Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: Tirsdag den 09. december 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter - Idekatalog Special Olympic Idrætsfestival 2018 til Helsingør Kommune Årets skulderklap fra Nordea-fonden Forslag til delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Godkendelse af implementeringsplan for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning Evaluering af FIT-Fleksible Individuelle Tilbud til ledige - orientering Sager til behandling på kommende møder Meddelelser/eventuelt...27 Bilagsliste...28

2 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/7630 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Peter Poulsen Godkendt.

3 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter - Idekatalog Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14563 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget _v1_Perspektivplan 2013.PDF Indledning/Baggrund Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udarbejdede i 2009 en Perspektivplan for udviklingen af fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i Helsingør Kommune. Perspektivplanen blev revideret i 2012 og fremstod efterfølgende mere som et katalog over anlægsønsker på Idræts-og Fritidsområdet frem for en decideret plan. Perspektivplanen bliver som udgangspunkt revideret hver tredje år, hvilket betyder at arbejdet skal igangsættes primo 2015 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vil i den forbindelse forelægge en beskrivelse af processen for udarbejdelse af et nyt idékatalog, der i stedet afspejler bl.a. ønsker, behov og vedligeholdelsesplaner for idræts- og fritidsfaciliteter i Helsingør Kommune. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Idræts- og fritidspolitikken tidsvarende rammer for et aktivt idræts- og fritidsliv Sagsfremstilling Anlægsønsker på Idræts- og Fritidsområdet opstår på forskellig vis, oftest gennem ansøgninger fra foreninger eller som led i en kommunal strategi med henblik på at skabe tidsvarende rammer for et aktivt Idræts- og Fritidsliv. Anlægsønsker, behov og strategier er gennem årene blevet opsamlet og præsenteret i fagudvalgets perspektivplan. Med udgangspunkt i perspektivplanen har administrationen udarbejdet og fremlagt anlægsønsker for fagudvalget i deres indledende budgetmøder. Det er Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at perspektivplanen har udviklet sig til mere at have karakter af et idékatalog, som fagudvalget kan benytte som opslagsværk i forbindelse med udvalgets drøftelser om fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter. På den baggrund foreslå centeret, at der udarbejdes et Idékatalog for fremtidens Idræts- og Fritidsfaciliteter, hvori der indgår følgende: Anlægsoversigt eksisterende anlæg, herunder drifts- og ejerforhold Anlægsprojekter fra den nuværende perspektivplan Ønske- og behovsrelateret anlægsprojekter baseret på ansøgninger fra foreningslivet Udviklingsprojekter baseret på undersøgelser af danskernes idræts- og fritidsvaner og

4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 4 kommunens vision 2020 Langsigtede vedligeholdelsesplaner for udendørs- og indendørs idrætsanlæg. Indholdet vil i det omfang det er muligt suppleres med billeder, plantegninger og faktaark til det enkelte projekt, således at udvalget kan danne sig et visuelt indtryk af idékatalogets indhold. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foreslår følgende tidsplan for udarbejdelse af Idékatalog for Fremtidens Idrætsfaciliteter: På udvalgets januar møde forelægges 1.ste udkast til Idékatalog for Fremtidens Idrætsog Fritidsfaciliteter, således at udvalgets supplerende bemærkninger kan indarbejdes. 1. udkast til Idékatalog for Fremtidens Idræts- og Fritidsfaciliteter sendes sideløbende med udvalgets behandling i Høring i Idrætsrådet og Idræts- og Fritidsform. På udvalgets februar møde forelægges et opdateret Idekatalog samt de to brugerudvalgs høringssvar på 1.udkast til idékataloget. En endelig version af nyt Idékatalog for Fremtidens Idræts- og Fritidsfaciliteter forelægges udvalget med henblik på godkendelse for efterfølgende at indgå som inspiration i udvalgets indledende budgetdrøftelser. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, at proces og tidsplan for nyt Idekatalog for Fremtidens Idræts- og Fritidsfaciliteter godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen godkendt med den ændring, at tidsplanen rykkes, og der også indhentes forslag via annoncering m.v.

5 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Special Olympic Idrætsfestival 2018 til Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/7008 Økonomiudvalget Evalueringsrapport SOIF 2014.pdf Målformulering SOIF Version pdf Budget 2018.pdf Kommissorium.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har gennem de seneste år markeret sig som en by, der både kan og vil tiltrække store såvel som små begivenheder. I særlig grad har idrætsbegivenheder vist sig at være attraktive herunder store internationale arrangementer og stævner såsom Gran Fondo, Post Danmark og KMD Ironman 70.3 Kronborg, herunder den mere folkelige minitriatlon KMD 4:18:4. Helsingør Kommune er ligeledes med helt i front, når det har drejet sig om store breddeidræts- og motionsarrangementer. Kronborg Cup og den nye Kronborgstafet er rigtig gode eksempler på, hvad kommunens ansatte og frivillige foreninger kan tilbyde, når de trækker i samme retning. Dansk Handicap Idræts-Forbund har siden 1985 repræsenteret Special Olympics i Danmark og afholder hvert andet år Special Olympics Idrætsfestival i samarbejde med en dansk værtsby. Special Olympics Idrætsfestival er tre dage med idræt, udfordringer, glæde, socialt samvær, fest og spændende idrætskonkurrencer. Special Olympic Idrætsfestival er et breddeidrætsarrangement for alle, uanset idrætsligt niveau. SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC) der er et af Helsingør Kommunes tilbud om pædagogisk støtte til borgere med nedsat funktionsevne henvendte sig i foråret 2012 til Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med henblik på at ansøge om et værtsskab for Special Olympic Idrætsfestival. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Special Olympic Idrætsfestival 2018 involverer såvel kommunen som foreninger, erhvervsliv, m.fl., og eventen understøtter Helsingør Kommunes Vision 2020, særligt ambitionen om at være kendt som kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet, Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder samt kendetegnet Et levende sted. Endvidere styrker og understøtter Special Olympic Idrætsfestival 2018 initiativer beskrevet i Erhvervs- og Vækstpolitikken, herunder særligt temaerne Markedsføring af Helsingør Kommune og Anvende potentialet i kulturen. Special Olympic Idrætsfestival 2018 fremmer desuden Helsingør Kommunes Idræts- og fritidspolitik og Begivenhedsstrategi samt Kulturhavn Kronborg strategi for aktiviteter og begivenheder.

6 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 6 Afslutningsvis bakker Special Olympic Idrætsfestival 2018 op omkring udmøntningen af Helsingør Kommunes koncernledelses (tidligere Centerrådet) strategikort i forhold til fokusområderne Én kommune samt Kommunen opleves at have et stærkt omdømme. Sagsfremstilling Helsingør Kommune har et mangfoldigt idræts- og fritidsliv, der er kendetegnet ved høj kvalitet, og som giver værdi til den enkelte og gør byen attraktiv overfor borgere og turister. Inden for idrætsområdet bestræber Helsingør Kommune sig på at tilbyde aktiviteter til alle borgere uanset forudsætninger eller særlige talenter. Et koordineret samarbejde imellem handicapidrætten og det i øvrigt sunde og stærke idrætsmiljø i Helsingør Kommune har allerede været medvirkende til, at også borgere med særlige behov har haft nemmere adgang til et aktivt fritidsliv. Således har SPUC igennem de sidste tre år haft et succesfuldt samarbejde med Helsingør Floorball Team, Helsingør Badmintonklub, Helsingør Golf Club og HIF Fodbold. Med værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestival 2018 ønsker Helsingør Kommune at løfte idrætsudøvelse for udviklingshæmmede op på et niveau, hvor også borgere med særlige behov og udfordringer kan konkurrere med og imod hinanden i gode og moderne faciliteter. Samtidig kan de opleve, at kommunen har blik og forståelse for, at når der er et behov, så kan idrætsudøvelse ske såvel i handicapidrætsforeninger som i almenidrætten. Special Olympics Idrætsfestival er for personer over 16 år med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshandicap, og der vil være deltagelse fra institutioner samt bo- og væresteder fra hele landet samt enkelte fra udlandet. Det er vigtigt at påpege, at Special Olympic Idrætsfestival primært er for deltagerne og deres pårørende samt personale på diverse bosteder og støttecentre. Det er således ikke et arrangement, der tiltrækker mange udefrakommende tilskuere. Special Olympics Idrætsfestival 2014 blev afholdt i Frederikssund Kommune i dagene 23. maj til 25. maj. Værtsskabet udbydes af Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) i licitation og ved afslutningen af Special Olympics Idrætsfestival 2014 i Frederikssund blev Holstebro udnævnt som vært i I forbindelse med festivallen i Holstebro i 2016 vil værtsbyen for 2018 blive annonceret. DHIF tager i deres valg af værtsby også geografiske hensyn, og på den baggrund giver det mening, at Helsingør Kommune søger om værtsskabet i Licitationsmaterialet udsendes i løbet af efteråret 2015 og ansøgningen skal være DHIF i hænde i starten af DHIF udvælger herefter et antal kandidater, og på baggrund af ansøgningen samt en reel vurdering af de rammer ansøgerkommunerne kan tilbyde, bliver den endelige værtsby udvalgt. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vil være ansvarlig for udfærdigelsen af ansøgningen til DHIF i tæt samarbejde med SPUC. Ansøgningen vil tage udgangspunkt i evalueringen af festivallen i Frederikssund 2014 samt DHIF s kommissorium for Special Olympics Idrætsfestival. Begge dokumenter samt Målformulering SOIF er vedlagt som bilag. Desuden henvises til Special Olympics Idrætsfestivals hjemmeside på Under forudsætning af, at Helsingør Kommune skulle vinde licitationen og bliver udnævnt til værtsby 2018, nedsættes en styregruppe med repræsentation fra de respektive centre og organisationer.

7 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 7 Sideløbende med forberedelserne til festivallen 2018 ønsker SPUC i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling at afvikle et årligt Special Olympic forberedelsesstævne i Helsingør Kommune i 2015, -16 og -17. Formålet med forberedelsesstævnerne er at styrke og udvikle Special Olympic idrætsgrenene i Helsingør Kommune i samarbejde med almenidrætten med henblik på at kunne være repræsenteret i så mange idrætsgrene som muligt i forbindelse med selve Idrætsfestivallen i Planlægningen af forberedelsesstævnerne sker i tæt samarbejde mellem SPUC og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Selve stævneafviklingen varetages af lokale idrætsforeninger inden for de enkelte idrætsgrene. Forberedelsesstævnerne er ikke en forudsætning for at få tildelt værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestival Deltagerne på forberedelsesstævnerne er borgere fra institutioner samt bo- og væresteder for psykisk udviklingshæmmede fra andre kommuner. Sagen behandles parallelt i Socialudvalget, hvor det indstilles: 1. at Socialudvalget anbefaler, at Helsingør Kommune ansøger om værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestival at Socialudvalget anbefaler, at Byrådet godkender en ekstrabevilling til SPUC på kr til dækning af forberedelsesstævne I, II og III (kr ), 500 mandetimer af kr. 250 (kr ) fordelt over regnskabsårene 2015, -16, -17 og -18 samt til en diverse-konto i forbindelse med afviklingen af Special Olympic Idrætsfestival 2018 (kr ). Økonomi/Personaleforhold Dansk Handicap Idræts-Forbunds (DHIF) samlede budget for afvikling af Special Olympic Idrætsfestival er på kr. Frederikssund Kommune betalte kr i markedsføringsbidrag til Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) for at blive værtsby for Special Olympic Idrætsfestival Et øget deltagerantal og den almindelige prisfremskrivning taget i betragtning, må det forventes, at dette markedsføringsbidrag vil stige frem imod Dansk Handicap Idræts- Forbund (DHIF) forventer, at prisen for et værtsskab i 2018 bliver på kr. Dette vil kunne finansieres via Helsingør Kommunes Begivenhedspulje under Økonomiudvalget. Der afregnes i samme år som festivalen afholdes, - dvs Det anbefales desuden, at der afsættes kr. til uforudsete udgifter i forbindelse med afviklingen af Special Olympic Idrætsfestival Der var en deltagerbetaling på 550 kr. pr. person i forbindelse med festivallen i Frederikssund Der forventes en mindre stigning i deltagergebyret, men deltagernes begrænsede indkomstgrundlag taget i betragtning vil Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) bestræbe sig på, at det fortsat skal holdes forholdsvist lavt, og det forventes at deltagergebyret lander på 600 kr. pr. person i forbindelse med festivallen i Det er en forudsætning for et værtsskab, at værtskommunen gratis stiller idrætsfaciliteter til rådighed samt skoler til indkvartering/overnatning. Foreløbigt budget for Special Olympic Idrætsfestival 2018 er vedlagt som bilag. I forhold til de tre forberedelsesstævner i 2015, 16 og 17 påregnes der en udgift på kr. pr. stævne under forudsætning af, at idrætsfaciliteterne stilles vederlagsfrit til rådighed.

8 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 8 Der skal påregnes et samlet timeforbrug på mandetimer i perioden januar 2015 til juni Dette inkluderer udarbejdelse af ansøgning til Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), planlægning og afvikling forberedelsesstævner samt forberedelse, afvikling og evaluering af Special Olympic Idrætsfestival Center for Kultur, Idræt og Byudvikling varetager den overordnede projektstyring i tæt samarbejde med SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC). De mandetimer fordeles med 800 til Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og 500 mandetimer til SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC). Der skal bemærkes at de 500 mandetimer til SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC) ansøges tilført som tillægsbevilling i regnskabsårene 2015, 16, 17 og 18. Forberedelsesstævner 2015, 16 og 17 timeforbrug/udgifter Timeforbrug Timer Sats Kr. År Udvalg/center Stævne I , , ØK/SSI Stævne II , , 2016 ØK/SSI Stævne III , , 2017 ØK/SSI Stævne I , , SIF/KIB Stævne II , , 2016 SIF/KIB Stævne III , , 2017 SIF/KIB I alt , ,- Udgifter Kr. År Udvalg/center Stævne I 4.000, ØK/SSI Stævne II , 2016 ØK/SSI Stævne III 4.000, ØK/SSI I alt ,- Sum ,- 2015/16/ 17 ØK/ISS SIF/KIB Special Olympic Idrætsfestival 2018 Timeforbrug Timer Sats I alt År Udvalg/center Ansøgning DHIF , , 2015 ØK/SSI SOIF , ,- 2017/18 ØK/SSI SOIF , , 2017/18 SIF/KIB I alt , ,- 2017/18 Udgifter Kr. År Udvalg/center Markedsføringsbidrag , ØK/KIB Diverse , 2018 ØK/SSI I alt ,-

9 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 9 Sum , ØK/ISS SIF/KIB Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller til Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget godkender: 1. at Helsingør Kommune søger om værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestival at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling afsætter ressourcer svarende til 40 mandetimer af 250 kr. til udfærdigelsen af afsøgning om værtsskab til DHIF. 3. at Center for Kultur, Idræt og Byudviklingafsætter ressourcer svarende til 460 mandetimer à kr. 250 til forberedelse, afvikling og evaluering af Special Olympic Idrætsfestival at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget stiller faciliteter gratis til rådighed i forbindelse med afviklingen af Special Olympic Idrætsfestival at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling afsætter ressourcer svarende til 300 mandetimer à 250 kr. til hhv. planlægning og afvikling af de tre forberedelsesstævner i 2015, -16 og at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget stiller faciliteter gratis til rådighed i forbindelse med de tre forberedelsesstævner i 2015, -16 og -17. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, 7. at der reserveres kr. fra Puljen til større idrætsevents til dækning af markedsføringsbidraget til DHIF for værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestival Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ad. 1-6 indstillingerne godkendt. Ad. 7 Indstillingen anbefales.

10 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Årets skulderklap fra Nordea-fonden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25838 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Nordea-Fonden støtter det frivillige arbejde i Danmark ved uddeling af deres Gode-Liv-pris Gi et skulderklap til frivillige og foreninger i kommunerne. Fonden har henvendt sig til borgmesteren og fortalt, at de gerne vil uddele en pris for Helsingør Kommune i februar måned Fonden beder kommunen forestå udvælgelsen af prismodtageren. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har opstillet følgende forslag til tidsplan og kriterier for indstilling af prismodtager. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven Relation til vision og tværgående politikker Kommunens arbejde med frivillighed understøtter visionens mål om Et levende sted. Sagsfremstilling Nordea-Fonden har gennem de senere år uddelt Gi et skulderklap -priser til frivillige og foreninger i flere kommuner, eksempelvis i Egedal, Frederikssund, Roskilde og Lejre kommuner. Prisen gives som et skulderklap til en frivillig eller en forening, der gør en stor, vigtig og uegennyttig indsats til gavn for borgere i Helsingør Kommune. Med prisen vil fonden især sætte lys på frivillighed, som ikke allerede har været profileret i pressen eller som tidligere har modtaget andre priser, som en markering og fejring af veludført frivilligt arbejde. Med prisen følger kr. Gi et skulderklap -prisen komplementerer udvalgets egen bukket af priser, der uddeles ved Frivillig- og Sports-Galla, eksempelvis Årets Idrætsleder, Årets Fritidsleder, Årets Klub, Årets træner m.fl. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foreslår følgende tidsplan for udpegning af prismodtager: Presseindsats Borgmesteren, formanden og Nordeafonden præsenterer Gi et skulderklap - prisen + info om kriterier og tidsfrist Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Fastlægger tidsplan og kriterier for indstillinger til Gi et skulderklap -prisen.

11 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Frist for indstillinger Centret samler indstillingerne og nominerer 3 indstillede til udvalget Presseindsats Udmelding af de tre nominerede Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutter hvem, der skal modtage Gi et skulderklap -prisen Nordea i Hillerød Nordea-Fonden uddeler Gi et skulderklap -prisen ved en ceremoni i Nordeas hovedkvarter i Hillerød. Borgmesteren og formanden ledsager modtageren til Hillerød Presseindsats Præsentation af modtageren af Gi et skulderklap -prisen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foreslår følgende kriterier for indstillinger til Gi et skulderklap -prisen: Skulderklap-prisen gives til en frivillig eller en forening, der har gjort en vigtig og uegennyttig indsats til gavn for borgere i Helsingør Kommune. Gi et skulderklap -prisen gives primært til en frivillig eller en forening, hvis indsats ikke umiddelbart er kendt. Alle borgere, foreninger og organisationer i Helsingør Kommune kan indstille til Gi et skulderklap -prisen. Indstillingerne kan blandt andet begrundes i følgende: Det kan være nyskabende initiativer, etablering af nye samarbejder, et særligt engagement, opnåelse af særligt store resultater, det lange seje træk eller andre markante frivilligindsatser til glæde for mange store og små. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Der lægges op til en bred presseindsats, der skal medvirke til at borgere og foreninger i kommunen vil indsende indstillinger på prismodtagere. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at kriterier for indstillinger til Gi et skulderklap -prisen godkendes. 2. at tidsplanen for udvalgets udpegning af prismodtager godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingerne godkendt.

12 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 12

13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Forslag til delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17046 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget - delegationsplan Indledning/Baggrund Center for Erhverv, Politik og Organisation har igangsat arbejdet med at udarbejde en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune. Byrådet vedtog på sit møde den 27. januar 2014 udformningen/designet af delegationsplanen. Center for Erhverv, Politik og Organisation har sammen med Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Kultur, Idræt og Byudvikling nu færdiggjort et udkast til delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Delegationsplanen for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vil indgå i den samlede delegationsplan for Helsingør Kommune. Retsgrundlag Lov om kommuners styrelse Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet Lov om eliteidræt Sundhedsloven Relation til vision og tværgående politikker Koncernledelsen har fokus på én kommune og på en effektiv, god og ensartet service, hvilket en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune skal være med til at sikre. Delegationsplanen vil medvirke til at tydeliggøre kompetencefordelingen mellem det politiske og administrative niveau og mellem de politiske niveauer. Sagsfremstilling En delegationsplan er en skematisk oversigt over, hvem der har kompetencen til henholdsvis at indstille og træffe beslutning. Med udarbejdelse af en delegationsplan opnås større klarhed over, hvem der har kompetence til at træffe beslutning i en given sag. En beslutning om at delegere en kompetence kan altid trækkes tilbage eller ændres af den delegerende. Ved delegation af en opgave mister den delegerende ikke kompetencen til selv at træffe beslutning om opgaven. Endelig bevarer et byrådsmedlem til enhver tid retten til at begære en sag behandlet i Byrådet. Byrådet besluttede på sit møde den 27. januar at en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune udformes skematisk med bogstavkoderne B (beslutning), I (indstilling) og O (orienteres), 2. at delegationsplanen opdeles i en fælles del og i en del for hvert enkelt fagudvalg, og 3. at der som udgangspunkt alene medtages de bestemmelser/opgaver i

14 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 14 delegationsplanen, hvor kompetencen til at tage en beslutning ikke er delegeret til administrationen. Udkastet til delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget indeholder efter administrationens opfattelse en beskrivelse af kompetencen til at træffe beslutning, som den ser ud nu inden for udvalgets ansvarsområde. Alle fagudvalg samt økonomiudvalget vil få forelagt en delegationsplan for eget område. Efterfølgende vil der blive forelagt en samlet delegationsplan til Byrådets godkendelse. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at at forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Sundheds-, Idrætsog Fritidsudvalget godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen godkendt med tilføjelser om, at pkt. 1.3 er videredelegeret til Eliteidrætsrådet.

15 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af implementeringsplan for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5728 Byrådet Bilag 1: Resultat Kortlægning af SST forebyggelsespakker.pdf Bilag 2: Implementeringsplan_SST_FP.pdf Indledning/Baggrund Sundhedsstyrelsen har i udgivet 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde. Der er udgivet forebyggelsespakker for følgende områder: Fysisk aktivitet, Alkohol, Seksuel sundhed, Tobak, Mental sundhed, Hygiejne, Solbeskyttelse, Indeklima i skoler, Mad & måltider, Overvægt og Stoffer. Pakkerne er hovedsageligt opdelt i 4 overordnede typer af anbefalinger: 1. Rammer (kommunale planer og politikker) 2. Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere) 3. Information og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale/centrale initiativer) 4. Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer som kommunen iværksætter i eget regi eller med andre sektorer) Derudover er anbefalingerne opdelt i grund- og udviklingsniveauer. Grundniveauerne er grundlæggende forebyggelsesindsatser, som på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet og udviklingsniveauerne er indsatser, der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt. Forebyggelsespakkerne er prioriteret i KKR s notat: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen. Under det strategiske indsatsområde Forebyggelse og sundhedsfremme er det beskrevet, at i løbet af 2013 skal implementering af følgende punkter være påbegyndt. Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværkstøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. Helsingør Kommune har tilsluttet sig disse målsætninger. I foråret 2014 færdiggjorde Helsingør Kommune en tværgående kortlægningen af egne indsatser sammenlignet med forebyggelsespakkernes anbefalinger som forberedelse til implementeringen (se bilag 1). Retsgrundlag

16 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 16 Sundhedsloven (Lov nr. 546/2005 1, ). Relation til vision og tværgående politikker Forebyggelsespakkerne relaterer sig til Kommunens Vision 2020 og det særlige kendetegn Tidlig indsats og til Vores Vej Samlede politikker for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling På baggrund af kortlægningen, relevante retningsgivende dokumenter og analyser, et møde i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 17. juni 2014 samt en politisk workshop i Byrådet den 25. august 2014 blev 7 af de 11 forebyggelsespakker prioriteret i implementeringsplanen for (se bilag 2). Det drejer sig om pakkerne: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Overvægt, Mad & måltider og Stoffer. Indenfor alkohol, er et eksempel på en anbefaling at tilbyde en kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug. I forhold til tobak er det eksempelvis at lave rekruttering og målgruppetilpassede tilbud. Indenfor emnet overvægt er det bl.a. at sikre livsstilstilbud til forskellige målgrupper (f.eks. børn, unge, voksne) og i forhold til mental sundhed handler det f.eks. om formidling af information om rådgivningstjenester som rådgiver og støtter ved psykiske problemer. Endelig handler det i pakken om stoffer bl.a. om stofforebyggelse i festmiljøer og tidlig opsporing ved frontpersonale. Ansvaret for implementeringen af anbefalingerne i de 7 prioriterede forebyggelsespakker er fordelt ud på 9 centre i kommunen. I tabellen herunder (tabel 1) ses de 9 ansvarlige centre og antallet af anbefalinger på grundniveau som de er ansvarlige for. Ansvaret mellem centrene varierer og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering er det eneste center, som ikke er ansvarlige for nogen anbefalinger. Tabel 1: Overblik over centrenes anbefalinger på grundniveau (på baggrund af kortlægning forår 2014 og høring blandt centrene efterår 2014) Center Antal anbefalinger på grundniveau Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Job og Uddannelse Kultur, Idræt og Byudvikling Økonomi og Ejendomme Erhverv, Politik og Organisation Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Teknik, Miljø og Klima Hvert ansvarligt center har udpeget en centertovholder som, sammen med centerchefen, er ansvarlig for at anbefalingerne implementeres. Centertovholderen står ligeledes for den interne koordinering i centret og er kontaktperson for centret udadtil i forhold til forebyggelsespakkerne. Den overordnede rolle med at koordinere implementeringen ligger i Center for Sundhed og Omsorg. Centret er ansvarligt for faglig sparring, hjælp til konkretisering af anbefalinger og evaluering af implementeringen for de andre centre.

17 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 17 Denne overordnede implementeringsplan for de 7 forebyggelsespakker i Helsingør Kommune er gældende i perioden Målet for implementeringen er, at alle anbefalinger skal være enten fuldt implementeret (grønne) eller delvist implementeret (gule). Hvis anbefalinger på grundniveau ikke er implementeret (røde), skal der foreligge en faglig begrundelse herfor. Implementeringsplanen skal godkendes politisk i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og endelig i Byrådet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling at implementeringsplanen godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen godkendt.

18 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24778 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Eksisterende Tilskudsordning - Ny tilskudsordning Voksenundervisning Handicapundervisning - vejledning og erklæring.docx Fordeling af undervisningstilskud 2015.pdf Indledning/Baggrund Folkeoplysende voksenundervisning er fritidsundervisning for voksne over 18 år eller for børn og voksne sammen. Den folkeoplysende voksenundervisning i Helsingør Kommune tilrettelægges typisk af aftenskoler, oplysningsforbund og andre folkeoplysende foreninger. Den folkeoplysende voksenundervisning reguleres i henhold til lov om folkeoplysning og Helsingør kommunes forpligtelse over for de folkeoplysende foreninger er i forhold til tilskud og udlån af lokaler fastlagt i en lokal tilskudsordning. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på baggrund af en henvendelse om anvendelse af tilskudsmidler erfaret, at der blandt aftenskoler og oplysningsforbund er forskellige opfattelser af, hvorledes reglerne for tilskud til særligt handicapundervisning skal fortolkes. Centret har på den baggrund gennemgået kommunens tilskudsordning for voksenundervisning og fundet anledning til at foreslå ændringer i blandt andet tilskudsordningens afsnit omkring handicapundervisning og anden undervisning på hold med begrænset antal deltagere. De foreslåede ændringer i tilskudsordningen er sendt i høring i Idræts- og Fritidsforum med henblik på videre behandling i Sundheds- Idræts- og Fritidsudvalget. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes mål om livslang læring Sagsfremstilling Helsingør Kommunes tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning beskriver på en række områder, hvorledes det lovpligtige undervisningstilskud til aftenskoler, oplysningsforbund og andre folkeoplysende foreninger skal udmøntes. Tilskudsordningens indhold er primært baseret på lovtekst fra folkeoplysningsloven. Da folkeoplysningsloven er en rammelov, betyder det, at såvel lovtekst som tilskudsordningens indhold i mange tilfælde er genstand for fortolkning og oftest udmøntes på baggrund af faglige skøn. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på baggrund af en henvendelse om anvendelse af tilskudsmidler erfaret, at særligt tilskudsordningens beskrivelse af begrebet undervisning tilrettelagt for handicappede er genstand for fortolkning blandt aftensskoler og oplysningsforbund. Undervisning tilrettelagt for handicappede indgår i tilskudsordningens punkt 2 Ansøgning om tilskud under følgende afsnit:

19 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 19 Holdstørrelser. I tilskudsordningen er angivet, at foreningerne selv fastlægger holdenes størrelse, men det anbefales, at deltagerantallet på handicaphold og instrumentalhold ikke er højere end 8. Handicaperklæring. I tilskudsordningen er det fastlagt, at en deltager indgår i beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt over for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation til undervisning i konkret emne. Beregning af tilskud. Tilskuddet til undervisning tilrettelagt for handicappede kan maksimalt beregnes på baggrund af 8/9 af det oplyste timetal. Det er Center for Kultur, Idræt og Byudviklings vurdering, at ovennævnte afsnit ikke giver en entydig beskrivelse af begrebet undervisning tilrettelagt for handicappede. Det nuværende indhold er ligeledes begrænset i sit omfang som vejledende tekst. Det vil eksempelvis være formålstjenstligt, at betydningen af begrebet handicappet i relation til undervisning i konkret emne suppleres med en beskrivelse af særlige kendetegn for handicapundervisning. Endvidere kunne begrebet forklares med eksempler på handicapundervisning fra aftenskolerne og oplysningsforbundenes praksis i hverdagen. En uddybende beskrivelse af særlige kendetegn for handicapundervisning vil ligeledes kunne tydeliggøre vigtigheden i, at handicapundervisning foregår på hold med begrænset antal deltagere. Det samme vil være gældende for undervisningstypen Instrumentalundervisning. Ny version af Tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning. Oplysningsforbundene LOF Øresund og FOF Nord tilrettelægger også folkeoplysende voksenundervisning i andre nordsjællandske kommuner. Derfor har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kontaktet disse kommuner for at høre om deres praksis på området for folkeoplysende voksenundervisning. Det viser sig, at der også her forekommer usikkerhed om begrebet handicapundervisning. Derfor er bl.a. Hørsholm, Allerød, Hillerød, Fredensborg og Halsnæs kommuner gået sammen med Helsingør Kommune med henblik på at udarbejde et udkast til en fælles vejledning for handicapundervisning. Vejledningen indeholder en udførlig beskrivelse af blandt andet særlige kendetegn for handicapundervisning, krav til kursusbeskrivelser, ansvar for vurdering af deltagerens handicap i forhold til det konkrete undervisningsemne samt eksempler på hvad der kan være eller ikke er tilskudsberettiget handicapundervisning. Med inspiration fra dette materiale har centeret indarbejdet en mere udførlig beskrivelse af handicapundervisning i en ny version af kommunes tilskudsordning. Centeret har samtidigt benyttet lejligheden til også at indarbejde en udførlig beskrivelse af undervisningstyper som instrumentalundervisning og almen undervisning Centret foreslår en konkret ændring i afsnittet omkring holdstørrelser. Her er det fastlagt, at foreningerne selv fastsætter deltagerantallet på handicaphold og instrumentalhold. I stedet forslås det, at deltagerantallet fastsættes til max 8 deltagere for de pågældende undervisningstyper. Årsagen er, at undervisning på hold med begrænset antal deltagere kræver en særlig tilrettelæggelse og pædagogisk indsats, for at deltageren kan opnå fuldt udbytte af

20 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 20 undervisningen. Derfor ydes der også efter lovens anbefaling et væsentligt højere tilskud end ved almen undervisning. Det er endvidere centerets vurdering, at en fastsættelse af deltagerantallet til max 8 deltagere giver udbyderne af vokseundervisningen lige vilkår. Begrebet handicappet i relation til undervisning i et konkret emne fastholdes i sin nuværende ordlyd, idet centeret vurderer, at en supplerende beskrivelse af særlige kendetegn for handicapundervisning vil tydeliggøre begrebet. Det indskærpes endvidere, at begrebet handicappet i relation til undervisning i et konkret emne skal indgå i udbydernes kursusmateriale og at vendingen ikke kan omformuleres til eksempelvis hensyntagende undervisning. Dette har tidligere været årsag til misforståelser omkring handicapundervisning. Det skal i øvrigt bemærkes, at undervisning af deltagere, der er handicappet i forhold til undervisningen i et konkret emne, kan tilrettelægges således, at deltagerne kan integreres på et alment hold. Denne form for tilrettelæggelse af undervisningen er almindelig kendt som blandede hold og gennemføres i praksis af aftenskoler og oplysningsforbund i langt de fleste kommuner også i Helsingør. I den eksisterende tilskudsordning er den tilrettelæggelsesform ikke beskrevet. Derfor har centeret indarbejdet en beskrivelse af Blandede hold og på baggrund af aftenskolerne og oplysningsforbundenes erfaringer med denne tilrettelæggelsesform fastsættes deltagerantallet til max. 10 deltagere. Centeret kan i øvrigt oplyse, at aftenskoler, oplysningsforbund og andre folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, er blevet varslet den 6. oktober 2014 om mulige ændringer i tilskudsordningen. Som nævnt i indledningen er den nye version af tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning sendt i høring i folkeoplysningens lovpligtige brugerudvalg, Idræts- og Fritidsforum. Med forbehold for brugerudvalgets høringssvar og Sundheds-, Idræts-og Fritidsudvalgets behandling af sagen, forventes den nye version af tilskudsordningen at være gældende for tilskudsåret Økonomi/Personaleforhold I 2015 er der under budgetområde 411, Idræt og Fritid afsat kr til fordeling af undervisningstilskud, herunder administrationstilskud og tilskud til debatskabende midler. Kommunikation/Høring Bestyrelsen i Folkeoplysningens Samråd i Helsingør. Idræts- og Fritidsforum Det skal bemærkes, at Idræts-og Fritidsforums eventuelle høringssvar vil efter deres møde den 2. december blive sendt til medlemmerne i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Høringssvaret vil desuden foreligge i mødet. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,

21 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side at deltagerantallet på handicaphold og instrumentalhold fastsættes til max 8 deltagere. 2. at deltagerantallet på alment hold med integreret handicapundervisning (blandede hold) fastsættes til max 10 deltagere. 3. at begrebet handicappet i relation til undervisning i et konkret emne skal indgå i udbyderens kursusmateriale. at ændringerne i Tilskudsordning for Folkeoplysende Voksenundervisning godkendes med virkning fra Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingerne godkendt med den tilføjelse, at Idræts- og Fritidsforums anbefalinger på mødet den 2. december 2014 også godkendes.

22 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Evaluering af FIT-Fleksible Individuelle Tilbud til ledige - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25855 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Evaluering af FIT november 2014.pdf Indledning/Baggrund I november 2014 søgte Center for Job og Uddannelse og Center for Sundhed og Omsorg puljemidler i Arbejdsmarkedsstyrelsen til udvikling og gennemførsel af et samarbejdsprojekt FIT- Fleksible Individuelle Tilbud. Projektet fik bevilliget 1 mio. kr. til brug i Projektets formål var at udvikle og afprøve et tværfagligt ressourceforløb/tilbud, der skulle forbedre 30 borgere med muskel-/skeletlidelsers muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. at forløbet igennem et helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt program skulle lære den enkelte borger at indgå i en konstruktiv dialog med sig selv og tage hånd om egen sundhed, trivsel og forsørgelse. Målgruppen var borgere med muskel/skeletlidelser og lignende, hvor deres tilstand var udredt og lægeligt medicinsk velbehandlet. Denne gruppe af borgere har ofte, også en uhensigtsmæssig livsstil. Dette gør vejen tilbage til beskæftigelse lang og ofte umulig. Hidtil er borgerne blot blevet henvist til selvtræning og forsøg på ændring af livsstil i hjemmet, men uden støtte. Det viser sig imidlertid, at de nuværende anviste aktiviteter ikke sker hyppigt nok, og uden et relevant udviklingsperspektiv og mål. FIT-Projektet bestod af tre faser. I fase 1 skulle deltagerne motiveres til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det foregik i et Motivationscenter, hvor deltagerne modtog undervisning og træning. Det centrale i konstruktionen af de nye forløb var fleksibilitet, helhed/sammenhæng, fysisk aktivitet, kognitiv læring og borgerinddragelse. Motivationscentret bestod af nedenstående aktiviteter, primært sundhedsrelateret: Træning med fysioterapeut Udendørs intervalgang Ledbevægelighed og afspænding Pilates Praktisk madlavning med kostundervisning Kost og sund livsstil med særligt fokus på kostpyramiden, indkøbsvaner og portionsstørrelser Mindfulness Informationsmøder med særligt fokus på rehabilitering, fleksjob og pension Individuel coaching/motivation Smertetacklings kursus Med udgangspunkt i Motivationscentrets tilbud blev deltagerne inddraget i tilrettelæggelsen

23 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 23 af et12 ugers individuelt træningsforløb og i fastsættelse af mål med fokus på, at kunne tage ansvar for egen sundhed, trivsel og forsørgelse. I fase 2 havde borgerne mulighed for at forsætte forløbet i en af kommunes allerede eksisterende borgerrettede sundhedstilbud som: Lær at tackle kurserne, rehabiliteringsforløb, rygestop og kurset Livstil for familier. I fase 3 er erfaringer, registreringer og resultater af træningen og undervisningen blevet opgjort og systematiseret. Herefter afsluttes projektet med en samlet evaluering af FIT- Fleksible Individuelle Tilbud, der skal bidrage til beslutningen om et eventuelt fortsat FITtilbud til borgere i kommunen. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Relation til vision og tværgående politikker Sundhedsaftalerne Helsingør Kommunes vision 2020 med fokus på ulighed i sundhed. Helsingør kommunes Sundhedspolitik Kommunal strategi for forebyggelse af social ulighed i sundhed Sagsfremstilling Der eksisterede inden opstart af FIT-Fleksible Individuelle Tilbud, ikke et målrettet tilbud til denne målgruppe. Center for Job og Uddannelse har derfor givet udtryk for et stort behov for at udvikle og afprøve en model, der kan motivere deltagerne til en sundere livsstil, øget trivsel og livskvalitet. Mål og succeskriterier for FIT-projektet var At deltagerne efter gennemførelse af et individuelt tilrettelagt program/forløb får forbedret deres arbejdsevne og mulighed for at indgå i konkrete beskæftigelsesrettede aktiviteter. At tilbuddene i Motivationscentret er udviklet, så det kan rumme individuelle behov og samtidig tilgodese deltagernes behov for at lære og deltage i fællesskaber. At de rigtige ressourcepersoner/undervisere, der kan motivere deltagerne til at tage ansvar for og mestre eget liv i forhold til et beskæftigelsestilbud og en bedre livsstil er rekrutteret. At et prototype-tilbud med 30 deltagere fra målgruppen er afprøvet og evalueret. At læring og erfaringer fra projektet bliver forankret i kommunen samt, at der er taget stilling til andre målgruppers egnethed i forhold til FIT-tilbuddet for eksempel tidlig indsats overfor kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. At 1/3 af deltagerne kan indgå i virksomhedsrettede aktiviteter. At 2/3 af deltagerne er bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel. Resultater fra evalueringen af projekt FIT-Fleksible Individuelle Tilbud 35 borgere deltog i en indledende samtale med henblik på at vurdere, om de var motiverede for at deltage og gennemføre forløbet. Heraf startede 27 borgere op i FIT- Fleksible Individuelle Tilbud. 25 deltagere fik tilrettelagt et individuelt program og gennemførte forløbet i fase 1.

24 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 24 Efter afslutningen af fase 2 i FIT-Fleksible Individuelle Tilbud er der på nuværende tidspunkt seks ud af de 25 borgere, som er kommet i virksomhedsrettede aktiviteter. Nedenstående oversigt viser deltagernes nuværende situation efter forløbets afslutning 6 deltager er i gang med eller klar til at komme i jobprøvning, virksomhedspraktik eller fleksjob 8 deltagere er i gang med: - Lær at tackle kurset angst og depression - Kurset Livstil for familier - Fysisk træning - Aktiviteter i Snozelhuset (et tilbud til små grupper eller en familie med barn, ung eller voksen, der har brug for sansestimulering i rolige omgivelser) - Medicinsk udredning - Barsel - Sag genoptages i rehabiliteringsteamet 1 deltager har fået pension 10 deltager er ikke klar til virksomhedsrettet aktivitet på nuværende tidspunkt Jobkonsulenterne der er tilknyttet projektet fortæller, at 15 borgere ud af 25 borgere er blevet bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel. Borgerne der har deltaget i projektet svarer, at de har fået mere viden om sundhed og er blevet bedre til at omsætte den nye viden til handling i hverdagen. Dette viser, at borgerne er i gang med en positiv udvikling, der påvirker deres adfærd og motivation. 21 ud af 25 af deltagerne formulerer, at de har haft positive oplevelser i forbindelse med socialt samvær, at de har fået mere overskud i hverdagen samt en øget viden om sundhed og bedre motionsvaner. 23 ud af de 25 deltagere ønsker et fremtidigt lignede tilbud til de borgere, der er/kommer i ressourceforløb. Center for Job og Uddannelse og Center for Sundhed og Omsorg har fået værdifuld ny viden om målgruppen og de ressourcer, som målgruppen har til rådighed, samt hvilken type af aktiviteter og undervisere det kræver for at kunne etablere et fremtidigt kvalificeret tilbud. Center for Sundhed og Omsorg har fået værdifuld viden, der kan benyttes ved fremtidig rekruttering af borgere til kommunens sundhedstilbud og er blevet klogere på, hvordan fremtidige opfølgninger og målinger af deltagernes udbytte kan dokumenteres. Der har før opstart af FIT-projektet ikke eksisteret et målrettet tilbud til denne specifikke målgruppe. Der har derfor været et behov for at udvikle og afprøve en model, der kan motivere målgruppen til en sundere livsstil. Pilotprojektet FIT-Fleksible Individuelle Tilbud har givet en ny indsigt og viden om målgruppens udfordringer, samt dennes behov og ressourcer, som vil få stor betydning i udviklingen og tilpasningen af et endnu mere målrettet og forbedret tilbud til borgerne. En uddybelse af ovenstående resultater fra FIT-projektet kan læses i vedhæftet bilag.(evaluering af FIT-projektet 2014)

25 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 25 På baggrund af evalueringen af FIT-projektet, er det besluttet, at Center for Sundhed og Omsorg udarbejder et revideret oplæg til et tilbud/forløb, hvor resultater og erfaringer fra evalueringen skal implementeres i en tilrettet udgave af FIT- Fleksible Individuelle Tilbud. Oplægget skal efterfølgende forlægges for Center for Job og Uddannelse, som vil tage stilling til, om tilbuddet fremadrettet skal sættes i drift. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget.

26 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/601 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Emne Møde Revidering af Idræts- og Fritidspolitik Januar 2015 Skolereform og Foreningsliv status Januar 2015 Sundhedsaftale Januar 2015 Udvalgsbesøg fra Helsingborg Børne-og ungdomsorganisationernes Fællesråd Rideklubberne Folkeoplysningens Samråd Helsingør TennisTalentcenter Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Orientering foretaget. Dialog med Idrætsrådet vedr. idekatalog tilføjes listen.

27 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Meddelelser/eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/250 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Undersøgelse vedr. Gl. Hellebækvej/Ndr. Strandvej Peter Poulsen (A) spurgte, hvornår undersøgelsen vedr. Gl. Hellebækvej/Ndr. Strandvej er færdig. Administrationen oplyste, at undersøgelsen påbegyndes i 2014 og er færdig inden udgangen af 1. kvartal Det blev oplyst, at der er visse udfordringer i relation til udsigtslinjerne til Kronborg. Der udarbejdes en tidsplan for forløbet. Evt. nye stadionfaciliteter Såfremt FC Helsingør opnår 1. divisionsstatus, skal det drøftes, om der skal afsættes midler til nye stadionfaciliteter.

28 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 28 Bilagsliste 2. Fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter - Idekatalog _v1_Perspektivplan 2013.PDF (153045/14) 3. Special Olympic Idrætsfestival 2018 til Helsingør Kommune 1. Evalueringsrapport SOIF 2014.pdf (150644/14) 2. Målformulering SOIF Version pdf (115863/14) 3. Budget 2018.pdf (150649/14) 4. Kommissorium.pdf (152402/14) 5. Forslag til delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget 1. Delegationsplan for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget - delegationsplan (95158/14) 6. Godkendelse af implementeringsplan for Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 1. Bilag 1: Resultat Kortlægning af SST forebyggelsespakker.pdf (39565/14) 2. Bilag 2: Implementeringsplan_SST_FP.pdf (153507/14) 7. Tilskudsordning for folkeoplysende voksenundervisning 1. Eksisterende Tilskudsordning - (148197/14) 2. Ny tilskudsordning Voksenundervisning (148169/14) 3. Handicapundervisning - vejledning og erklæring.docx (149778/14) 4. Fordeling af undervisningstilskud 2015.pdf (152853/14) 8. Evaluering af FIT-Fleksible Individuelle Tilbud til ledige - orientering 1. Evaluering af FIT november 2014.pdf (152481/14)

29 Bilag: _v1_Perspektivplan 2013.PDF Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

30 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Idræts- og fritidspolitikken og Perspektivplanen Helsingør Kommune har i efteråret 2012 vedtaget en ny idræts- og fritidspolitik. Politikken er skabt på baggrund af en proces hvor en bred vifte af relevante institutioner, interesseorganisationer, idræts- og fritidsforeninger og sammenslutninger samt fagfolk,dance har været indbudt som bidragsydere. Perspektivplanen for anlægs- og investeringsønsker for fremtidens idrætsanlæg og faciliteter blev vedtaget første gang i 2009 af Idræts- og Sundhedsudvalget. Perspektivplan var en overordnet strategi for faciliteter der primært forholdte sig til alle kendte anlægsønsker og behov i forhold til kommunens geografi ske udstrækning. Med den nye Idræts- og Fritidspolitik vil perspektivplanen ikke længere tage i udgangspunkt i kommunens geografi ske udstrækning, men afspejle fokusområder og målsætninger som Idræts- og fritidspolitikken prioriterer. Perspektivplanen - Helsingør Kommune som idrætslandskab Idræts- og Sundhedsudvalgets vision er, at helt overordnet skal landskabet betragtes som et idrætslandskab. Borgerne i Helsingør Kommune skal så snart de træder ud af døren have forestillingen om, at de kan dyrke idræt og motion og idrætslandskabet kan benyttes til fysisk aktivitet uanset om man befi nder sig i sin egen have, parkeringspladsen, havnens kaj eller skovens natur. Idrætslandskabet udgøres af tre typer af anlæg: idrætsanlæg idrætsbaser idrætsruter Der fi ndes rigtigt mange idrætsfaciliteter i Helsingør Kommune, men grupperne fra arbejdet med Idræts- og fritidspolitikken antydede, er der en opgave i at kommunikere og synliggøre de muligheder der er for at dyrke idræt og motion i Helsingør Kommune. Følgende afsnit redegør først for idrætsanlæg, idrætsbaser og idrætsruter. Idrætsanlæg

31 Perspekivplanen Forslag til investeringer Det er kommunens mål, at eksisterende idrætsanlæg skal være omdrejningspunkterne for det brede idrætsliv der er forankret i foreninger, skoler og institutioner. Det er en kvalitet at hele familien kommer til at få deres gang på idrætsanlæggene og derfor vigtigt at understøtte aktivitet både inde og ude på disse. Det er nødvendigt og højt prioriteret, at der bliver investeret i at opretholde kvaliteten og udbygge de muligheder for idræt og motion der fi ndes på disse anlæg. Den decentrale struktur hvor der, fordelt rundt i lokalområder, fi ndes idrætsfaciliteter, såvel indendørs som udendørs, fastholdes i årene fremover. Denne struktur giver indlysende fordele i form af nærhed til brugerne, hvilket de også har givet udtryk for er en kvalitet. Der er ikke nogen planer om, at tilføre nye større anlæg bortset fra tanker om et maritimt center der skal bringe brugen af kysten og vandet tættere på borgerne. Idræts- og Sundhedsudvalget fi nder det ønskeligt at renovering og modernisering vægtes højt og at der ved modernisering af eksisterende idrætsanlæg udover at understøtte det brede idrætsliv, også fi ndes plads til de mindre idrætsgrene hvor alle kan have gavn af, at de ikke optager en håndboldbane, hvis deres krav til arealer og faciliteter er mere fl eksible. Af større idrætsanlæg fi ndes der i Helsingør Kommune følgende: Snekkersten Idrætsanlæg og Atletikstadion ved Rønnebær Allé Mørdrup Idrætsanlæg Espergærde Sportsplads Kvistgård Idrætsanlæg Tikøb Idrætsanlæg Helsingør Idrætspark Idrætsanlæg ved Løvdalsvej Borsholm Idrætsanlæg Hornbæk Idrætsanlæg Nordkystens Idrætsanlæg Indendørsarealer ved idrætsanlæg Mængden og tilgængeligheden af idrætshaller er afgørende for en stor vifte af idrætsgrene og målgrupper. Når man tænker indendørsfaciliteter skal der tages højde for den udvikling i idrætsvaner der foregår. Tendensen er at idræt og motion skal foregå på den enkeltes vilkår med hensyn til hvor, hvornår og med hvem man skal være fysisk aktiv med. Det betyder at man skal overveje om dimensionerne på en håndboldbane skal være udgangspunktet for nye idrætsbyggerier. Mindre bevægelsessale og motionsrum giver større fl eksibilitet og gevinst samlet set. Udover fl ere og mere multifunktionelle faciliteter kræver det at idrætsforeningerne skal blive bedre til indbyrdes, at samarbejde om fordeling af tider i indendørsfaciliteterne.

32 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Selvorganiseret idræt på indendørsarealerne Da mange forældre har deres gang på anlæggene i forbindelse med deres børns træning skal hallerne tænke på tilbud som forældrene kan benytte sig af når deres børn er aktive. Som et konkret forslag fra arbejdet med Idræts- og fritidspolitikken, skal det undersøges om idrætsanlæggene kan etablere og tilbyde motion og sundhedsfaciliteter der kan være nogle attraktive rum for forældre, idrætsforeningerne men også selvorganiserede motionister. Sådanne faciliteter vil kunne danne torvepladser hvor hele familien kan aktiveres og mødes med andre. Det klare ønske er, at de barrierer der eksisterer for dem der er inaktive skal minimeres så muligheden for en aktiv hverdag fremmes. Selvorganiseret idræt på udendørsarealerne Forslag om at åbne de etablerede idrætsanlæg op for alle uanset organisationsform skal undersøges. At mindske barriererne for de inaktive og gøre dem nysgerrige ved at placere multibaner, opbevarings- og omklædningsfaciliteter og mindre udendørs motionsredskaber i tilknytning til idrætsanlæggene afprøves. Tendensen med den spontane og uformelle idræt i byrummet er de seneste år blomstret op og er ved at etablere sig som en brugergruppe der er svær, men nødvendig at tilgodese i den overordnede planlægning af idræt fra kommunens side. Ønsket er en let adgang til idræt og motion og at skabe rammen for, at den inaktive borger med så få barrierer som muligt kan blive en fysisk aktiv person. At være en aktiv borger er en del af, at komme tættere på hinanden og styrke fællesskabet og opdage nye sider af sig selv og sin by. Det er i første omgang de større idrætsanlæg såsom Helsingør Idrætspark, Snekkersten Idrætscenter, Hornbæk Hallen, Mørdrup Idrætsanlæg og Nordkysthallen der skal tilføres disse faciliteter. Idræts- og Sundhedsudvalget ønsker at etablere et Idrætslegeland ved hver at de store idrætsanlæg der kan inspirerer til fysisk aktivitet, leg og socialt samvær. Idrætsbaser Idrætsbaser dækker over mange forskellige mindre anlæg, bygninger og installationer til bevægelse og leg. En idrætsbase kan være en badebro med opbevaringsplads, hvor der er tænkt på at kunne søsætte havkajakker eller kitesurfe fra. En anden idrætsbase kunne være en skovlegeplads eller skovsti som løbere eller folk på gåture lige kan benytte. En tredje type kunne være et bevægelseslokale eller en pavillon i nærheden af havet eller skove, der indeholder basale funktioner som et mindre skab, omklædningsfaciliteter og et bad. Idrætsbaser kan være mange ting, og kræver i mange tilfælde kun, at man ændrer få ting for at skabe idrætsrammer og bevægelsesklare rum til den organiserede såvel som den

33 Perspekivplanen Forslag til investeringer selvorganiserede idræt. De store idrætsanlæg er naturligt omdrejningspunkterne i idrætslandskabet men idrætsbaserne er de steder man bruger på vej til og fra arbejde, eller når børnene bliver afl everet hos kammeraten eller før man mødes med vennerne på restauranten. Idrætsbaserne er med til, at gøre idrætslandskabet endnu mere brugbart. Idrætsbaser i byerne Byområderne i Helsingør Kommune indeholder en række muligheder for at oprette forskellige idrætsbaser i parker, parkeringspladser, torve og pladser. De kan bruges til ophold, leg, motion, idræt og stille refl eksion i naturen. Byrådet har i Ny vision og strategi for Helsingør Kommune ønsket at der igangsættes et arbejde med at udvikle byrummene, pladser, belægninger og friarealer, så de afspejler byens mangfoldighed og herigennem bliver attraktive opholdssteder for borgere og besøgende.. Eksempler som den nyåbnede Multipark ved Villa Fem, petanqueanlæg ved Snekkersten Idrætscenter og andre mindre såkaldte bevægelsesklare arealer bynært skal videreudvikles og bearbejdes så de kan give borgere i mange aldre muligheden for fysisk aktivt tæt på deres bopæl. Idrætsbaser i skoven og det åbne land Skovene i Helsingør Kommune bibringer borgerne mange værdier. At gå på opdagelse med familien og venner, løbe og cykle gennem det åbne land rummer værdier som fx det gådefulde og rolige. En populær idrætsbase er naturlegepladsen i Teglstrup Hegn og Helsingør Kommune ønsker at samarbejde med Naturstyrelsen og Friluftsrådet om at etablere fl ere af disse fx Økobaser. Oplagte steder til naturlegepladser, shelters og motionsbaner ville være Egebæks Vang, Horserød Hegn, Nyrup Hegn og Klosterishegn. Idrætsbaser ved kysten 90 procent af kommunens indbyggere bor mindre end 2 km fra kysten. Det betyder, at kommunens kyster, strande og havne i særlig grad bør supplere borgernes ønsker om motion og afslapning som det også bør gælde de bynære skov- og naturområder. En aktivitet der i disse år har vundet stor indpas i danskernes dag, er kajaksporten. Idrætsbaser langs kysten skal være grundlag for en lang række aktiviteter, som beachvolley, kajakroning, windsurfi ng, almindelig badning etc. Desuden giver de mange havne i Helsingør Kommune unikke muligheder der skal udnyttes til at gøre kommunen attraktiv for nuværende og nye borgere. Kystområderne er i det hele taget, en overset ressource ikke bliver udnyttet i fulde udstrækning.

34 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Idrætsruter Til at binde idrætslandskabet sammen har kommunen idrætsruter. Idrætsruter er forbindelserne mellem idrætsanlæg, idrætsbaser, hjem og arbejde etc. og skal lette borgernes adgang til idræt. Cykelstier og fortove er ikke traditionelt set som en idrætsfacilitet men er noget rigtigt mange alligevel bruger til deres løbetur med naboen, turen på rulleskøjter etc. Børn og unges sikre vej til og fra skole via cykelstier og fortove er, for nogle, en vigtigt del den daglige times motion. At forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere var et klart ønske fra mange sider og der er en indlysende trafi kal og miljømæssig gevinst ved at fl ere cykler. Samtidig har det også en væsentlig sundhedsmæssig effekt. Dette er særligt vigtigt for børn og unge, som udover at være selvtransporterende kan få en del af den nødvendige times daglige motion. I Helsingør Kommune fi ndes der både løberuter, MTB ruter, snorkelstier etc. Idrætsruter er fremragende idrætsanlæg, fordi det giver alle muligheder for let adgang til motion uden at skulle binde sig til faste tider, træningspartnere e. lign. Med lidt omtanke i udformningen af en løberute, kan de indeholde elementer der kan give en alsidig træning for alle aldersgrupper, være en fællesaktivitet for familierne. Mountainbikeruten i Teglstrup Hegn er anlagt som et samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og lokale idrætsforeningerne og er også et populært tilbud til andre end de lokale cykelklubber. Derudover har Helsingør Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen anlagt Sundhedsspor i både Teglstrup Hegn og Egebæksvang. Senest er der i samarbejde med en lokal idrætsforening anlagt en idrætsrute med motionsredskaber på Mørdrup Idrætsanlæg.

35 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Det frivillig børne- og ungearbejde De foreninger, der udfører et arbejde med børn og unge indenfor fritidsområdet og hvor der arbejdes frivilligt og ulønnet. Dette er kendetegnende for bl.a. spejder- og rollespilsgrupper. Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. synliggøre og udvikle det frivillige børne og ungearbejde samt sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge med fokus på deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv indtænke de frivillige børne- og unge foreninger som samarbejdspartner ved nye tiltag i kommunen bidrage til opkvalifi cering af undervisere, instruktører og ledere både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Idrætsbaser Idræts Kulturhus Tikøb

36 Perspekivplanen Forslag til investeringer Andre foreninger, kulturelle og sociale foreninger Foreninger, der udfører frivilligt og ulønnet arbejde inden for det brede foreningsliv. Det kan være indsatser for børn, unge og voksne, og det kan være sociale tiltag, frivillige yder til gavn for andre end én selv. Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. gøre det nemmere at være frivillig samt synliggøre og udvikledet frivillige foreningsarbejde sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene arbejde på at integrere Helsingør Kommunens frivillighedscenter i foreningslivet og borgernes hverdag bidrage til opkvalifi cering af undervisere, ledere og instruktører på fritidsområdet gennem dialog med det frivillige foreningsliv Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Samling af idrætten på Gl. Hellebækvej Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Idrætsbaser Idræts Kulturhus Tikøb Kulturhuset Bølgen - Tilbygning Udbygning Kvistgård Fælleshus Udvikling af Løvdalscenter

37 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Idræt og bevægelse i skole og institution Den idræt og bevægelse som børn og unge dyrker i institutions- og skoleregi Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/sfo og fritisklubber arbejde på at højne trivsel og bevægelsesglæde hos børn gennem koblingen bevægelse og læring i dagtilbud og skole skabe helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til idræts-/ spejder-, og anden fritidsaktivitet med fokus på fysisk udfoldelse have fokus på aktiviteter for de motorisk usikre og inaktive børn i alderen 3-9 år Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Idrætsbaser Motions-, Idræts- og legerum/træningspavillon Idrætslegeland ved de store idrætsanlæg Udvidelse Helsingør Svømmehal Udvikling af Løvdalscenter Multibaner Naturlegepladser Idrætsruter Løbestier

38 Perspekivplanen Forslag til investeringer Foreningsidræt Foreningsidræt er idræt og motion, som er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. understøtte og udvikle de bedst mulige rammer for foreningsidrætten skabe et idrætsmiljø, der bygger på et bredt tværkulturelt samarbejde understøtte og styrke samarbejder, erfarings- og vidensudveksling idrætsforeninger imellem samt mellem idrætsforeninger og børne- og ungeinstitutioner bidrage til opkvalifi cering af trænere og ledere udanset udgangspunkt både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger gennem dialog med foreningsidrætten Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Samling af idrætten ved Gl. Hellebækvej Udvidelse Hornbækhallen Maritimt Center (Samling af vandaktiviteter) Udvidelse Nordkysthallen Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Idrætsbaser Udvidelse Helsingør Svømmehal Motions-, Idræts- og legerum/træningspavillon Foreningsfi tness Hullet ved Rønnebær Allé - Udbedring af drænforhold og genopretning af arealet Idræts Kulturhus Tikøb Udbygning Kvistgård Fælleshus Foreningsfi tness Lovliggørelse af ridefaciliteter Idrætslegeland ved de store idrætsanlæg Idrætsruter Løbestier

39 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Eliteidræt og talentudvikling Eliteidræt er defi neret som idræt, der enten er på eller indenfor en overskuelig fremtid kan udvikles til topidræt på nationalt og/eller internationalt niveau. Eliteidrætten er organiseret i lokale foreninger samt gennem fonden Elite Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. skabe et eliteidrætsmiljø, der bygger på samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og foreninger med henblik på at skabe tilgang af de nødvendige ressourcer, til gavn for talentudvikling og elite understøtte en fælles strategi og målsætning for talentudvikling i samarbejde eliteidrætten styrke samarbejdet mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag for idrætstalenter, eliteudøvere og trænere med fokus på et sammenhængende og koordineret idrætsstilbud for de årige profi leres som en attraktiv idrætskommune med nationale og internationale begivenheder på højt niveau Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Kunstgræsbaner på de større idrætsanlæg Regionalt storstadion Samling af idrætten ved Gl. Hellebækvej Maritimt Center (Samling af vandaktiviteter) Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Udvidelse Nordkysthallen Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Idrætsbaser Udvidelse Helsingør Svømmehal

40 Perspekivplanen Forslag til investeringer Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet spænder over mere spontane aktivitets- og samværsformer som f.eks. udfoldelse af idræt og leg (fx skating, cykling, vandaktivitet eller løb) i kommunale byrum, anlæg og i naturen. Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøet, byrummet og naturen øge mulighederne for fl eksibel deltagelse og tilknytningsmuligheder i idræts- og fritidsaktiviteter i foreningerne understøtte den selvorganiserede idræts og fritidsaktivitet med henblik på at skabe trivsel, velværd og sundhed for alle kommunens borgere arbejde på at synliggøre selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter samt skabe adgang til faciliteter i kommunen for selvorganiserede via Helsingør kommunes medieplatform Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Maritimt Center (Samling af vandaktiviteter) Udvidelse Nordkysthallen Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Idrætsbaser Idrætslegeland ved de store idrætsanlæg Motions-, Idræts- og legerum/træningspavillon Udvidelse Helsingør Svømmehal Udvikling af kystområderne Idrætsruter Løbe- og MTB-ruter

41 Idræts- og Fritidspolitikkens fokusområder Den folkeoplysende voksenundervisning Den folkeoplysende voksenundervisning er en kulturbærende og demokratifremmende institution, som tager udgangspunkt i at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder. Formålet er blandt andet at styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Målsætninger Helsingør Kommune ønsker at.. synliggøre, styrke og udvikle den lokale folkeoplysende voksenundervisning give mulighed for, at alle, uanset udgangspunkt, kan deltage i undervisning, der bidrager til personlig udvikling - alment, kulturelt og fagligt understøtte voksenundervisningen i arbejdet med at sikre borgerne gode muligheder for oplysning, oplevelser, dialog og faglighed samt udbyde tilbud, rettet mod borgere med specielle behov bidrage til at aftenskolerne skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere Idræts- og fritidsfaciliteter der understøtter målsætninger Idrætsanlæg Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Idrætsbaser Idræts Kulturhus Tikøb Udbygning Kvistgård Fælleshus Kulturhuset Bølgen - Tilbygning

42 Perspekivplanen Forslag til investeringer Liste over mulige anlægsønsker Idrætsanlæg Etape 2 Kulturværft Idrættens Hus Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Stadionanlæg Ndr. Strandvej, Nye tennisbaner, klubhus etc. Idrætsfaciliteter - Teknisk Museum og Stadion, Ndr.Strandvej Handicaptoilet Helsingør Stadion Renovering af gulve i tennishallen Nrd. Strandvej Renovering af gulve i badmintonhallen Samling af idrætten på Gl. Hellebækvej Vandingsanlæg bane 6 Idrætseksperimentarium/Multihal Ny Byskole Kampsportscenter Kunstgræsbaner på de større idrætsanlæg Regionalt storstadion Maritimt Center (Samling af vandaktiviteter) Kajakklubben Krogen Udvidelse Nordkysthallen Nyt gulv i Nordkysthallen Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Renovering af Espergærdehallen Udvidelse Hornbækhallen Idrætsbaser Kulturhuset Bølgen - Tilbygning Udbygning Kvistgård Fælleshus Motions-, Idræts- og legerum/træningspavillon Idrætslegeland ved de store idrætsanlæg Udvikling af Løvdalscenter Udvikling af faciliteter til Amerikansk Fodbold Hullet ved Rønnebær Allé - Udbedring af drænforhold og genopretning af arealet Udvidelse Helsingør Svømmehal Udskiftning af rør Helsingør Svømmehal Foreningsfi tness Idræts Kulturhus Tikøb Omklædning Lovliggørelse af ridefaciliteter Udvikling af kystområderne Naturlegeplads Multibaner Idrætscontainere Idrætsruter Løbestier Oplysteløbestier Løbe- og MTB-ruter

43 Anlægsønsker i geografisk perspektiv Idrætslandskabet Helsingør nordlige og sydlige bydel Muligheder Samling af idrætten på Gl. Hellebækvej Udvikling af Sommariva området til idræts- og fritidsformål Udvikling af kystområderne Udvikling af Løvdalscenter Idrætsruter Kunstgræsbane og idrætslegeland Udvidelse Helsingør Svømmehal Kunstgræsbane Snekkersten Idrætscenter Motions- og legerum i Egebæksvang Idrætslandskabet Espergærde Muligheder Udvikling/Renovering af Espergærdehallen Udvikling af motions- og legerum Idrætsruter Løbe- og MTB-ruter Ny idrætshal Espergærde Gymnasium Regionalt storstadion Lovliggørelse af Stenbjerggård Rideskole Idrætslegeland ved Mørdrup Idrætsanlæg Idrætslandskabet Hellebæk - Ålsgårde Muligheder Nyt halgulv Renovering eller udvidelse af hallen Kunstgræsbane Motions- og legerum Kulturhus Bølgen - Tibygning Idrætsruter Løbe- og MTB-ruter Idrætslandskabet Hornbæk Muligheder Udnyttelse af kommunal bygning (gamle klubhus) til idræt og bevægelses Udvikling af Borsholm idrætsanlæg Udvidelse Hornbækhallen Motions- og legerum i Klosteris Hegn Idrætslegeland ved Hornbæk Idrætsanlæg MTBrute Klosteris Hegn/Horserød Hegn Oplyste Løbestier Idrætslandskabet Tikøb - Kvistgård - Nygård - Gurre Muligheder Samling af rideskoler i Nygård Idrætsruter Løbe- og MTB-ruter Motions- og legerum i skov- og natur

44 Bilag: 3.1. Evalueringsrapport SOIF 2014.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

45 Evaluering Special Olympics Idrætsfestival Frederikssund Kommune d maj 2014

46 INDLEDNING Special Olympics Idrætsfestival 2014 blev afholdt i Frederikssund Kommune i dagene fredag d. 23. maj til og med søndag d. 25. maj. Værtsskabet udbydes af DHIF i licitation og ved afslutningen af Special Olympics Idrætsfestival 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune blev Frederikssund udnævnt som vært i Efter udnævnelsen blev en Styregruppe nedsat bestående af: Jonas Hviid, Idrætskonsulent, Frederikssund Kommune Ole Munch, Idrætsfacilitetskoordinator, Frederikssund Kommune Mogens Damgaard, Afdelingsleder, Frederikssund Kommune Peter Kyster, Formand, TEAM 2010 Lene van der Keur, Medlem af Breddeudvalget, DHIF Jesper Hviid, Idrætskonsulent, DHIF Anette Svejstrup, Breddekonsulent, DHIF Styregruppen tog udgangspunkt i Evalueringsrapporten fra SOIF 2012 og festivalens Kommissorium og forberedte og gennemførte Special Olympics Idrætsfestival Evalueringen er udarbejdet i august 2014 på grundlag af evalueringsskemaer udfyldt af idrætsudvalg, samt kommentarer og noter fra Styregruppen og andre involverede. Evalueringen er et redskab for styregruppen for den kommende Special Olympics Idrætsfestival. Anbefalinger er vejledende og kan med udgangspunkt i de givne fysiske og økonomiske rammer for en kommende festival med fordel anvendes i planlægningen. Der foreligger et kommissorium for Special Olympics Idrætsfestival og festivalens forberedelse tager udgangspunkt i denne. Evalueringen er delt op i afsnit jf. kommissoriet for Special Olympics Idrætsfestival. Udover denne evaluering anbefales det en kommende Styregruppe at tage udgangspunkt i de modtagne evalueringer, hvor især de idrætsansvarlige vil kunne få inspiration, samt evalueringsrapporten fra Special Olympics Idrætsfestival Materiale, dokumenter, korrespondance mm findes i mappen på DHIF's M-drev. Rapporten er udarbejdet af Styregruppen for Special Olympics Idrætsfestival 2014.

47 SPECIAL OLYMPICS IDRÆTSFESTIVAL 2014 I TAL 763 deltagere 586 idrætsudøvere 177 trænere, ledere og hjælpere 57 klubber/institutioner o 21 klubber/institutioner fra Region Hovedstaden o 13 klubber/institutioner fra Region Midtjylland o 0 klubber/institutioner fra Region Nordjylland o 9 klubber/institutioner fra Region Sjælland o 8 klubber/institutioner fra Region Syddanmark o 6 udenlandske klubber 43 medlemsklubber/-institutioner 8 ikke medlemsklubber/-institutioner 2 lande repræsenteret o 97 deltagere fra Sverige o 14 deltagere fra Spanien Deltagerne fordelte sig på idrætterne som flg: o Atletik 40 o Badminton 33 o Boccia 46 o Bowling 104 o Floorball 38 o Fodbold 104 o Golf 15 o Gymnastik 35 o Håndbold 96 o Ridning 26 o Svømning hjælpere/officials/ansatte o 33 hjælpere/officials fra DHIF s idrætsudvalg o 80 lokale hjælpere o 30 personer v/funfitness/1. hjælp o 9 DHIF-ansatte Deltagerprisen for både idrætsudøvere og træner/leder/hjælper var kr. 550,- T-shirts á kr. 100,- kunne forudbestilles ved tilmeldingen

48 ARBEJDSPROCESSEN Der var nedsat en styregruppe bestående af: Jonas Hviid, Idrætskonsulent, Frederikssund Kommune Ole Munch, Idrætsfacilitetskoordinator, Frederikssund Kommune Mogens Damgaard, Afdelingsleder, Frederikssund Kommune Peter Kyster, Formand, TEAM 2010 Lene van der Keur, Medlem af Breddeudvalget, DHIF Jesper Hviid, Idrætskonsulent, DHIF Anette Svejstrup, Breddekonsulent, DHIF Sammensætningen sikrede den lokale involvering, samt idræts- og Special Olympicsfaglig viden. På enkelte møder var styregruppen suppleret med: Henning Otterstrøm, TEAM 2010 (ansvarlig for transport) Bo Petersen, DHIF (ansvarlig for indkvartering og forplejning) Bent Gaarsted, DHIF (ansvarlig for sociale arrangementer) Der blev afholdt i alt 6 møder, hvor alle områder i festival-kommissoriet blev gennemgået. ØKONOMI Regnskabet er nu afsluttet. Det er endt med et overskud og jf. aftale udbetales en del af overskuddet til TEAM Budgettet blev tilrettet flere gange i processen idet der dukkede flere ubekendte udgifter op undervejs. Disse udgifter har efter afholdelsen og ved opgørelse af regnskabet imidlertid vist sig ikke at blive aktuelle. Dette skyldes dels at nogle opgaver blev løst med frivillige og at diverse service som fx rengøring af skoler ikke blev udført. Budgettet udarbejdes af Styregruppeformanden og fremlægges til debat i Styregruppen. Dette sikrer at særlige tiltag der besluttes af Styregruppen kan iværksættes med kort frist. De enkelte arbejdsgrupper bør løbende melde tilbage til Styregruppen såfremt de ikke bruger deres rammebeløb fuldt ud. Dette giver mulighed for at justere/opgradere andre ydelser. IT SOIF har haft egen hjemmeside på adressen og al tilmelding foregik elektronisk via denne side. Siden bør gennemgås grundigt af IT og arbejdsgruppen. Fremover bør der udarbejdes et betalingsmodul, så fakturering ikke længere skal foregå manuelt.

49 DHIF s IT-afdeling sørgede for ID-kort. Her var der sket en kommunikations-fejl og der manglede kort til officials. Dette skal sikres fremover ved at der laves en detaljeret opgaveliste. IT-afdelingens tilstedeværelse sikrede at idrætsudvalg og styregruppen m.fl. kunne få hurtig hjælp ved opdatering af hjemmeside, printning, resultatformidling mm under festivalen. En computer-ø i Stævnecentrum blev ikke brugt i det forventede omfang. Det skal overvejes fremover om det er nødvendigt. PR OG REKRUTTERING Dato for SOIF 2014 blev straks efter fastsættelsen udsendt elektronisk til alle tidligere deltagere. Senere blev invitation udsendt elektronisk til alle tidligere deltagere samt til DHIF s medlemmer. Desuden blev DHIF s facebook gruppe Special Olympics Danmark brugt til at annoncere tidspunkt samt invitation. Der blev trykt 500 plakater som fortrinsvis blev brugt af arrangørerne. Kun en enkelt af de inviterede klubber bad om at få tilsendt plakater. Undervejs var det festivalens hjemmeside (som for første gang havde egen adresse) samt facebook-gruppen der blev brugt som rekrutteringsplatform og appetizer. Nyhedsstrømmen her bør optimeres fremover, - eks. kan de lokale idrætsfaciliteter og idrætter bruges som emner under Nyheder. DHIF s blad Handicapidræt indeholdt artikler om SOIF før og efter afholdelsen. Det vurderes at artiklerne var rigtig god reklame for kommunen. Det kræver at der er en dedikeret person til at varetage dette område i kommunen. Det fik et helt andet fokus da en kommunikationskonsulent i kommunen fik mulighed for at fokusere på den opgave. DHIF var ansvarlig for udgivelsen af Festival-magasinet. Det blev udleveret til alle deltagere ved ankomsten til festivalen. Samtlige ledere fik et INFO-hæfte tilsendt på mail knap to uger inden SOIF Dette hæfte indeholdt detaljerede informationer om indkvartering, forplejning og idrætternes programmer. Hæftet blev også lavet i en engelsk udgave til deltagerne fra Spanien. Lokalt var det Frederikssund kommune der var ansvarlig for nyhedsformidlingen og der var løbende artikler i lokalpressen. Det bør vurderes om samarbejdet mellem kommunikationsafdelingerne i kommune og DHIF skal afføde kvartalsmøder for løbende at aftale og justere nyhedsstrømmen og emner.

50 Under og efter afholdelsen af SOIF har DHIF opdateret hjemmeside og facebook med nyheder og ikke mindst et stort billedmateriale. Billeder blev taget af lokal fotoklub samt DHIF s kommunikationsmedarbejder. Under SOIF var der besøg af TV2 Lorry, som lavede et fint indslag. Ved ankomsten modtog alle deltagere en cross-over taske med magasin, drikkedunk samt diverse vareprøver. FESTIVALSEKRETARIAT Sekretariatet var placeret i stævnecentrum i SIK og var bemandet under hele SOIF af IT-afdelingen. Det var et aflukket rum som gav den fornødne arbejdsro. Det var ikke praktisk muligt at placere sekretariat i direkte forbindelse med Informationen. Dette bør prioriteres højt fremover. Ved Informationen var der opsat Whiteboards til meddelelser fra idrætterne. Der foregik salg af resterende t-shirts og drikkedunke, men ellers var opgaven ren information. Der var uddeling af magasiner, Infohæfter og køreplaner. Det er vigtigt tydeligt at afmærke Informationen og gøre de idrætsansvarlige opmærksom på at central samling af programmer og resultater i Informationen er nødvendigt og nyttigt. BEKLÆDNING Festivalens beklædning (trøjer) var udvalgt efter farverne i logoet. Deltagerne kunne ved tilmeldingen bestille en festival-t-shirt. Den kostede kr. 100,- og var GRØN. 350 havde bestilt t-shirt. Officials fik en PETROLEUMS-farvet polo-shirts FUN-Fitness fik ORANGE polo-shirts. Styregruppen og øvrige nøglepersoner fik CERISE polo-shirts. Der var desuden grå soft-shell jakker til rådighed. TRANSPORT En lokalkendt, som kender både målgruppe og festivalkonceptet blev udpeget som transportminister. Der blev indgået aftale med lokalt vognmandsfirma og udarbejdet køreplaner jf. idrætternes programmer. Kommunen stillede lånebiler og mini-busser til rådighed.

51 En del deltagere var selvtransporterende og havde derfor fravalgt SOIF s transporttilbud. Ønsker til transport skal afklares i god tid, dvs. de klubber/institutioner der ikke har meldt tilbage skal rykkes tidligt i processen. Dette vil give den transportansvarlige mere tid til at udarbejde køreplanerne. Opgaverne omkring transport blev løst efter planen og i.f.t tilmeldingerne var der meget få ændringer. Ændringer omkring idrætternes starttider og sluttider blev løst løbende. Der var ganske få ekstra transporter og disse kunne løses uden videre. I tilbagemeldingerne fra deltagerne er der et udtalt ønske om shuttlebusser i løbet af dagen, så deltagerne kan flytte sig mellem idrætsfaciliteterne. Dette bør overvejes fremover. Vil dog være dels et spørgsmål om økonomi og praktik i idrætsprogrammerne. INDKVARTERING Indkvartering af deltagerne fandt sted på to lokale skoler beliggende i gå-afstand af stævnecentrum. Antallet var på vippen til at inddrage en 3. skole men hensynet til den centrale beliggenhed og dermed samling af deltagerne blev vægtet højt. Skolevagten blev varetaget af det lokale beredskab og ikke som tidligere af frivillige. Officials var indkvarteret på motel. Her manglede en mulighed for fælles samvær hvilket blev efterspurgt af flere. FORPLEJNING Aftensmad fredag og morgenmaden blev serveret på skolerne. Frokost var madpakker, som blev udleveret på idrætsfaciliteterne lørdag og i stævnecentrum søndag. Festbuffeten blev serveret i stævnecentrum ifbm. festaftenen. Der har været stor tilfredshed med maden fra deltagerne. Især festmiddagen med stor buffet/mange valgmuligheder fik stor ros. Dog har nogle efterlyst mere orden omkring det at tage fra buffet. Det bør overvejes om der er selvbetjening eller servering fra buffet. Styregruppen bør være orienteret om og tage stilling til en plan for servering mm. på forhånd. SOCIALE ARRANGEMENTER Åbnings- og afslutningsceremoni blev gennemført jf. forskrifterne. Deltagerne sætter pris på det højtidelige mikset med flotte underholdende indslag. Det er vigtigt for værtskommunen at underholdningen også indeholder lokale indslag. Hallen havde ikke den fornødne tilskuerkapacitet og flere opgav at få plads i hallen.

52 Festaften med dans forløb som planlagt. Tilbagemeldinger omkring optræden af brugerband og idéer til musikvalg bør vurderes af kommende styregruppe. VIP-arrangementet var velbesøgt og der var rigtig fin interesse fra de fremmødte. Flot med repræsentation af den kommende værtskommune. IDRÆTTER Efter drøftelse i styregruppen blev flg. idrætter indstillet til DHIF s Breddeudvalg: Atletik, Badminton, Boccia, Bordtennis, Bowling, Floorball, Fodbold, Golf, Gymnastik, Håndbold, Ridning, Svømning Hockey har tidligere været en del af festivalen, men af hensyn til de fysiske rammer og da det ikke er en officiel Special Olympics idræt blev den valgt fra denne gang. Det skal nøje overvejes om det skal på programmet i 2016, idet nogle institutioner fik forfald pga. at idrætten manglede. Idrætterne var samlet i Frederikssund i efteråret for at besigtige faciliteter. På et formøde for idrætterne bør idrætternes ansvarsområder sammen med vigtigheden af overholdelse af deadlines pointeres. Fra starten blev også bordtennis udbudt, men der var ingen tilslutning fra deltagerside og idrætten blev taget af programmet. De øvrige idrætter blev gennemført med tilfredsstillende deltagerantal. En kommende styregruppe bør overveje om Hockey skal tilbage på programmet. Man bør overveje en øget involvering af DHIF s konsulenter ift at sikre et ensartet niveau af turneringsafvikling. En øget sparring ml. IU og konsulenterne kunne også bidrage til en opkvalificering af det enkelte tilbud og måske nytænkning ift. afviklingen af den enkelte idræt. En mulighed er at også at inddrage fællestrænere i enkelte idrætter. Antallet af udøvere i de enkelte idrætter skal altid holdes op mod de tilrådeværende idrætsfaciliteter. Det kan være nødvendigt at indføre max deltagerantal i andre idrætter end bowling. Vigtigt at holde fast i at det er et idrætsstævne så den enkelte udøver skal kunne opnå et vist aktivitetsniveau og idrætter skal afvikles over to dage. Hvis konkurrencer afvikles på en dag skal idrætten på festivalens 2. dag udbyde træning. Kommunikation mellem arbejdsgruppe og de idrætsansvarlige bør prioriteres højt. Det er vigtigt for hele processen og produktet at deadlines overholdes og at de involverede rent faktisk forholder sig til materiale og spørgsmål. FRIVILLIGE

53 Opgaven med at rekruttere frivillige var placeret lokalt og lykkedes fint. En opgave som vagt på skolerne blev dog ikke dækket ind af frivillige. Den medarrangerende klub Team2010 involverede en række andre foreninger i de mange opgaver der skulle løses under festivalen. Denne involvering var et plus for SOIF 2014, men også for foreningerne i Frederikssund kommune som har fået etableret en platform for fremtidigt samarbejde. Vigtigt at de idrætsansvarlige selv er oplysende på deres behov for lokal hjælp og at kontakten til lokale klubber/kontaktpersoner benyttes. FUNFITNESS OG 1. HJÆLP Endnu en gang var der stor søgning på FunFitness-delen. En central placering i stævnecentrum gjorde aktiviteten synlig. Aktiviteten blev gennemført med hjælp fra DHIF s Medicinske Udvalg samt fysioterapeut-studerende fra Roskilde og København. Godt 200 deltagere blev screenet. 1. hjælp var meget lidt benyttet, - heldigvis. Det var få ting som forvridninger og utilpashed deltagerne havde brug for hjælp til. UDENLANDSK DELTAGELSE Ud fra tilbagemeldinger fra idrætterne blev flg. nationer inviteret: Finland Holland Sverige Spanien Tyskland Det var desværre kun muligt for Sverige og Spanien at stille med deltagere. Til gengæld stillede Sverige med knap 100 deltagere, hvilket muligvis skal ses i lyset af Frederikssund kommunes placering i fht. Sverige. Afviklingen af SOIF 2014 faldt i nogen udstrækning sammen med de øvrige nationers afvikling af nationale festivaler/stævner. RESUMÉ

54 Den største udfordring omkring SOIF 2014 var usikkerheden omkring rekruttering af deltagere. Institutionsområdet er ramt af besparelser og bla. deltagelse i weekendaktiviteter, er blevet nedprioriteret pga. ressourcenedskæringer. Men på trods af en stagnation midt i tilmeldingsperioden gjorde en slutspurt på tilmeldingssiden at det endte det med et flot deltagerantal på niveau med Deltagerantallet var var præget af DHIF s medlemsforeninger, hvorimod antallet af institutioner var halveret i forhold til SOIF De fysiske rammer betød som altid rigtig meget for afviklingen. Det faktum at stævnecentrum lå i gåafstand fra overnatnings-skolerne var et stort plus for deltagerne. Dette kunne afbøde for at der ikke var store åbne områder i stævnecentrum til at deltagerne kunne hænge ud i. En stor del af DHIF s Idrætsudvalgs medlemmer har prøvet afvikling af SOIF før og det kunne mærkes på afviklingen af idrætsaktiviteterne. De mange lokale hjælpere gik også til opgaven med krum hals og var en stor hjælp for officials. Så alt i alt blev idrætsdelen gennemført meget tilfredsstillende. De mange praktiske gøremål som f.eks. pakning og udlevering af mad mm. blev varetaget af engagerede lokale hjælpere og opgaverne blev løst til stor tilfredshed for Styregruppen. Der var problemer med den første forplejningsudlevering på skolen, men de ansvarlige tog hånd om det, hvilket er blevet bemærket positivt af mange deltagere. Ud fra evalueringerne fremgår det at forplejningen var meget vellykket og der er ingen tvivl om at dette har stor betydning for det almene indtryk for deltagerne. Især festmiddagen blev fremhævet som et stort plus. Overordnet set er Styregruppen meget tilfreds med afviklingen af Special Olympics Idrætsfestival 2014 i Frederikssund Kommune. ANBEFALINGER Under de enkelte afsnit er der allerede anført visse anbefalinger. Herunder følger yderligere en række anbefalinger: Det anbefales, at der allerede i forbindelse med udpegningen af værtskommune, udarbejdes og underskrives en så detaljeret forventningsafstemning (samarbejdsaftalte), at der ikke under det videre konkrete, detaljerede planlægningsforløb opstår væsentlig tvivl om forventede ydelser og eventuel betaling herfor. Det anbefales, at den ansvarshavende for hovedfaciliteten/-faciliteterne, i væsentligt udstrækning supplerer styregruppen eller indgår i denne. Idrætsmødet fredag aften må IKKE fremrykkes, selvom åbningsceremonien slutter tidligere end planlagt. Det giver en dårlig start, da det kan være svært at få beskeden frem til mødedeltagerne.

55 Toiletforhold på overnatningssteder og idrætsfaciliteter skal rengøres under festivalen. Vær OBS på hvordan de frivillige, - herunder officials og idrætsansvarlige serviceres under stævnet. Opret gerne et officials-rum i stævnecentrum. Hvis muligt bør der reserveres pladser til de/den arrangerende forening ved åbningog afslutning. De vil gerne have en samlet præsentation ved åbningen.

56 Bilag: 3.2. Mà lformulering SOIF Version pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

57 Special Olympics Idrætsfestival 2018 Helsingør Kommune som værtsby for Special Olympics Idrætsfestival Idræts- og Fritidskoordinator Jens Højberg

58 Baggrund: Helsingør Kommune har gennem de sidste år markeret sig som en by, der både kan og vil tiltrække sig store såvel som små begivenheder. I særlig grad har idrætsbegivenheder vist sig at være attraktive herunder store internationale arrangementer og stævner såsom Gran Fondo, Post Danmark og KMD Ironman 70.3 Kronborg herunder den mere folkelige minitriatlon KMD 4:18:4. Ligeledes har Helsingør Kommune være med fremme i front, når det har drejet sig om store breddeidrætsog motionsarrangementer. Kronborg Cup og den nye Kronborg Stafet er rigtig gode eksempler på, hvad kommunens ansatte og frivillige foreninger kan tilbyde, når de trækker i samme retning. Special Olympics Special Olympics er en verdensomspændende organisation, som organiserer og udvikler idræt for mennesker med udviklingshæmning og via idrætten arbejder med sundhedsprogrammer, gruppens selvstændighed og selvværd samt det øvrige samfunds indstilling til mennesker med udviklingshæmning. Organisationen blev stiftet af Kennedy familien i I dag har Special Olympics organisationer i over 170 lande, og mere end 4 mio. mennesker med udviklingshæmning deltager i Special Olympics aktiviteter. Special Olympics Danmark Dansk Handicap Idræts-Forbund har siden 1985 repræsenteret Special Olympics i Danmark og fra 2001 arbejdet målrettet på at udvikle idræt for mennesker med udviklingshæmning ved brug af Special Olympics koncepter. DHIF bruger primært Special Olympics til at udvikle stævnetilbud nationalt og give mennesker med udviklingshæmning mulighed for at deltage i idrætsstævner i udlandet. Special Olympics National Board i Danmark udgøres af DHIF s bestyrelse suppleret med en aktiv repræsentant og en pårørende repræsentant. National Board træffer overordnede beslutninger ift. Special Olympics området, mens forbundets breddeudvalg har ansvaret for den idrætslige udvikling. Den daglige drift varetages af forbundets breddestab. Der arbejdes i Danmark med Special Olympics principper i følgende idrætter: Atletik, badminton, boccia, bordtennis, bowling, fodbold, golf, gymnastik, hockey/floorball, håndbold, ridning og svømning. Special Olympics Idrætsfestival. DHIF afholder hvert andet år Special Olympics Idrætsfestival, - et idrætsstævne for mennesker med et udviklingshandicap. Special Olympics Idrætsfestival er tre dage med idræt, udfordringer, glæde, socialt samvær fest og spændende idrætskonkurrencer. Special Olympic Idrætsfestival er et breddeidrætsarrangement for alle, uanset idrætslig niveau. Special Olympics Idrætsfestival er for personer over 16 år med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshandicap. I praksis defineres mennesker med et udviklingshandicap, som mennesker, der i 1

59 hverdagen (skole, arbejde, familie, boligsituation) er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger. Det er værd at bemærke, at denne definition adskiller sig fra den man bruger i Paralympisk sammenhæng, hvor der er mere specifikke krav ift. bl.a. intelligenskvotient. Værtsskabet for Special Olympics Idrætsfestival udbydes af DHIF i licitation og ved afslutningen af festivallen 2014 i Frederikssund blev Holstebro udnævnt som vært i DHIF tager i deres valg af værtsby også geografiske hensyn, og på den baggrund giver det mening at Helsingør Kommune ansøger om værtsskabet i Den bærende ide: Helsingør Kommune har et mangfoldigt idræts- og fritidsliv, der er kendetegnet ved høj kvalitet, og som giver værdi til den enkelte og gør byen attraktiv overfor borgere og turister. Inden for idrætsområdet udmærker Helsingør Kommune sig ved at tilbyde aktiviteter til alle borgere uanset alder, idrætserfaring eller særlige talenter. De allerbedste børn og unge har muligheden for at udvikle deres talent yderligere gennem Helsingør Talent og Elite (Idrætslinjen og Helsingør Eliteidræts Akademi) mens de færdiggør deres grund- og ungdomsuddannelse. Men også borgere med specielle behov og udfordringer har rig mulighed for at dyrke deres idrætsaktivitet i en af kommunens mange og alsidige idrætsforeninger. Således har SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC), der er et af Helsingør Kommunes tilbud om pædagogisk støtte til borgere, der har nedsat funktionsevne, igennem de sidste tre år haft et succesfuldt samarbejde Helsingør Floorball Team, Helsingør Badmintonklub, Helsingør Golf Club og HIF Fodbold. I SPUC-regi drives idrætsklubben LIV & MOTION, der med udgangspunkt i værestedet LIV s lokaler og motiverer og tilbyder idræt og motion til værestedets brugere. Klub LIV & MOTION har et tæt samarbejde med raskidrætten i Helsingør Kommune. Det er et samarbejde, der skal give Klub LIV & MOTION s medlemmer hvis motivation og interesse er til stede mulighed for at dyrke deres idræt på et højere niveau, eksempelvis med uddannede trænere og deltagelse i turneringer. Klub LIV & MOTION har et institutionsmedlemsskab af DHIF, som giver adgang til deltagelse i Special Olympic arrangementer. Klub LIV & MOTIN har deltaget i de sidste 3 nationale Special Olympic Idrætsfestivaller, og det er SPUC v/klub LIV & MOTIN, der er initiativtager til forslaget om at Helsingør Kommune skal ansøge om værtsskab i Med værtsskabet for Special Olympic Idrætsfestivallen 2018 ønsker Helsingør Kommune at løfte idrætsudøvelse for udviklingshæmmede op på et niveau, hvor også borgere med særlige behov og udfordringer kan konkurrere med og imod hinanden i gode og moderne faciliteter, og samtidig opleve, at kommune har blik og forståelse for, at når der er et behov så kan idrætsudøvelse ske såvel i handicapidrætsforeninger som i almenidrætten. Helsingør Kommune ser det endvidere som et særligt opmærksomhedspunkt, at åbnings- og afslutningsceremoni samt andre udenomsaktiviteter i forbindelse med festivallen lever op til den høje standart, som Helsingør Kommune er kendt for i forbindelse med afviklingen af store idrætsbegivenheder. 2

60 Et koordineret samarbejde imellem handicapidræt og det i øvrigt sunde og stærke idrætsmiljø vil være medvirkende til, at også borgere med særlige behov vil få nemmere adgang til et aktivt fritidsliv og er i overensstemmelse med Helsingør Kommunes vision om: At kommunens unikke styrker anvendes aktivt At kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder At borgerne sættes i stand til at tage ansvar for eget liv At der er nem adgang til at være aktiv At der er gode muligheder for et sundt liv At aktivt medborgerskab understøttes Målgruppe: Special Olympics Idrætsfestival er for personer over 16 år med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshandicap. I praksis defineres mennesker med et udviklingshandicap, som mennesker, der i hverdagen (skole, arbejde, familie, boligsituation) er afhængige af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger Formål: For at skabe de bedst mulige rammer for borgere med særlige udfordringer og behov i Helsingør Kommune. Special Olympics Idrætsfestival skal sætte fokus på nødvendigheden af specialtilrettelagte idrætsbud skal være en del af det inkluderende idrætstilbud i Helsingør Kommune. Disse specialtilrettelagte idrætstilbud skal medvirke til at skabe en mangfoldigt sammensat tilværelse for borgere med særlige udfordringer og behov. Dette opnås gennem opfyldelse af følgende delformål: skabe attraktive idrætstilbud hvor den enkelte borger kan dyrke sin idræt i et trygt og anerkendende miljø skabe attraktive idrætstilbud med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov fastholde og udvikle idrætstilbuddene i Helsingør Kommune med et øget fokus på borgere med nedsat funktionsevne skabe attraktive idrætstilbud hvor foreninger, institutioner og Helsingør Kommune deltager og yder på lige fod skabe attraktive idrætstilbud der har værdi for alle aktører Succeskriterier: Ved at nedsætte en styregruppe med repræsentation af DHIF v/ breddekonsulent Anette Svejstrup, idrætskonsulent Jesper Hviid samt breddeudvalget formand Lene van der Keur, Helsingør Kommune v/ forstander for SPUC Louise Manstrup, formand for Klub Liv & Motion Anne 3

61 Bahrensager, leder af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Hans Henrik Schmidt, områdeleder Team Idræt og Fritid Jesper Lyngsøe Christensen og Idræts- og Fritidskoordinator Team Idræt og Fritid Jens Højberg. nedsætte en projektgruppe bestående af repræsentanter fra de DHIF Special Olympic idrætsgrene der findes i Helsingør Kommune samt SPUC og Team Idræt og Fritid. afvikle et årligt Special Olympic endags idrætsstævne i Helsingør Kommune i 2015, 2016 og 2017: o minimum 30 deltagere pr. stævne o minimum 3 forskellige idrætsgrene o Helsingør stiller med deltagere i samtlige idrætsgrene o stævnerne afvikles af lokale idrætsforeninger inden for de enkelte idrætsgrene oprette hold/stifte foreninger indenfor de af de officielle DHIF Special Olympic idrætsgrene, der endnu ikke er repræsenteret i Helsingør Kommune senest januar 2016 o som selvstændige hold i eksisterende idrætsforeninger o som selvstændig flerstrenget forening afvikle Special Olympic Idrætsfestival i Helsingør Kommune 2018: o minimum 800 aktive deltagere o minimum 120 egne borgere deltager o aftaler med lokalt busselskab om gratis transport til og fra aktiviteterne o minimum 100 lokale frivillige o åbnings- og afslutningsceremoni på Kulturhavnspladsen 4

62 Bilag: 3.3. Budget 2018.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

63 Special Olympic Idrætsfestival 2018 á kr. Indtægter Deltagerbetaling kr. 600,00 kr ,00 Helsingør Kommune (markedsføringsbidrag) kr ,00 Fonde og sponsorater kr ,00 Tilskud til transport, 44 Salg af t-shirts kr. 100,00 kr ,00 DHIF (underskudsgaranti) kr ,00 Helsingør Kommune (uforudsete udgifter) kr ,00 I alt kr ,00 Udgifter Administration Mødeudgifter kr ,00 VIP-arrangement kr ,00 Beklædning kr ,00 Overnatning ansatte, VIP, stående udvalg m.fl. kr ,00 Forplejning ansatte, VIP, stående udvalg m.fl. kr ,00 Indkøb af deltager t-shirts kr ,00 Idrætter Sociale arrangementer Indkvartering Bespisning Transport Registrering/IT i alt kr ,00 Faciliteter Bowling kr ,00 Ridehal, inkl. afregning til rideklub kr ,00 Øvrige idrætter kr ,00 Idrætter - materiel kr ,00 Dommerhonorarer kr ,00 Mødeudgifter kr ,00 Medaljer kr ,00 Officials Transport kr ,00 Overnatning kr ,00 Bespisning kr ,00 i alt kr ,00 Åbningsceremoni kr ,00 Festaften kr ,00 Afslutningsceremoni kr ,00 i alt kr ,00 Leje af madrasser kr ,00 Overnatning på skoler pr. nat pr. person kr. 40,00 kr ,00 i alt kr ,00 Aftensmad fredag kr. 85,00 Morgenmad lørdag kr. 60,00 Frokost lørdag kr. 75,00 Aftensmad/festmiddag lørdag kr. 170,00 Morgenmad søndag kr. 60,00 Frokost søndag kr. 75,00 pr. person kr. 525,00 i alt kr ,00 Bustransport kr ,00 Brændstof kr ,00 i alt kr ,00 IT-programmering kr ,00 TDC-linje kr ,00 Div. materialer kr ,00 PR/information/rekruttering i alt kr ,00 Rekruttering Invitationer kr ,00 Udsendelse af magasiner kr ,00 Infohæfte kr ,00 Plakater kr ,00 Øvrig PR og annoncering kr ,00 Velkomstpakke Drikkedunk kr. 25,00 Mulepose kr. 15,00 pr. stk. kr. 40,00 kr ,00 Udenlands deltagelse Samaritter/1.-hjælp Diverse i alt kr ,00 kr ,00 i alt kr ,00 Beredskab Nordsjælland kr ,00 i alt kr ,00 kr ,00 i alt kr ,00 I alt kr ,00

64 Bilag: 3.4. Kommissorium.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

65 Kommissorium for Styregruppen Deltagere: Formand: Sammensat af personer fra kommune, lokale idrætsforeninger og DHIF DHIF s Breddekonsulent Opgaver: - Det praktiske ansvar for planlægning og afvikling - Koordinere arbejdet mellem arbejdsgrupperne - Styregruppen er repræsenteret i arbejdsgrupperne og fungerer som bindeled Mødefrekvens: Gruppen mødes 1. gang 1½ år før selve afholdelsen af SO Idrætsfestivalen. Inden sommerferien året før skal der være afholdt 2-3 møder. Det sidste år inden festivalen forventes afholdt 8 møder. Disse møder datolægges på møde 3. Arbejdsgrupperne Kommissorium for: Økonomi/tovholder Deltagere: DHIF s Breddekonsulent Opgaver: - Budget og opfølgning - Ansøgninger til kommune og region - Ansøgninger til lokale fonde - Tegning af sponsorater - Kontakt til sponsorer - Beklædning - VIP-arrangement - Indretning af sekretariat og information på Festivalen Kommissorium for: Idrætter Deltagere: Repræsentanter fra DHIF og evt. det lokale idrætsliv Opgaver: - Forestå planlægning og afvikling af idrætterne under festivalen (i tæt samarbejde med DHIF s idrætsudvalg) - Kontakt til og møder med DHIF s idrætsudvalg - Kontakt til det lokale idrætsliv

66 - Fordeling af lokaliteter til afvikling af idrætterne - Resultatformidling - Rekvisitter, herunder medaljer - Officials og dommere - Indkvartering og forplejning af udvalgsmedlemmer og hjælpere (i samarbejde med Indkvartering/bespisning) Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Sociale arrangementer Deltagere: Repræsentanter fra kommunen, DHIF og evt. det lokale foreningsliv Opgaver: - Forestå planlægning og afvikling af åbningsceremoni - Forestå planlægning og afvikling af afslutningsceremoni - VIP-arrangement - Planlægge og afvikle Festaften - herunder: underholdning (aftale med orkester m.m.) udsmykning servering bespisning Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Indkvartering/bespisning Deltagere: Repræsentanter fra en eller flere lokale idrætsklubber og/eller foreninger, DHIF Opgaver: - Sørge for indkvartering, primært på skoler, men også på vandrerhjem og hoteller - Sørge for ekstra madrasser - Udarbejde indkvarteringsplaner - Udarbejde planer for bespisning - Lave madplan - Indgå aftaler med leverandører af mad - Indgå aftaler med foreninger (eller andre) som forestår indkvartering og bespisning på skoler - Kioskfunktion på overnatningssteder og på idrætsfaciliteterne

67 Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Transport Deltagere: Lokale personer, gerne med erfaring i at koordinere transport, samt repræsentant fra DHIF Opgaver: - Tilrettelæggelse af transport før og under stævnet - Indgå aftale med busselskab - Transport mellem indkvarteringssteder og idrætsfaciliteterne - Transport til og fra banegård og lufthavn i.fb.m. ankomst og afrejse - Transport til og fra festaften - Aftaler om lån af biler (3 personbiler og en varevogn) og rekruttering af chauffører hertil (OBS på aftale med Citroën) Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Registrering/IT Deltagere: DHIF s IT-afdeling og Breddekonsulent Opgaver: - Database for registrering - Tilmeldingsprocedure - Udsendelse af deltagerfakturaer - Ansvar for den samlede registrering - IT-udstyr underfestivalen - Festival-telefoner - Akkrediteringskort (udarbejdelse og rettelser) - Sørge for relevante udskrifter til de øvrige udvalg - Resultatformidling Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: PR/Information/Rekruttering

68 Deltagere: DHIF s kommunikationskonsulent Repræsentanter fra kommunen Opgaver: - Udarbejde indbydelser og andet rekrutteringsmateriale - Udarbejde tilmeldingsblanketter (i samarbejde med Registrering/IT) - Udarbejde plan for PR - Pressemeddelelser til lokal og landsdækkende presse - Kontakt til TV og radiostationer - Omtale i Handicapidræt - Omtale på - Informationshæfte til deltageren (udsendes ca. 14 dage før festivalen) - Festivalmagasin - Plakat (godkendes af Breddeudvalget) Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Udenlandsk deltagelse Deltagere: DHIF s National Director og Sports Director Opgaver: - Invitere udenlandske delegationer - Rekruttere guide til delegationerne under opholdet - Udarbejde materiale - Sociale aktiviteter for udenlandsk delegation - Modtagelse Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne Kommissorium for: Healthy Athletes/1. hjælp Deltagere: Medicinsk Udvalg (DHIF) Opgaver: - Rekruttering af fysioterapeut-studerende - Rekruttering af medicinsk stab - Opbygning af faciliteter til FUNfitness - Drift af FUNfitness under festivalen

69 Økonomi: Gruppen disponerer indenfor de planlagte budgetter afsat til opgaverne

70 Bilag: 5.1. Delegationsplan for Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget - delegationsplan Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 95158/14

71 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget B = beslutter, I = indstiller, O = orienterer Lov/hjemmel Emne BY ØK U ADM Cente r Bemærkninger 1 Fordeling af tilskud 1.1 Begivenhedspuljen B I KIB 1.2 Idrætspuljen B I KIB 1.3 Talentpuljen B I KIB 2 Folkeoplysningsloven B KIB 2.1 dog ikke Fastsættelse og fordeling af 6 B I I I Ifbm. Budget beløbsramme til: 1) folkeoplysende voksenundervisning, 2) frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, og 3) udviklingsarbejde inden for lovens område 2.2 Særlige tilskud inden for den folkeoplysende voksenundervisning til: 1) Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper 2) Undervisning m.v. der forudsætter små hold 3) Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete 8a B I 1

72 Lov/hjemmel Emne BY ØK U ADM Cente r Bemærkninger opgaver 2.3 Fastsættelse af tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning 2.4 Fastsættelse af regler om fravigelse af deltagerbetaling for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter 2.5 Beslutning om at yde tilskud til aktiviteter inden for idræt og idébestemt og samfundsengagerende foreningsarbejde 2.6 Administrationsgrundlag for anvisning af lokaler til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 2.7 Fastsættelse af tilskudsmodel for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 2.8 Beslutning om forhøjet tilskud til særlige aktiviteter og personer med særlige behov 2.9 Beslutning om særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver 2.10 Fastsættelse af administrationsgrundlag for anvisning af lokaler og 11, stk. 1 14, stk. 4 16, stk. 1 16, stk. 2 19, stk. 1 19, stk. 2 19, stk B I B B B B B B B I I I I I I I 2

73 Lov/hjemmel Emne BY ØK U ADM Cente r Bemærkninger udendørsanlæg til den frie folkeoplysende virksomhed 2.11 Fastsættelse af gebyr ved brug 22, stk. B I af lokaler og udendørsanlæg Regler for lokaletilskud til den 23 B I folkeoplysende voksendundervisning 2.13 Nedsættelse af tilskuddet efter 24 B I Lokaletilskud til det frivillige 25 B I folkeoplysende foreningsarbejde 2.15 Nedsættelse af tilskud efter 26 B I Fremsættelse af krav om 30 B I tilbagebetaling af tilskud 2.17 Idræts- og Fritidspolitik 34 B I I I (Folkeoplysningspolitik) 2.18 Folkeoplysningsudvalg 35 B I I I organisering B I I I udpegning af repræsentanter B I I 2.21 Tilskud til dristriksforeninger 45 B I 2.22 Tilskud til daghøjskoler 45a B I 3 Eliteidrætsloven KIB 3.1 Økonomisk støtte til eliteidræt 7 B I 4 Valg af repræsentanter: Selvejende idrætshaller B I KIB 4.1 Helsingør Eliteidrætsakademi B I KIB 3

74 Lov/hjemmel Emne BY ØK U ADM Cente r Bemærkninger 5 Sundhedspolitik B I I I SO 6 Sundhedsloven B 6.1 dog ikke Sundhedsberedskabsplan 210 B I I I SO 4

75 Bilag: 6.1. Bilag 1: Resultat Kortlà gning af SST forebyggelsespakker.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 39565/14

76 Kortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Helsingør Kommune Forår 2014 Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg 1

77 Indhold Introduktion... 3 Kortlægning i Helsingør Kommune... 3 Resultater... 4 Kortlægning af alle anbefalinger... 4 Grund- og udviklingsniveauer... 5 Kortlægning af anbefalinger på grundniveau... 5 Kortlægning af anbefalinger på udviklingsniveau... 6 Kortlægning af de enkelte pakker... 7 Mad og måltider... 8 Alkohol... 8 Tobak... 9 Fysisk aktivitet Overvægt Mental sundhed Seksuel sundhed Hygiejne Indeklima i skoler Solbeskyttelse Stoffer Opsamling og konklusion Litteratur

78 Introduktion Sundhedsstyrelsen har i udgivet 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde. Der er udgivet forebyggelsespakker for følgende områder: Fysisk aktivitet, Alkohol, Seksuel sundhed, Tobak, Mental sundhed, Hygiejne, Solbeskyttelse, Indeklima i skoler, Mad & Måltider, Overvægt og Stoffer. Pakkerne er hovedsageligt opdelt i fire overordnede typer af anbefalinger: Rammer (kommunale planer og politikker) Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere) Information og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale/centrale initiativer) Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer som kommunen iværksætter i eget regi eller med andre sektorer). Derudover er anbefalingerne opdelt i grund- og udviklingsniveauer. Grundniveauerne er grundlæggende forebyggelsesindsatser, som på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet og udviklingsniveauerne er indsatser der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt. Forebyggelsespakkerne er prioriteret i KKR s notat: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen (KKR Hovedstaden 2013). Under det strategiske indsatsområde Forebyggelse og sundhedsfremme er det beskrevet, at i løbet af 2013 skal implementering af følgende punkter være påbegyndt: - Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker - Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværktøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. Kortlægning i Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg er tovholdere i forhold til opgaven med kortlægning og implementering af anbefalingerne i Helsingør Kommune. For at kortlægge hvor vidt anbefalingerne er implementeret i Helsingør Kommune blev der i 2. halvdel af 2013 udpeget én tovholder fra hvert af centrene: - Center for Politik og Organisation (2014: Center for Erhverv, Politik og Organisation) - Center for Dagtilbud og Skoler - Center for Borgerservice, IT og Digitalisering - Center for Job og Arbejdsmarked (2014: Center for Job og Uddannelse) - Center for Teknik og Miljø (2014: Center for Teknik, Miljø og Klima) - Center for Omsorg og Ældre (2014: Center for Sundhed og Omsorg) - Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (2014: Center nedlagt) - Center for Psykiatri og Handicap (2014: Center for Særlig Social Indsats) 3

79 - Center for Kultur, Plan og Erhverv (2014: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling) - Center for Børn, Unge og Familier - Center for Ejendomme (2014: Center for Økonomi og Ejendomme). Tovholderne blev på en workshop i december 2013 introduceret til forebyggelsespakkerne og til indsamlingsmetoden og fik ca. 2 måneder til, at indsamle viden i deres respektive center om hvorvidt anbefalingerne var implementeret. Dataindsamlingen blev struktureret ud fra en trafik-lys -model (rød-gul-grøn). Det enkelt center forholdte sig til alle anbefalingerne, tog stilling til de relevante anbefalinger og beskrev hvordan eller i hvor høj grad anbefalingen er implementeret i kommunen. På baggrund af dette angives om anbefalingen opfyldes helt/er fuldt implementeret (grøn), opfyldes delvist/er implementeret delvist (gul) eller ikke opfyldes/ikke er implementeret (rød). Derudover angav det enkelte center initiativforpligtigelsen og eventuelle samarbejdspartnere til anbefalingen. Center for Sundhed og Omsorg har på baggrund af besvarelserne fra centrene udarbejdet den endelige kortlægning. Kortlægningens resultater bygger derfor på en subjektiv vurdering af anbefalingerne fra 11 tovholdere og to medarbejdere i Center for Sundhed og Omsorg. Denne kortlægning skal udgøre basis for en implementeringsplan for forebyggelsespakkerne i Helsingør Kommune. Resultater Kortlægning af alle anbefalinger Herunder ses resultatet af den samlede kortlægning for alle 262 anbefalinger i de 11 forebyggelsespakker (tabel 1). Forebyggelsespakke Antal anbefalinger Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Mad og måltider 15 8 (53 %) 7 (47 %) - Alkohol 25 7 (28 %) 11 (44 %) 7 (28 %) Tobak (33 %) 15 (45 %) 7 (21 %) Fysisk aktivitet (54 %) 12 (43 %) 1 (4 %) Overvægt (35 %) 13 (42 %) 7 (23 %) Mental sundhed (48 %) 9 (31 %) 6 (21 %) Seksuel sundhed 29 6 (21 %) 15 (52 %) 8 (28 %) Hygiejne 23 8 (35 %) 9 (39 %) 6 (26 %) Indeklima i skoler 14 2 (14 %) 8 (57 %) 4 (29 %) Solbeskyttelse 16-4 (25 %) 12 (75 %) Stoffer 19 7 (37 %) 7 (37 %) 5 (26 %) I alt (34 %) 110 (42 %) 63 (24 %) Tabel 1: Samlet kortlægning - alle anbefalinger 4

80 I pakkerne Mad og måltider og Fysisk aktivitet er en stor del af anbefalingerne implementeret i Helsingør Kommune. I Mad og måltider er der ingen anbefalinger som ikke opfyldes, og i pakken Fysisk aktivitet er lidt over halvdelen af anbefalingerne helt opfyldte og kun én anbefaling er ikke opfyldt. I pakken om Alkohol er knap 1/3 af anbefalingerne helt opfyldte og knap 1/3 er ikke opfyldte. I pakken om Tobak er 1/3 af anbefalingerne opfyldte, knap halvdelen delvist opfyldte og ca. 20 % er ikke opfyldte. Næsten det samme billede tegner sig for pakken om Overvægt hvor godt 1/3 er helt opfyldte, ca. 40 % er delvist opfyldte og for ca. 20 % af anbefalingerne i pakken har vi ingen indsatser i Helsingør Kommune som understøtter anbefalingerne. I pakken om Mental sundhed er knap halvdelen af anbefalingerne opfyldte, ca. 1/3 er delvist opfyldte og ca. 20 % er ikke opfyldte. I pakken om Seksuel Sundhed er ca. 20 % af anbefalingerne implementeret, ca. halvdelen er delvist implementeret og knap 1/3 er ikke implementeret. Anbefalingerne i pakken om Hygiejne fordeler sig nogenlunde jævnt med ca. 1/3 af anbefalingerne i hver af kategorierne (Opfyldes helt, opfyldes delvist, opfyldes ikke). I pakken om Stoffer fordeler implementeringsgraden sig ligeligt på Opfyldes helt og Opfydes delvist (37 %) og de resterende 26 % af anbefalingerne er ikke implementeret. Pakken Indeklima i skoler er ikke så bredt implementeret i kommunen. Lidt over halvdelen er delvist implementeret og ca. 1/3 er ikke implementeret og kun to anbefalinger er fuldt ud implementeret. Pakken om Solbeskyttelse er ligeledes ikke bredt implementeret i kommunen. Her er der ingen anbefalinger som er fuldt implementeret og hele 75 % af anbefalingerne er ikke implementerede. Grund- og udviklingsniveauer De anbefalede indsatser i forebyggelsespakkerne er, som tidligere beskrevet, opdelt i to niveauer: Et grundog et udviklingsniveau. Formålet med at inddele de anbefalede indsatser i grund- og udviklingsniveau er: At anbefale grundlæggende forebyggelsesindsatser, som på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet. At anbefale indsatser, der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen i kommunerne på længere sigt. Indsatser på grundniveau er relativt veldokumenterede, og der er betydelige kommunale erfaringer og kompetencer pa indsatsområdet, som oftest kan løftes i regi af eksisterende kommunale rammer. Ofte vil kommunen have naturlig adgang til målgruppen og arenaer i indsatser på grundniveau. Omvendt vil viden om indsatser på udviklingsniveau være svagere, ligesom kommunen vil have færre erfaringer på området. Der vil typisk være brug for udvikling af kompetencer, proaktiv rekruttering, opsøgende arbejde og indgåelse af nye partnerskaber for at løfte forebyggelsespakkernes udviklingsniveau (Sundhedsstyrelsen 2012). Kortlægning af anbefalinger på grundniveau Herunder ses resultatet af kortlægningen af de 176 anbefalinger på grundniveau (67 % af alle anbefalinger) i de 11 forebyggelsespakker (tabel 2). 5

81 Forebyggelsespakke Antal anbefalinger Grundniveau Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Mad og måltider 11 8 (73 %) 3 (27 %) - Alkohol 17 6 (35 %) 8 (47 %) 3 (18 %) Tobak (56 %) 5 (28 %) 3 (17 %) Fysisk aktivitet 13 9 (69 %) 4 (31 %) - Overvægt (43 %) 10 (43 %) 3 (13 %) Mental sundhed 19 7 (37 %) 7 (37 %) 5 (26 %) Seksuel sundhed 18 6 (33 %) 9 (50 %) 3 (17 %) Hygiejne 20 8 (40 %) 8 (40 %) 4 (20 %) Indeklima i skoler 12 2 (17 %) 7 (58 %) 3 (25 %) Solbeskyttelse 11-4 (36 %) 7 (64 %) Stoffer 14 6 (43 %) 6 (43 %) 2 (14 %) I alt (41 %) 71 (40 %) 33 (19 %) Tabel 2: Kortlægning af anbefalinger på grundniveau Resultaterne for implementeringsgraden på grundniveau viser, at denne er høj for pakkerne Mad og måltider og Fysisk aktivitet. I pakkerne er ca. ¾ af anbefalingerne på grundniveau fuldt implementeret, ca. 1/3 er delvist implementeret og der er ingen anbefalinger på grundniveau som ikke er implementeret i nogen grad. I pakken om Alkohol er ca. 1/3 af anbefalingerne på grundniveau implementeret, ca. halvdelen er delvist implementeret og ca. 20 % er ikke implementeret i nogen grad. For pakken om Tobak er over halvdelen af anbefalingerne på grundniveau fuldt implementeret, ca. 1/3 er delvist implementerede og lidt under 20 % er ikke implementeret. I pakkerne om Overvægt, Mental Sundhed, Hygiejne og Stoffer er fordelingen af anbefalinger på grundniveau fordelt ligeligt på implementeringsgraderne Opfyldes helt og Opfyldt delvist ; henholdsvis 43 %, 37 %, 40 % og 43 %. Resultaterne for pakken om Seksuel sundhed på grundniveau viser, at 1/3 af anbefalingerne er fuldt implementerede, halvdelen er delvist implementerede og de resterende 17 % er ikke implementerede. De resterende pakker om Indeklima i skoler og Solbeskyttelse er de pakker som har den laveste implementeringsgrad. I pakken om Indeklima i skoler er kun to anbefalinger (17 %) fuldt implementeret, over halvdelen er delvist implementeret og ¼ er ikke implementerede. Pakken om Solbeskyttelse har ingen anbefalinger på grundniveau som er fuldt implementerede, kun lidt over 1/3 af anbefalingerne er delvist implementerede og hele 2/3 af anbefalingerne er ikke implementerede. Kortlægning af anbefalinger på udviklingsniveau Herunder ses resultatet af kortlægningen af de 86 anbefalinger på udviklingsniveau (33 % af alle anbefalinger) i de 11 forebyggelsespakker (tabel 3). 6

82 Forebyggelsespakke Antal anbefalinger Udviklingsniveau Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Mad og måltider 4-4 (100 %) - Alkohol 8 1 (13 %) 3 (38 %) 4 (50 %) Tobak 15 1 (7 %) 10 (67 %) 4 (27 %) Fysisk aktivitet 15 6 (40 %) 8 (53 %) 1 (7 %) Overvægt 8 1 (13 %) 3 (38 %) 4 (50 %) Mental sundhed 10 7 (70 %) 2 (20 %) 1 (10 %) Seksuel sundhed 11-6 (55 %) 5 (45 %) Hygiejne 3-1 (33 %) 2 (67 %) Indeklima i skoler 2-1 (50 %) 1 (50 %) Solbeskyttelse (100 %) Stoffer 5 1 (20 %) 1 (20 %) 3 (60 %) I alt (20 %) 39 (45 %) 30 (35 %) Tabel 3: Kortlægning af anbefalinger på udviklingsniveau Resultaterne for implementeringsgraden på udviklingsniveau for pakken Mad og måltider viser, at alle anbefalingerne er delvist implementeret. Pakken om Fysisk aktivitet har også god implementeringsgrad; her er 40 % af anbefalinger fuldt implementeret, over halvdelen er delvist implementeret og kun én anbefaling er ikke opfyldt på udviklingsniveau. I pakken om Alkohol er halvdelen af anbefalingerne ikke opfyldte, én anbefaling er fuldt implementeret og de resterende 3 anbefalinger er delvist implementerede. Resultaterne for pakken om Tobak på udviklingsniveau viser, at 2/3 af anbefalingerne er delvist implementerede, knap 1/3 er ikke implementeret og den resterende ene anbefaling er implementeret. Resultaterne for pakken om Overvægt viser, at kun én anbefaling er fuldt implementeret og de resterende syv anbefalinger fordeler sig med tre og fire på henholdsvis Opfyldes delvist og Opfyldes ikke. I pakken om Mental sundhed er hele ¾ af anbefalingerne fuldt implementerede, 90 % er delvist implementerede og kun én anbefaling er ikke implementeret. Resultaterne for pakken om Seksuel sundhed viser, at ingen anbefalinger på udviklingsniveau er implementeret og der er cirka lige mange som er delvist implementeret og slet ikke implementerede. I Pakken om Hygiejne er der ganske få anbefalinger på udviklingsniveau; kun tre. Her er ingen anbefalinger som er fuldt implementerede, én er delvist implementeret og de resterende to er ikke implementerede. Pakken om Indeklima i skoler har ligeledes få anbefalinger på udviklingsniveau; kun to. Anbefalingerne her er henholdsvis delvist implementerede og ikke implementerede. I pakken om Solbeskyttelse er samtlige fem anbefalinger på udviklingsniveau ikke implementeret. Endelig viser resultaterne om anbefalingerne fra pakken om Stoffer på udviklingsniveau at to af anbefalingerne er henholdsvis helt implementeret og delvist implementeret. De resterende tre anbefalinger er ikke implementeret. Kortlægning af de enkelte pakker Herunder følger en oversigt over indholdet af anbefalingerne i de enkelte pakker fordelt på type af anbefaling. Niveauet for anbefalingen er ligeledes angivet. Kortlægningen er, som tidligere, angivet ved hjælp af trafik-lysmodellen (rød, gul, grøn). Grøn indikerer at anbefalingen opfyldes helt/er 7

83 implementeret, gul indikerer at anbefalingen opfyldes delvist/er delvist implementeret og rød indikerer at anbefalingen ikke opfyldes/ikke er implementeret. En nærmere beskrivelse af de enkelte anbefalinger ses i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (Sundhedsstyrelsen 2014). Mad og måltider Resultaterne for forebyggelsespakken om Mad og måltider viser, at alle anbefalingerne om tilbud og tidlig opsporing samt information og undervisning er fuldt implementerede. I anbefalingerne som omhandler rammer er tre af anbefalingerne implementeret (alle på grundniveau) og de resterende syv anbefalinger er delvist implementeret (tabel 4). Forebyggelsespakke: Mad og måltider Anbefalinger Niveau Rammer 1 Fokus på mad og måltider i kommunens sundhedspolitik G 2 Handleplan for mad og måltider i daginstitutioner, dagpleje og SFO/klubber G 3 Handleplan for mad og måltider i skoler G 4 Etablering og kvalificering af skolemadsordninger U 5 Etablering af skolefrugt/grøntordninger U 6 Rådgivning om mad- og måltidspolitik på ungdomsuddannelser U 7 Handleplan for mad og måltider i kommunens kantiner G 8 Handleplan for mad og måltider i kommunale ejendomme, herunder idrætshaller U 9 Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder G for borgere med særlige behov 10 Handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. G madudbringning Tilbud og tidlig opsporing 11 Rådgivning til nye familier G 12 Sundhedspædagogiske samtaler med elever i skolen G 13 Forebyggende hjemmebesøg til ældre (75+ årige) G Information og undervisning 14 Undervisning om mad og måltider i skolen G 15 Information til borgere om sund mad og måltider G Tabel 4: Kortlægning af forebyggelsespakken om Mad og måltider Alkohol Resultaterne for forebyggelsespakken om Alkohol viser, at ingen af anbefalingerne som omhandler rammer er fuldt implementeret og at der en overvægt at anbefalinger som ikke er implementerede. I anbefalingerne om tilbud er der til gengæld ingen anbefalinger som ikke er implementeret i nogen grad; to anbefalinger er fuldt implementeret og fire er delvist implementeret. I anbefalingerne som omhandler information og undervisning er der tre anbefalinger som er fuldt implementeret (to på grundniveau og én på udviklingsniveau). De resterende anbefalinger er på grundniveau, hvoraf to er delvist implementeret og den resterende er ikke implementeret. I anbefalingerne som omhandler tidlig opsporing er der to anbefalinger på grundniveau som er fuldt implementeret, to som er delvist implementeret og én anbefaling som ikke er implementeret (tabel 5). 8

84 Forebyggelsespakke: Alkohol Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal alkoholpolitik G 2 Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner G 3 Dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner G 4 Alkoholpolitik på private arbejdspladser U 5 Krav om alkoholpolitik ved leje af kommunens lokaler U 6 Ansvarlig udskænkning G 7 Alkohollovgivning håndhæves U 8 Alkoholreklamer i byrummet U Tilbud 9 Kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, G pårørende og børn 10 Differentierede alkoholbehandlingstilbud G 11 Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling G 12 Information om regler for alkoholbehandling og tilbud G 13 Familieorienteret alkoholbehandling U 14 Implementering af kvalitetssystem U Information og undervisning 15 Nationale informationskampagner G 16 Frontpersonale informerer om kommunens tilbud G 17 Information om detailhandel G 18 Forældremøder og inddragelse af forældre G 19 Undervisning i folkeskolen G 20 Udvidet indsats ved nationale kampagner U Tidlig opsporing 21 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale G 22 Handlevejledninger G 23 Udskolingssamtale om alkohol G 24 Samarbejde om gravide og børnefamilier G 25 Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen U Tabel 5: Kortlægning af forebyggelsespakken om Alkohol Tobak Resultaterne for forebyggelsespakken om Tobak viser, at ved de anbefalinger som omhandler rammer opfylder Helsingør Kommune alle anbefalinger på grundniveau. Ved de anbefalinger som omhandler tilbud er der to anbefalinger som er fuldt implementeret begge på grundniveau. De anbefalinger som er delvist implementeret er både på grund- og udviklingsniveau og den ene anbefaling som ikke er implementeret er på udviklingsniveau. Med hensyn til information og undervisning om tobak er der tre anbefalinger som er fuldt implementeret (to grundniveauer og et udviklingsniveau). Der er fire anbefalinger som er delvist implementeret (tre på grundniveau og én på udviklingsniveau) og tre anbefalinger som ikke er implementeret (to på grundniveau og én på udviklingsniveau); alle omhandlende information. Resultaterne om anbefalingerne om tidlig opsporing viser, at der er tre anbefalinger på grundniveau som er fuldt implementeret, to anbefalinger på udviklingsniveau som er delvist implementeret og der er kun en enkelt anbefaling på grundniveau som ikke er implementeret; en anbefaling som kun involverer én aktør; tandplejen. 9

85 Forebyggelsespakke: Tobak Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal tobakspolitik G 2 Røgfri miljøer indendørs G 3 Røgfri matrikel U 4 Røgfrihed i arbejdstiden U 5 Røgfri matrikler for børn og unge G 6 Udbredelse af røgfri miljøer gennem opsøgende indsats U 7 Røgfri miljøer på ikke-kommunale arbejdspladser U 8 Overholdelse af love og regler om salg af tobak U Tilbud 9 Nationale rygestoptilbud G 10 Rekreative rygestoptilbud for alle borgere G 11 Opsøgende rekruttering på udvalgte uddannelsesinstitutioner U 12 Udbygning af samarbejde med praktiserende læge og sygehuse U 13 Iværksættelse af markedsføringsindsatser G 14 Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud G 15 Opsøgende rekruttering i udvalgte boligområder U 16 Opsøgende rekruttering på udvalgte arbejdspladser U 17 Rygestoptilbud på væresteder U Information og undervisning 18 Understøtte nationale kampagner og information G 19 Gennemføre selvstændige informationsindsatser U 20 Information om nationale rygestoptilbud G 21 Systematisk undervisning og forældremøder G 22 Udbygge samarbejdet med lokale foreninger U 23 Børn og unge informeres G 24 Information i fritidsmiljøer G 25 Information om love og regler G 26 Information til detailhandlen G 27 Opsøgende informationsaktiviteter U Tidlig opsporing 28 Udskolingssamtale om tobak G 29 Information og henvisning hos den kommunale tandpleje G 30 Særlig indsats i forhold til gravide og barslende G 31 Samarbejde med praktiserende læge G 32 Udbygget samarbejde med praktiserende læge og sygehuse U 33 Opsøgende indsats i boligområder U Tabel 6: Kortlægning af forebyggelsespakken om Tobak Fysisk aktivitet Resultaterne for forebyggelsespakken om Fysisk aktivitet viser at mange at anbefalingerne enten er helt eller delvist implementeret (tabel 7). Ved anbefalingerne om rammer er der fire anbefalinger på grundniveau og tre anbefalinger på udviklingsniveau som er fuldt implementeret. Derudover er der tre anbefalinger på grundniveau og tre anbefalinger på udviklingsniveau som er delvist implementeret. Den eneste anbefaling indenfor typen rammer som ikke er implementeret er på udviklingsniveau. 10

86 Resultaterne om anbefalingerne om tilbud viser at der er henholdsvis én anbefaling på grundniveau og én anbefaling på udviklingsniveau som er fuldt implementeret. Derudover er der fire anbefalinger på udviklingsniveau som er delvist implementeret og der er ingen anbefalinger indenfor denne type som ikke er implementeret i nogen grad. Anbefalingerne om information og undervisning viser at, der er to anbefalinger på grundniveau og én anbefaling på udviklingsniveau som er fuldt implementeret. Der er en enkelt anbefaling på udviklingsniveau som er delvist implementeret og der er ingen anbefalinger som ikke er implementeret i nogen grad. Endelig viser resultaterne om anbefalinger som omhandler tidlig opsporing at alle fire anbefalinger er fuldt implementeret; disse fordeler sig med tre anbefalinger på grundniveau og én på udviklingsniveau. Forebyggelsespakke: Fysisk aktivitet Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal politik G 2 Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder G 3 Strategi for brug af fysiske omgivelser U Omgivelser og faciliteter 4 Adgang og tilgængelighed G 5 Rammer for fysisk aktivitet G 6 Indendørs- og udendørsarealer og ældre U 7 Indretning der fremmer bevægelse U Skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber 8 Strategi for idrætsundervisning G 9 Politik for fysisk aktivitet G 10 Udvidet indsats i skolen U 11 Stillesiddende tid i skolefritidsordning og klubber U Kommunale arbejdspladser 12 Informationsplatform på arbejdspladsen G 13 Aktive arbejdsrutiner U 14 Vejledning om adfærdsændring U Tilbud Dagtilbud, skole, skolefritidsordninger og klubber 15 Børns motorik G 16 Aktivitetsdage og temauger i skolefritidsordning og fritidsklubber U 17 Samarbejde med idrætsforeninger U Fritiden 18 Tilbud til fysisk inaktive borgere U 19 Tilbud til borgere med særlige behov U 20 Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder U Information og undervisning 21 Landsdækkende kampagner G 22 Arbejdspladser deltager i kampagner G 23 Vejledning i motorik U 24 Oversigt over organiserede og uorganiserede aktiviteter U Tidlig opsporing 25 Sundhedstjenesten og ind- og udskolingsundersøgelser G 26 Identifikation af børn med dårlig motorik og lavt aktivitetsniveau G 11

87 27 Plejebesøg hos ældre G 28 Sundhedstjenesten og hjemmebesøg U Tabel 7: Kortlægning af forebyggelsespakken om Alkohol Overvægt Forebyggelsespakken om Overvægt og de anbefalinger af typen rammer er alle på grundniveau (tabel 8). Resultaterne viser, at to af anbefalingerne er implementeret, tre er delvist implementeret og to er ikke implementeret. Resultaterne om de anbefalinger som omhandler tilbud viser at, fire af anbefalingerne på grundniveau er fuldt implementeret og én på udviklingsniveau er fuldt implementeret. De delvist implementerede anbefalinger fordeler sig med tre på grundniveau og tre på udviklingsniveau. Derudover er tre af anbefalingerne ikke implementeret; alle på udviklingsniveau. Ved anbefalingerne som omhandler information og undervisning er der to anbefalinger på grundniveau som er fuldt implementeret, to anbefalinger, også på grundniveau, som er delvist implementeret og endelig er der én anbefaling på udviklingsniveau som ikke er implementeret. Endelig viser anbefalingerne om tidlig opsporing, som alle er på grundniveau, at to af anbefalingerne er fuldt implementeret, to anbefalinger er delvist implementeret og én anbefaling er ikke implementeret. Forebyggelsespakke: Overvægt Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal politik for overvægt G 2 Handleplaner på kommunens arbejdspladser og institutioner G 3 Forebyggelse af overvægt i dagtilbud G 4 Forebyggelse af overvægt i skoler og fritidsordninger G 5 Forebyggelse af overvægt på bosteder og former samt på aktiverings- og G samværstilbud 6 Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og G fritidsordninger 7 Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens G arbejdspladser, bosteder og samværstilbud Tilbud 8 Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår G 9 Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3-årige børn U 10 Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i førskolealderen U 11 Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt G 12 Vejledning om vægt ved den kommunale sundhedstjenestes skoleundersøgelser G 13 Tilbud til skolebørn med moderat overvægt G 14 Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt G 15 Tilbud til unge med moderat overvægt U 16 Rådgivning om overvægt ved rygestop G 17 Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning U 18 Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg U 19 Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg ti ældre G 20 Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet U 21 Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser U Information og undervisning 22 Den kommunale sundhedstjenestes konsulentfunktion i dagtilbud G 12

88 23 Sundhedsundervisning i skolen G 24 Sundhedssamtale på ungdomsuddannelser U 25 Oversigt over tilbud til børn med moderat overvægt G 26 Information til borgerne om vægt G Tidlig opsporing 27 Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for overvægt G 28 Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for overvægt G 29 Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for overvægt G 30 Opsporing af børn og voksne med overvægt på bosteder og former samt på G aktiverings- og samværstilbud 31 Opsporing af ældre med overvægt ved forebyggende hjemmebesøg G Tabel 8: Kortlægning af forebyggelsespakken om Overvægt Mental sundhed Resultaterne om forebyggelsespakken om Mental sundhed og de anbefalinger som omhandler rammer; alle på grundniveau; viser at, én anbefaling er delvist implementeret og tre anbefalinger er ikke implementeret. Resultaterne om tilbud viser at mange af anbefalingerne er implementeret. Det drejer sig om seks anbefalinger på grundniveau og fem anbefalinger på udviklingsniveau. Derudover er der tre anbefalinger som delvist er implementeret, alle på grundniveau, og endelig er der én anbefaling som ikke er implementeret, også på grundniveau. Anbefalingerne om informationsindsatser er alle på grundniveau. Her er der ingen anbefalinger som er fuldt implementeret. To anbefalinger er delvist implementeret og én anbefaling er ikke implementeret. Endelig viser resultaterne om tidlig opsporing at én anbefaling på grundniveau er implementeret og at to anbefalinger på udviklingsniveau er implementeret. Derudover er to anbefalinger delvist implementeret (på henholdsvis grund- og udviklingsniveau) og endelig er der en anbefaling på udviklingsniveau som ikke er implementeret (tabel 9). Forebyggelsespakke: Mental sundhed Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal politik for mental sundhed som en del af sundhedspolitikken G 2 Sammenhængende børnepolitik G 3 Tværgående kommunal indsats G 4 Indretning af uderum G Tilbud 5 Integration af mental sundhed i kommunens øvrige sundhedsindsatser U 6 Hjemmebesøg af sundhedsplejerske G 7 Forældreuddannelse U 8 Tidlig indsats for sårbare familier U 9 Børns trivsel i dagtilbud G 10 Børns trivsel i skolen G 11 Aktivering af unge ledige G 12 Deltagelse i fritidsaktiviteter U 13 Forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser U 14 Reduktion af stress og fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser G 15 Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær G 16 Trivselsfremme for ældre i plejecentre og i hjemmeplejen G 17 Implementering af pakker for selvmordsforebyggelse G 13

89 18 Støtte til udsatte borgere G 19 Kurser i håndtering af kronisk sygdom G 20 Kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression U Informationsindsatser 21 Formidling af information G 22 Formidling af information om rådgivningstjenester G 23 Deltagelse i nationale informationsindsatser G Tidlig opsporing 24 Screening for fødselsdepressioner G 25 Screening af spædbørn U 26 Tidlig indsats til børn med sociale og mentale problemer G 27 Adgang til socialrådgivere i dagtilbud og skoler U 28 Tidlig opsporing af dårlig mental sundhed i jobcentre U 29 Opsporing af mistrivsel blandt ældre U Tabel 9: Kortlægning af forebyggelsespakken om Mental sundhed Seksuel sundhed Resultaterne om forebyggelsespakken om Seksuel sundhed og de anbefalinger som omhandler rammer viser, at fire af anbefalingerne på grundniveau er fuldt implementeret, fire anbefalinger er delvist implementeret (én på grundniveau og tre på udviklingsniveau) og tre anbefalinger er ikke implementeret (to på grundniveau og én på udviklingsniveau). Ved anbefalingerne som omhandler tilbud er to af anbefalingerne, begge på grundniveau, implementeret. Derudover er der to anbefalinger på grundniveau som er delvist implementeret og én anbefaling på udviklingsniveau som også er delvist implementeret. Endelig er én anbefaling på grundniveau og én anbefaling på udviklingsniveau ikke implementeret. Resultaterne om anbefalingerne om information og undervisning viser, at ingen anbefalinger er fuldt implementeret. Otte anbefalinger er delvist implementeret (seks anbefalinger på grundniveau og to anbefalinger på udviklingsniveau). Endelig er der én anbefaling på udviklingsniveau som ikke er implementeret. Slutteligt viser resultaterne om anbefalingerne om tidlig opsporing, at ingen af de to anbefalinger på udviklingsniveau er implementeret. Forebyggelsespakke: Seksuel sundhed Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal politik for seksuel sundhed G 2 Seksuel sundhed som del af øvrige politikker U 3 Seksualpolitik på kommunens botilbud og institutioner U 4 Koordinerende funktion G 5 Læseplaner og nøglepersoner G 6 Information om HPV G 7 Opsporing og håndtering af overgreb G 8 Kommunikationskompetencer U 9 Støtte til barnets naturlige seksuelle udvikling G 10 Mulighed for privatliv G 11 Samtale ved forebyggende hjemmebesøg U Tilbud 12 Information og rådgivning ved udskolingsundersøgelser G 13 Rådgivning af småbørnsfamilier G 14

90 14 Rådgivning og vejledning af udsatte unge U 15 Rådgivning og information til unge, der har forladt folkeskolen U 16 Prævention til udsatte borgere G 17 Adgang til rene sprøjter og kanyler G 18 Tilbud om vaccination G Information og undervisning 19 Kvalificeret seksual- og sundhedsundervisning i grundskolen G 20 Seksualundervisning på specialskoler U 21 Seksualundervisning på ungdomsuddannelser U 22 Deltagelse i nationale initiativer G 23 Tilbud til ældre borgere med kroniske sygdomme G 24 Formidling af viden om rådgivningstilbud G 25 Målrettet information til borgere med anden etnisk baggrund end dansk G 26 Information om seksualundervisning til forældre med anden etnisk baggrund end G dansk 27 Undervisning på sprogskoler for indvandrere U Tidlig opsporing 28 Klamydiaopsporing U 29 Opsporing af hiv U Tabel 10: Kortlægning af forebyggelsespakken om Seksuel sundhed Hygiejne I forebyggelsespakken om Hygiejne er langt de fleste anbefalinger på grundniveau (20 anbefalinger på grundniveau og 3 anbefalinger på udviklingsniveau)(tabel 11). Ved anbefalingerne om rammer er alle anbefalinger på grundniveau og her er to af anbefalinger fuldt implementeret, tre er delvist implementeret og én anbefaling er ikke implementeret. Anbefalingerne som omhandler akut beredskab er også begge på grundniveau. Resultaterne viser, at én anbefaling er fuldt implementeret og én anbefaling er delvist implementeret. Anbefalingerne som omhandler løbende opgaver viser, at fire af anbefalingerne er fuldt implementeret (alle på grundniveau), fire er delvist implementeret (tre på grundniveau og én på udviklingsniveau) og endelig er der to anbefalinger på grundniveau og to anbefalinger på udviklingsniveau som ikke er implementeret. Endelig viser resultaterne om anbefalingerne omhandlende information og undervisning, alle på grundniveau, at én anbefaling er fuldt implementeret, én er delvist implementeret og én er ikke implementeret. Forebyggelsespakke: Hygiejne Anbefalinger Niveau Rammer 1 Hygiejnepolitik G 2 Handleplaner for kommunale institutioner og arbejdspladser G 3 Organisering af infektionshygiejnen G 4 Samarbejde mellem region og kommune G 5 Nødvendig viden om hygiejne hos personale i kommunale institutioner G 6 Gode fysiske rammer i kommunale institutioner G Akut beredskab 7 Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud G 8 Lokal overvågning af udbrud G Løbende opgaver 15

91 9 Rengøring og håndhygiejne G Hjemmepleje, plejecentre, ældreboliger og bosteder mv. 10 Pleje af særligt sårbare og svækkede borgere G 11 Hjælpemidler og udstyr G Dagtilbud, skoler mv. 12 Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler G 13 Hygiejnerutiner i dagtilbud og skoler G 14 Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler G 15 Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler G Arbejdspladser 16 Rådgivning vedr. god hygiejne G 17 Fleksible arbejdspladser U 18 Vejledning om tilrettelæggelsen af hygiejne i private virksomheder U Ungdomsuddannelser 19 Rådgivning til ungdomsuddannelser U Kommunale lokaler, der lejes/lånes ud 20 Forebyggelse af smitte G Information og undervisning 21 Information til borgere om håndhygiejne, raskmelding mv. G 22 Undervisning af børn og unge G 23 Nye familier og ældre informeres om god hygiejne ved henholdsvis sundhedspleje og G forebyggende hjemmebesøg Tabel 11: Kortlægning af forebyggelsespakken om Hygiejne Indeklima i skoler Resultaterne om forebyggelsespakken om Indeklima i skoler viser, at ved de anbefalinger som omhandler rammer kun er én anbefaling på grundniveau som er fuldt implementeret. Tre anbefalinger på grundniveau er delvist implementeret og fire anbefalinger er ikke implementeret; tre anbefalinger på grundniveau og én anbefaling på udviklingsniveau. Ved anbefalingerne som omhandler information og undervisning er de to anbefalinger på grundniveau begge delvist implementeret. Endelig viser resultaterne om anbefalinger som omhandler tidlig opsporing, at der er én anbefaling på grundniveau som er fuldt implementeret og de tre resterende anbefalinger er delvist implementerede (to på grundniveau og én på udviklingsniveau) (tabel 12). Forebyggelsespakke: Indeklima i skoler Anbefalinger Niveau Rammer 1 Undervisningsmiljøvurderinger G 2 Overholdelse af bygningsreglementet G 3 Udbredelse og styrkelse af indeklimaindsatsen U 4 Kommunal politik G 5 Handleplaner på kommunale skoler G 6 Overholdelse af enkle daglige rutiner G 7 Rådgivning og koordination G 8 Gennemgang af indeklima i skolen G Information og undervisning 9 Undervisning af elever G 16

92 10 Inddragelse af brugere G Tidlig opsporing 11 Håndtering af nye indeklimaproblemer G 12 Skærpet opmærksomhed fra skolesundhedstjenesten og skoletandplejen G 13 Fremme af tidlig opsporing U 14 Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer G Tabel 12: Kortlægning af forebyggelsespakken om Indeklima i skoler Solbeskyttelse Resultaterne om forebyggelsespakken om Solbeskyttelse viser, at der ikke er nogen anbefalinger som er fuldt implementeret (tabel 13). Resultaterne om anbefalingerne som omhandler rammer viser, at der er tre anbefalinger på grundniveau som er delvist implementeret og de resterende otte anbefalinger er ikke implementeret; fire på grundniveau og fire på udviklingsniveau. Resultaterne om anbefalingerne af typen information og undervisning viser, at de er én anbefaling på grundniveau som er delvist implementeret og fire anbefalinger som ikke er implementeret; tre anbefalinger på grundniveau og én anbefaling på udviklingsniveau. Forebyggelsespakke: Solbeskyttelse Anbefalinger Niveau Rammer 1 Solbeskyttelsespolitikker G 2 Solsikre legepladser G 3 Skolesundhedstjenesten solbeskytter G 4 Solsikker fritid U 5 Solsikre kommunale udendørsarrangementer G 6 Solbeskyttelse ved erhvervslivets udendørs arrangementer U 7 Solpolitik for kommunen som arbejdsplads G 8 Solpolitik på private arbejdspladser U 9 Solbeskyttelse i by og rum G 10 Solbeskyttelse på badesteder U 11 Koordination G Information og undervisning 12 Opdateret viden om solbeskyttelse til personale G 13 Undervisning i solbeskyttelse G 14 Undervisning om solbeskyttelse på ungdomsuddannelser U 15 Information til borgere om solbeskyttelse G 16 Kommunal informationsindsats i relation til nationale kampagner G Tabel 13: Kortlægning af forebyggelsespakken om Solbeskyttelse Stoffer Resultaterne om forebyggelsespakken om Stoffer og de anbefalinger som omhandler rammer viser, at der er én anbefaling på grundniveau som er fuldt implementeret, to anbefalinger på grundniveau som er delvist implementeret og to anbefalinger på henholdsvis grund- og udviklingsniveau som ikke er implementeret. Resultaterne som omhandler anbefalingerne om tilbud viser, at alle anbefalingerne på grundniveau er fuldt implementeret, derudover er også én anbefaling på udviklingsniveau implementeret. De resterende to anbefalinger, begge på udviklingsniveau, er ikke implementeret. Resultaterne som omhandler anbefalingerne om information og undervisning viser, at to anbefalinger på 17

93 grundniveau er implementeret, og to anbefalinger på henholdsvis grund- og udviklingsniveau er delvist implementeret. Anbefalingerne om tidlig opsporing er alle på grundniveau. Her viser resultaterne, at én anbefaling er implementeret, tre er delvist implementeret og én er ikke implementeret (tabel 14). Forebyggelsespakke: Stoffer Anbefalinger Niveau Rammer 1 Kommunal politik om stoffer G 2 Handleplan om stoffer på kommunens institutioner G 3 Stofforebyggelse på lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og produktionsskoler G 4 Stofforebyggelse i festmiljøer G 5 Stofforebyggelse i udsatte boligmiljøer U Tilbud 6 Kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer G 7 Støtteindsats til børn og unge i familier med stofproblemer G 8 Støtteindsats til familier med unge med stofbrug U 9 Forældreuddannelse til teenageforældre U 10 Forældreuddannelse til førstegangsforældre U Information og undervisning 11 Undervisning i folkeskolen G 12 Forældremøder og inddragelse af forældre G 13 Frontpersonale informerer om kommunens tilbud G 14 Undervisning på kommunens institutioner for unge, på ungdomsuddannelser og U produktionsskoler Tidlig opsporing 15 Tidlig opsporing ved frontpersonale G 16 Handlevejledninger til frontpersonale G 17 Udskolingssamtale om stoffer G 18 Samarbejde med ungdomsuddannelser og produktionsskoler G 19 Samarbejde med almen praksis og sygehuse om gravide og børnefamilier G Tabel 14: Kortlægning af forebyggelsespakken om Stoffer Opsamling og konklusion Resultaterne af kortlægningen af Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker med 262 anbefalinger viser, at Helsingør Kommune har implementeret 34 % af anbefalingerne fuldt, 42 % delvist og 24 % af anbefalingerne er ikke implementeret. 67 % af anbefalingerne er på grundniveau (176 anbefalinger). Resultaterne for disse anbefalinger viser, at 41 % er fuldt implementeret, 40 % er delvist implementeret og 19 % er ikke implementeret. 33 % af anbefalingerne er på udviklingsniveau (86 anbefalinger). Her viser resultaterne, at 20 % af anbefalingerne er fuldt implementeret, 45 % er delvist implementeret og 35 % er ikke implementeret. Anbefalingerne på grundniveau er altså i højere grad implementeret end anbefalingerne på udviklingsniveau. Resultaterne er et udtryk for implementeringsgraden på tværs af hele Helsingør Kommune og nogle dele af kommunen udmærker sig på nogle områder og andre på nogle andre alt afhængig af f.eks. tradition, 18

94 fokus m.m. Dette gør sig specielt gældende for de anbefalinger som går på tværs og som involverer f.eks. frontpersonale over en bred kam og derfor tæller mange faggrupper og mange centre. Generelt for alle forebyggelsespakker er, at der ikke er systematik i hvilke typer af anbefalinger der er implementeret. Der ses dog en systematik i, at de områder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet som kommunen traditionelt set har større erfaring med i højere grad er implementeret. De forebyggelsespakker som har den højeste implementeringsgrad er Mad og måltider og Fysisk aktivitet og de pakker som har den laveste implementeringsgrad er Solbeskyttelse og Indeklima i skoler. Dette stemmer overens med resultater fra andre kommuner i landet hvor forebyggelsespakkerne om Mad og måltider og Fysisk aktivitet også er højdespringere og pakkerne om Solbeskyttelse og Indeklima i skoler i lavere grad er implementeret (Center for Interventionsforskning 2013). 19

95 Litteratur Center for Interventionsforskning 2013, Kortlægning. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København. Lokaliseret på: KKR Hovedstaden 2013, Kommunernes fælles rolle - udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen, KKR Hovedstaden, Albertslund. Lokaliseret på: Sundhedsstyrelsen 2012, Introduktion til Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret på: Sundhedsstyrelsen 2014, Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret på: 20

96 Bilag: 6.2. Bilag 2: Implementeringsplan_SST_FP.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

97 Implementeringsplan Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

98 Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs Prioritering Implementering... 7 Organisering... 8 Målsætning og tidsplan... 9 Økonomi... 9 Godkendelse af planen Referencer

99 1. Indledning Baggrund for implementeringsplanen Sundhedsstyrelsen har i udgivet 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde. Der er udgivet forebyggelsespakker for følgende områder: Fysisk aktivitet, Alkohol, Seksuel sundhed, Tobak, Mental sundhed, Hygiejne, Solbeskyttelse, Indeklima i skoler, Mad & Måltider, Overvægt og Stoffer. Pakkerne er hovedsageligt opdelt i fire overordnede typer af anbefalinger: Rammer (kommunale planer og politikker) Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere) Information og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale/centrale initiativer) Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer som kommunen iværksætter i eget regi eller med andre sektorer). Derudover er anbefalingerne opdelt i grund- og udviklingsniveauer. Grundniveauerne er grundlæggende forebyggelsesindsatser, som på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet og udviklingsniveauerne er indsatser der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt. Forebyggelsespakkerne er prioriteret i KKR Hovedstadens 1 rammepapir: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen (KKR Hovedstaden 2014). Under det strategiske indsatsområde Forebyggelse og sundhedsfremme er det beskrevet at, i løbet af skal implementering af følgende punkter være påbegyndt: - Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker - Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværktøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. I foråret 2014 færdiggjorde Helsingør Kommune den tværgående kortlægningen af egne indsatser som forberedelse til implementering (Helsingør Kommune 2014a) og nærværende notat er planen for den trinvise implementering af forebyggelsespakkerne. Resultaterne af kortlægningen af de 262 anbefalinger fordelt i 11 forebyggelsespakker viste af Helsingør Kommune har implementeret 34 % af anbefalingerne fuldt, 42 % delvist og 24 % af anbefalingerne er ikke implementeret (se tabel 1). 1 KKR Hovedstaden er et af de fem kommunekontaktråd (KKR), der er etableret som det regionale led i KL s organisation. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats. 3

100 Resultaterne af kortlægningen opdelt på grund- og udviklingsniveauer viser at anbefalingerne på grundniveau i højere grad er implementeret end anbefalingerne på udviklingsniveau. Generelt for alle forebyggelsespakker er, at der ikke er systematik i hvilke typer af anbefalinger der er implementeret. Der ses dog en systematik i, at de områder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet som kommunen traditionelt set har større erfaring med i højere grad er implementeret. De forebyggelsespakker som har den højeste implementeringsgrad er Mad og måltider og Fysisk aktivitet og de pakker som har den laveste implementeringsgrad er Solbeskyttelse og Indeklima i skoler. Tabel 1: Samlet resultat af kortlægningen af de 262 anbefalinger i de 11 forebyggelsespakker (Helsingør Kommune 2014a) Forebyggelsespakke Antal anbefalinger Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Mad og måltider 15 8 (53 %) 7 (47 %) - Alkohol 25 7 (28 %) 11 (44 %) 7 (28 %) Tobak (33 %) 15 (45 %) 7 (21 %) Fysisk aktivitet (54 %) 12 (43 %) 1 (4 %) Overvægt (35 %) 13 (42 %) 7 (23 %) Mental sundhed (48 %) 9 (31 %) 6 (21 %) Seksuel sundhed 29 6 (21 %) 15 (52 %) 8 (28 %) Hygiejne 23 8 (35 %) 9 (39 %) 6 (26 %) Indeklima i skoler 14 2 (14 %) 8 (57 %) 4 (29 %) Solbeskyttelse 16-4 (25 %) 12 (75 %) Stoffer 19 7 (37 %) 7 (37 %) 5 (26 %) I alt (34 %) 110 (42 %) 63 (24 %) Sundhed på tværs De 11 forebyggelsespakker spænder bredt og indeholder anbefalinger på 11 forskellige sundhedsindsatsområder, som foregår i mange arenaer og involverer mange målgrupper. De rammer og betingelser som er med til at skabe sundhed, varetages netop af mange forskellige fagområder og dermed centre i kommunen. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning og miljø spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed, og det samme gælder trafikforhold og mulighed for muligheder for fritidsudfoldelse (se figur 1). Den enkeltes livsstil har naturligvis også stor betydning for vedkommendes sundhed. Det er derfor væsentligt, at sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag bliver tilbudt, der hvor kommunen har indflydelse på borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Det kan f.eks. være i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, i trafikken og i de rekreative offentlige områder. Borgerenes sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgslen på kommunens ydelser indenfor en lang række områder det gælder f.eks. pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning. Derfor forholder kommunerne sig også i stigende grad til sundhedsopgaven som en der ikke kan løftes af sundhedsområdet alene. Dette er i samklang med sundhedslovens 119, som fastslår at kommunerne har ansvaret for, at borgerne har sunde rammer og relevante forebyggelsestilbud. 4

101 Figur 1: Forhold der påvirker individets sundhed (Dahlgren G, Whitehead M 1991/2007) Eftersom der er sammenhæng mellem befolkningens sundhedstilstand og efterspørgslen efter en række af kommunens ydelser, og da borgernes sundhedstilstand skabes af de eksisterende rammer, har kommunen potentiale for at gøre sundhed til en overordnet prioritering. Sundhedsområdet og kommunens øvrige fagområder kan have nogle fælles interesser, fordi sundhed kan være et middel til at løse de øvrige fagområders egne opgaver, og fordi de øvrige fagområders arbejde kan bruges som middel til at opnå større sundhed. Sundhed kan dermed både være det egentlige mål eller sundhed kan være et middel til at nå andre mål kommunen har (Sund By Netværket 2012). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker favner bredt sundhedsmæssigt, involverer mange fagcentre og når mange målgrupper og borgere i kommunen og understøtter at arbejde med sundhed på tværs i kommunen. Netop derfor skal implementeringsplanen være forankret på tværs i kommunen. Samarbejdet omkring sundhed er også prioriteret i koncernledelsens strategikort for , hvor der er særligt fokus på at fremme sundhed i alle centre. 2. Prioritering Sundhedsstyrelsen har, som tidligere beskrevet, udgivet 11 forebyggelsespakker med i alt 262 anbefalinger. Det er mange pakker og anbefalinger og derfor er det nødvendigt at prioritere mellem pakkerne og anbefalingerne. Til at understøtte prioriteringen er forskellige retningsgivende dokumenter som er styrende for sundhedsindsatsen gennemgået og forskellige aktører konsulteret (se tabel 2): 5

102 Tabel 2: Overblik over relevante retningsgivende dokumenter og aktører indenfor sundhed Retningsgivende dokument/aktør Kortlægningen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Region Hovedstaden KL Center for forebyggelse i praksis KKR Hovedstadens rammepapir: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Regeringens 7 nationale mål for sundhed Indhold Viser hvor langt Helsingør Kommune på nuværende tidspunkt er med at implementere anbefalingerne. Se overordnet resultat i tabel 1 og i Kortlægningen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune (Helsingør Kommune 2014a). Indeholder detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i Helsingør Kommune (Helsingør Kommune 2014b). Danner rammen for arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdom i Helsingør Kommune. Fokusområderne er: Fysisk aktive uderum, social lighed i sundhed og rehabilitering af borgere med kronisk sygdom (Helsingør Kommune 2013). Region Hovedstaden har rådgivningsforpligtigelse for kommunerne og anbefaler at man fokuserer indsatsen hvor man kan øge middellevetiden mest og kan forebygge kronisk sygdom. Region Hovedstaden anbefaler derfor at kommunerne først fokuserer på pakkerne: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Overvægt og Mad og måltider. Har til formål at understøtte kommunerne i at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker gennem vejledning og rådgivning. De anbefaler bl.a. at man laver tværkommunal implementering. Sætter rammerne for den regionalpolitiske indsats i Region Hovedstaden. Her er forebyggelsespakkerne prioriteret (KKR Hovedstaden 2014). Nationale mål for sundhed i Danmark. Fokus på mindre social ulighed, flere glade børn, bedre mental sundhed, færre rygere, mindre alkohol, færre tykke børn og mere bevægelse (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013). 6

103 På baggrund af gennemgangen og vejledningen har vi valgt at prioritere 7 forebyggelsespakker i denne første implementeringsplan. Det drejer sig om pakkerne: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Overvægt Mad og måltider Stoffer Denne prioritering er godkendt i Sundheds- Idræts og Fritidsudvalget i juni 2014 og i byrådet i august I prioriteringen mellem anbefalingerne i de enkelte pakker anbefales det at man arbejder med implementering af grundniveauer først og derefter udviklingsniveauer. De øvrige 4 pakker (Indeklima i skoler, solbeskyttelse, seksuel sundhed og hygiejne) prioriteres ikke i denne implementeringsplan, men indarbejdes på sigt i en senere plan. 3. Implementering Implementeringen af de 7 forebyggelsespakker er en opgave som skal løses på tværs i Helsingør Kommune og med samarbejde mellem fagcentre og enheder, da mange af anbefalingerne er tværgående. På trods af det tværgående perspektiv i mange af anbefalingerne er der alligevel en hovedaktør, og derved et ansvarligt center, til hver anbefaling. Ansvaret for implementeringen af anbefalingerne i de 7 forebyggelsespakker er derfor fordelt ud på 9 centre i kommunen. I tabel 3 ses de 9 ansvarlige centre og antallet af anbefalinger på grundniveau de er ansvarlige for. I de tilhørende bilag er også medtaget anbefalingerne på udviklingsniveau og i bilagene er desuden information fra kortlægningen. Kortlægningen indeholder information om den nuværende indsats i kommunen sammenlignet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og der er information om hvorvidt anbefalingen er implementeret (rød, gul, grøn). Eventuelle samarbejdspartnere er ligeledes påført de enkelte anbefalinger. Det er således ikke det ansvarlige center som nødvendigvis skal løfte hele opgaven med implementeringen, ved flere anbefalinger er det nødvendigt med samarbejde på tværs. I ansvarsplaceringen til de enkelte centre er anbefalinger som allerede på nuværende tidspunkt er implementeret (grønne) også taget med. Det er for at sikre fokus på alle anbefalingerne og på at de allerede implementerede indsatser ikke skal nedprioriteres i en eventuel prioriteringsdiskussion. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering er det eneste center som ikke er ansvarlig for implementering af anbefalinger i denne implementeringsplan. De er dog samarbejdspartner i nogle anbefalinger. 7

104 Tabel 3: Overblik over centrenes anbefalinger på grundniveau (på baggrund af kortlægning forår 2014 og høring efterår 2014) Center Antal anbefalinger på grundniveau Opfyldes helt Antal (%) Opfyldes delvist Antal (%) Opfyldes ikke Antal (%) Bilag Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Job og Uddannelse Kultur, Idræt og Byudvikling Økonomi og Ejendomme Erhverv, Politik og Organisation Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Teknik, Miljø og Klima Organisering Styregruppe Styregruppen for implementeringsplanen er Styregruppe for sundhedsindsatser på tværs i Helsingør Kommune, hvor 6 af de 9 ansvarlige centre/centerchefer er en fast bestanddel. Styregruppens formål og opgave er at tage stilling til alle sundhedsindsatser, der går på tværs af centre, og som har betydning for det tværfaglige samarbejde. Målet er at fremme sundhed på tværs af centrene. Se kommissorium for styregruppen i bilag 19. Deltagerne i styregruppen er: Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg: Helene B. Rasmussen Centerchef for Center for Børne, Unge og Familier: Birgitte Wittendorff Centerchef for Center for Særlig Social Indsats: Charlotte Elisabeth Aagaard Centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler: Rikke Reiter Centerchef for Center for Job og Uddannelse: Mette Gregersen Centerchef for Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Stella Hansen Centerchef fra Center for Teknik, Miljø og Klima (Regin Nordentoft) deltager i styregruppen efter behov. Centerchefer fra Center for Økonomi og Ejendomme (Lars Rich) og Center for Erhverv, Politik og Organisation (Randi Sveistrup) orienteres på lige fod som styregruppen og deltager i relevante møder. Koordinerende center Den overordnede rolle med at koordinere implementeringen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune ligger i Center for Sundhed og Omsorg (se kontaktoplysninger i tabel 4). Center for Sundhed og Omsorg er ligeledes ansvarlig for faglig sparring og hjælp til konkretisering af anbefalinger. Center for Sundhed og Omsorg står ligeledes for løbende evaluering af implementeringsplanen. Der er planlagt opfølgning efter ½ år (juni 2015), 1 år (december 2015) og ved planens afslutning (december 2016). 8

105 Centret er desuden ansvarlig for at rapportere tilbage til Statens Institut for Folkesundhed, som følger op på implementeringsgraden i samtlige af landets kommuner. Tabel 4: Kontaktoplysninger i Center for Sundhed og Omsorg om forebyggelsespakkerne Navn Stilling/rolle i forebyggelsespakkerne Kontaktoplysninger Mette Kristensen Sundhedsøkonom/Projektleder mek01@helsingor.dk tlf.: Rikke Bach Jensen Sundhedskonsulent/Faglig konsulent rbj04@helsingor.dk tlf.: Ida Kock Møller Områdeleder Sundhed/Projektejer ikm46@helsingor.dk tlf.: Center-tovholder I hvert ansvarligt center er der udpeget én center-tovholder som, sammen med centerchefen, er ansvarlig for at anbefalingerne implementeres og som står for den interne koordinering i eget center. Centertovholderen er ligeledes kontaktperson for det ansvarlige center (Center for Sundhed og Omsorg) ved evaluering og koordinering på tværs af kommunen. I tabel 5 ses center-tovholderne for de 9 centre. Tabel 5: Overblik over center-tovholdere i de 9 ansvarlige centre Center Center for Børn, Unge og Familier Center for Dagtilbud og Skoler Center for Job og Uddannelse Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Center for Økonomi og Ejendomme Center for Erhverv, Politik og Organisation Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats Center for Teknik, Miljø og Klima Center-tovholder (navn + stilling) Lars Løgstrup, Strategisk konsulent Merete Bonke, Strategisk konsulent Britt Petersen, Fagkonsulent Morten Jepsen, Områdeleder Plan og Udvikling Pia Albrektsen, Områdeleder Ejendomsservice Edda Heinskou, Områdeleder Udvikling, Kommunikation og Erhverv Mette Kristensen, Sundhedsøkonom Pernille Fonnesbech-Sandberg, Specialkonsulent Nils Ekner, Sektionsleder Målsætning og tidsplan Denne overordnede implementeringsplan for de 7 forebyggelsespakker i Helsingør Kommune er gældende i perioden Målet for implementeringen er, at ingen anbefalinger på grundniveau er ikke implementeret (røde). Det vil sige at alle anbefalinger skal være enten fuldt implementeret (grønne) eller delvist implementeret (gule). Hvis anbefalinger på grundniveau er ikke implementeret (røde), skal der foreligge en faglig begrundelse herfor. Økonomi Der er ikke afsat ekstra midler til implementeringen af forebyggelsespakkerne. Implementeringen skal ske gennem de eksisterende rammer eller ved at lave driftsønsker for Godkendelse af planen Planen er/skal godkendes i følgende rækkefølge: 9

106 1. De 9 centre som er ansvarlige for implementering af anbefalinger BUF, DS, JU, KIB, ØE, EPO, SO, SSI, TMK (november 2014) 2. Koncernledelsen (24. november 2014) 3. Børne- og Uddannelsesudvalget (1. december 2014) 4. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget (9. december 2014) 5. Byrådet (15. december 2014) 10

107 4. Referencer Dahlgren G, Whitehead M 1991/2007, Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Institute for future studies, Stockholm. Lokaliseret på: Helsingør Kommune 2013, Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune intern version med uddybning af fokusområder, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (nu: Center for Sundhed og Omsorg). Lokaliseret på: Helsingør Kommune 2014a, Kortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Sundhed og Omsorg. Lokaliseret på: 0af%20Sundhedsstyrelsens%20forebyggelsespakker%20i%20Helsingør%20Kommune.pdf Helsingør Kommune 2014b, Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Center for Sundhed og Omsorg. Lokaliseret på: KKR Hovedstaden 2014, Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013, Sundere liv for alle - Nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år, Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Lokaliseret på: %20Publikationer_i_pdf/2014/Nationale-maal/Nationale-Maal-2.ashx Sund By Netværket 2012, Organisering og implementering af sundhed på tværs. Lokaliseret på: 11

108 Bilag: 7.1. Eksisterende Tilskudsordning - Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

109 HELSINGØR KOMMUNE TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 1 af 11

110 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvem er tilskudsberettiget side 3 Ansøgning om tilskud side 4 10 pct. puljen til debatskabende aktiviteter side 6 Tilskudstilsagn side 7 Udbetaling af tilskud side 7 Udbetaling af løn side 7 Udenbys deltagere side 7 Statistik side 8 Regnskab side 8 Tilbagebetaling side 9 Lokaletilskud side 9 Lokalegebyrer side 9 Generelt side 10 Tidsfrister (bilag 1) side 11 Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 2 af 11

111 1. HVEM ER TILSKUDSBERETTIGET. Foreningen, der søger tilskud i henhold til Lov om støtte til Folkeoplysning skal opfylde følgende betingelser: Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov. Have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen. Give deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen. Have en folkeoplysende voksenundervisningsvirksomhed, der som udgangspunkt er åben for alle Være hjemmehørende i tilskudskommunen. Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. Der kan ikke ydes tilskud til virksomhed, der hører under anden lovgivning. Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning. Vedtægten skal indeholde oplysninger om: 1. Foreningens formål. 2. Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer. 3. Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor. 4. Foreningens hjemsted. 5. Betingelser for medlemsskab. 6. Tegningsret for foreningen. 7. Procedure for vedtægtsændringer. 8. Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør. Bestyrelsen for en godkendt forening har ansvaret for et eventuelt økonomisk tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden. Godkendelse af foreningen sker på ubestemt tid, idet godkendelsen kan trækkes tilbage af Forenings- og Fritidsudvalget, hvis foreningen ikke længere skønnes at opfylde forudsætningerne for godkendelsen eller overtræder gældende regler. Forenings- og Fritidsudvalget har besluttet, at der hvert år udpeges et antal foreninger, som i henhold til folkeoplysningsloven skal indsende en beretning, hvori beskrives foreningens folkeoplysende virksomhed i det forløbne år. Forenings- og Fritidsudvalget beslutter i 3. kvartal af året, hvem der skal indsende beretning for næste driftsår således, at foreningen allerede ved driftsårets begyndelse er opmærksom på, at der skal indsendes beretning senest 1.4. efterfølgende år. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 3 af 11

112 2. ANSØGNING OM TILSKUD. Tilskud for et kalenderår søges senest 1. november. Der ydes tilskud til aflønning af lærere og ledere - der aflønnes efter den af ministeriet fastsatte lønbekendtgørelse - til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed. Der ydes ikke tilskud til formelt kompetencegivende undervisning. Der er frit emnevalg, lærervalg og frit valg mellem tilrettelæggelsesformer. Foreningen kan søge Forenings- og Fritidsudvalget (Byrådet) om tilladelse til at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor særlige forhold gør sig gældende. Undervisningen skal være åben for alle. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan Forenings- og Fritidsudvalget godkende undervisning for en bestemt afgrænset deltagerkreds. Undervisning af den samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år. Foreningen skal søge Forenings- og Fritidsudvalget om godkendelse. Ansøgning sker på et skema, der indeholder oplysning om afviklede løntimer for nuværende kalenderår (1.1. og frem til ansøgningsdato + forventet forbrug for den resterende del af året) fordelt på almindelig undervisning undervisning tilrettelagt for handicappede instrumentalundervisning foredrag Fordelingen af tilskudsmidlerne tager udgangspunkt i løntimetallet for nuværende kalenderår, dog benyttes det budgetterede løntimetal, hvis det er mindre end tallet for den nuværende sæson. Såfremt ekstraordinære forhold taler herfor, kan der ydes tilskud på baggrund af et højere forventet budgetteret løntimetal - dette kræver dog en særskilt ansøgning/beskrivelse. Nye foreninger/initiativtagere skal indsende ansøgning med oplysning om forventede undervisningstimer. Forenings- og Fritidsudvalget foretager herefter en konkret vurdering af ansøgningen og afgør, hvad der anses for realistisk. Holdstørrelser: Foreningen fastlægger selv holdenes størrelse, men det anbefales, at deltagerantallet på handicaphold og instrumentalhold ikke er højere end 8. EU-borgere kan medtages i opgørelsen over undervisningstimer, såfremt de maksimalt udgør 50% af et holds deltagere. Handicaperklæring: En deltager indgår i beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt over for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation til undervisning i et konkret emne. Forenings- og Fritidsudvalget kan fravige kravet om en erklæring, hvor det er åbenbart, at deltagerne er handicappede i relation til den konkrete undervisning. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 4 af 11

113 Fleksible tilrettelæggelsesformer Formålet med fleksibel tilrettelagt undervisning er at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder. Undervisningen skal adskille sig fra de hidtil anvendte undervisnings- og tilrettelæggelsesformer. Puljen kan bruges til Løn til den person, der underviser Lederhonorar, dog højst 20% af foreningens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer Udgifter til etablering af internetadgang til undervisere på hold inden for fjernundervisning Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi Annoncering Lokaleudgifter Andre udgiftstyper må afholdes af aftenskolen, typisk via deltagerbetalingen. Udgifterne til fleksible tilrettelæggelsesformer omregnes til timer med den sidste nye sats fra Ministeriet og indgår i foreningens beregning af næste års ansøgning om tilskud til voksenundervisning. Beregning af tilskud Tilskuddet beregnes på baggrund af afholdte undervisningstimer i det seneste kalenderår. Tilskuddet til almindelig undervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til undervisning tilrettelagt for handicappede kan maksimalt beregnes på baggrund af 8/9 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til instrumentalundervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 5/7 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag. Begrænsning: Der kan ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, hvis formålet er agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro, ligesom der ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans. Der ydes endvidere ikke tilskud til motionsgymnastik og fremstilling af alkoholiske drikke. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis. Særlige tilskud: Forenings- og Fritidsudvalget kan beslutte, at der ydes særlige tilskud til følgende formål: Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper Undervisning m.v., der forudsætter små hold Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 5 af 11

114 3. 10 PCT. PULJEN TIL DEBATSKABENDE AKTIVITETER. Af hver forenings undervisningstilskud fratrækkes 10% til debatskabende aktiviteter. Tilskuddet kan alene bruges til debatskabende aktiviteter. De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Aktiviteterne skal annonceres offentligt og arrangementerne skal være åbne for alle. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteten, men hvis det er tilfældet, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse hermed bruges inden for folkeoplysningslovens område, og det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er. Aktiviteterne skal opfylde formålet med folkeoplysende voksenundervisning (Folkeoplysningslovens 1 og 7). De emner, der tilbydes som debatskabende aktiviteter skal have til hensigt at være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet kunne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme rette sig mod brede målgrupper indeholde en debatdel, der indgår som en naturlig og væsentlig del af arrangementet og som inddrager deltagerne aktivt. Det er ikke nok, at det af annonceringen fremgår, at der er mulighed for debat indeholde indlæg, der motiverer deltagerne til holdningstilkendegivelser. Formålet med de debatskabende aktiviteter må ikke være behandling, agitation, underholdning, valgkampagner, forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom. De debatskabende aktiviteter kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v. Den enkelte forening skal aflægge særskilt regnskab for de udgifter, den har haft i forbindelse med et sådant fællesarrangement, hvoraf skal fremgå foreningens udgifter og indtægter ved arrangementet. Alle udgifter afholdt af puljen, skal kunne dokumenteres afholdt, bortset fra udgifterne til administration og lederløn. Af foreningens samlede tilskudsbeløb til debatskabende aktiviteter kan der maksimalt afholdes 40% til administration og lederløn. Tilskudsbeløbet kan ikke anvendes til 1. Befordring af deltagere. 2. Forplejning af og udgifter til overnatning for deltagere. 3. Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi. 4. Entréudgifter for deltagere. Det skal oplyses, at almindelige foredragsrækker ikke kan godkendes som debatskabende aktivitet. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 6 af 11

115 4. TILSKUDSTILSAGN. Tilsagn om tilskud meddeles senest 20. december. Tilsagn gives på baggrund af det undervisningstimetal, som Forenings- og Fritidsudvalget har godkendt - jfr. punkt 2 - inden for det rammebeløb, Byrådet har fastsat. Eventuelle ubrugte/overførte tilskudsmidler ansøges og fordeles maj/juni med udgangspunkt i gældende fordelingsnøgle. Eventuelle uforbrugte midler fra debatskabende aktiviteter lægges i en samarbejdspulje i Folkeoplysningens Samråd til afholdelse af fælles temaarrangementer f.eks. sammen med Kulturværftet om at sætte fokus på debatten og hvor der tilsættes elementer for at perspektivere de temaer der debatteres, f.eks. Samtaler på kanten, hvor der kigges ud i medielandskabet og samfundsdebatten og ser hvilke temaer der melder sig udtrykt igennem de forskellige mediers muligheder. 5. UDBETALING AF TILSKUD. Tilskud til foreninger, som selv skal/vil udbetale løn, finder sted kvartalsvis forud, d.v.s. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Tilskuddet til debatskabende aktiviteter udbetales 1. januar. 6. UDBETALING AF LØN. Tilskud til foreninger, hvor kommunen er forpligtet til at forestå lønudbetalingen, indsættes på en mellemregningskonto på foreningens navn. Lønudbetalingen vil herfra finde sted i det omfang, der er dækning på kontoen og altid sidste hverdag i måneden. Efter behov kan foreningen selv indsætte beløb på kontoen. 7. UDENBYS DELTAGERE. Snarest efter undervisningsårets afslutning og senest den 1. september fremsendes oplysning om personer, der modtager undervisning, men ikke bor i Helsingør kommune. Der anvendes enten særlig blanket eller fortegnelse med oplysning om navn adresse cpr-nummer undervisningsform (A-H-I-F(fleksible tilrettelæggelsesformer)) emne timetal startdato sorteret i kommuneorden. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 7 af 11

116 8. STATISTIK. Senest den 1. april fremsendes - til internt brug i kommunen oplysning om antal deltagere fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer antal deltagere og antal gennemførte undervisningstimer fordelt på emner Der anvendes særligt skema til oplysningerne. 9. REGNSKAB. Senest den 1. april fremsendes regnskab for foregående kalenderårs deltagertal løntimer fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer. Samtidig fremsendes dokumentation for den samlede lønudbetaling. Dokumentationen skal godtgøre, at det kommunale tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag højst udgør 1/3 af den samlede leder- og lærerløn, instrumentalundervisning højst udgør 5/7 af den samlede leder- og lærerløn undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til et konkret emne højst udgør 8/9 af den samlede leder- og lærerløn. Herudover fremsendes særskilt regnskab for tilskuddet til debatskabende aktiviteter, hvor hvert arrangement endvidere beskrives. Særlige skemaer anvendes til regnskabsaflæggelsen. Ovenstående oplysninger skal fremgå af regnskaberne, som underskrives af foreningens bestyrelse, daglige leder og revisor. Såfremt foreningens samlede tilskud til undervisning overstiger kr. skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 8 af 11

117 10. TILBAGEBETALING. Udgør tilskuddet til undervisning i henhold til punkt 9 mere end 1/3-5/7-8/9 foretages tilbagebetaling af for meget modtaget tilskud senest 1. april. Ikke forbrugte midler fra debatskabende aktiviteter tilbagebetales senest 1. april. Kommunen kan - såfremt tilbagebetaling ikke foretages - modregne i løbende tilskud. 11. LOKALETILSKUD. Foreningen indsender ansøgning om lån af lokaler samt ansøgning/opgørelse over forventet forbrug af lejede lokaler for næste sæson senest 1. april. Såfremt kommunen ikke kan anvise et egnet offentligt lokale ydes tilskud med 75% af en max. timeleje på 120,75 kr. pr. time (2012-niveau). Foreningerne kan efter ansøgning få godkendt et højere tilskud pr. time. Tvivlsspørgsmål om et offentligt lokales egnethed samt ansøgning om et højere tilskud afgøres af et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, en repræsentant fra Folkeoplysningens Samråd samt formanden for Forenings- og Fritidsudvalget. Tilsagn om lån af lokaler i tidsrummet efter kl samt tilsagn om tilskud til lokaleleje meddeles senest 1. juni. Tilsagn om lån af lokaler i øvrige tidsrum meddeles senest 1. juli. Regnskab med anmodning om refusion af lokaleudgifter for lejede lokaler indsendes for forårssæsonen senest 30. juni og for efterårssæsonen senest 30. december. 12. LOKALEGEBYR. For brug af kommunale fag- og klasselokaler betales et gebyr på 5,00 kr. pr. time pr. lokale. For brug af sale betales et gebyr på 10,00 kr. pr. time. Opkrævning af gebyrer varetages af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab 1 gang årligt. Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 9 af 11

118 13. GENERELT. Tilskudsordningen er gældende indtil eventuelle ændringer i Lov om støtte til Folkeoplysning nødvendiggør ændringer og/eller politisk beslutning herom. Fortolkningstvivl vedrørende tilskudsordningen afgøres af Forenings- og Fritidsudvalget. Anbefalet i Forenings- og Fritidsudvalgets møde den Godkendt i Idræts- og Sundhedsudvalgets møde den Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 10 af 11

119 BILAG 1 - TIDSFRISTER Foreningen: Regnskab for undervisningstilskud og evt. beretning for sidste kalenderår Regnskab for debatskabende aktiviteter Statistik Ansøgning om lån af lokaler Ansøgning/opgørelse af forventet forbrug af lejede lokaler Tilbagebetaling af for meget udbetalt undervisningstilskud Tilbagebetaling af tilskud til debatskabende aktiviteter Anmodning om lokalerefusion Oversigt over udenbys deltagere Tilskud for næste kalenderår Anmodning om lokalerefusion Indsendes senest 1. april. 1. april 1. april 1. april 1. april 1. april 1. april 30. juni 1. september 1. november 30. december Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab: Udbetaling af undervisningstilskud Udbetaling af tilskud til debatskabende aktiviteter Udbetaling af undervisningstilskud Tilsagn om lån af lokaler efter kl Tilsagn om tilskud til lokaleleje Udbetaling af undervisningstilskud Tilsagn om lån af lokaler før kl Udbetaling af undervisningstilskud Tilskudstilsagn for næste kalenderår Udbetaling af løn sidste hverdag Udsendes senest 1. januar 1. januar 1. april 1. juni 1. juni 1. juli 1. juli 1. oktober 20. december hver måned Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 11 af 11

120 Bilag: 7.2. Ny tilskudsordning Voksenundervisning Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

121 Tilskudsordning Folkeoplysende voksenundervisning ny version

122

123 Hvad er folkeoplysende voksenundervisning? Folkeoplysende voksenundervisning er fritidsundervisning til voksne over 18 år eller for børn og voksne sammen, hvor til der er tilknyttet deltagerbetaling. Voksenundervisningen har en bred vifte af tilbud inden for bevægelse, kulturfag, kreative fag, madlavning, IT, sprogundervisning m.m. Voksenundervisningen er ikke en del af et reelt uddannelsesforløb og som borger opnår man derfor ingen formel studiekompetence ved deltagelse i undervisningen. Til gengæld får den enkelte borger mulighed for at øge sine almene og faglige indsigt og færdigheder. Derved styrkes evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet. I Helsingør Kommune arrangerer aftenskoler, oplysningsforbund og særlige foreninger voksenundervisning, studiekredse, foredrag og debataftener med en samlet årlig deltagelse af ca borgere. Helsingør Kommune bidrager til, at voksenundervisningen skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere ved at yde undervisningstilskud, tilskud til debatskabende aktiviteter og foredrag. Helsingør Kommune stiller lokaler til rådighed eller yder lokaletilskud til foreninger, aftenskoler og oplysningsforbund, som udbyder folkeoplysende voksenundervisning.

124 Hvem kan få tilskud til folkeoplysende voksenundervisning? Aftenskoler, oplysningsforbund og foreninger, som tilbyder voksenundervisning, studiekredse, foredrag og debataftener, kan søge om tilskud og kommunale lokaler til deres aktiviteter. Det forudsætter, at de er godkendt efter bestemmelser i folkeoplysningsloven, som er den lov, der fastsætter rammerne for fritidsområdet. Derfor skal følgende forhold skal være opfyldt. Formål En folkeoplysende forening skal have et formål med foreningsdannelsen og formålet skal fremgå af foreningens vedtægter. Fællesskab Formålet skal være almennyttigt. Det betyder, at formålet skal have en værdi, der kommer fællesskabet til gode, uden involvering af kommercielle interesser. Ledelse Foreningen skal have en bestyrelse bestående af mindst 5 medlemmer, der vælges eller udpeges af medlemmerne eller medlemsorganisationerne i foreningen. Demokrati Foreningen skal være demokratisk opbygget, hvilket betyder, at foreningen skal give deltagerne i den folkeoplysende voksenundervisning mulighed for en plads i bestyrelsen. Åbenhed Foreningen skal være åben for alle borgere, der uanset etnisk, religiøs eller politisk baggrund kan tilslutte sig foreningens formål. Tilhørsforhold Foreningen skal være hjemmehørende i Helsingør Kommune, hvilket betyder at foreningens undervisning, foredrag og debataftener primært skal foregå i kommunens geografiske område. Aktiviteter Foreningens aktiviteter skal være kontinuerlige. Det betyder, at der skal være tale om faste planlagte aktiviteter, som forventes at forløbe over hele året.

125 Undervisningstilskud Puljen yder tilskud til aftenskolers, oplysningsforbunds og folkeoplysende foreningers aflønning af lærer og ledere inden for følgende undervisningstyper: Almen undervisning, studiekredse og foredrag Instrumentalundervisning. Handicapundervisning Debatskabende aktiviteter Fleksible tilrettelæggelsesformer Fælles for alle undervisningstyper er, at aftenskoler, oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger selv kan vælge formen for tilrettelæggelse af undervisning, foredrag m.v., lige som de har frit lærervalg. Helsingør Kommune vægter ikke mellem fag og emne. Det betyder, at aftenskoler, oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger, som udgangspunkt, selv kan vælge, hvilke emner og fag, som de vil udbyde. Folkeoplysningsloven fastsætter dog nogle begrænsninger, som der redegøres for i afsnittet begrænsning i fag og emner. Almen undervisning, studiekredse og foredrag I den almindelige undervisning og i studiekredse, fastsætter aftenskoler, oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger selv holdenes størrelse, dog ydes der ikke tilskud til enkeltmandsundervisning af nogen art. Det kommunale tilskud til almindelig undervisning og studiekredse udgør maximalt 1/3 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer til almen undervisning og studiekredse. Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag. Instrumentalundervisning Ved instrumentalundervisning forstås den tekniske beherskelse af ét musikinstrument og ikke den mere kunstnerisk betonede anvendelse af musikinstrumentet. Sangundervisning, hvor elementer som sangteknik og stemmedannelse indgår i undervisningen, betragtes også som instrumentalundervisning. Det gælder de tilfælde, hvor stemmen bruges som instrument til at synge. Det kommunale tilskud til Instrumentalundervisning udgør maximalt 5/7 af den samlede lederog lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer til instrumentalundervisning. Det forhøjede tilskud til instrumentalundervisning forudsætter, at undervisningen foregår på hold af minimum 2 deltagere og maksimum 8 deltagere og hvor undervisningen foregår samtidigt. Lektionen kan dog tilrettelægges på en sådan måde, at kun én deltager og én underviser er til stede ad gangen eksempelvis ved undervisning i klaverspil.

126 Handicapundervisning Handicapundervisning er almindelig voksenundervisning, hvor der kræves en særlig tilrettelæggelse og pædagogisk indsats, som er nødvendig for, at deltageren kan opnå fuldt udbytte af undervisningen. Det vil sige, at deltageren skal være handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne. At deltageren har et handicap er ikke ensbetydende med, at deltageren er handicappet i forhold til undervisningsemnet. Handicapundervisning kan tilrettelægges således, at der oprettes hold udelukkende med deltagere, der er handicappede i forhold til emnet (handicaphold) eller på hold, hvor deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, integreres på et alment hold (blandede hold). Handicaphold kan max bestå af 8 deltagere. Det kommunale tilskud til handicaphold udgør 8/9 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer til handicapundervisning. Blandede hold kan max bestå af 10 deltagere. Der vægtes ikke mellem antal af deltagere, der er handicappet eller ikke-handicappet i forhold til emnet. Det kommunale tilskud til blandede hold udgør 8/9 for handicappede deltagere og 1/3 for ikke-handicappede deltagere. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer fordelt mellem almen undervisning og handicapundervisning. Begrænsning Der er frit valg i tilrettelæggelsesformen i forhold til undervisningstyperne samt frit lærervalg. Som udgangspunkt har aftenskoler, oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger også frit emnevalg, dog ydes der jf. folkeoplysningsloven ikke tilskud til følgende emner eller fag: Fremstilling af alkoholiske drikke, som øl, vin, spiritus m.v. Spil, som eksempelvis brætspil, kortspil m.v. Motionsgymnastik, som eksempelvis traditionel foreningsgymnastik. Idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed. Dans, som eksempelvis sportsdans, selskabsdans, ballet og jazzballet, hvor formålet enten er konkurrence eller at give et kunstnerisk udtryk gennem dansen. Der ydes heller ikke tilskud til formelt kompetencegivende undervisning samt undervisning, foredrag og studiekredse, hvor formålet er: Agitation. Behandling og genoptræning Underholdning. Forkyndelse. Udbredelse af overtro. Det gælder både teoretisk undervisning og udøvelse i praksis inden for emner, fag og formål.

127 10 pct.. pulje til debatskabende aktiviteter Af hver forenings undervisningstilskud fratrækkes 10 % til debatskabende aktiviteter. Tilskuddet kan alene bruges til debatskabende aktiviteter. De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Aktiviteterne skal annonceres offentligt og arrangementerne skal være åbne for alle. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteten, men hvis det er tilfældet, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse hermed bruges inden for folkeoplysningslovens område, og det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er. Aktiviteterne skal opfylde formålet med folkeoplysende voksenundervisning (Folkeoplysningslovens 1 og 7). De emner, der tilbydes som debatskabende aktiviteter skal have til hensigt at: være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet kunne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme rette sig mod brede målgrupper indeholde en debatdel, der indgår som en naturlig og væsentlig del af arrangementet og som inddrager deltagerne aktivt. Det er ikke nok, at det af annonceringen fremgår, at der er mulighed for debat indeholde indlæg, der motiverer deltagerne til holdningstilkendegivelser. Formålet med de debatskabende aktiviteter må ikke være behandling, agitation, underholdning, valgkampagner, forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom. De debatskabende aktiviteter kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v. Den enkelte forening skal aflægge særskilt regnskab for de udgifter, den har haft i forbindelse med et sådant fællesarrangement, hvoraf skal fremgå foreningens udgifter og indtægter ved arrangementet. Alle udgifter afholdt af puljen, skal kunne dokumenteres afholdt, bortset fra udgifterne til administration og lederløn. Af foreningens samlede tilskudsbeløb til debatskabende aktiviteter kan der maksimalt afholdes 40% til administration og lederløn. Tilskudsbeløbet kan ikke anvendes til 1. Befordring af deltagere. 2. Forplejning af og udgifter til overnatning for deltagere. 3. Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi. 4. Entréudgifter for deltagere. Det skal oplyses, at almindelige foredragsrækker ikke kan godkendes som debatskabende aktivitet.

128 Fleksible tilrettelæggelsesformer Formålet med fleksibel tilrettelagt undervisning er at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder. Undervisningen skal adskille sig fra de hidtil anvendte undervisnings- og tilrettelæggelsesformer. Puljen kan bruges til: Løn til den person, der underviser Lederhonorar, dog højst 20% af foreningens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer Udgifter til etablering af internetadgang til undervisere på hold inden for fjernundervisning Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi Annoncering Lokaleudgifter Andre udgiftstyper må afholdes af aftenskolen, typisk via deltagerbetalingen. Udgifterne til fleksible tilrettelæggelsesformer omregnes til timer med den sidste nye sats fra Ministeriet og indgår i foreningens beregning af næste års ansøgning om tilskud til voksenundervisning.

129 Beregning af tilskud Tilskuddet beregnes på baggrund af afholdte undervisningstimer i det seneste kalenderår. Tilskuddet til almindelig undervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til undervisning tilrettelagt for handicappede kan maksimalt beregnes på baggrund af 8/9 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til instrumentalundervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 5/7 af det oplyste løntimetal. Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag. Tilsagn om tilskud Tilsagn om tilskud meddeles senest 20. december. Tilsagn gives på baggrund af det undervisningstimetal, som Forenings- og Fritidsudvalget har godkendt - jfr. punkt 2 - inden for det rammebeløb, Byrådet har fastsat. Eventuelle ubrugte/overførte tilskudsmidler ansøges og fordeles maj/juni med udgangspunkt i gældende fordelingsnøgle. Eventuelle uforbrugte midler fra debatskabende aktiviteter lægges i en samarbejdspulje i Folkeoplysningens Samråd til afholdelse af fælles temaarrangementer f.eks. sammen med Kulturværftet om at sætte fokus på debatten og hvor der tilsættes elementer for at perspektivere de temaer der debatteres, f.eks. Samtaler på kanten, hvor der kigges ud i medielandskabet og samfundsdebatten og ser hvilke temaer der melder sig udtrykt igennem de forskellige mediers muligheder. Udbetaling af tilskud. Tilskud til foreninger, som selv skal/vil udbetale løn, finder sted kvartalsvis forud, dvs. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Tilskuddet til debatskabende aktiviteter udbetales 1. januar. Udbetaling af løn. Tilskud til foreninger, hvor kommunen er forpligtet til at forestå lønudbetalingen, indsættes på en mellemregningskonto på foreningens navn. Lønudbetalingen vil herfra finde sted i det omfang, der er dækning på kontoen og altid sidste hverdag i måneden. Efter behov kan foreningen selv indsætte beløb på kontoen.

130 Udenbys deltagere Senest den 1. september fremsendes oplysning om personer, der modtager undervisning, men ikke bor i Helsingør kommune. Der anvendes enten særlig blanket eller fortegnelse med oplysninger sorteret i kommuneorden: navn adresse cpr-nummer undervisningsform (A-H-I-F(fleksible tilrettelæggelsesformer)) emne timetal startdato Statistik Senest den 1. april fremsendes på særligt skema oplysning om antal deltagere fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer. antal deltagere og antal gennemførte undervisningstimer fordelt på emner. Der anvendes særligt skema til oplysningerne. Regnskab Senest den 1. april fremsendes regnskab for foregående kalenderårs deltagertal løntimer fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer. Samtidig fremsendes dokumentation for den samlede lønudbetaling. Dokumentationen skal godtgøre, at det kommunale tilskud til: undervisning, studiekredse og foredrag udgør 1/3 af den samlede leder- og lærerløn, instrumentalundervisning højst udgør 5/7 af den samlede leder- og lærerløn undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til et konkret emne højst udgør 8/9 af den samlede leder- og lærerløn. Herudover fremsendes særskilt regnskab for tilskuddet til debatskabende aktiviteter, hvor hvert arrangement endvidere beskrives. Særlige skemaer anvendes til regnskabsaflæggelsen. Ovenstående oplysninger skal fremgå af regnskaberne, som underskrives af foreningens bestyrelse, daglige leder og revisor. Såfremt foreningens samlede tilskud til undervisning overstiger kr. skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

131 Tilbagebetaling Udgør tilskuddet til undervisning i henhold til punkt 9 mere end 1/3-5/7-8/9 foretages tilbagebetaling af for meget modtaget tilskud senest 1. april. Ikke forbrugte midler fra debatskabende aktiviteter tilbagebetales senest 1. april. Kommunen kan - såfremt tilbagebetaling ikke foretages - modregne i løbende tilskud.

132 Lokaletilskud Foreningen indsender ansøgning om lån af lokaler samt ansøgning/opgørelse over forventet forbrug af lejede lokaler for næste sæson senest 1. april. Såfremt kommunen ikke kan anvise et egnet offentligt lokale ydes tilskud med 75% af en max. timeleje på 120,75 kr. pr. time (2012-niveau). Foreningerne kan efter ansøgning få godkendt et højere tilskud pr. time. Tvivlsspørgsmål om et offentligt lokales egnethed samt ansøgning om et højere tilskud afgøres af et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, en repræsentant fra Folkeoplysningens Samråd samt formanden for Forenings- og Fritidsudvalget. Tilsagn om lån af lokaler i tidsrummet efter kl samt tilsagn om tilskud til lokaleleje meddeles senest 1. juni. Tilsagn om lån af lokaler i øvrige tidsrum meddeles senest 1. juli. Regnskab med anmodning om refusion af lokaleudgifter for lejede lokaler indsendes for forårssæsonen senest 30. juni og for efterårssæsonen senest 30. december. Lokalegebyr For brug af kommunale fag- og klasselokaler betales et gebyr på 5,00 kr. pr. time pr. lokale. For brug af sale betales et gebyr på 10,00 kr. pr. time. Opkrævning af gebyrer varetages af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab 1 gang årligt.

133 Bilag: 7.3. Handicapundervisning - vejledning og erklã ring.docx Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

134 Vejledning om handicapundervisning og handicaperklæring Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for, at aftenskoler og andre foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan opnå et forhøjet kommunalt undervisningstilskud til deltagere, som er handicappet i forhold til et konkret undervisningsemne i det følgende benævnt handicapundervisning. Særlige kendetegn for handicapundervisning Handicapundervisning er almindelig voksenundervisning, hvor der kræves en særlig tilrettelæggelse og pædagogisk indsats, som er nødvendig for, at deltageren kan opnå fuldt udbytte af undervisningen. Undervisningen kan tilrettelægges således, at deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på et alment hold eller der kan oprettes hold særligt tilrettelagt for handicappede. I begge tilfælde vil holdene have et begrænset antal deltagere. Det er op til den enkelte kommune, at fastsætte deltagerantallet på disse hold. Det vil sige, at såfremt der skal ydes et forhøjet undervisningstilskud til handicapundervisning, så skal: deltageren være afskåret fra, at deltage på lige vilkår med ikke-handicappede. deltageren være handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne. At deltageren har et handicap er ikke ensbetydende med, at deltageren er handicappet i forhold til emnet. undervisningen foregå på hold med begrænset antal deltagere og hvor en særlig pædagogisk indsats er nødvendig for, at deltageren kan opnå fuldt udbytte af undervisningen. Kursusbeskrivelse Det er vigtigt, at der i aftenskolens eller foreningens udbudsmateriale foreligger en klar og konkret beskrivelse af undervisningsemnet og målgruppen. Det skal gøre det gennemskueligt for både deltager, underviser samt udbyder, at vurdere, om den enkelte deltager er handicappet i forhold til undervisningsforløb og emne. Ved undervisningsforløb, der udbydes som handicaphold, skal der ligeledes være en tydelig beskrivelse af hvilke pædagogiske hensyn, der vil være behov for. Det skal fremgå af kursusbeskrivelsen, at det er et handicaphold. I forhold til almene hold med integreret handicapundervisning er det væsentligt med en konkret beskrivelse af emneindhold, så det er nemt for parterne, at afgøre om deltageren er handicappet i forhold til det konkrete emne. I udbudsmaterialet skal det endvidere fremgå, at deltageren vil blive gjort bekendt med vejledning til handicapundervisning og efterfølgende skal underskrive og aflevere en handicaperklæring. Foreningen eller aftenskolen skal ligeledes underskrive erklæringen og er i øvrigt forpligtet til at benytte den pågældende kommunes handicaperklæring. Ansvar for vurdering af fag og kursist Såvel skoleleder, underviser eller deltager kan i mange tilfælde selv bidrage til vurderingen af, om deltageren er handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne. Dog påhviler det endelig ansvar overfor kommunen altid aftenskolens leder eller foreningens tegningsberettigede. I tvivlstilfælde kan den pågældende aftenskole eller forening kontakte den kommunale administration, som har ansvaret for tildeling af undervisningstilskud efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Hvad er og hvad er ikke tilskudsberettiget handicapundervisning Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte kursist og det konkrete undervisningsforløb, om hvorvidt der er tale om handicapundervisning. Det er dog vigtigt, at understrege, at deltageren eksempelvis i sig selv ikke er handicappet i forhold til et konkret emne ved at være ældre eller gravid.

135 Herunder følger nogle eksempler på hvad der kan være eller ikke er tilskudsberettiget handicapundervisning. Handicappede deltagere integreret på alment hold: En kørestolsbruger eller gangbesværet person betragtes som almindelig deltager i fag som eksempelvis sprog, historie eller IT, men i fag som bevægelseslære kan den pågældende være handicappede i forhold til emnet. En person, der er ordblind betragtes som almindelig deltager i fag som eksempelvis tegning, maling eller gastronomi, men i fag som sprog og historie kan den pågældende være handicappet i forhold til emnet. Særligt tilrettelagt hold for handicappede: Undervisning i historie, litteratur m.v. tilrettelagt for personer, hvor indlæringsvanskeligheden beror på et handicap, som eksempelvis sent hjerneskadede eller udviklingshæmmede er handicapundervisning. Undervisning i historie, litteratur m.v. tilrettelagt for bevægelseshandicappede er ikke handicapundervisning. Undervisning for blinde i blindskrift betragtes heller ikke som handicapundervisning. Ikke tilskudsberettiget undervisning Der kan opstå undervisningsforløb, som har karakter af genoptræning eller behandling. Det kan eksempelvis være rygøvelser tilrettelagt for personer med dårlig ryg eller kurser for angstlidende, hvor emne og formål er at formindske angstfølelsen. Det hører under anden lovgivning og kan ikke opnå undervisningstilskud. Samarbejde mellem voksenundervisningen og institutioner, hvor undervisningen erstatter eller er en integreret den af den samarbejdende institutions virksomhed, kan heller ikke opnå undervisningstilskud. Handicaperklæring Navn: Adresse: Post nr: Tlf.nr: By: Mail: Ved kursusstart er jeg tilmeldt folkeregistret i Kommune Jeg er bekendt med Vejledning om Handicapundervisning og erklærer hermed, at jeg er handicappet i forhold til følgende undervisningsemne: Handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne består i: Dato og deltagers underskrift: Dato og skoleleders underskrift:

136 Bilag: 7.4. Fordeling af undervisningstilskud 2015.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

137 HELSINGØR KOMMUNE Tilskudsmodel for Folkeoplysende Voksenundervisning i 2015 Afsat til undervisning 10 %-pulje I alt Budget: Årets budget minus tilskud til Aftenskolernes samråd (12.500),Seniorhøjskolen (28.000), aftenskolernes fællesannoncering ( , I Max. Tilskud til 10% Tilskud Navn 1/3 5/7 8/9 1/3 ALT opnåeligt i forh. til tilskud til Løn A` tilskud afsat ramme underv. timer timer timer timer timer kr 335,89 I alt til udb. Helsingør Aftenskole Almen 1350,0 450, , , , ,36 Instrumental 350,0 250, , , , ,31 Handicap 2296, , , , , ,80 Foredrag 72,0 24, , ,81 804, ,53 I alt 4068, , , , ,00 FOF Almen 2200,0 733, , , , ,18 Instrumental 25,0 17, , ,23 598, ,81 Handicap 300,0 266, , , , ,07 Foredrag 200,0 66, , , , ,02 I alt 2725, , , , ,07 LOF Almen 3600, , , , , ,30 Instrumental 400,0 285, , , , ,93 Handicap 3200, , , , , ,37 Foredrag 400,0 133, , , , ,03 I alt 7600, , , , ,63 Musisk Opl.forb. Almen 303,0 101, , , , ,13 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 303, , , , ,13 Snekkersten Husflid Almen 120,0 40, , , , ,21 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 120, , , , ,21 Hgør Senior Højskole Almen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 258,0 86, , , , ,05 I alt 258, , , , ,05 Hornbæk-Koret Almen 110,0 36, , , , ,86 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 110, , , , ,86 Gigtskolen Almen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 1220, , , , , ,13 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 1220, , , , ,13 Juniorstrygerne Almen 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Instrumental 460,0 328, , , , ,87 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 460, , , , ,87 Helsingør Gospel Almen 170,0 56, , , , ,96 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 170, , , , ,96 Helsingør Kvindekor Almen 88,0 29, , ,10 983, ,09 Instrumental 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Handicap 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Foredrag 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 88, , ,10 983, , , ,00 882, ,44 310, , , , , ,00

138 ftenskolernes samråd (12.500),Seniorhøjskolen (28.000), aftenskolernes fællesannoncering (30.000)

139 Bilag: 8.1. Evaluering af FIT november 2014.pdf Udvalg: Sundheds-, Idrà ts- og Fritidsudvalget Mødedato: 09. december Kl. 16:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

140 Evalueringsrapport Pilotprojektet FIT (Fleksible Individuelle Tilbud) i Helsingør Kommune 2014 Helsingør Kommune Center for Job og Uddannelse Center for Sundhed og Omsorg Af: Sundhedskonsulent Lone Just November 2014

141 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund for projektet Formål med projektet Målgruppe Succeskriterier... 4 Projektets succeskriterier... 4 Borgerne individuelle succeskriterier Organisering og økonomi De centrale roller i projektet Fase I Fase II Fase III Evaluering Metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode Resultater Resultater fra fase I Rekruttering Den indledende samtale Målgruppen og deres valg af aktiviteter Undervisernes evaluering af målgruppen og aktiviteter Borgernes vurdering af FIT-forløbet Resultater fra fase II Borgernes valg af fase II aktiviteter Undervisernes evaluering af aktiviteter og målgruppe Resultater fra fase III Opsummering og perspektivering

142 1. Introduktion 1.1 Baggrund for projektet Pilotprojektet Fleksible Individuelle Tilbud (FIT) er et initiativ, som udspringer fra det tidligere projekt Brug for alle 1. I forbindelse med Jobcentrets gennemgang og evaluering af projektet i 2013 blev det klart, at der i kommunen mangler et tværfagligt, fleksibelt, individuelt sundhedsforløb til en gruppe borgere. Det drejer sig helt specifikt om målgruppen; borgere i ressourceforløb med muskel/skeletlidelser og lignende, hvor tilstanden er udredt og lægeligt/medicinsk velbehandlet. Disse borgere har ofte, udover deres fysiske lidelse(r), en uhensigtsmæssig livsstil. Denne kombination gør vejen tilbage til beskæftigelse lang, trang og desværre ofte umulig. Hidtil er denne gruppe af borgere henvist til selvtræning og opmuntret til livsstilsændring i hjemmet, men uden støtte til dette. Det viser sig imidlertid, at anvisningerne ikke efterleves, herunder ikke forekommer i tilstrækkelig omfang og intensitet, samt uden et relevant udviklingsperspektiv og mål. Problemerne med det nuværende indsats er derfor følgende: borgerne får ingen støtte (f.eks. ved sprogbarrierer) borgerne får ikke tilstrækkelig eller optimal støtte (f.eks. ved instruktion til hjemmeøvelser) borgeren får usammenhængende eller i værste fald modsatrettet støtte (f.eks. ved brug af fitnesscenter, konsultationer hos egen læge og udviklingssamtaler med coach eller lign.) På baggrund af disse erfaringer fra projekt Brug for alle blev det besluttet at søge midler til projektet FIT, som er et initiativ, som fortsætter med at udvikle og afprøve metoder og ideer til at nå den nævnte målgruppe. 1.2 Formål med projektet Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve et anderledes tværfagligt ressourceforløb, som gives i form af tilbud til 30 borgere med muskel-/skeletlidelser og lignende. Forløbet skal forsøge at medvirke til at forbedre borgernes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet er endvidere, at forløbet igennem et helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt program skal sætte den enkelte borger i stand til (empower) at indgå i en konstruktiv dialog med sig selv og tage hånd om egen sundhed, trivsel og forsørgelse (empowerment). Til dette, vil kommunen i projektperioden inddrage tværgående fagligheder. Perspektivet for udviklings-/pilotprojektet er, at der ved evaluering, henholdsvis løbende og afslutningsvis, vil fremkomme en model, der fremover skal sættes i drift og være et fast tilbud til den omtalte målgruppe i Helsingør Kommune. 1.3 Målgruppe På baggrund af projekt Brug for alle i Helsingør Kommune 2013, er målgruppen i projekt FIT defineret ud fra følgende kriterier: Ledige borgere i ressourceforløb med muskel/skeletlidelser og lignende, hvor borgerens tilstand er udredt og lægeligt/medicinsk velbehandlet. En fordeling af kvinder og mænd på hhv. 70 % og 30 % 1 For mere information om projekt Brug for alle se: nthjaelpsmodtagere/brug%20for%20alle.aspx 3

143 Ca. 50 % er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, heraf en del med begrænset danskkundskaber. Størstedelen af borgerne skal være 30 år eller derover. Jo yngre borgere, desto alvorligere diagnoser. Et funktionsniveau med ingen eller begrænset positiv udvikling gennem flere år. I en faglig beskrivelse af borgeren fremgår mange komplekse, sociale udfordringer, som begrænser borgerens evne til at tage hånd om egen sundhed og trivsel. 1.4 Succeskriterier Projektets succeskriterier 1. At 30 borgere gennemgår et prototypeforløb 2. At Motivationscentret udvikles og kan rumme individuelle behov samt behov for læring i fællesskab 3. At de rigtige ressourcepersoner, der kan motivere og øge borgerens empowerment, tilknyttes Motivationscentret 4. At 1/3 af borgerne i målgruppen kan indgå i virksomhedsrettede aktiviteter efter FIT-forløbets afslutning 5. At 2/3 af borgerne i målgruppen er blevet bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel 6. At læring om at arbejde tværfagligt med borgerne fra jobcentret er forankret i kommunen 7. At projektet evalueres mhp. at gøre projekt FIT til et permanent ressourceforløb med egnethed til andre målgrupper Borgerne individuelle succeskriterier I projekt FIT arbejder borgeren med ét til tre mål, der afhænger af borgerens individuelle behov. Målene er selvvalgte og borgeren bestræber sig på at nå disse gennem deltagelse i udvalgte FIT-tilbud. Ydermere skal projekt FIT medvirke til, at borgeren får opfyldt en eller flere af nedenstående individuelle succeskriterier: Forbedring af funktionsniveau Forbedring af trivsel Øget viden om sundhed og sund livsstil Mere energi i dagligdagen (selvrapporteret energiniveau) Større handlekraft til at omsætte viden i dagligdagen (empowerment) Større motivation til at fastholde egen sundhed og trivsel Bedre selvvurderet helbred Oplevelse af succeser 2. Organisering og økonomi Helsingør Kommune har fået 1. million kr. i økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udvikle projekt FIT, der er et tværfagligt samarbejdsprojekt. Projektet er forankret i Center for Job og Uddannelse (JU) og har Center for Sundhed og Omsorg (SO) som tæt samarbejdspartner og økonomisk tovholder. Projektperioden løber fra 1. januar 31. december Understående figur (Figur 1) illustrerer projektets organisering og aktører. De involverede aktører i organiseringen af projektet, samt disses funktioner er ligeledes skitseret i følgende. Figur 1: Organisering i FIT 4

144 Figur 1: Figuren viser de involverede aktører i organiseringen af FIT Projektejer Centerchef for Center for JU. Styregruppe Styregruppen består af lederen af sygedagpenge, en jobkonsulent, områdeleder for jobcenter samt en projektleder. Gruppens opgave er hhv. at støtte projektlederen i de konkrete opgaver og beslutninger ift. projektets fremtid. Styregruppen mødes 4 gange i projektperioden. Projekt-/motivatorgruppe Projekt-/motivatorgruppen i projekt FIT udgøres af projektleder fra SO, den koordinerende socialrådgiver fra JU samt en fagkonsulent fra JU, som varetager den faglige sparring omkring borgeren, lovgivning og arbejdsmarkedet. Den faglige sparring omkring sundhed varetages af SO s områdeleder og en sundhedskonsulent fra samme sted. Gruppens opgave er at sikre udviklingen af de rigtige tilbud til borgerne. Derudover, at sikre systematisk indsamling af viden og resultater vedrørende borgernes forløb. Derudover i samarbejde med projektlederen at udvikle konceptet for læring og motivation i FIT. Projektgruppen mødes ca. én gang om måneden i projektperioden. Ydermere, kan undervisere inddrages ad hoc i projekt-/motivatorgruppen ved dennes møder. 2.1 De centrale roller i projektet De centrale opgaver i projektet varetages hovedsageligt af projektlederen i samspil med den koordinerende socialrådgiver. De to aktører har som følge heraf det grundlæggende ansvar for projektet, og disse ansvarsområder er forsøgt skitseret i følgende. Projektlederen har ansvaret for følgende: Sikre, at projektet gennemføres efter plan og budget Udvælge, samle og afholde møder med projekt-/motivatorgruppen Udvikle konceptet FIT hen imod en drejebog 5

145 Oprettelse af Motivationscentret Rekruttering af undervisere samt aftaler/kontrakter med samme Udvikling af en tidsplan Tilrettelægge en kapacitetsplan I samarbejde med borgeren aftale og tilpasse evt. individuel undervisning og samtaler i de 12 ugers træning (fase 1 i projekt FIT) Aftale individuelle mål med borgeren Ansvarlig for den løbende dialog med borgerne om motivation og målopfyldelse Undervisningsmaterialer samt træningsredskaber Samtaler og undervisning Løbende rapportering til projektejer og styregruppe Håndtering af interessenter Synliggørelse, orientering og kommunikation omkring FIT Projektets fremdrift og realisering af succeskriterier Gennemføre et prototypeforløb Indstille mhp. videreførelse af projektet og en eventuel udbredelse til andre målgrupper Den koordinerende socialrådgiver/fag konsulent har ansvar for følgende: Være projektlederens primære kontaktperson i jobcentret Rekruttere borgere til forløb (FIT) Udvikle konceptet FIT i samarbejde med projektleder og sikre rettidig gennemførsel Gennemføre visitationssamtaler med de 30 borgere, evt. i samarbejde med projektlederen Indgå i projekt-/motivatorgruppen som faglig ressourceperson Etablere intromøde for alle involverede koordinerende sagsbehandlere i Jobcentret før opstart Udvikle et registreringssystem for borgerne i samarbejde med projektleder Være ambassadør for projektet i egen del af organisationen Bidrage med faglig viden Synliggøre vigtige interessenters interesser i projektet 6

146 3. Projektets indhold Projektet er inddelt i tre faser, som borgerne i FIT gennemgår i løbet af projektperioden 1. januar til 31. december De enkelte faser er illustreret i Figur 2 herunder. Figur 2: Borgerens forløb i FIT Figur 2: Forløbsfiguren viser de tre faser, som indgår i FIT-forløbet. 3.1 Fase I Forud for fase I visiteres borgerne fra ressourceforløb til projekt FIT. Efter visitation af borgerne til projektet afholdes individuelle startsamtaler. Efterfølgende tilrettelægges borgernes individuelle træningsprogrammer (se bilag 3) der forløber over 12 uger og indebærer forskellige aktiviteter, former for træning og undervisning (fase I). Borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af forløbet og opstiller selv egne mål for træningen, som skal medvirke til, at borgeren tager mere ansvar for egen sundhed, trivsel og forsørgelse. Træningen samt undervisningen foregår ikke individuelt, men på hold i Motivationscentrets forskellige lokaler. Formålet med hold- frem for individuel undervisning er, udover det økonomiske aspekt, at give borgerne et sted, hvor der er plads og mulighed for at udvikle socialt samvær og møde andre ligesindede, som står overfor mange af de samme udfordringer. Indhold og kapacitet i Motivationscenter Motivationscentret er det sted, hvor borgerne får undervisningen eller træning. Projektet har ressourcer til, at 30 borgere kan gennemgå prototypeforløbet. Borgerne fordeles på 3 hold (rødt, blåt og grønt) og deltager fælles på aktiviteterne på nær coaching, som er individuelt. De tre hold planlægges igangsat med forskudt opstart med 14 dages interval (Bilag 2). Der er ikke forhåndsbestemt fordelingskriterier på holdene 7

147 som køn, alder etnicitet, fysiske udfordringer eller lignende. Der er ydermere ikke specifikke inklusionskriterier for deltagelse på aktiviteterne bortset fra mindfulness og coaching, hvor gode danskkundskaber er en forudsætning. De forskellige aktiviteter og undervisninger, som tilbydes i forbindelse med FIT af Motivationscentret er listet i understående Tabel 1. Her beskrives aktivitetens/undervisningens formål, undervisernes faglighed, aktivitetens/undervisningens hyppighed, kapacitet, placering samt hvor yderligere information kan findes. Tabel 1: Aktiviteter i Motivationscentret Aktivitet/ undervisning Træning med fysioterapeut Kapacitet til 4 hold af 5 borgere. 1 time/ugen pr. hold. Udendørs intervalgang Led/bevægelighed og afspænding 2 hold Pilates Kostundervisning og madlavning Kost og sund livsstil Mindfulness Infomøder om rehabilitering fleksjob og pension Formål med aktiviteten/undervisningen Underviser Hyppighed At forbedre borgerens funktionsniveau Fysioterapeut 1 time At give borgerne et nyt syn på træning og fysisk /gang/uge aktivitet. At give borgeren oplevelsen af at få mere energi ved træning At øge glæden ved at bevæge sig At borgeren tilegner sig viden om fysiske gevinster At forbedre borgerens funktionsniveau At forbedre borgerens konditionen At borgeren bliver bevidst om, at træning i naturen også giver energi og overskud At øge borgerens kropsbevidsthed At øge borgerens blodgennemstrømning og give ny næring til muskler og bindevæv At stimulere borgerens nervesystem At bevare borgerens bevægelighed At medvirke søvnbefordrende, fordi nervesystemet, der fremmer ro og restitution, aktiveres En positiv indflydelse på smerter - kan mindske træthed At medvirke til positiv indflydelse på muskelspændinger At forbedre borgerens funktionsniveau At borgerne oplever, at fysisk aktivitet kan give mere energi At give borgerne kendskab og inspiration til at deltage i forskellige motionsformer, som de ikke har stiftet bekendtskab til før At give borgerne ideer og inspiration til nye sundere råvare, opskrifter samt ændring af gamle vaner til nye (lidt) sundere At give borgerne viden om kostpyramiden, nøglehuls- og fuldkornsmærket samt komme i dialog om sundere levevis At give borgerne metoder til, at få mere fokus på egne ressourcer og tackling af stress. At få redskaber til bedre, at håndterer udfordringer i hverdagen og give plads til refleksion.. At give borgerne viden om, samt forståelse for, de mekanismer og regelsæt (vurdering af udviklingspotentiale, lovgivning vedr. rehabiliteringsteam og ressourceforløb, samt det biopsykosociale tankesæt), som ligger til grund for hhv. bevilling af ressourceforløb og visitation til FIT. At give borgeren viden og inspiration til mulige Afspændingspædagog/ outdoor fitnessinstruktør Afspændingspædagog Fysioterapeut/ pilatesinstruktør Professionsbachelor i ernæring Sundhedskonsulent/ projektleder Fysioterapeut/ mindfulnessinstruktør Socialrådgiver og fagkonsulent 1 time i alt 7 gange 1 time /gang/uge 1-1½ time /gang/uge 3 timer /gang I alt 2 gange 2 timer /gang I alt 2 gange 2 ½ time /gang/uge 1 ½ time /gang 1 tema /gang Placering Plejehjemmet Grønnehavens træningsfaciliteter Afgang fra Borgerservice Snekkersten Hallen (for grønt hold) Helsingør Hallen (for rødt + blåt hold) Snekkersten Hallen Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Jobcentret 8

148 Motivation At leve med smerter (tilbud kun til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk) - Et mini kursus Coaching forløb (Fase II) Smertetacklings kursus (Fase II) fremtidsscenarier og -planer for så vidt angår forsørgelse og beskæftigelsesrettede indsatser At borgerne præsenteres for redskaber til at arbejde med modstand og ambivalens for at kunne fremfinde motivation At give eksempler på motivation til fastholdelse af nye vaner At kvinderne får mulighed for at sætte ord på deres udfordringer samt give dem redskaber og enkle metoder til at blive bedre til at håndtere smerterne At borgerne coaches til at finde nye ressourcer og energi til at nå mål og andet i hverdagen. At borgeren bliver bedre til at reflektere. At give borgerne mulighed for, at sætte ord på deres udfordringer og give dem redskaber og enkle metoder til, at blive bedre til at håndtere smerterne, samt arbejde med at motivere dem til at tage mere ansvar. Sundhedskonsulent/ projektleder Instruktør fra lær at tackle.. kurserne Pædagog/ coach Instruktør fra lær at tackle.. kurserne 1 time/gang I alt 1 gang 1 time/gang I alt 3 gange 1½ time 1-3 gange/ borger 1 ½ time/gang i alt 8 gange Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale Strandgade 48 Undervisningslokale Strandgade Fase II Efter 12 ugers aktiviteter, undervisning og træning, der udelukkende er målrettet FIT borgere i Motivationscentret, tilbydes FIT-borgerne i fase II plads i kommunens allerede eksisterende tilbud, som er tilgængelig for alle borgere i kommunen. Disse er er listet nedenfor. Rehabiliteringsforløbene KOL og Diabetes Lær at tackle smerter eller angst og depression Rygestop Livstilskursus for familier Foreninger Rusmiddelbehandling Beskæftigelsestilbud Led/bevægelighed og afspænding Derudover tilbydes FIT borgerne to særlige tilbud: Coaching 1-3 gange af 1½ times varighed. Coaching blev oprettet, da der var behov for et mere individuelt tilbud til målgruppen frem for de eksisterende holdtilbud. Smertetacklingskursus bestående af 8 moduler af 1½ time pr. gang. Dette tilbud blev oprettet da der var behov for specielle tilpasninger af det allerede eksisterende tilbud ift. målgruppen, blandt andet ændringer af et meget låst koncept og varighed pr. modul. 3.3 Fase III Fase III indebærer et konkret beskæftigelsestilbud til FIT-borgeren eller en plan for borgerens fremtidige sundhed og trivsel (se evt. Figur 2 side 7) 9

149 I Fase III er succeskriterierne følgende: At 1/3 FIT-borgere kan indgå i virksomhedsrettede aktiviteter At to ud af tre FIT borgere er blevet bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel At læring om at arbejde tværfagligt er blevet forankret i kommunen FIT-borgere, som det ikke har været muligt at påvirke gennem FIT forløbet i fase I og II, vil få tilrettelagt en ny plan i samarbejde med koordinerende sagsbehandler fra jobcenter. Øvrige aktiviteter under Fase III er centreret omkring bearbejdning af resultaterne for borgernes aktiviteter i Fase I og II. Der tages udgangspunkt i den løbende monitorering, videns opsamling og evaluering, der er foregået parallelt med udvikling af FIT forløbet og inden borgerne gik i gang med forløbet. 4 Evaluering 4.1 Metode Dataindsamlingen til evalueringen af FIT er foregået både vha. kvantitative og kvalitative redskaber, og indhentet fra flere niveauer, herunder både de deltagende borgere samt undervisere. I følgende gives en kort beskrivelse af de valgte metoder. Kvantitativ metode Borgerne modtag tre gange i løbet af fase I, herunder ved start-, midt- og slutsamtalen, et spørgeskema, som de skulle udfylde. Disse spørgeskemaer bestod af hhv. egne spørgsmål vedrørende primært borgerens, udviklet af SO, suppleret med de anerkendte SF12 spørgsmål. Ydermere blev borgerne i startspørgeskemaet bedt om at opsætte ét til tre mål for deres FIT-forløb. I efterfølgende midt- og slutspørgeskema indgik derfor også spørgsmål vedrørende borgerens progression ift. deres mål. Kvalitativ metode Det blev på forhånd vurderet, at spørgsmålene i de tre spørgeskemaer ikke kunne besvares af borgerne uden tilstedeværelse af en fagprofessionel. Årsager hertil var sproglige barrierer hos nogle borgere, svære formuleringer og manglende konceptualiseringer i de opsatte spørgsmål, forståelsesmæssige barrierer hos mange af borgerne, kulturmæssige årsager samt et behov for hjælp til at reflektere over spørgsmålene. Spørgeskemaerne måtte derfor blive besvaret som et struktureret interview. 5 Resultater 5.1 Resultater fra fase I Rekruttering Jobcentret har stået for udvælgelse af de borgerne, der har deltaget i FIT-projektet. Det er fortrinsvis borgere fra ressourceforløb, som er blevet henvist til den indledende samtale i FIT. Enkelte ledige pladser blev besat af borgere fra sygedagpenge og kontanthjælp. 10

150 I alt 35 borgere tog imod tilbuddet om en indledende samtale med jobkonsulenten og projektleder, som foregik i Borgerservice januar/februar I alt 27 borgere takkede ja til at starte i FIT, heraf fulgte 25 borgere det 12 ugers forløb i fase I. Den indledende samtale Ved den indledende samtale fik borgeren en detaljeret introduktion til projektet, herunder blev det pointeret at deltagelse i FIT var en forpligtende aftale og dermed ikke et fritidstilbud. Borgeren blev orienteret om, at den videre planlægning i FIT ville tage udgangspunkt i den enkeltes indsatsplan, udarbejdet af jobcenter. Samtalen tog efterfølgende afsæt i et spørgeskema. Udover personlige data og livstilsspørgsmål, havde samtalen fokus på, at borgeren skulle beslutte, hvilke 1-3 mål, som de ønskede at arbejde med gennem de 12 uger i fase I. FIT-borgerne valgte afslutningsvis, sammen med projektlederen, de trænings- og undervisningsaktiviteter, der skulle understøtte arbejdet med målene. Et par uger inden opstart modtog hver borger deres individuelle træningsprogram. Målgruppen og deres valg af aktiviteter I projektbeskrivelsen var der ikke forhåndsbestemt et minimumskrav til hvor mange timer borgeren skulle være aktiv om ugen, hvorfor projektlederen tog udgangspunkt i ressourceteamets anbefalinger om 5-8 timers aktivitet pr. borger/ugen. Gerne en aktivitet hver dag med fokus på øget fysisk aktivitet hos de fleste borgere i FIT. I planlægningen af de individuelle træningsprogrammer til FIT-borgerne viste det sig imidlertid, at ressourceteamets anbefalinger ikke var realistiske for mange FIT-borgere at efterleve. Det blev synligt, da flere FIT-borgerne efterspurgte programjusteringer. Flere begrundede det med, at de på forhånd ikke havde haft tilstrækkelig viden om, hvad de fysiske aktiviteter indebar samt, hvad FIT krævede af dem. FIT var, ifølge borgerne, mere end de kunne magte ift. graden af deres smerter samt andre daglige gøremål i hverdagen. Nogle borgere fravalgte eksempelvis pilates og flyttede til led/bevægelighed og afspænding. Andre fravalgte helt en aktivitet for at kunne overskue forløbet. Følgende er tre tabeller, én for hvert hold rødt, blåt og grønt (Tabel 2, 3 og 4). De illustrerer til sammen fordelingen af de 27 FIT-borgere efter køn, alder, nationalitet samt borgernes valgte aktiviteter i fase I. De markerede felter illustrerer borgernes valgte aktivitetstilbud. Tabel 2: Rødt hold RØDT hold (n=10) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter K 50 DK K 55 DK M 35 DK K 39 DK K 50 DK K 58 DK M 47 DK M 46 SRB K 56 DK M 58 DK *Forkortelser for lande: DK (Danmark), SRB (Serbien) Gennemsnitsalder på rødt hold: 49,4 år Antal kvinder vs. mænd på rødt hold: 6 kvinder og 4 mænd Jobcenter info Sundhed og kost 11

151 Tabel 3: Blåt hold BLÅT hold (n=9) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter Jobcenter info Sundhed og kost K 43 DK K 40 RL K 48 DK M 32 TR K 50 DK M 58 DK M 48 DK M 50 SRB K 44 DK *Forkortelser for lande: DK (Danmark), RL (Libanon), SRB (Serbien) & TR (Tyrkiet) Gennemsnitsalder på blåt hold: 46 år Antal kvinder vs. mænd på blåt hold: 5 kvinder og 4 mænd Tabel 4: Grønt hold GRØNT hold (n=8) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter K 44 TR K 43 DK K 38 TR K 48 TR K 33 SRB K 55 DK K 45 TR K 50 TR *Forkortelser for lande: DK (Danmark), SRB (Serbien) & TR (Tyrkiet) Gennemsnitsalder på grønt hold: 44,5 år Antal kvinder vs. mænd på grønt hold: 8 kvinder og 0 mænd Jobcenter info Sundhed og kost Undervisernes evaluering af målgruppen og aktiviteter I tilbagemeldinger fra underviserne fremgår det, at borgerne havde en meget begrænset, eller slet ingen, kropsbevidsthed, som i undervisningen/træningen eksempelvis betød, at borgerne ikke mærkede egne begrænsninger. De stoppede derfor ikke i tide, når kroppen havde fået nok, hvilket for nogle gav problemer den følgende dag. Underviserne oplevede derudover, at det var svært at overbevise borgere med kroniske smerter, som udgjorde en stor andel, om, at træning kan give færre smerter, hvis træning sker kontinuerligt. Underviserne fortæller ydermere i evalueringen, at arbejdet med målgruppen har stillet store krav til dem, som underviser. Herunder kan nævnes kravene om at; skulle være opmærksom på hver enkel borgers udførelse af øvelser, finde alternative øvelser, tilpasse undervisningen på stedet, fravælge øvelser, løbende fremfinde alternative metoder samt i det hele taget nå ud til målgruppen og disse borgeres behov. Alle undervisere fortæller, at det har været en overraskende stor opgave at arbejde med denne målgruppe. Det skyldes især den store forskel i borgernes fysiske udfordringer, de mange forskellige og komplekse diagnoser samt kroniske smerter, som har krævet en hel del individuel rådgivning undervejs. Underviserne er enige om, at der ikke har været afsat tilstrækkelig tid, da FIT bygger på holdtræning. Enkelte af borgerne er slet ikke egnet til holdtræning udtaler underviserne. I følgende gennemgås evalueringen af de enkelte aktiviteter. 12

152 Træning med fysioterapeut Grundet et varierende fremmøde har det været svært at se en større, positiv, fysisk udvikling blandt borgerne. Kun få borgere opnåede det. Det har ydermere været svært for fysioterapeuten at træne borgere med så mange forskellige diagnoser og udfordringer på samme tid. Fysioterapeuten peger derfor på, at flere borgere vil få mere ud af individuel træning. Motivationen hos borgerne har ligeledes været meget forskellig og varieret over hele perioden. Pilates Pilatesundervisningen blev allerede ved første gang ændret til at indebære almindelig, basis stolegymnastik med serier af stående- og balanceøvelser, da pilates blev fundet alt for svært for målgruppen. Målsætningen med pilatesundervisningen blev derfor modificeret til at få flest borgere i bevægelse og aktive så lang tid som muligt. Fokus blev på at komme hele kroppen igennem. Underviseren fortæller, at det har været svært at forbedre borgernes funktionsniveau pga. varierende fremmøde. Borgernes motivation var ligeledes meget varierende over perioden. En enkelt borger bad om hjemmetræningsprogram. Led/bevægelighed og afspænding Led/bevægelighed og afspænding blev afholdt hhv. samlet for borgerne fra rødt og blåt hold, grundet for få med et ønske om dette tilbud til at lave to separate hold, og et særskilt hold for borgerne fra grønt hold, herunder kvinder med anden etnisk baggrund. Rødt/blåt hold: Det har været overraskende, hvor fysisk begrænset borgere har været, trods et lavt niveau i den fysiske træning. Fire uger inde i forløbet oplevede underviseren at borgerne blev mere motiveret og flittige ift. træningen. Der er en god stemning på holdet fortæller underviseren. Selve niveauet på holdet er varierende, men undervisningen tilpasses til den enkeltes udfordringer med forskellige øvelser. Underviseren har afprøvet nye træningsmetoder på målgruppen, som har fungeret godt. Enkelte borgere har suppleret træningen med let styrketræning. Grønt hold: På grønt hold oplevede underviseren at borgerne var meget dårlige og der eksisterede tvivl om, hvorvidt borgerne rent faktisk forstod øvelsesvejledningerne. Underviseren valgte på baggrund heraf at gentage mange øvelser fra gang til gang mhp. at opnå genkendelse og udvikling. Borgerne på grønt hold fik imidlertid ikke det samme sammenhold som det rødt/blåt hold. Gruppen giver kun meget sparsom respons eller refleksion tilbage fortæller underviseren. Intervalgang For borgerne med kroniske smerte viste intervalgang sig fra første dag at være for fysisk krævende. De borgere, som undervejs blev tilmeldt kurset fik naturligvis mulighed for at afprøve kurset, men desværre med samme resultat. Hovedformålet med turene blev derefter ændret til, at borgerne skulle ud og få frisk luft, få talt med hinanden og gå tur i et tempo, hvor alle kunne være med. Mindfulness Fælles for både rødt og blåt hold var, at borgernes forudsætninger var meget forskellige. Eksempelvis mht. den kognitive evne og hukommelsen, som følge af sygdomme var nedsat hos flere borgere. Det bevirkede, 13

153 at det ikke var muligt at finde et undervisningsniveau der kunne tilgodese alle borgerne. Borgernes fysiske og psykiske tilstand har derudover betydet, at det ikke har været muligt at gennemføre alle elementer, som normalt indgår i mindfulness undervisningen. Et varierende fremmøde har betydet, at alle borgere ikke har fået mulighed for at opnå det samme vidensniveau, redskaber eller øvelser. Ideen med at bygge videre på den foregående undervisning var derfor ikke mulig i praksis. Det resulterede i mange gentagelser og repetitioner for at sikre et sammenhængende forløb for borgerne. Ønsket om at borgerne skulle udvikle refleksive evner blev kun i meget få tilfælde indfriet. Motivation På samtlige hold var fremmødet kun omkring halvdelen. Efter oplægget havde borgerne fra rødt og blåt hold en god deltagerdialog om motivation og modstand. Det gav et indtryk af, at borgerne fik noget ud af oplægget. Grønt hold havde imidlertid ingen fælles dialog om temaet og underviseren oplevede, at det var meget svært at få målgruppen med. At leve med smerter At leve med smerter var kun et tilbud til borgere på grønt hold. Der blev arbejdet med fokus på smerter og hvad borgeren selv kunne gøre ift. smertehåndtering. Der blev præsenteret små øvelser som illustration af, hvordan man arbejder med og forstår smerter bl.a. vejtræknings- og visualiseringsøvelser blev anvendt. Borgerne var generelt meget aktive og gav udtryk for, at det var rart med en underviser, som forstod hvad de mente, når de fortalte om deres fortvivlelse og smerter. Underviseren lever selv med kroniske smerter. Afslutningsvis udtrykte borgerne, at de er meget usikre på og bange for fremtiden samt føler sig presset i det etablerede system. En af borgerne udtrykte et ønske om selv at få lov til at undervise andre arabiske kvinder og være til gavn på den måde. Kostundervisning og madlavning Underviseren oplever målgruppen som meget heterogen med forskellige udfordringer, men alle bidrog alligevel på forskellig vis. Alle opskrifter var sunde, nemme og billige, hvilket gav tid til dialog og undervisning. Alle borgerne var positive over måltidsværkstedet og overrasket over de nemme, sunde opskrifter, som smagte godt. Jeg oplevede, at der blev udvist meget madmod, fortæller underviseren i evalueringen. I undervisningen blev der snakket om kræsenhed, forskellige madkulturer og alle borgere blev opfordret til at smage. Kost og sund levevis Undervisningen i kost og sund levevis tog udgangspunkt i livstilssygdommene diabetes, hjertekar- og overvægt samt, hvordan man kan mindske sin risiko for disse. Undervisningen fokuserede på enkle redskaber til små, sundere ændringer i hverdagen, herunder nuværende kostvaner og livsstil. Underviseren oplevede en god dialog om daglige indkøbs- og spisevaner og fik positive tilbagemeldinger fra borgerne ved afslutningen. Midtvejssamtale Midtvejs i fase I blev alle FIT-borgere, på nær fire, indkaldt til individuelle midtvejssamtaler mhp. løbende monitorering ved udfyldelse af spørgeskema. Derudover fungerede midtvejssamtalen som et rum for at tale om FIT-forløbet, fravær, borgernes frustrationer samt tilpasning af aktiviteter. 14

154 Grundet den forskudte opstart på de tre farvehold var det muligt at forlænge træningsperioden hos borgere fra rødt og blåt hold, hvis borgere herfra udtrykte et ønske om behov herfor eller havde haft et stort fravær hidtil. Det var ikke muligt at forlænge perioden for borgere fra grønt hold da disse borgere havde den seneste opstart. Borgere fra rødt hold havde således mulighed for maksimalt fire ugers forlænget træning og borgere fra blåt hold havde tilsvarende mulighed for to ugers forlænget træning. I alt seks borgere fra rødt hold og syv borgere fra blåt hold forlængede deres træning. Slutsamtale Fase I blev afsluttet med endnu en individuel samtale, der tog udgangspunkt i slutspørgeskema (bilag 8). Ved slutsamtalen deltog enkelte jobkonsulenterne. Samtalen mundede ud i, at borgeren fik præsenteret tilbud fra fase II og blev bedt om at tage stilling til, hvilke aktivitetstilbud de fandt relevante at fortsætte på. Fremmøde Figur 3 (side 16) illustrerer de 25 borgeres fremmødeprocenter. Heraf fremgår det, at kun omkring én ud af tre borgere har haft en fremmødeprocent på 80 procent eller derover. Kun meget få borgere formår at gennemføre de 12 ugers aktiviteter med lavt eller intet fravær. Begrundelserne for fraværet er for størstedelen af borgerne: Mange smerter Sygdom Læge-/hospitals besøg Har det skidt Manglende ressourcer til at kunne overskue dagen. Målgruppen har vist sig at være mere skrøbelig end først antaget. Udover borgernes fysiske udfordringer, har mange af FIT-borgerne undervejs fortalt om familieudfordringer på hjemmefronten, som en hindring for at møde til deres planlagte aktiviteter. Det har eksempelvis handlet om børn, økonomi eller psykiske udfordringer i hjemmet. Det er alle eksempler på udfordringer der ikke er arbejdet med i FIT-forløbet. Samtlige undervisere er enige om, at den største udfordring for borgerne, og dem som undervisere, har været det varierende fremmøde. De fortæller, at fraværet har været af afgørende betydning for borgernes resultater. Den manglende kontinuitet i undervisningen, hvis borgerne har haft meget fravær, har haft negativ betydning på blandt andet borgernes mulighed for forbedring og udvikling i deres fysiske funktionsniveau. Det har været nødvendigt for underviserne gennem hele forløbet, at de har arbejdet med mange gentagelser. Herunder ikke blot korte resuméer fra sidste gangs undervisning eller træning, men et dybdegående blik tilbage i stoffet/øvelserne mhp. at sikre en sammenhæng for de borgere, der havde et højt fravær. Dette var imidlertid på bekostning af de borgere, som havde et mere regelmæssigt fremmøde, i form af irritation. 15

155 Figur 3: Fremmøderegistrering for FIT-borgerne Samlet fremmøde i procent for hver FIT-deltager FIT-borgere M15 100,0 M11 K10 K13 K25 92,0 91,5 88,1 88,0 K9 M8 K2 K18 K21 K14 K19 K20 K5 M16 K17 M6 K22 M4 K1 M7 K12 K23 K24 K3 82,9 81,8 80,0 80,0 78,8 77,8 76,5 75,8 71,1 70,6 68,4 67,6 66,7 65,7 63,3 61,8 61,7 57,7 57,1 55,3 0,0 25,0 50,0 75,0 100,0 Fremmøde i % Figur 3: Diagrammet viser fremmødeprocenter for de 25 FIT-borgere, listet ud fra deres fremmødeprocent (størrelse). Én enkelt borger havde 100 % fremmøde, hvilket er illustreret med en grøn søjle. Borgerne er angivet ved deres anonymitetsnummer 16

156 Borgernes resultater fra slutspørgeskemaet I følgende gennemgås de væsentligste resultater fra borgernes spørgeskemaevalueringer. Borgernes mål med FIT-forløbet Til den indledende samtale udarbejde samtlige borgere mellem ét og tre mål i fase I. Fordelingen af antal mål er som følger: 16 borgere havde sat sig tre mål Syv borgere havde sat sig to mål To borgere havde sat sig ét mål Imidlertid var der to borgere, som undervejs valgte at opstille et yderligere tredje mål for deres forløb. I nedenstående Figur 3 er borgernes mangeartede mål samlet og grupperet. Til udarbejdelse af disse grupperinger, af borgernes egne formuleringer af mål, er anvendt evaluators subjektive vurdering. Figur 4: Gruppering af borgernes målsætninger Gruppering af målsætninger Fysisk aktivitet 27 Sundere kost og /eller vægttab 10 Bedre trivsel Tackling af smerter/opnå færre smerter 7 7 Mere socialt liv 6 Individuelle mål af forskellig karakter Antal FIT-borgere Figur 4: I diagrammet er der samlet set flere borgere end 25. Det skyldes, at op til flere borgere havde mere end ét mål (max 3) Borgernes målprogression Understående Figur 5 viser graden af målopfyldelse. Her ses det at 25 FIT-borgere havde minimum ét mål og at 64 % heraf oplevede målprogression, dvs. flyttet sig ift. sit mål. 23 FIT-borgere havde sat sig to mål og af dem havde 52 % oplevet målprogression. Endelig havde 16 borgere sat sig et tredje mål og af dem oplevede 44 % målprogression ift. deres tre mål. 17

157 Figur 5: Målprogression ved FIT-borgernes mål Antal FIT-borgere Målsætninger ift. andelen af deltagere, som oplevede målprogression Antal opsatte mål % 16 52% 44% Mål 1 Mål 2 Mål 3 Andel med oplevet målprogression (%) Figur 5: Figuren viser andelen af FIT-borgere, som har flyttet sig positivt ift. deres mål. Der er forskellige og mangeartede årsager til borgernes manglende målprogression og disse er forsøgt grupperet i følgende fire temaer: 12 borgere svarer, at det skyldes smerter eller kropslige udfordringer 5 borgere svarer, at det skyldes manglende initiativ, overskud, ressourcer, humør og/eller energi 3 borgere føler stress eller mangler ro i hverdagen Andre begrundelser er individuelle årsager som eksempelvis søvn, forværring af smerter ved aktivitet, kommunen begrænser min målprogression m.m. Til slutsamtalen blev borgerne ydermere spurgt ind til, hvad de tror der skal til for, at de kan opnå deres mål. Svarene er samlet herunder med nogle af borgernes egne ord: Ni borgere: Ved det ikke, et mirakel! Tre borgere: Ro i hverdagen Tre borgere: Mere træning - gerne individuel Tre borgere: Mere vægtfastholdelse/kostundervisning To borgere: Mere hjælp til rygestop Evnen til at omsætte viden til handling På spørgsmålet om borgerne er blevet bedre til at omsætte deres viden til handling er der en klar positiv udvikling fra borgernes startsvar til borgernes slutsvar. De er blevet bedre til at omsætte deres viden til handling. Borgernes vurdering af FIT-forløbet Udbytte af FIT i slutspørgeskemaet svarer 21 ud af de 25 borgere, at de har fået noget positivt ud af at deltage i FIT. Diverse svar er tematiseret herunder. Nogle borgere pegede imidlertid på op til flere elementer fra FIT, som var indbringende for dem, hvorfor antallet af svar overstiger borgere peger på, at det sociale har haft meget positiv betydet 18

158 syv borgere har fået mere energi, overskud, humør, motivation seks borgere peger på at mere viden om og redskaber til at arbejde med sundhed/motion fem borgere peger på det positive omkring træning, øvelser og bedre motionsvaner tre borgere oplyser at de har fået sundere kostvaner to borgere har fundet mere indre ro Fire ud af de 25 borgere oplyser imidlertid, at de som følge af FIT ikke har fået noget udbytte, men tværtimod fået flere smerter, mere stress eller angst. Tilfredshed med FIT I følgende er borgernes tilbagemeldinger, mht. deres tilfredshed med FIT, samlet under tre temaer, som viste sig at være generelle. Nogle borgere optræder imidlertid ved flere temaer og andre borgere svarede ikke på dette spørgsmål til evalueringen: Fem borgere oplyser, at de har fået mere struktur på dagen Syv borgere oplyser, at det sociale er af stor betydning 11 borgere oplyser, at fysisk aktivitet har været særlig positivt (træning med fysioterapeut, pilates, led/afspænding) Mangler i FIT Borgernes tilbagemeldinger på, hvilke mangler de oplevede i FIT, er tematiseret som følgende. Igen var der mulighed for, at borgeren kunne svare op til flere ting, hvorfor nogle borgere optræder ved flere temaer: 10 borgere har ikke haft noget at kommentere 6 borgere ønskede varmtvandsbassintræning 4 borgere ønskede individuel træning 4 borgere ønskede massage De resterende svar fra borgerne omhandlede overordnet; ønsker om FIT med et mere individuelt fokus - fra træning med ergoterapeut, vægtvogterforløb til undervisning omkring økonomi. Fortsættelse af FIT Til slutevaluering blev borgerne også spurgt ind til, hvorvidt de synes, at FIT, eller noget der minder om det, fremover skal tilbydes til borgerne i kommunen. Hertil var der en positiv konsensus i tilbagemeldingerne samt et entydigt ønske om at fortsætte FIT (se understående figur 6). Figur 6: Skal et tilbud som FIT fremover tilbydes borgere i Helsingør Kommune? Antal FITborgere Er det noget vi skal tilbyde fremover? 23 2 Ja Nej Ved ikke Slutevaluering Figur 6: Figuren viser fordelingen af svar blandt FIT-borgerne, da de ved slutevaluering blev spurgt om, de synes FIT skal tilbydes til borgere fremover. 19

159 De borgere, der ikke selv har fået noget ud af at deltage i FIT, har svaret, at andre borgere bør have tilbuddet, da det måske kan hjælpe dem. Endvidere blev borgerne spurgt ind til, om 12 uger var passende. Hertil fordelte svarene sig således: Seks borgere synes, at de nuværende 12 uger er passende Otte borgere mener, at det skal være længere tid - gerne op til seks måneder 11 borgere har ingen kommentar 5.2 Resultater fra fase II Borgernes valg af fase II aktiviteter Efter fase I overgår borgeren til fase II. Nedenstående figur 7 viser, hvilke kommunale tilbud, som FITborgerne har valgt at fortsætte med i fase II. De sidstnævnte to tilbud i figuren, hhv. coaching og smertetackling, er imidlertid kun oprettet som tilbud til FIT-borgere. Figur 7: Borgernes valg af aktiviteter i fase II Figur 7: Figuren viser fordelingen af FIT-borgere på aktiviteter, som valgte at gå videre til fase II. Undervisernes evaluering af aktiviteter og målgruppe Coaching Samtlige FIT-borgere havde aldrig før stiftet bekendtskab med coaching. Samtalen, som var individuel, var 20