Havkajaksamrådet. Rapport fra. Havkajaksamrådets seminar om uddannelse og eksaminering i havkajak

Transkript

1 Havkajaksamrådet Rapport fra Havkajaksamrådets seminar om uddannelse og eksaminering i havkajak Den 25 februar 2004 Institut for Idræt & Biomekanik SDU Arrangør for Havkajaksamrådet Johnnie B. Laursen og Søren Andkjær Målgruppe: Alle der arbejder med uddannelse i havkajak og friluftsliv samt har erfaring med og/eller interesse i eksaminering i forhold til samrådets vejledende retningslinier. Indhold: Seminaret vil være en erfaringsudveksling og diskussion ud fra flg. temaer: Uddannelsesforløb som leder frem til eksaminering (omfang, indhold, form) Eksamensformer t. havkajakinstruktør (praktisk, skriftligt - mundligt, cases - den 3. kompetence, helhedsvurdering, censur...?) Opfølgning og vedligeholdelse af kompetence (kurser, seminarer...?) Problemer og ideer (?)

2 Indledning Johnnie Bøtker Laursen: dette er et oplæg til at samle erfaringer fra diverse miljøer der har arbejdet med dagens emne. Nogle fx IFI KU har mange års erfaringer mens andre netop har taget hul på dette. I dag skal vi ikke konkluderer men sprede den viden vi har, og udvikle viden i fællesskab. Der præsenteres uddannelsesforløb derefter spørgsmål og kommentar IFI KU Erik Mygind & Svend Ulstrup - bygger der kommetar op af vejlederniveauet fra havkajaksamrådet. Fra IFI har ded studerende 1 års erfaring med blandet friluftsliv som medvirker til at give kvalifikationer. Eksempelvis har de studerende ca 14 dg erfaring alene med formidling. Kommentarer er med blåt indskrevet i et udkast til vejledede retningslinier for Havkajakvejleder. Det specielle ved IFI, KU er at de studerende er der længe. Dermed bliver en del af pensum og eksamination gennemført i selve uddanelsen, mens ca. 50% af pensum demonstreres ved eksamen. Logbogen er et centralt element i uddannelsen, der dokumenterer erfaringer. Form er en blanding af undervisning, selvstudie. Kommentar: Lenze oplever også at mesterlærersystemet har vist sig at have gode kvaliteter. Niels Ejby Ernst i klubregi foregår det jo oftest også som mesterlærer/følordning. Kasper Mortensen meget af DGI er jo opbygget på kurser hvor der tages uddannelse i progressive moduler. Det kan dog være problematisk at lave for høje niveauer så det fungere som stopklods. DKF Christian Jacobsen her er det hele moduloopbygget, således at der over tid kan opnåes et samlet ni veau svarende til havkajakinstruktør. Der er pt. 2 weekeder, 4 enkelt dage og en weekendtur. En del af uddannelsen er i praktik og dagligt virke i klubberne. Der er pt. ikke planer om at arbejde med vejlederniveaauet som alment udbudt uddannelse i forbundet. IFI, ÅU Martin: Grunduddannelse giver det studerende mulighed for at nå ca. et brugerniveau. På bachelor niveau arbejdes der ca på instruktørniveau. Der er pt. for ringe mulighed for selvstudie til at de studerende når instruktørniveauet. Efterskoler & Ungdomsringen, Lars B Jensen. Der arbejdes med instruktørniveauet. Kurset er på ca. 5 dag (1 weekend og 3 sammanhængende dage). Kurset er tænkt som prøveforberedende. Der arbejds både i svømmehal og alm.vand. Prøven placeres minimum 3 måneder efter kurset. Prøven afholdes efter instruktørniveauer. Inst. for Idræt & Biomekanik SDU Jacob Haahr Der certificeres ikke på sdu. Der undevises dog 3 x 4 dage + 3 dages tur. Kurset er placeret på grunduddannelsens andet år og er på instruktørniveau. Der kan dog gåes til eksamen i havkajak på lige fod med andre idrætter. På tredje år (bachelor) kan der på en tur gåes til eksamen i april måned som havkajakinstruktør. Oplægert til dette er 2 x 1 dag og 1 tredagstur. Havkajakken Jørgen Skovmand Laver en del endagsforløb for roere der er nybegyndere. Rejser spørgsmålet om hvem der kan eksaminerer og censurer. Kommentar: Christian Jacobsen, de enkelte organisationer beslutter selv hvor meget de eksaminerer og certuficerer. Havkajaksamrådet producerer i den sammmenhæng kun vejledende retningslinier. DGI Frederiksborg amt Tue Christensen. Vi kunne måske arbejde hen imod et system hvor der uddannes modulvis, og hvor der er indbyggert pauser til selvudvikling. Pro Havkajak Nicolai Nicus I Norge er der lavet et guide system der baseres på Britiske og Canadiske standarder. Her til bød man folk at de kunne henvende sig med deres kvalifikationer og lade sig indplacere i de niveauer der arbejdes med. Højskolerne Johnnie Bøtker Laursen Har lavet lange forløb med højskoleelever, vejlederuddannelse i Viborg på ca 90 timer og sommerkurser med havkajakinstruktør. En af problemstillingerne er at få de vejrkrav der

3 ønskes til at passe på de dage der ønskes at eksamineres. På sommer højskole instruktørkurset var deltagerne på forhånd bekendt med at de kunne få svært ved at bestå. Ellers var deltagerne hele tiden på også som formidlere. Kommentarer: Flemming Torp, niveauerne er vel fast nu. Med de forskellige interesser vi skal varetage, bør systemerne være forskellige. Det der er vigtigt er bare at man holder niveauet dog bør eksamen aldig kunne ligge i slutningen af et intens forløb. Erik Myhgind vores erfaringer er også at der bør delevalueres i forløbet. Lenze Middelberg måske kunne man udvikle et mellemniveau. Johnnie Bøtker Laursen en af problemerne man støder på kan være at der er forskellige persontyper. Hvad gør man med de sikkerhedsmæssigt dygtige der ikke kan forevise perfekt. Eksamensformer til havkajakinstruktør (praktisk, skriftligt - mundligt, cases - den 3. kompetence, helhedsvurdering, censur...?) Ungdomsringen Lars B Jensen Der blev eksamineret til instruktørniveau på en dag + teoretisk prøve forud. Det blev afviklet som en tur hvor hver kursist ca. var på 1,5 time. De våde elementer blev samlet til sidst. Der blev arbejdet ud fra cases. Fx roer der stikker af, roer som panikkede. En case hvor der blev taget udgangpunkt i en undervisningsopgave, ændres så dette kræver at hele gruppen får forberedt den. Højskolerne Johnnie Bøtker Laursen der testes vha metoden A gennemført tilfredsstillende, B gennemført med nogen usikkerhed, O øvelsen ikke bestået. En del af teknik og terori prøves på tur / i forløbet. Der bedømme ved selv elsaminationen indstigninger, rulle, selvredning, kammeratredning og udstigning af kajak. Et element kan være til B og eleven kan stadig bestå. Der er specielle forhold omkring rullen hvor den alene ikke kan være årsag til dumpning. Det teoretiske blev testet via en skriftlig prøve hvor der gives point for delelementer. Kommentar praktik: Nicolai Ilcus: kan man godt eksaminerer på søer når der er tale om havkajakinstruktør prøve. Christian Jacobsen: saltindholdet er ikke afgørende, bølger og vind er det som vi ser på. Niels Ejby Ernst: der kan være behov for standardisering gennemføres for at censur er mulig. Jacon Haahr: man kunne fx også definerer bølgehøjder. Lenze Middelberg det vil være uheldigt hvis man ikke kan være sikker på at standarden er den samme fra organisation til organisation. Kommentar teori: Nicolai Ilcus det kan være en fordel at det ikke er så afhængig af skriftligformuleringsevne, derfor kan der fx være afkrydsningsspørgsmål. Desuden kan man vælge mere praktiske elementer fx opsøge vejrudsigter. Svend Ulstrup det kan også være en god ide at bede kursisterne om at udtrykke sig ift. en nybegynder. Havkajakroerne Lenze Middelberg: I Wales bestod eksamen i atg man skulle undervise 4 kaniner i 1,5 time uden forberedelse. Om aftenen skulle der planlægges en tur. Dagen efter skulle der så afvikles en tur for kaninerne. Endeligt blev der demonstreret egenfærdigheder. BCU systemet er meget teknisk funderet, og det som vi dumpede på var sikkert ikke blevet underkendt i Danmark. IFI, KU, Svend Ulstrup / Erik Mygind: Teoretisk prøve er altid placeret efter praktikken så der kan inddrages erfaringselementer. Oplæget kan fx være kort med oplysninger om strøm, vind, bølger der så skal analyser og rutevalg kan debateres. Disse kort kan være lig eller svare til en oplevelse der har været i praksis. Eksamen afvikles ud fra vejrudsigten, så de studerende er i en lang periode på standby. Der bedømmes efter et A,B,O system. Opfølgning og vedligeholdelse af kompetence (kurser, seminarer...?) Svend Ulstrup. Opfordre til at deltage i det frivillige. Tag ud i den store Verden. Flemming Torp: Anbefaler at beviser kun gælder i 5 år. Alle certificerede skrives på en liste på webside. På denne liste ses det hvem der godkendt / fornyet. Medlemsorganosationerne indstiller til forlængelse enten på basis af aktivitet eller fornyet prøveaflæggelse. Lenze Middelberg det er problematisk at det ikke er klart hvem der kategoriseret som hvad. Flemming Torp: den debat er taget, det er de enkelte organisatgioner der udnævner. Hvis en man fraviger det princip vil det bombe arbejdet tilbage. Christian Jacobsen: Det er frit for den enkelte organisation i morgen at offentliggøre hvem der havkajakvejleder. Det kan i den givne struktur ikke dikteres fra Havkajaksamrådets side. Er der behov for en synlighed må organisationerne. Jacob Haahr: hvad skal jeg svare de personer der ringer og spørger om de kan blive instruktører. Flemming Torp: det svar må baseres på de specifikke erfaringer, og dialog med andre der har erfaringer for

4 instruktør uddannelse. Erik Mygind: tidsaspektet er vigtigt, det sikre en kvalitet af instruktørerne justering kan ske med udgangspunkt i deltagernes forudsætninger. Fortsatte virke - der bliver i løbet af foråret færdiggjort nogle uddybninger til de vejledende retningslinier. - der bliver seminar den 4 og 5 september på Houensodde - rapporter og fortsatte udvikling af retningslinier er tilgængelige på

5 Deltagerliste: Institut For Idræt, Kbh. Universitet Svend Ulstrup Erik Mygind Inst. for Idræt & Biomekanik SDU Jacob Haahr Institut For Idræt, Århus Uni versitet Martin DGI Kasper Mortensen Seminar & Kajakklubben njord Niels Ejby Ernst Ungdomsringen: Flemming Torp Højskolerne: Johnnie Bøtker Laursen Havkajakroerne: Lenze Middelberg DKF: Christian Jacobsen Efterskolerne: Lars Borch ProHakajak Nicolai Ilcus Havkajakken Jørgen Skovmand Freelance, DGI, mm Søren Bo Mogensen DGI Frederiksborg amt Tue Christensen