Indgåelse af Innovationspartnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indgåelse af Innovationspartnerskaber"

Transkript

1 Kandidatafhandling Anslag: Forfatter Mikkel Bechmann cand.merc.jur Hovedvejleder Michael Steinicke Juridisk Institut Bi-vejleder Roger Bandick Institut for Økonomi Indgåelse af Innovationspartnerskaber - I lyset af det nye udbudsdirektiv 2014/24/EU Aarhus Universitet, Business & Social Sciences Marts 2015

2 Abstract Lately the Public Procurement Directive has been changed and it has resulted in a new award procedure named Innovations Partnership. The wording Innovation is relatively new in accordance to public procurement. Nevertheless the meaning of innovation is very important to understand when joining an innovation partnership. The innovation partnership allows a public authority to establish a partnership with several private parties. This master thesis examines the partnership and identifies the possibilities and risks associated by contracting. There seems to be a lot of uncertainty about using the procedure. The uncertainty is both related to the public authority and the company. The purpose of this thesis is to examine and establish what the parties should be aware of when using this procedure. Moreover this thesis study the barriers related to choose the right public procurement procedure, and why these barriers affect the use of the innovation partnership. Furthermore this thesis analyse whether the innovation partnership reduces unnecessary transaction costs. There seems to be a connection between lower transaction costs when the contract value is high. It is also discussed that public authorities are uncertain about the procurement rules especially in more complex procedures. For the innovation partnership to succeed there has to be focus on those risks and uncertainties before the establishment of the innovation partnership can take place. The issue of this thesis is identified by describing the theoretical foundation and examining the issue in a legal and economic perspective. 2 af 58

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Kapitel 1 Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Begrebsafklaring Ordregivende myndigheder Økonomisk aktør/tilbudsgiver Det nye udbudsdirektiv Forslaget til det nye udbudsdirektiv Det forhenværende udbudsdirektiv Afhandlingens struktur... 8 Kapitel 2 - EU's udbudsregler Tærskelværdier Udbudsretlige hovedprincipper Ligebehandlingsprincippet Gennemsigtighedsprincippet Forhandlingsforbud Proportionalitetsprincippet Delkonklusion Kapitel 3 - Innovationspartnerskab Begrebet innovation Hensigten med innovationspartnerskaber Partnerskabets tre forskellige faser Fase 1 Offentliggørelse og valg af tilbudsgiver Fase 2 - Innovationsforløbet Fase 3 Efterfølgende indkøb Tildelingskriterier Økonomisk mest fordelagtige tilbud Antal deltagere i partnerskabet af 58

4 3.5.1 Udskiftning af kontraktpart Udskiftning af tilbudsgivers personale På hinanden følgende faser Mellemfristede mål Beskyttelse af immaterielle rettigheder Delkonklusion Kapitel 4 - Statsstøttereglerne Kapitel 5 Offentligt-Privat-Innovations samarbejde (OPI) Forskellen mellem OPI og innovationspartnerskaber Kapitel 6 - Valg af udbudsform Innovationspartnerskabet følger samme procedure som udbud med forhandling Barriere ved udbudsformer Kapitel 7 - Transaktionsomkostningsteorien Sammenhængen mellem transaktionsomkostninger og offentlige indkøb Ex ante & Ex post transaktionsomkostninger Transaktionsdimensioner Adfærdsmæssige forudsætninger Ordregivers transaktionsomkostninger Ordregivers ex-ante og ex-post transaktionsomkostninger Ordregivers adfærdsmæssige forudsætning Ordregivers transaktionsdimensioner Tilbudsgivers transaktionsomkostninger Tilbudsgivers ex-ante & ex-post transaktionsomkostninger Tilbudsgivers adfærdsmæssige forudsætninger Tilbudsgivers tre transaktionsdimensioner Delkonklusion Kapitel 8 Hvornår skabes incitament for innovation? Ordregivers tiltrækningskraft Kapitel 9 - Konklusion Kapitel 10 - Perspektivering Bibliografi af 58

5 Kapitel 1 Introduktion Dette afsnit introducerer afhandlingens problemstilling og afgrænsninger. Hertil fremgår afhandlingens metode og begrebsafklaring. Afslutningsvis præsenteres afhandlingens overordnede struktur. 1.1 Indledning Udbudsdirektivet 1 er blevet revurderet, og i 2011 udkom Kommissionens forslag 2 til et nyt udbudsdirektiv, som skulle give videre rammer for offentlige udbud. Den 11. februar 2014 blev EU s nye udbudsdirektiv 3 vedtaget. Medlemsstaterne har herefter 24 måneders implementeringsfrist fra offentliggørelse i EU-tidende. Den danske regering fremsatte et udvalg som netop har udgivet deres rapport i december Det forventes at lovforslaget fremsættes i Folketinget i løbet af Det nye udbudsdirektiv har blandt andet fokus på en ny udbudsprocedure kaldet innovationspartnerskaber 4. Innovation er et forholdsvist nyt begreb indenfor offentlige udbud, og der er langt mere fokus på innovation end tidligere. Europa 2020-strategien 5 foreslår blandt andet en prioritering af udviklingen indenfor innovation. Nærmere bestemt betyder det, at EU har iværksat et Flagskibsinitiativ omhandlende Innovation i EU. Formålet er blandt andet at fremskynde udvikling og udbredelse af teknologier, ved at iværksætte europæiske innovationspartnerskaber mellem EU og nationale niveauer. Kort sagt er innovation i EU en afgørende faktor, da det kan få økonomien til at vokse ved at skabe nye markeder og produkter. Ifølge Grønbogen 6, har Europa et stort uudnyttet potentiale med hensyn til, at fremme innovation gennem offentlige indkøb. Offentlige indkøb har til formål at sikre en åben konkurrence på markedet således at der opnås de mest effektive, innovative og kvalitetssikre opgaveløsninger. Udover at fremme innovation, har det nye udbudsdirektiv også til formål at reducere transaktionsomkostninger for både ordregivende myndigheder og private aktører. Det er således interessant at undersøge, hvorvidt implementeringen af innovationspartnerskabet i udbudsdirektivet vil give bedre muligheder for at skabe 1 Udbudsdirektivet 2004/18/EF af 31. marts Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb, KOM(2011) Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar Se Bilag 1, hvor udbudsdirektivets artikel 31 om Innovationspartnerskaber er vedlagt 5 Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst - KOM(2010) 2020 endelig - side 13 6 Grønbogen om modernisering af EU s politik for offentlige indkøb, Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb, KOM(2011) 15 - side 46 5 af 58

6 innovation, og om transaktionsomkostningerne reduceres ved at benytte innovationspartnerskabet. I nærværende afhandling diskuteres og analyseres de juridiske og økonomiske problemstillinger i relation til indgåelsen af et innovationspartnerskab. 1.1 Problemformulering I lyset af implementeringen af det kommende udbudsdirektiv, vil der gennem afhandlingen redegøres og analyseres for de juridiske og økonomiske konsekvenser, der kan være ved at indgå et innovationspartnerskab. I dette omfang ønskes følgende underspørgsmål afklaret. - Hvilke juridiske udfordringer kan der være i forbindelse med indgåelsen af et innovationspartnerskab? - Hvordan vil indgåelsen af et innovationspartnerskab være med til at reducere unødvendige transaktionsomkostninger? 1.2 Afgrænsning For at kunne opnå en dybdegående behandling af ovenstående problemstilling er det nødvendigt at foretage væsentlige afgrænsninger. Dette begrundes i problemformulerings fokus. Afhandlingen fokuserer på længerevarende innovationspartnerskaber, hvor det antages at værdien af indkøbet vil overstige tærskelværdierne. Derfor vil tilbudslovens regler ikke inddrages, og fokus er på EU s udbudsregler som overstiger disse tærskelværdier. Yderligere vil afhandlingens fokus hovedsagligt ligge indenfor reglerne omkring innovationspartnerskaber og reglerne omkring udbud med forhandling, hvorfor ikke alle udbudsprocedure bliver gennemgået. Grundet udbudsdirektivets omfang, vil samtlige ændringer i det nye udbudsdirektiv ej fremgå af denne afhandling. Dette skyldes ønsket om at fokusere på de særlige konsekvenser ved innovationspartnerskabet. Det findes endvidere ikke relevant at analysere på forsyningsvirksomhedsdirektivet. Problemstillinger vedrørende immaterielle rettigheder vil blive behandlet, men kun i lyset af innovationspartnerskabet. En dybdegående redegørelse for de immaterielle rettigheder inddrages derfor ikke. Det økonomiske aspekt inddrager elementer af transaktionsomkostningsteorien, hvorfor kun perspektiver som vurderes væsentlige inddrages. 6 af 58

7 1.3 Metode Nærværende afhandling beskriver og vurderer det nye udbudsdirektiv med fokus på indgåelse af innovationspartnerskaber. Afhandlingen indledes med en beskrivelse af de væsentligste regler og principper indenfor EU-udbudsregler. Herefter analyseres begrebet innovation og de udfordringer, som kan opstå i forbindelse med et innovationspartnerskab. På denne baggrund anvendes den retsdogmatiske metode 7, da både gældende ret og fremtidig ret vil blive fortolket, diskuteret og analyseret. Grundet afhandlingens tværfaglighed vil den retsdogmatiske metode suppleres af økonomiske perspektiver. Igennem afhandlingens økonomiske del benyttes den retsøkonomiske tilgang 8, hvorved de økonomiske konsekvenser ved innovationspartnerskaber undersøges. Afhandlingen søger at integrere økonomiske perspektiver i den juridiske problemstilling, hvorfor begge metoder anvendes sideløbende. 1.4 Begrebsafklaring Ordregivende myndigheder Som det fremgår af udbudsdirektivet artikel 2, stk. 1 skal der ved ordregivende myndighed forstås: Staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer. Igennem afhandlingen vi begreberne offentlig myndighed og ordregiver blive benyttet Økonomisk aktør/tilbudsgiver En økonomisk aktør er ligeledes defineret i udbudsdirektivets artikel 2, stk. 10 som: enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sa danne personer og/eller enheder, herunder enhver midlertidig sammenslutning af virksomheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser pa markedet. 7 Tvarnø, C.D. & Nielsen, R.: Retskilder og Retsteorier side 34 8 Tvarnø, C.D. & Nielsen, R.: Retskilder og Retsteorier side af 58

8 En økonomisk aktør kan også karakteriseres som en tilbudsgiver som udbudsdirektivets artikel 2, stk. 11 fastslår. Igennem afhandlingen vil begreberne økonomisk aktør og tilbudsgiver blive benyttet Det nye udbudsdirektiv Afhandlingen tager udgangspunkt i EU-parlamentes og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF. Igennem afhandlingen nævnes det nye udbudsdirektiv som udbudsdirektivet Forslaget til det nye udbudsdirektiv Kommissionen fremsendte forslaget vedrørende Europa-parlamentets og rådets direktiv om offentlige indkøb (KOM/2011/896). Forslaget ligger grund for udbudsdirektivet 2014/24/EU. Igennem afhandlingen nævnes forslaget som præamblen Det forhenværende udbudsdirektiv Indtil det nye udbudsdirektiv træder i kræft i Danmark, eksisterer udbudsdirektiv 2004/18/EF stadig. Det nævnes i afhandlingen som det forhenværende udbudsdirektiv. 1.5 Afhandlingens struktur Afhandlingen er struktureret i 10 overordnede kapitler. Indledningsvis i kapitel 1 introduceres afhandlingens problemstillinger og metodiske tilgang. Endvidere fastlægges de forskellige begreber som anvendes i afhandlingen. Kapitel 2 behandler EU s udbudsregler og grundlæggende principper som findes af særlig relevant karakter. Kapitel 3 beskriver og diskuterer begrebet innovation, som leder til analysen af de problemstillinger som kan opstå ved indgåelsen af et innovationspartnerskab. I Kapitel 4 redegøres for problemstillinger ved statsstøttereglerne relateret til indgåelsen af et innovationspartnerskab. Kapitel 5 behandler forskellen mellem innovationspartnerskaber og OPI-samarbejder. Kapitel 6 diskuterer ordregivers barrierer i valg af udbudsform. I kapitel 7 inddrages den økonomiske transaktionsomkostningsteori og det diskuteres, hvorledes et innovationspartnerskab kan reducere unødvendigt høje omkostninger. I kapitel 8 vurderes det, hvordan der kan skabes incitament til innovation, herunder konkurrenceformernes og ordregivers betydning. Afslutningsvis indeholder kapitel 9 afhandlingens konklusion, hvorefter kapitel 10 indeholder en perspektivering. 8 af 58

9 Kapitel 2 - EU's udbudsregler Offentlige indkøb reguleres af de gældende udbudsregler såfremt værdien overstiger nogle fastsatte grænser. 9 Udbudsreglerne gælder for ordregivers indkøb og omfatter tre kategorier af anskaffelser: - Bygge og anlægskontrakter - Vareindkøbskontrakter - Tjenesteydelseskontrakter Udbudsreglerne kommer kun i spil, såfremt ordregiver vælger at løse sine behov ved at indgå en aftale med en tredjepart om køb. 10 Udbudsreglernes formål er blandt andet at åbne konkurrencen og medvirke til etablering af et fælles indre marked i EU. Reglerne har ligeledes til formål at fjerne risikoen for nationalitetsdiskriminering, og for at ordregiver lader sig lede af andre hensyn end økonomiske. 11 Det vurderes, at formålet med EU's udbudsregler beror på en tro på, at sund konkurrence skaber de bedste vilkår, idet opgaverne vil blive løst af de virksomheder, som kan gøre det bedst til prisen. For at skabe en sund konkurrence kræver det, at virksomhederne alle har samme information og bliver behandlet ens. I det følgende vil tærskelværdierne og de væsentlige udbudsretlige principper gennemgås. 2.1 Tærskelværdier Afhængig af opgavernes størrelse skal EU's udbudsregler følges når indgåelsen af en offentlig kontrakt har en værdi eksklusiv moms, der svare til eller overstiger de fastsatte tærskelværdier, som er beskrevet i udbudsdirektivets artikel 4. Et innovationspartnerskab har karakter af et længerevarende partnerskab og vil som oftest overstige tærskelværdierne, hvorfor udbudsreglerne finder anvendelse. I artikel 5, stk. 6 fastslås det, hvilken værdi der er gældende i forbindelse med et innovationspartnerskab: Den værdi, der skal tages hensyn til i forbindelse med innovationspartnerskaber, er den højeste anslåede værdi eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der forventes at finde 9 Læs nærmere herom i afsnit 2.1 Tærskelværdier 10 Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis - side Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side 19 9 af 58

10 sted i alle faser af det pågældende partnerskab, og af alle varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder der forventes udviklet eller indkøbt ved partnerskabets ophør. Det betyder, trods opdeling af partnerskabet i forskellige faser er det den samlede sum af faserne der er den endelige værdi. Dermed skal udbudsreglerne følges selv, hvis én af fasernes værdi er under tærskelværdien men fasernes samlede værdi overstiger tærskelværdierne. 2.2 Udbudsretlige hovedprincipper EU s udbudsregler indeholder nogle bestemte principper, som er relevante i forbindelse med fortolkningen af reglerne. Principperne skal overholdes i forbindelse med et udbud for at sikre den bedste konkurrence. I nærværende afsnit gennemgås fire principper, som alle vurderes at have betydning for innovationspartnerskabet Ligebehandlingsprincippet Princippet om ligebehandling er det mest fundamentale princip bag EU s udbudsregler. Princippet er nævnt i udbudsdirektivet artikel 76, hvori det fremgår, at de ordregivende myndigheder overholder principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af de økonomiske aktører. Ligebehandlingsprincippet indeholder ikke en forpligtelse til at behandle alle lige, men det er et forbud mod forskelsbehandling, som ikke er sagligt begrundet. 12 Ydermere slås det fast, at ligebehandlingsprincippet medfører at forskellige sager skal behandles forskelligt medmindre det er sagligt begrundet, at behandle sagerne ens Gennemsigtighedsprincippet Gennemsigtighedsprincippet indebærer, at der skabes åbenhed og offentlighed om, at ordregiver vil indgå aftale om en anskaffelse. Derudover skal princippet respekteres hvorved udbudsmaterialet skal være klart og præcist formuleret. Hertil at ordregiver skal anvende de kriterier som er fastsat og meddelt tilbudsgivere. 14 Det betyder at alle relevante oplysninger skal fremgå så de forskellige tilbudsgivere i de forskellige medlemsstater har de samme muligheder, hvilket i sidste ende kan være med til at fremme konkurrencen. 12 Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side 32 ff. 13 Jævnfør sag C-21/03, Fabricom Præmis Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side af 58

11 2.2.3 Forhandlingsforbud Som udgangspunkt gælder et forhandlingsforbud indenfor udbudsdirektivets anvendelsesområde. Det betyder generelt, at der ved offentlige og begrænsede udbud er snævre rammer for dialog indtil det er besluttet, hvilken tilbudsgiver som skal have tildelt ordren. 15 Ved tildelingen af en kontrakt til et innovationspartnerskab skal reglerne for udbud med forhandling følges. Her gælder forhandlingsforbuddet ikke, og ordregiver har mulighed for at forhandle med én eller flere parter om udbudsmaterialets og tilbuddets indhold, og efterfølgende indgå kontrakt. 16 Muligheden for at forhandle kræver at de førnævnte principper om ligebehandling og gennemsigtighed overholdes Proportionalitetsprincippet Dette princip indebærer et krav om at enhver foranstaltning skal være egnet, nødvendig og stå i rimeligt forhold til det mål der søges opnået. Eksempelvis kan det betyde, at ordregiver ikke må kræve at tilbudsgiver har en meget stor omsætning, hvis den indgåede kontrakt er lille i forhold til. En myndighed må endvidere ikke anvende en foranstaltning som går for vidt i forhold til det sigtede mål. 17 At gå for vidt, vil betyde at en myndighed ikke må lave aftaler som for eksempel er for ressourcekrævende i forhold til kontraktens størrelse. 2.3 Delkonklusion Ovenstående beskriver tærskelværdierne og de udbudsretlige principper. Da et innovationspartnerskab med stor sandsynlighed vil overstige disse tærskelværdier skal udbudsreglerne følges. Ovennævnte principper skal altid overholdes, så alle tilbudsgivere har samme informationer, behandles lige, og at de krav ordregiver stiller er i overensstemmelse med kontraktens genstand. 15 Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side Kammeradvokaten for Udbudsportalen: Vejledning i udbud med forhandling side 5 17 Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side af 58

12 Kapitel 3 - Innovationspartnerskab Innovationspartnerskabet giver ordregiver mulighed for at indgå partnerskab med private aktører. Steinicke 18 anskuer offentlige indkøb og innovation to forskeligheder som umiddelbart ikke passer sammen, idet udbudsreglerne er formalistiske og detaljerede, hvorimod innovation kræver fleksibilitet og forhandlingsmuligheder. I nærværende afsnit beskrives begrebet innovation i en udbudsretlig sammenhæng. Efterfølgende diskuteres og analyseres de problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med indgåelsen af et innovationspartnerskab. 3.1 Begrebet innovation For en bedre forståelse af innovationspartnerskabet vil begrebet innovation kort blive introduceret i nærværende afsnit. Begrebet innovation kan dække over mange forskellige betydninger, hvorfor det synes væsentligt at analysere i udbudsretligt perspektiv. Indledningsvis kan innovation kort beskrives som en løbende proces, hvor to eller flere parter samarbejder med hensigten om at skabe noget nyt. Det mest afgørende aspekt ved innovation i en indkøbssammenhæng er, det tætte samarbejde mellem parterne i løbet af den innovative proces. 19 Begrebet innovation er som noget nyt beskrevet i udbudsdirektivets artikel 2, stk. 22 som:»innovation«: indførelse af en ny eller betydeligt forbedret vare, tjenesteydelse eller proces, herunder, men ikke begrænset til produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter, en ny markedsføringsmetode eller en organisatorisk metode inden for forretningspraksis, arbejdspladsorganisation eller eksterne relationer, som bl.a. har til forma l at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer eller støtte Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Udover denne beskrivelse er begrebet innovation ligeledes beskrevet i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1 på følgende måde: 18 Steinicke, M.: EU Public Procurement Directives Modernisation, Growth & Innovation - side Steinicke, M.: EU Public Procurement Directives Modernisation, Growth & Innovation side af 58

13 at der er behov for en innovativ vare eller tjenesteydelse eller innovative bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan opfyldes ved indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der allerede findes pa markedet. Som det fremgår af ovenstående må ordregiver ikke benytte innovationspartnerskab såfremt varen/tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejder allerede findes på markedet. Ydermere må ordregiver ikke lave mindre tilpasninger til det som allerede er eksisterende på markedet, da der i artikel 2 stk. 22 henvises til en betydeligt forbedret vare/tjenesteydelse. Arrowsmith 20 sætter i denne sammenhæng spørgsmålstegn ved, hvornår tilpasninger er betydelige. Her fremhæves billige produkter eller højere kvalitet som væsentlige forbedringer. Yderligere kan to elementer betragtes for at forstå begrebet innovation. Det første element er ontological, hvilket betyder skabelsen af noget nyt. Dette kan eksempelvis være brugergeneret innovation, automatiseret innovation eller offentlige investeringer. Det andet væsentlige element er teleological som betyder, at et nyt produkt skal bidrage til den sociale velfærd på længere sigt, uden at fratage ressourcer fra samfundet, som kunne have været mere hensigtsmæssigt at bruge andre steder. 21 Ud fra ovenstående kan det vurderes, at de vigtigste elementer ved innovation er fremskridt og effektivisere allokeringen af ressourcer. I udbudsdirektivet artikel 2, stk. 22 henvises både til, at der er behov for at skabe noget nyt, og at bidrage til den sociale velfærd på længere sigt. I udbudsdirektivet artikel 31 defineres kravet om den sociale velfærd ikke. Umiddelbart fremgår kun behovet for at bidrage til en ny innovativ vare. For at sikre, at parterne har den samme opfattelse af hvad innovationspartnerskabet går ud på, vil det være oplagt at tydeliggøre at innovationspartnerskabet ikke kun handler om økonomisk vækst, men også sigter mod en balance mellem samfundsmæssige hensyn som imidlertid kun er nævnt i udbudsdirektivet artikel 1, stk Hensigten med innovationspartnerskaber Innovation er væsentlig i forbindelse med fremtidens vækst, og de offentlige myndigheder opfordres til at gøre strategisk brug af de offentlige indkøb til at fremme innovation. 20 Arrowsmith, Sue: The Law of Public Utilities Procurement Regulation in the EU and UK side 1051 ff. 21 Granieri, M. & Renda, A.: Innovation Law and Policy in the European Union Towards Horizon 2020 Side 4 13 af 58

14 Innovationspartnerskabet skal struktureres således, at det kan tiltrække virksomheder uden at sætte markedet ud af kraft. 22 Hensigten med innovationspartnerskaber er ifølge tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, blandt andet at afhjælpe svagheder, flaskehalse og hindringer i det europæiske forsknings- og innovationssystem som kan være medvirkende til, at forhindre eller forsinke udviklingen af gode ideer. 23 Innovationspartnerskabet er reguleret i udbudsdirektivets artikel 31 hvor det i stk. 2 er fastslået at: Innovationspartnerskabet sigter på udvikling af innovative varer, tjenesteydelser eller byggeog anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller arbejder Ovenstående indikerer, at hensigten med indgåelsen af et innovationspartnerskab bestræber at udvikle innovative løsninger, og efterfølgende indkøbe disse under samme procedure. Arrowsmith 24 indikerer at procedurens formål er: a) A contracting authority s intention at the outset of the procedure is to secure both the development of a product/work/service and the purchase of outcomes if the development stage is successful; and b) The good, works or services in question are innovative. Hensigten med innovationspartnerskaber er således at anvende proceduren, såfremt ideen ikke allerede er på markedet, eller betydeligt forbedre en eksisterende løsning. Innovationspartnerskabet skal medvirke til at fremme innovation, og endvidere skal ordregiver sikrer en innovativ udvikling og efterfølgende indkøb af resultaterne. 3.3 Partnerskabets tre forskellige faser Det fremgår ikke tydeligt i udbudsdirektivet, hvordan innovationspartnerskabet skal struktureres. Det er væsentligt at påpege partnerskabets forskellige faser, så der ikke opstår tvivl om processen blandt tilbudsgiverne. Innovationspartnerskabet er opdelt i tre forskellige faser som følgende afsnit vil redegøre for. 22 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb, KOM(2011) side Arrowsmith, Sue: The Law of Public Utilities Procurement Regulation in the EU and UK side af 58

15 3.3.1 Fase 1 Offentliggørelse og valg af tilbudsgiver Første fase omhandler selve udbuddet af kontrakten. Her skal den offentlige myndighed offentliggøre udbuddet, og vælge de tilbudsgivere som skal deltage i kontrakttildelingen. Proceduren for tildelingen af kontrakten følger reglerne for udbud med forhandling som umiddelbart kun er fastslået i præamblens artikel 29, stk. 3. Selve udbudsfasen 25 løber i yderligere to faser. En prækvalifikations og en tildelingsfase Fase 2 - Innovationsforløbet Innovationsforløbet er anden fase som er aktuel når udbudsfasen er overstået og kontrakten er tildelt en eller flere tilbudsgivere. Det er i denne fase der er mulighed for at parterne skaber innovative tanker sammen. Her planlægges innovationsforløbet og udbudskontrakten samt udbudsbetingelserne forhandles Fase 3 Efterfølgende indkøb Den sidste fase omhandler efterfølgende indkøb af det produkt som er udviklet i innovationsforløbet. Det er i denne fase en økonomisk aktør skal levere ordren. Umiddelbart beskrives ikke nærmere om leveringsbetingelserne, men det må vurderes at skabe en hvis ubalance hvis den oprindelige part ikke også leverer ydelsen. 26 Desuden må tilbudsgivers interesse være stor for at deltage i alle faserne, inklusiv at levere ydelsen, da denne del er økonomisk mest interessant. Innovationspartnerskabet giver dermed mulighed for at udvikle og indkøbe under samme procedure. Udbudsdirektivets formulering synes en smule uklar i forbindelse med de tre faser. At indkøbe og udvikle under samme fase er den store forskel på innovationspartnerskabet og måden som hidtil er blevet anvendt, nemlig indgåelsen af et OPI. 27 Udbudsrapporten 28 vurderer således, at de forskellige faser skal fremhæves i den danske udgave. Det må ud fra ovenstående konkluderes, at innovationspartnerskabet er inddelt i tre forskellige faser som er meget betydningsfulde at fremhæve. Leveringsfasen er endvidere 25 Udbudsfasen er nærmere beskrevet i afsnit 3.4 Tildelingskriterier 26 Steinicke, M.: EU Public Procurement Directives Modernisation, Growth & Innovation - side Nærmere om OPI i Kapitel 5 Offentligt-Privat-Innovationssamarbejde (OPI) 28 Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side af 58

16 meget væsentlig at beskrive så tilbudsgivers incitament til at deltage ikke er præget af usikkerhed. 3.4 Tildelingskriterier Som det fremgår af afsnit 3.3.1, skal en kontrakt tildeles efter samme fremgangsmåde som udbud med forhandling. 29 I nærværende afsnit beskrives hvorledes ordregiver skal indlede udbuddet, og det analyseres og diskuteres hvilke problemstillinger der følger af tildelingskriterierne. Ordregiver skal som minimum indlede udbuddet med en offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. En udbudsbekendtgørelse er annoncen som ordregiver skal udarbejde og offentliggøre for at skabe opmærksomhed omkring den påtænkte anskaffelse. 30 Ordregiver kan supplere udbudsbekendtgørelsen ved at uddybe betingelserne i udbudsdokumenterne. Det er ikke et krav at et udbudsdokument skal udarbejdes, men i praksis kan der være behov for at supplere udbudsbekendtgørelsen. 31 Særligt i forbindelse med et innovationspartnerskab på grund af opgavens kompleksitet. Oplysningerne i udbudsdokumenterne skal stå i kontrast til udbudsbekendtgørelsen og skal sikre, at en potentiel tilbudsgiver herved kan vurdere og beslutte, hvorvidt de ønsker at ansøge om deltagelse. I udbudsdokumenterne kan ordregiver angive hvilke specifikke vare- eller tjenesteydelser der er behov for, og yderligere kan det uddybes hvilke minimumskrav tilbudsgiver skal opfylde i alle tilbud. Oplysninger skal være tilstrækkeligt præcise til, at økonomiske aktører kan identificere den ønskede løsningskarakter og omfang, og beslutte hvorvidt de vil ansøge om at deltage i proceduren. 32 Udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1 fastslår at alle tilbudsgivere som udgangspunkt har lov til at ansøge om at deltage, hvis de opfylder og fremsender oplysninger som ordregiver anmoder om. Minimumsfristen for at ansøge om deltagelse er 30 dage fra ordregiver afsender udbudsbekendtgørelsen. Det er dog kun egnede tilbudsgivere som har mulighed for at afgive et endeligt tilbud på løsningen. 29 Nærmere om udbud med forhandling i Kapitel 6 30 Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side Fabricius, J.: Offentlige indkøb i praksis side Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 artikel 31 stk af 58

17 Før tilbudsgiver kan komme i betragtning til at afgive tilbud skal der opfyldes nogle fastsatte krav som ordregiver har angivet. I udbudsdirektivets artikel 31, stk. 6 er det fastslået, at ordregiver skal lægge særlig vægt på kriterier vedrørende tilbudsgivers kapacitet og erfaring med forskning og udvikling samt udvikling og gennemførelse af innovative løsninger. Udover de krav innovationspartnerskabet nævner skal tilbudsgiver vælges ud fra en række generelle udvælgelseskriterier, hvilket omfatter; tilbudsgivers egnethed, økonomiske og finansielle formål samt tekniske og faglige karakteristika jævnfør udbudsdirektivets artikel 58. Dermed kan ordregiver pålægge krav, som kan sikre at tilbudsgiver har tilstrækkelig kapacitet til at opfylde kontrakten. Alle krav skal være i relation til og stå i forhold til kontraktens genstand. Proportionalitetsprincippet sikrer derved at tilbudsgiver ikke pålægges uretfærdige betingelser for at vinde udbuddet. Ved egnethed forstås jævnfør udbudsdirektivet artikel 58 stk. 2, at en økonomisk aktør har bestemte autorisationer. Økonomisk og finansiel formåen er fastslået i artikel 58, stk. 3 og betyder, at en tilbudsgiver har tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet for at varetage opgaven. Dette kan vurderes ved at tilbudsgiver fremlægger årsregnskab. Yderligere regulerer artikel 58, stk. 4 også tilbudsgivers tekniske og faglige formåen. Ordregiver har mulighed for at: pa lægge krav, der sikrer, at de økonomiske aktører besidder nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemfører kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard. 33 Udbudsdirektivet uddyber kun i artikel 58, stk. 1 at ordregiver kan kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig erfaring, som kan dokumenteres ved passende referencer fra tidligere gennemførte kontrakter. Det er ikke yderligere angivet hvad der skal forstås med begrebet menneskelige og tekniske ressourcer. Umiddelbart kan det give anledning til at tro, at den private aktørs personale besidder den rette uddannelsesmæssige og faglige erfaring til at udføre en opgave, som det ligeledes kommer til udtryk i det forhenværende udbudsdirektiv jævnfør artikel 48, litra e. At ordregiver har særlig fokus på erfaring kan trods alt give en større sikkerhed når et stort partnerskab skal iværksættes. Dog er tidligere erfaring ikke ensbetydende med, at en privat 33 Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 artikel 58, stk. 4 (egen fremhævning) 17 af 58

18 aktør også besidder evnen til at levere det innovative produkt/service. Der kan således argumenteres for at ovenstående krav ser mere på sikkerheden for projektets eksekvering end selve den innovative udvikling, da leveringsfasen må være den mest krævende for tilbudsgiver. Det er uklart om det er det der menes med formuleringen udvikling og gennemførelse af innovative løsninger i udbudsdirektivets artikel 31, stk. 6. En anden problemstilling er at referencer, ikke altid stemmer overens med de faktiske omstændigheder for den pågældende tilbudsgiver. Hvis tilbudsgiver eksempelvis har erfaring flere steder fra, vil tilbudsgiver sjældent lægge en eller flere referencer med dårlige anbefalinger med til ordregiver. Trods de tildelingskriterier som ordregiver har mulighed for at pålægge tilbudsgiver, anses kriterierne at være passende, idet partnerskabet skal forløbe over en længere periode. Selvom forløbet på dette tidspunkt endnu ikke er fastlagt, vil tildelingskriterierne være med til at reducere at uegnede tilbudsgivere bruger tid på at udforme et tilbud, hvilket kan være med til at minimere transaktionsomkostningerne for begge parter. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at tildelingskriterierne ved de generelle regler i udbudsdirektivets artikel 58, ikke er fyldestgørende til indgåelsen af et innovationspartnerskab, eftersom tildelingskriterierne er udvidet i udbudsdirektivet artikel 31, stk. 6. Derudover kan der opstå problemer med at fastlægge hvad der præcis skal forstås ved de tekniske og menneskelige ressourcer som bør uddybes. Endvidere bør ordregiver ikke kun stille krav til tilbudsgivers erfaring med forskning og udvikling, men også stille krav til tilbudsgivers erfaring med at levere produktet da denne del kræver flest ressourcer. Såfremt tilbudsgiver ikke eksekverer innovationen kan det betyde, at tilbudsgiver ikke når de mellemfristede mål, 34 som kan resultere i at ordregiver ophører kontrakten Økonomisk mest fordelagtige tilbud Som ovenstående indikerer, skal tilbudsgiver først og fremmest vurderes egnet til at afgive tilbud. Såfremt tilbudsgiver prækvalificeres, altså vurderes egnet, er næste fase at tilbudsgiver skal afgive tilbud. Denne fase beskrives og analyseres i nærværende afsnit. 34 Nærmere om denne problemstilling under afsnit 3.7 Mellemfristede mål 18 af 58

19 Som det er beskrevet i udbudsdirektivet artikel 31, stk. 1 skal kontrakterne tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det betyder det bedste forhold mellem pris og kvalitet i overensstemmelse med udbudsdirektivets artikel 67. Ifølge Miguel 35 er det økonomisk mest fordelagtige tilbud også det mest optimale at benytte når der er tale om innovative løsninger: the contracts should be awarded on the basis of the best quality/price ratio (a different concept of price) as it is the most appropriate criteria for the comparison of offers that include innovative solutions Det bedste forhold mellem pris og kvalitet vurderes ud fra flere forskellige kriterier som er nævnt i udbudsdirektivets artikel 67, stk. 2. Det er eksempelvis kvalitative, miljømæssige og sociale aspekter. Disse aspekter kan eksempelvis omfatte leveringsbetingelser samt æstetiske, funktionsmæssige og innovative karakteristika. Det er medlemsstatens opgave at sikre, at ordregiver har mulighed for at tage hensyn til behovet for innovationsrelaterede betingelser. 36 De forskellige kriterier skal fastsættes med en vægtning af ordregiver og fremgå i udbudsdokumenterne. Ud fra den samlede vægtning kan ordregiver afgøre hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. At fastsætte betingelser såsom innovation og æstetik må umiddelbart være svære at vurdere og sætte vægtning på. Betingelserne synes ikke at være håndgribelige som for eksempel sociale eller miljømæssige mål, og muligvis kan disse fastsatte særlige innovationsbetingelser udgøre en subjektiv vurdering. Trods det faktum, at ordregiver ikke selv kender slutresultatet af en opgave i et innovationspartnerskab, må ordregiver trods alt have gjort sig tanker om den innovative genstand. Dermed synes det væsentligt, at ordregiver kan tildele kontrakten efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud da det anses for at give de bedste muligheder for at vurdere et tilbud. Endvidere kan det vurderes at ordregivers råderum til at fastsætte særlige innovationsbetingelser muligvis kan synes subjektive, men trods alt anses som værende nødvendige for partnerskabets videre forløb, idet partnerskabet beror på at udvikle og innovere. Overholdelse af ligebehandlingsprincippet kræver at underkriterierne beskrives 35 Blay, M.A.B.: The Strategic Use of Public Procurement in Support of Innovation - side Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 artikel 76, stk af 58

20 præcist og detaljeret. Det vurderes derfor at være en forudsætning for ensartede vurderinger af tilbud, at der er opsat klare krav til afgivne tilbud. 3.5 Antal deltagere i partnerskabet I nærværende afsnit redegøres for antallet af tilbudsgivere i et innovationspartnerskab. Det diskuteres endvidere hvorvidt begrænsningen af antallet af parter kan være konkurrenceforvridende. Afslutningsvis analyseres det hvorledes ordregiver har mulighed for at udskifte en kontraktpart eller hvorvidt tilbudsgiver kan udskifte personale under et innovationspartnerskab. For at partnerskabet bliver en realitet, er det nødvendigt at ordregiver indgår samarbejde med en eller flere økonomiske aktører, jævnfør udbudsdirektivets artikel 31, stk. 1. Derudover har ordregiver mulighed for at begrænse antallet af deltagere jævnfør udbudsdirektivets artikel 65. Her fremgår det, at mindst tre tilbudsgivere skal ansøge og at ordregiver endvidere skal sikre reel konkurrence. Kommissionen påpeger derudover i udbudsdirektivets bemærkning 49, at partnerskab indgået med flere parter kan bidrage til en sundere konkurrence: De ordregivende myndigheder bør derfor ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan måde, at konkurrence hindres, begrænses eller fordrejes. I visse tilfælde kan oprettelsen af innovationspartnerskaber med flere partnere bidrage til, at sådanne virkninger undgås. Ovenstående er ikke yderligere uddybet men synspunktet støttes imidlertid op af Arrowsmith 37 som understreger, at et partnerskab med flere parter kan have visse fordele. Eksempelvis kan det give en bredere undersøgelse af forskellige løsninger, sikre konkurrence på forskellige stadier samt sikre konkurrencen på det fremtidige marked. Der er yderligere opbakning til, at partnerskabet indgås med flere parter, idet der er bekymring for, at innovationspartnerskabet kan forhindre, fordreje eller begrænse konkurrencen: The innovation partnership procedure could, if improperly implemented, introduce anticompetitive impact on the market Arrowsmith, Sue: The Law of Public Utilities Procurement Regulation in the EU and UK side S. Bedin: HT.618 Consulting on the draft R&D&I-Framework, Section 2.3. Public procurement of research services, addressed to the European Commission - side 4 20 af 58

21 Der kan ifølge Bedin opstå konkurrenceforvridende situationer, da ordregiver ved indgåelsen af et innovationspartnerskabet kan fastlåse sig ved én leverandør hvis tids- og mængdebegrænsningen ikke er fastsat. Muligheden for at begrænse antallet af ansøgere kan betyde store besparelser for ordregiver og tilbudsgiver. Blandt andet ville transaktionsomkostninger blive mindre idet ordregiver skal gennemgå færre tilbud, og uegnede tilbudsgivere ikke forgæves bruger tid på at ansøge. 39 Udbudsrapporten 40 foreslår i samme omfang, at ordregiver skal begrunde hvis der inddrages mere end fem økonomiske aktører ved et forhandlingsforløb. Dette understøtter ønsket om at reducere omkostninger for alle parter. Det fremgår således fra flere sider at være ønsket at skabe økonomiske besparelser og rimelighed omkring hvor mange tilbudsgivere der inddrages. Det kan umiddelbart virke til at skabe udfordringer for små og mellemstore virksomheder, da de fastsatte tildelingskriterier kan favorisere større leverandører grundet deres erfaring med innovation. Det skal imidlertid også vurderes, at på tidspunktet hvor ordregiver skal vælge partnere, er der intet bevis for, at de udvalgte parter kan udvikle noget bedre end de andre tilbudsgivere som har været med i udbudsrunden. 41 Som ovenstående tydeliggør, kan det konkluderes at før innovationspartnerskabet bliver en realitet skal ordregiver indgå partnerskab med minimum én tilbudsgiver. Ordregiver skal mindst prækvalificere tre tilbudsgivere, og begrunde hvis der er behov for mere end fem. Det synes umiddelbart at være mest konkurrencedygtigt at indgå partnerskabet med flere parter. Ud fra et økonomisk synspunkt vil begrænsningen af parterne reducere unødvendige transaktionsomkostninger for både ordregiver og tilbudsgiver. Fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan der muligvis opstå problemer da små og mellemstore virksomheder umiddelbart ikke vil have mulighed for at komme i betragtning grundet manglende erfaring. 39 Telles, P. & Butler, L.R.A.: Modernising Public Procurement The New Directive side Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side 7 41 Corvers, S., Apostol, S., Mair, C. & Pantilimon, O.: Comments on the procurement section in the ongoing DG COMP open consultation on the Draft Union side 3 21 af 58

22 3.5.1 Udskiftning af kontraktpart I relation til antallet af deltagere synes det relevant at præcisere de problemstillinger der kan opstå såfremt der sker ændringer i innovationspartnerskabet. Nærværende afsnit vil belyse de problemstillinger der kan opstå såfremt ordregiver ønsker at ophøre samarbejdet med en tilbudsgiver og eventuelt udskifte denne midt i forløbet. Udgangspunktet for, at ordregiver kan udskifte en kontraktpart blev statueret i Pressetextsagen: I almindelighed skal udskiftningen med en ny medkontrahent af den, som den ordregivende myndighed oprindeligt havde tildelt kontrakten, betragtes som en ændring i de væsentlige bestemmelser i den pågældende offentlige kontrakt, medmindre der var truffet bestemmelse herom i de oprindelige kontraktbestemmelser, f.eks. som en underentreprise. 42 Dermed anses udskiftning af tilbudsgiver generelt som værende væsentligt. Endvidere fremgår det af udbudsdirektivets artikel 72, stk. 4 litra a, at en ændring i en kontrakts løbetid anses for at være væsentlig, hvis det bevirker at kontraktens karakter er væsentligt forskellig fra den oprindelige kontrakt. Eksempelvis hvis en ændring ville betyde, at andre aktører ville byde på opgaven og dermed ville opgaven have tiltrukket yderligere deltagere til at afgive tilbud. Trods ovenstående giver udbudsdirektivet artikel 72 imidlertid mulighed for at ordregiver kan ændre kontrakter i deres løbetid i særlige tilfælde. Jævnfør udbudsdirektivets artikel 72, stk. 1, litra d, har ordregiver mulighed for at udskifte en kontraktpart under særlige betingelser. De særlige betingelser omhandler blandt andet, at det er tilladt at udskifte en økonomisk aktør som følge af en utvetydig revisionsklausul eller efter omstruktureringer som eksempelvis fusioner, erhvervelser eller insolvens. Derudover skal den efterfølgende økonomiske aktør opfylde de samme krav som den oprindelige aktør. Treumer stiller spørgsmålstegn ved om udbudsdirektivets artikel 72, stk. 1 litra d, ii finder anvendelse såfremt ordregiver ønsker at erstatte et medlem af et konsortium på baggrund af mangler i opfyldelsen af kontrakten eller problemer med samarbejde. Det vurderes ikke, at ordregiver på andre baggrunde end de nævnte betingelser i artikel 72, stk. 1, litra d, kan 42 Pressetext-sagen præmis 40 egen fremhævning 22 af 58

23 udskifte en kontraktpart, 43 hvilket også støttes op af udbudsdirektivets bemærkning som fastslår: I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ma den valgte tilbudsgiver ikke erstattes af en anden økonomisk aktør uden fornyet udbud, f.eks. hvis en kontrakt bringes til ophør pa grund af mangler ved gennemførelsen. Den valgte tilbudsgiver, der gennemfører kontrakten, bør imidlertid, navnlig hvis kontrakten er tildelt mere end e n virksomhed, kunne foretage visse strukturelle ændringer under kontraktens udførelse sa som rent interne reorganiseringer, overtagelser, fusioner og erhvervelser eller insolvens. Disse strukturelle ændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye udbudsprocedurer for alle offentlige kontrakter, der gennemføres af den pa gældende tilbudsgiver. 44 Derfor må det konkluderes at reglerne, som er gældende for et konsortium, kan sidestilles med reglerne om indgåelsen af et innovationspartnerskab. Muligheden for at ordregiver kan reducere antallet af parter i et samarbejde, ved at bringe individuelle kontrakter til ophør vurderes således til at være i overensstemmelse med reglerne. Det er dog et krav at muligheden for at ophøre samarbejdet fremgår af udbudsdokumenterne. Problemerne kan opstå, såfremt ordregiver ønsker at ophøre en kontrakt med en tilbudsgiver, såfremt de mellemfristede mål ikke opfyldes og dermed vil udskifte denne med en ny. De samme regler antages at være gældende, såfremt ordregiver har inddraget flere parter i innovationspartnerskabet, og efter en ophørt kontrakt, lader en anden af innovationspartnerskabets deltagere overtage den ophørte kontrakt. Det kan ud fra ovenstående konkluderes, at ordregiver har mulighed for at ophøre samarbejdet med en tilbudsgiver hvis det fremgår af udbudsdokumenterne. Ønsker ordregiver at udskifte en kontraktpart skal særlige betingelser være opfyldt jævnfør artikel 72, stk. 1, litra d, nr. ii. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt kan ordregiver dermed ikke udskifte en kontraktpart uden at påbegynde et nyt udbud. 43 Treumer, S.: Contract changes and the duty or retender under the new EU public procurement Directive side 7 44 Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 bemærkning 110 egen fremhævning 23 af 58

24 3.5.2 Udskiftning af tilbudsgivers personale Som det tidligere er blevet fremlagt bliver tilbudsgiver tildelt kontrakten på grundlag af nogle fastsatte kriterier. Disse kriterier har blandt andet fokus på at tilbudsgiver har de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemfører kontrakten. I forbindelse med forståelsen af omfanget af menneskelige ressourcer findes det også relevant at diskutere, hvorvidt tilbudsgiver kan udskifte personale under et innovationspartnerskab. Dette skyldes, at erfarent personale kan være hele fundamentet i tilbudsgivers succes, evner og derved egnethed til opgaven. Som det fremgår af udbudsdirektivet artikel 67 kan personalet have stor betydning ved opfyldelse af en kontrakt: organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring, hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan pa virke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt. 45 Det fremgår ligeledes i udbudsdirektivet bemærkning 94, at hvis kvaliteten af tilbudsgivers personale er relevant for at udføre en kontrakt bør, ordregiver kunne fastsætte personalets erfaring som et tildelingskriterium. Kvaliteten af personalet kan have indflydelse på kontraktens udførelse, hvilket også kan have betydning for tilbuddets økonomiske værdi. Det fremgår endvidere af bemærkningen, at personalet kun kan erstattes med samtykke fra ordregiver som ligeledes skal kontrollere at erstatningspersonalet har et tilsvarende kvalitetsniveau. Dermed er det fastlagt, at tilbudsgivers tekniske og menneskelige ressourcer kan have stor betydning for kontrakten hvilket gør, at udskiftning af dette personale anses som værende en væsentlig ændring af kontrakten. Såfremt tilbudsgiver ønsker at udskifte personale, skal ordregiver kunne kontrollere om erstatningspersonalet har tilsvarende kvalifikationer som kan have betydning for tilbudsgivers tildeling af kontrakten. Det må vurderes, at ansvaret for personalet tillægges tilbudsgiver. I tilfælde af interne omstruktureringer vil tilbudsgiver derfor være tvunget til at finde erstatningspersonale med samme kvaliteter som kontrolleres af ordregiver. 45 Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 artikel 67, stk. 2, litra b 24 af 58

25 3.6 På hinanden følgende faser I følgende afsnit redegøres for strukturen af et innovationspartnerskab. Det er væsentligt at strukturere partnerskabet i flere faser, da det gør processen mere overskuelig. Jævnfør udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, nr. 1 skal ordregiver når de kvalificerede tilbudsgivere er udvalgt, strukturere innovationspartnerskabet i flere på hinanden følgende faser. Dette gøres i forhold til rækkefølgen for forsknings- og innovationsprocessen, som kan omfatte fremstillingen af varerne, tilvejebringelsen af tjenesteydelserne eller gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejderne. Forståelsen af udtrykket på hinanden følgende faser præciseres ikke yderligere. Dog fremgår det af udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, at resultatniveauer 46 og maksimumsomkostninger 47 er aftalt mellem ordregiver og deltagerne. Gomes 48 påpeger i denne sammenhæng, at The setting of successive phases must be done through real co-operation between the private operator that normally has the relevant skills and the contracting authority with the need, but with an exeception for the performance levels and maximum cost of the partnership which must have less flexible boundaries. Det må betyde, at sammensætningen af de følgende faser skal fastlægges af begge parter. Som det også er beskrevet i artikel 31, stk. 1 kan minimumskrav og tildelingskriterier ikke forhandles, men skal fastsættes af ordregiver. Som Gomes påpeger, må faserne struktureres i samarbejde mellem parterne hvor, resultatniveauerne og maksimumsomkostninger må være mindre fleksible at forhandle. Udbudsrapporten 49 beskriver imidlertid, at bestemmelsen i udbudsdirektivet artikel 31, stk. 2, fastsætter at ordregiver skal forhandle innovationsforløbet med henblik på at forbedre forsknings- og innovationsprojektforslaget. Her kan der eksempelvis forhandles om udviklingsforløbet samt fremstillingen af den påtænkte innovative løsning. Fordelen ved at lade parterne forhandle om innovationsforløbet er, at virksomhederne får mulighed for at præge forløbet med den ekspertise de har. Herved kan virksomhederne med deres erfaring bedre skønne tidsforbruget og andre ressourcer i de forskellige faser. I forbindelse med forhandlingerne mister ordregiver en del af styringen, 46 Ved resultatniveau forstås: det niveau, som den innovative løsning skal være pa ved udløbet af hvert delma l. 47 Ved maksimumsomkostning forstås: de omkostninger, der maksimalt ma være forbundet med udvikling af den innovative løsning eller det eventuelle efterfølgende indkøb. 48 Gomes, P.C.: The innovative innovation partnerships under the 2014 Public Procurement Directive - side 4 49 Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side af 58

26 hvilket stiller store krav til ordregivers evne til at vurdere tilbudsgivers synspunkter og målsætninger. Forhandling om forløbet synes at skabe gode rammer for at fastsætte et udviklingsforløb, som tilgodeser både ordregiver og tilbudsgiver. Hertil sikres at tilbudsgivers viden om det pågældende projekt kommer i spil. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at trods manglende definition af udtrykket på hinanden følgende faser giver det en fleksibilitet, at ordregiver og de økonomiske aktører i fællesskab skal forhandle om partnerskabets forløb samt den påtænkte innovative løsning. Det er således uvist, hvordan ordregiver skal håndtere flere økonomiske aktører, med henblik på om der skal forhandles individuelt eller i fællesskab. Umiddelbart vurderes det, at selve innovationsforløbet og fremstillingen af den påtænkte innovative løsning bliver forhandlet i fællesskab, hvor de forskellige partnerskabskontrakter og betingelser forhandles individuelt. Forhandles kontrakterne individuelt kan det medføre, at der stilles forskellige krav til tilbudsgiverne. Det kan medføre en forskel i fastsættelsen af de mellemfristede mål som bliver beskrevet nærmere i næste afsnit. 3.7 Mellemfristede mål I relation til ovenstående skal der ved indgåelsen af et innovationspartnerskab opstilles mellemfristede mål. Målene fastsætter milepæle i arbejdets udvikling jævnfør udbudsdirektivet artikel 31 stk. 2. Det er ikke yderligere beskrevet hvorledes de mellemfristede mål skal fastsættes og kan derfor give anledning til yderligere uddybning. De mellemfristede mål kan medvirke til at vurdere tilbudsgivers kapacitet og overskueliggøre for ordregiver, hvor langt i processen en part er nået. Derudover kan de mellemfristede mål gøre en part forpligtet til at overholde de fastsatte aftaler. 50 Udbudsrapporten foreslår at udviklingsforløbet og fremstillingen af den innovative løsning forhandles mellem parterne. 51 Udbudsrapporten foreslår endda mulighed for at de mellemfristede mål kan justeres undervejs i partnerskabet, så længe de udbudsretlige principper overholdes. 52 Denne fleksibilitet vurderes at udgøre en fordel for arbejdet, da parterne med tiden kan få mere realistiske skøn om processen. Trods det faktum, at der ved hvert mål er mulighed for at forhandle, er det ordregiver som i sidste ende har ansvaret for at sikre, at partnerskabet 50 Gomes, P.C.: The innovative innovation partnerships under the 2014 Public Procurement Directive - side 5 51 Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side af 58

27 struktureres således, at varigheden og værdien af de forskellige faser afspejler innovationsgraden af den foreslåede løsning samt at sikre rækkefølgen af de forsknings- og innovationsaktiviteter som er nødvendige for udviklingen. 53 Yderligere beskriver udbudsrapporten, at parterne har mulighed for at drøfte vilkårene for resultatniveauerne og maksimumsomkostninger. Det betyder, at ordregiver højst sandsynligt vil have nogle krav til disse niveauer som tilbudsgiverne derefter skal prøve at indordne sig efter. Hvis tilbudsgiver ikke når de mellemfristede mål, kan ordregiver vælge, såfremt det er angivet i udbudsdokumenterne og udbudsbetingelserne, at bringe kontrakten til ophør eller ved aftale mellem flere parter, vælge at reducere antallet af parter jævnfør udbudsdirektivet artikel 31, stk. 2. Til trods for at de mellemfristede mål kan give tilbudsgiverne overskuelighed, kan disse målsætninger umiddelbart også give anledning til nogle problemstillinger. Eksempelvis er det ikke fastslået, hvilke parametre disse mål skal fastlægges efter. Der er stor forskel på om de mellemfristede mål skal vægtes ved at vurdere tilbudsgiverens præstationer, omkostninger eller en vurdering af begge. Derudover kan der opstå udfordringer, hvis der er flere parter i partnerskabet. 54 Eksempelvis er det ikke sikkert, at alle krav vil passe til alle parter. Da parterne har forskellige opgaver vil kravene for at nå de mellemfristede mål højst sandsynligt skulle tilpasses den enkelte part. Såfremt disse krav er forskellige kan der opstå tvivl hvis en part udelukkes fra partnerskabet. Den forurettede part vil højst sandsynligt sammenligne sit justerede krav med andre parters krav for at vurdere om opsigelsen er berettiget. Derudover er der risiko for, at ordregiver vil sammenligne de forskellige parters mål med hinanden. Endvidere foreligger der ingen bestemmelse om, hvordan de forskellige mål skal gennemgås og om der eksempelvis skal foreligge en uafhængig kontrol af disse mål. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er et stort behov for at præcisere og tydeliggøre de mellemfristede mål. Som nævnt tidligere beror EU-rettens udbudsregler på princippet om gennemsigtighed, hvilket i denne sammenhæng betyder, at der ikke må være tvivl om de forskellige målsætninger for tilbudsgiverne. Hvorvidt de mellemfristede mål vil 53 Udbudsdirektivet 2014/24/EU af 26. februar 2014 artikel 31. Stk Telles, P. & Butler, L.R.A.: Modernising Public Procurement The New Directive side af 58

28 blive en udfordring vil tiden vise, men ovenstående diskussion vurderer de processer som bør beskrives nærmere. 3.8 Beskyttelse af immaterielle rettigheder I følgende afsnit redegøres for beskyttelsen af tilbudsgivernes immaterialretligheder ved indgåelsen af et innovationspartnerskab. Immaterielrettigheder dækker over intellektuelle frembringelser som eksempelvis kan være opfindelser en virksomhed ønsker at beskytte. Ved indgåelsen af et innovationspartnerskab, hvis formål er at udvikle nye innovative vare/tjenesteydelser eller bygge/anlægs arbejde, er der et stort behov for at virksomhedernes immaterialretligheder ikke bliver krænket eller offentliggjort. Jævnfør præamblens artikel 29, kan ordregiver efter hver fase bringe partnerskabet til ophør og indlede en ny udbudsprocedure for de resterende faser, forudsat at ordregiver har erhvervet de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette synspunkt ville umiddelbart forringe tilbudsgivers lyst til at indgå i partnerskabet, og synspunktet er udvidet i udbudsdirektivet artikel 31, stk. 6: Den ordregivende myndighed fastlægger i udbudsdokumenterne hvilken ordning der gælder for intellektuel ejendomsret. I tilfælde af et innovationspartnerskab med flere partnere, må den ordregivende myndighed, jf. artikel 21, ikke over for de andre partnere afsløre foreslåede løsninger eller andre fortrolige oplysninger som en partner har meddelt inden for rammerne af partnerskabet, uden denne partners samtykke. En sådan aftale må ikke tage form af et generelt afkald på rettighederne men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af specifikke oplysninger. Først og fremmest kan det diskuteres, om det udelukkende er ordregiver som skal fastlægge, hvilken ordning der bør gælde for de intellektuelle ejendomsrettigheder. Dog synes det ikke, at være hensigten med formuleringen. Ordregiver har ansvaret for at fastlægge ordningen, så der ikke opstår tvivl omkring rettigheder under og efter tildelingsproceduren, og kan selv bestemme hvorvidt der ønskes inddragelse af relevante forslag fra tilbudsgivere. 55 Ydermere vil fastlæggelse af kravene påvirke ordregiver som ikke førhen har arbejdet med immaterialretlighederne. 56 Det kan give anledning til bekymring set i lyset af at, ordregiver 55 Arrowsmith, Sue: The Law of Public Utilities Procurement Regulation in the EU and UK side Steinicke, M.: EU Public Procurement Directives Modernisation, Growth & Innovation side af 58

29 har tendens til at vælge en mere velkendt udbudsform og fravælger komplicerede udbudsprocedure. 57 Dette skyldes, at der er større kendskab til reglerne og således mindre usikkerhed omkring selve udbuddet. Det kan ud fra udbudsdirektivet artikel 31 anskues, at der ikke henvises til fordelingen mellem de intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorfor det ikke udelukker muligheden for, at et partnerskab kan gennemføres, hvis rettighederne deles mellem den ordregivende myndighed og den private part. 58 En måde, hvorpå der muligvis kan skabes større incitament til, at de økonomiske aktører vil deltage i et innovationspartnerskab er, hvis ordregiver kun kræver retten til at bruge det udviklede aktiv og ikke erhverver retten til selve immaterielrettigheden. 59 Det kan ud fra ovenstående vurderes, at ordregiver er pålagt et stort ansvar ved fastlæggelse af de immaterielle rettigheder. Ordregivers ansvarsområde i denne sammenhæng er, at fastlægge ordningen for de immaterielle rettigheder, da det ikke er specificeret, hvilken part som skal eje rettighederne. Det er svært at konkludere på hvilken løsning som vil være den mest optimale. Umiddelbart synes argumentet om at fordele rettighederne mellem ordregiver og tilbudsgiver, at skabe det rette incitament for tilbudsgivers deltagelse i et innovationspartnerskab. Dermed vil ordregiver ikke besidde ejerskab over en rettighed som tilbudsgiver ved mere om. 3.9 Delkonklusion Ud fra ovenstående må det sluttes, at indførelsen af innovationspartnerskabet ikke umiddelbart bliver problemfrit at indgå. Der synes, at være mange uklarheder for både tilbudsgiver og ordregiver. Eksempelvis bør det danske udbudsdirektiv tydeliggøre at innovationspartnerskabet er inddelt i tre forskellige faser. Endvidere kan der være meget usikre forhold ved indgåelse af et innovationspartnerskab for tilbudsgiver. Eksempelvis kan tilbudsgiver ophøres såfremt de mellemfristede mål ikke nås. Disse mål er nødvendigvis ikke ens for de forskellige tilbudsgivere hvilket kan skabe usikkerhed, hvis en part ophøres. Derudover er det ikke fastlagt hvorledes de immaterielle rettigheder skal fordeles. Det kan skabe et stort incitament for at tilbudsgiver ønsker at deltage i et innovationspartnerskab hvis 57 Læs nærmere i afsnit 6.2 Barriere ved udbudsformer 58 Apostel, A.R.: Pre-commercial procurement in support of innovation regulatory effectiveness - side 8 59 Gomes, P.C.: The innovative innovation partnerships under the 2014 Public Procurement Directive - side 7 29 af 58

30 erhvervelsen af de immaterielle rettigheder er fastsat. Dertil er det ligeledes usikkert hvorledes disse rettigheder fordeles såfremt en tilbudsgiver ophøres eller går konkurs. Der synes imidlertid også at herske stor risiko for ordregiver ved indgåelsen af innovationspartnerskabet. Eksempelvis kan de mellemfristede mål medvirke til en mere overskuelig måde at vurdere tilbudsgivers arbejde. Disse mål forhandles individuelt, men det er ikke fastlagt hvilke parametre disse mål skal vurderes efter. Ligeledes kan ordregiver ophøre en tilbudsgiver såfremt disse mål ikke nås. Det synes dog ikke at være muligt at udskifte en tilbudsgiver på baggrund af problemer med samarbejde eller mangler i kontrakten, hvilket kan betyde et helt nyt udbud. Kapitel 4 - Statsstøttereglerne I forbindelse med at ordregiver betaler vederlag til tilbudsgiver kan statsstøttereglerne overtrædes, hvorfor disse problemstillinger i nærværende afsnit analyseres. Jævnfør udbudsdirektivet artikel 31, stk. 2 skal ordregiver sørge for betaling af vederlag i passende rater. Det betyder, at ordregiver skal betale vederlag for parternes deltagelse i partnerskabet. Umiddelbart er det ikke uddybet, hvordan ordregiver skal betale, men Steinicke 60 understreger at tilbudsgiver højst sandsynligt ikke vil samarbejde, hvis der er risiko for ikke at modtage vederlag for udført arbejde. Synspunktet støttes op af Arrowsmith 61 som i forlængelse påpeger, at ordregiver har mulighed for at skønne hvornår og hvad der skal betales, og om betalingen falder i udviklingsfasen eller i innovationsfasen ved efterfølgende indkøb. Det bør dog iagttages, at hvis betalingen falder i udviklingsfasen, er der risiko for at tilbudsgiver falder fra i leveringsfasen grundet de mellemfristede mål, og dermed er pengene tabt. Omvendt er der risiko for at tilbudsgiver ikke modtager vederlag for udført arbejde, hvis betalingen falder ved det efterfølgende indkøb, og tilbudsgiver ophøres i innovationsfasen på baggrund af de mellemfristede mål. 60 Steinicke, M.: EU Public Procurement Directives Modernisation, Growth & Innovation side Arrowsmith, Sue: The Law of Public Utilities Procurement Regulation in the EU and UK side af 58

31 Vederlaget kan som nævnt stride mod statsstøttereglerne. Forbuddet mod statsstøtte er nævnt i Lissabon Traktaten artikel 107 EUF 62, hvor det fastslås: Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Overtrædelse af statsstøttereglerne kan opstå når ordregiver betaler vederlag til tilbudsgiver for udført arbejde. Potentielt kan tilbudsgiver opnå betaling af tre omgange, både betaling af vederlag fra ordregiver, betaling andet sted fra, samt vederlag hvis tilbudsgiver erhverver immaterielrettighederne. Graells 63 mener at innovationspartnerskabet kan bruges til at omgå statstøttereglerne. Gomes 64 påpeger, at såfremt tilbudsgiver modtager støtte, kan det risikere at ødelægge konkurrencen på et marked, idet vederlaget kan bruges til at videreudvikle andre innovative løsninger. Dette ville være aktuelt såfremt tilbudsgiver modtager vederlaget imens innovationsfasen er i gang, og tilbudsgiver med vilje ikke når de mellemfristede mål eller ordregiver vælger at ophøre kontrakten. På den måde kan indgåelsen af et innovationspartnerskab være en måde at omgå statsstøttereglerne på. Risikoen for overtrædelse er således eksisterende når nogle aktører på markedet stilles bedre end andre ved samtidig at modtage statsstøtte. I realiteten kan det være svært at slå fast hvad der gav en aktør fordelen. Ud fra ordlyden af ovenstående må fordrejningen af konkurrencevilkårene være konsekvens af selve statsstøtten. I praksis kan denne skelnen være svær at fastsætte, hvilket taler imod en anvendelse af statsstøtteforbuddet under innovationspartnerskaber. Klart er det imidlertid, at aktørerne kan have forskellige ressourcer grundet støtten til kun den ene part. Især når ressourcer og muligheden for at fastsætte opnåelige mål har betydning i valget af udbudsgiver. Det kan konkluderes at spørgsmålet om, hvornår tilbudsgiver modtager betaling er usikkert, men eftersom direktivet fastslår at ordregiver skal sørge for betaling af vederlag til tilbudsgiver, kan det skabe en tryghed for tilbudsgivers deltagelse i partnerskabet. Da formuleringen ikke er uddybet, kan det også give anledning til at tro, at parterne har mulighed 62 Lissabontraktaten artikel 107 EUF 63 Graells, A.S.: Public procurement and state aid: Reopening the debate - side 7 64 Gomes, P.C.: The innovative innovation partnerships under the 2014 Public Procurement Directive - side 6 31 af 58

32 for at forhandle vederlaget i et rimeligt omfang. Idet processen skrider frem bliver parterne klogere vedrørende omkostningerne. Da det kan være svært at fastsætte de præcise omkostninger af forløbet på forhånd, bør der være en rimelig fleksibilitet vedrørende forhandling af vederlaget til parterne. Dette taler for at vederlaget betales løbende til parterne afhængig af deres omkostninger. Desuden er der risiko for at overtræde statsstøttereglerne i forbindelse med betaling af vederlag til tilbudsgiver. Som tidligere nævnt, vil incitamentet til at deltage i partnerskabet ikke være til stede såfremt tilbudsgiver risikerer ikke at modtage vederlag. På den anden side kan dette vederlag misbruges til at promovere innovative løsninger på andre markeder så der skabes ulige konkurrence. Dermed er ordregiver pålagt en stor byrde når forhandlingerne omkring vederlaget skal fastlægges. Kapitel 5 Offentligt-Privat-Innovations samarbejde (OPI) Nærværende afsnit redegør for indgåelsen af et offentligt-privat innovations samarbejde (OPI). Denne samarbejdsform har hidtil været løsningen for at skabe innovative løsninger. Afsnittet omhandler de problemstillinger der kan være ved et OPI, og afslutningsvis vil forskellen mellem innovationspartnerskaber og OPI-samarbejder analyseres og diskuteres. Trods det nye udbudsdirektiv og indførelsen af innovationspartnerskabet, har det førhen, og er der stadig mulighed for, at gennemføre OPI-samarbejder om innovation. Et OPI-samarbejde er en samarbejdsform, hvor en offentlig myndighed og en privat aktør, sammen skaber nye innovative løsninger. Det giver mulighed for, at en offentlig myndighed og en privat aktør i fællesskab kan indgå et udviklingsprojekt om en tjenesteydelseskontrakt uden at skulle i udbud. Ordregiver har dermed mulighed for at bestemme, hvilken økonomisk aktør de ønsker at samarbejde med. I det forhenværende udbudsdirektiv 2004/18/EF artikel 16, stk. 1, litra f, er det fastslået at tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, som tilhører og er betalt af ordregiver ikke er omfattet af udbudsdirektivet. Synspunktet er imidlertid videreført til det nye udbudsdirektiv artikel 14. Her er det fastslået at udbudsdirektivet finder anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, hvis følgende to betingelser er opfyldt: 1) udbyttet tilhører udelukkende den ordregivende myndighed til eget brug, og 32 af 58

33 2) tjenesteydelsen betales i fuldt omfang af den ordregivende myndighed. De ovenfornævnte betingelser skal være kumulativt opfyldt før de falder ind under udbudsdirektivet. Det vil sige, at hvis én af betingelserne ikke er opfyldt vil tjenesteydelsen ikke være udbudspligtigt. 5.1 Forskellen mellem OPI og innovationspartnerskaber Hvis artikel 14 benyttes vil det betyde, at ordregiver kan vælge en eller flere partnere uden at skulle igennem en udbudsfase først. På den måde kan parterne udvikle innovative løsninger som efterfølgende er klar til udbud. Dette er i overensstemmelse med reglerne, men der kan opstå udfordringer ved det efterfølgende udbud. En privat aktør kan ud fra samarbejdet have en konkurrencefordel og kan i tilfælde af et efterfølgende udbud risikere at blive erklæret inhabil. En tilbudsgiver kan risikere inhabilitet ved at have en fordel i tid, viden eller kontrakten, 65 hvilket i øvrigt også vil stride med udbudslovens grundlæggende principper. Det betyder, at der kan være risiko for, at en økonomisk aktør ikke kan levere den udviklede løsning, hvis anskaffelsen efterfølgende skal i udbud. Den store forskel på innovationspartnerskaber og artikel 14 er, at et innovationspartnerskab både har udbudsfase, en innovationsfase og et efterfølgende indkøb under samme procedure. Innovationspartnerskabet gælder både bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter. Artikel 14 giver kun mulighed for, at ordregiver kan vælge en/flere partnere til forskning og udvikling af tjenesteydelseskontrakter indenfor CPVkoderne 66. Ud fra ovenstående må det vurderes, at det nye udbudsdirektiv fastholder muligheden for artikel 14 trods den risiko der kan være ved habilitetsproblemerne. Umiddelbart giver artikel 14 frie rammer for forskning og udvikling som giver positive muligheder for innovation. Udfordringer i forhold til habilitet kan dog give store problemer. Indførelsen af et innovationspartnerskab må derfor være et udtryk for at minimere de usikkerheder der tidligere har været i denne type samarbejder. Til trods for, at både artikel 14 og innovationspartnerskabet er en mulighed for at skabe innovative løsninger i samarbejde, synes det umiddelbart mindst risikabelt for tilbudsgiver at indgå et innovationspartnerskab CPV-koder: Common Procurement Vocabulary. Er et fælles referencesystem for udbudte opgaver I EU. 33 af 58

34 frem for et OPI i forhold til habilitetsproblemerne. Desuden giver innovationspartnerskabet mulighed for at innovere på flere områder, hvor artikel 14 kun tillader løsninger indenfor tjenesteydelseskontrakter og i øvrigt indenfor de rammer som CPV koderne tillader. Ud fra denne betragtning prøver innovationspartnerskabet at bidrage med en forbedret samarbejdsform rent juridisk. Det er dog ikke ensbetydende med, at innovationspartnerskabet rent faktisk er en bedre løsning end et OPI-samarbejde. Innovationspartnerskabet giver dog flere muligheder for innovation men parterne er ligeledes præget af stor usikkerhed ved denne procedure. Usikkerheden i valget af udbudsform kan betyde at ordregiver vælger forkert. Derfor synes det interessant at behandle ordregivers valg af udbudsform, da der tilsyneladende kan opstå usikkerhed i valget af korrekt udbudsform. Kapitel 6 - Valg af udbudsform I nærværende afsnit behandles de forskellige typer af udbudsprocedure som ordregiver kan vælge mellem. Først redegøres det hvorfor innovationspartnerskabet følger samme fremgangsmåde som udbud med forhandling. Efterfølgende vurderes og analyseres ordregivers barriere ved valget mellem forskellige udbudsformer. Ordregiver har mulighed for at vælge mellem flere forskellige udbudsprocesser når der indgås kontrakter om anskaffelser. Det er fastsat i udbudsdirektivets afsnit to, hvor ordregiver kan vælge mellem følgende: - Offentligt udbud, - Begrænset udbud - Udbud med forhandling - Konkurrencepræget dialog - Innovationspartnerskab - Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse Ordregiver har altid mulighed for at benytte offentligt udbud eller begrænset udbud. Offentligt udbud giver alle tilbudsgivere mulighed for at deltage. Begrænset udbud betyder derimod, at enhver tilbudsgiver kan ansøge om at afgive tilbud på den udbudte ydelse, men kun ansøgere, som er valgt af den ordregivende myndighed, efter særlige fastsatte objektive 34 af 58

35 kriterier har retten til at afgive et tilbud. De resterende udbudsprocedurer vælges såfremt der er en særlig årsag til at benytte disse. 6.1 Innovationspartnerskabet følger samme procedure som udbud med forhandling En udbudsprocedure er enten karakteriseret som en standard eller specielprocedure. Standardproceduren kan benyttes i ethvert tilfælde og for alle typer af kontrakter som er omfattet af udbudsdirektivet. Alternativt karakteriseres udbudsproceduren som speciel hvis der er særlig grund til brug. Offentligt og begrænset udbud karakteriseres som standardprocedure. Derimod karakteriseres konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling og innovationspartnerskab som specielle procedure. 67 Ved indgåelse af et innovationspartnerskab skal kontrakter tildeles efter samme procedure som udbud med forhandling. 68 Det har i løbet af de senere år skiftet fra at være konkurrencepræget dialog som skulle løse de innovative projekter, 69 men er i det nye udbudsdirektiv erstattet med innovationspartnerskabet. Årsagen til at innovationspartnerskabet skal følge samme procedure som udbud med forhandling er grundet et ønske om en mere fleksibel og simpel proces. 70 Udbud med forhandling giver parterne bedre mulighed for at kommunikere. Det er særligt grundet de fleksible muligheder for dialog at denne procedure anvendes. Da der er et stort behov for at kommunikere om væsentlige elementer vedrørende partnerskabet, ville det ikke være hensigtsmæssigt at benytte simple procedurer. Ved et offentlig udbud ville der være mange tilbudsgivere at vurdere, og ved et begrænset udbud ville der ikke være samme mulighed for dialog og mellem parterne. 6.2 Barriere ved udbudsformer Valg af forkert udbudsform kan betyde unødvendige omkostninger. Omkostninger som måske kunne være mindsket ved at vælge den rigtige udbudsform. Nedenstående figur illustrerer ordregivers forklaring i valget af udbudsform. 67 Telles, P. & Butler, L.R.A.: Modernising Public Procurement The New Directive side Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb, KOM(2011) 896 artikel 31, stk Grønbogen om modernisering af EU s politik for offentlige indkøb, Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb, KOM(2011) 15 - side Davey, J.: Public Procurement Law Review - side 7 35 af 58

36 Figur 1 - Barriere ved udbudsformer 71 Som det fremgår, er knap 20 % helt enige og knap 70 % af de ordregivende myndigheder enige om, at der oftest bliver valgt en velkendt udbudsform og samarbejdsform, så de ordregivende myndigheder er sikre på reglerne og undgår fejl. Derudover er der bred enighed blandt de ordregivende myndigheder om, at der hersker stor usikkerhed om udbudsreglerne i de komplekse udbudsformer. Skemaet tager ikke udgangspunkt i reglerne efter det nye udbudsdirektiv, men det er bemærkelsesværdigt, at ordregiver er så usikker på udbudsreglerne. Det kan også bemærkes, at ordregiver umiddelbart ikke har positive erfaringer med at anvende konkurrencepræget dialog eller OPI-samarbejder. Spørgsmålet er, om brugen af innovationspartnerskaber vil blive benyttet efter implementeringen af det nye udbudsdirektiv. Som det fremgår af ovenstående, vidner det om en meget stor usikkerhed i brugen af komplekse udbudsformer. Denne kategori ville 71 Finansministeriet: Strategi for intelligent offentligt indkøb - side 29 Det fremgår ikke hvor mange ordregivere der har afgivet svar. 36 af 58

37 innovationspartnerskabet ligeledes placeres blandt. Som udgangspunkt synes indgåelsen af et innovationspartnerskab at være en positiv udvikling. Men det kunne tyde på, at der ved fornyelse af udbudsdirektivet også burde være fokus på brugen af innovationspartnerskabet. Det vil således være en forudsætning for innovationspartnerskabets succes, at der i forbindelse med implementeringen af den nye udbudsform i Danmark, gives rådgivning i brugen, så ordregiver ikke fortsat fravælger komplekse udbudsformer. Kapitel 7 - Transaktionsomkostningsteorien Hvert år bruges omkring 300 milliarder kroner på offentlige indkøb. 72 Kommissionen vil frem til 2020 arbejde på at nedbringe transaktionsomkostninger ved at drive forretning i Europa. Lavere transaktionsomkostninger skal både være til gavn for tilbudsgiver, ordregiver samt i sidste ende samfundet. Der skal altså bruges færrest mulige ressourcer til at gennemføre det bedst mulige udbud. Trods det faktum, kan der ved brugen af de fleksible udbudsprocedurer, herunder innovationspartnerskab, være forbundet store omkostninger blandt andet grundet omfattende markedsanalyser og dialog parterne imellem. I nærværende afsnit beskrives transaktionsomkostninger, og det analyseres om indgåelsen af et innovationspartnerskab kan være med til at reducere disse omkostninger for både ordregiver og tilbudsgiver. 7.1 Sammenhængen mellem transaktionsomkostninger og offentlige indkøb Ved indgåelsen af en kontrakt mellem ordregiver og en økonomisk aktør vil der altid være omkostninger forbundet med et offentligt indkøb. Nogle transaktionsomkostninger anses som værende nødvendige, hvor andre kan være unødvendige for processen. Derfor er det afgørende at reducere unødvendige transaktionsomkostninger, hvilket vil være til gavn for henholdsvis ordregiver, tilbudsgiver og i sidste ende samfundet. Hvis de unødvendige høje transaktionsomkostninger ikke reduceres, kan det betyde en dårligere konkurrence, da færre virksomheder vil byde på en opgave. Unødvendige transaktionsomkostninger defineres som: Høje transaktionsomkostninger er de omkostninger, der er ved at udbyde, vurdere samt afgive tilbud, som ikke sta r i rimeligt forhold til de gevinster, der opna s med udbuddet Rådet for Offentlig-Privat-Samarbejde: Udbudskulturen i Danmark - side 5 73 DI & IKA: Gode råd til at mindske transaktionsomkostninger ved udbud af videnrådgivning - side 1 37 af 58

38 7.2 Ex ante & Ex post transaktionsomkostninger Williamson 74 opdeler transaktionsomkostninger i to kategorier. Transaktionsomkostninger før en kontrakt indgås kaldes ex ante og transaktionsomkostninger efter en kontrakt er indgået kaldes ex post. Ex ante-omkostninger kan eksempelvis være forhandlingerne mellem parterne, udarbejdelse af udbudsmateriale eller udbudsdokumenter samt undersøgelse af et marked. Ex post-omkostninger derimod kan være de omkostninger som er forbundet ved genforhandling og håndhævelse af en kontrakt. 7.3 Transaktionsdimensioner Ifølge Williamson 75 eksisterer tre forskellige dimensioner, hvor transaktionsomkostningerne kan variere. Dimensionerne er henholdsvis aktivspecificitet, usikkerhed og frekvens. Disse dimensioner er med til at påvirke aktørernes beslutninger, eksempelvis når parterne skal indgå kontrakt med hinanden. Hvis der indgås en kontrakt mellem to parter kan det indebære, at der oprettes et aktiv der kun er specifikt til ét forhold og som har ringe eller ingen værdi uden for dette forhold. Det kan betyde, at parterne efter kontraktindgåelsen skal genforhandle den mangelfulde kontrakt. 76 Aktivspecificitet kan altså skabes ved at investere i både fysisk kapital som for eksempel en maskine, men også i anden menneskelig ressource. Eksempelvis via forskning og udvikling som er specifikt inden for én virksomheds behov. 77 Afhængig af omgivelserne hvor en transaktion skal gennemføres kan graden af usikkerhed varierer meget. 78 Williamson påpeger i øvrigt, at kontraktparter skal: be ready to adapt to unexpected events. 79 Det vil sige, at jo flere ukendte faktorer som kan påvirke parterne desto større usikkerhed kan opstå. Eksempelvis kan det medføre usikkerhed om at samarbejde med andre virksomheder, da det er uvist hvad der kan ske, og hvilke beslutninger de andre aktører vil træffe. Hvis en aktør har en opportunistisk adfærd, kan denne aktør bryde de indgåede 74 Williamson, O.E.: The Economic Institutions of Capitalism Firms, Markets, Relational Contracting - side 20 ff. 75 Williamson, O.E.: The Economic Institutions of Capitalism Firms, Markets, Relational Contracting side Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side Knudsen, C.: Økonomisk metodologi - om videnskabsidealer, forklaringstyper og forskningstraditioner - side Knudsen, C.: Økonomisk metodologi - om videnskabsidealer, forklaringstyper og forskningstraditioner - side Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side af 58

39 regler i en kontrakt, hvilket er en naturlig årsag til at der kan fremkomme usikkerheder, selv ved kontraktforhold. 80 Frekvens omhandler hvor ofte den samme transaktion gentager sig. Hvis der er lav frekvens vil det føre til højere omkostninger, da omkostningerne bliver fordelt ud på et lille antal transaktioner. Omvendt vil en høj frekvens dermed føre til lavere omkostninger Adfærdsmæssige forudsætninger Ifølge Williamson, beskrives to væsentlige adfærdsmæssige forudsætninger i forbindelse med transaktionsomkostningsteori. Den første teori omhandler den begrænsede rationalitet, og den anden teori omhandler opportunistisk adfærd. 82 Disse adfærdsmæssige forudsætninger har betydning når to parter skal indgå en kontrakt. Den begrænsede rationalitet antager, at de fleste transaktioner forekommer med begrænset information. Det betyder grundlæggende, at det enkelte individ skal tænke rationelt og forfølge sine mål på en logisk måde. Men individet er begrænset således, at ikke alle informationer kan lagres og behandles, hvilket kan være nødvendigt for at nå det endelige mål. 83 Derimod antager den opportunistiske adfærd, at det enkelte individ vil gøre alt, hvad der skal til for at maksimere egne interesser. Dette kan eksempelvis gøres ved at lyve, snyde og stjæle, hvilket betyder, at en part vil bedrage en anden part med udspekuleret bedrageri Ordregivers transaktionsomkostninger I det følgende vil ordregivers transaktionsomkostninger i forbindelse med indgåelsen af et innovationspartnerskab analyseres. 80 Knudsen, C.: Økonomisk metodologi - om videnskabsidealer, forklaringstyper og forskningstraditioner side Knudsen, C.: Økonomisk metodologi - om videnskabsidealer, forklaringstyper og forskningstraditioner side Williamson, O.E.: The Economic Institutions of Capitalism Firms, Markets, Relational Contracting side Knudsen, C.: Økonomisk metodologi - om videnskabsidealer, forklaringstyper og forskningstraditioner side Williamson, O.E.: The Economic Institutions of Capitalism Firms, Markets, Relational Contracting side af 58

40 7.5.1 Ordregivers ex-ante og ex-post transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger følger selve udbudsprocessen. Det vil sige før udbuddet offentliggøres (fase 1), fra kontrakten offentliggøres til der indgås en kontrakt (fase 2) og fasen efter kontraktindgåelse (fase 3). I fase 1 skal ordregiver blandt andet afdække markedet, vælge udbudsform, planlægge udbudsprocessen, udarbejde kravspecifikation og udbudsmateriale samt fastlægge tildelingskriterier. Transaktionsomkostninger er dermed til stede før udbuddet offentliggøres. I fase 2 vil transaktionsomkostningerne blandt andet fordele sig på ordregivers dialog med tilbudsgiver, ordregivers tidsforbrug på at behandle de aktører som ikke blev valgt og ordregivers behandling af aktindsigt samt klagesager. Ved den sidste fase fordeler transaktionsomkostninger sig blandt andet på opstartsmøder med tilbudsgiverne. 85 Nedenstående figur illustrerer ordregivers gennemsnitlige fordeling af udbudsomkostningerne. Figur 2 - Ordregivers gennemsnitlige fordeling af udbudsomkostninger 86 Som det fremgår af figuren er overvægten af transaktionsomkostninger ex-ante omkostninger, da ordregivers ressourcer benyttes inden der indgås kontrakt. Det fremgår at 53 % af ordregivernes udbudsomkostninger er fordelt på at udarbejde udbudsmaterialet, 9 % på markedsundersøgelser og 23 % af omkostninger er fordelt på at afholde udbud og evaluere de forskellige tilbud. Samlet set fordeles 85 % af ordregivers transaktionsomkostninger før en 85 Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostninger ved udbud - side Rådet for Offentlig-Privat-Samarbejde: Udbudskulturen i Danmark - side 101. Det skal bemærkes at figuren iagttager en gennemsnitsfordeling af 24 ordregivers udbudsomkostninger 40 af 58

41 kontrakttildeling. Det er bemærkelsesværdigt, at ordregivers markedsundersøgelser umiddelbart kun udgør 9 %. De særlige krav om innovative løsninger og derved nyskabelse må stille større krav til en afdækning af markedet. De resterende 15 % bruger ordregiver på opfølgning i kontraktperioden og disse karakteriseres altså som ex-post omkostninger. Figur 3 viser hvor stor en andel af kontraktbeløbet, som fragår til omkostninger. Det fremgår at jo større kontraktstørrelse, desto mindre udgør omkostningerne procentvis af kontrakten. Figur 3 - Fordeling af ordregivers udbudsomkostninger ved forskellige kontraktstørrelser 87 Her viser sig et mønster af, at udbudsomkostninger for kontrakter over 50 millioner kroner i gennemsnit er mindre end 1 %, hvorimod omkostninger for ordregiver ved mindre udbud under 5 millioner kroner udgør over 3 %. Det skal dog tages i betragtning, at ovenstående er et gennemsnit, og er vurderet uden at inkludere omkostningerne ved et innovationspartnerskab. Ved indgåelsen af et innovationspartnerskab må det vurderes, at kontraktværdien vil være høj da det er et længerevarende projekt. Indgåelsen af innovationspartnerskaber vil dermed være i kategorien af udbud med en lav omkostningsprocent. Dette skyldes blandt andet, at ordregiver vælger at benytte samme fremgangsmåde som udbud med forhandling. Her fravælges uegnede tilbudsgivere, således at kun prækvalificerede tilbudsgivere kan afgive 87 Rådet for Offentlig-Privat-Samarbejde: Udbudskulturen i Danmark - side 100 Figuren er baseret ud fra 59 svar fra forskellige ordregivere. 41 af 58

42 tilbud. Ud fra denne betragtning vil transaktionsomkostningerne være lavere, når et partnerskab indgås samlet for alle faserne frem for indgåelsen af opdelte kontrakter for samme arbejde Ordregivers adfærdsmæssige forudsætning Da offentlige indkøb og udbud er fastlagt i udbudsdirektivets regler og principper, kan den generelle teori om de adfærdsmæssige forudsætninger være svær at anvende direkte til en udbudsproces. Dette skal forstås således, at der ved et offentligt udbud er strenge regler som skal overholdes. Ved almindelig kontrakts ret er disse regler ikke gældende, da der er aftalefrihed parterne imellem. Desuagtet kan det iagttages, at ordregiver til dels kan have en rationel og opportunistisk adfærd. I forbindelse med et innovationspartnerskab er ordregivers viden begrænset da den endelige løsning ikke er fastlagt på forhånd. Ordregiver kan på sin vis også tillægges en opportunistisk adfærd, men er dog meget begrænset af udbudsrettens grundlæggende principper. Det betyder, at ordregiver ikke kan maksimere egne interesser ved at lyve, snyde eller stjæle. Såfremt ordregiver tilsidesætter disse regler samt principper og indgår et innovationspartnerskab med én speciel tilbudsgiver uden at tildele kontrakten i overensstemmelse med de fastsatte regler kan ordregivers adfærd betegnes som opportunistisk. Det kan eksempelvis være ved ordregivers tilsidesættelse af de fastsatte tildelingskriterier eller at kommunikationen med en tilbudsgiver ikke sker skriftligt. Såfremt ordregiver har en sådan adfærd, vil et udbud sandsynligvis annulleres, da det er et klart brud på udbudsdirektivets regler Ordregivers transaktionsdimensioner Som beskrevet ovenfor kan transaktionsomkostninger inddeles i tre forskellige dimensioner. Aktivspecificitet har generelt ikke en afgørende rolle for ordregiver. Som udgangspunkt skal ordregiver ikke investere yderligere efter kontraktindgåelse. Ordregivers store investering i ressourcer er som tidligere nævnt før kontrakttildelingen. Usikkerheden kan derimod spille en større rolle for ordregiver. Eksempelvis kan tilbudsgiver anlægge klagesager som i værste fald kan gøre ordregiver erstatningsansvarlig. Endvidere kan ordregiver være usikker på udbudsreglerne. Såfremt udbudsreglerne ikke følges kan det betyde, at ordregiver har pligt til at ophøre innovationspartnerskabet, hvilket også kan medføre et stort tab som følge af spildte ressourcer. Derudover kan ordregiver være usikker 42 af 58

43 på mere grundlæggende elementer, såsom kontraktens forløb med nye parter som ordregiver ikke har arbejdet med før. Som følge af indførelsen af en ny udbudsprocedure kan der i det hele taget være megen usikkerhed forbundet med partnerskabets forløb. For at minimere transaktionsomkostninger skal ordregiver sørge for at opretholde en høj frekvens. En høj frekvens opretholdes når parterne hyppigere fortager transaktioner med hinanden. Generelt er det ikke muligt at opretholde en høj frekvens, da en kontrakt på ny skal i udbud, når kontrakten udløber. Innovationspartnerskabet giver umiddelbart mulighed for at opretholde en høj frekvens. Hvis ordregiver udformer de mellemfristede mål som tilbudsgiver har mulighed for at nå, vil det skabe en højere frekvens som kan reducere transaktionsomkostninger for ordregiver, da aftalen imellem parterne fortsat kan løbe. Ved at fortsætte med de samme parter i et innovationspartnerskab, vil det blandt andet spare transaktionsomkostninger på grund af, at der ikke skal bruges ressourcer på blandt andet fordeling af immaterielle rettigheder. Derudover skal ordregiver ikke bruge ressourcer på, at udforme et nyt udbudsmateriale såfremt en tilbudsgiver ophøres ved ikke at opfylde de mellemfristede mål. Af figur 2 fremgår det at hoveddelen af ordregivers ressourcer forbruges op til kontraktens indgåelse, hvorfor et længerevarende partnerskab er fordelagtigt da kontrakten kun skal indgås én gang trods de mange forskellige faser. 7.6 Tilbudsgivers transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger har ligeledes en stor betydning for tilbudsgiverne. I det følgende analyseres tilbudsgiveres transaktionsomkostninger i et udbud, med fokus på indgåelsen af et innovationspartnerskab Tilbudsgivers ex-ante & ex-post transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger følger ligeledes udbuddets forløb. Det vil sige før udbuddet offentliggøres (fase 1), fra kontrakten offentliggøres til der indgås en kontrakt (fase 2) og perioden efter kontraktindgåelse (fase 3). Fase 1 består i, at tilbudsgiver afdækker markedet og eventuelt har dialog med ordregiver om opgaveløsningen. Under fase 2 er tilbudsgivers transaktionsomkostninger forbundet med at gennemlæse udbudsmaterialet og afklare om der skal afgives tilbud, stille spørgsmål til 43 af 58

44 ordregiver og udarbejde selve tilbuddet. Ved fase 3 er transaktionsomkostninger fordelt på blandt andet opstartsmøder og forventningsafstemning. 88 Uden direkte at kunne bevise hvor transaktionsomkostningerne er fordelt må de vurderes at være størst i fase 2 og 3, hvor tilbudsgiver blandt andet skal gennemlæse og udarbejde udbudsmaterialet samt udforme eventuelle spørgsmål til ordregiver. Dermed vurderes tilbudsgivers transaktionsomkostninger at være fordelt på ex-ante omkostninger og ex-post omkostninger. Som udgangspunkt giver det god mening, at tilbudsgiver byder på en opgave, såfremt det vurderes, at der er rimelige chancer for at vinde udbuddet. Dog kan tilbudsgiver også lægge en strategi som gør, at der bydes på en opgave såfremt det vurderes at det er vigtigt at være synlig på markedet. 89 Det vurderes dog umiddelbart, at denne strategi vil være aktuel for store virksomheder, da strategien synes at være omkostningstung for mindre virksomheder med færre ressourcer. Ligesom for ordregiver kan tilbudsgivers udbudsomkostninger ved forskellige kontraktstørrelser vurderes. Igen viser sig et mønster af, at den procentvise andel af udbudsomkostninger ved forskellige kontrakter er lavere jo større kontraktværdi. 90 Figur 4 - Fordeling af tilbudsgivers udbudsomkostninger ved forskellige kontraktstørrelser Der er således en sammenhæng mellem den beløbsmæssige størrelse af ordren og omkostningerne forbundet hermed. Tilbudsgivers udbudsomkostninger ved kontrakter større end 50 millioner kroner er lavere end 0,5 %, hvorimod udbudsomkostninger ved 88 Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostninger ved udbud - side Udbudsrådet: Analyse af transaktionsomkostninger ved udbud - side Rådet for Offentlig-Privat-Samarbejde: Udbudskulturen i Danmark - side 103. Det skal bemærkes at grupperingen er foretaget med forskellige kontraktstørrelser da tilbudsgiverne har oplyst højere kontraktværdier end ordregiver. 44 af 58

45 kontrakter under 10 millioner kroner er højere end 2 %. Det skal ligeledes betragtes, at ovenstående udelukkende er et gennemsnit, og ikke har inddraget udbudsomkostninger for et innovationspartnerskab. Som beskrevet ovenfor vurderes innovationspartnerskabet til at være i kategorien af udbud med lav omkostningsprocent, hvilket blandt andet skyldes, at tilbudsgiver kan udnytte udbudsretlige stordriftsfordele. Det skal forstås i den forstand, at tilbudsgiver ved et innovationspartnerskab kan bruge ressourcer på at udvikle innovative produkter og løsninger frem for at udarbejde tilbudsmateriale til flere forskellige mindre kontrakter Tilbudsgivers adfærdsmæssige forudsætninger Ligesom ordregiver er tilbudsgiver også fastlagt udbudsdirektivets regler og principper. Det betyder, at de adfærdsmæssige forudsætninger ikke direkte kan anvendes på samme måde som under almindelige kontraktindgåelser hvor der er aftalefrihed. Trods udbudsrettens strenge regler er det dog muligt for tilbudsgiver at besidde begge adfærdsmæssige forudsætninger. En tilbudsgiver kan være rationelt begrænset ved at deltage i et innovationspartnerskab. Hvis der eksempelvis skal opfindes en ny innovativ løsning som ikke eksisterer på markedet kan tilbudsgiver være begrænset af sin viden når produktet skal laves. Derudover er tilbudsgivers viden begrænset, da det er usikkert om tilbudsgiver prækvalificeres til at afgive et tilbud. Tilbudsgivers adfærd kan også være opportunistisk, ved eksempelvis at fremlægge referencer som fremstiller tilbudsgiver bedst muligt. Det skal forstås således, at tilbudsgiver bevidst undlader at fremlægge referencer som ikke er positive. Endvidere kan tilbudsgiver indgå i en karteldannelse, som betyder at flere tilbudsgivere koordinere tilbuddene, hvilket vil medføre højere priser og dårligere aftaler for ordregiver. 91 Denne adfærd er klart i strid med konkurrencereglerne og det nye udbudsdirektivs artikel 57, stk. 4. Den opportunistiske tilbudsgiver kan dermed på flere måder fremme sin egen sag. Det kan være via fremhævelse af gode referencer og skjule mindre succesfulde projekter som vurderes at være en mild grad af opportunisme. Eller af mere alvorlig karakter, hvis tilbudsgiver indgår i en karteldannelse af 58

46 7.6.3 Tilbudsgivers tre transaktionsdimensioner De tre transaktionsdimensioner kan også inddrages i forbindelse med tilbudsgivers transaktionsomkostninger. Som udgangspunkt vurderes det, at tilbudsgiver ikke investerer i ét specielt aktiv inden der bydes på en opgave. Tilbudsgiver tildeles en kontrakt ud fra det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvorfor tilbudsgiver højst sandsynligt ikke vil investere i ét specielt aktiv. Det fremgår af udbudsrådets rapport, 92 at hovedparten af tilbudsgiverne byder på opgaver som ligger indenfor deres fagområde. Det fremgår ydermere af udbudsrapporten, at tilbudsgiver skal bruge ressourcer på at udarbejde tilbudsmateriale så der ikke bruges uhensigtsmæssigt lang tid på mindre velovervejede tilbud. 93 Ud fra dette synspunkt synes det at være hensigtsmæssigt, at tilbudsgiver investerer ressourcer i at udarbejde tilbudsmaterialet. Tilbudsgiver er præget af stor usikkerhed i forbindelse med et udbud. Som det er nævnt tidligere skal der prækvalificeres minimum tre deltagere ved et innovationspartnerskab. Hvis ordregiver vælger at indgå partnerskab med én eller to tilbudsgivere, vil der være konkurrence tilbudsgiverne imellem. Dette medfører naturligvis at det ikke er sikkert, hvorvidt en tilbudsgiver vinder eller taber udbuddet. Usikkerheden kan også være aktuel i innovationspartnerskabets forløb til trods for, at en tilbudsgiver har vundet kontrakten, idet ordregiver kan beslutte at ophøre kontrakten, hvis de mellemfristede mål ikke nås. Overholder tilbudsgiver de mellemfristede mål som er aftalt ved et innovationspartnerskab kan der opretholdes en høj frekvens som kan reducere transaktionsomkostninger. Dermed er den oprindelige tilbudsgiver stadig en del af projektet og kan fokusere på næste fase i partnerskabet. Omkostningerne forbundet med fase 1 og 2 for begge parter kan således mindskes når én aktør bidrager ved flere faser. 7.7 Delkonklusion Der eksister ved indgåelsen af et innovationspartnerskab transaktionsomkostninger for henholdsvis ordregiver og tilbudsgiver. Størstedelen af ordregivers transaktionsomkostninger er ex-ante og er dermed fordelt før en kontrakttildeling. Tilbudsgivers transaktionsomkostninger vurderes at være størst under kontraktforløbet og 92 Udbudsrådet: Rapport fra udvalg om dansk udbudslovgivning side Udbudsrådet: En vejledning til en udbudsproces med færre transaktionsomkostninger side af 58

47 efter kontrakttildelingen under innovationsforløbet. For at reducere omkostningerne under indgåelsen af et innovationspartnerskab, kræver det af begge parter ikke udøver opportunistisk adfærd. Denne adfærd kan øge transaktionsomkostninger. Derudover bør parterne opretholde en høj frekvens hvilket kan medføre lavere omkostninger. Usikkerhed kan således præge begge parter hvilket kan medføre højere transaktionsomkostninger. I den forbindelse hviler et stort ansvar på ordregiver, som bør mindske disse usikkerheder. Det kan derfor ikke direkte konkluderes, men det må vurderes, at indgåelsen af et innovationspartnerskab kan sikre at unødvendigt høje transaktionsomkostninger kan reduceres. Sandsynligheden for at mindske disse omkostninger er klart størst når ingen af parterne udøver en opportunistisk adfærd og parterne opretholder en høj frekvens. Kapitel 8 Hvornår skabes incitament for innovation? Der eksisterer forskellige tilgange til, hvornår der er størst incitament for innovation.. Schumpeter argumenterer for, at succesfuld innovation ikke skabes under fuldkommen konkurrence men derimod under monopol. Her argumenteres for, at store virksomheder med en stor markedsandel, er hovedårsagerne til teknologisk forandring og økonomisk vækst. Schumpeter er af den overbevisning, at teknologisk forandring er fundamental drivkræft for at skabe vækst og udvikling. 94 Modsat argumenterer Arrow for, at monopol kan gøre monopolisten doven og selvtilfreds, hvorved monopolisten kører fast i eksisterende teknologi. Under fuldkommen konkurrence vil flere konkurrere for at finde en løsning, hvilket kan betyde en større sandsynlighed for at mindst én vil have succes. 95 Ovenstående betragtninger af to ekstreme konkurrenceformer viser, at der er stor forskel i fortolkningen af, hvornår de bedste rammer for innovation eksisterer. Som Schumpeter fastslår, kan monopolisters incitamentet til at udvikle innovation ødelægges af konkurrence. En monopolist frygter konkurrence da der er risiko for ikke at kunne drage fordel af det kommercielle aspekt. Dette mener Schumpeter underminerer monopolisternes incitament til innovation. Arrow mener derimod, at flere virksomheder på et marked vil øge chancen for at 94 Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side af 58

48 skabe innovation, og flere virksomheder kan være med til at udfordre tankegange, så en virksomhed ikke vil køre i tomgang. Det kan være svært at påvise hvor de bedste rammer for innovation eksisterer i en udbudsretlig kontekst. Hvis der ved indgåelsen af et innovationspartnerskab eksisterer fuldkommen konkurrence, vil der være mange virksomheder at bedømme, da der ikke eksistere barriere for at byde på opgaven og produkterne vil være homogene. 96 Dette kan betyde, at de forskellige løsningsforslag fra virksomhederne stort set vil være ens. Desuden vil der opstå problemer, idet virksomhederne vil have transaktionsomkostninger for eksempel i forbindelse med at forhandle kontrakter. Som beskrevet tidligere vil der altid være transaktionsomkostninger forbundet med indgåelse af offentlige udbud, hvilket strider imod teorien om fuldkommen konkurrence. 97 Modsat vil monopol bevirke, at ordregiver kun kan prækvalificere én tilbudsgiver da andre virksomheder ikke ville kunne indtræde på samme marked. Dette vil stride imod Lissabontraktaten, hvis en virksomhed misbruger sin dominerende stilling. 98 Ligeledes vil dette skabe ringe kår for innovation, såfremt innovation betragtes som et resultat af flere aktørers udvikling. Ovenstående viser, hvordan konkurrenceformerne kan anskues at have betydning for innovation. Det kan yderligere vurderes, hvordan ordregiver kan være med til at skabe incitament hos tilbudsgiver til at innovere. I næste afsnit diskuteres hvordan ordregiver kan skabe større incitament for innovation. 8.1 Ordregivers tiltrækningskraft Incitament til innovation kan skabes når ordregiver signalerer et behov til markedet et såkaldt market-pull 99. Som tidligere beskrevet i afsnit 3.2 er ønsket, at innovationspartnerskaber skal skabe den nødvendige tiltrækningskraft - market-pull - uden at sætte markedet ud af kraft. Ordregivers tiltrækningskraft kan være med til at styre markedet. Innovationspartnerskaber giver mulighed for, at ordregiver kan efterspørge arbejdskraft og 96 Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side Lipczynski, J., Wilson, J.O.S., & Goddard, J.: Industrial Organization Competition, Strategy, Policy - side Lissabon-traktaten: Artikel Edler, Jakob: Review of Policy Measures to Stimulate Private Demand for Innovation. Concepts and Effects - side af 58

49 produkter hos forskellige virksomheder. Derved trækker ordregiver på markedet ved at garantere øget produktion hos en eller flere virksomheder. Incitamentet skabes gennem muligheden for en stor ordre, som under de rette forhold kan medføre stordriftsfordele og optimal udnyttelse af ressourcer. 100 Herved kan ordregivers efterspørgsel på markedet skabe incitament til at afgive tilbud og derigennem skabe nye og innovative løsninger. Undersøgelser har vist at nye krav og ordregivers efterspørgsel er den væsentligste årsag til innovation. I en undersøgelse svarer 50 % af de adspurgte virksomheder, at nye krav og efterspørgsel er hovedårsagen til innovation, hvorimod 12 % af de adspurgte virksomheder svarer, at ny teknologisk udvikling er hovedårsagen til innovation. 101 Efterspørgslen fra offentlige myndigheder vil give virksomhederne sikkerhed for afsætning, såfremt de vinder udbuddet. Ligeledes kan det anskues, at den offentlige myndighed efterspørger ydelser og produkter som også andre aftagere på markedet mangler og derfor vil efterspørge. De nye krav og behov er således med til at skabe incitament til udvikling hos virksomhederne. Ordregivers betydning for udvikling af innovative løsninger støttes op af et studie af offentlige indkøb i de baltiske lande. Studiet viser, at offentlige indkøb har indflydelse på både radical innovations og adaptive innovations. Radical innovations relaterer sig til de løsninger som ikke eksisterer på markedet, hvor adaptive innovations relaterer sig til forbedring af en løsning. Ydermere viser analysen, at der er generel mangel på viden omkring måling af efterspørgslen på markedet, og det viser sig også at være uundgåeligt at inddrage eksterne konsulenter og eksperter i komplekse indkøb. 102 Studiet understøtter, at ordregiver ikke altid har de rette ressourcer internt til at afdække behovet eller udbuddet på de eksisterende markeder. Det kan være en barriere i brugen af den nye udbudsform, idet innovationspartnerskabet kræver en vis afdækning af det eksisterende marked. I relation hertil, kan det påpeges, at innovationspartnerskabet giver ordregiver mulighed for at efterspørge innovative løsninger. Det virker umiddelbart som en god løsning, hvis ordregiver åbner op for innovative løsninger. Nedenstående figur illustrerer i hvor høj grad ordregiver åbner op for innovation. 100 Edler, J & Uyarra, E.: Handbook of Innovation in Public Services - side Edler, J. & Geroghio, L.: Public procurement and innovation Resurrecting the demand side - side Lember, V., Kalvet, T & Kattel, R.: Urban Competitiveness and Public Procurement for Innovation - side 1384 ff. 49 af 58

50 Figur 5 - Ordregivers svar om plads til innovative løsninger, fordelt på ordregivertyper 103 Det kan ud fra figuren anskues, at statslige myndigheder og offentlige virksomheder i meget stort omfang eller stort omfang giver mere plads til innovative løsninger end kommuner og regioner. Derudover fremgår det, at gennemsnitligt 46 % af de adspurgte vurderer, at der stort set ikke eller slet ikke er plads til innovative løsninger. Dette kan skyldes flere faktorer som eksempelvis at udbuddet ikke tillader det eller udbuddet omhandler standardvarer. Endvidere har 96 af 126 adspurgte uddybet ovenstående forklaring. Her svarer to ordregivere, at fravalget af innovative løsninger skyldes, at det kan være vanskeligt at evaluere tilbud og sikre ligebehandling af tilbudsgivere. Yderligere svarer tre ordregivere, at prissammenligningen bliver mere strømlinet og tildelingen bliver nemmere at håndtere, hvis der ikke åbnes op for innovative løsninger, men en kontrakt i stedet tildeles efter laveste pris. Slutteligt er der for to ordregivere stor bekymring for klagesager, hvis der er rum for innovation. 104 I alt syv ud af 96 ordregivere, udtrykker dermed bekymring om innovative løsninger. Selvom der ikke er behov for innovation i samtlige tilbud bør det dog vurderes om ordregiver kan åbne mere op for innovative løsninger. Særligt når det af nedenstående figur kan anskues, at knap 90 % af de adspurgte tilbudsgivere mener, at de er i stand til at byde ind med innovative løsninger: 103 Udbudskulturen i DK side 33 Svarene er baseret ud fra 161 kommunale ordregivere, 12 regionale ordregivere og 18 statslige ordregivere og 18 ordregivere fra offentlige virksomheder. I alt 104 Udbudskulturen i DK side 34 Der skal tages højde for at ikke alle ordregivere har svaret, og mange udbud ikke nødvendigvis kræver innovative løsninger. 50 af 58

51 Figur 6 - Oplever tilbudsgivere sig i stand til at byde ind med innovative løsninger 105 Figur 5 og 6 illustrerer således, at tilbudsgiverne er parate til at byde ind med innovative løsninger mens ordregiver tværtimod finder processen usikker og derved fravælger denne. På trods af, at innovationspartnerskabet giver mulighed for, at ordregiver kan efterspørge løsninger til konkrete problemstillinger, kan det ud fra ovenstående vurderes, at før innovationspartnerskabet bliver succesfuldt er der et større behov for at ordregiver undersøger markedet og generelt har en stor forståelse for de forskellige markeders behov. Dette kræver en ændring i ordregivers indkøbspolitikker således, at innovative løsninger integreres i flere aspekter ved offentlige indkøb. Ordregiver er i større grad nødt til at inddrage de behov som markedet efterspørger, hvorfor ordregivers markedsundersøgelser i et innovationspartnerskab kan udgøre mere end 15 %, som det ellers er angivet i figur Udbudskulturen i DK side 36 Opgørelsen er baseret ud fra 8 SMV er og 55 større virksomheder. 51 af 58

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Bedre udbud Udbudsloven hvad er nyt? Hvad skal du være opmærksom på, når du køber ind på vegne af en offentlig myndighed? Få her en kort oversigt over, hvad de nye regler betyder. Indhold 3

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Udbud med forhandling

Udbud med forhandling Udbud med forhandling Dansk Forening for Udbudsret Jesper Halvorsen, Rasmus Horskjær Nielsen 5. december 2018 Revisionen af udbudsdirektivet fra 2004 Modernisering af EU s politik for offentlige indkøb

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune 1. Forord Som en hjælp til det lokale erhvervsliv har Thisted Kommune udarbejdet denne guide, der skal være en hjælp til, hvordan man deltager i kommunens

Læs mere

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 7. januar 2015 Sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk FRI s høringssvar til udkast til

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Udbud efter forhandling

Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling Med og uden udbudsbekendtgørelse v/ partner, advokat Tom Holsøe Den juridiske ramme Hvad er forhandling? "Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller

Læs mere

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015 Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015 2 Kort om udbudsreglerne Regulerer procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter Formålet med

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret januar 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager

Læs mere

DEN UDVIDEDE ADGANG TIL UDBUDSPROCEDU- RERNE UDBUD MED FORHANDLING OG KONKURRENCEPRÆGET DIALOG SET I LYSET AF EU S NYE UDBUDSDIREKTIV (2014/24/EU)

DEN UDVIDEDE ADGANG TIL UDBUDSPROCEDU- RERNE UDBUD MED FORHANDLING OG KONKURRENCEPRÆGET DIALOG SET I LYSET AF EU S NYE UDBUDSDIREKTIV (2014/24/EU) DEN UDVIDEDE ADGANG TIL UDBUDSPROCEDU- RERNE UDBUD MED FORHANDLING OG KONKURRENCEPRÆGET DIALOG SET I LYSET AF EU S NYE UDBUDSDIREKTIV (2014/24/EU) Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Indkøb af trykmaskiner til trykkeriet SUN-Tryk, Aarhus Universitet.

Indkøb af trykmaskiner til trykkeriet SUN-Tryk, Aarhus Universitet. Indkøb af trykmaskiner til trykkeriet SUN-Tryk, Aarhus Universitet. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/40089234.aspx Ekstern udbuds ID 236309-2014 Udbudstype Tildeling af kontrakt Dokumenttype

Læs mere

Danmark-Svendborg: Hjælpemidler til ældre 2014/S 114-200363. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Svendborg: Hjælpemidler til ældre 2014/S 114-200363. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:200363-2014:text:da:html Danmark-Svendborg: Hjælpemidler til ældre 2014/S 114-200363 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv

Læs mere

Workshop om rammerne for for dialog med markedet

Workshop om rammerne for for dialog med markedet Side 1 14. oktober 2010 Workshop om rammerne for for dialog med markedet v/advokat Kurt Bardeleben Side 2 14. oktober 2010 Rammerne for dialog før, under og efter et udbud Fokus: Forudgående dialog (teknisk

Læs mere

Parykker til kræftpatienter.

Parykker til kræftpatienter. Parykker til kræftpatienter. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/41813900.aspx Ekstern udbuds ID 373778-2013 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure Offentligt

Læs mere

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud

Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud - 2013 Små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-529-1 Analysen

Læs mere

Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler

Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler Welfare Tech, den 2. november 2015 Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler v/ Juridisk rådgiver Tina Pihlkjær Gade Hvordan sælger man ifølge udbudsreglerne? Det er den offentlige

Læs mere

Danmark-Svendborg: Engangsbleer 2014/S 163-291851. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Svendborg: Engangsbleer 2014/S 163-291851. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:291851-2014:text:da:html Danmark-Svendborg: Engangsbleer 2014/S 163-291851 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE

INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE INNOVATION OG UDVIKLINGSSAMARBEJDE - i en udbudsretlig kontekst DI, KL og Danske Regioners fokus på klimatilpasningsplaner, Silkeborg den 16. november 2015 Indlæg af advokat Jeppe Lefevre Olsen, Kromann

Læs mere

Bygge og anlæg - 231663-2014

Bygge og anlæg - 231663-2014 1 af 6 09-07-2014 08:52 Bygge og anlæg - 231663-2014 09/07/2014 S129 Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling I.II.III.IV.VI. Danmark-Helsingør: Energimålere Direktiv

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:32512-2012:text:da:html DK-København: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2012/S 20-032512

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer December 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Markedet for AV-biblioteksmaterialer... 3 2.1. Eneretsaftaler 2.2. Indhold af indkøbet

Læs mere

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER Hovmøller & Thorup advokatfirma Dagens program: 1. Kort om udbudsreglerne 2. Afgivelse af tilbud a. Egnethed og udvælgelse b. Tildelingskriterier c. Gennemgang udbudsmaterialet

Læs mere

Udbudsbetingelser for stilladsarbejder på Roskilde Kraftvarmeværk

Udbudsbetingelser for stilladsarbejder på Roskilde Kraftvarmeværk KARA/NOVEREN Udbudsbetingelser for stilladsarbejder på Roskilde Kraftvarmeværk KARA/NOVEREN I/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ordregiver... 2 3. Kontraktperiode... 3 4. Udbudsform og forhandlingsforløb...

Læs mere

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier

Fra vejledningen Udbud-trin-for-trin. Udvælgelseskriterier Udvælgelseskriterier Den første sortering af tilbuddene sker på baggrund af en række udvælgelseskriterier. Her er der typisk tale om en række mindstekrav, der skal sikre, at leverandøren kan magte opgaven.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-00013316 (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008 K E N D E L S E Damm Cellular Systems A/S (advokat Camilla Bonde, København) mod Økonomistyrelsen

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Sagsnr. 23090 NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF

Sagsnr. 23090 NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF Sagsnr. 23090 NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Problemstillingen... 3 Ad A Randers Kommune udtræder af I/S Fælles

Læs mere

DK-Odense: Byggearbejde: lejligheder 2012/S 51-082714. Udbudsbekendtgørelse. Bygge- og anlægsarbejder

DK-Odense: Byggearbejde: lejligheder 2012/S 51-082714. Udbudsbekendtgørelse. Bygge- og anlægsarbejder 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:82714-2012:text:da:html DK-Odense: Byggearbejde: lejligheder 2012/S 51-082714 Udbudsbekendtgørelse Bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund.

Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund. Forpagtningsaftale om drift af Bakkehuset, Hans Nielsensvej 1, 2620 Albertslund. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/36989702.aspx Ekstern udbuds ID 403928-2012 Udbudstype Tildeling af

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for. Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks

UDBUDSBETINGELSER. for. Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks UDBUDSBETINGELSER for Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks 1. Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er:

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Danmark-Viborg: Møbler til medicinsk brug 2015/S 188-340641. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Viborg: Møbler til medicinsk brug 2015/S 188-340641. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:340641-2015:text:da:html Danmark-Viborg: Møbler til medicinsk brug 2015/S 188-340641 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Udskiftning af hovedmaskineri i lodsfartøj.

Udskiftning af hovedmaskineri i lodsfartøj. Udskiftning af hovedmaskineri i lodsfartøj. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/32679116.aspx Ekstern udbuds ID 107763-2012 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure

Læs mere

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:170311-2011:text:da:html DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Bygge- og anlægsarbejde

Læs mere

Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015

Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015 Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere - 29. oktober 2015 Anne Bergholt Sommer, specialistadvokat ase@bechbruun.com 2 Overblik Kontraktændringer Den udbudsretlige kontekst Hvornår

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Danmark-Aarhus: Køleskabe 2014/S 037-060713. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Aarhus: Køleskabe 2014/S 037-060713. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:60713-2014:text:da:html Danmark-Aarhus: Køleskabe 2014/S 037-060713 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF Del

Læs mere

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser Offentligt udbud Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser Juni 2015 Viborg Kommune Levering af vejbelysnings armaturer INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BESTEMMELSER OM UDBUD OG

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026525 (Katja Høegh, Pernille Hollerup) 16. maj 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026525 (Katja Høegh, Pernille Hollerup) 16. maj 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0026525 (Katja Høegh, Pernille Hollerup) 16. maj 2012 K E N D E L S E EKJ Rådgivende Ingeniører A/S (advokat Karsten Havkrog Pedersen, København) mod Statens og Kommunernes

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Danmark-Odense: Regnskabs- og revisionsvirksomhed 2016/S 094-168469. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Odense: Regnskabs- og revisionsvirksomhed 2016/S 094-168469. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1 / 13 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:168469-2016:text:da:html Danmark-Odense: Regnskabs- og revisionsvirksomhed 2016/S 094-168469 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk

Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer. Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Nyt Udbudsdirektiv Væsentlige ændringer Carina Risvig Hamer Ph.d. adjunkt, Syddansk Universitet Carh@sam.sdu.dk www.udbudslov.dk Modernisering af udbudsdirektiverne 27. Januar 18. april 2011: Kommissionens

Læs mere

Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer.

Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer. Indkøb af CPAP-maskiner og forbrugsvarer. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/37195900.aspx Ekstern udbuds ID 88554-2013 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure

Læs mere

Det elektroniske ESPD. Sådan virker det

Det elektroniske ESPD. Sådan virker det Det elektroniske ESPD Sådan virker det Marts 2016 Det elektroniske ESPD Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 9788770296298

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024913 (Kirsten Thorup, Michael Jacobsen, Pernille Hollerup) 5. oktober 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024913 (Kirsten Thorup, Michael Jacobsen, Pernille Hollerup) 5. oktober 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024913 (Kirsten Thorup, Michael Jacobsen, Pernille Hollerup) 5. oktober 2011 K E N D E L S E Køge Taxa mod Køge Kommune (advokat Povl Nick Bronstein, København) Ved udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Danmark-Albertslund: Arkitektrådgivning 2014/S 077-133627. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Albertslund: Arkitektrådgivning 2014/S 077-133627. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:133627-2014:text:da:html Danmark-Albertslund: Arkitektrådgivning 2014/S 077-133627 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

Laboratorie- og husholdningskøleskabe, fryseskabe og køle-/fryseskabe.

Laboratorie- og husholdningskøleskabe, fryseskabe og køle-/fryseskabe. Laboratorie- og husholdningskøleskabe, fryseskabe og køle-/fryseskabe. Info Version 1 URL http://com.mercell.com/permalink/43388114.aspx Ekstern udbuds ID 60713-2014 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE

FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE FORHANDLING MED ELLER UDEN FORUDGÅENDE BEKENDTGØRELSE Andreas Christensen, advokat og partner 22. juni 2016 UDBUD MED FORHANDLING EFTER FORUDGÅENDE UDBUDSBEKENDTGØRELSE side 2 UDBUD MED FORHANDLING EFTER

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023288 (Katja Høegh, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 10. juni 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023288 (Katja Høegh, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 10. juni 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023288 (Katja Høegh, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 10. juni 2011 K E N D E L S E Nykøbing Dag og Industrirenovation v/bjørn Filtenborg (advokat Jesper Svenning,

Læs mere

FLEKSIBLE UDBUDSFORMER

FLEKSIBLE UDBUDSFORMER 1 Senior jurist Klaus Iversen, COWI A/S 1 De fleksible udbudsformer Konkurrencepræget dialog Udbud med forhandling Innovationspartnerskaber Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 47 49 Udbudslovens 61-79

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:15391-2012:text:da:html DK-Ringsted: Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed 2012/S 10-015391 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Prækvalifikationsbetingelser

Prækvalifikationsbetingelser Prækvalifikationsbetingelser Gribvand Spildevand A/S: To selvstændige rammeaftaler vedrørende henholdsvis tømning af bundfældningstanke og tømning af samletanke Forsyning Helsingør A/S: Rammeaftale vedrørende

Læs mere

Udbud på levering af. frokostmåltider i daginstitutioner i Horsens Kommune BØRN OG UNGE

Udbud på levering af. frokostmåltider i daginstitutioner i Horsens Kommune BØRN OG UNGE Udbud på levering af frokostmåltider i daginstitutioner i Horsens Kommune BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Den ordregivende myndighed...2 3. Udbudsmaterialet...2 4. Baggrund for udbuddet...3

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup. Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle 1 2900 Hellerup Sendt pr. e-mail til: ct@forsikringogpension.dk Dato: 19. december 2014 Sag: TIFS-14/02901-5 Sagsbehandler: /tfl/jkk Vejledende

Læs mere

Udarbejdelse af undervisningsmateriale om fertilitet til de gymnasiale ungdomsuddannelser samt markedsføring af indsatsen på gymnasier og HF m.v.

Udarbejdelse af undervisningsmateriale om fertilitet til de gymnasiale ungdomsuddannelser samt markedsføring af indsatsen på gymnasier og HF m.v. Udarbejdelse af undervisningsmateriale om fertilitet til de gymnasiale ungdomsuddannelser samt markedsføring af indsatsen på gymnasier og HF m.v. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/48052656.aspx

Læs mere

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2

1. Indledning 1. 2. Den ordregivende myndighed 1. 3. Udbudsmaterialet 2. 4. Kontrolbud 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den ordregivende myndighed 1 3. Udbudsmaterialet 2 4. Kontrolbud 2 5. Tidsplan for udbudsforretningen 2 5.1 Spørgemøde 2 5.2 Anmodninger om yderligere oplysninger

Læs mere

Slutdato 30-04-2012 23:59. Ændret dato 30-03-2012 08:27

Slutdato 30-04-2012 23:59. Ændret dato 30-03-2012 08:27 Sundhedsforsikring. Info Version 2 URL http://com.mercell.com/permalink/32597585.aspx Ekstern udbuds ID 102629-2012 Udbudstype Udbud Dokumenttype Udbudsbekendtgørelse Udbudsprocedure Udbud efter forhandling

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017112 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Erik Hammer) 15. september 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017112 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Erik Hammer) 15. september 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017112 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Erik Hammer) 15. september 2008 K E N D E L S E Totalrådgivergruppen bestående af 1. Cubo Arkitekter A/S 2. Søren Jensen Rådgivende

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Datalagring 2012/S 8-012288

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Datalagring 2012/S 8-012288 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:12288-2012:text:da:html DK-Fredericia: Datalagring 2012/S 8-012288 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Direktiv

Læs mere

Danske Havne. Temadag 22. Maj 2006. Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL

Danske Havne. Temadag 22. Maj 2006. Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL Danske Havne Temadag 22. Maj 2006 Malene Korsgaard Olesen Udbudsportalen.dk i KL Det juridiske landskab Bygge- og anlæg? Lov om Skyldneres deltagelse i udbudsforretninger EF Traktaten Gennemsigtighed Ligebehandling

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål Ofte stillede spørgsmål Kan man gå med på flere teams som underrådgiver? Da udbudsbetingelserne foreskriver, at et rådgiverteam kun kan tildeles én opgave, er det ikke muligt for en virksomhed at være

Læs mere

Opgaven annonceres som to separate kontrakter, 1 for rengøring og 1 for vinduespolering.

Opgaven annonceres som to separate kontrakter, 1 for rengøring og 1 for vinduespolering. Indledning Holbæk Service A/S inviterer hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at afgive tilbud på indendørs rengøring (14 lokationer) samt vinduespolering (7 lokationer) hos Holbæk

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.:2009-0020600 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.:2009-0020600 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.:2009-0020600 (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010 K E N D E L S E Clavis Sprog og Kompetence (selv) mod Hvidovre Kommune (Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0038238 (Katja Høegh, Mette Langborg) 26. september 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0038238 (Katja Høegh, Mette Langborg) 26. september 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-0038238 (Katja Høegh, Mette Langborg) 26. september 2014 K E N D E L S E Falck Danmark A/S (advokat Jens Munk Plum, København) mod Region Syddanmark (Kammeradvokaten v/advokat

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017673 (Carsten Haubek, Suzanne Helsteen, Anette Jakobsen) 17. februar 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017673 (Carsten Haubek, Suzanne Helsteen, Anette Jakobsen) 17. februar 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017673 (Carsten Haubek, Suzanne Helsteen, Anette Jakobsen) 17. februar 2009 K E N D E L S E CLS Communication A/S (selv) mod Miljøstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Områdekontor Køge Istandsættelse af fraflytterlejligheder

Områdekontor Køge Istandsættelse af fraflytterlejligheder Områdekontor Køge Istandsættelse af fraflytterlejligheder Byggeplads: Borup, Ll. Skensved, Bjæverskov og Herfølge Trin: Muligheder Kaldenavn: Total pris: Adresse: Køge Egen pris: Post nr: 4600 Kvm: By:

Læs mere

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen af Sekretariat for administration af tilskudsordning 1 1.1 Indledning... 3 1.2 Den ordregivende myndighed... 3 1.3 Beskrivelse af projektet...

Læs mere

Kommissionens standardskabeloner Vejledning

Kommissionens standardskabeloner Vejledning Kommissionens standardskabeloner Vejledning 2014 Kommissionens standardskabeloner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN

Læs mere

Kontrakt om udvikling af dynamiske test mhp. tidlig identifikation af ordblinde elever med dansk som hhv. modersmål og andetsprog.

Kontrakt om udvikling af dynamiske test mhp. tidlig identifikation af ordblinde elever med dansk som hhv. modersmål og andetsprog. Kontrakt om udvikling af dynamiske test mhp. tidlig identifikation af ordblinde elever med dansk som hhv. modersmål og andetsprog. Info Version 3 URL http://com.mercell.com/permalink/33054890.aspx Ekstern

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Udbudsloven. - den foreløbige version. Udbudsloven - den foreløbige version. Udvalgets arbejde Opstart 10.sept. 2013 til 3. nov. 2014 Afholdt 20 møder Sidste(?) møde den 3. november 2014 1. december 2014 2 Udvalgets sammensætning KL Statens

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0013853 (Niels Feilberg Jørgensen, Jørgen Egholm Thomas Facklamm Jensen)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0013853 (Niels Feilberg Jørgensen, Jørgen Egholm Thomas Facklamm Jensen) Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0013853 (Niels Feilberg Jørgensen, Jørgen Egholm Thomas Facklamm Jensen) 14. februar 2008 K E N D E L S E Jysk Erhvervsbeklædning ApS (advokat Mogens Pahl Christensen,

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Danmark-Charlottenlund: Trykning og distribution 2016/S 013-017816. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-Charlottenlund: Trykning og distribution 2016/S 013-017816. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1 / 5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:17816-2016:text:da:html Danmark-Charlottenlund: Trykning og distribution 2016/S 013-017816 Udbudsbekendtgørelse Tjenesteydelser

Læs mere

DK-Aarhus: Fjernvarmerørledninger 2012/S 111-184730. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer

DK-Aarhus: Fjernvarmerørledninger 2012/S 111-184730. Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:184730-2012:text:da:html DK-Aarhus: Fjernvarmerørledninger 2012/S 111-184730 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud. af kantinedrift i Nyropsgade 30. NaturErhvervstyrelsen

Udbudsbetingelser for udbud. af kantinedrift i Nyropsgade 30. NaturErhvervstyrelsen Udbudsbetingelser for udbud af kantinedrift i Nyropsgade 30 NaturErhvervstyrelsen Side 0 af 13 Indhold Introduktion... 3 Den ordregivende myndighed... 3 Offentliggørelse af udbudsforretningen... 3 Udbudsmaterialets

Læs mere

DK-København: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med skolebygninger 2012/S 161-268522. Udbudsbekendtgørelse. Bygge- og anlægsarbejder

DK-København: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med skolebygninger 2012/S 161-268522. Udbudsbekendtgørelse. Bygge- og anlægsarbejder 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:268522-2012:text:da:html DK-København: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med skolebygninger 2012/S 161-268522 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

Børn og Unge, Aarhus Kommune

Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge, Aarhus Kommune UDBUDSBETINGELSER Udbud af kontrakt om Hovedrapport og prioriteringskort i trivselsundersøgelse i Børn og Unge 2015 1 Indhold INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 3 2. ORDREGIVER...

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Danmark-København: Bærbare datamater 2013/S 174-300328. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-København: Bærbare datamater 2013/S 174-300328. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:300328-2013:text:da:html Danmark-København: Bærbare datamater 2013/S 174-300328 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:53762-2012:text:da:html DK-Fredericia: Elektriske maskiner, apparatur, udstyr og forbrugsartikler; belysning 2012/S 33-053762

Læs mere

BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Maj 2012

BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Maj 2012 J.nr. 050784-0003 BETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Maj 2012 Annoncering med prækvalifikation af ejendomsmæglerbistand til salg af erhvervsejendomme Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus

Læs mere

Totalrådgivning i forbindelse med opførelse af ny skole i Rødovre.

Totalrådgivning i forbindelse med opførelse af ny skole i Rødovre. Totalrådgivning i forbindelse med opførelse af ny skole i Rødovre. Info Version 4 URL http://com.mercell.com/permalink/44489618.aspx Ekstern udbuds ID 303854-2014 Udbudstype Tildeling af kontrakt Dokumenttype

Læs mere