18. møde. Tirsdag den 13. november 2012 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. møde. Tirsdag den 13. november 2012 (D) 1"

Transkript

1 Tirsdag den 13. november 2012 (D) møde Tirsdag den 13. november 2012 kl Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 3 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren om ny offentlighedslov. Af Pia Adelsteen (DF), Pernille Skipper (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 5 af Pernille Skipper (EL), Pia Adelsteen (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). Forslag til vedtagelse nr. V 6 af Julie Skovsby (S), Jan E. Jørgensen (V), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Tom Behnke (KF)). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 9: Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter om regeringens politik for yderområder og øer. Af Mette Hjermind Dencker (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF) og Morten Marinus (DF). (Anmeldelse ). 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 55: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse ). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 49: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 50: Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). 6) 1. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af svovl. (Bundfradrag i svovlafgiften). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2: Forslag til folketingsbeslutning om pulje til skatte- og afgiftslettelser for turismeerhvervet. Af Torsten Schack Pedersen (V) m.fl. (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4: Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier. Af Torsten Schack Pedersen (V), Ole Birk Olesen (LA) og Mike Legarth (KF) m.fl. (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Medlemmer af Folketinget Torsten Schack Pedersen (V) og Mike Legarth (KF) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker at tage følgende forslag tilbage: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af afgiften på mættet fedt. (Beslutningsforslag nr. B 3). Forslag til folketingsbeslutning om bevarelse af ligningslovens 33 A. (Beslutningsforslag nr. B 5). Ønsker nogen at optage disse beslutningsforslag? Da det ikke er tilfældet, er beslutningsforslagene bortfaldet. I dag er der følgende anmeldelser: Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 23 (Forslag til folketingsbeslutning om dispensation for den 1-årige anmeldelsesfrist for arbejdsskader, der er indtruffet før den 1. juli 2007). Tom Behnke (KF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 24 (Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af ordningen med lægeordineret heroin). Jacob Jensen (V), Morten Marinus (DF), Leif Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF):

2 2 Tirsdag den 13. november 2012 (F 3) Forespørgsel nr. F 10 (Hvad agter regeringen at gøre for at få flere offentlige opgaver konkurrenceudsat?). Vi skal have en ordfører herop om et øjeblik, så jeg beder om, at samtalerne foretages andre steder eller med meget lav stemmeføring. Titlerne på de fremsatte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 3 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren om ny offentlighedslov. Af Pia Adelsteen (DF), Pernille Skipper (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 5 af Pernille Skipper (EL), Pia Adelsteen (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). Forslag til vedtagelse nr. V 6 af Julie Skovsby (S), Jan E. Jørgensen (V), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Tom Behnke (KF)). Kl. 13:01 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 6 af Julie Skovsby (S), Jan E. Jørgensen (V), Jeppe Mikkelsen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Tom Behnke (KF), og afstemningen kan starte nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 85 (V, S, RV, SF og KF), imod stemte 26 (EL, DF og LA), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 6 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 5 af Pernille Skipper (EL), Pia Adelsteen (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 9: Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter om regeringens politik for yderområder og øer. Af Mette Hjermind Dencker (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF) og Morten Marinus (DF). (Anmeldelse ). Kl. 13:02 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 55: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse ). Kl. 13:03 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Fru Birthe Rønn Hornbech som ordfører for Venstre. Kl. 13:03 Birthe Rønn Hornbech (V): Forslaget drejer sig jo om ændrede arbejdsmiljøregler i Grønland. Der sker en ændret ansvarsfordeling mellem arbejdsgiver og ansatte, ligesom da loven for nogle år siden blev gennemført her i Danmark. Vi mener, det er den rigtige måde at gøre det på, og håber også, at loven, sådan som jeg også tror det er meningen, vil virke præventivt, så vi selvfølgelig tilstræber at undgå arbejdsulykker overhovedet. Vi er meget tilfredse med, at det nu understreges, at det skal kunne tilregnes en arbejdsgiver. Der skal være en form for skyld, for at man kan ifalde straf. Vi synes også, det er rigtigt, at man på den anden side så siger, at hvis der er meget alvorlige følger, er det en særlig skærpende omstændighed med en deraf følgende større straf. Det følger jo også af almindelige strafudmålingsregler i Danmark, at det er sådan, at følgen også spiller en rolle. På den anden side begrænses ansvaret så netop, hvis arbejdsgiveren har gjort alt, hvad der står i hans magt, for at sikre, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det bliver så også sådan, at de ansatte også har et ansvar. Det tror jeg vil virke præventivt og vil være med til at tilstræbe en større interesse for arbejdsmiljøet, også fra de ansattes side. Vi ved godt, at der kan være et dilemma imellem at være en effektiv ansat og så altid at huske at iagttage de regler, der er. Nu bliver det altså klart, at hvis man udviser grov uagtsomhed eller forsæt, kan man også blive straffet for det. Vi synes, det er en meget rigtig lovgivning, som jo stemmer med det, vi kender fra Danmark. De andre mindre ting kan vi også tilslutte os. Så Venstre kan stemme for lovforslaget. Kl. 13:05 Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Kl. 13:05 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg kan jo huske, da arbejdsmiljøloven blev ændret i Danmark i Og jeg vil bare gerne stille et spørgsmål. For jeg kan jo godt forstå, at Venstre går ind for det, men er det ikke også rigtigt, at det var Venstres beskæftigelsesminister, der gennemførte lovændringen, og at vi var mange, der var imod? Så jeg håber bare, at Venstre kan bekræfte, at der var en stor debat.

3 Tirsdag den 13. november 2012 (L 55) 3 Så siger Venstres ordfører også, at når man afskaffer arbejdsgivernes objektive ansvar, kan man bedre forebygge ulykker. Jeg vil gerne have at vide hvordan. Kl. 13:05 Kl. 13:05 Birthe Rønn Hornbech (V): Med hensyn til debatten kan man jo slå op i Folketingstidende og se, hvordan det var. Det er rigtigt, at det var VK-regeringen, der gennemførte den lov, som der netop også henvises til her. Men jeg skal jo gøre udtrykkeligt opmærksom på, at vi taler om Grønland. Og der er jo også kommet en henvendelse fra en myndighed i Grønland, og selvstyret er selvfølgelig indforstået og har tilsluttet sig enstemmigt, så vidt jeg har forstået, at denne lov gennemføres i Grønland. Det må jo være det, det drejer sig om. Men jeg mener, at på den ene side kan arbejdsgiverne altså se, at det betaler sig at indrette tingene og gøre sig umage, og på den anden side får den ansatte at vide, at han også skal interessere sig for arbejdsmiljøet. Jeg mener, at loven samlet det er så min opfattelse, og det er mit håb vil skabe større interesse for arbejdsmiljøet. Det synes jeg er en god ting. Jeg ved ikke, om det er ministerens forventning, men jeg vil i hvert fald gerne udtrykke håb om, at det bliver sådan. Kl. 13:07 Hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Kl. 13:07 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): I udgangspunktet er jeg jo enig med ordføreren i, at vi skal have samme lovgivning i Grønland som i Danmark. Men jeg vil godt spørge ordføreren, om det ikke var mere retvisende, hvis man ændrede arbejdsmiljøloven i Danmark i stedet for at ændre den i Grønland, når man ved, hvem flertallet er i dagens Folketing. Kl. 13:07 Kl. 13:07 Birthe Rønn Hornbech (V): Det kan man jo spørge regeringen om. Jeg har i øvrigt ikke givet udtryk for, at lovgivningen skal være ens i Grønland og i Danmark. Tværtimod tør man nok sige, at jeg var en af dem i Selvstyrekommissionen, der var allermest interesseret i at være med til at lovgive på en sådan måde, at Grønland virkelig fik et udstrakt selvstyre. Kl. 13:07 Tak til ordføreren. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 13:07 Flemming Møller Mortensen (S): I reolen over danske love står der såvel en lov om arbejdsmiljø i Danmark som en lov om arbejdsmiljø i Grønland. Det, vi i dag drøfter, er loven om arbejdsmiljø i Grønland. Det er sådan, at den grønlandske arbejdsmiljølovgivning i meget høj grad svarer til det, der også er dansk lovgivning, men der er altså undtagelser. Og det, vi skal drøfte med det her lovforslag i dag, er lige nøjagtig en ajourføring af nogle af de grønlandske love, så de kommer til at svare til det, der står i den danske lovgivning. Socialdemokraterne støtter den her ændring, og det gør vi naturligvis, fordi Grønland har muligheden for selv at bestemme, hvad det er, der skal stå i deres lovgivning, men her har man altså et område, som er underlagt dansk lovgivning. Det er meget vigtigt at præcisere og fremhæve, at alle grønlandske instanser og institutioner ønsker den her ændring. Hvilke ændringer er det så, der er lagt op til? Der er primært fire ændringer. Der er en begrænsning af arbejdsgiverens ansvar der, hvor arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser efter loven, og hvor de ansatte overtræder krav om anvendelse af personlige værnemidler, altså der, hvor skader kan opstå. Som det andet sker der en skærpelse af de ansattes ansvar ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, men hvor arbejdsgiveren rent faktisk har opfyldt alle forpligtelser ifølge loven. Det tredje punkt er indførelsen af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på bygge- og anlægsområdet. Og sluttelig, som det fjerde, er det et spørgsmål om, at man overfører det, der er i dansk lovgivning, i forhold til en fordobling af bøder ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som medfører ulykker eller alvorlige personskader eller dødsfald. Det er de ændringer, man fra grønlandsk side ønsker indført i den grønlandske lovgivning for grønlandsk arbejdsmiljø. Socialdemokraterne støtter som sagt det her forslag, og vi vil ønske held og lykke for et bedre arbejdsmiljø i Grønland. Kl. 13:10 Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg har et spørgsmål til ordføreren...[lydudfald]. Kl. 13:10 Kl. 13:10 Vent lige to sekunder, for der er et problem med mikrofonen. Lad os lige vente et øjeblik, for der er i det hele taget nogle teknikproblemer, som man dog ikke nødvendigvis kan se, når man sidder nede i salen. Vi skal se, om vi kan få fat i en mikrofon til hr. Jørgen Arbo- Bæhr... Nu må jeg dog alligevel i stedet lidt utraditionelt bede hr. Jørgen Arbo-Bæhr om at komme op på talerstolen og stille sit spørgsmål derfra for dér virker mikrofonen i hvert fald endnu! Kl. 13:11 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Socialdemokratiet var, da man i 2006 diskuterede den danske arbejdsmiljølov, imod, at man afskaffede arbejdsgivernes objektive ansvar. Men nu, hvor det drejer sig om Grønland, stemmer man for. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvorfor er det, man nu stemmer for? Er det, fordi Socialdemokratiet har skiftet mening, at man nu stemmer for? Eller hvorfor er det, man stemmer for? Kl. 13:11 Kl. 13:11 Flemming Møller Mortensen (S): Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Jeg vil også gerne sige, at der jo var tale om, at det var et spørgsmål, som jeg næsten godt kunne have svaret på, også selv om det ikke var blevet stillet heroppe fra talerstolen!

4 4 Tirsdag den 13. november 2012 (L 55) Men jeg vil her sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr: Jeg ved godt, hvordan der blev stemt i Men når det er aktuelt med hensyn til den her ændring af loven i Grønland, er det ene og alene noget, der skyldes forholdene i Grønland, og fordi det er noget, som der fra grønlandsk side har været udtrykt ønske om. Og der er altså tale om et ønske, der har været der fra både politisk side og de grønlandske arbejdsmiljøorganisationers side. Kl. 13:12 Hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Kl. 13:12 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jamen jeg vil godt minde ordføreren om, at det jo er Arbejdsmiljørådet i Grønland, der har taget stilling til det. Der er jo øjensynligt en årsag til, at Socialdemokratiet har ændret mening i forhold til det, man mente i 2006, men jeg tænker bare, at hvis man ikke havde ændret den, så kunne man jo bare ændre i arbejdsmiljøloven i Danmark. For hvis man ændrede arbejdsmiljøloven i Danmark, så tror jeg også, at de i Grønland ville have fuld forståelse for det. Kl. 13:12 Kl. 13:12 Flemming Møller Mortensen (S): Det her lovforslag er lige nøjagtig noget, der er udtryk for den kendsgerning, at det, man indfører i den danske lovgivning, ikke nødvendigvis bliver indført i den grønlandske lovgivning. Det er derfor, man ønsker at ajourføre visse punkter, som der fra grønlandsk side har været et ønske om skulle indgå i den grønlandske lovgivning. Tak. Kl. 13:13 Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 13:13 Bent Bøgsted (DF): Tak, hr. formand. Den her lov er jo en implementering af regler, som vi tidligere har indført i den danske arbejdsmiljølov, og som Grønland nu vil have indført i deres arbejdsmiljøregler. Når vi tidligere har lavet ændringer i arbejdsmiljøloven i Danmark, har det været normal praksis, at Grønland implementerer det i deres love efter et stykke tid. Men den her lov går jo ud på, at en arbejdsgiver, der forsætligt har været skyld i, at der sker en ulykke, kan få en større bøde. Samtidig bliver det lavet sådan, at medarbejderne kan få en bøde, hvis de forsætligt tilsidesætter alle regler og ikke bruger de sikkerhedsmidler, der er stillet til rådighed hvis arbejdsgiverne ellers har stillet dem til rådighed og så bliver arbejdsgiveren ikke straffet, hvis der er tale om grov tilsidesættelse fra de ansattes side. Det er der sådan set ikke noget at sige til, da vi jo har indført det i den danske arbejdsmiljølovgivning. Det, man kan være bekymret for, er, at Grønland selv fastsætter deres regler, når de overtager ansvaret for arbejdsmiljø på offshoreområdet. Vi ved, at det på råstofområdet på et tidspunkt kan blive sådan, at Grønland siger, at man selv vil have arbejdsmiljøtilsynet og arbejdsmiljøreglerne på råstofområdet, hvor der efter planen skal komme kinesere til Grønland. Så kan Grønland lave sine egne regler og ikke være omfattet af de danske arbejdsmiljøregler. Dermed vil der være mindre indgribende arbejdsmiljøtiltag. Det synes vi i Dansk Folkeparti ikke er godt, for det kan være misbrug af den tillid, der skal være mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det bryder vi os ikke særlig meget om. Men vi kan fuldt ud støtte, at de her regler, som bliver implementeret nu, og som vi har implementeret i dansk lov, også bliver implementeret i Grønland. Vi havde selvfølgelig bare håbet, at grønlænderne så ville være mere obs på, at det skulle komme til at gælde alle områder, altså at der skulle gælde de samme regler, som gælder i det danske arbejdsmiljøsystem. Kl. 13:15 Jeg skal lige sige til medlemmerne, at lige i øjeblikket kan jeg ikke se, om nogen taster sig ind. Er der nogen, der har bedt om korte bemærkninger? Det er der ikke. Så siger jeg tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som ordfører for De Radikale. Kl. 13:16 Nadeem Farooq (RV): Tak, formand. Formålet med dette lovforslag er at indføre samme bestemmelser som i den danske arbejdsmiljølov om at begrænse arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser vel at mærke når arbejdsgiveren har gjort alt, hvad der var muligt, for at sikre et godt og gedigent arbejdsmiljø. Det, der også er værd at notere sig, er, at det er et ønske fra Grønlands Selvstyre og det grønlandske arbejdsmarkeds parter, vi efterkommer med dette lovforslag, altså L 55. Kl. 13:16 Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Skal vi lige prøve at se, om mikrofonen virker nu? Det ser det ikke meget ud til. Så må vi have samme procedure som før, altså at spørgeren lige kommer herop. Der arbejdes på højtryk med teknikken. Kl. 13:17 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Det er et forholdsvis præcist spørgsmål. Da man i 2006 ændrede arbejdsgiverens objektive ansvar, stemte De Radikale imod, og så vil jeg bare gerne spørge: Hvis vi skal ændre arbejdsmiljøloven her i Danmark, vil man så også stemme imod? Kl. 13:17 Kl. 13:17 Nadeem Farooq (RV): Det er meget vigtigt, at vi holder de to ting adskilt. Det, vi gør med L 55, er netop at efterkomme et ønske fra Grønlands Selvstyre om, at de her regler danske regler også indføres i Grønland. Så kan vi altid have en diskussion om, hvordan de danske regler er, og det skal vi fortsat have, for at se, om der kan ændres noget der, hvilket jeg er villig til at debattere. Men jeg synes ikke, de to ting skal blandes sammen i dag. Kl. 13:18 Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

5 Tirsdag den 13. november 2012 (L 55) 5 Kl. 13:18 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Jeg bliver så nødt til at spørge ordføreren: Vil De Radikale altid stemme for noget, der kommer fra Grønland? Kl. 13:18 Kl. 13:18 Nadeem Farooq (RV): Grønland har selvstyre, og derfor vil vi lytte til det, grønlænderne siger. Men man kan jo ikke bare helt rigidt sige, at alt, hvad grønlænderne kommer med, skal vi sige ja til. Men udgangspunktet er, at vi efterkommer de grønlandske ønsker. Kl. 13:18 Tak til den radikale ordfører. Nu kunne jeg se, at mikrofonen faktisk kom til at virke dernede, så næste gang, der er en kort bemærkning, prøver vi. Det er hr. Eigil Andersen som SF's ordfører. Kl. 13:19 Eigil Andersen (SF): Det bliver en meget kort ordførertale, for der er jo allerede blevet sagt noget om indholdet af det her lovforslag. Det, jeg blot vil nøjes med at sige, er, at da det er et ønske fra Grønlands Selvstyre og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd, at loven bliver ændret, støtter SF også lovforslaget. Kl. 13:19 Tak til SF's ordfører. Så er det nok hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten. Kl. 13:19 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Det er jo et lovforslag, som ligestiller arbejdsmiljøloven i Grønland med den danske arbejdsmiljølov. Det handler om en skærpelse af straffen i ulykker med alvorlige personskader eller død og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på byggepladser, og det er en konsekvens af, at det grønlandske hjemmestyre har overtaget ansvaret for arbejdsmiljøet vedrørende offshorearbejde. Det er jo godt nok, men alligevel er lovforslaget et skridt i den forkerte retning. Det indeholder jo den ændring, som den borgerlige regering med tidligere beskæftigelsesminister hr. Claus Hjort Frederiksen i spidsen gennemførte i Den afskaffer arbejdsgivernes objektive ansvar. Jeg bliver nødt til at minde de nuværende regeringspartier om, hvad de mente dengang. Jeg vil citere Socialdemokratiets tidligere ordfører, fru Lone Møller, som bl.a. sagde:»man skal huske på, at det, der er grundlæggende i arbejdsmiljøloven, er, at der er tale om en arbejderbeskyttelseslov. Det betyder, at lovens hensigter er at beskytte de ansatte mod ulykke og sundhedsfare. Både arbejdsgivere og ansatte har en fælles opgave og forpligtelse til at undgå skader, men det er og bliver arbejdsgiverens ansvar, at beskyttelsesniveauet er højt, og arbejdsgiverne har allerede de instrumenter, der skal til for at sikre, at beskyttelsesniveauet er højt, nemlig introduktion, kontrol, tilsyn, advarsel og fyring. Socialdemokratiet kan ikke støtte det her forslag, som kun medfører skærpelse af straf for arbejdstager og lempelse for arbejdsgiver.«de Radikales ordfører, fru Elisabeth Geday, sluttede sin ordførertale af med at sige:»frem for en ufrugtbar konflikt om, hvorvidt det er min skyld eller din skyld, at arbejdsulykken skete, sådan som det her lovforslag lægger op til, vil jeg langt hellere bruge tiden på at forebygge ulykkerne og forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Bare i år er 12 mennesker blevet dræbt på danske byggepladser. Det er et langt, langt større problem, end at et antal arbejdsgivere berettiget eller uberettiget føler sig uretfærdigt behandlet. Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.«sf's ordfører, fru Anne Baastrup, sagde:»når man som arbejdsgiver har ledelsesansvaret, har man også ansvaret for arbejdsmiljøet. Hvis man vil gå ind og diskutere ledelsesansvaret med SF, er vi også parate til at diskutere denne lovgivning. Det, der er helt afgørende for at få et ordentligt, godt og sundt arbejdsmiljø, er, at arbejdsgiveren har et incitament til at sikre arbejdsmiljøet. Vi ved, at der, hvor det trykker hos arbejdsgiver, er på pengepungen. Derfor er det helt afgørende, at vi fastholder, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet.«hun sluttede så af med at sige:»er det her svaret på, at vi får en bedre produktivitet på de danske arbejdspladser, og at vi får et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø? Nej, det er det ikke. SF stemmer imod.«det er svært at forstå, at regeringen nu fremsætter et forslag, som de for nogle få år siden var imod. Den eneste logik er, at arbejdsmiljøloven på Grønland skal være identisk med den danske lovgivning. Men jeg bliver nødt til at minde regeringen om, at en anden og måske nok bedre løsning vil være at ændre den danske lovgivning på dette område tilbage til før hr. Claus Hjort Frederiksen bombede den tilbage til før årtusindskiftet. Så jeg siger om igen. I det her forslag vil vi stemme sammen med S, De Radikale og SF fra Jeg holder fast på vores fælles modstand, og vi stemmer imod også i dag. Kl. 13:23 Der er en kort bemærkning fra fru Birthe Rønn Hornbech. Kl. 13:23 Birthe Rønn Hornbech (V): Jeg må sige, at jeg finder, at det er en ejendommelig koloniherrementalitet, som Enhedslisten udviser i dag. Hr. Arbo-Bæhr mener, at lovgivningen skal være ens. Jeg troede måske, at det var en fortalelse, men nu kan jeg jo altså høre, at det også gentages fra Folketingets talerstol. Jeg skal bare minde hr. Arbo-Bæhr om, at vi andre har gennemført den selvstyrelov for Grønland, at dette forslag kommer efter anmodning fra Grønland, og at Grønland i øvrigt kan overtage hele området, men så mener Enhedslisten åbenbart stadig væk, at man skal bestemme over lovgivningen i Grønland. Jeg må bare sige, at det er forrygende. Der behøver jeg ikke noget svar. Kl. 13:23 Kl. 13:23 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Først og fremmest skal jeg bare minde fru Birthe Rønn Hornbech om, at arbejdsmiljøloven også omfatter Grønland, altså at den danske arbejdsmiljølov også omfatter Grønland. Derfor er det, vi diskuterer her, den grønlandske indgang til den danske arbejdsmiljølov. Jeg kan godt forstå, at grønlænderne vil have de samme goder, eller hvad de kalder det, i Grønland, så derfor synes jeg, at vi i stedet for

6 6 Tirsdag den 13. november 2012 (L 55) at ændre loven i Grønland skulle ændre den danske lovgivning, altså fordi det giver en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, også i Grønland. Kl. 13:24 Fru Birthe Rønn Hornbech igen? Nej. Så er det fru Mai Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 13:24 Mai Henriksen (KF): Jeg skal ikke udfordre rigtigheden af de citater, som Enhedslistens ordfører lige har stået og læst op. Jeg vil egentlig bare spørge hr. Jørgen Arbo-Bæhr, hvordan Enhedslisten egentlig har det med, at regeringen nu ikke bare løber fra sine løfter, sådan som vi jo hidtil har set det, men nu tilsyneladende også løber fra sin politik. Kl. 13:25 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Det synes jeg du skal spørge ministeren om. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Jeg er nødt til lige at nævne i forbifarten, at det med du-formen bruger vi ikke. Fru Mai Henriksen. Kl. 13:25 Mai Henriksen (KF): Men nu var det Enhedslisten, jeg spurgte, fordi Enhedslisten jo alt andet lige danner parlamentarisk grundlag for regeringen, og med den finanslov, der lige er blevet indgået i weekenden, hvor jeg tror de fleste af os har opfattet, at det ikke var en fornøjet Enhedslisten, som lagde stemmer til, så er det jo meget interessant at få svaret på, om det vil blive nemmere eller det vil blive sværere for Enhedslisten i fremtiden at indgå aftaler med regeringen, altså når det er, at man ikke længere bare løber fra løfter, som vi har set det, men nu også ifølge hr. Jørgen Arbo-Bæhr begynder at løbe fra politik. Kl. 13:25 Kl. 13:25 Jørgen Arbo-Bæhr (EL): Som udgangspunkt kan vi jo holde en lang debat om løftebrud, men det tror jeg ikke er nogen vej her. Jeg vil bare sige, at vi snakker om nogle ting, vi er imod, og så stemmer vi imod, og hvis der kommer nogle forslag, vi kan gå ind for, så stemmer vi for. Så enkelt er det. Kl. 13:26 Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Kl. 13:26 Villum Christensen (LA): Liberal Alliance er enig i det her lovforslag, som på Grønlands foranledning sikrer samme bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen i Grønland som den, vi kender i Danmark, når det handler om ikendelse af kriminalretligt ansvar. Det betyder eksempelvis, at arbejdsgiveren ikke bliver kriminaliseret i situationer, hvor medarbejdere undlader at følge sikkerhedsinstrukser, og hvor arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte og ført tilsyn med arbejdet. Vi ser heller ikke noget problem i, at man omvendt skærper ansvaret over for arbejdsgiveren i situationer, hvor der er tale om groft uagtsom og forsætlig overtrædelse af reglerne. Af de to grunde kan vi støtte forslaget. Kl. 13:27 Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som ordfører for De Konservative. Kl. 13:27 Mai Henriksen (KF): Tak, formand. Jeg skal ikke gøre det langt. Dette lovforslag går i al sin enkelhed ud på at sidestille arbejdsmiljøloven for Grønland med arbejdsmiljøloven for Danmark. Der er jo tale om tre ændringer, som flere af ordførerne her er kommet ind på. Der er tale om en fordobling af bøder i situationer, hvor en overtrædelse altså har resulteret i en ulykke med enten dødsfald eller alvorlig personskade til følge; begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar, når denne har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø; og sidst, men ikke mindst, indførelse af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på bygge- og anlægsområdet, som vi kender det i Danmark. Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Kl. 13:28 Tak til den konservative ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren. Kl. 13:28 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Ja, ja, det gør ikke noget, at der er mange, der tager ejerskab i forhold til de lovforslag, der fremsættes af den her regering i Folketingssalen, så det er en fortalelse, der er helt o.k. Det her er jo et lille lovforslag, men ikke desto mindre vil jeg gerne takke for den debat, der har været. Jeg forstår det sådan, at der er en bred opbakning til, at lovforslaget kan vedtages. Det sætter jeg pris på, og det er jeg sikker på at de grønlandske myndigheder, de grønlandske parter og de grønlandske politikere også gør. Endnu en gang vil jeg gerne fremhæve, at baggrunden for det her lovforslag jo er et fælles ønske fra parterne i Grønland og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd om at indføre en række ændringer, som tidligere er blevet vedtaget i den danske arbejdsmiljølov. Det er jo sådan, at både Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og Grønlands Selvstyre støtter lovforslaget, som det ligger her, og derfor er det selvfølgelig også helt naturligt, at det nyder en bred opbakning i Folketinget. Så tak for debatten, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling. Kl. 13:29 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

7 Tirsdag den 13. november 2012 (L 49) 7 Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 49: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). Kl. 13:29 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre. Kl. 13:29 Mads Rørvig (V): Dette lovforslag indebærer en skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, eller sagt på en anden måde: Med dette lovforslag vil den såkaldte iværksætterskat blive afskaffet. Nu er det i virkeligheden ikke afskaffelsen af en skat på iværksættere, som vi behandler i dag. Det er derimod en afskaffelse af skatten på visse investeringer i iværksættervirksomheder og andre især nystartede virksomheder. Forslaget er en udmøntning af den aftale om en skattereform, som Venstre forhandlede på plads med regeringen tidligere på året en skattereform, hvor vi fortsætter den bevægelse, vi satte i gang, mens Venstre var en del af regeringen. Dengang afskaffede vi mellemskatten, og vi lempede i topskatten, indførte beskæftigelsesfradraget og gjorde det i det hele taget mere attraktivt at gøre en indsats, hvad enten man var direktør eller var på kontanthjælp. En række af elementerne i skattereformen blev behandlet og vedtaget her i salen før sommerferien, og nu er det blevet tid til at ophøje endnu et af elementerne i aftalen til lov. Som Venstres iværksætterordfører møder jeg en lang række ildsjæle, der har gjort deres drøm til virkelighed, altså mennesker, der har turdet tage springet og gøre et fritidsprojekt i kælderen til en levevej. De har ofte satset alt på ét bræt: opsparingen, huset, pensionen og måske mere end det. De har satset alt, hvad der kan satses, men det er sjældent nok. Det er nemlig en bekostelig affære at starte en virksomhed. Det koster penge at begå de fejl, som man er nødt til at begå for at lære. Det er dyrt at udvide, at opdyrke nye markeder og produkter, og derfor er der behov for kapital, men bankerne konsoliderer og låner kun med sikkerhed i sokler og de nederste lag af murstenene. I stedet må de nye virksomheder ud at finde risikovillige investorer med blik for perspektiverne i forretningsplanerne. Investorer skyder imidlertid ikke penge i et iværksætterprojekt for risikoens skyld, men af hensyn til afkastet. Og det er netop det afkast, der er omdrejningspunktet for de foreslåede ændringer. Kort og godt indebærer aftalen om skattereformen og dermed dette lovforslag følgende: Avancer for selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri; den såkaldte iværksætteraktieordning, som endnu ikke er trådt i kraft, bortfalder; og ændringerne finansieres ved at hæve lønsumsafgiften af finansiel virksomhed. Ved at gøre avancer på unoterede porteføljeaktier skattefri vil det fremover blive langt mere attraktivt for investorer at skyde penge ind i nystartede virksomheder. Det er der i den grad behov for, hvis iværksætterdrømme skal blive til mere end enkeltmandsvirksomheder i lejede kælderlokaler. Og det er netop først, når vores iværksættere udvider og ansætter, at vi i et samfund for alvor får glæde af deres engagement. Vi kan i Venstre bakke op om forslaget, og vi vil bruge udvalgsbehandlingen til at gennemgå høringsbidragene for de indvendinger, der er rejst mod de værnsregler, som også foreslås indført i forslaget. Kl. 13:33 Hr. Benny Engelbrecht har en kort bemærkning. Kl. 13:33 Benny Engelbrecht (S): Som hr. Mads Rørvig så ganske rigtigt nævner, handler forslaget jo bl.a. om iværksætteres adgang til kapital og lånekapital. Jeg vil lidt uvant starte med at rose en lille smule, og jeg vil først og fremmest rose, at Venstre ikke blot er med til at finansiere afskaffelsen af hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat, men også har været med til at gennemføre denne regerings udviklingspakke og også kommer til at lægge stemmer til gennemførelsen af kreditpakken alt sammen elementer, der har stor betydning for iværksættere. Og i denne uge, som er iværksætternes, er det jo markant og værd at nævne. Det er godt, når Venstre sådan er med til at rydde op efter nogle af fortidens synder. Man kan så undre sig over, at de så ikke også vil være med til at afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift, men det kan Venstre jo selv forklare vælgerne. Man må også sige, at der har været en del uro om, hvad Venstre egentlig vil på skatteområdet lige for tiden. Men kan hr. Mads Rørvig ikke sådan lige ridse op, om der slet ikke var nogen advarsler fra erhvervslivets side, forud for at man indførte den her ordning, og hvad var Venstres tanker dengang? Hvad var det, der gjorde, at man alligevel gennemførte den her afgift? Kl. 13:34 Kl. 13:34 Mads Rørvig (V): Siden dengang loven blev vedtaget og ordningen indført, har man jo set, at den har ramt mere upræcist, end man havde regnet med, og at den er gået meget mere ud over nystartede virksomheder, end man havde regnet med. Når det er blevet sådan, er jeg da glad for, at vi i fællesskab kan afskaffe ordningen igen, så det kan blive mere interessant at investere i de her virksomheder. Det er jeg glad for at jeg forhåbentlig også kan høre andre partier bakke op om her fra talerstolen lige om lidt. Kl. 13:35 Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokraterne. Kl. 13:35 Benny Engelbrecht (S): Hvis Danmark skal helskindet igennem krisen, så er der ingen tvivl om, at vi skal skabe vækst og arbejdspladser. Vi skal gøre det hurtigst muligt, for den økonomiske krise har haft store konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere. Derfor ligger det regeringen meget på sinde at sørge for at forbedre erhvervslivets rammebetingelser.

8 8 Tirsdag den 13. november 2012 (L 49) Rammerne skal passe til den virkelighed, som dansk erhvervsliv aktuelt befinder sig i. Derfor ønsker regeringen med lovforslaget på en række områder at ændre loven om avancebeskatningsloven. Formålet er at forbedre vilkårene for danske iværksættere ved at skabe et større incitament til, at flere investorer vælger at investere i vækstvirksomheder her i landet. Helt konkret udmønter lovforslaget ophævelsen af iværksætterskatten og forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Ophævelsen af hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat sker ved at indføre skattefrihed for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier uanset ejertid. I samme forbindelse ophæves iværksætteraktieordningen før dens ikrafttræden. Afskaffelsen af iværksætterskatten er et led i den skattereform, som regeringen i sommer vedtog sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med udviklingspakken fra marts måned og kreditpakken fra oktober, og det skal dermed bidrage til at forbedre små og mellemstore virksomheders mulighed for finansiering. Det har længe stået på regeringens ønskeseddel at slippe af med iværksætterskatten, som blev indført under VK-regeringen. Men samtidig har det været afgørende, at en sådan afskaffelse skulle være fuldt finansieret. Med forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor har vi nu sikret, at pengene passer. Rent teknisk sker det ved, at forhøjelsen hvert år skal udregnes ved at balancere provenutabet efter automatisk tilbageløb fra ophævelsen af iværksætterskatten m.v. og merprovenuet efter automatisk tilbageløb fra forhøjelsen af lønsumsafgiften. Desuden er det vigtigt at holde fast i, at på trods af forhøjelsen af lønsumsafgiften vil den finansielle sektor stadig væk have en fordel i forhold til momsregistrerede virksomheder. Samlet set vil afskaffelsen af iværksætterskatten og iværksætteraktieordningen betyde bedre muligheder for finansiering til iværksættervirksomhederne. Alt i alt vil lovforslaget bidrage til at lette vækstvirksomheders adgang til at tiltrække risikovillig kapital, og det vil dermed sikre bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Det mener Socialdemokraterne er en forudsætning for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alt i alt er det en god nyhed, at dette forslag bliver førstebehandlet, oven i købet i den samme uge, hvor der er iværksætteruge her i Danmark. Socialdemokraterne er glade for, at vi hermed gør livet lettere for nuværende og kommende iværksættere, og vi kan varmt tilslutte os forslaget. Kl. 13:38 Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 13:38 Dennis Flydtkjær (DF): Lovforslaget handler om, at man vil afskaffe det, som i offentligheden er blevet døbt iværksætterskatten, og det vil man finansiere ved at øge lønsumsafgiften på finansielle virksomheder. Jeg kan starte med at sige, at jeg synes, at afskaffelsen af iværksætterskatten er udmærket, og at det er et punkt, som vi i Dansk Folkeparti godt kan støtte. Iværksætterskatten betød jo, at investorer, som ejede mindre end 10 pct. af en virksomhed, blev beskattet fuldt ud af afkastet, og at investorer var fritaget for beskatning, hvis ejerandelen lå over 10 pct. Vi må jo konstatere, at selv om man måske havde gode intentioner med at indføre reglen om iværksætterskatten, var det faktisk en ret så problematisk regel. Skatten er med til at dræne erhvervslivet for vækst og arbejdspladser på et område, som er en af grundstenene for nytænkning, for nye forretninger og for nye arbejdspladser, og det er nemlig på iværksætterområdet. For her skabes der jo arbejdspladser og udvikling, som vi nok mere end nogen sinde har brug for nu. I Dansk Folkeparti støtter vi derfor, at iværksætterskatten afskaffes. Det vil forhåbentlig så blive nemmere for de små virksomheder at tiltrække risikovillig kapital, for jeg tror, det er blandt de små og nystartede selskaber, at det største vækstpotentiale for Danmark er for tiden. Det finansieres så ved, at man vil øge lønsumsafgiften for finansielle virksomheder, og det må jeg være ærlig og sige at jeg da synes er mindre positivt i forhold til den første del. For konsekvensen af en højere lønsumsafgift er jo, at det bliver dyrere at drive bank, og når det bliver dyrere at drive bank, overvælter banken prisstigningerne på sine bankprodukter, og så bliver det dyrere at være bankkunde. Det kan ende med, at det bliver dyrere at låne penge, og at der så er tale om den stik modsatte effekt, altså at lønsumsafgiften giver ringere muligheder for finansiering. Jeg synes egentlig, den finansielle sektor allerede er godt belemret i de her tider på grund af en øget regulering, som stiller større krav til sektoren det kan være krav om større egenkapital, større likviditet osv. Men vejer vi de to ting op mod hinanden, synes vi trods alt, at det er en mere positiv ting, at man afskaffer iværksætterskatten i forhold til den finansiering, der er. Så vi er positivt stemt over for lovforslaget. Kl. 13:40 Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører. Kl. 13:41 Nadeem Farooq (RV): Tak, formand. En af de allerstørste opgaver for os politikere er at skabe et bedre klima for jobskabelse, investering og vækst. Lykkes vi med denne mission, kan vi omsætte stigende velstand til bedre velfærd. Det vender jeg tilbage til. Dette lovforslag er en udløber af skattereformen, som regeringen sammen med Venstre og Konservative gennemførte for nylig en skattereform, som markant sænker skatten på arbejde, og hvor vi også øger gevinsten ved at være i arbejde. Det er en metode, som hedder gulerodsmetoden, og den er vi meget glade for. Forslaget ophæver samtidig den forkætrede iværksætterskat, som blev gennemført i 2009, ved at indføre skattefrihed for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier. Denne ophævelse af iværksætterskatten finansieres ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Givet, at vi i regeringen har haft den bundne opgave at beskatte den finansielle sektor mere, vil jeg mene, at den måde, vi har gjort det på, ved at forhøje lønsumsafgiften i stedet for andre ting, har været den bedste metode. I Radikale Venstre er vi især meget glade for, at iværksætterskatten nu er fortid. Iværksætterskatten har været en skat på iværksætteri, der har drænet erhvervslivet for vækst og arbejdspladser og på et område, hvor der ellers er brug for at udvikle nye forretninger og dermed nye arbejdspladser; arbejdspladser, vi i den grad har brug for. Iværksætterskatten har også betydet, at danske vækstinitiativer risikerede at blive tabt på gulvet. Så på mange måder er det glædeligt, at iværksætterskatten nu er lagt i graven. Man kan sige, at især i en krisetid er det vigtigt for vækstvirksomhederne at få tilført risikovillig kapital; mangel på kapital er den største udfordring for mange vækstvirksomheder og en lang række andre virksomheder. Iværksætterskatten begrænser kapital og afliver mange gode investeringsprojekter, før de bliver gennemført. Så det vækstpotentiale, vi har for dansk økonomi, hænger meget tæt sammen med de rammevilkår, vi byder de små og mellemstore virksomheder.

9 Tirsdag den 13. november 2012 (L 49) 9 Hvis jeg skal summere op, vil jeg sige, at dette forslag om iværksætterskatten er et væsentligt skridt i den rigtige retning, men at vi så også fremadrettet må debattere andre vækstinitiativer. Tak. Kl. 13:43 Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som SF's ordfører. Kl. 13:44 Jesper Petersen (SF): Det har jo været gennemgået et par gange, men det er altså en udmøntning af den del af skattereformen, der handler om ophævelse af iværksætterskatten den såkaldte iværksætterskat og forhøjelse af lønsumsafgiften, som vi behandler. Det blev diskuteret meget, kan jeg huske, at man lavede det her, da det blev vedtaget og indført i forbindelse med skattereformen i Det var en omdiskuteret lov, i forhold til hvad effekten ville være, og kritikken er jo fortsat efterfølgende, med hensyn til at den ville hæmme muligheden for tilførsel af risikovillig kapital til iværksættervirksomheder. Den her regering har så lyttet til det i forbindelse med skattereformen og afskaffer altså den her skat på avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier. Finansieringen sker som sagt ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor. De har stadig væk en fordel i forhold til andre brancher, men vi synes, det er rimeligt, at bankerne på den måde bidrager til at finansiere en skattereform, der jo dels gør noget her for muligheden for at rejse kapital til iværksættervirksomheder bl.a., dels giver lettelser især til lavtlønnede danskere. SF's støtter selvsagt det her forslag. Kl. 13:45 Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører. Kl. 13:45 Frank Aaen (EL): Som gennemgået består det her lovforslag af to dele. Den ene støtter vi meget varmt, nemlig at lønsumsafgiften for den finansielle sektor sættes i vejret. Det er en del af Enhedslistens politik, at den branche bør betale noget mere i skat. Vi så i virkeligheden gerne, at den her afgift blev erstattet af en anden skatteform, hvor man ikke, om jeg så må sige, straffer de finansielle virksomheder for at have ansatte, for det er jo det, der sker her: Jo større lønsum, jo større skat. Vi havde hellere set den skat omlagt til noget andet, f.eks. en skat på virksomhedens størrelse, men det kan vi tage en anden dag. Jeg tror, der stadig væk er noget arbejde i gang i Skatteministeriet med at overveje, om man kan ændre den her beskatning af de finansielle virksomheder, og så vil vi helt sikkert støtte det også. Den anden del af lovforslaget, nemlig at visse investeringer gøres skattefri, altså ved at man ikke behøver betale den skat, der er i den gældende lovgivning, er vi imod. Vi har ikke noget imod iværksættere, og vi har ikke noget imod at hjælpe iværksættere, men vi synes ikke, at den hjælp skal gå via en skattelettelse til investorerne. Derfor går vi imod den anden del. Om de her ting så betyder, at vi til sidst stemmer gult, altså undlader at stemme, har vi ikke taget helt stilling til endnu, men vi er altså for den ene del og imod den anden del. Kl. 13:46 Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører. Kl. 13:47 Ole Birk Olesen (LA): Dette lovforslag skal ses i den sammenhæng, at man nu gør noget, som efterhånden er blevet en jævnlig øvelse her i Folketinget: Man afskaffer nye skatter, som man kort forinden har indført. Og det er selvfølgelig godt, at man erkender sine fejl, men man kunne også bare anvende en anden taktik, som er, at hver gang man agter at indføre en ny skat, kan man ringe til Liberal Alliance og spørge, om det er en god idé. Og hvis man så lyttede til Liberal Alliance, ville man vide, at det ikke var en god idé, og så behøvede man ikke afskaffe den senere hen. Det kunne være udmærket fremover, i stedet for at vi skal have det her frem og tilbage hele tiden. Vi advarede imod den her iværksætterskat, da den blev vedtaget, og vi advarer stadig væk imod den. Det her lovforslag er dog ikke helt uproblematisk. På den ene side friholder lovforslaget aktieavancer for skattebetaling ved salg, og det er godt, at det gør det. Til gengæld pålægger det skat på aktieudbytter, og det er ikke godt. Den iværksætteraktieordning, som man havde planlagt, friholdt faktisk aktieudbytter for beskatning, så på det område er det her et skridt tilbage i forhold til det, som var. Det vil betyde, at virksomheder kan konstatere, at deres investorer nu har en interesse i at sælge deres aktier, før aktieudbyttet udbetales, og score gevinsten i form af aktieavance i stedet for at vente og så skulle betale skat af aktieudbyttet. Det skaber dermed nogle dårlige incitamentsstrukturer, som der ikke burde være nogen grund til at gå ind i. Men regeringen gør det alligevel. Det er det ene negative element. Det andet er, at man vil finansiere dette forslag, ikke ved at man udviser lidt sparsommelighed med offentlige udgifter nej, de skal skam vokse med 0,8 pct. hvert eneste år frem til 2020, er regeringens planer men ved at pålægge finansielle institutioner en højere lønsumsafgift. Den stiger over en årrække fra 10,5 pct. til 12,3 pct., og dermed gør man det dyrere for bankerne at drive virksomhed. Bankerne sender regningen videre til deres kunder, så det bliver dyrere for virksomheder og borgere, almindelige kunder, at låne penge i bankerne, og det formindsker så det udbytte, man har ved at låne penge i banken og investere dem i ny virksomhed. Man burde indse i det her land, at vores skatter er høje nok. Vi har faktisk verdens højeste skattetryk. Vi har også verdens højeste offentlige udgifter. Det burde være muligt, hver gang man indser en skats skadelighed, at finansiere dens afskaffelse, ved at man beskærer de offentlige udgifter eller i hvert fald lader være med at lade de offentlige udgifter stige i fremtiden. Så ville man kunne finde finansiering til den slags positive ting, altså ikke ved at hæve andre skatter, men ved at lade være med at bruge så mange penge herinde i Folketinget. Liberal Alliances indstilling til det her er, at noget er godt og noget skidt, men vi stemmer ikke for at øge nogens skatter, og derfor bliver vi nødt til at stemme imod det. Kl. 13:50 Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører. Kl. 13:50 Brian Mikkelsen (KF): Der er generelt i debatten alt for meget fokus på, hvordan vi skal leve, på overførselsindkomster, niveauer osv., i stedet for at se på, hvordan vi skaber rigdom og velstand i det danske samfund ved at sørge for, at virksomhederne får nogle ordentlige vilkår, ved at der bliver investeret i arbejdspladser og udvikling i Danmark. Der er lige godt selvstændige i Danmark. Regeringen har indtil nu desværre haft en politik, som har betydet, at skatter og

10 10 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) afgifter er steget med lige godt 6 mia. kr., har gjort det dyrere at være virksomhed og har betydet, at vi har mistet arbejdspladser i det danske samfund. Derfor er der jo kun at sige til et forslag som det her, som Det Konservative Folkeparti selv er med i, at vi godt vil hejse flaget og sige, at det er den rigtige vej at gå. Vi får fjernet det sidste, der var tilbage af det, man kalder iværksætterskatten, som var må vi erkende en blokade for nogle investeringer i nogle typer virksomheder. Det danske samfund må jo altid have en interesse i, at der bliver investeret mest muligt i virksomhederne, så de kan udvikle sig og investere i produktionsapparatet og investere i nye medarbejdere. Så det, at vi med den skatteaftale, som vi har indgået med regeringen, får fjernet den flig, der var tilbage, er godt og rigtigt. Finansieringen har vi måttet acceptere, selv om det efter vores vurdering altid er en uskik, at man bliver ved med at komme med nye skatter og afgifter for de virksomheder, som også skal skabe vækst i det danske samfund. Men det vigtigste for os, da vi i juni måned lavede aftalen med regeringen, som vi selvfølgelig står bag, var, at man kom af med iværksætterskatten og de andre elementer, der var i den gamle aftale. Så Det Konservative Folkeparti stemmer for forslaget. Kl. 13:52 Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen. Kl. 13:52 Jesper Petersen (SF): Det er bare helt kort, for jeg er nødt til at forstå konsistensen og rækkevidden af det, hr. Brian Mikkelsen siger. Først kommer der en meget lang lovprisning af selvstændige erhvervsdrivende, og den vil jeg sådan set godt deltage i, men det efterfølges så af en snak om, at regeringen simpelt hen må holde op med at lægge skatter på dem, sådan som det er blevet gjort med den her iværksætterskat. Kan vi ikke bare lige for historieskrivningens skyld få hr. Brian Mikkelsen til at bekræfte, at det sådan set var den tidligere regering, der indførte den her skat? Det kommer ikke til at tage lang tid at svare på. Jeg vil godt høre det fra hr. Brian Mikkelsens egen mund, nu hvor han fik sagt det andet før. Det næste er det med rækkevidden og konsistensen, for hvis hr. Brian Mikkelsen siger, at han i virkeligheden er modstander af, at vi øger én skat for at finansiere, at vi fjerner en anden, skal det så forstås sådan, at det, der er Det Konservative Folkepartis politik, er, at der skal gennemføres flere ufinansierede skattelettelser? Er det det, der er ønsket fra Det Konservative Folkepartis side? Det synes jeg ville være en interessant ting, der kunne komme ud af en ellers rimelig ensformig debat. Vi er ret enige om det her forslag, men så er vi da kommet så langt i dag. Det var de to ting, jeg havde til Brian Mikkelsen. Kl. 13:53 til investeringer i vores samfundsudvikling og arbejdspladser, så betyder det ikke, at det vil være ufinansierede skattelettelser, når vi ikke vil lade skatterne stige andre steder. Man kan godt helt teoretisk forestille sig, at man fandt nogle besparelser i det offentlige, at verdens største offentlige budget blev en lille smule mindre, så der var plads til udvikling i Danmark og investering i arbejdspladser, så arbejdspladserne ikke blev investeret i Tyskland, Sverige, Asien og alle mulige andre steder end i Danmark. Så besparelser i det offentlige vil give et mere dynamisk samfund, flere arbejdspladser i Danmark og mere velstand i Danmark i det hele taget, hvis vi kombinerer det med nogle skattelettelser. Kl. 13:55 Ønsker Hr. Jesper Petersen endnu en kort bemærkning? Det gør han ikke. Tak til den konservative ordfører. Så er det skatteministeren. Kl. 13:55 Skatteministeren (Holger K. Nielsen): Jeg vil godt sige tak for en debat, som i al overvejende grad har været positiv i forhold til det her lovforslag. Som det også er fremgået, udmønter det jo en del af skattereformaftalen og den del, der vedrører ophævelsen af den såkaldte iværksætterskat og forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Der er, som det også er blevet fremhævet, tale om et forslag, der skal bidrage til at lette virksomheders adgang til at tiltrække risikovillig kapital og dermed skabe flere investeringer i vækstvirksomheder. Forslaget går ud på, at den såkaldte iværksætterskat ophæves ved at indføre skattefrihed for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, og det finansierer vi så ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Jeg er meget tilfreds med, at der er stor opbakning bag lovforslaget. Der var nogle, der var kritiske over for finansieringen af det her, mens andre i særlig grad hr. Frank Aaen var glade for finansieringen. Det viser måske, at vi har fundet en meget god balance i det her lovforslag. Så jeg siger tak for debatten og ser frem til en positiv behandling i Skatteudvalget. Kl. 13:56 Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Kl. 13:54 Brian Mikkelsen (KF): To svar på to spørgsmål er jo meget at rumme, men vi kan da prøve. Iværksætterskatten gennemførte vi selv i 2009, vi lavede nogle moderationer af den, og det var ikke en god idé. Vi er blevet meget klogere, for det var med til at koste investeringer i nogle vækstvirksomheder. Så det er godt, at den blev afskaffet med aftalen sammen med regeringen en cadeau for det, flaget bliver hejst. Så er hr. Jesper Petersen, synes jeg, sådan meget farveblind i sin vurdering af, hvordan man laver politik. Fordi vi gerne vil have skattelettelser for virksomhederne, fordi det er nødvendigt med hensyn

11 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) 11 Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 50: Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse ). Kl. 13:57 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre. Kl. 13:57 Jan E. Jørgensen (V): Venstre nægter at bidrage til tab af arbejdspladser midt i en krisetid, vi nægter at bidrage til stigende forbrugerpriser og faldende prisgennemsigtighed, og vi nægter at bidrage til, at danske trykkerier og gratisaviser må dreje nøglen om for sidste gang. Derfor er vi modstandere af regeringens reklameafgift. Det er en gennemført dårlig idé. Det er en dårlig idé for den grafiske branche, en dårlig idé for forbrugerne og en dårlig idé for mindre virksomheder. Ifølge tal fra den grafiske branche forventes afgiften at koste op mod 500 arbejdspladser. Den vil ramme en branche, der i forvejen er stærkt presset, og den vil sandsynligvis medføre lukning af større grafiske virksomheder i Danmark og flytte arbejdspladser til udlandet. For forbrugerne vil afgiften medføre prisstigninger. Spørgsmålet er kun hvor store. I Østrig, hvor man i 2000 indførte en tilsvarende reklameafgift, steg fødevarepriserne med hele 3,7 pct. Afgiften virkede nemlig og førte til et fald i antal og omfang af tilbudsaviserne. Færre tilbudsaviser er lig med færre tilbud er lig med højere priser. Det er ikke nogen overraskelse. Det overraskende bestod i, at prisstigningerne blev så voldsomme. Hvis priserne stiger tilsvarende i Danmark, kan en gennemsnitsfamilie se frem til stigende priser bare på fødevarer på ca kr. til kr. om året. Hvis vi vender os mod erhvervslivet, indeholder bemærkningerne den ret overraskende konklusion, at der slet ikke vil være negative konsekvenser for erhvervslivet. Virksomhedernes totale omkostninger til husstandsomdelte reklamer vil nemlig ikke stige, for de vil jo bare producere færre reklamer og dermed vil, som det hedder på skatteministerielt, mængdeændringen kompensere for afgiften. Hokuspokus, alle er glade. Sig mig engang: Hvor dumme tror regeringen vi er? Hvis ministeriets Erasmus Montanus-logik havde det mindste med virkeligheden at gøre, er det da bare med at komme i gang og sætte erhvervslivets afgifter i vejret. Det betyder jo ingenting. En fordobling af prisen på benzin vil da ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, for så vil de jo bare køre halvt så meget i bil. En fordobling af prisen på elektricitet betyder heller ingen ting, for virksomhederne kan jo bare slukke lyset og standse maskinerne halvdelen af dagen. Skatteministeriet anvender en arrogant argumentation, som totalt ignorerer, at markedsføring giver kunder i butikken. Så har jeg i øvrigt slet ikke talt om de virksomheder, der lever af at producere tilbudsaviserne. Vil de slet ikke mærke noget til, at mængden af tilbudsaviser falder med 15 pct.? Betyder færre tryksager på et trykkeri intet for økonomien? Og hvad med de gratisaviser, der ikke slipper for at blive belagt med afgift? Det er en avis som f.eks. Ørestad Avis, der kun kommer en gang om måneden og derfor er belagt med en afgift. Og vil det for blade som idényt og Hus & Have avisen slet ikke få økonomiske konsekvenser, at der skal betales en afgift? Jeg forstår det ikke. Spørgsmålet er: Hvad er det så, der får regeringen til at indføre afgiften? Jeg kan forstå ved at læse bemærkningerne, at reklameafgiften skulle have et miljømæssigt sigte. Den skal reducere mængden af papiraffald, som det fremhæves i lovforslaget. Det er naturligvis et ædelt formål at ville reducere forureningen. Desværre er lovforslaget så inkonsekvent, at det skriger til himlen. Et husstandsomdelt julekatalog fra Illum er ifølge forslaget affald, og dermed skal der betales afgift, hvorimod en husstandsomdelt valgavis fra Socialistisk Folkeparti åbenbart ikke er det. Nu må jeg altså skuffe skatteministeren, for hjemme hos os smider vi altså de reklamer, som vi får fra SF, ud, selv hvis Holger med eller uden en kone skulle være på forsiden. Vi gemmer dem ikke. Vi smider dem ud. Hvis man derimod henter sit julekatalog henne i selve butikken, skal der ikke betales afgift. Det skal der heller ikke, hvis kataloget deles ud sammen med Politiken. Hvis kataloget derimod deles ud sammen med Østerbro Avis, skal der betales afgift. Altså, jeg kan ikke forstå logikken. Hvorfor har man sat kriteriet for den her afgift på distributionsformen og ikke på papiret og tryksværten? Det er da det, der forurener. Med lovforslaget kan to fuldstændig identiske tryksager fås med og uden afgift. Det er komplet ulogisk. Der er dog et lillebitte lys i mørket. Hvis man får sin tilbudsavis med et miljømærke på, så siger skatteministeren: Dav, jeg hedder Holger K., og jeg har et godt tilbud til dig; halv pris, 2 kr. pr. kg i stedet for 4 kr. Miljømærket skal så bare være en blomst fra EU, som ingen trykkerier i dag kan levere. Svanen fra Norden kan ikke bruges til noget. Svanemærket findes, det erkender man i Skatteministeriet, men uden nogen form for forklaring vurderes det, at Blomsten er anvendelig i forhold til en differentiering af afgiften i modsætning til et nordisk miljømærke. Det er ingen skam at indrømme, at man har begået en fejl. Derfor håber jeg inderligt på vegne af bl.a. danske forbrugere, danske trykkeriarbejdere og dansk detailhandel, at regeringen vil trække lovforslaget tilbage. Vi har fået en ny minister. Det kunne være en god første handling, for lovforslaget er en gennemført dårlig idé. I Venstre stemmer vi derfor imod. Kl. 14:02 Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen. Kl. 14:02 Thomas Jensen (S): Tak for det meget engagerede ordførerindlæg fra hr. Jan E. Jørgensen. Jeg vil først lige fjerne en misforståelse. Hr. Jan E. Jørgensen siger, at den her afgift svarer til den østrigske afgift, som blev indført for nogle år siden, og jeg må bare bede hr. Jan E. Jørgensen sætte sig lidt bedre ind i tingene. Det lyder, som om hr. Jan E. Jørgensen hverken kender den østrigske afgift eller for den sags skyld den afgift, vi debatterer med det her lovforslag. Man vil ikke komme til at se de udviklinger i forbrugerpriserne og konsekvenser for forbrugerne, som hr. Jan E. Jørgensen siger. Noget af det, som hr. Jan E. Jørgensen slår sig op på, er jo tab af arbejdspladser, og der vil jeg godt bare bede hr. Jan E. Jørgensen om at bekræfte, at i den korte periode, hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister i Danmark, tabte vi private arbejdspladser. Kan hr. Jan E. Jørgensen bekræfte det? Kl. 14:03

12 12 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) Kl. 14:03 Jan E. Jørgensen (V): Med hensyn til den østrigske afgift vil jeg sige, at man indførte en afgift på reklamer i Østrig, og det medførte prisstigninger på 3,7 pct. på forbrugerpriserne. Jeg er med på, at afgiften i Danmark er skruet anderledes sammen, og derfor har jeg ikke beregnet konsekvenser ud fra en stigning på 3,7 pct., for stigningen vil være mindre, ingen tvivl om det. Man skal dog være opmærksom på, at bare en stigning på 0,2 pct. af detailhandelens priser ikke kun fødevarepriser, men priserne i alt vil medføre, at regeringens provenu væltes direkte over på forbrugerne. Det vil medføre 500 mio. kr. i prisstigninger til forbrugerne og altså 350 mio. kr. i afgifter til regeringen. Så der skal så lidt til, før alt det, man får ind ovre i Skatteministeriet, betales af forbrugerne i form af øgede priser. Med hensyn til om der har været tab af arbejdspladser før i historien: Ja, det har der, og hvad så? Er det en begrundelse for, at vi så skal vedtage et lovforslag, som medfører tab af endnu flere arbejdspladser? Der blev også tabt frygtelig mange arbejdspladser, da Anker Jørgensen var statsminister, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Til gengæld blev der også skabt rigtig mange arbejdspladser i Danmark i den tid, hvor vi havde Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Der blev skabt masser af arbejdspladser, og der går jeg så ud fra, at regeringen mener, at det var Venstres skyld og ikke havde noget med internationale konjunkturer at gøre osv. Internationale konjunkturer betyder rigtig meget, men vi skal da ikke i en krisetid vedtage et lovforslag, som vil gøre tingene endnu værre, hælde benzin på et brændende bål. Det er da decideret uanstændigt. Kl. 14:05 Hr. Thomas Jensen. Kl. 14:05 Thomas Jensen (S): Jeg vil bare lige igen korrigere hr. Jan E. Jørgensen. Den østrigske afgift var en langt mere omfattende afgift. Den afgift, som vi taler om i det her lovforslag, er såmænd en afgift på husstandsomdelte reklamer, så det er slet ikke så omfattende en afgift, som vi har set i Østrig, og derfor vil vi heller ikke få alle de her negative konsekvenser, som Venstres ordfører ellers står og argumenterer med. Og hvad så? siger Venstres ordfører til, at der blev tabt arbejdspladser under hr. Lars Løkke Rasmussen. Det synes jeg jo nok var noget af en arrogant tilgang til tabet af almindelige menneskers arbejdspladser. Jeg kan oplyse ordføreren om, at under den nuværende regering har vi stoppet den blødning i tabet af arbejdspladser, sådan at vi, siden fru Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i Danmark, kun har tabt arbejdspladser, og det synes jeg er en meget, meget flot præstation. Det her konkrete forslag har også nogle konsekvenser, ja, men det skal ses ud fra den samlede effekt med det finanslovforslag, som det bliver vedtaget i sammenhæng med, nemlig finanslovforslaget for 2012, hvor vi satte turbo på og holdt hånden under beskæftigelsen og skabte arbejdspladser. Det fortsætter vi i år med finansloven for 2013, hvor vi estimerede det til, at vi vil skabe over arbejdspladser. Men kan hr. Jan E. Jørgensen ikke godt se, at man somme tider også lige skal hanke lidt op i sig selv og også tage ansvaret for de ting, man selv har gjort, f.eks. at indføre en fedtafgift, multimedieafgift og iværksætterskat. Det er de ting, den nuværende regering nu afskaffer og rydder op i efter hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 14:06 Kl. 14:06 Jan E. Jørgensen (V): Jeg synes, at det er et interessant indlæg, men det havde været mere interessant at høre, hvad Socialdemokraterne mener om reklameafgiften, frem for at høre, hvad Socialdemokraterne mener om alt muligt andet. Skal jeg forstå den socialdemokratiske ordfører sådan, at de bemærkninger, der medfølger lovforslaget, og hvor der står, at lovforslaget vil medføre mindre prisgennemsigtighed og dermed mindre konkurrence, hvilket kan føre til stigende priser, skal man ikke lægge nogen vægt på? Når Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre tab af arbejdspladser, ikke i samme grad, som det er vurderingen fra branchen selv, men når Skatteministeriet vurderer, at det vil medføre tab af arbejdspladser, er det så forkert, eller hvad? Kan man komme med et eksempel på afgifter pålagt erhvervslivet, som ikke betyder et øget omkostningsniveau og dermed mindre konkurrenceevne og dermed tab af arbejdspladser? Jeg tror det ikke. I stedet for vikler den socialdemokratiske ordfører sig ud i et eller andet angreb på den forrige regering. Jeg synes, at det var mere interessant at høre, hvad den regering, der sidder nu, og som p.t. har magten i det her land, som p.t. har muligheden til at indføre afgifter eller lade være med det at indføre afgifter, har tænkt sig at gøre for at standse blødningen. Kl. 14:07 Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører. Kl. 14:07 Thomas Jensen (S): Så får Venstres ordfører da muligheden for at lytte med nu. Den her regering er i fuld gang med at rydde op efter hr. Lars Løkke Rasmussens regering med fedtafgift, iværksætterskat og multimedieskat; det er noget, vi afskaffer. Men nu til det konkrete lovforslag: I år bliver der husstandsomdelt papirreklamer i et omfang af t i Danmark. I 2010 blev der omdelt t reklamer til danske husstande, og det svarer til cirka styk papirreklamer pr. husstand, der modtog reklamer styk reklamer pr. husstand! Det gør Danmark til et af de lande i Europa, hvor der produceres mest affald pr. indbygger. Det er et konkret problem, der kræver en konkret løsning. Derfor er det også så glædeligt, at det her lovforslag er med til at løse problemet med det alt for store omfang af husstandsomdelte reklamer og dermed de store mængder papiraffald. Ved at indføre en afgift på husstandsomdelte reklamer kan vi nemlig bidrage til at nedbringe mængden af papiraffald fra husstandsomdelte reklamer med 25 pct. til gavn for miljøet. Og det er vigtigt at understrege, at vi ikke afskaffer husstandsomdelte reklamer som sådan, men blot begrænser den enorme mængde papiraffald fra reklamerne. Det skylder vi miljøet, næste generation og den almindelige forbruger. Ud over at nedbringe forbruget af husstandsomdelte papirreklamer tjener afgiften også det positive formål at finansiere den supplerende grønne check til familier med lave indkomster. Sagen er målrettet voksne personer, som har en årlig indkomst på under kr., og på den måde målrettes checken kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere samt førtids- og folkepensionister. Det sikrer i sig selv en god social balance. Hvad betyder det for virksomhederne? Afgiftssatsen vil blive baseret på vægten af de husstandsomdelte reklamer, og for at fremme miljøvenlig produktion vil afgiftssatsen blive differentieret, i forhold til om en tryksag har opnået det miljøvenlige blomstermærke eller

13 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) 13 ej. På reklamer, der har det særlige miljømærke Blomsten, vil afgiften være 2 kr. pr. kg husstandsomdelte reklamer. Og for reklamer, der ikke er blomstermærket, vil afgiftssatsen i 2013 være på 3 kr. pr. kg, og den vil stige til 4 kr. pr. kg i På den måde bliver der en gulerod for virksomhederne til at tilpasse sig kravene for blomstermærket og dermed til at trykke mere miljøvenligt. Rent administrativt foreslås afgiften opkrævet hos de virksomheder, som står for distributionen af de afgiftspligtige reklamer ikke hos forbrugerne, ikke direkte hos de virksomheder, som skal have reklameret for deres produkter. Da det er ganske få virksomheder i Danmark, som står for op til 97 pct. af distributionen af reklametryksager, er det kun disse få virksomheder, der skal tilpasse sig de nye regler og så ellers opkræve betalingen for afgiften hos deres kunder. Det er med andre ord ikke en ny fedtafgift, vi har opfundet her. Hvad betyder det for borgerne? Hvad er en husstandsomdelt reklame, og hvad skal dermed pålægges en afgift? Alle reklamer, der bliver omdelt uden betaling fra modtageren, og som skal fremme afsætning af varer eller tjenesteydelser, bliver omfattet af afgiftspligten medmindre reklamen er fritaget for afgiften ved lov. Der er en række produkter, der ikke vil være omfattet af afgiftspligten, og det er f.eks. information fra stat, regioner og kommuner, materiale fra politiske partier, velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer, materiale fra religiøse institutioner som f.eks. kirkeblade og så al anden nødvendig information af almen samfundsinteresse. Herudover er det væsentligt at nævne, at der er en årlig bagatelgrænse på 200 kg reklametryksager, som ikke afgiftspålægges. De 200 kg svarer til, at f.eks. et pizzeria kan omdele en reklame på 10 g fire gange om året til husstande. Afsluttende vil jeg sige, at Socialdemokraterne gerne vil sikre et bedre miljø, og det sikrer det her forslag. Socialdemokraterne vil gerne finansiere tilskud til den grønne check til folk med lave indkomster, og det gør forslaget her. Og derfor kan Socialdemokraterne støtte det samlede forslag. Kl. 14:12 Der er fire medlemmer, der foreløbig har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 14:12 Dennis Flydtkjær (DF): Tak for ordet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Thomas Jensen om, hvorvidt der er behov for det her lovforslag. Hvis man kigger i lovforslaget, kan man jo se, at der i 2012 er t husstandsomdelte reklamer, og det falder så uden afgift til t i I forvejen falder det altså med 14 pct. uden afgift. Det skyldes jo i høj grad, at der er flere og flere, der tilmelder sig nej tak-ordningen. Nu er man begyndt at bruge digitale medier osv. Så undrer det mig bare, hvorfor der skulle være behov for en sådan afgift. Er det ikke bare, fordi man skulle have penge i kassen for at give Enhedslisten kompensation på 23 kr. om måneden for sidste års finanslov? Kl. 14:12 Kl. 14:12 Thomas Jensen (S): Som jeg nævnte i min ordførertale, har vi i år et forbrug på ca t papir til de her reklametryksager. Det er jo et højt tal. Det er helt korrekt, som DF's ordfører siger, nemlig at det vil falde, fordi man substituerer til andre reklamekanaler. Men samtidig synes jeg også, at det er væsentligt at iværksætte de tiltag her fra Folketingets side, så man kan være med til at forstærke udviklingen i retning af, at der bliver brugt lang færre reklametryksager. Jeg syntes, da jeg læste lovforslaget, at det var et enormt stort tal. Husstande, som modtager reklamer, modtager op til papirreklamer om året. Jeg synes, det er et højt, højt tal. Jeg synes også, at vi herindefra skal tage ansvar for vores miljø og næste generation, som skal være på den her klode, og nedbringe forbruget af det her papir og mængden af affald og på den måde sikre et bedre miljø i Danmark. Kl. 14:13 Hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 14:13 Dennis Flydtkjær (DF): Tak for det. Jeg går ikke ud fra, at Socialdemokraternes ordfører mener, at formålet er, at der skal komme højere priser, for det er jo en af effekterne af det. Når der kommer færre reklamer ud, kommer der mindre prisgennemskuelighed og højere priser, så jeg går ud fra, at Socialdemokraterne mener, at det er miljøeffekten, der er grunden til, at man vil have nedbragt antallet af reklamer. Man nævnte eksemplet med, at det er 0,6 pct. at de danske husstandes samlede CO 2 -udslip, der kommer fra reklametryksager. Det svarer til, at en gennemsnitsfamilie udleder ca. 70 kg CO 2 om året på grund af reklamer. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig pc 495 kg CO 2 om året. Det er altså markant mere. Tager man så ændringen, som fremgår af lovforslaget, og som skyldes, at man indfører afgiften, betyder det, at en husstand udleder 9 kg CO 2 mindre om året ud af en udledning på 13 t. Det er jo en så rystende lille miljøeffekt, at det næsten ikke er værd at tale om. Det eneste, der står tilbage med lovforslaget, er, at priserne stiger, vi taber nogle arbejdspladser, og miljøeffekten er ret begrænset. Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det her er tudetosset? Kl. 14:14 Ordføreren, værsgo. Kl. 14:14 Thomas Jensen (S): Tak. Først og fremmest vil jeg sige om miljøbelastningen, at DF's ordfører jo udelukkende hæfter sig ved CO 2 -udslip. Men det er jo helt åbenlyst, at hvis man studerer lidt, hvordan der arbejdes på trykkerier, så ser man, at der også indgår visse kemikalier i en sådan produktion. Der kan være et stort vandforbrug, der kan være vandforurening, der kan være en lang række forskellige måder, man kan belaste miljøet på. Derfor skal man ikke stirre sig blind på CO 2 -udslippet, man skal også se på den samlede miljøbelastning fra produktion af en reklametryksag over anvendelse til genanvendelse eller bortskaffelse som affald. Så vi skal have et bredere perspektiv på, hvad miljøpåvirkningen er. I det lys synes jeg, at det her er et rigtig, rigtig positivt tiltag, som vil sikre, at miljøet i Danmark bliver bedre. Kl. 14:15 Den næste i talerrækken er Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo. Kl. 14:15 Jan E. Jørgensen (V): Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis reklamemængden falder altså hvis der enten bliver trykt færre aviser, eller de aviser, der bliver trykt, bliver trykt med færre sider så vil det medføre faldende omsætning for trykkerierne og i reklamebranchen? Og vil ordføreren forklare mig, hvordan han forestiller sig, at man i den grafiske branche skal klare en ret betragtelig omsætningsnedgang, uden at det vil medføre tab af arbejdspladser?

14 14 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) Kl. 14:16 Kl. 14:16 Thomas Jensen (S): Nu er det jo sådan, at folk eller virksomheder, som gerne vil reklamere for deres produkter, ikke er folk, der er tabt bag af en vogn. De søger hen til de midler, som de synes er mest effektive i forhold til at komme i kontakt med lige præcis den forbrugergruppe, de gerne vil afsætte produktet til. Og der har vi jo med internettets fremkomst de seneste 20 år set, hvordan man lettere og lettere kan målrette reklamer over for forbrugerne. Derfor er det også helt rigtigt, som flere nu har sagt i salen i dag, at man bruger internettet mere og mere til at reklamere med, og den udvikling tror jeg da klart vil fortsætte. Så tror jeg også, det her vil have nogle effekter, i forhold til hvordan man reklamerer i aviser og ugeaviser. Der er nogle krav til, hvor meget reklameplads og hvor meget redaktionelt stof der skal være i de her ugeaviser, som bliver fritaget for reklameafgiften. Jeg tror, der stadig vil være nogle virksomheder, der vil reklamere i de her ugeaviser, men de vil så reklamere på et andet papir og med en miljøbelastning, som er lavere, end den ville være med alt det glitrende og flotte papir, som nogle af reklamerne i dag har. Kl. 14:17 Anden korte bemærkning til hr. Jan E. Jørgensen. Kl. 14:17 Jan E. Jørgensen (V): Jeg skal bare høre, om det vil sige, at beskeden fra Socialdemokraterne til trykkeriarbejderen, der mister sit arbejde, er, at han så må se at blive webdesigner, for så kan han sikkert få et nyt arbejde med at designe internetreklamer? Er det det, Socialdemokraterne fortæller til den danske trykkeriarbejder? Kl. 14:17 Kl. 14:17 Thomas Jensen (S): Det, jeg som socialdemokratisk skatteordfører vil sige til den danske trykkeriarbejder, er, at jeg tager hatten af for den omstilling, som den danske branche har været ude i. Hvis hr. Jan E. Jørgensen har fulgt med i de rekonstruktioner, der har været af virksomhederne inden for trykkeribranchen, vil han vide, at vi jo har været ude i stormvejr de seneste år. Men glædeligvis er der nogle, der er blevet reddet, og vi har nu nogle gode trykkerier i Danmark, som miljømæssigt ligger i front. Der ligger nogle kriterier til grund for Blomsten det miljømærke, som skal være med til at afgøre, hvor høj en afgift skal være som de danske trykkerier, som jeg vurderer det, sagtens vil kunne opfylde. Og på den måde vil der faktisk være en komparativ fordel for danske trykkerier og dermed også for trykkeriarbejdere i forhold til udenlandske konkurrenter. Så jeg ser faktisk slet ikke så sort på fremtiden for de danske trykkerier og de danske trykkeriarbejdere. Kl. 14:18 Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning, værsgo. Kl. 14:18 Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, det er imponerende, at den socialdemokratiske ordfører kan få det til at lyde, som om det er en fordel for den danske trykkeribranche nu at blive pålagt en afgift på reklamer, at det bliver de nok glade for, at det er nok vejen frem. Så er det bare lidt ærgerligt, at det ikke helt er de meldinger, som så kommer fra trykkeribranchen, når det gælder det her lovforslag. Her er man dybt bekymret for arbejdspladser. Man er dybt bekymret for, at man har med en regering at gøre, der ser det som sit fornemste mål at øge skatter og afgifter her i landet. Nu er det så trykkeribranchen, der skal stå for for at imødekomme ja, det behøver ikke at være et stort flertal deri Enhedslistens hovedbestyrelse. Helt ærligt: Er svaret virkelig fra Socialdemokratiet, at den her afgift bliver trykkeribranchen glad for, at den nok skal skabe arbejdspladser på sigt? Det synes jeg er en interessant melding. Kl. 14:19 Kl. 14:19 Thomas Jensen (S): Jeg ved, det kan være svært som Venstremand at tro på ordene»danmark som foregangsland«. På området for miljø, energi og vedvarende energiproduktion har Danmark jo vist, at vi kunne gå forrest og være førende i verden. Derfor synes jeg også, det er positivt, at man på nogle trykkerier har stor fokus på, hvordan man også laver en trykkeriproduktion, som ikke miljøbelaster så meget. Og derfor kan jeg godt forstå, at det er fuldstændig sort snak for Venstres ordfører at høre på det, jeg siger herfra, men jeg vil nu sige, at med de landvindinger, som vi har gjort på de danske trykkerier, vil vi i starten her have en komparativ fordel over for de udenlandske trykkerier, indtil eller hvis de overhovedet kommer op på at producere så miljøvenligt, at det er nogle reklametryksager, der kan leveres inden for EU's miljømærke, Blomsten. Kl. 14:20 Hr. Torsten Schack Pedersen for den anden korte bemærkning. Kl. 14:20 Torsten Schack Pedersen (V): Selvmodsigelsen bliver jo ekstrem. Det bliver en fordel, men alligevel vil den socialdemokratiske ordfører godt anerkende, at trykkerierne uden en afgift har bevæget sig i en meget mere miljørigtig retning. Den anerkendelse for det arbejde, der foregår ude på danske virksomheder, vil jeg godt kvittere for. Men at en afgift så skulle være endnu bedre, skriger jo til himlen. Jeg kan godt forstå, det er en svær opgave at skulle stå og forsvare en afgift, som notorisk vil koste arbejdspladser i Danmark. Det må da være op ad bakke at skulle prøve at finde en grimasse, der kan passe, når man ved, at der her er et forslag, der koster danske arbejdspladser. Det burde man være fair nok til at stå ved og sige. Man burde også være fair nok til at stå ved, at der er en risiko for, at vi som forbrugere kommer til at opleve stigende priser, fordi konkurrencen svækkes, og de folk, der så skal have 280 kr. på en check, kommer så til at opleve stigende priser på deres dagligvareindkøb, som kan risikere langt at overstige det. Jeg synes bare, det fortjente noget mere ærlighed fra Socialdemokratiets side. Den her afgift koster arbejdspladser, og der er en voldsom stor risiko for, at den svækker konkurrencen, så vi alle sammen kommer til at betale noget mere for vores dagligvareindkøb. Det er sådan set også det, der direkte fremgår af lovforslaget.

15 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) 15 Kl. 14:22 Kl. 14:22 Thomas Jensen (S): Jeg ved godt, det kan være svært at forstå for hr. Torsten Schack Pedersen, men hvis det er sådan, at de danske virksomheder allerede har lagt sig i selen for at have en god og miljøvenlig produktion, og at der så kommer nogle krav fra EU, der rent faktisk gør, at de danske virksomheder præsterer godt inden for de her krav og dermed får en komparativ fordel i forhold til udenlandske trykkerier, synes jeg faktisk, det er et ganske logisk og forståeligt argument, og jeg synes bare, vi skal glæde os over, at vi har den form for trykkerier i Danmark. I forhold til den måde, som Venstre prøver at råbe op på her i salen i dag om, at det her bliver østrigske tilstande, og at vi indfører en afgift, der er ligesom den, man har indført i Østrig, som hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre sagde det formoder jeg hr. Torsten Schack Pedersen er enig med hr. Jan E. Jørgensen i vil jeg sige, at det simpelt hen er at male en vis herre på væggen. Det er jo sådan, at den afgift, vi indfører her, ikke er af samme omfang og slet ikke ligner den afgift, der indføres i Østrig, og derfor kan man ikke sige det, som Venstres ordfører og hr. Torsten Schack Pedersen siger her i dag. Kl. 14:23 Næste korte bemærkning er fra hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Kl. 14:23 Brian Mikkelsen (KF): Alt andet lige må en ny afgift jo betyde, at det bliver dyrere at producere. Formålet med afgiften er jo også ifølge regeringen at kæmpe for miljøet. Copenhagen Economics har lavet en undersøgelse, som blev offentliggjort tidligere her i november og viste, at det alene i den grafiske sektor alene i den grafiske sektor vil betyde et tab af mellem 300 og 400 medarbejdere. En ny reklameafgift vil alt andet lige også betyde, at priserne vil stige. Undersøgelsen viser som hr. Jan E. Jørgensen var inde på at hvis de bare stiger med 0,2 pct., vil det betyde et tab på 500 mio. kr., hvilket vil overstige det beløb, man vil få ind på afgiften her. Forbrugerne vil altså skulle betale højere priser. Derfor er mit spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører: Når nu uafhængige undersøgelser og hele branchen siger, at det vil koste rigtig mange arbejdspladser i den grafiske sektor, i en situation hvor den største udfordring i Danmark er, at vi mister arbejdspladser, er det så ikke et grundlag for at revurdere det her forslag? For det skinner jo tydeligt igennem, at man vil miste arbejdspladser i en trængt branche arbejdspladser alene i den grafiske branche. Der må altså være mulighed for at ændre en sådan afgift. Kl. 14:24 Kl. 14:24 Thomas Jensen (S): Nu henviser hr. Brian Mikkelsen til en undersøgelse fra Copenhagen Economics og siger, at det er en uafhængig analyse. Til det vil jeg bare sige, at så vidt jeg husker, var det også Copenhagen Economics, som var ude at male en vis herre på væggen, i forhold til hvad den her reklameafgift betyder, fordi Copenhagen Economics fuldstændig sidestiller den med den østrigske afgift, som vi har debatteret tidligere i dag. Men jeg vil bare sige, at der ikke ligger noget til grund for at mene, at de to afgifter er fuldstændig ens. Den her afgift, som vi vil indføre med det her lovforslag, er en afgift på husstandsomdelte reklamer, og det var en meget mere bred afgift, som man indførte i Østrig. Så er der spørgsmålet om konsekvenserne for arbejdspladserne. Det her forslag har selvfølgelig isoleret set nogle konsekvenser, men ud fra en samlet vurdering af alle de tiltag, som regeringen har lavet og laver både på finansloven for 2012 og for 2013 har vi i første omgang sørget for at holde hånden under beskæftigelsen i Danmark og stoppe blødningen og tabet af private arbejdspladser. I det kommende år er målet at få skabt nye arbejdspladser i den private sektor. Kl. 14:25 Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning. Kl. 14:25 Brian Mikkelsen (KF): Nu taler vi om L 50, en ny reklameafgift, som alt andet lige vil betyde tab af arbejdspladser i Danmark. Det er L 50, vi diskuterer nu og her. Alt andet lige vil forbrugerpriserne jo stige, for der bliver mindre konkurrence. Det viser også andre undersøgelser fra f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så hvis vi tager L 50, og hvis vi f.eks. tager det eksempel, som Copenhagen Economics har regnet på, nemlig at mængden af reklameaviser vil falde med 15 pct. og det må jo trods alt være meningen med forslaget, at mængden af reklameaviser vil falde ser vi, at det vil betyde et tab af arbejdspladser alene i den grafiske branche på mellem 300 og 400. Det inkluderer ikke budene. Det inkluderer ikke de tab af arbejdspladser, der sandsynligvis også vil være i detailhandelen, fordi priserne vil stige, og på den måde vil man så få en skævvridning af konkurrencen. Så når vi isoleret diskuterer L 50, må jeg sige, at det betyder tab af arbejdspladser i Danmark. Derfor er spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører: Når nu det største problem i Danmark er, at vi mister arbejdspladser i Danmark, vil der så ikke være grundlag for at tage det her forslag væk, så vi sikrer, at de arbejdspladser bliver i Danmark? Kl. 14:27 Ordføreren, værsgo. Forhandling Kl. 14:27 Thomas Jensen (S): Jeg synes nu nok, at der er nogle mellemregninger og ikke mindst konklusioner i de tal, som hr. Brian Mikkelsen lægger frem, som der ikke er belæg for. Det er jo sådan med de husstandsomdelte reklametryksager, som i dag bliver omdelt til de danske husstande, at der er en stor del af dem, som også er produceret i udlandet. Jeg tror, hr. Brian Mikkelsen bør lægge til grund, at hvis der sker et fald i omfanget af husstandsomdelte reklametryksager, vil det også gå ud over nogle af de reklametryksager, som er trykt i udlandet. Og derfor kan jeg slet ikke genkende det der skrækscenarie, som Copenhagen Economics har spændt sig selv foran sammen med hr. Brian Mikkelsen og også nogle af Venstres medlemmer her i Folketinget. Det her forslag vil da have nogle konsekvenser, ja, men det skal ses ud fra en samlet virkning ud fra summen af de tiltag, som rege-

16 16 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) ringen har sat i værk i 2012 og vil sætte i værk i det kommende år, Og der har vi jo lagt for dagen, at vi i hvert fald vil afskaffe de tåbelige skatter, som hr. Lars Løkke Rasmussen indførte i sin korte tid som statsminister. Det seneste er jo, at vi vil afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift. Vi har allerede afskaffet multimedieskatten, som ramte mange lønmodtagere, og så har vi jo i dag også behandlet et forslag om, at vi vil afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat. Så på den måde er regeringen i gang med at rydde op og sørge for, at vi får et bedre erhvervsklima i Danmark, sådan at vi for alvor kan få sat gang i beskæftigelsen og få langt flere af de , der i dag er arbejdsløse, i beskæftigelse. Kl. 14:28 Der er stadig væk to, der har ønsket ordet for en kort bemærkning, og den første er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo. Kl. 14:28 Ole Birk Olesen (LA): Det her forslag betyder jo, at det bliver dyrere for den almindelige dansker at leve. Når man pålægger en ekstraskat på de butikker, hvor danskerne handler, er det klart, at de butikker sender regningen videre i form af højere priser, som den almindelige forbruger kommer til at betale. Jeg forventer ikke nogen forståelse for det problematiske i det hos den socialdemokratiske ordfører, for socialdemokrater er jo generelt ikke så bekymrede for skat. Det, jeg derimod gerne vil spørge om her, er, om den socialdemokratiske ordfører ikke finder det lidt mærkeligt, når formålet med loven er at nedbringe mængden af papiraffald, at man så har undtaget papiraffald fra de politiske partier. Hvorfor er det mindre problematisk med papiraffald fra f.eks. Socialdemokraterne, end det er problematisk med papiraffald fra Netto? Kl. 14:29 Kl. 14:29 Thomas Jensen (S): Nu lægger hr. Ole Birk Olesen ud med at antage, at forbrugerpriserne bare vil skyde i vejret, og at det vil få så store negative konsekvenser for den enkelte forbruger. Men jeg vil bare sige, at hvis man sagligt sagligt, vil jeg understrege over for hr. Ole Birk Olesen ser på, hvad der er bestemmende for prisniveauet i Danmark, så skal man kigge på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse fra maj 2012, hvoraf det bl.a. tydeligt fremgår, at konkurrencen på det danske dagligvaremarked desværre er for lav. Den er for lav, og derfor får vi for høje priser. Derudover har den tidligere regering indført forskellige skatter og afgifter, bl.a. fedtafgiften, og den er jo også med til at give højere forbrugerpriser. Den afskaffer den nuværende regering, fordi vi har lyttet til kritikken. Og det er en beslutning, der ligger i direkte forlængelse af det tillægsbetænkningsbidrag, som SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre samstemmende afgav, dengang L 111 i sin tid blev behandlet. Vi var meget, meget skeptiske over for fedtafgiften. Det er den, vi afskaffer nu, og det vil forhåbentlig få en positiv indvirkning på forbrugerpriserne i Danmark. Kl. 14:30 Spørgeren for anden korte bemærkning. Kl. 14:30 Ole Birk Olesen (LA): Det var da sjovt med så langt et svar, at man ikke engang nåede at svare på det, som der blev spurgt om. Men så kan vi tage den igen. Først vil jeg bare konstatere, at Socialdemokraternes ordfører nu siger, at man afskaffer fedtafgiften på rullepølsen, men til gengæld lægger man så en generel afgift på butikkerne, som betyder, at gulerødderne bliver dyrere. Tillykke med det, det er der sikkert en fin sundhedseffekt i. Jeg troede, at Socialdemokraterne gik meget op i sundhed. Men spørgsmålet var jo: Hvorfor er det mindre problematisk med papiraffald fra Socialdemokraterne end papiraffald fra Netto? Det var det, der var spørgsmålet. Og så skal jeg anmode om, at hr. Thomas Jensen den her gang svarer på det spørgsmål. Kl. 14:31 Kl. 14:31 Thomas Jensen (S): Hvis det er sådan, at hr. Ole Birk Olesen stiller mere end ét spørgsmål eller antager forskellige mærkværdige ting i sine korte bemærkninger, må hr. Ole Birk Olesen også forvente, at det bliver korrekset eller kommenteret heroppe fra talerstolen. I forhold til at politisk materiale på lige fod med oplysningsmateriale er fritaget for den afgift, vil jeg sige, at det selvfølgelig er, fordi vi lever i et demokrati, hvor det er ganske fornuftigt, at borgerne har mulighed for at modtage materiale om, hvad de politiske partier står for. Og på den måde kan man, når man så går til valg, på et oplyst grundlag træffe sit valg og sætte kryds det sted på stemmesedlen, hvor man synes det svarer bedst overens med ens overbevisning. Og de her husstandsomdelte politiske pjecer, som vi alle sammen uddeler til folketingsvalgene eller kommunalvalgene eller regionsvalgene, tjener det formål at styrke den demokratiske oplysning, og det synes jeg er ganske, ganske fornuftigt. Kl. 14:32 Den sidste, jeg har på listen til korte bemærkninger, er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo. Kl. 14:32 Mikkel Dencker (DF): Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren har det med som socialdemokrat, og jeg spørger selvfølgelig med udgangspunkt i, at jeg regner med, at en socialdemokrat har det som en del af sin dna at være med til at bekæmpe ledigheden, med, at man konsekvent skal bakke op om en regering, som fører en politik, som ikke bekæmper arbejdsløsheden snarere tværtimod. Da regeringen trådte til for godt 1 år siden, indførte man den her kickstart, som skulle skabe over arbejdspladser. Men nu står vi 1 år efter uden noget som helst måleligt resultat af den kickstart. Der er ikke kommet flere i arbejde på grund af den. Man har indført en masse afgifter, som har været med til at skabe en masse grænsehandel. Og man flytter afgiftprovenuet ud af landet og skader detailhandlen i Danmark. Det har man også gjort. Nu kommer vi så til den her afgift i dag, på reklametryksager, som vil være med til at skabe ledighed i den grafiske branche og være med til at betyde dyrere dagligvarer til alle danskere. Hvordan har man det egentlig som socialdemokrat med alle de her tiltag, som trækker i den helt forkerte retning?

17 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) 17 Kl. 14:33 Kl. 14:33 Thomas Jensen (S): Jeg er stolt. Jeg er stolt over at kunne stemme for et forslag fra den her regering, som i den grad rydder op efter Dansk Folkepartis støtte til hr. Anders Fogh Rasmussen og hr. Lars Løkke Rasmussen igennem 10 år. I 10 år gjorde Dansk Folkeparti intet intet! for at modvirke social dumping. Dansk Folkeparti gjorde intet for at forhindre, at almindelige, hårdtarbejdende danske lønmodtagere kunne blive udkonkurreret på lønnen, fordi man ikke gjorde nok for at kontrollere, om udenlandsk arbejdskraft kom ind i Danmark og tog de danske job. Da krisen satte ind i 2008, reagerede den borgerlige regering med Dansk Folkepartis støtte for langsomt og forkert, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker. Man sørgede ikke for at holde hånden under beskæftigelsen i Danmark. Det bevirkede, at Danmark tabte private arbejdspladser. Den blødning har den her regering haft som en målsætning fra dag et at stoppe. Og det er lykkedes, således at der under fru Helle Thorning-Schmidts tid i Statsministeriet kun er tabt danske private arbejdspladser. Det er altså en rigtig, rigtig flot rekord. Derudover er det fuldstændig korrekt, at vi har sat gang i en kickstart med finansloven for Den er med til at holde hånden under beskæftigelsen. Og vi fortsætter tiltagene, så vi med den nye finanslov for 2013 skaber mere end nye private arbejdspladser til de arbejdsløse danskere. Det er jeg stolt over, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker. Kl. 14:35 Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Thomas Jensen undskyld, jeg var lige hurtig nok, jeg så ikke, at hr. Mikkel Dencker havde markeret for anden korte bemærkning. Kl. 14:35 Mikkel Dencker (DF): Jeg fornemmer en utålmodighed, og at man gerne vil, at vi kommer videre med debatten, så jeg skal ikke gøre det alt for langt. Men jeg vil da sige, at jeg gerne vil kvittere ordføreren for svaret. Det er jo rene ord for pengene. Jeg er stolt, siger hr. Thomas Jensen. Han er stolt af det, jeg spurgte om, nemlig hvordan han havde det med at føre en politik, som konsekvent trækker i den forkerte retning. Man får jo rene ord for pengene, når han siger, at han er stolt. Jeg må så korrigere hr. Thomas Jensen og sige, at den økonomiske politik, som blev ført med et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, faktisk var en politik, som bragte vores arbejdsløshed her i landet ned på det laveste niveau, den har været i historisk tid. Så jeg vil nok sige, at der virkelig er blevet trukket i de rigtige håndtag af den tidligere regering. Jeg vil bare sige: Vi har konstateret, at den kickstart ikke har virket. Der er jo ikke kommet flere mennesker i arbejde på grund af den. Det har Finansudvalgets formand, fru Marianne Jelved, jo selv indrømmet er tilfældet. Den har ikke virket. Så jeg forstår ikke, at man er så stolt af den. Kl. 14:36 Kl. 14:36 Thomas Jensen (S): Med Dansk Folkepartis støtte har den tidligere regering gennem 10 år ført en økonomisk politik, som vi i bagklogskabens ulideligt klare lys må sige om, at der var mulighed for at have kunnet gjort det bedre. Jeg ved ikke, om det er forbigået hr. Mikkel Denckers opfattelsesevne, at der rent faktisk har været en kæmpe boligboble, som også var politisk betinget. Det har betydet, at mange hårdtarbejdende danske lønmodtagerfamilier har købt et hus til alt, alt for høj en pris, og nu sidder de og er teknisk insolvente i det hus. Tak for kaffe til Dansk Folkeparti. Jeg synes, at hr. Mikkel Dencker skulle sætte sig ned og læse en økonomisk vurdering af de sidste års økonomiske udvikling i Danmark og så måske gribe lidt i egen barm og se på, hvad Dansk Folkeparti rent faktisk har været med til at skabe for et morads. At sende private danske arbejdspladser ud af landet på 2½ år under hr. Lars Løkke Rasmussens statsministertid synes jeg simpelt hen er beskæmmende. Men jeg er glad for og jeg er stolt over at bidrage til at støtte op om en regering, som har sat en stopper for den blødning og det tab af danske arbejdspladser, og som fremover skal sikre, at der sættes gang i beskæftigelsen, og som med finansloven for 2003 sikrer, at mere end danskere kommer i beskæftigelse. Kl. 14:37 Tak. Så nåede vi vist i hus med alle. Undskyld forglemmelsen. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo. Kl. 14:37 Dennis Flydtkjær (DF): Så kom det famøse lovforslag endelig, som tidligere regeringer i forskellige europæiske lande har været nødt til at droppe igen, fordi det var umuligt at lave en afgrænsning, som end ikke var et skøn, og det var derfor i strid med deres grundlove. Eller også var det konkurrenceforvridende, fordi det rammer vidt forskelligt. Det var dermed i strid med EU-retten. Man kan jo starte med at spørge i forhold til det her lovforslag: Hvad er behovet egentlig? Ja, mit budskab er, at der stort set ikke er noget behov for at indføre loven. For hvis man ser på nej tak-ordningen, som er der i dag, så viser det sig, at 26 pct. af samtlige husstande er omfattet af nej tak-ordningen, og andelen af dem, der siger nej tak, er stigende. Derfor kan vi i lovforslaget også se, at man i 2012 regner med, at der er t husstandsomdelte reklamer, og at det vil falde til t i Det er altså et fald på 14 pct., uden at man indfører den her afgift. Så hvis man gerne vil have færre reklamer, sker det sådan set af sig selv. Det skyldes jo den øgede tilslutning til nej tak-ordningen, plus at der er flere og flere, der går over på digitale medier og finder deres reklamer der. Så målet er sådan set ikke færre reklamer, er mit bud. Målet fra regeringens side er alene, at man vil have flere penge i statskassen, så man kunne give Enhedslisten en luns kød, så de kunne få lavet den her forhøjelse af den grønne check på 280 kr. om året, altså 23 kr. om måneden, som en kompensation for, at man lod afgifter stige på alverdens varer med finansloven i Den her afgift på reklamer er bare et forsøg på at foregøgle befolkningen, at der er nye afgifter med en god social profil i forbindelse med finansloven 2012, og at det kan forbedre miljøet. Men hvem er det lige, sådan en afgift rammer hårdest? Det er jo folk med de laveste indkomster. Det er hr. og fru Jensen, som sidder hjemme lørdag formiddag og bladrer tilbudsaviserne fra Aldi og Netto osv.

18 18 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) igennem for at finde ud af, hvor mælken nu er billigst. Og de handler så ugen efter ud fra de tilbud, der er kommet. Det er jo ikke direktøren, som nok skal klare, at der måske er lidt højere pris på 1 pund hakket kød. Nej, han skal nok klare sig. Det er dem med de laveste indkomster, som har brug for at sidde og kigge reklamer igennem. Og det er så dem, Enhedslisten bl.a. har fået lov til at gå efter med det her lovforslag. Hvis målet med afgiften er færre reklamer, så er effekten jo mindre prisgennemskuelighed for forbrugerne og dermed mindre konkurrence. Det betyder, at vi som forbrugere får dyrere varer. Jeg synes altså, at de danske forbrugerpriser er alt for høje i forvejen og langt højere end i mange af de andre EU-lande. Og den her tåbelige afgift vil bare gøre det endnu værre. Jeg tror i øvrigt, at lovforslaget er i stærk strid med EU, fordi det er voldsomt konkurrenceforvridende. Derfor glæder jeg mig også til at se EU's vurdering af loven. Jeg vil gerne prøve at komme med nogle eksempler på, hvor konkurrenceforvridende den er. Hvis man tager en reklametryksag, som husstandsomdeles, er det med det her lovforslag naturligt nok inklusive afgift. Men tager man præcis samme reklametryksag og bruger som indstik i et dagblad, så slipper man for afgiften, selv om miljøbelastningen er nøjagtig den samme. Har man samme reklametryksag som indstik i en husstandsomdelt gratisavis, f.eks. metroxpress, ja, så er det med afgift. Men får man samme metroxpress på en togstation, så er det uden afgift. Det er så voldsomt konkurrenceforvridende, at det næsten skriger til himlen. Ugeaviser er f.eks. undtaget fra loven ud fra, at de skal have et vist redaktionelt indhold. Der skal være en ansvarshavende redaktør. Men tager man en månedsavis, som opfylder præcis de samme ting, så er den med afgift, alene af den grund at den kun udkommer 12 gange om året og ikke 20 gange om året. Det er så konkurrenceforvridende, som noget kan blive. En anden negativ effekt ved forslaget er jo også tab af arbejdspladser, hvilket andre ordførere har været inde på. Dansk Erhverv har regnet sig frem til, at det kan give et tab på op til 500 arbejdspladser, og det er nok ikke lige det, vi har mest brug for lige nu. Det, der står tilbage, må jo være, at regeringen mener, at det er miljøeffekten, der skal begrunde fremsættelsen af lovforslaget. Men allerede i dag er det sådan, at reklamer genanvendelse op til syv gange. 87 pct. af det papir, som er i en reklame, er genbrugspapir. Hvis man nu kigger på CO 2 -udledningen, er det kun 0,6 pct. af de danske husstandes samlede CO 2 -udslip, som kommer fra reklametryksager. Hvis man tager lidt mere statistik jeg skal nok lade være med at blive alt for teknisk så udleder en gennemsnitlig dansk husstand ca. 13 t CO 2 pr. år. Af det udgør den samlede mængde reklametryksager kun 70 kg. Og når man indfører afgiften, står der i lovforslaget, at faldet i reklametryksager i 2016 vil være på 13 pct. 13 pct. af 70 kg giver altså et fald på alene 9 kg CO 2 pr. år. 9 kg ud af 13 t er da en meget marginal og lille CO 2 -udledning, man mindsker. Så der er altså overhovedet ikke en miljøeffekt ved det her lovforslag. Så alt det, der står tilbage med det her utrolig dårlige lovforslag, er, at man gør varerne dyrere. Man ved godt, at det koster arbejdspladser, og at det har en minimal miljøeffekt. Så det er et klart nej fra Dansk Folkepartis side. Kl. 14:42 Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Det Radikale Venstre. Værsgo. Kl. 14:43 Nadeem Farooq (RV): Forslag om afgift på husstandsomdelte reklamer er en del af finanslovaftalen fra 2012 mellem regeringen og Enhedslisten og vil træde i kraft i det nye år. En afgift på husstandsomdelte reklamer vil bidrage til at nedbringe mængderne af papiraffald, hvilket vil trække i retning af bedre miljø, og samtidig giver reklameafgiften et provenu, som regeringen prioriterer, til at fremme regeringens socialpolitik i form af grøn check. I lovforslaget foreslås en afgiftssats på 3 kr. pr. kilo reklamer, som husstandsomdeles i 2013 en afgift, som vil stige til 4 kr. pr. kilo i Samtidig foreslås en lavere afgiftssats for reklamer, som er påtrykt miljømærket Blomsten, på 2 kr. pr. kilo husstandsomdelte reklamer. Den differentiering synes jeg er god, og den har også et miljømæssigt sigte. Hvis man ser på forskellen på de to satser, vil man se, at de tager afsæt i det, man kalder de eksterne omkostninger, og det er så udtryk for de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med produktionen af den enkelte tryksag. Så der er både noget fiskalt, altså noget prioritering af at sikre noget provenu til statskassen, som så at sige skal forfølge andre regeringers målsætninger, og så er der nogle miljømæssige argumenter for det her. Så samlet set er det et forslag, som Det Radikale Venstre kan støtte. Kl. 14:44 Tak. Der er et par stykker, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo. Kl. 14:44 Jan E. Jørgensen (V): Tak. Vi hørte den socialdemokratiske ordfører, hr. Mogens Jensen, før forklare, at politiske partier var undtaget, fordi det var vigtigt i et demokrati, at der var mulighed for at informere om politiske holdninger osv., og så kunne vælgerne træffe et valg på et oplyst grundlag på baggrund af de informationer, de fik, og derfor skulle politiske partier ikke betale reklameafgift. Nu er hr. Nadeem Farooq jo repræsentant for et parti, der som det eneste i regeringen ikke er socialistisk, men bekender sig til en socialliberal baggrund, og derfor vil jeg spørge hr. Nadeem Farooq, om han og Det Radikale Venstre ikke mener, at vi også lever i en markedsøkonomi, og at det dermed er vigtigt, at forbrugerne uændret kan orientere sig om de forskellige mærker og priser, der er på markedet, og dermed træffe kvalificerede og oplyste valg og dermed søge hen, hvor priserne er lavest, og hvor servicen er bedst, og dermed drive konkurrencen frem. Kl. 14:45 Kl. 14:45 Nadeem Farooq (RV): Ja, det er lige før, at der ikke er øje tørt heroppe, når man tænker på, hvordan spørgeren forbinder Radikale Venstre med begrebet markedssyn. Jeg er jo fuldstændig enig i, at vores udgangspunkt er markedet, et velfungerende marked, hvor der er en god og gedigen konkurrence, som også gør, at den enkelte udbyder er pristager, hvis man kan sige det sådan, så der ikke er monopoltilstande osv.; jeg kunne blive ved. Men det er også derfor, Radikale Venstre er meget optaget af, at der er gennemsigtighed på markedet, at der ikke er noget, der obstruerer gennemsigtigheden, at der er et fair marked på

19 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) 19 dagligvareområdet, at vi så at sige sikrer den gennemsigtighed. Det er også derfor, vi gerne vil have mere konkurrence. Med det her lovforslag laver vi en regulering, men den får ikke nogen signifikant effekt i forhold til, at forbrugerne stadig kan orientere sig om varerne, og hvad de koster osv. Så markedet består fortsat, og det synes jeg er en rigtig god ting som radikal. Kl. 14:46 Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Kl. 14:46 Jan E. Jørgensen (V): Det forstår jeg ikke, fordi begrundelsen for, at partierne ikke skulle betale reklameafgift, var, at det ville vanskeliggøre deres informationsarbejde, og det ville dermed vanskeliggøre demokratiets udfoldelsesmuligheder. Det ville have den effekt, at vælgerne ville få vanskeligere ved at orientere sig i det politiske landskab. Det her vil vel også få en effekt på antallet af sider, der er i en tilbudsavis, og dermed hvor mange tilbud, der er i en tilbudsavis. Det her vil medføre mindre konkurrence, ikke mere konkurrence, og det vil medføre mere uigennemsigtighed, ikke mindre uigennemsigtighed, og det vil alt andet lige medføre højere priser måske ikke lige så slemt som i Østrig, men det er det, der er en overhængende risiko for. Vil Det Radikale Venstre være villig til at gå ind, hvis det her lovforslag måtte blive vedtaget, og være garant for, at man, hvis det medfører mindre konkurrence, så vil tage afgiften op til revision og ændre den? Kl. 14:47 Kl. 14:47 Nadeem Farooq (RV): Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at spørgeren også udtrykker et forbehold i forbindelse med sammenligningen med Østrig. Så vidt, så godt. For det andet er vi jo meget bevidste om, at hvis det var, at der ikke var substitutionsmuligheder for erhvervet, for udbyderne, til at kunne gå på andre platforme og annoncere for deres varer, så er det korrekt, så ville det hæmme konkurrencesituationen. Det gør det jo ikke. Der er jo heldigvis rigtig mange, ja, oceaner af muligheder for, at der kan substitueres, således at man bruger andre medieplatforme. Så jeg tror ikke på, at det har nogen stor effekt på priskonkurrenceevnen. Det andet er så, om vi, når vi så har gennemført det lovforslag, så tager provenuet og siger, at så er vi ligeglade. Nej, det er vi selvfølgelig ikke. Vi vil hele tiden følge med i, hvordan det går. Det gælder i øvrigt også på andre områder, og det vil jeg da også selv være med til at sikre. Så jeg vil gerne sige klart, at det jo er vigtigt, at vi hele tiden evaluerer de lovforslag, vi gennemfører. Kl. 14:49 Den næste korte bemærkning er fra hr. Flemming Damgaard Larsen, værsgo. Kl. 14:49 Flemming Damgaard Larsen (V): Tak for det. Nu har regeringen jo ført en politik igennem godt et år, der har bevirket, at den ene arbejdsplads efter den anden er presset ud af Danmark, altså en forringet beskæftigelsesmæssig situation her i Danmark, og det vil det her forslag også betyde. Virksomheder i den grafiske branche, trykkerier, vil simpelt hen forsvinde, og andre vil gå ned i antal medarbejdere, hvis det her forslag gennemføres. Kan ordføreren ikke se, at det har en negativ beskæftigelsesmæssig effekt? Kl. 14:49 Kl. 14:49 Nadeem Farooq (RV): Først vil jeg lige gå lidt i rette med spørgerens præmis, nemlig at regeringen fører en politik, som gør, at arbejdspladser rykker ud af landet. Altså, der må vi lige nuancere lidt, for Danmark står i en meget presset økonomisk situation det gjorde vi også under den tidligere statsminister og det, vi er meget optaget af i regeringen, er jo at genskabe fremdriften i dansk økonomi. Derfor kan vi ikke forhindre, at arbejdspladser flytter ud over den danske grænse, men vi skal sikre, at vores afgiftspolitik, vores skattepolitik og vores beskæftigelsespolitik sørger for at understøtte beskæftigelsen. Det må være målsætningen. Så vil jeg sige: Jo, skatter og afgifter har jo som regel nogle afledte negative effekter, og det har det her lovforslag også. Spørgsmålet er så, om vi, i forhold til at vi får nogle penge i statskassen og vi også har en positiv miljømæssig effekt, kan leve med en marginal negativ effekt på beskæftigelsen. Ja, det kan vi godt. Kl. 14:51 Spørgeren for den anden korte bemærkning. Kl. 14:51 Flemming Damgaard Larsen (V): De opgørelser, som er lavet af Dansk Erhverv og den grafiske branche, viser, at over 500 arbejdspladser vil forsvinde. Det er jo ikke en marginal effekt og slet ikke for de mennesker, det går ud over, så jeg kan slet ikke forstå, at det argument ikke betyder noget som helst. Det betyder da rigtig meget, og det betyder også rigtig meget, at der er virksomheder, der må dreje nøglen om inden for det område her og inden for den her branche. Det undrer mig meget, at ordføreren slet ikke kan se, at det er et problem. Ud over at det forringer forbrugernes forhold, forringer det altså også den beskæftigelsesmæssige situation her i landet. Bare ordføreren kunne forklare mig, hvad den dybere mening er med at skubbe arbejdspladser ud af Danmark, for det har jo vist sig, at der bliver skubbet mange arbejdspladser ud af Danmark. Bare inden for handel har man skubbet arbejdspladser ned syd for grænsen, og her vil man altså yderligere skubbe arbejdspladser ud af landet. Bare ordføreren kunne forklare mig, hvad den dybere filosofi i den politik er. Kl. 14:52 Kl. 14:52 Nadeem Farooq (RV): Jamen som sagt vil skatter og afgifter have nogle effekter på markedet. Det vil have nogle effekter på beskæftigelsen, og når man sætter skatter og afgifter op, vil det som regel have en negativ effekt. Så det er ikke et spørgsmål, om man anerkender det eller ej, synes jeg. Det, det handler om, er jo at sikre, at man så fører en politik, som samlet set øger beskæftigelsen, som regeringens politik gør. Når man så også skal have et socialpolitisk sigte, hvor pengene går til den grønne check, kan man så isoleret set leve med, at man har nogle marginale negative effekter på arbejdsudbuddet? Ja, hvis det holdes op imod de større effekter, regeringens politik som helhed har. Og det har den

20 20 Tirsdag den 13. november 2012 (L 50) jo. Med de tal, som jeg står med her, skønnes det, at det vil have en negativ effekt på 50 helårspersoner. Så vi har altså en uenighed, hvad angår spørgerens tal. Kl. 14:53 Den næste for en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo. Kl. 14:53 Dennis Flydtkjær (DF): Jeg vil gerne spørge den radikale ordfører, om han ikke mener, at det her lovforslag er stærkt konkurrenceforvridende. Som jeg også nævnte i min egen ordførertale, rammer det jo vidt forskellige. En månedsavis bliver f.eks. ramt af afgiften, selv om den har det samme redaktionelle indhold som en ugeavis og har en ansvarshavende redaktør og det hele, fordi den ikke udkommer 20 gange om året. Er det ikke konkurrenceforvridende? Eller hvad med reklametryksagen, som bliver husstandsomdelt? Den er med afgift, men den samme miljøbelastende reklameartikel, nemlig en ugeavis, er undtaget fra afgiften. Synes ordføreren ikke selv, at det er voldsomt konkurrenceforvridende, og tror han selv på, at Europa-Kommissionen vil lade det her gå igennem? Tror ordføreren selv på, at man kan gennemføre noget, der er så stærkt konkurrenceforvridende, i et frit marked inden for EU? Kl. 14:54 Kl. 14:54 Nadeem Farooq (RV): Spørgeren har ret. Vi må afvente og se, hvad Europa-Kommissionen siger, og det forbehold har vi da også taget. Jeg tror nu nok, at det skal gå. Men det er jo vigtigt her at sige, og det har også været vigtigt for regeringen, at der ikke er tale om en generel afgift. Det ville ikke være gangbart. Det er også forsøgt tidligere. Det her er en afgift på husstandsomdelte reklamer, hvilket jo kan lade sig gøre. Her må vi jo træffe et valg og lægge et snit for at undgå, at det bliver en generel afgift, og der har vi forsøgt at undtage ugeaviser og andre lignende magasiner, og så har vi for at lægge et snit sat tallet til 20 gange om året. Det mener jeg faktisk også samlet set er i overensstemmelse med en stor del af de høringssvar, vi har fået. Så jeg mener samlet set godt, at vi kan leve med det her lovforslag. Kl. 14:55 Spørgeren for anden kort bemærkning. Kl. 14:55 Dennis Flydtkjær (DF): Nu er det jo lidt spøjst, at man sætter grænsen ved 20 gange om året. Så vidt jeg ved, kommer avisen fra Bilka 50 gange om året eller næsten hver uge, og den er omfattet af afgiften, men månedsavisen, som naturligvis kommer 12 gange om året, skal så også være afgiftsbelagt, selv om det er en avis med et redaktionelt indhold, med artikler osv. Det giver jo ingen mening, og det er netop konkurrenceforvridende. Jeg var i P1 Debat i sidste uge sammen med Det Radikale Venstres erhvervsordfører, hr. Andreas Steenberg, og han sagde nogle meget interessante ting, som jeg godt kunne tænke mig at høre om ordføreren er enig i. Han sagde i debatten bl.a.: Vi giver incitament til, at man trykker sine reklamer i ugeaviser og dagblade, for de bliver nemlig undtaget; vi giver ugeaviser og dagblade en fordel. Det er vel konkurrenceforvridende, at man bevidst gør det for at give nogle en fordel. Han sagde også på et andet tidspunkt i debatten: Det er for at give ugeaviser og dagblade den fordel, at de kan optage de reklamer, der er med til at understøtte, at vi kan holde liv i nogle ugeaviser og dagblade især i landdistrikterne; vi vil gerne hjælpe dem. Er ordføreren ikke enig i, at hvis det er radikal politik, er det da voldsomt konkurrenceforvridende, og så er det da helt sikkert, at det her ikke går igennem i EU-retten? Er det i øvrigt regeringens politik, at man gør det for at støtte nogle få medier og for at være efter nogle andre? Kl. 14:56 Kl. 14:56 Nadeem Farooq (RV): Med forbehold for, at det er spørgerens udlægning af, hvad den radikale erhvervsordfører har sagt i P1 Debat, så vil jeg gerne sige, at der er en forskel. Noget har et formål, nemlig det formål at styrke ugeavisernes mulighed for også at være med. Der er forskel på, at noget har et formål, og at noget er en simpel konstatering. Jeg vil mere sige, at det er en konstatering, for når vi undtager ugeaviser, handler det jo om, at vi mener, at ugeaviser også er vigtige for lokaldemokratiet og for den lokalpolitiske debat og den lokalpolitiske mobilisering. Så jeg mener faktisk godt, at vi kan forsvare det. At det så også kan have en positiv effekt på ugeaviserne ude i landdistrikterne, er mere en konstatering, vil jeg sige, og ikke et formål. Kl. 14:57 Den sidste, der for nuværende er indtegnet for en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen, værsgo. Kl. 14:57 Ole Birk Olesen (LA): Det er en ret fantastisk argumentation, den radikale ordfører her har kastet sig ud i. Første led i argumentationen lyder: Det vil ikke have nogen signifikant effekt på informationsniveauet blandt forbrugerne, at vi lægger den her skat på reklametryksager, fordi annoncørerne bare kan finde andre måder at annoncere på og andre kilder at annoncere igennem. Næste led i argumentationen lyder: Vi kan ikke lægge denne reklameafgift på partiernes tryksager, da det vil være skadeligt for informationsniveauet i demokratiet. Hvordan hænger det sammen? Hvordan kan det være, at det ikke har nogen signifikant effekt for butikker, at man lægger en afgift på deres reklametryksager, men at det vil have en skadelig og signifikant effekt, hvis man lægger en reklameafgift på partiernes tryksager? Kl. 14:58 Kl. 14:58 Nadeem Farooq (RV): Jeg tror, at spørgeren og jeg godt kan blive enige om, at der eksisterer noget, der hedder læringskurver. Det er noget, vi alle sammen på et eller andet tidspunkt bliver udsat for, hvis man ikke er resistent over for argumenter. Jeg havde nemlig også samme holdning, som spørgeren har, men jeg må også konstatere efter at have talt med en masse bekymrede mennesker, som repræsenterer ugeaviser og ugemagasiner, og folk, der har kendskab til det, som siger, at mange ugeaviser faktisk er lige på nippet til at lukke eller netop lige kan

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse

Betænkning. Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse Skatteudvalget L 78 - Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige

Læs mere

L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love.

L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 7 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 75 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Indberetning af indtægter

Læs mere

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over 2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over 2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om hurtig lokalisering af bortførte børn ved at

Læs mere

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

59. møde. Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1

59. møde. Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1 Tirsdag den 19. februar 2013 (D) 1 59. møde Tirsdag den 19. februar 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 29: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2011-12 L 30 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 20111-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2011 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Retsudvalget 2010-11 B 64 Bilag 1 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2011 Udkast til Betænkning over Forslag

Læs mere

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.]

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler m.v. på

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

101. møde. Mandag den 10. september 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.08.2012. 1. behandling 20.08.2012. Betænkning 06.09.2012).

101. møde. Mandag den 10. september 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.08.2012. 1. behandling 20.08.2012. Betænkning 06.09.2012). Mandag den 10. september 2012 (D) 1 101. møde Mandag den 10. september 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 194: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og

Læs mere

64. møde. Tirsdag den 15. marts 2011 (D) 1

64. møde. Tirsdag den 15. marts 2011 (D) 1 Tirsdag den 15. marts 2011 (D) 1 64. møde Tirsdag den 15. marts 2011 kl. 13.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 83: Forslag til lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love.

Læs mere

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning.

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. 2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

60. møde. Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1. (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)).

60. møde. Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1. (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)). Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1 (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)). 60. møde Onsdag den 20. februar 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Forespørgsel nr. F 31: Forespørgsel til justitsministeren

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse 2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

4. møde. Fredag den 10. oktober 2014 (D) 1. og det skrå skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.).

4. møde. Fredag den 10. oktober 2014 (D) 1. og det skrå skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.). Fredag den 10. oktober 2014 (D) 1 4. møde Fredag den 10. oktober 2014 kl. 10.00 Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 2009/1 BTL 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

79. møde. Fredag den 17. april 2015 (D) 1

79. møde. Fredag den 17. april 2015 (D) 1 Fredag den 17. april 2015 (D) 1 79. møde Fredag den 17. april 2015 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til ministeren for børn, ligestilling, integration og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 29. marts 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

61. møde. Torsdag den 21. februar 2013 (D) 1

61. møde. Torsdag den 21. februar 2013 (D) 1 Torsdag den 21. februar 2013 (D) 1 61. møde Torsdag den 21. februar 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 19 [afstemning]: Forespørgsel til transportministeren om priserne på kollektiv

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning By- og Boligudvalget 2012-13 L 99 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 00. februar 2013 1. udkast til Betænkning over Forslag til

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

107. møde. Fredag den 24. juni 2011 (D) 1. Samtykke til behandling. Fredag den 24. juni 2011 kl. 10.00

107. møde. Fredag den 24. juni 2011 (D) 1. Samtykke til behandling. Fredag den 24. juni 2011 kl. 10.00 Fredag den 24. juni 2011 (D) 1 Kl. 10:00 107. møde Fredag den 24. juni 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 209: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpede straffe for

Læs mere

31. møde. Onsdag den 21. december 2011 (D) 1

31. møde. Onsdag den 21. december 2011 (D) 1 Onsdag den 21. december 2011 (D) 1 31. møde Onsdag den 21. december 2011 kl. 9.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 18: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Forlængelse

Læs mere

109. møde. Tirsdag den 11. juni 2013 (D) 1. Meddelelser fra formanden. Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 12.00. Formanden : Mødet er åbnet.

109. møde. Tirsdag den 11. juni 2013 (D) 1. Meddelelser fra formanden. Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 12.00. Formanden : Mødet er åbnet. Tirsdag den 11. juni 2013 (D) 1 Kl. 12:00 109. møde Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 12.00 Dagsorden 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 218: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

79. møde. Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1

79. møde. Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1 Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1 79. møde Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til finansministeren om det offentlige forbrug. Af Ole Birk

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Betænkning. Forslag til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Læs mere

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2014 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning

Læs mere

2012/1 BTL 49 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. december Betænkning.

2012/1 BTL 49 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. december Betænkning. 2012/1 BTL 49 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven og forskellige love om energiafgifter

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven og forskellige love om energiafgifter 2011/1 BTL 122 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

49. møde. Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88:

49. møde. Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1. Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88: Torsdag den 4. februar 2016 (D) 1 49. møde Torsdag den 4. februar 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 88: Forslag til lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2011-12 L 194 Bilag 9 Offentligt Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. september 2012 2. udkast (Ændringsforslag fra LA) Betænkning over

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2014-15 L 88 Bilag 3 Offentligt Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den [21. maj 2015] 2. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 TBL 102 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. januar 2014 Tillægsbetænkning over

Læs mere

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning.

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning. 2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

56. møde. Tirsdag den 13. marts 2012 (D) 1

56. møde. Tirsdag den 13. marts 2012 (D) 1 Tirsdag den 13. marts 2012 (D) 1 56. møde Tirsdag den 13. marts 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 49: Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Bedre udnyttelse

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Nedsættelse af registreringsafgiftens

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK!

SF SOM EN SLAGS LOKKENDE SIRENER HAR SUPPLERET: ØKONOMIEN ER BOMSTÆRK! ÅRHUS TABTE VÆRDIER SÅ STÅR VI HER IGEN. BUDGETTALER, SOM DEL AF BUDGETFORHANDLINGER. HER STÅR VI HVERT ÅR. FOR AT FORTÆLLE, HVORDAN VI SER FREMTIDEN FOR ÅRHUS KOMMUNE, FOR ÅRHUSIANERNE OG FOR OS SELV.

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål

Betænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål 2009/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udlodning af overskud

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

43. møde. Fredag den 22. januar 2016 (D) 1. (Fremsættelse 16.12.2015). Fredag den 22. januar 2016 kl. 10.00. Meddelelser fra formanden.

43. møde. Fredag den 22. januar 2016 (D) 1. (Fremsættelse 16.12.2015). Fredag den 22. januar 2016 kl. 10.00. Meddelelser fra formanden. Fredag den 22. januar 2016 (D) 1 (Fremsættelse 16.12.2015). 43. møde Fredag den 22. januar 2016 kl. 10.00 Kl. 10:00 Dagsorden 1) 1. behandling af lovforslag nr. L 86: Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

71. møde. Torsdag den 3. april 2014 (D) 1

71. møde. Torsdag den 3. april 2014 (D) 1 Torsdag den 3. april 2014 (D) 1 71. møde Torsdag den 3. april 2014 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 25: Forespørgsel til ministeren for børn, ligestilling, integration og

Læs mere

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven Skatteudvalget 2015-16 L 69 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2015 2. udkast (Ændringsforslag, fra skatteministeren) Betænkning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven 2012/1 BTL 216 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 23 - Bilag 39 Offentligt. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2008

Skatteudvalget L 23 - Bilag 39 Offentligt. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2008 Skatteudvalget L 23 - Bilag 39 Offentligt Til lovforslag nr. L 23 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Tillægsbetænkning

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

2014/1 BTL 88 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj Betænkning. over

2014/1 BTL 88 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj Betænkning. over 2014/1 BTL 88 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

1. udkast. Betænkning

1. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2015 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over

2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj Betænkning. over 2013/1 BTL 160 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

94. møde. Onsdag den 8. maj 2013 (D) 1

94. møde. Onsdag den 8. maj 2013 (D) 1 Onsdag den 8. maj 2013 (D) 1 94. møde Onsdag den 8. maj 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål til statsministeren til umiddelbar besvarelse (spørgetime). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere