Årsberetning Albertslund Bibliotek. Kultur- og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Transkript

1 Årsberetning 2011 Kultur- og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund und.dk T F

2 SIDE 2

3 1. Indledning Økonomi Områdebevilling, delområde 7 Albertslund Bibliotek - opfølgning Aktiviteter Personale Kulturudvalget Bibliotekspolitik Voksenområdet Børne- og ungeområdet Musikområdet Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Formidling, arrangementer og udstillinger Arrangementer Decentrale arrangementer Albertslund E-Sportsuge StreetParty Udstillinger Læsekredse Brugerundervisning Bibliotek og Borgerservice Miljøledelse Bibliotekernes Brugerundersøgelse Afhentnings- og afleveringssteder - servicepunkter Presseomtale Bilag Bilag 1 Samarbejde og netværk Bilag 2 Opfølgning på indsatsområder 2010 Bilag 3 Statistik Bilag 4 Organisationsplan Bilag 5 Serviceinformation 2011 Bilag 6 Resultatmål 2011 Bilag 7 Albertslund Biblioteks vision Bilag 8 Bibliotekspolitik Forsidefoto: Gitte Kristoffersen SIDE 3

4 1. Indledning Årsberetning 2011 er bygget op som de tidligere år med beskrivelser af særlige aktiviteter og tiltag fra det forgangne år. En række kerneaktiviteter beskrives ikke, men afspejles i biblioteksstatistikken, serviceinformationen og i bibliotekets resultatmål. Et særligt afsnit i årsberetningen er evaluering af indsatsområder beskrevet i Virksomhedsplan Årsberetningen indeholder endvidere en økonomisk resultatopgørelse og afrapportering i forhold til de opstillede resultatmål. I 2011 har der været særligt fokus på konsolideringen af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, etableringen af afhentnings- og afleveringssteder, samarbejdet med Borgerservice, udarbejdelsen af en bibliotekspolitik og en stort anlagt brugerundersøgelse i foråret Bibliotekets arrangementer, herunder de decentrale arrangementer og kampagner beskrives i et særligt afsnit og årsberetningen afsluttes med et særligt statistikafsnit. Glædeligt var det, at såvel udlånstal som besøgstal steg markant i Kvaliteten i bibliotekets virksomhed er beskrevet dels i en række resultatmål, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen, dels i indsatsområder beskrevet i virksomhedsplanen. I store træk er resultatmål og mål for indsatsområder blevet opfyldt, men på enkelte områder er der mål eller delmål, som først opfyldes i Oversigt over samarbejder og netværk, hvori Albertslund Bibliotek deltager, er opført i bilag Økonomi Bibliotekets bruttobudget var i 2011 på kr. Indtægterne var budgetteret til kr. Det samlede nettobudget (ekskl. ejendomsudgifter) udgjorde kr., svarende til 836 kr. pr. indbygger. I sommeren 2011 vedtog kommunalbestyrelsen at gennemføre en større besparelse, og bibliotekets budget blev reduceret med kr. Besparelsen var permanent og ville i 2012 blive øget med yderligere 1 mio kr., så den samlede besparelse fremadrettet udgør 1.5 mio. kr. i forhold til På trods af besparelsen har der i 2011 været tale om et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget dækker over en række større og mindre udsving inden for bibliotekets ramme, dog primært lønninger. Der var tale om et planlagt mindreforbrug, da Biblioteket, i samarbejde med Miljø og Teknikforvaltningen, ønskede at prioritere nyindretning af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken har fået en række nye opgaver, fungerer i det daglige på en anden måde end et traditionelt lokalbibliotek og var i øvrigt præget af en indretning, der i store træk ikke var blevet ændret siden 1978, hvor lokalbiblioteket blev etableret. Frigørelsen af midler til renoveringen er primært sket ved vakancer. 2.1 Områdebevilling, delområde 7 Albertslund Bibliotek opfølgning Målsætning Resultatmål Opfølgning Fokus på øget formidling Flere besøg på bibliotekets hjemmeside samt flere arrangementer Antal besøg på bibliotekets hjemmeside er steget med 30 % fra i 2010 til besøgende i Antallet af sidevisninger er steget med godt 25 %, fra til sidevisninger Fokus på læring Flere undervisningstilbud og en bredere vifte af tilbud til brugerne Bredden i undervisningstilbud er øget, og der er afholdt 5 % flere kurser SIDE 4

5 Fokus på borgerservice Medborgerskab Undervisningstilbud i borger.dk, selvbetjeningsløsninger samt etablering af borgerservicefunktioner på biblioteket Undervisning i Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken samt etablering af frivillighedsaktiviteter Undervisning i borger.dk er en fast del af bibliotekets undervisningstilbud. Undervisning i skat.dk af medarbejdere fra Skat, udstedelse af NemId i Ekspeditionen og åben IT-hjælp Der er gennemført en række undervisningstilbud i Hedemarken, og der er gennemført en bred vifte af aktiviteter drevet af frivillige. 3. Aktiviteter Udlån og besøg Gennem årene har albertslunderne været aktive biblioteksbrugere. Det samlede antal udlån, inkl. fornyelser var i enheder, svarende til 17 enheder pr. indbygger. Et niveau der ligger 18 % over landsgennemsnittet. I forhold til 2010 er der tale om en stigning på 12,4 %. Selvom der i 2010 skal kompenseres for en 3 ugers lukkeperiode pga. chipning er der tale om en markant stigning i Også når det gælder borgernes besøg på biblioteket, kan man konstatere, at albertslunderne er aktive. I alt var der besøgende i 2011, svarende til et gennemsnitligt antal besøg pr. indbygger på 9,5. Landsgennemsnittet er 6,4 besøg pr. indbygger. Arrangementer og udstillinger I 2011 har der været afholdt 104 arrangementer og udstillinger. Antallet dækker en bred vifte af forskelligartede arrangementer, såvel centralt placerede arrangementer på Hovedbiblioteket og i Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken som decentrale arrangementer afholdt i samarbejde med foreninger og organisationer. Besøg på bibliotekets hjemmeside Borgernes brug af bibliotekets hjemmeside er steget fra unikke besøg i 2010 til besøg i I alt har der været sidehenvisninger i Målt i antal besøg pr. indbygger ligger Albertslund Bibliotek helt i top. Brugerundervisning og biblioteksorientering Tilslutningen til bibliotekets uddannelsesaktiviteter er fortsat stigende. I 2011 deltog i alt 660 borgere i undervisningsaktiviteterne, og antallet af it-undervisningstilbud samt bredden i tilbuddet øges til stadighed. 4. Personale I forhold til 2010 er bibliotekets personalenormering reduceret fra 44,3 til 42,2 årsværk. Reduktionen er sket ved naturlig afgang, og skal ses i lyset af den markante budgetmæssige reduktion. 5. Kulturudvalget I 2010 tiltrådte en ny kommunalbestyrelse, og Kulturudvalget fik følgende sammensætning: Lars Toft Simonsen (A, formand), Pia Brandt Halling (C), Paw Østergaard Jensen (A), Susanne Storm Lind (A), Mehmet Kücükakin (F), Leif Pedersen (F) og Henrik Soloy (O). Ole Mørk (O) har i en periode været suppleant for Henrik Soloy. Jakob Storm (A) var i en periode suppleant for Lars Toft Simonsen (A). SIDE 5

6 Formand for kulturudvalget Lars Toft Simonen (A) og stadsbibliotekar Niels Dejgaard deltog den 10. februar i Danmarks Biblioteksforening Region Hovedstadens generalforsamling på Kulturværftet i Helsingør, og kulturudvalgsmedlem Paw Østergaard Jensen og stadsbibliotekar Niels Dejgaard deltog fra marts i hovedforeningens generalforsamling samme sted. 6. Bibliotekspolitik Som opfølgning på Kulturpolitikken for Albertslund, vedtaget 10. marts 2009 af kommunalbestyrelsen indledte Albertslund Bibliotek i vinteren 2010/2011 en proces med udarbejdelse af en bibliotekspolitik. På workshops og møder med bibliotekets teams har ledelse og medarbejdere prøvet at tage pejling af, hvad et ændret samfunds- og mediebillede giver af udfordringer for bibliotekerne. Bibliotekspolitikken tager afsæt i de udviklingstendenser, som Styrelsen for Bibliotek og Medier har præsenteret i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, Rapporten, der bygger videre på rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, 2008, udgør et samlet grundlag for folkebiblioteksudviklingen i Danmark. Bibliotekspolitikken udpeger fire temaer, der er funderet på bibliotekets vision. De fire temaer beskriver overordnet set fokuspunkter og centrale udfordringer for indsatsen i de kommende 4 år. Ønsket har været at tydeliggøre, at biblioteket igennem sit brede servicetilbud dels sætter borgeren i centrum, dels ønsker at inddrage borgeren i udviklingen af tilbud. Nye kultur- og fritidsmønstre stiller krav til kulturinstitutionerne om at udvikle og synliggøre nye tilbud i samarbejde med andre. Det kan ske gennem egentlige partnerskaber, gennem en skarp fokusering på at arbejde med formidling på mange forskellige måder og niveauer og ved at være synlig blandt andet gennem deltagelse i netværk. Den 14. september afholdt Biblioteket et åbent debatmøde Når i morgen er i dag et debatmøde om bibliotekets fremtid og om indholdet i udkast til bibliotekspolitikken. I alt 20 personer, borgere, ansatte og politikere deltog i debatmødet. Et af de centrale temaer var bl.a. bibliotekernes rolle i forhold til de elektroniske medier. I oktober blev politikken sendt i offentlig høring, og den 8. november 2011 godkendte kommunalbestyrelsen politikken. 7. Voksenområdet Formidlingstemaer I 2011 havde vi ud over de mange mindre udstillinger 4 større temaudstillinger. I februar og marts hed det Gå efter guldet. Bibliotekets ansatte satte guldfarvede markører ind i bøger, de gerne ville anbefale. Når lånerne gik langs reolerne, stak guldmarkører ud som opmærksomhedsdragere. Nogle af guldbøgerne blev valgt ud til udstilling, og vi producerede kataloger med anbefalinger og andre kataloger med de bøger, som var blevet præsenteret på januar måneds bogcafé. Store bannere fortalte, hvad det gik ud på. April/maj handlede det om kunst. Fagbøger om kunst og romaner om kunstnere blev udstillet, og fra Kulturforvaltningen lånte vi 4 skulpturer, som blev udstillet i biblioteket. Samtidig fik vi lov at låne en kunstfilm fra Arken, som lånerne kunne se i multirummet. Vi sluttede udstillingen af med en morsom quiz, som mange børn og voksne deltog i. I maj/juni udstillede vi biografier og satte bannere op på reolgavlene med citater fra biografier. Lånerne kunne deltage i en gætteleg om hvem har sagt hvad, og vi anbragte fodspor på gulvet, som førte fra udstillingen til det sted, hvor biografierne står. De havde nemlig skiftet plads i udlånet, og det ville vi gøre opmærksom på. I august satte vi fokus på musikken i samarbejde med musikafdelingen. Titlen var Musik i livet. Vi SIDE 6

7 udstillede romaner om musik og musikere, fagbøger om musik, musik-cd er og musikfilm, samt diverse pjecer. Indirekte formidling Den indirekte formidling er den formidling af materialer, som sker uden at lånerne behøver at opsøge den. Den sker i rummet ved små eller store udstillinger, hvor lånerne kan blive fanget og stoppe op måske ved noget, de ikke inden havde tænkt på som interessant, eller ved noget, de ikke anede, at biblioteket havde. Det er afgrænsede emner, som er grundlag for disse skiftende udstillinger - fx Nordiske forfattere, Gys og gru, Kvindehistorie, Gør det selv, 1700-tallet. Ofte hentes inspirationen fra noget samfundsaktuelt (fx folketingsvalget) eller en kulturel begivenhed (fx Golden Days Festival om tro i september). Andre udstillinger støtter op om bibliotekets arrangementer såsom efterårets videnskabstema. Disse små udstillinger planlægges delvist, men kommer også i stand ved pludselige indskydelser, når inspirationen melder sig. I alt har der været 77 forskellige udstillinger i voksenområdet. ereolen I oktober/november faldt en aftale om bibliotekernes adgang til udlån af ebøger endelig på plads og ereolen kunne åbne. Her kan lånerne via bibliotekets hjemmeside downloade ebøger til deres pc, smartphone eller tablet, ganske gratis og helt lovligt. Bibliotekerne betaler en afgift til forlagene for hvert lån, og vi har derfor startet forsigtigt med en kvote på 3 månedlige lån pr. låner. Den nye platform har lånerne taget til sig, og vi forventer at efterspørgslen på ebøger fortsat vil stige. Biblioteket som studierum De studerende er blevet en fast del af udlånsbilledet. I små grupper sidder de ved multirummets caféborde eller ved udlånets lange bord med de bærbare pc er slået op. Også studierummet bliver flittigt brugt, både muligheden for at booke en af bibliotekets pc er eller for at bruge sin egen bærbare. Vi åbnede i oktober op for, at studerende også kan få adgang til undervisningslokalet og dets pc er, når det ikke er i brug til undervisning. Vi mærker i højere grad end før, at de studerende fra det nærliggende DIS-Kollegium har opdaget biblioteket, både som låne- og studiested. 8. Børne- og ungeområdet Børnebiblioteket er både oplevelse, leg og læring Børnebiblioteket har haft et travlt og godt år, og trods dalende børnetal har vi haft en pæn stigning i antallet af udlånte materialer, og vi har en oplevelse af, at børnebiblioteket for alvor er blevet en del af de albertslundske børnefamiliernes hverdag. Rigtig mange bruger det fysiske rum som et udflugtsmål, og der findes bøger, leges og læses højt i rå mængder. Og børnebibliotekarerne bliver spurgt til råds omkring alt fra bøger om skilsmisse og død til bøger om skolestart, den helt rigtige højtlæsningsbog til det pågældende barn, hjælp til den første selvlæsning, eller forældre og børn, der søger hjælp til at fange/fastholde teenagerens læselyst. Den gode målrettede formidling forudsætter en stor viden om materialerne, og det giver tydeligvis pote hos brugerne. Vi støtter forældrene med materialer, så de kan hjælpe deres børn med at styrke sprog- og læseudviklingen. Børnebibliotekarerne ser materialerne, før de indkøbes, og det giver mulighed for at købe mere præcist ind med brugerne for øje. Den viden, som bibliotekarerne erhverver, bruges både i den personlige formidling og på bibliotekets hjemmeside, hvor vi blogger om de gode bøger, film eller spil. Bloggen følges af ca. 400 børn, der hver måned besøger den en eller flere gange. SIDE 7

8 Samarbejde at gøre børnebiblioteket til børnenes sted På forskellig vis samarbejder vi med alle børneprofessionelle institutioner i kommunen, og mange lige fra sundhedsplejen, sprogpædagogerne og til daginstitutionerne og skolerne henviser forældre til at kontakte børnebiblioteket for at få hjælp til at finde egnet materiale til deres børn. Vi har et stående tilbud til institutioner og skoler om, at de er velkomne til at udstille børnenes kreative arbejder hos os. Dels er børnene glade og stolte over at vise frem, dels giver det inspiration til andre børn og voksne. Samtidig betyder det, at børnene og deres voksne følges ad på biblioteket for at kigge. I år har vi bl.a. haft en meget flot udstilling fra Børnehuset Troldehøj og en meget besøgt fin udstilling fra dagplejernes legestuer. Læsehjørne i Børnebiblioteket Litteraturlister et middel til at fastholde børnene som læsere I de seneste år har børnene og de unge særligt efterspurgt gode titler i stil med Twilight eller i stil med Skyggens lærling eller Kaptajn Underhyler. Som endnu et middel til at styrke børnenes læselyst gik børnebibliotekarerne derfor i gang med at fremstille litteraturlister med de titler vi kan anbefale. Listerne er i den grad blevet efterspurgte, og det, at der hele tiden er gode forslag til den videre læsning, er muligvis medvirkende til, at udlånstallet er steget. Tilmed er det bøger, der læses af den gruppe, der ellers er udråbt til at være bogdroppere, nemlig de årige. Vi har fortalt i børnebibliotekets netværk om vores succes med litteraturlisterne, og flere andre biblioteker har kopieret modellen. Læsekampagnerne Læsekampagnerne er næsten blevet et varemærke for Albertslund. Ingen andre steder i landet er der så mange børn, der deltager i sommerlæsningen, som i Albertslund. Flere end 500 børn tilmeldte sig i 2011 og 73 % gennemførte læsningen af de 5 bøger, og fik dermed en gavebog. Der er stor opbakning hos forældrene, og skolerne er også rigtigt gode formidlere af kampagnerne. Sammen hjælpes vi ad, for at børnene både skal opretholde læseevnen i ferien og få læseoplevelser og læselyst i tilgift. SIDE 8

9 Også Bolsjelæsningen, som retter sig mod kommunens 3.-klasser, havde stor søgning, og 268 børn kom på biblioteksbesøg og fik masser af læsetips, efterfulgt af to uger hvor de læste alt, hvad de kunne. Det blev til i alt sider samt et afslutningsarrangement med fortælling af Fortællekunsten i Musikteateret. Vores samarbejde med skolebibliotekarerne er af stor betydning, og kampagnen medvirker til, at de fleste børn oplever, at det er sjovt at læse og samtidig får de et stort løft i deres læsekompetence. Med udgangspunkt i det lokale I et forsøg på skabe opmærksomhed omkring de ting, der er i kommunen, valgte vi at lave en række arrangementer, der tog udgangspunkt i Kenn Andre Stillings totempæl, der er placeret bag biblioteket. Her optrådte Kirsten Schiødt som Mutter Totem, der fortalte indianerhistorier og spillede musik for børnehavebørn. Under naturvidenskabstemaet havde vi inviteret Kroppedal på besøg med deres miniplanetarium. På den måde blev det muligt på en travl lørdag midt i biblioteket at begive sig ud på en guidet tur i himmelrummet. Forfatterskole at støtte vækstlaget I efterårsferien brugte vi ligeledes lokale kræfter, da vi inviterede til Forfatterskole. Her var det forfatterne Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtness, der underviste børnene. De havde tilrettelagt et samlet forløb for de tilmeldte børn, der mødte op for at skrive hver dag i efterårsferien og med fin reception om lørdagen. Det var en stor oplevelse, og flere børn har efterspurgt et lignende forløb. Camilla Wandahl er opvokset og bor stadig i Albertslund. Hun er 26 år og har fået udgivet 9 bøger. Som yngre var hun i flere år med i Børnebibliotekets børneredaktionsgruppe, der nu hedder Børnepanelet. Det opleves som en fin opgave for børnebiblioteket, at kunne understøtte børns skrivelyst, og i 2013 arbejder vi på, at få noget lignende op at stå. SIDE 9

10 Babycafé Et forsøg på at samle forældre på barsel til forskellige biblioteksarrangementer viste sig ikke at blive noget tilløbsstykke. Til trods for god PR og invitationer overbragt af sundhedsplejerskerne til mødregrupperne var der hver gang kun få deltagere. Tilsyneladende er behovet dækket godt nok ind lokalt med åbent-hus hos sundhedsplejen, baby-bio, musikskolens samt kirkernes arrangementer. Børnepanelet I 2011 har Børnepanelet på forskellig vis arbejdet med temaet sundhed. Det er bl.a. sket via deres hjemmeside, hvor man lavede en quickpoll om sund livsstil. Desuden interviewede panelet fitnessinstruktør Jacqueline Lövenstein og besøgte Medicinsk Museion. Derudover har børnepanelet arbejdet med unge som medborgere, og op til folketingsvalget lavet både et prøvevalg samt en rundspørge med titlen Hvad ville du bestemme, hvis du var borgmester?. Det kom der mange forskellige svar på. Svar som der blev lejlighed til at drøfte, da rundspørgen afslutningsvis blev overrakt til Borgmester Steen Christiansen. 9. Musikområdet I 2011 tog Team Musik afsked med en af sine største musikfaglige kapaciteter, en god kollega gennem mange år, der gik på pension efter 35 år som musikbibliotekar på Albertslund Bibliotek. På grund af usikkerhed om bibliotekets fremtidige økonomiske grundlag, blev stillingen ikke umiddelbart genbesat, og musikområdet var derfor underbemandet i en periode. Da stillingen efterfølgende blev opslået forestod et stort arbejde med at læse ansøgninger, udvælge kandidater og afholde samtaler. I 2011 besluttede biblioteket at skifte leverandør af musik-cd er, -dvd er mm. Beslutningen blev taget på baggrund af en sammenligning af de forskellige udbydere på markedet. For at imødekomme et pladsproblem i musikudlånet, stadig flere cd er udkommer i det mere pladskrævende digipak-format, blev der gennemført en ommøblering i musikudlånet, så der nu er plads til ca. 30 % flere cd er end tidligere. I samme ombæring blev der etableret flere skråhylder, så der nu præsenteres mere end dobbelt så mange forsider som tidligere. Team Musik har fortsat formidlet særligt godt anmeldte cd er med Biblioteket anbefaler-labels, ligesom vi har prioriteret onlineformidlingen på vores blog og twitterprofil. Løbende har vi små udstillinger med nyheder i samlingen, men også med særlige temaer fx i forbindelse med koncerter, jubilæer eller dødsfald. Musikbiblioteket formidler Forbrændingens koncerter, både ved at præsentere Forbrændingens plakater og programmer, men også ved at supplere med en fast udstilling med værker af de kunstnere, der optræder på Forbrændingen, musik der minder om, omtaler på nettet mm. I løbet af 2011 afviklede Team Musik flere kampagner for bibliotekernes digitale musiktilbud, bibzoom.dk, Dette dog uden væsentlig fremgang i antallet af hverken brugere eller downloads. Og på grund af en række særlige uhensigtsmæssige kontrakt- og udviklingsmæssige forhold omkring BibZoom, valgte biblioteket ved årets udgang at opsige BibZoom-abonnementet. Udlånet af musik på cd og andre af bibliotekets musikmaterialer har gennem en årrække været for nedadgående. Udviklingen står i skarp kontrast til antallet af udgivelser og musikforbruget generelt. På intet tidligere tidspunkt i historien er der udkommet så mange og så forskelligartede udgivelser, og aldrig tidligere har så mange mennesker lyttet til så megen forskellig musik. Udbredelsen af internettet har en meget stor del af æren for denne udvikling, og samtidig med at biblioteksverdenen byder denne udvikling velkommen, så kræver det omstillinger. Netop på grund af det stigende udbud og den stigende efterspørgsel mener Albertslund Bibliotek at et bibliotekstilbud på musikområdet er væsentligt. Tilbuddet skal tilpasses den nye virkelighed. SIDE 10

11 Derfor er Team Musik på vej ind i en fase hvor der eksperimenteres med nye tilbud og nye former for musikformidling, samtidig med at indkøb af materialer justeres. 10. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken (BMH) 2011 har især båret præg af to store projekter: 1: Ny organisationsstruktur og 2: Renovering og nyindretning. I forbindelse med at Albertslund Bibliotek besluttede at lade medborgercenterprojektet overgå til drift, blev der i foråret 2011 etableret en ny personalestruktur. Hvor ledelsen af stedet førhen var delt i en biblioteksfaglig ledelse og projektledelse, blev der etableret én samlet ledelsesfunktion med selvstændigt team. Ændringen har blandt andet haft til formål at opnå en større synergieffekt mellem bibliotekets og medborgercenterets funktioner og aktiviteter, og at imødekomme stedets særlige behov for selvstændige arbejdsmetoder og kontinuitet i personalet. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken deltagere i legepatruljen Den samlede personalestruktur og et samlet ejerskab har haft betydning for kvaliteten af indretningsprocessen, som påbegyndtes efteråret Nyindretning og renovering af BMH skulle synliggøre fusionen mellem bibliotek og medborgercenter rent fysisk og desuden imødekomme ændrede krav til lokalefaciliteter og fleksibilitet i forhold til de udviklede aktiviteter. Konkret har nyindretningen betydet større synlighed omkring voksenmaterialer, nye områder til møder og arrangementer, caféfunktion og forskellige tiltag, der understøtter arbejdet med værtskab. Yderligere har man på BMH siden efteråret 2011 målrettet aktiviteter og arrangementer, så der nu er sammenhæng mellem de brugerinddragende netværk og BMHs arrangementsprofil. Herunder er der i efteråret opstartet et nyt netværk, Familienetværk, som er et udviklingsprojekt i samarbejde med Biblioteket i Vollsmose støttet af Social- og Integrationsministeriet. SIDE 11

12 Tema: Sund mad Endelig er det værd at nævne, at der i 2011 er sket en udvikling i samarbejdet med den lokale boligforening, AKB, i kraft af inddragelse af BMH i processen omkring prækvalifikation til helhedsplan for Hedemarken. 11. Formidling, arrangementer og udstillinger 11.1 Arrangementer I 2011 afholdt Albertslund Bibliotek en bred vifte af spændende arrangementer for børn og voksne. Biblioteket har de seneste år oplevet en stigende interesse for vore arrangementer, hvilket har medført, at rigtigt mange albertslundborgere deltager i et eller flere arrangementer i løbet af året, ligesom vi har oplevet, at borgerne selv kommer med ideer til arrangementer. Især medlemmer af vore læsekredse er aktive deltagere i arrangementerne. På Hovedbiblioteket har Voksenteamet samarbejdet med Albertslund Voksenskole og læsekredsene. Musikteamet har samarbejdet med Albertslund Musikskole, og endelig har Børne- og ungeteamet samarbejde med børnekulturkonsulent Kirsten Schneider, sundhedsplejen, museet på Kroppedal og kommunens institutioner. I andet halvår af 2011 havde hele biblioteket som overordnet tema Naturvidenskab, og i uge 47 deltog Albertslund Bibliotek i den fælles temauge BITE (BIbliotekernes TEmauge) i Region Hovedstaden, hvor temaet var Oprør. For de voksne var der forfatterforedrag med Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Morten Ramsland og Kirsten Thorup, der var foredrag om 1700-tallets København og om at rejse verden rundt på cykel. Under naturvidenskabstemaet var der arrangementer om Tycho Brahe, om at være opfinder samt om gadgets og andre dimser med Nicolai Sonne fra So ein Ding. Under Oprørstemaet havde vi et meget velbesøgt arrangement, SIDE 12

13 hvor Team Voksen sammen med Team Børn og Unge, havde inviteret forfatter og journalist Sanne Søndergård til et foredrag under titlen Fuck normal. I samarbejde med Voksenskolen fortalte Bente Dalsbæk om at være tale-skriver for politikere. Der blev i 2011 igen afholdt meget velbesøgte bogcaféer og endelig var der et kursus i tekstanalyse for læsekredsene og andre interesserede. På musikområdet var der som tidligere en blanding af foredrag og koncerter. Per Wium fortalte om Beatles for alle, Amalie Skriver underholdt på Spil-dansk-dagen, og der var en meget spændende koncert med Trio Aristos, hvor et værk af Per Nørgård blev uropført. Endelig var der koncert med elever fra Albertslund Musikskole, hvor de kommende stjerner fik mulighed for at udfolde sig. Jorden rundt på cykel med Nicolai Bangsgaard For børnene, de unge, deres forældre og bedsteforældre var der ligeledes mangfoldige tilbud. Under naturvidenskabstemaet var der besøg fra Zoologisk Have med slanger og andet kryb, der var mulighed for at besøge mini-planetariet fra Kroppedal og quizze om dyr. Under overskriften Babycafé havde forældrene mulighed for at få læsetips både til sig selv og de små, og i samarbejde med Voksenteamet holdt Julia Lahme foredraget Hvor har jeg lagt babyen?. For de helt små var der Sange fra 2-årsbogen og musikalske legestuer. Endelig var der forfatterforedrag af Line Kyed Knudsen Decentrale arrangementer Bibliotekets decentrale arrangementer nord for Roskildevej kørte i 2011 på 3. år i et formaliseret samarbejde med Herstedvester Sogns menighedsråd, Herstedvester Forsamlingshus, Herstedøster Sogns menighedsråd, Herstedøster Forsamlingshus, Galleri Bagatel, Galgebakkens Beboerhus og Kulturhuset Birkelundgård. Vi oplever, at der er stor opmærksomhed om bibliotekets arrangementer ude i kommunen, og vi har registreret, at mange borgere har taget tilbuddet til sig. Det blev til mere end tyve arrangementer i 2011, og der blev plads til både de oplysende og debatterende foredrag, forfatterforedragene og masser af musik. SIDE 13

14 I forbindelse med Naturvidenskabstemaet, var der arrangementer med Søren Haslund Christensen, der fortalte om Mongoliet, naturfotograf Lars Holst, der viste billeder og fortalte om Grønlands natur og endelig den store og flotte koncert med familien Koppel, der havde sat musik og sang til Koyoto-protokollen. I forbindelse med BITEs tema Oprør holdt journalist Lene Johansen foredraget Modige kvinder. Blandt foredragene kan nævnes, at Tom Buk-Swienty holdt et meget spændende foredrag om krigen i 1864, Per Arnoldi causerede om kunsten og livet, Thomas Harder holdt et aktuelt foredrag om Berlusconis Italien, og forfatteren Trisse Gejl fortalte om sit forfatterskab. Af musikalske arrangementer var der bl.a. visesang med Christian Steffensen, Kjeld Petersen cabaret med Jesper Lohmann og sydafrikansk korsang med Papayakoret. Endelig var biblioteket med ved operagallaen på Birkelundgård og grundlovsarrangementet i Herstedøster Kirkes have. For børnene var der traditionen tro gækkebrevsklip og to musikalske børneteaterforestillinger: Jagten på det hemmelige orkester og Zebra-Ze-Ze. Sundhed - Kulturmødemiddag Albertslund E-Sportsuge Fodboldspil på konsol på biblioteket! Hvorfor inviterer vi unge til at spille fodboldspil på konsol? Biblioteket satser på mange forskellige målgrupper og for at vise de unge, at vi også forholder os seriøst til deres kultur, afholder vi konkurrencer i e-sport. E-sports-aktiviteterne er på linje med læseklubber en særlig aktivitet for en særlig målgruppe, og med e-sport håber vi, at biblioteket kan være med til at løfte de unges interesse op på et andet niveau end den traditionelle sportsverdens idealer om træning og fysisk fokusering. Samtidig gør det ikke noget, at man har det sjovt. Det var andet år e-sportsugen blev afholdt. Vi har fået flere erfaringer i arbejdet med målgruppen, og i 2011 forløb afholdelsen mere struktureret. Med hensyn til planlægningen var der ikke samme lidt kaotiske stemning som i 2010, men med erfaringen fulgte også yderligere ambitioner, som mest drejede sig om at udvide samarbejdet til andre af kommunens institutioner. I første omgang klubberne og Stadion. SIDE 14

15 Hos de unge har FIFA-turneringen helt klart fået opmærksomhed det kan vi registrere gennem direkte forespørgsler og ved pæn tilgang til Albertslund e-sports Facebook-side. De unge kender turneringen, men er måske lidt usikre på, hvem der står bag? I den indledende fase har rammerne været biblioteksrummet, men det helt store klimaks, nemlig finaledagen, blev afholdt på Albertslund Stadion. Biblioteket har måske ikke fået opmærksomhed svarende til den tid der er lagt i projekterne, men samlet vurderet har biblioteket fået en målgruppe i tale, som ellers ikke har været biblioteksbenyttere. Kulturudvalgsformand Paw Østergaard Jensen overrækker præmier til Baris Bicen og Yosuf Sertdemir 11.4 StreetParty Overordnet set går StreetParty ud på at tage unge med interesse for street-kultur (hiphop, dans, streetart osv.) seriøst, ved at give dem et undervisningsforløb som kulminerer i 2 årlige street-parties. Kulminationerne kan enten foregå i et boligområde eller på en kulturinstitution. Ved kulminationerne prøver de, hvordan det er at være professionel udøvende kunstner. De er på scenen sammen med professionelle, og de får samme 'behandling' som dem, dvs. lydprøve, sceneshow, osv. I 2011 deltog i alt 30 unge, primært unge fra socialt belastede boligområder og andre unge interesseret i street-kultur. Deltagerne kom primært fra boligområderne, klubberne, ungdomsskolen og enkelte fra musikskolen. Alle deltagere er fortsat i de forløb, som de var i gang med op til kulminationen, og de havde alle en oplevelse af at blive taget seriøs, fordi de havde arbejdet målrettet med deres interesserer. Populært kan man sige at StreetParty er en ny måde at være musikbibliotek på. En måde hvor det ikke handler om at stille materialer til rådighed. Undervisningsforløbet og kulminationen understøtter folkebiblioteket som et performativt rum. Projektet støtter også op omkring vores vision om at være den samlende kulturinstitution. I forhold til kulturpolitiken er streetparty et nyt bud på, hvordan vi kan arbejde med partnerskaber og skabe synlighed omkring biblioteket uden for vores to betjeningssteder. Med hensyn til synligheden så skal der i 2012 være endnu mere fokus på muligheden for at synliggøre biblioteket. Bibliotekets rolle har i 2011 været projektledelse for hele projektet i kommunen, samtidigt med at Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken har haft en gruppe af unge piger, som har gået til dans. Desværre nåede de ikke at blive klar til at optræde til kulminationen på Forbrændingen. SIDE 15

16 Følgende lokale samarbejdspartnere var med i projektet: Ungdomsskolen i Albertslund, Musikolen i Albertslund, Forbrændingen, Bakkens Hjerte (ungdomsklub), BO-VEST boligselskab, WOMEX - Music from Around (streetparty hovedorganisation) og Kultur og Fritidsforvaltningen. Samarbejdet fungerede rigtigt godt, og der var en stor fælles følelse af ejerskab for projektet. Udgangspunktet har hele tiden været at tage fat i de unge og give dem et forløb på deres præmisser. Det har fungeret som en god ledetråd for de mange samarbejdspartnere, og fokus har ikke været hvad vi, som organisationer hver især får ud af projektet, men hvad brugerne får ud af det. StreetParty-kulmination på Forbrændingen De enkelte undervisningsforløb foregik lokalt forskellige steder i kommunen (3 boligområder, en klub og tre kulturinstitutioner). Kulminationen var på Forbrændingen lørdag den 29/10 og blev planlagt og gennemført som en normal koncert kombineret med en del andre aktiviteter (parcour, streetart workshops og dans). Målgruppen var alle som kunne have lyst til at opleve de optrædende kunstnere (en lokal hiphop musiker, en nigeriansk hiphop/r&b gruppe og et landskendt hiphop kollektiv og alle de lokale unge). Der var 250 publikummer, primært fra Albertslund og Vestegnen Udstillinger Der vises løbende udstillinger af kunst på hovedbibliotekets udstillingsvæg og - i begrænset omfang - på den store tavlevæg. Udstillingsprofilen sigter både mod professionelle og mod amatører, men forsøger at lægge et så ensartet kvalitetsniveau, som det er muligt. Endvidere sigter vi mod en stor forskellighed dels i valg af materialer, dels i valg af udtryk. Endelig sigter udstillingsprofilen mod at vise både en mere traditionel og en mere ung indfaldsvinkel til det kunstneriske udtryk. Der kommer mange borgere på biblioteket hver dag, og da udstillingsvæggen er meget synlig, når man kommer ind på biblioteket, vækker udstillingerne ofte interesse hos borgerne. Mange foredrag på biblioteket afholdes i Multirummet, hvor foredragsholderen oftest står foran de udstillede billeder. Udstillingerne annonceres på hjemmesiden og i AlbertslundPosten, og indimellem bliver udstillingerne også omtalt i Albertslund- Posten. SIDE 16

17 I 2011 blev der afholdt 8 udstillinger på udstillingsvæggen, 1 udstilling i Multirummet og 1 udstilling på tavlevæggen. Kunstner: Lis Bramsen 11.6 Læsekredse Der var med udgangen af 2011 tolv aktive læsekredse tilknyttet Albertslund Bibliotek. De seks mødes på Hovedbiblioteket, én på Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken og fem uden for biblioteket i boligområderne eller i foreningsregi. Grupperne mødes normalt en gang om måneden og holder sommerpause, men to af grupperne mødes hele året rundt. I sæsonen efterår 2011 forår 2012 er en af grupperne DRs romanklub, hvor seks nye danske bøger diskuteres rundt omkring på de danske biblioteker. Deltagerne har mulighed for at stemme om, hvem der skal have DR Romanprisen. Biblioteket servicerer alle læsekredsene med bøger fra egen samling, Gentofte Centralbiblioteks læsekredsservice og fra andre biblioteker i hele landet, således at læsekredsene har 2-månederslån. Hver læsekreds har en tovholder, der er kontaktperson til biblioteket og ansvarlig for bestilling og aflevering af bøger. Deltagerne i læsekredsene er meget aktive omkring hele bibliotekets virke. De kommer ofte med ideer til arrangementer, deltager i såvel arrangementer som debatmøder og agerer som ambassadører for biblioteket. 12. Brugerundervisning Biblioteket tilbyder borgerne forskellige kurser i at bruge internettet. Der er stor interesse for og tilfredshed med kurserne, og efterspørgslen er så stor, at vi hvert år øger antallet af kurser. Målgruppen er primært borgere, som ikke kan bruge internettet. SIDE 17

18 Kurser for begyndere Internet for begyndere. Kurset er for borgere, der ikke kender noget til brug af PC og internet. Kom videre på nettet og Google som søgemaskine er begynderkurser, der giver deltagerne træning i at bruge internettet. Kurser for borgere der er mere fortrolige med internettet Informationssøgning i biblioteksbaserne. Kursus i at downloade netlydbøger, netmusik og streame film fra Filmstriben.dk. Borger.dk. På Borger.dk finder man informationer og selvbetjeningsløsninger fra kommuner, regioner og stat. Med undervisning i Borger.dk udbreder vi kendskabet til de offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet, NemID og e-boks. Skattemappen. Et par gange om året inviterer vi medarbejdere fra Skat til at undervise i Skattemappen på Skat.dk. Andre kurser E-handel. På kurset er der fokus på vilkår og sikkerhed, når man handler på nettet. Google 2 giver introduktion til IGoogle mulighederne for at lave sin egen startside. Slægtsforskning på nettet Picasa og Facebook. Introduktion til de sociale teknologier I undervisningen får deltagerne selv mulighed for at bruge pc erne. Flere af begynderne kender ikke til brug af mus og tastatur, så her har vi en stor pædagogisk opgave. Fra samfundets side forventes det, at borgerne kan navigere på nettet. Flere informationer fra det offentlige findes i dag kun på nettet, og jobcentre, medier og banker forventer, at borgerne er selvhjulpne på nettet. En væsentlig opgave for bibliotekerne er netop at øge borgernes it-kompetencer. I fremtiden vil al skriftlig kommunikation mellem borger, virksomheder og den offentlige sektor foregå digitalt, og det betyder at IT-færdigheder er en nødvendig kompetence for borgerne. Biblioteket ser gennem denne indsats en oplagt mulighed for at bidrage til understøttelsen af implementeringen af kommunens kanalstrategi. I 2011 deltog 660 borgere fordelt på 46 kurser. 13. Bibliotek og Borgerservice Siden begyndelsen af 2010 har Biblioteket og Borgerservice haft et løsere samarbejde vedrørende understøttelse af borgernes brug af elektroniske selvbetjeningsløsninger. Biblioteket har siden 2010 udstedt Nem- Id, og Bibliotekets undervisningsvirksomhed har som mål at styrke borgernes it-kompetencer. Bibliotekernes åbne it-hjælp har som mål, på et mere individuelt plan, at løse konkrete it-problemer, som borgerne oplever. Med henblik på at opfylde målsætningerne i kommunens kanalstrategi og at styrke brugen af elektroniske selvbetjeningsløsninger, er der i efteråret 2011 blevet sat yderligere turbo på samarbejdet mellem Borgerservice og Biblioteket. Målsætningen er, at der medio 2012 foreligger en konkret plan for samarbejdet, beskrivelse af snitflader mellem de to enheder og beskrivelse af det tilbud, man som borger kan forvente at få på bibliotekerne. Personalets kompetencer skal styrkes, og den udvidede adgang til digital service skal markedsføres. SIDE 18

19 14. Miljøledelse Biblioteket har siden 2001 været miljøcertificeret efter EU s EMAS-forordning. I 2005/2006 blev Biblioteket og institutionerne i Kulturforvaltningen certificeret som en samlet enhed. I 2011 blev kommunens miljøledelsessystem omlagt, så der fremover er tale om et enstrenget ledelsessystem. Det nye miljøledelsessystem styres af Miljø- og Teknikforvaltningen. Centralt udpeges indsatsområder og institutioner og enheder med en særlig miljømæssig tyngde. Der er etableret et miljøsamtalekorps, der, gennem samtaler med enhederne, sikrer, at der til stadighed er fokus på en miljømæssig set bæredygtig udvikling. Der bliver fortsat foretaget en ekstern miljørevision, og det er fortsat EMAS-forordningen, der ligger til grund for den foretagne revision. Endelig afholdes der to årlige miljøseminarer, hvor samtlige institutioner / enheder har pligt at deltage med minimum en repræsentant. Biblioteker er ikke udpeget som en miljømæssigt set særlig betydningsfuld enhed. Der er derfor nye og lempeligere krav til dokumentation og systembeskrivelse, men indsatsen er fortsat forankret i bibliotekets miljøgruppe, der bl.a. har ansvaret for introduktion af nyansatte, revision af lokal miljøhåndbog, beredskabsgennemgang og håndtering af afvigelser. Bibliotekets miljøinfopunkt i voksenområdet vedligeholdes løbende, der afholdes miljøarrangementer og i bibliotekets nyhedsbrev er der blevet givet inspiration til nyttige miljøtiltag. Miljøportalen, www,miljøbiblioteket.dk er løbende blevet opdateret, men har ikke gennemgået en ændring i retning af en mere brugervenlig grænseflade. 15. Bibliotekernes Brugerundersøgelse 2011 Sammen med 23 andre biblioteker gennemførte Albertslund Bibliotek i uge 14 en brugerundersøgelse blandt voksne brugere. Målet var at give det enkelte bibliotek viden og erfaringer i forhold til brugernes benyttelse og at gøre det muligt at sammenligne med øvrige biblioteker i undersøgelsen. Undersøgelsen, der var baseret på elektroniske online spørgeskemaer, blev besvaret af 479 albertslundere. Sammenfattende viste undersøgelsen, at den typiske biblioteksbruger i Albertslund er kvinde (62 %), over 45 år og uden hjemmeboende børn. Sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige biblioteker i undersøgelsen er andelen lidt lavere af kvinder og tilsvarende højere for mænd. Generelt vurderes personalet og den leverede service meget højt, og 92 % er enige i eller meget enige i, at de får den hjælp de har behov for. Der er en høj tilfredshed med bibliotekerne generelt (89 %), men Albertslund ligger en anelse under gennemsnittet, når det gælder anbefalelsesværdighed, 91 % mod 93 %. Generelt er der større tilfredshed med bibliotekerne i provinsen. Der er generelt en høj tilfredshed med tilbud og faciliteter, men også en meget høj andel af brugere der ikke har kendskab til alle bibliotekets tilbud. Oplevelsen af biblioteket som et rart sted at være og oplevelsen af at biblioteket er et sted, hvor man kan få inspiration betyder meget for tilfredsheden. I Albertslund ligger brugernes benyttelse af skønlitteratur, musik, film, spil lydbøger og materialer til børn over landsgennemsnittet, og brugerne anvender flere typer af materialer end gennemsnittet. Hjemmesiden benyttes primært til at søge/bestille materialer og til at tjekke status. SIDE 19

20 Undersøgelse havde også fokus på, hvad bibliotekerne kunne gøre bedre, og lokalt fokuserede brugerne primært på mulighed for at kunne købe en kop kaffe, information om børnearrangementer, flere studiearbejdspladser med total ro, flere it-kurser, arrangementer for unge og genetablering af de lukkede filialer. Bortset fra det sidste ønske indgår de øvrige ønsker i bibliotekets handleplaner for de kommende år. I 2013 planlægger biblioteket at gennemføre en ny undersøgelse, og hvis muligt også med fokus på børn. 16. Afhentnings- og afleveringssteder I løbet af 2011 blev der gjort forsøg med at etablere afhentnings- og afleveringssteder på henholdsvis herstedvester og Herstedøster skoler. Ordningen indebærer mulighed for afhentning af reserveret materiale på en af de to skoler samt mulighed for aflevering. Der køres hver dag til de to skoler. Forsøget blev evalueret sidst på året, og kommunalbestyrelsen vedtog i begyndelsen af 2012 at forlænge forsøget endnu et år. Samlet blev der i 2011 udlånt enheder fra de to servicepunkter (afhentnings- og afleveringssteder). 17. Presseomtale I 2011 har biblioteket arbejdet bevidst på at synliggøre virksomheden, og i samarbejde med en journalist er der blevet lagt en strategi for formidling af gode historier til lokale og landsdækkende medier. Generelt informerer Biblioteket om arrangementer, kurser og ændringer i åbningstider i lokalavisen, AlbertslundPosten. Bibliotekets virksomhedsplan og årsberetning præsenteres ligeledes i lokalavisen og endelig bringes større redaktionelle artikler om særlige arrangementer og tiltag. Et opslag i Informedia viser, at lokalavisen hver eneste uge har bragt biblioteksstof. Enten som selvstændigt redaktionelt stof eller som omtale på de kommunale orienteringssider. I kommunens personaleblad har der været bragt en artikel om Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, og som en del af et stort temanummer om Albertslund, blev der bragt en mindre artikel om Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Ud over lokalavisen, AlbertslundPosten bragte Weekendavisen og Vestegnen større reportager om efterårets e-sports-arrangement. Kristeligt Dagblad bragte en stor artikel og interview med et par unge om Street Party og Kulturmagasinet Vita på DR P1 havde i oktober et interview med lederen af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Kulturkontoret på P1 havde i marts en paneldiskussion om bibliotekernes fremtidige rolle med deltagelse af bl.a. lederen af Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, Katrine Winther Adelsparre. SIDE 20

21 Bilag 1 Samarbejde og netværk Biblioteket deltager i mange forskellige former for samarbejde og netværk. Samarbejdet vedrører biblioteksbetjening, events, aktiviteter og koordinering af indsatser. Endvidere samarbejdes der om løsning af fælles problemer og gensidig rådgivning. Nedenfor er beskrevet samarbejder, som Biblioteket igennem i 2011 har været involveret i, men der opstår til stadighed nye samarbejder og projekter, som også biblioteket involveres og involverer sig i. Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteket samarbejder på mange punkter med Kultur- og Fritidsforvaltningens sekretariat og institutionerne i forvaltningen. Stadsbibliotekaren fungerer som stedfortræder for kultur- og fritidsdirektøren, stadsbibliotekar og udviklingschef deltager i lederkredsmøder for lederne i forvaltningens institutioner, og der samarbejdes om dagsordener og sager til Kulturudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bibliotekets sekretariat har en række ansvarsområder og opgaver i forhold til forvaltningen, bl.a. ansvar for regnskabs- og budgetarbejde vedrørende Danmarkshistorien i Vestskoven og Kroppedal Museum. Også andre medarbejdere på biblioteket har tværgående opgaver i forhold til forvaltningen. En medarbejder deltager således i den tværgående koordinationsgruppe for integration. Stadsbibliotekaren er medlem af kommunens Tværgående chefgruppe, Digitaliseringsforum og kommunens miljø-samtalekorps. Biblioteket arbejder sammen med Albertslund Musikskole omkring koncerter og Street Partry og med Idrætsområdet omkring e-sportsugen. Desuden arbejdes der sammen med øvrige kulturinstitutioner om konkrete arrangementer, f.eks. Billedskolen og Vinkingelandsbyen. Borgerservice Der er et tæt samarbejde med Borgerservice om udviklingen af fælles tiltag med henblik på at udvikle borgernes kompetencer i forhold til offentlige selvbetjeningsløsning. Biblioteket samarbejder desuden med Borgerservice i sager vedr. erstatninger og ikke-afleverede materialer (inkasso). Endvidere samarbejdes om fordeling og formidling af offentlig information. Bibliotekets webudvikler deltager som sparringspartner i forhold til kommunens web-forum og anvendelsen af særlige webbaserede løsninger. Center for ledelse og personale Der er løbende et samarbejde med kommunens kommunikationsmedarbejder om udformning og udsendelse af PR-materiale, pjecer, vejledninger, annoncering m.m. Biblioteket samarbejder med personalekonsulenterne om ansættelses- og afskedigelsessager, normerings-forhandlinger, lokal løn, kursusvirksomhed og arbejdsmiljø. Økonomicentret Biblioteket samarbejder med Kultur- og fritidsforvaltningens sekretariat og Økonomicentret i hele budgetfasen med forberedelse af det tekniske budget, forslag om aktivitetsudvidelser, færdiggørelse af budget og indberetninger til KMDØS. Der samarbejdes løbende om decentral bogføring, web-betaling, regnskabsaflæggelse, regnskabsforklaringer, overførsel af mer-/mindreudgifter, områdebevillinger, resultatmål samt om økonomirapporter og investeringsoversigter. Skoleområdet Børnebiblioteket har igennem mange år opbygget et godt net af samarbejdspartnere i kommunen. Det bety- SIDE 21

22 der, at vi kan støtte hinandens tiltag i forhold til børns trivsel og udvikling og på den måde trække på samme hammel og løfte opgaven med at støtte børns sprogudvikling, læselyst og læseevne. På skoleområdet deltager teamlederen i børnebiblioteket i materiale- og netværksmøderne med skolebibliotekarerne 6-8 gange årligt. En af de synlige konsekvenser er biblioteksorienteringerne for 3.-klasserne og deres deltagelse i læsekampagnen Bolsjelæsning. Vi har også stor opbakning fra skolerne omkring læsekampagnen Sommerbogen, hvilket betyder, at mange børn får læst ekstra meget i deres sommerferie. 508 børn i alderen 7-14 år deltog i Derudover mødes teamlederen med skolebibliotekskonsulenten 2 gange om året for at koordinere eller igangsætte andre fælles indsatser, hvor målet er at styrke børns læselyst. Børnebiblioteket har et udbygget samarbejde med kommunens musik- og børnekulturkonsulent om mange forskellige tiltag, f.eks. små musikalske arrangementer for daginstitutioner, dagplejere og private og skoleklassers lyrikoplæsning på biblioteket. Albertslund Bibliotek driftsafvikler det fælles bibliotekssystem Integra for folke- og skolebiblioteker i kommunen, og der er etableret en driftsorganisation med skolebibliotekskonsulenten og bibliotekets udviklingschef som styregruppe. Stadsbibliotekaren og skolebibliotekskonsulenten holder kvartalsvise møder med henblik på information, koordinering og igangsætning af fælles indsatser. I forbindelse med etableringen af afhentnings- og afleveringsstederne på Herstedøster og Herstedvester Skoler er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de to skoler, PCA, folkebiblioteket og rådhusbetjentene. Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken samarbejder med Vridsløselille Skole og SFO samt Lindegården om konkrete aktiviteter for områdets beboere, unge og børn. Sundhedsplejen og sprogpædagogerne Børnebiblioteket har en god samling af sprogstimulerende materialer. Vi inviterer jævnligt kommunens sundhedsplejere og sprogpædagoger på besøg for at sikre, at de er bekendt med vores tilbud, så de kan formidle videre til kolleger og forældre, der ikke normalt besøger biblioteket. På den måde oplever vi ofte, at forældre kommer fordi de er henvist af sundhedsplejerskerne eller sprogpædagogerne. En børnebibliotekar deltager en gang om året i sundhedsplejens åbent-hus-arrangement for at fortælle om bibliotekets tilbud og materialer. Dagpleje- og institutionsområdet Biblioteket har en aftale om at sammensætte og udbringe depoter til den kommunale dagplejes legestue, og derudover har dagplejerne lånerkort med samme vilkår, som gælder for daginstitutionerne, med 2 måneders lån. Der gennemføres særlige biblioteksbesøg for dagplejere, ligesom biblioteket flere gange har lagt rum til at udstille de små børns kreativitet. Samarbejde og udsendelse af PR-materialer foregår via dagplejecentret. Alle institutioner har 2-måneders lån og mulighed for at få bragt depoter ud, som børnebibliotekarerne sammensætter, men mange kommer på biblioteket også for at lege lidt og for selv at samle materialer. Derudover bliver de inviteret til små arrangementer og har mulighed for at spise deres madpakker m.v., så besøget kan gøres til en lille udflugt. SIDE 22