokale samarbejde ikke fungerede på en måde, der var til gavn for kommunerne og for de frivillige sociale organisationer. Udvalget vurderede, at en væsentlig faktor i udviklingen af det lokale samarbejde ville være at forbedre kommunernes relativt svage økonomiske engagement i det lokale frivillige sociale arbejde. Derfor kom serviceloven til at indeholde en bestemmelse om kommunernes forpligtelse til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Formålet med at forpligte kommunerne til at samarbejde med og yde økonomisk støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger var at skabe bedre rammer for at udvide det eksisterende samarbejde. Kapitel 30: Definition af centrale begreber I loven bruges der nogle begreber om den frivillige sociale indsats. Disse vil blive beskrevet kort. Det drejer sig om, hvad det vil sige, at arbejdet er frivilligt, at det er socialt samt begreberne frivillige organisationer og foreninger og frivilligt socialt arbejde. "Frivilligt" 125. At arbejdet er frivilligt betyder: Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Personer, som arbejder i en frivillig organisation som led i aktivering eller lignende ansættelsesforhold, er således ikke frivillige. Indsatsen er ikke-lønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for eksempel i forbindelse med transport samt symbolske betalinger. Indsatsen udføres over for andre end familie og slægt. Eksempelvis hører almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer ikke ind under definitionen af frivilligt arbejde. Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie, dvs. at det er den værdi, arbejdet har over for andre, der gør det til frivilligt arbejde. Det betyder også, at det afgrænses fra ren deltagelse i en selvhjælpsgruppe. Indsatsen er af formel karakter, dvs. at aktiviteten skal foregå inden for rammerne af en organisation, forening, eller anden form for organisering, projekt, mv. eller som aftalt frivilligt 2

3 arbejde. Det betyder også, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden eller bære indkøbsposer hjem fra Brugsen, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Definitionerne bygger på ovennævnte "Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund". "Socialt" 126. Det er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. I "Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund" kædes frivilligt socialt arbejde sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Mht. det sociale område kan man tage udgangspunkt i, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. udsatte børn og unge, ældre, personer med et handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Der er dog ikke skarpe grænser til integrationsområdet. Målgruppen er således bredere end for Socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen). "Frivillig organisation eller forening" 127. En frivillig organisation eller forening har følgende kendetegn: Den er frivilligt grundlagt, dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv. Eksempelvis kan de kommunale ældreråd og handicapråd, jf. 30 og 37a i retssikkerhedsloven, ikke betragtes som en frivillig forening. Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være "non-profit"), og et evt. overskud må ikke udloddes til "ejerne", fx foreningens medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål. Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats. Der er frivilligt medlemskab. Definitionerne bygger på "Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund" "Frivillige sociale organisationer og foreninger" 128. Frivillige sociale organisationer og foreninger er frivillige organisationer og foreninger, der virker inden for det sociale område, jf. punkt 126 og 127. Frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter er organiseret på forskellig vis. Nogle drives udelukkende på basis af en frivillig indsats, andre udelukkende med lønnet indsats, men med en frivillig, ulønnet bestyrelse. Herimellem findes der flere organiseringsformer, der bygger på en kombination af frivillig og lønnet indsats. Aktiviteter, der primært drives med lønnet arbejdskraft er typisk organiseret som selvejende institutioner under den frivillige organisation. 3

4 Frivillige sociale organisationer og foreninger kan både være lokale foreninger med adresse i kommunen eller landsdækkende organisationer og andre organisationer, hvis frivillige sociale aktiviteter går på tværs af kommunegrænser. Organisationer, hvis arbejde og aktiviteter ikke har et direkte lokalt sigte, og hjælpearbejde, hvor overskuddet går til udlandet, kan også høre ind under denne definition. Men det forudsætter, at den frivillige sociale indsats er kernen i udførelsen af arbejdet eller aktiviteten. I relation til 18-samarbejdet er det mest typisk, at kommunen vælger at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, hvis aktiviteter er lokalt forankrede, men det er også muligt at støtte foreninger og aktiviteter, der dækker et større geografisk område (jf. punkt 145). "Frivilligt socialt arbejde" 129. Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område. Eksempler på frivillige sociale aktiviteter 130. I forlængelse af de ovennævnte definitioner af frivilligt socialt arbejde, kan der, inden for definitionens rammer, nævnes en række konkrete aktiviteter, som i sig selv er eksempler på frivilligt socialt arbejde: rådgivninger, fx telefonrådgivninger besøgsvennetjenester støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis ledsageordninger på frivillig basis frivilligcentre og kontaktsteder foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper forskellige former for aflastningstjenester for pårørende mv. krisecentre, fx kvindekrisecentre sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter sociale aktiviteter, fx med truede unge eller etniske minoriteter eller i boligområder brugerorganisering, fx for hjemløse eller mennesker med misbrug Kapitel 31: Samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger Serviceloven 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger Lovens intention er, at kommunerne skal fremme samarbejdet med det lokale frivillige sociale arbejde i bred forstand med henblik på at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommune og en frivillig social organisation. Respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, og at kommunerne fortsat har det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats, er således grundlæggende forudsætninger. For at et samarbejde skal lykkes, kræver det vilje og initiativ fra begge sider. Loven pålægger kommunerne at samarbejde, men uden de frivillige organisationers og foreningers medvirken, kan 4

5 kommunerne ikke opfylde deres samarbejdspligt. Et vigtigt bidrag til samarbejdet fra de frivillige sociale organisationer og foreninger er tydelighed om deres værdigrundlag og formål og om, hvordan deres frivillige sociale indsats gør en forskel for borgerne. Desuden kan det være nyttigt, at de tager stilling til, hvor langt de vil gå i et samarbejde. Herved vil en række misforståelser og mulige konflikter kunne undgås. Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige Socialministeriet anbefaler, at samspillet mellem kommuner og frivillige sociale organisationer og foreninger bygger på de principper, der er nedfældet i "Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige", som blev udarbejdet i I Charteret hedder det bl.a. om værdien af den frivillige indsats eller den frivillige sektors egenart : "Den frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske om at skabe aktiviteter og påvirke samfundsudviklingen på lokalt, nationalt og internationalt plan. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark er en engageret og kritisk med- og modspiller til det offentlige. Det bidrager til livskvalitet og velfærd for den enkelte, de mange og samfundet. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje og bidrage til samfundsudviklingen. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer, at mennesker med forskellige forudsætninger mødes i forpligtende fællesskaber og aktiviteter. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer interessen for det fælles og er af afgørende betydning for et levende demokrati. Det bidrager til udvikling af afgørende kompetencer i forhold til demokratisk forståelse, meningsdannelse, samarbejde, ledelse og organisering." Om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark er formuleret disse principper: "Samspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller. De frivillige organisationers ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skal respekteres. Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats. - Foreninger og organisationer, der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde. Beskrivelsen udarbejdes af dem selv uden offentlig indblanding." Chartret kan rekvireres ved henvendelse til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Hvem skal kommunerne samarbejde med? 133. Samarbejdet bør sigte mod lokale sociale foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer, som virker lokalt, og andre frivillighedsinitiativer også af mindre formaliseret art. Det kan herudover være en god ide, at samarbejde på tværs af kommunegrænser om aktiviteter, der dækker et større område, fx når en frivillig social forening gør en frivillig social indsats for borgere i et større område, uden at være etableret i hver enkelt kommune. Kommunerne har i forvejen et samarbejde med en række selvejende institutioner, der er drevet af frivillige sociale organisationer og foreninger. Sigtet med 18 er, at også de aktiviteter, der primært eller udelukkende drives med frivillig arbejdskraft, inddrages i samarbejdet, og at disse støttes økonomisk. Gode råd til det lokale samarbejde 134. Idékataloget "Lokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde" munder ud i nogle generelle råd til det lokale samarbejde, som det kan være nyttigt at bygge på: 5

6 Afklar, hvilke mål, der skal være for samarbejde: Det er vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på, at samarbejdet er et middel til et mål. Man kan nå til en afklaring om fælles mål i en dialog mellem kommunerne og de frivillige organisationer og foreninger. Tag initiativ til samarbejde: Erfaringerne viser, at både kommuner og frivillige sociale organisationer kan tage initiativ til dialog og samarbejde, hvis man har gjort sig klart, hvad man vil arbejde for at opnå med samarbejdet. Afklar behovet for formalisering: Formelle samarbejdsstrukturer kan skabe klarhed og forudsigelighed, og dermed mindske grundlaget for mistænksomhed, men også komme til at virke ufleksibelt over for nye initiativer og idéer. Fordele og ulemper ved formalisering bør derfor afvejes i forhold til det konkrete samarbejde og det mål, man vil opfylde med samarbejdet. Skab rum for ligeværdige dialoger: Samarbejdet bør ikke i alle situationer kædes sammen med uddelingen af 18-støtten. Der bør også være plads til en dialog med de frivillige sociale organisationer og foreninger, hvor tilskuddet ikke er styrende, men derimod de mål, man ønsker at opfylde med samarbejdet. Evaluer samarbejdet: Det er en langsigtet investering for kommuner og frivillige sociale organisationer og foreninger at opbygge et godt samarbejde. For at udviklingen ikke skal gå i stå, er det væsentligt, at man evaluerer løbende. Hvis en samarbejdsform skal være et middel, og ikke et mål i sig selv, må man vurdere, om den stadig er hensigtsmæssig i forhold til målet. Pjecen "Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen" indeholder derudover gode eksempler på, hvordan samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer kan organiseres, styrkes og fremtidssikres i de nye kommuner. Elementer, der kan indgå i det generelle samarbejde 135. I bemærkninger til bestemmelsen i 18 stk. 1 står, at der ikke i bestemmelsen ligger et krav om, hvornår og i hvilket omfang der skal samarbejdes, men alene en generel forpligtelse til at fremme samarbejdet. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes én rigtig model for samarbejdet. Erfaringer fra de kommuner, der er nået længst på området, viser, at strategier, metoder og organisering skal skræddersyes til den enkelte kommune. Idékataloget "Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer om socialt arbejde" giver gode eksempler og inspiration til forskellige måder, man kan organisere samarbejdet på. Idékataloget beskriver også nogle af de barrierer og udviklingsmuligheder, som man skal tage højde for, at der kan være i samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommuner. Nedenfor nævnes en række eksempler på elementer, der kan indgå i det lokale samarbejde: Kontaktperson til det frivillige sociale arbejde: Kommunen kan udpege en fast kontaktperson i forvaltningen. Erfaringerne fra arbejdet med 115-redegørelsen for 2003 og 2004 samt 2005 viser, at det er afgørende for samarbejdet, at den frivillige verden har en tydelig indgang til kommunen. Vejviser til det frivillige sociale arbejde : Kommunen eller fx et lokalt frivilligcenter kan udarbejde en vejviser til de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. En vejviser kan give kommunen bedre overblik over den frivillige verdens sociale indsats og potentielle samarbejdspartnere i den frivillige verden. Desuden kan en vejviser være et godt redskab for borgerne til at få indblik i mulighederne for at få hjælp og støtte i den frivillige verden og for selv at komme til at gøre en frivillig indsats. 6

7 Samarbejde med og støtte til et frivilligcenter: Frivilligcenter er en nyere fællesbetegnelse for det, der tidligere blev kaldt frivillighedsformidling eller frivillighus. Frivilligcentrenes formål er at synliggøre, støtte og inspirere det frivillige arbejde i samarbejde med lokale foreninger, kommunen og erhvervslivet. Kerneopgaverne for et fuldt udbygget frivilligcenter er: formidling af frivilligt arbejde, selvhjælpsarbejde, opstart og drift af projekter og projektvugge, foreningsservice, støtte til netværksdannelse, borgerinformation. Afholdelse af fælles temadage for de frivillige organisationer og foreninger og de ansatte i kommunen kan udbrede kendskabet til hinanden og forbedre samarbejdsrelationerne i det daglige arbejde. Etablering af faste samarbejdsfora med deltagelse af repræsentanter fra såvel frivillige sociale organisationer og foreninger som repræsentanter for kommunen. Samarbejdsforaene kan dække hele det sociale område, eller der kan være forskellige fora, hvor man samarbejder om indsatsen for forskellige af socialpolitikkens målgrupper og den socialt forebyggende indsats. Samarbejde med frivilligråd: Hvis de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger har organiseret sig i et tværgående råd, der repræsenterer det lokale frivillige sociale foreningsliv, er et sådant råd en oplagt samarbejdspartner for kommunen. Rådet kan evt. gives høringsret eller ret til at indstille til socialudvalget i forskellige spørgsmål af betydning for det frivillige foreningsliv, fx udformning af en frivilligpolitik eller fordelingen af 18-støtten (jf. punkt 151). Samarbejde med udvalgte lokale frivillige sociale foreninger om konkrete indsatser fx den sociale indsats for bestemte målgrupper eller om socialt forebyggende arbejde. (Se publikationen Velfærd på flere måder). Samarbejdet kan have forskellig formaliseringsgrad lige fra mundtlige aftaler til egentlige partnerskabskontrakter. Partnerskabskontrakter adskiller sig fra bl.a. driftsoverenskomster ved at hovedvægten snarere ligger på ligeværdighed, netværk, dialog, idéudveksling og gensidig læring end på økonomisk støtte. En frivilligpolitik i kommunerne om rammer og mål for samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det vil være naturligt, at der ved udviklingen af rammerne for samarbejdet lægges vægt på en demokratisk proces med inddragelse af de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er endvidere vigtigt, at frivilligpolitikken er kendt af alle aktører og omsættes i praksis i det daglige samarbejde. Kapitel 32: Statens tilskud til kommunerne 136. Kommunerne skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, jf. 18, stk. 2. Som kompensation for støtten, modtager kommunerne et tilskud fra staten, der samlet set er på 100 mio. kr. opgjort i pris og lønniveauet for Beløbet reguleres for pris- og lønudviklingen og udgjorde således i ,9 mio. kr. På kan man finde oversigter over de enkelte kommuners andel af bloktilskuddet de enkelte år frem til året før det indeværende år. Derudover får kommunerne tilskud til kompensation for de udgifter de har i forbindelse med at administrere 18-støtten. Denne kompensation udgør 3 pct. af statens samlede 18-kompensation. Beløbet er en supplerende kompensation og skal derfor ikke trækkes fra det beløb, kommunerne modtager til støtte af frivilligt socialt arbejde. Statens kompensation til kommunerne udbetales som bloktilskud. Bloktilskud er betegnelsen for de generelle tilskud, som kommunerne årligt modtager fra staten. Det beløb, som kommunerne modtager som tilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde, er derfor ikke øremærket. Det betyder, at det ikke i loven er fastsat, hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte til 7

8 økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Det er dog en forudsætning for den kompensation, som kommunerne modtager fra staten, at tilskuddet samlet set går til det frivillige sociale arbejde. Kapitel 33: Kommunernes økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde 137. I dette kapitel beskrives ansvarsfordelingen mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer og foreninger i relation til 18-støtten. Endvidere beskrives støttebeløbet og alternative former for støtte samt hvilke formål, aktiviteter og organisationer, der kan støttes. Serviceloven 18. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde Kommunerne skal årligt afsætte et beløb til støtte af det lokale frivillige sociale arbejde jf. 18, stk. 2. Sigtet er at støtte op om den frivillige sociale indsats, således at de økonomiske barrierer for en udvikling af denne indsats mindskes samt at opmuntre de frivillige sociale organisationer til at udbygge eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye. 18 bygger på princippet om respekt for det frivillige sociale arbejdes egenart og styrke. I Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bliver det slået fast som et grundprincip, at økonomiske tilskud skal gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes. Derfor skal støtten ydes uden, at kommunen stiller detaljerede krav til organisering, og den bør ydes som støtte til aktiviteten i sin helhed og ikke specificeres til at dække bestemte udgiftstyper. Kommunen har myndighedsansvaret 139. Kommunerne har ansvaret for at varetage de opgaver, der påhviler kommunen efter loven, og dette gælder, uanset hvem der faktisk udfører opgaverne. Det kommunale ansvar fastholdes med bestemmelserne i 18. Kommunen kan derfor ikke med henvisning til, at man har støttet frivillige sociale aktiviteter på et område, fraskrive sig de forpligtelser, som kommunen har efter loven. Kommunen bliver ikke ansvarlig for aktiviteterne i en frivillig social organisation i og med, at den yder tilskud til disse efter reglerne i 18. Kommunen har kun ansvaret for opgaver som udføres på vegne af kommunen. Generel beskrivelse af støtteformål for 18-støtten 140. Støtten tager bl.a. sigte på den situation, at en frivillig organisation eller forening af egen drift og på eget initiativ gør en frivillig social indsats. Kommunens rolle er her at vurdere, om man vil støtte den pågældende aktivitet økonomisk. 18 kan også indgå som et led i et samarbejde mellem kommunen og en frivillig social organisation om indsatsen for en bestemt socialpolitisk målgruppe eller om en socialt forebyggende indsats. Mål og rammer for støtten til den frivillige indsats 141. Den økonomiske støtte skal rette sig mod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det er ikke primært et spørgsmål om kvantitet, men mere et spørgsmål om at tilbuddet enten ikke kan eksistere eller på afgørende måde ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Det vil sige, at det er betingelsen, at den frivillige indsats er kernen i projektet. Tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivillige indsats. 8

9 Selv om den frivillige sociale indsats er ulønnet, forudsætter den som regel, at der er visse økonomiske midler til rådighed, som kan skabe en ramme om indsatsen. Det kan handle om lokaler, en telefon og en eller anden form for kontorarbejde. Men det kan også være nødvendigt med et lønnet personale til organisering af indsatsen, til supervision, til indslusning af nye frivillige, til at sikre økonomiske midler osv. Ofte vil det knibe med egenindtægterne til finansiering heraf. Støtten kan derfor konkret også bruges til at finansiere lønninger til ansatte osv. Støtte til konkrete aktiviteter 142. Ved tildeling af støtte skal hovedvægten lægges på at støtte konkrete aktiviteter, fx besøgsvennetjeneste, krisecentre og sociale aktiviteter for truede børn og unge (jf. også punkt 130). Det er vigtigt at være opmærksom på aktiviteter, som foregår uden for den normale kreds af det, som henregnes til frivillige sociale organisationer. Det kan i særlige tilfælde handle om aktiviteter, der foregår i tilknytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder, men som har et tydeligt socialt sigte. Genbrugsbutikker, hvis overskud går til hjælpearbejde i udlandet, kan også betragtes som en frivillig social aktivitet, hvis det at yde en frivillig indsats i den sammenhæng i sig selv er til gavn for nogle mennesker, som ellers ikke ville være inden for et lokalt socialt fællesskab, fx ensomme eller psykisk syge. Støtte til foreninger og organisationer 143. Der er dog også mulighed for at støtte en organisations eller forenings virke i almindelighed. Der vil derfor også være mulighed for at støtte foreninger i deres opstartfase, fx i forhold til udsatte grupper, for hvem bare det at få organiseret en forening kan være det første skridt på vejen til en bedre tilværelse. Sammensatte aktiviteter 144. Nogle sociale tilbud og institutioner, hvor der foregår frivilligt socialt arbejde, er sammensat af både en driftsoverenskomstdækket aktivitet drevet med professionel arbejdskraft, og en anden del, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det kan være på selvejende institutioner som fx kvindekrisecentrene, hvor bl.a. krisevagterne, som typisk fungerer uden for normal arbejdstid, udføres af frivillig arbejdskraft og ligger som en aktivitet ud over det, der er dækket af en driftsoverenskomst eller aftale med kommunen. Via 18 stk. 2 vil det derfor, afhængigt af de konkrete omstændigheder, være muligt at støtte den frivillige del af institutionens virksomhed, men kun den del af de lønnede aktiviteter, som direkte vedrører koordineringen af den frivillige indsats. Lokal forankring 145. Det er intentionen med 18, at kommunerne skal fremme samarbejde med og støtte det lokale frivillige arbejde i bred forstand. Der findes dog situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at støtte frivillige sociale organisationer, foreninger og projekter, der dækker et større område eller går på tværs af kommunegrænser. Kommuner kan i disse situationer vælge at støtte organisationer eller aktiviteter, der ikke har adresse i den pågældende kommune. Kommunen kan tillige vælge at støtte frivillige sociale foreninger og aktiviteter, der relaterer sig til opgaver, der er forankret i regionsregi. Det kan være en god idé, at en gruppe af nabokommuner hver afsætter en mindre del af deres 18-støtte, som de så fordeler i enighed til denne type frivillige sociale foreninger og aktiviteter. Graden af organisering af den støttede aktivitet 9

10 146. Sigtet med støtten er at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige sociale organisationer og foreninger, men der bør også være mulighed for at støtte borgerinitiativer af en mindre formel karakter fx forskellige former for "græsrodsorganiseringer". Hvis der er frivillige, der vil yde en indsats, men der ikke findes en forening på det pågældende felt, er der også mulighed for at støtte frivillige aktiviteter, som kommunen påtager sig at koordinere. Der kan fx være tale om en telefonkæde for pensionister osv. Det er dog ikke hensigten, at 18- midlerne i større omfang og over længere tid skal benyttes til at støtte kommunalt organiserede aktiviteter. Derfor bør kommunen undersøge, om en eksisterende frivillig social organisation eller forening kan tage ansvar for den pågældende aktivitet, eller om der er basis for, at de frivillige, som udfører aktiviteten, danner en ny forening. Der bør ikke gives støtte til enkeltpersoner. Støttebeløbets størrelse 147. Det er ikke fastsat i loven, hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Det er dog en forudsætning for den kompensation, som kommunerne modtager fra staten (jf. kap. 32), at tilskuddet samlet set går til det frivillige sociale arbejde. Der kan derfor være en forventning om, at den enkelte kommune uddeler et støttebeløb i samme størrelsesorden som det beløb, kommunen får tildelt via bloktilskuddet. På vil man kunne finde oversigter over de enkelte kommuners og amters andel af bloktilskuddet de enkelte år, frem til året før det indeværende år. Det er dog op til en lokalpolitisk afgørelse at fastsætte støttebeløbets størrelse. Nogle kommuner har hidtil via 18 støttet det frivillige sociale arbejde med langt mere, end de er blevet kompenseret for via deres andel af det statslige bloktilskud, fordi man lokalt tillægger det frivillige sociale arbejde stor værdi. Andre har støttet med mindre end den statslige kompensation, og bidrager dermed ikke fuldt ud til at opfylde målet om, at midlerne samlet set skal bruges til støtte for det lokale frivillige foreningsliv. Det kan i nogle tilfælde være begrundet i et meget beskedent lokalt frivilligt socialt engagement. Andre former for støtte 148. Kommunerne kan yde forskellige former for støtte til de lokale frivillige sociale aktiviteter, som ligger ud over 18-støtten. Det kan fx være i form af at stille lokaler til rådighed, gratis sekretariatsbistand og gratis trykning af materialer. Der er også mulighed for at aftale at støtte en forening gennem ansættelse af personer i fleksjob eller lign., som kan være med til at understøtte den frivillige sociale aktivitet. Via servicelovens regler i 79 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte er der desuden hjemmel til at yde støtte til det frivillige sociale arbejde for voksne, herunder ældre. Som eksempler på aktiviteter, der kan støttes efter 79, kan nævnes klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde, gymnastik og anden form for motion, (forudsat at disse aktiviteter ikke kan støttes efter speciallovgivning). Kommunen kan vælge at stille et beløb til rådighed, som brugerne selv forvalter, eller stille lokaler til rådighed. Der kan altså være et vist overlap til aktiviteter, der kan støttes efter 18. Derfor blev det også ved indførelsen af 18 understreget, at der skal være tale om en aktivitetsudvidelse, hvis 18 benyttes til at finansiere sådanne aktiviteter. Kommunen kan ikke slå fordeling af tilskud efter 18 og 79 sammen, fordi: 10

11 - der er tale om forskellige målgrupper, idet tilbud efter 79 skal have et aktiverende eller forebyggende sigte. Dette gælder ikke for tilbud efter 18, - det som udgangspunkt er kommunen, som skal stå for tilbud efter 79, hvilket ikke er tilfældet for midler efter 18, hvor der er tale om tilskud. Kommunen kan dog overlade opgaven med at iværksætte tilbud efter 79 til andre, herunder frivillige organisationer. - kommunens tilbud efter 79 skal være åbne for alle inden for den målgruppe, som kommunen definerer. - der er et særligt system for rapportering for brug af midler efter 18, som ikke gælder for midler efter tilbud efter 79 er kommunalt finansierede, hvorimod 18 udspringer af en statslig bevilling til frivilligt socialt arbejde. Kapitel 34: Tilrettelæggelsen af støttetildelingen I dette kapitel beskrives, hvordan støttetildelingen kan tilrettelægges lokalt, herunder spørgsmål om kontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere, muligheder for medindflydelse på fordelingen af støttebeløbet til de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger, samt spørgsmål om tilskudsforvaltning. 18-støttens lokale formål og målgrupper 149. Det skal understreges, at det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke frivillige sociale aktiviteter, der skal have støtte. For eksempel kan kommunen vælge at prioritere frivillige sociale aktiviteter for bestemte målgrupper (fx unge, flygtninge og indvandrere, ældre eller socialt udsatte) eller bestemte frivillige sociale aktiviteter (fx et frivilligcenter, en social café eller en telefonrådgivning). Der kan også lægges vægt på aktivitetstyper, fx netværksskabende eller socialt forebyggende aktiviteter. Kontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere støtten kan have en dobbelt funktion. Dels kan den være med til at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige sociale initiativer og foreninger, dels kan den være en vigtig forudsætning for, at igangværende initiativer kan fortsætte på det aktuelle niveau. Kommunen har en vigtig opgave i at finde en god lokal balance i dette forhold mellem støtte til fornyelse og til en kontinuert indsats. Organisationer og foreninger kan have behov for en vis kontinuitet og forudsigelighed i støtten. Kommunen kan beslutte at reservere en del af den samlede støtte til bestemte organisationer, foreninger eller projekter som flerårlig støtte, hvis der vurderes at være behov for at sikre en vis kontinuitet i støtten. Men støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer, da man derved går glip af den udviklingsdynamik, der kan ligge i en fornyelse i modtagerkredsen. Den enkelte frivillige organisation eller forening har ikke et krav på at få kommunal støtte, heller ikke selvom den har været støttet gennem en årrække. Kommunen kan vælge at forny beslutningen om at prioritere at støtte bestemte områder og aktiviteter fra år til år. I dette tilfælde skal kommunen i forbindelse med ansøgningsrunden sørge for at melde klart ud, hvilke aktiviteter eller områder de aktuelt prioriterer at støtte. 11

12 Medindflydelse ved fordelingen af støtten 151. Kommunen kan inddrage lokale frivillige sociale foreninger og organisationer i fastlæggelsen af kriterierne for tildeling af 18-støtten, fx ved at de frivillige inddrages i udformningen af kommunens frivilligpolitik. Det er også muligt at give indflydelse på selve fordelingen af 18 støtten: Ifølge 17 stk. 4 i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan fx beslutte at nedsætte et sådant udvalg til at rådgive kommunalbestyrelsen om forskellige spørgsmål om samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og kommunen, herunder fordelingen af 18 midlerne. Udvalget kan sammensættes, som man lokalt finder de mest hensigtsmæssigt og kan eksempelvis bestå af både kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for de frivillige sociale organisationer. Udvalget har ikke nogen beslutningskompetence, men kan indstille til kommunalbestyrelsen eksempelvis om fordeling af 18 støtten. God tilskudsforvaltning 152. Kommuner bør udvise god og gennemskuelig forvaltningspraksis i forbindelse med uddeling af 18-støtte. Kommunen bør gennem anvendelse af forskellige kommunikationskanaler, der når ud til de frivillige sociale foreninger og aktiviteter, give klar besked om: Ansøgningsfrister. Det bør fx fremgå om der er én eller flere årlige ansøgningsrunder, eller om der løbende kan søges. Puljens størrelse, og hvorvidt puljen er opdelt i delpuljer. Formålet med støtten, fx hvilke områder og typer af aktiviteter, der evt. gives særlig prioritet det enkelte år. Hvilke krav, der evt. stilles til ansøgeren. Hvilke krav, der evt. stilles til selve ansøgningens udformning (formkrav). På hvilket grundlag, der træffes beslutning om støtte. Hvem der har fået støtte, fx offentliggørelse på kommunens hjemmeside. Afslag til ansøgere, der ikke har fået støtte. Information om 18-støtten 153. En udbredt fremgangsmåde til at informere offentligheden om mulighederne for at søge 18- midler er annoncering i lokale aviser og annoncering på kommunens hjemmeside. Nogle steder afholder man informationsmøder eller temadage for de frivillige, eller sender materiale ud til frivillige foreninger og organisationer. Det vil ofte være nødvendigt med en kombination af flere informationstiltag for at nå bredt ud til de frivillige sociale organisationer og foreninger. Ansøgningsfrister eller løbende behandling af ansøgninger 154. Kommunerne kan fx vælge at have en eller to årlige frister for ansøgninger for 18-støtte eller at behandle ansøgningerne løbende. De faste ansøgningsfrister har den fordel, at de giver mulighed for at se på ansøgningerne som helhed og foretage prioriteringer. Ulempen kan være, at man ikke har mulighed for at støtte nye, støtteværdige initiativer til at komme hurtigt i gang, hvis man netop har uddelt alle midlerne. En kombination af fast ansøgningsfrist og reservation af en mindre del af støttebeløbet til nye initiativer, der opstår i årets løb, kan være en god løsning. 12

13 Hvis det ikke er muligt at uddele det samlede støttebeløb inden for de fastlagte kriterier og frister, kan kommunen vælge at overføre restbeløbet til det efterfølgende år. Krav til ansøgninger, regnskab, revision mv For at give kommunalbestyrelsen et godt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for tildelingen af 18-støtten, bør der være krav om, at ansøgerne kort kan redegøre for indholdet i deres indsats, og hvordan den gør en forskel for borgerne i aktivitetens målgruppe. Ved fastlæggelse af kommunens krav til regnskab og afrapportering bør kravene afpasses efter den frivillige forenings organisatoriske kapacitet således, at disse krav ikke bliver en større byrde end nødvendigt for den frivillige sociale indsats. Det må dog kunne sandsynliggøres, at støtten er brugt til det formål, den er givet til. Krav til revision bør fastsættes under hensyn til størrelsen af det bevilgede beløb. For beløb under fx kr. bør revisionskravene være lempelige, og der bør normalt ikke stilles krav om brug af en statsautoriseret eller registreret revisor, men en valgt revisor skal ligesom andre revisorer ved sin underskrift bekræfte, at regnskabet overholder de stillede krav mv. og dokumentere, at pengene er brugt til formålet. Når den frivillige forening ikke opfylder betingelser knyttet til støtten 156. Kommunen kan i forbindelse med tildelingen af 18-støtten skriftligt præcisere, hvad der skal ske, hvis den frivillige sociale organisation eller forening ikke kan (eller vil) bruge tilskuddet til det formål, den er bevilget til eller fx ikke opfylder rapporteringskravet. Det kan fx præciseres, at pengene skal tilbagebetales under nærmere angivne betingelser. Betydningen af formue 157. Kommunen kan vælge at tillægge ansøgerforeningens økonomiske forhold vægt i prioriteringen af støtten. Således kan kommunen vælge ikke at støtte foreninger, der har en større likvid formue. Der er dog ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for at støtte foreninger, der har formue, med midler til en konkret aktivitet, men det er selvfølgelig ikke hensigten, at midlerne skal indgå i foreningens opsparing. Afslag 158. Afslag skal efter forvaltningsloven gives skriftligt og indeholde en begrundelse. Kommunen kan fx give afslag til organisationer, foreninger eller projekter, hvis ansøgningen falder uden for de(t) formål, som man fra lokalpolitisk hold har besluttet at prioritere. Hvis to eller flere ansøgninger falder ind under de(t) særligt udmeldte formål, kan kommunen beslutte kun at støtte et enkelt af disse projekter. Det kan være hensigtsmæssigt, at afslaget indeholder en konstruktiv tilbagemelding på ansøgningen, som kan være en støtte til at forbedre kommende ansøgninger. Regnskabstekniske oplysninger mv Generelt skal kommunernes administration af 18 følge de almindelige bestemmelser for kommunernes regnskabsførelse. Spørgsmål vedr. kommunernes administration af tilskud hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I det kommunale budget og regnskabssystem skal 18-støtte konteres på konto a, gruppe 003: "Støtte til frivilligt socialt arbejde". Støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 79 skal konteres på konto , gruppe 002: "Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende 13

14 sigte ( 79)". Af hensyn til muligheden for at danne sig et overblik over kommunernes samlede støtte til frivillige sociale arbejde, bør det så vidt muligt undgås, at der konteres støtte til frivillige sociale aktiviteter på andre konti, fx i forbindelse med aktivitetstilbud og væresteder for socialt udsatte. Kapitel 35: Lokal forankring af samarbejdet Serviceloven 115. Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse De meget frie rammer for, hvordan samarbejdet og 18-støtten kan tilrettelægges, skal skabe de bedst mulige forudsætninger for, at man finder den samarbejdsform, som er bedst i overensstemmelse med de lokale forhold og ønsker, og som styrker den lokale frivillige sociale indsats. Der er fx stor forskel på de sociale problemer og behov, der kendetegner forskellige kommunetyper. Det er endvidere vigtigt for et godt lokalt samarbejde, at den lokale frivillige sociale verden har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i en lokal dialog om samarbejdet og støtten. Det er en naturlig følge af det store rum for lokal indflydelse på tilrettelæggelsen, at der bliver stor variation i, hvordan den enkelte kommune tilrettelægger samarbejdet og støtten. Der findes mange eksempler på vidt forskellige modeller for tilrettelæggelse af samarbejdet og støtten, som fungerer godt lokalt. Desværre er der også eksempler på, at samarbejdet fungerer mindre godt eller er meget beskedent. Da tilrettelæggelsen af samarbejdet sker lokalt, er det ikke muligt for Socialministeriet at gribe ind, når kommunen holder sig inden for den overordnede ramme for 18. Konflikter og uenigheder 161. Hvis en lokal frivillig social forening er utilfreds med forholdene omkring 18, må den gøre sin indflydelse gældende lokalt. Mange henvendelser til Socialministeriet har gennem årene drejet sig om kommuner, der ikke uddeler hele det beløb i støtte til foreningerne, som de får i kompensation fra staten i bloktilskud (jf. kap. 32). De frivillige sociale organisationer kan fx gøre deres synspunkt om dette gældende lokalt over for kommunalbestyrelsen og i den lokale presse og understøtte betydningen af det frivillige engageme nt ved at skabe opmærksomhed om deres positive bidrag til den sociale indsats. Det vil også være kommunalbestyrelsen, der i givet fald behandler en klage på 18-området. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fokus på fælles mål 162. Det er vigtigt for en god lokal dynamik, at både kommunen og den frivillige sociale organisation fokuserer på at skabe et godt lokalt samarbejdsklima med fokus på fælles mål, frem for en ensidig fokusering på støttebeløbenes fordeling og størrelse. Begge parter i samarbejdet bør i relation til 18 have det overordnede mål for øje om at gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte og om at styrke det socialt forebyggende arbejde. Kapitel 36: Redegørelser om den lokale udvikling I dette kapitel uddybes lovteksten i 18 stk. 4, samt bestemmelserne i Retssikkerhedsbekendtgørelsen om redegørelser om den lokale udvikling i 18-samarbejdet og støtten. 14

15 Serviceloven 18. Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Kapitel 14: Kommuners indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale arbejde. 62. Kommunerne skal afgive oplysning om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Socialministeriet eller til den, som Socialministeriet udpeger. Stk. 2 Socialministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af socialministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Retssikkerhedsbekendtgørelsen Årlige redegørelser 163. Socialministeriet følger den overordnede udvikling i 18-samarbejdet gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Redegørelsen skal samtidig være en støtte til den lokale udvikling af samarbejdet, fx ved at viderebringe positive erfaringer på tværs af kommunerne. Sigtet er altså ikke at kontrollere, om den enkelte kommune lever op til lovgivningens intentioner. Redegørelserne har en bred målgruppe, som rummer aktører både på centralt og lokalt niveau, og både i den frivillige verden og i det offentlige. Der kan nævnes: Folketingets Socialudvalg, Socialministeriet, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, de kommunale parter, frivillige sociale organisationer, kommunale medarbejdere og politikere. Redegørelsernes form skal være kortfattet og direkte, så den umiddelbart appellerer til travle læsere. Evt. kan der være tale om en kortfattet præsentation af centrale pointer, suppleret med uddybende bilag. Redegørelsernes indhold 164. Redegørelserne består af en årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner med en grundstamme af et begrænset antal spørgsmål, som gentages hvert år. Formålet med denne del af undersøgelsen er at give et landsdækkende billede af udviklingen i samarbejdet og støtten over tid på relativt få hovedvariable. Redegørelsen skal endvidere hvert år gå i dybden med forskellige centralt udvalgte problemstillinger (jf. punkt 165). Der skal udvælges temaer og problemstillinger, der er væsentlige i forhold til udviklingen af samspillet, og hvor belysningen af temaet kan være med til at bringe samarbejdet videre. Der er således vide rammer for valg af tema. Temaerne kan spænde fra problemstillinger i samspillet, der belyses med en analytisk eller forskningsmæssig tilgang det ene år til en meget anvendelsesorienteret formidling af værktøjer og eksempler på god praksis det næste. Fastlæggelse af temadelen 15

16 165. Temaet for redegørelsen besluttes af socialministeren efter indstilling fra en gruppe med repræsentanter fra Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, samt Socialministeriet. Gruppen kan vælge yderligere at inddrage nøglepersoner eller organisationer. Det kunne fx være en kommunal frivilligkoordinator eller en repræsentant for Socialchefforeningen. Gruppen kan endvidere de enkelte år beslutte særlige aktiviteter som led i at indkredse redegørelsens tema, fx et miniseminar med kommunale praktikere og repræsentanter for frivillige sociale organisationer. Gruppen mødes efter offentliggørelsen af 18-redegørelsen for det forudgående år, så resultater fra denne kan indgå i grundlaget for beslutningen om temaet for det kommende års redegørelse. Kommuners medvirken til de årlige redegørelser 166. Alle kommuner skal årligt udfylde et spørgeskema med oplysninger om samarbejdsformer og om støtten til det lokale frivillige sociale arbejde. Svarfristen er 1. april, og det er indtil videre Ankestyrelsens Analysekontor, der står for dataindsamlingen. Derudover kan et mindre udvalg af kommuner blive bedt om at medvirke til belysningen af særlige temaer eller indsatsområder inden for det lokale samspil mellem kommunen eller amtet og de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. Det vil typisk være et konsulentfirma eller en forskningsinstitution, som står for indsamlingen og bearbejdningen af disse oplysninger. 16

Formål mv. Vejledningens struktur

Formål mv. Vejledningens struktur Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger Formål mv. 122. Formålet med vejledningen er at give en uddybning af 18 i lov om social service om kommuners samspil med de frivillige

Læs mere

Uddrag af serviceloven Ringe den 11.02.2014

Uddrag af serviceloven Ringe den 11.02.2014 Uddrag af serviceloven Ringe den 11.02.2014 Afsnit IX Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger Kapitel 30 Baggrunden for 18 Serviceloven 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune FRIVILLIGPOLITIK November 2010 Revideret i henhold til Voksen- og Plejeudvalgets beslutning i møde den 11. november 2010. Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde)

Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde) Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde) Holdninger der danner grundlag for tildelingen af tilskud - Jammerbugt Kommune stiller så vidt muligt lokaler gratis til rådighed for

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune Indholdsfortegnelse 1. LOVGRUNDLAGET... 2 2. PULJENS FORMÅL... 2 3. HVEM KAN SØGE... 2 4. HVILKE MÅLGRUPPER RETTER STØTTEN SIG TIL...

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 24.09.2018 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Retningslinjer og vejledning

Retningslinjer og vejledning Retningslinjer og vejledning Tildeling af økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune Juni 2011 Indhold: 1. Hvad er frivilligt socialt arbejde..s.3 2. Tilskudsmuligheder..s.5 3. Retningslinjer

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE i Thisted Kommune FORMÅLSERKLÆRING Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens 18 samt Vejledning om det frivillige område efter serviceloven

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 22.9.2017 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 25.09.2019 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Aftale mellem Frivilligcenter Næstved (Futuracentret) og Næstved Kommune

Aftale mellem Frivilligcenter Næstved (Futuracentret) og Næstved Kommune Aftale mellem Frivilligcenter Næstved (Futuracentret) og Næstved Kommune Indledning. Mellem Næstved Frivilligcenter og Næstved Kommune indgås denne aftale med virkning fra 1. januar 2011 indtil 31. december

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik 2016 2019. For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune

Frivillighedspolitik 2016 2019. For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune Frivillighedspolitik 2016 2019 For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune Frivillighedspolitik 2016 2019 Helge Larsen, Formand for Sundhedsudvalget Frivillighedspolitikken

Læs mere

En pulje (Århus, Ålborg, København, Randers, Vejle og Kolding) En hovedpulje og en udviklingspulje (Odense og Esbjerg)

En pulje (Århus, Ålborg, København, Randers, Vejle og Kolding) En hovedpulje og en udviklingspulje (Odense og Esbjerg) Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 31. januar 2012 Notat Sagsbehandler Margrethe Cæsar Bjerg Telefon direkte 21 78 22 33 Sagsid 2011-26242 E-mail mcb@esbjergkommune.dk Undersøgelse af 18 i andre kommuner.

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18.

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18. Initialer: bhh Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2019-14252 Oprettet: 9. januar 2019 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde jf.. Principper og holdninger bag frivillighedspolitikken. Styrken

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25.

Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25. Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25. oktober 2013 Indsendt af Høringssvar Administrationens bemærkninger

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne. Frivillighedspolitik vedtaget 11. december 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Lovgrundlag Formål Centrale begreber Frivillig indsat Frivillig organisation Frivilligt socialt arbejde Visioner

Læs mere

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE i Thisted Kommune Formålserklæring Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens 18 at fremme det frivillige sociale arbejde i kommunen

Læs mere

Frivillighedspolitik For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune

Frivillighedspolitik For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune Frivillighedspolitik 2013 2016 For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune Frivillighedspolitik 2013 2016 Støtte og opbakning til det frivillige sociale

Læs mere

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde Tekst markeret med blå - Nuværende rammebetingelser for 2019 Tekst markeret med rød - En evaluering af 18 puljen fra 2017-2019 Tekst markeret med grøn - Forslag til drøftelse for justering gældende fra

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Frivillighedspolitik For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune

Frivillighedspolitik For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune Frivillighedspolitik 2016 2019 For frivillige sociale og sundhedsfremmende foreninger i Sønderborg Kommune Indhold Forord... 3 Værdigrundlag... 4 Definition... 6 Målgruppen... 7 Målsætninger... 8 Særlige

Læs mere

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Vejledning om det frivillige område efter serviceloven Indhold

Vejledning om det frivillige område efter serviceloven Indhold Vejledning om det frivillige område efter serviceloven Indhold Kapitel 1: Om vejledningen... Indledning... pkt. 1 Hvem yder vejledning?... pkt. 2 Centrale begreber... pkt. 3 Kapitel 2: Kommunernes samarbejde

Læs mere

Frivillighedspolitik i Thisted Kommune

Frivillighedspolitik i Thisted Kommune Frivillighedspolitik i Thisted Kommune Formålserklæring Thisted Kommune ønsker med baggrund i Servicelovens paragraf 18 at fremme det frivillige sociale arbejde i kommunen i gensidig respekt mellem det

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

Søg midler til den frivillige sociale indsats

Søg midler til den frivillige sociale indsats Søg midler til den frivillige sociale indsats Guide til ansøgning Oplæg hos Frivillighuset Vindrosen 23. august 2018 Borger & Arbejdsmarked Program Mål: At I kan skrive en ansøgning om støtte til frivilligt

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10

Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 Socialministeriet Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd 15.75.02.10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål... 2 3 Projektets målgruppe... 2 4 Ansøgerkreds... 3 5 Projektperiode...

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Vejledning om det frivillige område efter serviceloven

Vejledning om det frivillige område efter serviceloven VEJ nr 10266 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-2144 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse

Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kompetent arbejdskraft - Annoncering efter ansøgninger under EU s Socialfond, prioritet 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Titel: Bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet Udfordringer

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 1. Rammerne for uddelingen af 18-midler og 6- byssammenligning

Bilag 1. Rammerne for uddelingen af 18-midler og 6- byssammenligning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT Bilag 1. Rammerne for uddelingen af 18-midler og 6- byssammenligning 15. november 2018 I indeværende bilag gennemgås rammerne

Læs mere

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 116. Orientering fra formanden 332 117. Orientering fra administrationen 333

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg

Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Dato: 6. november 2015 Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg ( 15.75.30.62 Opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen)

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Om kommuners adgang til at tegne kollektive ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige

Om kommuners adgang til at tegne kollektive ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige Skanderborg, Høje Taastrup og Holbæk Kommuner Sagsnr. 2015-612 Doknr. 347836 Dato 29-04-2016 Om kommuners adgang til at tegne kollektive ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige Statsforvaltningen

Læs mere