Velkommen til Innovationsworkshop. Hvordan ser et Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi ud hvor...

Transkript

1 Velkommen til Innovationsworkshop Hvordan ser et Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi ud hvor...

2 Hvorfor fremtidsscenarier for et Living Lab for anvendt velfærdsteknologi? 4 hold eksperter 4 spørgsmål 4 byggere 4 scenarier én film

3 3 Definitioner Velfærdsteknologi Living Lab Bruger

4 Velfærdsteknologi er... Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. KL & IDA

5 Et Living Lab er... En platform for brugerdrevne projekter, som gennemføres i en virkelighedsnær situation, hvor brugere, virksomheder, den offentlige sektor og universiteter skaber eller udvikler et produkt eller en service. - Fysisk platform - Organisatorisk platform

6 En bruger er... Enhver som leverer til eller drager fordel af produkter, services og systemer

7 Dagens Program Civil ulydighed er nødvendighed Besøg telefonen i pausen Toiletbesøg, rygning, pauser, rundtur - efter behov

8 Dillemmaskinen Hvordan bygger man et scenarie? Præsentation af projektet PAUSE Interessentspillet Byg et living Lab FROKOST Velfærdsteknologiske Anbefalinger Fokus på detaljen i Living LAB WORKING CAKE Præsention Debrief og whats next

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20 Spil!

21 Nøglespørgsmål Hvordan ser et Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi ud hvor...

22 NØGLESPØRGSMÅL HVORDAN SER ET LIVING LAB UD, SOM RUSTER MEDARBEJDERE PÅ TVÆRS AF SEKTORER TIL AT ARBEJDE MED NYE TEKNOLOGIER OG INNOVATION?

23 NØGLESPØRGSMÅL HVORDAN SER ET LIVING LAB UD, DER UNDER- STØTTER SYSTEMATISKE SAMARBEJDER OMKRING PILOTAFPRØVNING OG DOKUMENTATION FOR OPNÅEDE GEVINSTER VED NY TEKNOLOGI?

24 NØGLESPØRGSMÅL HVORDAN SER ET LIVING LAB UD, HVOR BORGERE, SUNDHEDSPROFESSIONELLE OG VIRKSOMHEDER KAN AFPRØVE OM NYE VELFÆRDSTEKNOLOGIER GIVER MENING I DERES HVERDAGSLIV?

25 NØGLESPØRGSMÅL HVORDAN SER ET LIVING LAB UD, DER TØR AT GÅ FORREST, NÅR DET GÆLDER UDFORDRING AF VANTE FORESTILLINGER OG PROCEDURER OMKRING LØSNING AF VELFÆRDSOPGAVER?

26 Præsentation af projektet - Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi -

27 VREFLEKSIONS TA FAKTA BEHOV IDÈER Hvilke fakta hører jeg? Hvilke behov ser jeg? Hvilke idéer får jeg? LE

28 Baggrund v. Gosia Holik Rasmussen Implementering v. Anne Carstensen Service v. Lærke Balslev Virksomheder v. Gunilla Mansfelt Erikssen: Velfærdsinnovation v. Anne Grønlund

29 Baggrund

30 Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi Visionen HVORFOR Velfærdsteknologisk Partnerskab? Vi kan, ved at gå sammen og nytænke og udfordre eksisterende praksis, frigive mere tid. Vi kan, ved at gå sammen og nytænke og udfordre eksisterende praksis, gøre det nemt at være medskaber af din egen fremtid. Vi kan gøre det nemmere at gøre det rigtige, når det gælder anvendelsen og ibrugtagning af ny teknologi HVORDAN indfrier vi visionen? Vi tager fælles ansvar og etablerer et Living Lab for Anvendt Velfærdsteknologi som et åbent udviklingsrum for virksomheder, medarbejdere og brugere. Vi kigger på tværs og sikrer støtte hele vejen i anvendelsen af ny praksis og ibrugtagning af nye teknologier gennem support og kompetencetilegnelse. Vi omformer viden til metoder, services og produkter og forbedrer dem kontinuerligt i praksisnært miljø. Vi gør velfærdsteknologier mere tilgængelige og igangsætter synlige initiativer som bliver et velfærdsteknologisk fyrtårn. HVAD er udfaldet af parternes arbejde? Vi øger anvendelsen af velfærdsteknologier til glæde og gavn for brugerne ved at nedbryde barrierer og gøre velfærdsteknologier mere tilgængelige.

31 Implementering

32 Hovedparten af velfærdsteknologiske projekter i dag kan beskrives som So ein Ding projekter teknologien er omdrejnings-punktet og mange af disse projekter ender på hylden efter pilotfasen da der ikke skabes værdi. Teknologien bør som udgangspunkt være et middel til at nå målet. Projekter bør tage afsæt i reelle behov og forbedringspotentiale samt tænkte i re-design og optimering af eksisterende processer. Projekter bør ligeledes tage afsæt i den overordnede strategi og målsætning for virksomheden, og strategien bør sætte retning for projektet. Dette, samt fuld opbakning fra ledelsen, betyder at ingen er i tvivl om, hvad der arbejdes hen imod, og alle trækker i samme retning. De fagprofessionelle, brugerne og andre relevante aktører bør involveres allerede fra de tidligste faser da dette giver større buy-in og mindsket modstand ifm. den brede implementering. Der bør sættes fokus på værdiskabelse for alle parter og der bør ligge en plan for håndtering af alle relevante stakeholders.

33 Det er primært ildsjæle i organisationen, der er drivende i udviklings-processen, og derved den primære driver for organisationens forandringsevne. Men en ildsjæl har, til trods for et stort engagementet, ikke uanede mængder af overskud, og det er derfor nødvendigt at tænke over udelegering (og kommunikation) af ansvar såvel som en gennemskuelig supportstruktur. Brugere, som er involveret i pilot udrulning, bør aldrig stå alene med problemer og udfordringer. Man glemmer ofte at skele mellem to ting - nemlig kvalifikation og kompetencer. At give mennesker kvalifikationer på et kursus er ikke det samme som at give dem kompetencer. Der er stor forskel på et kursus og det at skulle ud og anvende noget i virkeligheden - det er vigtigt også at støtte i den daglige anvendelse.

34 Det ses alt for sjældent at der arbejdes systematisk med evaluering i forbindelse med velfærdsteknologiske projekter. I de tilfælde, hvor der gennemføres evaluering, måles der ofte på tiltagets outcome eller effekt i forhold til målgruppen, hvilket naturligvis er vigtigt. Men for at være sikker på, at det rent faktisk er det man måler, er det vigtigt, at man dokumenterer, hvad det er man rent faktisk har implementeret og at man ligeledes evaluerer processen. Del viden og erfaringer og fortæl den gode historie.

35 Service

36 Udlevering af behandlingsredskab på sygehus samt undervisning Brug af eget medbragte hjælpemiddel HJEM Behandlings redskaber kan lånes med hjem for at understøtte sygehus behandlingen Returnering af behandlingsredskab til sygehus Kommunen vil pr. 1. jan kun bruge CKV til udredning af kropsbårnehjælpemidler Mobilitet tilbyder ydelser i form af specialrådgivning, konsulentbistand og vidensformidling. CKV Den nationale videns og special rådgivningsorganisation, som yder gratis rådgivning til kommunen i de mest komplicerede enkelte sager, hvor den fornødne ekspertise ikke er til stede VISO UDREDNING Samtale med borger Gennemgå behov HJEM Vurdering af behovet over telefonen. (KAT 1) Afprøvning af hjælpemiddel i hjemmet (KAT2) KORTLÆGNING ANKESTYRELSEN Borgeren kan anke sagen En terapeut (ergo/fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/problemstilling i hjemmet eller pr. telefon Hvis der efterfølgende er et behov for et hjælpemiddel til varigt brug skal borgeren søge i kommunen LØSNING - undervisning - tilpasning KOMMUNE KOMMUNE AFSLAG UDFØRER BESTILLER HJEMMEPLEJE HJÆLPEMIDDEL DEPOT MYNDIGHEDS AFDELING Borger med funktionsnedsættelse Jeg har behov for et hjælpemiddel BEVILLIGE Kommunen kan lave en re-vurdering EN TYPISK BORGERREJSE VED MOBILITETSHJÆLPEMIDDEL KOMMUNE www Borgeren kan kontakte kommunen via telefon eller udfylde et online ansøg-ningsskema Hjemmeplejen kan ansøge om hjælpemidler, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ANSØGNING APV Direkte udlevering af hjælpemiddel hvis ergoterapeuten vurderer, at der er behov. KVIKSERVICE er en hurtig og effektiv sagsbehandling for borgere med ukompliceret problemstilling. Åben for alle torsdag kl Ingen henvisning UDREDNING KATEGORI 1 Borgere der kan hjælpes direkte via telefonen. KATEGORI 2 Borgere med bohov for et hjemmebesøg En terapeut (ergo/ fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/ problemstilling over telefonen. Evt. direkte bestilling af hjælpemiddel til borgeren. LØSNING - undervisning - tilpasning En ergo/fysioterapeut på hjemmebesøg. Afprøvning af hjælpemiddel. HJEM Kommunen ringer eller tager ud til borgeren i forbindelse med et besøg ombeslutningen. Udlevering af hjælpemiddel SYGEHUS CENTER FOR KOMMUNIKATION OG HJÆlPEMIDDEL

37 Udlevering af behandlingsredskab på sygehus samt undervisning Brug af eget medbragte hjælpemiddel HJEM Behandlings redskaber kan lånes med hjem for at understøtte sygehus behandlingen Returnering af behandlingsredskab til sygehus Kommunen vil pr. 1. jan kun bruge CKV til udredning af kropsbårnehjælpemidler Mobilitet tilbyder ydelser i form af specialrådgivning, konsulentbistand og vidensformidling. CKV Den nationale videns og special rådgivningsorganisation, som yder gratis rådgivning til kommunen i de mest komplicerede enkelte sager, hvor den fornødne ekspertise ikke er til stede VISO UDREDNING Samtale med borger Gennemgå behov HJEM Vurdering af behovet over telefonen. (KAT 1) Afprøvning af hjælpemiddel i hjemmet (KAT2) TEMA ER ANKESTYRELSEN Borgeren kan anke sagen En terapeut (ergo/fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/problemstilling i hjemmet eller pr. telefon Hvis der efterfølgende er et behov for et hjælpemiddel til varigt brug skal borgeren søge i kommunen LØSNING - undervisning - tilpasning KOMMUNE KOMMUNE AFSLAG UDFØRER BESTILLER HJEMMEPLEJE HJÆLPEMIDDEL DEPOT MYNDIGHEDS AFDELING Borger med funktionsnedsættelse EN TYPISK BORGERREJSE VED MOBILITETSHJÆLPEMIDDEL KOMMUNE SYGEHUS CENTER FOR KOMMUNIKATION OG HJÆlPEMIDDEL Jeg har behov for et hjælpemiddel www Borgeren kan kontakte kommunen via telefon eller udfylde et online ansøg-ningsskema Hjemmeplejen kan ansøge om hjælpemidler, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ANSØGNING APV Direkte udlevering af hjælpemiddel hvis ergoterapeuten vurderer, at der er behov. KVIKSERVICE er en hurtig og effektiv sagsbehandling for borgere med ukompliceret problemstilling. Åben for alle torsdag kl Ingen henvisning En terapeut (ergo/ fysio) laver en analyse og vurdering af FLEKSIBILITET UDREDNING borgerens situation/ problemstilling over telefonen. - Villige til at ændre - Mennesket i førsterække KATEGORI 1 Borgere der kan hjælpes direkte via telefonen. KATEGORI 2 Borgere med bohov for et hjemmebesøg Evt. direkte bestilling af hjælpemiddel til borgeren. - Dialog mellem kommune og Sygehus - Front/backstage LØSNING - undervisning - tilpasning En ergo/fysioterapeut på hjemmebesøg. Afprøvning af hjælpemiddel. HJEM BEVILLIGE FORVENTNINGS AFSTEMNING - Dialog om hvad der kan realiseres. Kommunen ringer eller tager ud til borgeren i forbindelse med et besøg ombeslutningen. - Fundament for et godt samarbejde. - Forebygge konflikter - Skabe tryghed - Vidensindsamling Udlevering af hjælpemiddel Kommunen kan lave en re-vurdering

38 Udlevering af behandlingsredskab på sygehus samt undervisning Brug af eget medbragte hjælpemiddel HJEM Behandlings redskaber kan lånes med hjem for at understøtte sygehus behandlingen Returnering af behandlingsredskab til sygehus Kommunen vil pr. 1. jan kun bruge CKV til udredning af kropsbårnehjælpemidler Mobilitet tilbyder ydelser i form af specialrådgivning, konsulentbistand og vidensformidling. CKV Den nationale videns og special rådgivningsorganisation, som yder gratis rådgivning til kommunen i de mest komplicerede enkelte sager, hvor den fornødne ekspertise ikke er til stede VISO UDREDNING Samtale med borger Gennemgå behov HJEM Vurdering af behovet over telefonen. (KAT 1) Afprøvning af hjælpemiddel i hjemmet (KAT2) BARRIERE ANKESTYRELSEN Borgeren kan anke sagen En terapeut (ergo/fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/problemstilling i hjemmet eller pr. telefon Borger med funktionsnedsættelse Jeg har behov for et hjælpemiddel Hvis der efterfølgende er et behov for et hjælpemiddel til varigt brug skal borgeren søge i kommunen HJEMMEPLEJE UDFØRER HJÆLPEMIDDEL DEPOT KOMMUNE BESTILLER MYNDIGHEDS AFDELING BARRIERE VED UDSKRIVNING LØSNING - undervisning - tilpasning AFSLAG BEVILLIGE BEHOV: KOMMUNE - Øget koordinering - Øget dialog og samarbejde ml. kommune/sygehus - Anvendelse af fællessprog - Detaljeret beskrivelse af forhold i hjemmet ved udskrivning. - Tværsektoriel undervisning Kommunen kan lave en re-vurdering EN TYPISK BORGERREJSE VED MOBILITETSHJÆLPEMIDDEL KOMMUNE www Borgeren kan kontakte kommunen via telefon eller udfylde et online ansøg-ningsskema Hjemmeplejen kan ansøge om hjælpemidler, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ANSØGNING APV Direkte udlevering af hjælpemiddel hvis ergoterapeuten vurderer, at der er behov. KVIKSERVICE er en hurtig og effektiv sagsbehandling for borgere med ukompliceret problemstilling. Åben for alle torsdag kl Ingen henvisning UDREDNING KATEGORI 1 Borgere der kan hjælpes direkte via telefonen. KATEGORI 2 Borgere med bohov for et hjemmebesøg En terapeut (ergo/ fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/ problemstilling over telefonen. Evt. direkte bestilling af hjælpemiddel til borgeren. BARRIERE VED GENOPTRÆNING LØSNING - undervisning - tilpasning En ergo/fysioterapeut på hjemmebesøg. Afprøvning af hjælpemiddel. HJEM Kommunen ringer eller tager ud til borgeren i forbindelse med et besøg ombeslutningen. BEHOV: - Øget koordinering - Fleksibelt udlånsaftale - Samarbejdsaftale Udlevering af hjælpemiddel SYGEHUS CENTER FOR KOMMUNIKATION OG HJÆlPEMIDDEL

39 Udlevering af behandlingsredskab på sygehus samt undervisning Brug af eget medbragte hjælpemiddel HJEM Behandlings redskaber kan lånes med hjem for at understøtte sygehus behandlingen Returnering af behandlingsredskab til sygehus Kommunen vil pr. 1. jan kun bruge CKV til udredning af kropsbårnehjælpemidler Mobilitet tilbyder ydelser i form af specialrådgivning, konsulentbistand og vidensformidling. CKV Den nationale videns og special rådgivningsorganisation, som yder gratis rådgivning til kommunen i de mest komplicerede enkelte sager, hvor den fornødne ekspertise ikke er til stede VISO UDREDNING Samtale med borger Gennemgå behov HJEM Vurdering af behovet over telefonen. (KAT 1) Afprøvning af hjælpemiddel i hjemmet (KAT2) BARRIERE ANKESTYRELSEN Borgeren kan anke sagen En terapeut (ergo/fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/problemstilling i hjemmet eller pr. telefon Hvis der efterfølgende er et behov for et hjælpemiddel til varigt brug skal borgeren søge i kommunen LØSNING - undervisning - tilpasning KOMMUNE KOMMUNE AFSLAG UDFØRER BESTILLER HJEMMEPLEJE HJÆLPEMIDDEL DEPOT MYNDIGHEDS AFDELING Borger med funktionsnedsættelse Jeg har behov for et hjælpemiddel BEVILLIGE Kommunen kan lave en re-vurdering EN TYPISK BORGERREJSE VED MOBILITETSHJÆLPEMIDDEL KOMMUNE SYGEHUS www Borgeren kan kontakte kommunen via telefon eller udfylde et online ansøg-ningsskema Hjemmeplejen kan ansøge om hjælpemidler, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne ANSØGNING APV Direkte udlevering af hjælpemiddel hvis ergoterapeuten vurderer, at der er behov. KVIKSERVICE er en hurtig og effektiv sagsbehandling for borgere med ukompliceret problemstilling. Åben for alle torsdag kl Ingen henvisning UDREDNING KATEGORI 1 Borgere der kan hjælpes direkte via telefonen. KATEGORI 2 Borgere med bohov for et hjemmebesøg En terapeut (ergo/ fysio) laver en analyse og vurdering af borgerens situation/ problemstilling over telefonen. Evt. direkte bestilling af hjælpemiddel til borgeren. BARRIERE VED OVERBLIK OG TEST AF HJÆLPEMIDLER LØSNING - undervisning - tilpasning En ergo/fysioterapeut på hjemmebesøg. Afprøvning af hjælpemiddel. HJEM Kommunen ringer eller tager ud til borgeren i forbindelse med et besøg ombeslutningen. BEHOV: - Formidling af tavs viden mellem fagpersoner. - Øget overblik af udvalg. - Åben konsultation for borgere, Udlevering af hjælpemiddel med afprøvning og sammen ligning af de nyeste produkter. - Mulighed for instruktion og undervisning i hjælpemidler. CENTER FOR KOMMUNIKATION OG HJÆlPEMIDDEL

40 Virksomheder

41 PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDSRESPONDENTER LEVERANDØR AF IKT PRODUKTER LEVERANDØR AF SERVICE LEVERANDØR AF FYSISKE PRODUKTER IVÆRKSÆTTER VIRKSOMHEDER 2-4 ÅR GAMLE STORKONCERNER (5 OG 7) DE ERFARNE - 30 ÅR PÅ MARKEDET Respondent 1, 4 og 6 Respondent 8 Direktør Salgsdirektør Respondent 3: Markedschef Respondent 9: Innovationskonsulent Respondent 2 og 5 Respondent 7 Direktør Innovationskonsulent

42 NØGLECITAT FRA UNDERSØGELSEN Respondent 9: Det der har overrasket os mest, er hvor langsomt det går. Teknologierne er der, vi har vist at det fungerer, og alle er enige om, at nu skal vi i gang i stor skala. Men alligevel sker der ingenting.

43 VIRKSOMHEDERNES REJSE PILOTTEST UDBUD IMPLEMENTERING ÅR 3 ÅR 4 ÅR

44 ØNSKESCENARIE FOR LIVING LAB Respondent 9: Vi er jo lidt utålmodige. Vi vil helst have noget at køre med, før vi vil bruge tid på et Living LAB PILOTTEST UDBUD IMPLEMENTERING 1 ÅR 2 ÅR 3 ÅR

45 AKTIVITETER DER GIVER VÆRDI FOR VIRKSOMHEDERNE RAPPORT PROJEKTSAMARBEJDER & VIDENDELING KVALIFICERING & DOKUMENTATION KOMMUNIKATION & EKSPONERING

46 Velfærdsinnovation

47 Case 1

48 Case 2

49 Case 3

50 At skabe forandring...

51 Den måde man skaber forandringer på, er ved at forstå de menneskers behov, som vi skal skabe forandring for.

52 Ejerskab er afgørende Hvori består nødvendigheden for forandringen? Hvad er vores aktie i det her verdensbillede? Giver det mening for mig, at det er det her vi skal gøre?

53 Samarbejde på tværs...

54 Fælles mål skaber fællesskab Man har en fælles borger, man har til fælles at skulle hjælpe det her menneske på forskellige måder

55 Den forhandling der sker, når man skal skabe et nyt fælles tredje, tvinger alle til at tage stilling til, hvordan vi bedst kan løse opgaven, at forstå og værdsætte hinandens forcer og få et brush-up på fagligheden.

56 At arbejde under samme tag understøtter samarbejde Det er ikke så fragmenteret. Det at vi har fælles bopæl her, det gør en forskel. Før kunne man godt skubbe det at sætte sig ind i hvad de andre kunne. Det kan man ikke længere. Den tavse viden bliver mindre tavs, når man er under samme tag

57 Ny verden - nye krav

58 Der skal arbejdes med både borgerrollen, medarbejderrollen og lederrollen - Hvad skal vi kunne i fremtiden?

59 Hvad vinder man?

60 Patienterne ser at vi udnytter hinandens ressourcer.

61 Interessentspillet

62 - Hvem har andel i et Living LAB? - Hvem samarbejder på daglig basis? - Hvem involveres jævnligt? - Hvem skal holdes informeret?

63

64 Hvorfor fremtidsscenarier for et Living Lab for anvendt velfærdsteknologi? 4 hold eksperter 4 spørgsmål 4 byggere 4 scenarier én film

65 Hvordan bygger man et scenarie?

66 Brugerrejse

67 Værdikæde

68 Blueprint