Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område.

Transkript

1 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område

2

3 AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for det geografiske område

4

5 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 5 INDHOLD 1 Indledning Formålet med kortlægningen Afgrænsninger og forudsætninger Datanøjagtighed 8 2 Sammenfatning af resultater 9 3 Elforbrug og produktion Forbrug VE elektricitet produceret Elforbruget korrigeret for VE el 17 4 Fjernvarmeforbrug 19 5 Individuel opvarmning og procesvarme Husholdninger samt handel og service Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Individuel opvarmning landbrug og gartnerier 25 6 Trafik Vejtrafik og tog Anden trafik 27 7 Procesemissioner Industrielle processer Raffinaderier Opløsningsmidler 32

6 6 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 8 Landbruget Husdyr Landbrugsarealer 34 9 Arealanvendelsen Vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Skovrejsning Affaldsdeponering Spildevand Bilagsfortegnelse 40

7 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 7 1 Indledning Aarhus Kommune har senest kortlagt CO 2 -emissionen for kommunens geografiske område for Ved geografisk område forstås kommunegrænsen. Med CO 2 -kortlægningen for 2011 bliver det muligt at vurdere den seneste udvikling af CO 2 -emissionen iaarhus Kommune, og hvordan den udvikler sig på baggrund af de tiltag der igangsættes i Aarhus Kommune og nationalt. CO 2 - kortlægningen er gennemført efter de samme principper, som ved kommunens tidligere CO 2 -kortlægninger, der anvender CO 2 -beregneren udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL i Der er imidlertid i nogle tilfælde foretaget mere specifikke beregninger end dem, der kan foretages med CO 2 -beregneren. Det skyldes, at emissionsfaktorerne i CO 2 - beregneren trods løbende opdateringer normalt er flere år gamle (den seneste version er fra 2008). Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert sektorafsnit. 1.1 Formålet med kortlægningen Formålet med kortlægningen er at udarbejde et retvisende billede af CO 2 - emissionen for Aarhus Kommune som geografisk område i 2011 efter de retningslinjer, som er anvendt ved tidligere CO 2 -kortlægninger. Ved geografisk område forstås kommunegrænsen. 1.2 Afgrænsninger og forudsætninger For varmeforbrug og trafik er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre drivhusgasser såsom methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse forbrugsområder, og det betyder erfaringsmæssigt ganske lidt i den samlede opgørelse. For elforbruget er som tidligere medregnet bidrag fra methan (CH4) og lattergas (N2O) via emissionsfaktoren for el i vest-danmark. For affald og spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O, er emissionen opgjort og omregnet til CO 2 -ækvivalenter. CH 4 har en drivhusgasvirkning, der svarer til 23 x CO2, og N 2 O har en virkning, der svarer til 296 x CO 2 (Ref.: CO 2 - Beregneren).

8 8 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 1.3 Datanøjagtighed CO 2 -kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der umiddelbart findes tilgængelige og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Datadetaljeringsniveauet i denne kortlægning er foretaget på samme pålidelige niveau, som ved tidligere kortlægninger. Detaljeringsniveauet eller præcisionsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer. Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Nedenfor angives definitionen og udregningsmetode på de 3 Tier niveauer, jævnfør vejledningerne om brugen af og dataindsamling til brug for CO 2 -beregneren. Nedenfor vises tillige en grafisk illustration af de forskellige detaljeringsgrader for dataindsamling og beregninger. De enkelte Tier niveauer defineres som: Tier 1: Typisk landsemission (oplysninger fra DMU) x antal indbygger i kommunen / antal indbyggere i Danmark. Tier 2: Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor, som f.eks. antallet af boliger i kommunen med olie som energikilde og et gennemsnits varmeforbrug pr. bolig. Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder (som f.eks. trafiktællinger og kendte emissionsfaktorer for de forskellige typer af køretøjer). Tier 1 Landsgennemsnit Tier 2 Kommune niveau Tier 3 Enkeltkilder De anvendte Tier niveauer er beskrevet i hvert enkelt sektorafsnit, men er også medtaget i den sammenfattende Tabel 1over CO 2 -emissionen for at belyse detaljeringsgraderne mellem de forskellige sektorer. De anvendte datakilder er medtaget i rapportens bilag 1.

9 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 9 2 Sammenfatning af resultater Den samlede CO 2 -emission for Aarhus Kommune er for 2011 opgjort til tons CO 2 /år, og fordelt på sektorerne som vist i Figur 1og Tabel 1. Den samlede CO 2 -emission for Aarhus Kommune som geografisk område udgør derved 6,5 tons CO 2 /år per indbygger ved et indbyggertal på januar Ved opgørelsen i 2009 var den samlede emission 7,1 tons CO 2 /år per indbygger. Figur 1 Fordeling af den samlede CO 2 -emission på sektorer i det geografiske område, Landbrug og areal 1% Affald og spildevand 3% Øvrige 0% Trafik 35% El 35% Individuel opvarmning 8% Fjernvarme 18% Det fremgår af Figur 1, at CO 2 -emissionen fra elforbruget og trafikken udgør de 2 største sektorer. Det bemærkes, at de 4 største sektorer tilsammen udgør 96 % af den samlede CO 2 -emission for kommunen som geografisk enhed i Det kan tillige bemærkes, at den væsentligste ændring siden 2009 opgørelsen er, at sektorerne elforbrug og trafik er blevet lige store i Godskrivningen af VE el produceret (se også afsnit 3) udgjorde tons CO 2 /år i 2011, hvilket svarer til ca. 6 % af den samlede CO 2 -emission fra elforbruget. Hvis man godskrev for produceret VE el, og graddagekorrigerede fjernvarmeforbruget, så ville den samlede CO 2 -emission i 2011 i stedet være tons CO 2 /år. Graddagekorrigeringen er for 2011 en lille smule større en godskrivningen af VE el, fordi opgørelsesperioden har haft en forholdsvis mild vinter.

10 10 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Tabel 1 CO 2 -emissionen fordelt på sektorer i årene 2008, 2009 og 2011 Sektorer Tier niveau Tons CO 2 /år 2008 Tons CO 2 /år 2009 Tons CO 2 /år 2011 Ændring, i % ( ) 2011 Elforbruget 1) % Fjernvarmeforbruget 2) % Individuel opvarmning, (handel/service og husholdninger) % Individuel opvarmning og procesvarme % (industri) Individuel opvarmning (landbrug og gartnerier) Vejtrafik % Togtrafik % Flytrafik % Skibstrafik % Trafik, fiskeri % Trafik, non-road haver/hushold % Trafik, non-road, industri % Trafik, non-road, land- og skovbrug % Procesemissioner % Opløsningsmidler % Landbrug 3) 1/ % Arealanvendelse % Affaldsdeponering 3) % Spildevand 3) % I alt ,2 % I alt, korrigeret 4) ,3 %

11 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 11 1) Ikke korrigeret for VE el produceret. 2) Ikke graddage korrigeret. 3) Ny opgørelsesmetode. 4) Korrigeret for VE el produceret og graddage korrigeret fjernvarme. Udviklingen af CO 2 -emissionen fra 2008, 2009 til 2011 er illustreret i Figur 2. Figur 2 Udviklingen af den samlede CO 2 -emission (ikke graddagekorrigeret og godskrevet for VE el, tons CO CO 2 -regnskabet for 2011 viser, at dem samlede CO 2 -emission er faldet med ca tons sammenlignet med Reduktionen svarer til et fald på 7,2 %. De væsentligste ændringer i udviklingen og hovedårsagerne til faldet i CO 2 -emissionen fra 2009 til 2011beskrives summarisk nedenfor: CO 2 -emissionen fra elforbruget er faldet markant fra 2009 til 2011 (ca. 19 %), hvilket primært skyldes en reduceret emissionsfaktor. Elforbruget er derimod kun faldet en smule (ca. 1 %) i perioden. CO 2 -emissionen for fjernvarme er faldet, hvilket gælder for såvel den ukorrigerede som den graddagekorrigerede og VE el korrigerede CO 2 -emission. Ændringen skyldes en reduceret emissionsfaktor fra 2009 til 2011, idet fjernvarmeforbruget har været konstant. CO 2 -emissionen indenfor individuel opvarmning/procesvarme i industrien er faldet med 20 % siden 2009, hvilket formentlig skyldes at anvendelse af stenkul næsten er udfaset. Indenfor trafiksektoren ses flere større og mindre ændringer af CO 2 -emissionen. For den største kilde - vejtrafikken - er CO 2 -emissionen faldet. Derimod er CO 2 -emissionen fra togtrafik, skibstrafik og fiskeri samt non-road trafik land- og skovbrug steget. CO 2 -emissionen for affaldsdeponering er steget siden opgørelsen i 2009, hvilket primært skyldes ændrede opgørelsesmetoder inden for affald, landbrug og arealanvendelse.

12 12 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Opgørelsesmetoden er ligeledes ændret indenfor landbrug og spildevandsområdet, hvilket har resulteret i et fald i CO 2 -emissionen fra 2009 til Stigningen og faldet i CO 2 - emissionen på grund af de ændrede opgørelsesmetoder udligner stort set hinanden.

13 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 13 3 Elforbrug og produktion 3.1 Forbrug Oplysninger om elforbrug og produktion i Aarhus Kommune er som tidligere år oplyst af forsyningsselskaberne i Aarhus Kommune (se bilag 1). NRGi har oplyst det samlede elforbrug, hvorfor elforbruget herfra er fordelt ud fra samme forholdsmæssige fordeling som i Det samlede elforbrug i Aarhus Kommune i 2011 er sammen med elforbruget i 2009 vist i Tabel 2 og opgjort på sektorer. Tabel 2 Det samlede elforbrug opgjort på sektorer for årene 2009 og 2011 og den tilhørende CO 2 -emission (ikke korrigeret for VE el produktion i Aarhus Kommune). Forbrug af el, MWh CO 2 -emission, tons/år Sektorer Private husholdninger Kommunale og andre offentlige institutioner Handels- og servicevirksomheder Industri Landbrug og gartneri Hotel og restaurationer Bygge og anlæg I alt

14 14 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Fordelingen af CO 2 -emissionen på sektorer er illustreret i Figur 3. Figur 3 Fordeling af CO 2 -emissionen i 2011 på sektorer i Aarhus Kommune (1.000 tons pr. år) Landbrug og gartneri 3% Bygge og Anlæg 1% Hotel og restaurant 2% Industri 14% Private (ex elvarme) 28% Handels- og servicevirks. 24% Offentlige institutioner 28% Opgørelsen over elforbruget viser et fald i forbruget på ca. 0,9 % mens der er et markant fald i CO 2 -emissionen på ca. 19 %. Det forholdsvise store fald i CO 2 - emissionen for elforbruget skyldes primært en væsentlig lavere emissionsfaktor for i Energinet.dk bemærker, at den lavere emissionsfaktor for 2011 skyldes at produktionen fra vindmøller steg med 25 % fra 2010 til var ligeledes præget at en øget import fra Norge og Sverige set i forhold til CO 2 -emissionen er beregnet ved at anvende energikvalitetsmetoden (se beskrivelsen i bilag 2). I Figur 1 vises udviklingen af emissionsfaktorerne for elproduktion ved anvendelse af energikvalitetsmetoden og korrigeret for et distributionstab på 5 %.

15 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 15 Figur 4 Udviklingen af emissionsfaktorer ved energikvalitetsmetoden (korrigeret for et distributionstab på 5 %), kg/mwh Note til figur 4: 2010 og 2011 for hele Danmark for Vest-Danmark. Fordelingen af forbruget af brændsler til produktionen af el i Danmark i 2011 er udregnet på baggrund af miljødeklarationen fra Energinet.dk og vist i Figur 5. Figur 5 Fordelingen af brændsler til elproduktion i Danmark i % 3% 13% Kul og brunkul 35% Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie 33% Atomkraft 16% Forbruget af kul, brunkul og naturgas (fossile brændsler) til elproduktion reduceres løbende og andelen af VE-el stiger fra år til år.

16 16 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 3.2 VE elektricitet produceret VE elektricitet produceres ud fra en række kilde: Vindkraft Solceller Biomasse Affald (kun biomassedelen kan betegnes som VE) Træflis Vindkraft Solceller Elproduktionen fra vindmøller er opgjort ud fra data fra Energistyrelsens Stamdataregister for vindmøller og de vindmøller som er registreret hørende til Aarhus Kommune. Den samlede VE elproduktion fra vindkraft var i 2011 på MWh. Produktionen var MWh i 2009, hvilket svarer til en stigning på 12 %. Anvendelse af solceller i stigende i Danmark. Der findes endnu ikke statistik, som kan oplyse om installeret effekt på kommuneniveau. Derimod kan der hos Energinet.dk findes informationer, som opgiver den samlede installeret solcelle effekt i Danmark. Den samlede solcelle effekt var med udgangen af 2011 på kw, og den var ved udgangen af februar 2012 nået op på kw. Hvis det antages, at den gennemsnitlige solcelle elproduktion er ca. 700 kwh/kwp, så kan mængden af produceret solcelle el per 1. januar 2012 estimeres til kw * 700 kwh/kwp = MWh. Hvis det samtidig antages at fordelingen af den installerede solcelle effekt er den samme i Aarhus Kommune som i resten af landet, så kan den samlede produktion af VE el, sol beregnes ud fra det forholdsmæssige antal af boliger i Aarhus set i forhold til resten af Danmark. Den samlede produktion af el fra solceller kan beregnes: VE el,sol = VE el,dk (2011) * N huse,,ak /N huse,dk = MWh * / = 315 MWh hvor: N huse, AK = antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse i Aarhus Kommune i 2011 og N huse,dk = antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse i Danmark i El fra biogas Der er modtaget oplysninger fra 3 producenter/distributører af biogas baseret el i 2011: Aarhus Vand, NRGi (Bånlev Biogas) og Viby Elværk. Produktionen har

17 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 17 ifølge disse kilder i 2011 været henholdsvis 3.863, og 300 MWh/år. Den samlede biogas baserede el i 2011 kan derfor opgøres til MWh/år. Affaldsbaseret el Ved godskrivningen for affaldsproduceret el medregnes kun den del af elproduktionen, der kan regnes som CO 2 -neutral. Det betyder, at der ikke kan korrigeres for den del af affaldet, der er baseret på fossile brændsler, som f.eks. plastik. I praksis betyder det, at kun 71 % af elproduktionen fra affaldsforbrænding kan godskrives som VE el. AffaldVarme oplyser, at der i alt er produceret MWh affaldsbaseret el i Andelen af elproduktionen som kan godskrives bliver ( * 71 %) MWh. Biomasse Der er ikke modtaget oplysninger om, at der er anvendt træflis eller anden biomasse til produktion af VE el i VE elproduktion i alt Den samlede VE-elproduktion i 2011 er vist i Tabel 3. Tabel 3 Den samlede VE-elproduktion i Aarhus Kommune i Energikilde VE el produceret, MWh Fordeling i % Vindkraft % Solceller % Biogas 1) % Affald % Biomasse /træflis) 0 0 % I alt % 1) Biogas-andel er væsentlig reduceret, fordi en af producenterne har reduceret produktionen kraftigt. 3.3 Elforbruget korrigeret for VE el Aarhus Kommune ønsker som udgangspunkt ikke at korrigere CO 2 -emissionen for den producerede vedvarende energi. Derfor er det aftalt, at der i stedet foretages en manuel beregning af godskrivningen af VE produceret i Aarhus Kommune i 2011 for at have mulighed for i CO 2 -regnskabet at kunne belyse og vurdere resultaterne af brugen af ikke fossile energikilder. Opgørelsen gør det samtidig muligt at sammenligne med andre kommuner, såfremt disse kommuner foretager godskrivning. Godskrivningen sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug. Ved samtidig at trække kommunens VE-

18 18 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område elproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 1 undgås det, at VE-elproduktion i kommunen dobbeltkonteres. Dette er illustreret nedenfor, hvor der her er taget udgangspunkt i perioden , hvor Aarhus Kommune er blevet en del af det samlede danske elnet. CO hvor 2el, VEkorrig = [ Elf VEprod (1 nettab) ] ÅK ÅK Elf DK Elf DK EF VEprod DK ÅK, an forbr (1 nettab) CO 2el,VEkorrig er CO 2 emissionen fra elforbruget i Aarhus Kommune korrigeret for VE-elproduktion, Elf AK er elforbruget i Aarhus Kommune, VEprod AK er den samlede VE-elproduktion på anlæg inden for AK's grænser, Nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinet.dk (0,07 svarende til 2% transmissionstab og 5 % nettab), Elf DK er det samlede elforbrug i Danmark opgjort af Energinet.dk til GWh i 2011 og EF DK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Danmark (ved energikvalitetsmetoden). Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf AK EF DK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen. Beregningen af den producerede VE el, som der kan korrigeres for i 2011 udgør MWh/år. For året 2011 betyder det, at den ukorrigerede CO 2 -emission for elforbruget kan reduceres fra tons til den korrigerede CO 2 -emission på tons. I Tabel 4 vises de værdier, som er anvendt for VE-korrektionen af elforbruget for årene 2008, 2009 og Tabel 4 Oversigt over VE-korrektionen af elforbrug i 2008, 2009 og Årstal Korrektion af VE el (MWh) For Aarhus Kommune var det omgivende elnettet lig med det Vestdanske fra Fra og med 2011 findes der et samlet danske elnet, som følge af etableringen af Storebæltskablet.

19 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 19 4 Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforsyningen i Aarhus Kommune varetages af Affaldvarme Aarhus. Produktionen af varme sker hovedsageligt ved brug af kul på Studstrupværket, men også affald og biomasse bruges til en stor del af fjernvarmeproduktionen. Derudover produceres fjernvarme fra overskudsvarme fra industrien, fra biogas, halm og olie fra decentrale anlæg samt fra spidslastkedler med olie som brændsel. Fjernvarmen leveres til slutbrugere dels direkte fra AffaldVarme og dels via en række mindre distributionsselskaber. AffaldVarme og nogle af de mindre distributionsselskaber har leveret oplysninger om fjernvarmeforbruget, som er fordelt på sektorer. Et distributionsselskab har leveret oplysninger om det samlede fjernvarmeforbrug. Her er opdelingen af forbruget fordelt ud fra samme forholdsmæssige opdeling som i CO 2 -kortlægningen for Et distributionsselskab har ikke leveret oplysninger om fjernvarmeforbruget i 2011, hvilket ikke har haft den store betydning for fordelingen af forbruget, idet selskabets andel kun er ca. 1 % af det samlede forbrug. Tre af distributionsselskaberne har leveret data for fjernvarmeforbrug i et forskudt varmeår. Disse data indregnet på lige fod med forbrugsdata for AffaldVarme har også leveret informationer om den samlede fjernvarmeproduktion og det samlede salg af fjernvarme. Tabel 5 viser fordelingen af fjernvarmeforbruget på sektorer baseret på de informationer distributionsselskaberne i Aarhus Kommune har leveret.

20 20 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Tabel 5 Forbrug af fjernvarme i Aarhus Kommune fordelt på sektorer (ikke graddagekorrigeret) Forbrug 2011, MWh inkl. nettab og værktab Fordeling, % Private husholdninger % Landbrug og gartneri % Industri % Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 % Handel og servicevirksomheder % Kommunale og andre offentlige institutioner % Total % Fordelingen af fjernvarmeproduktion på værker i Aarhus Kommune fremgår af Tabel 6. Beregningen er baseret på merbrændselsmetoden. Den samlede beregnede CO 2 -emissionsfaktor beskriver CO 2 -emissionen pr. produceret GWh. Tabel 6 CO 2 -emission fra fjernvarme produceret til Aarhus Kommune i 2009 (kilde: Baseret på data fra AffaldVarme) Værk Brændsel Opgørelse efter merbrændselsmetoden [ton] Studstrupværket Kul Studstrupværket Biomasse 0 ACÅ Affald Biomasse Biomasse 0 Industri O.skudsv 0 Kedler VPÅ Olie Kedler lokal Olie Emission i alt Beregnet emissionsfaktor: Per produceret varme (ab værk) 108 Ton/GWh produceret Fjernvarmeforbruget er afhængigt af vejret, og en lang og kold vinter vil derfor medføre et højere fjernvarmeforbrug end en kort og mild vinter. Dette kan virke misvisende, hvis man sammenligner CO 2 -kortlægninger fra forskellige år. For at gøre fjernvarmeforbruget sammenligneligt mellem årene kan varmeforbruget omregnes til et normalår. Dette gøres ved hjælp af graddagekorrektion, som er beskrevet i rapportens bilag 3. CO 2 -emissionen for fjernvarme i Aarhus Kommune fremgår således af Tabel 7.

21 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 21 Tabel 7 Graddagekorrigeret CO 2 -emission i 2007, 2008, 2009 og 2011 År Emission, t CO 2 /år Antal graddage Emission, t CO 2 /år med graddagekorrektion

22 22 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 5 Individuel opvarmning og procesvarme 5.1 Husholdninger samt handel og service CO 2 -emissionen fra individuel opvarmning af husholdninger er opgjort ved hjælp af Tier 2 i CO 2 -beregneren. Den samlede emission husholdninger samt handel og service er i 2011 beregnet ud fra oplysninger om opvarmningsform for boliger per januar 2011 fra Danmarks Statistik. Antallet af fjernvarmeinstallationer i husholdninger i Aarhus Kommune kombineret med det oplyste fjernvarmeforbrug i kommunen giver en enhedsvarmebehov pr. varmeinstallation. Dette enhedsvarmebehov antages at være ens uafhængigt af type af varmeinstallation. Ud fra informationer om antallet af individuelle varmeinstallationer samt virkningsgraderne for de forskellige typer af varmeinstallationer bestemmes det samlede brændselsforbrug til individuel opvarmning i Aarhus Kommune. Opvarmning i handel og service er antaget i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme i Aarhus Kommune, således at individuel opvarmning i handel og service er sat til 0. Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til handel og service i forrige afsnit. Det samlede resultat for individuel opvarmning fremgår af Tabel 8. Varmeforbruget er ikke graddagekorrigeret.

23 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 23 Tabel 8 Varmeforbrug og CO 2 -emissioner ved individuel opvarmning af boliger (ikke graddagekorrigeret) Opvarmningsform Antal boliger (DST) Virkningsgrad Emissionsfaktor tons CO 2 /MWh Forbrug MWh/år Beregnet CO 2 emission tons/år Fjernvarme (ekskl. nettab) Olie ,7 0, Varmepumper 418 2,5 0, Elovn/elvarme , Andre ovne (brændeovne mv.) I alt individuel opvarmning af boliger , Hvis der korrigeres for graddage for at normalisere ændringer i vejrforholdene mellem årene på samme måde som beskrevet for fjernvarme, fås de i Tabel 9 angivne graddagskorrigerede CO 2 -emissioner. Tabel 9 Graddagekorrigerede CO 2 -emissioner for 2007, 2008, 2009 og 2011 År Emission, t CO 2 /år Antal graddage Emission, t CO 2 /år med graddagekorrektion Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Den samlede CO 2 -emission fra individuel opvarmning og procesvarme i industrien er opgjort ud fra Tier 2 i CO 2 -beregneren, dvs. ud fra faktiske brændselsforbrug. Data om brændselsforbrug i industrivirksomheder i Danmark indsamles af Danmarks Statistik hvert andet år. Dansk Statistik allokerer brændselsforbruget på baggrund af antallet og størrelsen af Aarhus Kommunes virksomheder. Tallene kan indeholde brændsler, der faktisk er brugt til køretøjer, der dels kører indenfor industriarealerne (f.eks. LPG i trucks), dvs. det der her er kaldt Non-road industri, dels kører på vejene (f.eks. benzindrevne biler), dvs. det der her regnes under Trafik. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være en vis dobbeltælling

24 24 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område af sådanne mængder. Eventuel dobbelttælling forventes dog højst at bidrage med et par procent af den samlede CO 2 udledning i kommunen. Som nævnt er der tale om virksomheder med over 20 ansatte. År 2009 var ved rapportens færdiggørelse det sidst tilgængelige datasæt. Dette er anvendt i opgørelsen. Data fra Danmarks Statistik dækker industrivirksomheder i Aarhus Kommune med mere end 20 ansatte. Virksomheder under denne størrelse er ikke registreret hos Danmarks Statistik. De mindre virksomheder er dermed kun talt med som el- og fjernvarmeforbrugere, da det øvrige energiforbrug forudsættes at være minimalt. De omfattede typer af virksomheder er medtaget i bilag 4. Af Tabel 10 ses tal for 2009 for hvad disse virksomheder anvender af brændsel og dermed CO 2 -emissionen, som stammer fra energiforbruget ud over forbruget af el og fjernvarme. Stenkul er ifølge data fra Danmarks Statistik reduceret fra ca. 8 % af energiforbruget i industrien i 2007 til under 1 % i Tabel 10 Brændselsforbrug, CO 2 -emissionsfaktorer og CO 2 -emission for industrien i Aarhus Kommune i 2009 (nyeste tilgængelige data). Indfyret mængde Emissionsfaktor CO 2 emission GJ kg CO 2 /GJ ton CO 2 Faste brændsler Stenkul, ekskl. kraftvarme 0 93,6 0 Træpiller og træaffald Affald i øvrigt ,5 502 Flydende brændsler Fyringsolie og spildolie , Gasolie Petroleum og benzin , Gasformige brændsler Naturgas , LPG , Biogas CO 2 emission i alt På Figur 6 ses hvorledes industriens CO 2 -emission fordeler sig på de enkelte brændsler. Emissionen er opgjort direkte ud fra brændselsforbruget. Der er ikke

25 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 25 foretaget graddagekorrektion, fordi forbruget af procesvarme ikke afhænger af vejret. Figur 6 CO 2 -emission i 1000 ton samt fordelingen af CO 2 -emissionen på brændselsniveau i industrien i Aarhus Kommune for 2009 (nyeste data) Fjernvarme; 9 ; Stenkul; 0 ; 0% 7% LPG; 4 ; 3% El; 0 ; 0% Træpiller og træaffald; 0; 0% Affald i øvrigt; 1 ; 0% Petroleum >> benzin; 3 ; 2% Gasolie; 8 ; 6% Naturgas; 23 ; 18% Fyringsolie >> spildolie; 86 ; 64% 5.3 Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til landbrug og gartnerier i afsnit 4. Landbrugs stuehuse, der ikke er fjernvarmeforsynede, vil være dækket under individuelt opvarmede boliger. Der er ingen oplysninger om individuelt opvarmede stalde. Dette giver formentlig en mindre fejl i beregningen af individuel opvarmning af landbrug. Opvarmning af gartnerier i Aarhus Kommune er antaget i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme. Individuel opvarmning af gartnerier er derfor sat til 0.

26 26 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 6 Trafik Trafik opgøres i bil- og bustrafik, togtrafik og anden trafik. Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. 6.1 Vejtrafik og tog I dette afsnit rapporteres de beregninger, som er gennemført af CO 2 -emissionen for 2011 stammende fra den landbaserede trafik i Aarhus Kommune. Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler. Beregningen er udført med anvendelse af trafikniveauer i 2010 og de gældende gods- og kollektive køreplaner. Resultaterne er opgjort med basis i bilparkens forventede sammensætning i år Anvendelse af 2010 data skyldes, at 2010 er det sidste år, hvorfra der haves pålidelige og kvalitetssikrede data. Forudsætninger og beregningsmetode for vejtrafik og tog findes i bilag 5. Udledningen af CO 2 fra biltrafik inkl. busser i rute i Aarhus kommune er med TEMA2010 i år 2010 beregnet til tons CO 2 per år (hvoraf ca tons stammer fra koldstarter). Eftersom ca. 15 % af trafikarbejdet antages udført på de veje som ikke er med i modellen beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre tons CO 2 i år I Tabel 11er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare, lastbiler og busser i år 2010 på modelvejnettet i Aarhus Kommune, som er anvendt ved beregningerne. Tabel 11: Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Aarhus Kommune fordelt på køretøjskategorier i år Personbiler mio. km/år Varebiler mio. km/år Tunge køretøjer mio. km/år Total mio. km/år År

27 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 27 I Tabel 12 ses de beregnede CO 2 -emissioner fra biltrafikken fordelt på køretøjskategorier. Tabel 12: Beregnet CO 2 -emission fordelt på køretøjskategorier. Personbiler tons CO 2 /år Varebiler tons CO 2 /år Tunge køretøjer tons CO 2 /år Total tons CO 2 /år År I Tabel 13 er vist det samlede resultatet af beregningen af CO 2 -emissionen fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune. Den samlede CO 2 -emission udgør for opgørelsesåret 2010 i alt tons per år. Tabel 13: Beregnet CO 2 -emission fra landbaseret trafik i Aarhus Kommune i år 2010 CO 2 -emission, tons/år Biltrafik Passagertog Godstog 77 I alt Anden trafik Anden trafik omfatter flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik. Non-road trafik omfatter industri, private haver og husholdninger samt landbrug og gartnerier. CO 2 -emissionen fra herfra opgøres på Tier 1, dvs. ud fra landsemissionen samt indbyggerantallet i Aarhus Kommune i forhold til indbyggerantallet i Danmark. Landsemission opgøres hvert år af DMU, men opdateres ikke hvert år i CO 2 - beregneren. Data for 2008 anvendes i øjeblikket i CO 2 -beregneren. De seneste data for landsemissionen er fra 2010 og de anvendes derfor til manuel beregning af emissionen i Forudsætningerne for beregningen på Tier er vist i Bilag 6. Landsemissionen for flytrafik, skibstrafik, fiskeri og non-road trafik og de beregnede CO 2 -emissioner fremgår af figur og tabeller nedenfor. Fordelingen af CO 2 -emissionen på de forskellige transportkilder fremgår af Figur 7, og den beregnede CO 2 -emission fremgår ligeledes af Figur 7.

28 28 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Figur 7 Fordeling af CO 2 -emission fra transportmidler m.m. i Aarhus Kommune i 2011 Huse og haver 2% Industri 8% Fiskeri 5% Skib 5% Fly 1% Tog 2% Landbrug 10% Vej 67% Det ses af Tabel 14, at den altovervejende del af CO 2 -emissionen fra trafikken stammer fra vejtransporten (personbiler og tunge køretøjer). Non-road trafik i landbruget udgør den næstestørste CO 2 -udledningskilde med 10 %. Tabel 14 CO 2 -emissionen fra transportsektoren i 2011 fordelt på transportkilder. Transportkilder CO 2 -emissionen i 2009, tons CO 2 /år CO 2 -emissionen beregnet for 2011, tons CO 2 /år Vejtransport Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Non-road, hus/have Non-road, industri Non-road, landbrug Total

29 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Flytrafik Emissionen fra flytrafik i Aarhus Kommune i 2011 er beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons Tons CO 2 i Aarhus Tons CO 2 i Aarhus Ændring i % fra CO 2 i 2010 Kommune, 2009 Kommune, % Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DMU ved beregning af de flytrafik (rutetrafik) Skibstrafik Emissionen fra skibstrafik i Aarhus Kommune er i 2011 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons Tons CO 2 i Aarhus Tons CO 2 i Aarhus Ændring i % fra CO 2 i 2010 Kommune, 2009 Kommune, % Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner Fiskeri Emissionen fra fiskeri i Aarhus Kommune er i 2011 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons Tons CO 2 i Aarhus Tons CO 2 i Aarhus Ændring i % fra CO 2 i 2010 Kommune, 2009 Kommune, % Non-road hus/haver Non-road hus/have er f.eks. benzindrevne plæneklippere, kædesave, hækkeklippere etc. Opgørelsen for non-road hus/have er udført på Tier 1 ud fra en fordeling af landsemissionen opgjort af DMU, men hvor landsemissionen normalt vil blive for-

30 30 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område delt via indbygger tal i Tier 1. Der er anvendt antal boliger med have i Aarhus i forhold til antallet af boliger med have på landsplan, idet det vurderes at give et mere præcist tal. Data er anskaffet via Danmarks Statistik. Der er anvendt data for 2010, da disse tal er de nyeste landsemissions data. Emissionen i Aarhus Kommune kan for 2011beregnes efter formlen: Landsemissionen i DK * N huse,ak / N huse,dk = * 7699 / = tons CO 2 /år Hvor: N huse, AK = antal huse med haver i Aarhus Kommune, 1. januar 2008 N huse, DK = antal huse med haver i Danmark, 1. januar 2008 Landsemission i tons CO 2 i 2010 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2009 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2011 Ændring i % fra % Non-road industri Emissionen fra non-road industri i Aarhus Kommune er i 2011 beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemission i tons CO 2 i 2010 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2009 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2011 Ændring i % fra % Non-road landbrug og skovbrug Emissionen fra non-road landbrug og skovbrug i Aarhus Kommune i 2011 er beregnet efter Tier 1 og som vist i tabellen. Landsemissionen for 2010 er betydelig højere end de tilsvarende værdier, der er anvendt i 2008 og 2009 opgørelserne. Landsemission i tons CO 2 i 2010 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2009 Tons CO 2 i Aarhus Kommune, 2011 Ændring i % fra %

31 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 31 7 Procesemissioner Procesemissioner omfatter CO 2 -emissioner fra Industrielle processer, såsom kalkforbruget på forbrændingsanlæg Raffinaderier og flaring Forbruger af opløsningsmidler I Tabel 15 vises den samlede emission fra processer i Tabel 15 Samlet oversigt over CO 2 -emissionen fra processer i Proces Tons CO 2 /år Industrielle 829 Raffinaderier 0 Opløsningsmidler I alt Industrielle processer Procesemissioner omfatter de CO 2 -emissioner, der fremkommer ved industrielle processer, og som ikke skyldes et brændselsforbrug. CO 2 -emissionen fra industrielle processer er opgjort efter Tier 2 i CO 2 -beregneren. I Aarhus Kommune er der en virksomhed med procesemission, nemlig Affaldscenter Aarhus (AffaldVarme Aarhus), som benytter kalk (CaCO 3 ) i røggasrensningen.

32 32 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Kalk afspalter CO 2 under processen. Emissionen beregnes som forbrugt mængde kalk * emissionsfaktor for CO 2 -afgivelse fra kalk. Emissionsfaktoren oplyses af DMU. Affaldscenter Aarhus oplyser, at forbruget af kalk i 2011 var tons, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 2009, hvor den var 529 tons/år. CO 2 -emissionen for 2011 er vist i Tabel 16. Tabel 16 CO 2 -emission fra brug af kalk i røggasrensningen på Amagerværket Forbrugsstoffer Forbrug i 2011 Emissionsfaktor, tons CO 2 /ton kalk Emission, tons CO 2 /år Kalk , Raffinaderier Der findes ingen raffinaderier i Aarhus Kommune, hvorfor emissionen herfra sættes lig med Opløsningsmidler Opløsningsmidler, som også kaldes VOC-er (Volatile Organic Compounds) er opgjort på Tier 1 niveau ud fra indbyggertallet i Aarhus Kommune og antallet af indbyggere i Danmark. Emissionen i Aarhus Kommune er beregnet efter Tier 1 til tons CO 2 /år. Beregningsmetoden er vist i bilag 6.

33 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 33 8 Landbruget Den samlede CO 2 -emission for landbruget for 2011 beregnet ud fra 2010 data udgør i alt tons CO 2 -eqv./år, hvilket er et fald på ca. 15 % i forhold til Resultaterne af opgørelsen og sammenligningen med 2009 vises i Tabel 17. Tabel 17 Den samlede CO 2 -emission fra landbruget, tons/år. Emission Ændring fra Dyrehold % Arealanvendelse % I alt % CO 2 -emissionen fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH 4 ), fra gødningsopbevaring (især lattergas N 2 O) samt CO 2 og N 2 O fra markdrift, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning. Methan- og lattergas-emissionerne forbundet med husdyrproduktion mv. omregnes til CO 2 -ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO 2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO 2 ). Emissionerne fra landbruget er i denne opgørelse beregnet i CO 2 -beregneren. De seneste data er fra 2010 og tilgængelig på Miljøportalen. Materialet er udarbejdet af DMU og stammer fra den enkelte landmands indrapportering til Det Centrale Husdyrregister og Planetdirektoratet. Inddatering af relevante data til brug for beregninger i CO 2 -beregneren er baseres på følgende forhold: Antallet af husdyr i kommunen indenfor de i beregneren valgte dyrekategorier under Tier 1, se afsnit 8.1, samt

34 34 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område De dyrkede landbrugsarealer i kommunen fordelt på antallet af hektar (ha) for forskellige typer af afgrøder, se beskrivelsen i afsnit Husdyr Antallet af dyr indenfor de enkelte kategorier af dyr, som er anvendt ved beregningerne i CO 2 -beregneren stammer oprindeligt fra det CHR- register. For opgørelsesåret 2010 har det været muligt at finde disse data på Miljøportalen under Aarhus Kommune. Opgørelsen er foretaget på Tier 1. Emissionsfaktorerne er fra CO 2 -beregneren, der sidst er opdateret i Det har ikke været muligt at indhente data for 2011, hvorfor der er foretaget beregninger baseret på opgørelsesåret Opgørelsen over antallet af dyr er vist i bilag 7. Beregningerne i CO 2 -beregneren viser, at CO 2 -emissionen i 2011 for husdyr udgør tons CO 2 -eqv/år. Det er et fald på godt 20 % i forhold til 2009, hvilet blandt andet skyldes at antallet af dyr generelt er faldet og især antallet af heste og æglæggere. 8.2 Landbrugsarealer Data for anvendelsen af landbrugsarealer er hentet fra Miljøportalen, men stammer oprindeligt fra landmændenes indberetninger til Plantedirektoratet for DMU har leveret data til Miljøportalen, hvor de særlige forhold ved tilvejebringelsen af data er beskrevet. Data fra 2010 anvendes for opgørelsesåret 2011, idet det ikke har været umiddelbart muligt at fremskaffe data for 2011 og det vurderes vanskeligt at fremskaffe disse. De tilgængelige data i DMU opgørelsen er registreret under Aarhus Kommune. Beregningerne af opgørelsen for landbrugsarealer og afgrøder er foretaget i CO 2 - beregneren på Tier 2 for typer af landsbrugsarealer. Der er efter diskussioner med DMU besluttet ikke at anvende data for organiske jorde. Det skyldes dels at den anvendte metode anses for mest retvisende dels at organiske jorde kun udgør en begrænset andel af arealanvendelsen. De anvendte data er vist i bilag 8. Beregningen viser, at CO 2 -emissionen for 2011 baseret på 2010-data og beregnet på Tier 2 udgør CO 2 -eqv./år, hvilket er et fald på ca. 12 % i forhold til 2009.

35 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 35 9 Arealanvendelsen CO 2 -emissionen fra arealanvendelse opgøres for 4 delområder: Etablering af vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og sphagnum samt Skovrejsning Den samlede CO 2 -emission fra arealanvendelse i 2011 er opgjort i Tabel 18. Tabel 18 Samlet CO 2 -emission fra arealanvendelse i 2011 Areal Årlig CO 2 -emission i tons Vådområder Parker og vejtræer 0 Forbrug af handelsgødning m.v. 407 Rejsning af skove I alt Den samlede CO 2 -emission fra arealanvendelse kan for 2011 beregnes til tons CO 2 /år. 9.1 Vådområder Aarhus Kommune oplyser, at der ikke er etableret vådområder i Vådområder, der blev etableret i 2007, bidrager fortsat til CO 2 -optagelsen, hvor dette bidrag

36 36 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område fradrages som et minus i CO 2 -regnskabet. Optaget blev for 2007 beregnet til tons CO 2 /år. 9.2 Parker og vejtræer Der er ikke indhentet oplysninger om parker og vejtræer, idet disse bidrag vurderes at være ubetydelige. 9.3 Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Forbruget af NPK-gødning udgjorde ifølge oplysninger fra Aarhus Kommune i 2011 i alt kg. Der er ikke modtaget oplysninger om forbrug af kalk og spagnum i Data for forbruget af disse produkter uden for kommunen som virksomhed findes ikke opgjort på kommuneniveau. CO 2 -emissionen fra forbruget af handelsgødning er udregnet i CO 2 -Beregneren på Tier 2. Beregningerne viser, at CO 2 -emissionen var 407 tons/år i Skovrejsning CO 2 -emissionen fra skovrejsning er beregnet i CO 2 -Beregneren på Tier 2 under anvendelse CO 2 -Beregneren angiver. Metoden foreskriver, at der beregnes ud fra det samlede skovareal, der er rejst indenfor skovtypens omdriftsperiode, som for løvskov er 75 år og som for nåleskov er betydelig kortere. Aarhus Kommune oplyser, at der ikke er plantet statsskov i Det har ikke umiddelbart været muligt at finde data for skovrejsning for I stedet er anvendt data fra Miljøportalen, hvor data for Aarhus Kommune foreligger for Skovrejsningen udgjorde i 2010 i alt 145 ha. Aarhus Kommune oplyser, at arealet af rejst statsskov i 2010 var på 15,6 ha. I 2009 opgørelsen anvendtes et samlet skovareal på ha. I beregningerne for 2011 tillægges skovrejsningen i 2010, hvorved det samlede areal bliver ha. Det antages, at det 80 % af skovarealet bestod af nåletræer og 20 % af løvskov. CO 2 -emission fra skovrejsning kan for 2011 beregnes til tons CO 2 /år.

37 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Affaldsdeponering CO 2 -emissionen fra affaldsdeponering stammer fra nuværende og især tidligere tiders deponering af affald, herunder dagrenovation, haveaffald og slam fra renseanlæg, som ikke er deponeret siden Se beregningsforudsætningerne og den historiske redegørelse for affaldsdeponering sidst i afsnittet. Beregningen af CO 2 -emissionen fra affaldsdeponering i 2011 er foretaget ved hjælp af CO 2 -Beregneren (emissionsfaktorerne i den seneste version stammer fra 2008) på Tier 2. De anvendte data er leveret af AffaldVarme og er vist i bilag 9. Beregningerne viser, at den samlede emission af CO 2 -eqvivalenter for 2011 udgør tons/år. Stigningen i CO 2 -emissionen skyldes en ændring af beregningsmetoden 2 i CO 2 -beregneren, som for opgørelsesåret 2009 var baseret på 2007-data. De deponerede affaldsmængder an vendt i beregningerne er vist i bilag 9. Beregningsforudsætninger Deponerede affaldsmængder fra er registreret og kan derfor oplyses af AffaldVarme. Aarhus Kommune har ikke data fra før For de år (før 1995) hvor der ikke findes faktiske opgjorte affaldsmængder, er affaldsmængderne estimeret som nedenfor beskrevet. For kommunalt håndteret affald i årene er der regnet med gennemsnittet af affaldsmængderne i årene AffaldVarme har oplyst, at affaldsforbrænding blev taget i brug i Som groft estimat til brug i beregningerne er det antaget, at affaldsmængderne (kommunalt) i perioden var lig gennemsnittet af de deponerede affaldsmængder i årene Idet der er regnet med en glidende bevægelse væk fra deponering mod andre behandlingsformer, er haveaffald dog regnet lig mængden deponeret i 1995, mens deponeret dagrenovation er regnet lig gennemsnittet mellem 1995 og Bidragsfaktoren for methan for tidligere år er øget i forhold til den tidligere version af CO2-beregneren

38 38 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område I perioden er der som groft estimat regnet med, at kommunale affaldsmængder deponeret svarer til den totale affaldsmængde genereret indenfor hver type i årene (i gennemsnit). Dvs. hele affaldsmængden af hver type er antaget deponeret. Mængderne af deponeret affald (restprodukter) fra kulfyrede værker stammer fra Studstrupværkets grønne regnskaber fra 2003 og 2007; data længere tilbage er ikke tilgængelige via Internettet. Oplyste værdier for deponerede restprodukter fra kulfyrede værker fremgår af bilag 9. For restprodukter fra kulfyrede værker er den deponerede affaldsmængde ret svingende mellem årene med kendt produktion. Værkets nuværende produktionslinjer blev opført i ; det er ikke undersøgt om der var produktionen før 1984 på stedet. Affald deponeret i årene er til beregningerne regnet som gennemsnittet af værdierne i perioden , mens deponeringen før 1984 er regnet som 0. For tiåret er der til beregningen således regnet med en gennemsnitlig årlig mængde svarende til et vægtet gennemsnit mellem årene regnet uden deponering og gennemsnitstallet for Anvendelse af sådanne estimater er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, men antages under de givne forudsætninger for at give et retvisende billede af for størrelsesordenen af affaldsgenereringen i kommunen i perioden.

39 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Spildevand CO 2 -emissionen fra spildevand er i 2011 opgjort ved anvendelse af Tier 2 i CO 2 - beregneren ud fra data, som er oplyst af Aarhus Vand. Oplysninger stammer fra 10 offentlige renseanlæg og 5 større private renseanlæg. Beregningsmetoden for CO 2 -emissionen fra spildevand er løbende blevet forbedret og i 2011 ændrede DMU beregningsmetoden. Beregningerne for 2011 er gennemført efter den nye beregningsmetode, som er beskrevet sidst i afsnittet. En samlet oversigt over de gennemførte beregninger ved anvendelse af CO 2 - beregneren (version 2008) er vist i bilag 10. På baggrund af de modtagne oplysninger fra Aarhus Vand og de nye beregningsforudsætninger er CO 2 -bidraget fra spildevand i 2011 beregnet til tons CO 2 /år. Det er et fald på 24 %, hvilket overvejende skyldes den ændrede beregningsmetode. DMU s nye beregningsmetode DMU har i 2010 udviklet en ny forenklet beregningsmetode for beregning af CH 4 - dannelse fra spildevand. Nedenfor forklares baggrunden for beregningsforudsætningerne. I den nye metode antages det, at 90 % af den dannede CH 4 udnyttes til energiproduktion, og 10 % afdamper til luft på grund af delvist anaerobe forhold i kloaksystem og septiktanke. Ved anvendelse af den tidligere version af CO 2 -beregneren skulle der indsamles specifikke data for slam mængden leveret henholdsvis til forbrænding, genbrug og biogas. Dette er ikke nødvendigt i den nye version. DMU har ligeledes udviklet en ny metode til beregning af N 2 O bidraget fra renseanlæg. Tidligere blev bidraget beregnet ud fra antal indbyggere gange med en emissionsfaktor i kg N 2 O pr. indbygger. Nu beregnes bidraget ud fra kvælstofindholdet i spildevandsindløbet gange en emissionsfaktor i kg N 2 O pr. tons N i indløbet. DMU har desuden ændret emissionsfaktoren for CH 4 -dannelse i indløb af spildevandsanlæg.

40 40 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 12 Bilagsfortegnelse 1 Oversigt over anvendte datakilder 2 Beskrivelse af energikvalitetsmetoden 3 Beskrivelse af graddagekorrigering 4 Virksomheder medtaget under individuel opvarmning og procesvarme 5 Forudsætninger og beregningsmetode for vejtrafik og tog 6 Metode til beregning af Tier 1 efter befolkningstallet 7 Antal dyr i Aarhus Kommune i Landbrugets arealanvendelse i Deponerede affaldsmængder fra Oversigt over spildevandsdata anvendt i beregningerne

41 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område 41 Bilag 1 Anvendte datakilder. Data til brug for kortlægningen er indhentet fra en række forskellige kilder: Aarhus Kommune NRGi Viby Elværk Galten Elværk Brabrand Elværk Østjysk Energi AffaldVarme Aarhus Vand Danmarks Statistik DMU Miljøportalen Banedanmark

42 42 Kortlægning af CO 2-emissionen for 2011 for det geografiske område Bilag 2 Beskrivelse af energikvalitetsmetoden. Der er ved beregning af CO 2 -emissionen for elforbruget anvendt en manuel Tier 2 beregning ud fra de seneste emissionsfaktorer for 2011 fra Energinet.dk. CO 2 - beregnerens emissionsfaktorer opdateres med forsinkelse og den indeholder i dag en emissionsfaktor fra CO 2 -emissionen er beregnet ved at anvende en emissionsfaktor på 423 kg CO 2 /MWh, beregnet efter energikvalitetsmetoden (se nedenfor). Denne faktor er korrigeret med et distributionsnettab på 5 % jf. Energinet.dk's vejledning, således at emissionsfaktoren bliver 445 kg CO 2 /MWh. Fordelingen af CO 2 -emissionen fra kraftvarme på el og fjernvarme er endvidere beregnet efter den såkaldte energikvalitetsmetode 3. Energikvalitetsmetoden tager udgangspunkt i at varme er et biprodukt ved elproduktion og det brændsel, der bruges til varmeproduktion antages at udgøre det merbrændsel, der skal til for at producere varme ift. at producere elektricitet alene. Det medfører, at kun en mindre del af den samlede CO 2 -emission tilskrives fjernvarme. Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af AffaldVarme i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk s hjemmeside. En alternativ opgørelsesmetode til energikvalitetsmetoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO 2 -udledningen. 125 % -metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el. Valget mellem de to opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. 3 Metoden er en tilnærmelse af merbrændselsmetoden.