ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI"

Transkript

1 ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003

2 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel af det 20. århundrede er blevet afløst af en periode med fred og stabilitet, som aldrig er oplevet før i europæisk historie. Oprettelsen af Den Europæiske Union har spillet en central rolle i denne udvikling. Den har ændret de indbyrdes forbindelser mellem vore stater og tilværelsen for vore borgere. De europæiske lande har forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser på fredelig vis og til at samarbejde gennem fælles institutioner. I løbet af denne periode med gradvis udbredelse af retsstatsforhold og demokrati er autoritære styrer blevet til sikre, stabile og dynamiske demokratier. De successive udvidelser er med til at virkeliggøre visionen om et forenet og fredeligt kontinent. USA har spillet en afgørende rolle for den Intet land er europæiske integration og den europæiske i stand til at løse nutidens komplicerede problemer sikkerhed, navnlig gennem NATO. Efter på egen hånd afslutningen af den kolde krig indtager USA en dominerende stilling som militær aktør. Men intet land er i stand til at løse nutidens komplicerede problemer på egen hånd. Europa står stadig over for sikkerhedstrusler og -udfordringer. Udbruddet af konflikten i Balkanregionen var en påmindelse om, at krig ikke er forsvundet fra vort kontinent. I det seneste årti er der ikke nogen region i verden, der ikke har været berørt af væbnet konflikt. De fleste af disse konflikter har fundet sted inden for og ikke mellem stater, og de fleste af ofrene har været civile. Som en Union med 25 stater med over 450 mio. Som en Union med 25 stater med over indbyggere og en produktion, der svarer til en 450 mio. indbyggere og en produktion, der fjerdedel af verdens bruttonationalindkomst svarer til en fjerdedel af verdens bruttonationalindkomst (BNI), er Den (BNI), og med en bred vifte af instrumenter til Europæiske Union nødvendigvis en aktør på sin rådighed er Den Europæiske Union verdensplan... den bør være rede til at påtage nødvendigvis en aktør på verdensplan. I det sig en del af ansvaret for sikkerheden i verden og være med til at skabe en bedre seneste årti er der blevet udsendt europæiske verden styrker til steder så langt væk som Afghanistan, Østtimor og Den Demokratiske Republik Congo. Den stadig større konvergens mellem europæiske interesser og styrkelsen af EU's gensidige solidaritet gør os til en mere troværdig og effektiv aktør. Europa må være rede til at påtage sig en del af ansvaret for sikkerheden i verden og være med til at skabe en bedre verden. 1

3 I. SIKKERHEDSMILJØET: GLOBALE UDFORDRINGER OG HOVEDTRUSLER Globale udfordringer Efter den kolde krig er grænserne blevet stadig mere åbne, og de interne og eksterne sikkerhedsaspekter hænger uløseligt sammen. Handels- og investeringsstrømmene, den teknologiske udvikling og udbredelsen af demokratiet har betydet frihed og velstand for mange mennesker. Andre har opfattet globaliseringen som en kilde til frustration og uretfærdighed. Denne udvikling har også givet ikke-statslige grupper større mulighed for at spille en rolle på internationalt plan. Og den har øget Europas afhængighed - og dermed også dets sårbarhed - af en sammenkoblet infrastruktur inden for transport, energi og information og på andre områder. Siden 1990 er næsten 4 mio. mennesker døde i krige, og 90% af dem har været civile. Over 18 mio. mennesker i verden har forladt deres hjem på grund af konflikter. 45 mio. mennesker dør hvert år af sult og underernæring... Aids er medvirkende til, at samfund bryder sammen... Sikkerhed er en forudsætning for udvikling I en stor del af den tredje verden er fattigdom og sygdom årsag til ubeskrivelige lidelser og giver anledning til presserende sikkerhedsmæssige bekymringer. Næsten 3 mia. mennesker, dvs. halvdelen af jordens befolkning, lever for mindre end 2 EUR om dagen. 45 mio. mennesker dør hvert år af sult og underernæring. Aids er nu en af de mest ødelæggende pandemier i menneskehedens historie og er medvirkende til, at samfund bryder sammen. Nye sygdomme kan spredes hurtigt og blive til globale trusler. Afrika syd for Sahara er fattigere nu end for 10 år siden. I mange tilfælde hænger den dårlige økonomiske situation sammen med politiske problemer og voldelige konflikter. Sikkerhed er en forudsætning for udvikling. Konflikter ødelægger ikke kun infrastrukturerne, bl.a. de sociale infrastrukturer, men de fremmer også kriminalitet, medfører, at der ikke foretages investeringer, og gør normal økonomisk aktivitet umulig. En række lande og regioner risikerer at blive fanget i en cirkel af konflikt, usikkerhed og fattigdom. 2

4 Konkurrencen om naturressourcer, især vand, der på grund af den globale opvarmning vil blive forværret i de kommende årtier, vil sandsynligvis skabe yderligere uro og migrationsstrømme i forskellige regioner. Energiafhængighed er et særligt problem for Europa. Europa er verdens største importør af olie og gas. Importen udgør ca. 50% af energiforbruget i dag. Det vil vokse til 70% i Størstedelen af den importerede energi kommer fra Golfen, Rusland og Nordafrika. Hovedtrusler Et angreb på en medlemsstat i større målestok er nu usandsynligt. I stedet står Europa over for nye trusler, som er mere forskelligartede, mindre synlige og mindre forudsigelige. Terrorisme: terrorisme bringer liv i fare; den betyder store udgifter; den forsøger at undergrave åbenheden og tolerancen i vore samfund og udgør en stadig større strategisk trussel for hele Europa. Terrorbevægelserne har stadig flere midler til deres rådighed, benytter sig af elektroniske net og er parate til at gøre brug af ubegrænset vold for at forårsage enorme tab. Den seneste terrorbølge er global i sit sigte og er knyttet til voldelig religiøs ekstremisme. Årsagerne hertil er komplekse. Blandt disse kan nævnes moderniseringspres, kulturelle, sociale og politiske kriser og fremmedgørelse af unge, der lever i fremmede samfund. Dette fænomen er også en del af vort eget samfund. Europa er både et mål og en base for sådan terrorisme: europæiske lande er et mål og er blevet angrebet. Logistiske baser for Al Qaeda-grupper er blevet afsløret i Det Forenede Kongerige, Italien, Tyskland, Spanien og Belgien. En fælles europæisk indsats er en uomgængelig nødvendighed. Spredning af masseødelæggelsesvåben er potentielt den største trussel mod vor sikkerhed. De internationale traktatsystemer og eksportkontrolordninger har bremset spredningen af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler. Nu er vi imidlertid på vej ind i en ny og farlig periode, hvor der er risiko for et kapløb om masseødelæggelsesvåben, især i Mellemøsten. Fremskridt inden for de biologiske videnskaber vil kunne øge kraften Den seneste brug af masseødelæggelsesvåben fandt sted, da terrorsekten Aum anvendte saringas i Tokyos metro i Der var 12 døde og flere tusinde tilskadekomne. To år tidligere havde Aumsekten spredt miltbrandsporer i en gade i Tokyo 3

5 af biologiske våben i de kommende år; angreb med kemiske og radiologiske materialer er også en alvorlig risiko. Spredningen af missilteknologi medvirker yderligere til ustabilitet og kan betyde større fare for Europa. Det mest uhyggelige scenario er en situation, hvor terrorgrupper kommer i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Hvis det sker, vil en lille gruppe være i stand til at påføre skade i en målestok, der hidtil kun har været mulig for stater og hære. Regionale konflikter: problemer som dem i Kashmir og De Store Søers Område og på Den Koreanske Halvø indvirker direkte eller indirekte på europæiske interesser ligesom konflikter tættere på Europa, især i Mellemøsten. Voldelige eller fastfrosne konflikter, som også stadig findes ved vore grænser, truer den regionale stabilitet. De er ødelæggende for menneskers liv og for de sociale og fysiske infrastrukturer; de er en trussel for mindretal, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne. Konflikter kan føre til ekstremisme, terrorisme og staters sammenbrud; de giver grobund for organiseret kriminalitet. Regional usikkerhed kan få efterspørgslen efter masseødelæggelsesvåben til at vokse. Den mest praktiske måde at tackle de nye og ofte udefinerbare trusler på vil af og til være at løse de problemer af ældre dato, der er årsag til regionale konflikter. Staters sammenbrud: dårlig regeringsførelse - korruption, magtmisbrug, svage institutioner og mangel på klare ansvarsforhold - samt civil konflikt undergraver stater indefra. I nogle tilfælde har det ført til, at de statslige institutioner er brudt sammen. Somalia, Liberia og Afghanistan under Taleban er de bedst kendte eksempler fra den seneste tid. Staters sammenbrud kan forbindes med indlysende trusler, f.eks. organiseret kriminalitet eller terrorisme. Staters sammenbrud er et alarmerende fænomen, der undergraver global governance og øger den regionale ustabilitet. Organiseret kriminalitet: Europa er et af hovedmålene for organiseret kriminalitet. Denne indre trussel mod vor sikkerhed har en vigtig ekstern dimension: grænseoverskridende handel med narkotika, kvinder og våben og menneskesmugling udgør en stor del af kriminelle banders aktiviteter. Der kan være forbindelse til terrorisme. Sådanne kriminelle aktiviteter forbindes ofte med svage stater eller sammenbrudsstater. Indtægter fra narkotika har været drivkraften bag svækkelsen af de statslige strukturer i flere 4

6 narkotikaproducerende lande. Indtægterne fra handelen med ædelstene, tømmer og håndvåben er drivkraften bag konflikter i andre dele af verden. Alle disse aktiviteter undergraver både retsstaten og selve samfundsordenen. I ekstreme tilfælde kan organiseret kriminalitet komme til at dominere staten. 90% af heroinen i Europa kommer fra valmuer, der dyrkes i Afghanistan, hvor narkotikahandelen betaler for private hære. Størstedelen distribueres gennem kriminelle netværk på Balkan, som også er ansvarlige for omkring af de kvinder, som er ofre for sexhandel på verdensplan. En ny dimension af organiseret kriminalitet, der fortjener yderligere opmærksomhed, er det stigende omfang af sørøveri. Hvis alle disse forskellige elementer lægges sammen - terrorisme begået med maksimal anvendelse af vold, tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, organiseret kriminalitet, statslige systemers svækkelse og magt på private hænder - kan vi komme til at stå over for en yderst radikal trussel. 5

7 II. STRATEGISKE MÅL Vi lever i en verden, der både rummer lysere udsigter, men også større trusler, end vi tidligere har kendt. Fremtiden vil til dels afhænge af vor egen indsats. Vi er nødt til at tænke globalt og handle lokalt. Med henblik på at forsvare sin sikkerhed og fremme sine værdier har EU sat sig tre strategiske mål: Imødegåelse af truslerne Den Europæiske Union har gjort en aktiv indsats for at imødegå hovedtruslerne. Efter den 11. september har EU reageret med en række foranstaltninger, bl.a. indførelse af en europæisk arrestordre, foranstaltninger til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og en aftale om gensidig retshjælp med USA. EU fortsætter med at udvikle samarbejdet på dette område og med at forbedre sine forsvarsmekanismer. EU har ført en ikke-spredningspolitik i mange år. Det har netop vedtaget endnu et handlingsprogram, der indeholder foranstaltninger til styrkelse af Den Internationale Atomenergiorganisation og til skærpet eksportkontrol og bekæmpelse af ulovlige sendinger og ulovlige indkøb. EU er fast besluttet på at opnå universel tilslutning til multilaterale traktatsystemer og på at styrke traktaterne og deres kontrolbestemmelser. Den Europæiske Union og medlemsstaterne har grebet ind for at hjælpe med til at løse regionale konflikter og få sammenbrudsstater på benene igen, bl.a. på Balkan og i Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo. At genetablere god regeringsførelse på Balkan, at fremme demokratiet og at sætte myndighederne dér i stand til at tackle organiseret kriminalitet er en af de mest effektive metoder til løsning af problemet med organiseret kriminalitet i EU. I en tid med globalisering kan fjerne trusler give anledning til lige så stor bekymring som dem, der er tæt på. Nuklear virksomhed i Nordkorea, nukleare risici i Sydasien og våbenspredning i Mellemøsten giver alle anledning til bekymring i Europa. Terrorister og kriminelle kan nu operere over hele verden, og deres aktiviteter i Central- eller I en tid med globalisering kan fjerne trusler give anledning til lige så stor bekymring som dem, der er tæt på... Den første forsvarslinje vil ofte være i udlandet. De nye trusler er dynamiske... Konfliktforebyggelse og trusselsforebyggelse kan ikke påbegyndes for tidligt 6

8 Sydøstasien kan være en trussel mod europæiske lande eller deres borgere. Samtidig øger den globale kommunikation Europas bevidsthed om regionale konflikter og humanitære tragedier overalt i verden. Vort selvforsvar har traditionelt - til og med den kolde krig - været baseret på truslen om invasion. Med de nye trusler vil den første forsvarslinje ofte være i udlandet. De nye trusler er dynamiske. Spredningsrisikoen vokser med tiden, og hvis man lader terrornetværk være i fred, bliver de stadig farligere. Staters sammenbrud og organiseret kriminalitet breder sig, hvis de ignoreres - som vi har set det i Vestafrika. Dette indebærer, at vi skal være klar til at handle, før en krise opstår. Konfliktforebyggelse og trusselsforebyggelse kan ikke påbegyndes for tidligt. I modsætning til den massive, synlige trussel under den kolde krig er ingen af de nye trusler rent militære, og de kan ikke klares med rent militære midler. De kræver hver især en kombination af instrumenter. Våbenspredning kan bremses ved hjælp af eksportkontrol og angribes med politisk, økonomisk og andre former for pres, samtidig med at de underliggende politiske årsager også tackles. Terrorismebekæmpelse kan kræve en kombination af efterretningsvirksomhed, politiarbejde samt retlige, militære og andre midler. I sammenbrudsstater kan der være behov for militære instrumenter for at genoprette ro og orden og for humanitære midler til at klare den umiddelbare krise. Regionale konflikter kræver politiske løsninger, men der kan være behov for militære aktiver og en effektiv politiindsats i postkonfliktfasen. Økonomiske instrumenter bidrager til genopbygning, og civil krisestyring er med til at genetablere en civil regering. Den Europæiske Union er særlig godt rustet til at klare de mange facetter af sådanne situationer. Opbygning af sikkerhed i vore naboområder Selv i en periode præget af globalisering er geografien fortsat vigtig. Det er i Europas interesse, at landene ved vore grænser har god regeringsførelse. Nabolande, der er involveret i voldelige Udvidelsen må ikke skabe nye skillelinjer i Europa. Løsningen af den arabiskisraelske konflikt er en strategisk prioritet for Europa konflikter, svage stater, hvor organiseret kriminalitet trives, samfund, der fungerer dårligt, eller tilgrænsende lande med en eksploderende befolkningsvækst er faktorer, der alle skaber problemer for Europa. 7

9 Integrationen af de tiltrædende lande vil øge vor sikkerhed, men vil også bringe EU tættere på urolige områder. Vor opgave er at arbejde for en ring af lande med god regeringsførelse øst for Den Europæiske Union og ved Middelhavet, som vi kan pleje tætte forbindelser og samarbejde med. Vigtigheden af dette ses bedst i Balkanregionen. Takket være vor fælles indsats sammen med USA, Rusland, NATO og andre internationale partnere trues stabiliteten i regionen ikke længere af udbrud af store konflikter. Vor udenrigspolitiks troværdighed afhænger af konsolideringen af vore resultater dér. Det europæiske perspektiv giver både et strategisk mål og et incitament til reform. Vi har ikke interesse i, at udvidelsen skaber nye skillelinjer i Europa. Vi må lade fordelene ved det økonomiske og politiske samarbejde omfatte vore naboer i øst, samtidig med at vi tackler politiske problemer dér. Vi må nu interessere os stadig mere aktivt for problemerne i Sydkaukasus, der på et tidspunkt også vil blive en naboregion. Løsningen af den arabisk-israelske konflikt er en strategisk prioritet for Europa. Uden en sådan løsning vil der kun være ringe udsigter til at få de øvrige problemer i Mellemøsten afklaret. EU skal fortsat engagere sig og være rede til at afsætte ressourcer til dette problem, indtil det er løst. Tostats-løsningen - som Europa længe har støttet - er nu bredt accepteret. Gennemførelsen heraf vil kræve en forenet og fælles indsats af EU, USA, FN og Rusland og af landene i regionen, men i første række af israelerne og palæstinenserne selv. Generelt har Middelhavsområdet fortsat alvorlige problemer i form af økonomisk stagnation, social uro og uløste konflikter. Den Europæiske Unions interesser ligger i et fortsat engagement over for partnerne i Middelhavsområdet gennem et mere effektivt økonomisk, sikkerhedsmæssigt og kulturelt samarbejde inden for rammerne af Barcelona-processen. Et bredere engagement over for den arabiske verden må også overvejes. 8

10 EN INTERNATIONAL ORDEN BASERET PÅ EFFEKTIV MULTILATERALISME I en verden med globale trusler, globale markeder og globale medier afhænger vor sikkerhed og velfærd i stigende grad af et effektivt multilateralt system. Vort mål er udvikling af et stærkere internationalt samfund, velfungerende internationale institutioner og en regelbaseret international orden. Vi er fast besluttet på at værne om folkeretten og at videreudvikle den. Grundlaget for forholdet mellem nationer er De Forenede Nationers pagt. FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed. Det er en europæisk prioritet at styrke De Forenede Nationer ved at sætte organisationen i stand til at leve op til sit ansvar og handle effektivt. Vor sikkerhed og velfærd afhænger i stigende grad af et effektivt multilateralt system. Vi er fast besluttet på at værne om folkeretten og at videreudvikle den. Grundlaget for forholdet mellem nationer er De Forenede Nationers Vi ønsker, at internationale organisationer, arrangementer og traktater skal være effektive i bekæmpelsen af trusler mod international fred og sikkerhed, og vi må derfor være rede til at handle, når deres regler overtrædes. Centrale institutioner i det internationale system, f.eks. Verdenshandelsorganisationen (WTO) og de internationale finansielle institutioner, har udvidet deres medlemskreds. Kina har tilsluttet sig WTO, og Rusland forhandler om tiltrædelse. Det bør være et mål for os, at sådanne institutioner får flere medlemmer, samtidig med at de opretholder deres høje standard. Et centralt element i det internationale system er de transatlantiske forbindelser. Der er her ikke kun tale om vor bilaterale interesse, idet disse forbindelser styrker det internationale samfund som helhed. NATO er et vigtigt udtryk for disse forbindelser. Regionale organisationer styrker også den globale governance. OSCE's og Europarådets styrke og effektivitet er af særlig betydning for Den Europæiske Union. Andre regionale organisationer som ASEAN, Mercosur og Den Afrikanske Union yder et vigtigt bidrag til en mere velordnet verden. 9

11 Det er en betingelse for en regelbaseret international orden, at lovene udvikler sig som reaktion på nye forhold som f.eks. spredning af våben, terrorisme og global opvarmning. Vi har interesse i at videreudvikle eksisterende institutioner som Verdenshandelsorganisationen og støtte nye institutioner som Den Internationale Straffedomstol. Vor egen erfaring i Europa viser, at sikkerheden kan øges gennem tillidsskabende foranstaltninger og våbenkontrolordninger. Sådanne instrumenter kan også yde et vigtigt bidrag til sikkerheden og stabiliteten i vore naboområder og i fjernereliggende områder. Kvaliteten af det internationale samfund afhænger af kvaliteten af de regeringer, der er dets grundlag. Den bedste beskyttelse af vor sikkerhed er en verden bestående af demokratiske stater med god regeringsførelse. At udbrede god regeringsførelse, støtte sociale og politiske reformer, bekæmpe korruption og magtmisbrug, etablere retsstatsprincippet og beskytte menneskerettighederne er det bedste middel til at styrke den internationale orden. Handels- og udviklingspolitikker kan være magtfulde redskaber til at fremme reformer. Som verdens største yder af offentlig bistand og verdens største handelsenhed har Den Europæiske Union og dens medlemsstater gode muligheder for at forfølge disse mål. At bidrage til bedre regeringsførelse gennem bistandsprogrammer, konditionalitet og målrettede handelsforanstaltninger er fortsat et vigtigt karakteristisk træk ved vor politik, som vi bør styrke yderligere. En verden, hvor der er en opfattelse af, at der er retfærdighed og muligheder for alle, vil være mere sikker for Den Europæiske Union og dens borgere. En række lande har sat sig uden for det internationale samfund. Nogle har søgt isolation; andre overtræder konsekvent de internationale normer. Det er ønskeligt, at disse lande på ny tilslutter sig det internationale samfund, og EU bør være rede til at yde bistand. De, der er uvillige hertil, må forstå, at det har sin pris, herunder i deres forbindelser med Den Europæiske Union. 10

12 III. POLITISKE KONSEKVENSER FOR EUROPA Den Europæiske Union har gjort fremskridt i retning af en sammenhængende udenrigspolitik og en effektiv krisestyring. Vi har indført instrumenter, der kan anvendes effektivt, som vi har vist det på Balkan og andre steder. Men hvis vi skal yde et bidrag, der svarer til vores potentiale, skal vi være mere aktive og mere konsekvente og være i stand til at udrette mere. Og vi skal samarbejde med andre. Vi skal udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention Vi skal være mere aktive i forfølgelsen af vore strategiske mål. Dette gælder for hele det spektrum af instrumenter til krisestyring og konfliktforebyggelse, som står til vor rådighed, herunder politiske, diplomatiske, militære og civile aktiviteter samt aktiviteter i forbindelse med handel og udvikling. Der er behov for aktive politikker for at imødegå de nye dynamiske trusler. Vi skal udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention. Som en Union med 25 medlemsstater, der giver mere end 160 mia. EUR ud på forsvar, bør vi kunne gennemføre flere operationer samtidig. Vi vil kunne bidrage med noget særligt ved at gennemføre operationer, der både omfatter militære og civile kapaciteter. EU bør støtte FN, når det reagerer på trusler mod den internationale fred og sikkerhed. EU er fast besluttet på at styrke sit samarbejde med FN med henblik på at bistå lande, der netop har overstået konflikter, og på at øge sin støtte til FN i situationer, der kræver krisestyring på kort sigt. Vi skal være i stand til at handle, inden situationen i landene omkring os forværres, når der opdages tegn på våbenspredning, og inden der opstår humanitære krisesituationer. En præventiv indsats kan hindre mere alvorlige problemer i fremtiden. Et EU, der påtager sig et større ansvar og er mere aktivt, vil være et EU, der har større politisk vægt. 11

13 Vi skal udrette mere. Et Europa, som er i stand til at udrette mere, er inden for rækkevidde, omend det vil tage tid at realisere vort fulde potentiale. Igangværende foranstaltninger - navnlig oprettelsen af et forsvarsagentur - fører os i den rigtige retning. For at gøre vore militære styrker mere fleksible og mobile og for at sætte dem i stand til at imødegå de nye trusler er der behov for flere ressourcer til forsvar og for en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Systematisk brug af fælles samlede aktiver vil reducere overlapningen og udgifterne og på mellemlangt sigt øge kapaciteten. I næsten alle større interventioner er militær effektivitet blevet efterfulgt af civilt kaos. Vi har brug for større kapacitet til at bidrage med alle de nødvendige civile ressourcer i krise- og postkrisesituationer. Vi skal have stærkere diplomatisk kapacitet. Vi har behov for et system, der kombinerer medlemsstaternes ressourcer med EU-institutionernes. Det kræver bedre forståelse og kommunikation at tackle problemer, der er fjernere og mere fremmede. Fælles trusselsvurderinger er det bedste grundlag for fælles aktioner. Dette kræver større udveksling af efterretninger mellem medlemsstaterne og deres partnere. Efterhånden som vi øger kapaciteten på de forskellige områder, bør vi overveje et bredere spektrum af opgaver. Dette kunne omfatte fælles afvæbningsoperationer, støtte til tredjelandes terrorismebekæmpelse og sikkerhedssektorreformer. Sidstnævnte skulle indgå i en mere generel institutionsopbygning. De permanente ordninger mellem EU og NATO, navnlig Berlin Plus, øger EU's operative kapacitet og danner rammen om det strategiske partnerskab mellem de to organisationer i forbindelse med krisestyring. Dette afspejler, at vi begge er fast besluttet på at tage udfordringerne i det nye århundrede op. 12

14 Vi skal være mere konsekvente. Idéen med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er, at vi er stærkere, når vi står sammen. I de senere år har vi indført en række forskellige instrumenter med hver sin struktur og målsætning. Udfordringen er nu at forene de forskellige instrumenter og kapaciteter: europæiske bistandsprogrammer og Den Europæiske Udviklingsfond, medlemsstaternes militære og civile kapaciteter og andre instrumenter. Alle disse instrumenter kan have indvirkning på vor egen og tredjelandes sikkerhed. Sikkerhed er den første forudsætning for udvikling. Den diplomatiske indsats og udviklings-, handels- og miljøpolitikkerne bør følge samme dagsorden. I en krise er der ikke noget, der kan måle sig med en fælles kommando. Bedre samordning af EU's optræden udadtil og politikkerne vedrørende retlige og indre anliggender er af afgørende betydning i kampen mod både terrorisme og organiseret kriminalitet. Der er behov for større konsekvens, ikke kun i EU-instrumenterne, men også i relation til de enkelte medlemsstaters eksterne aktiviteter. Der er også behov for konsekvente politikker regionalt, navnlig i forbindelse med konflikter. Det er sjældent, at problemer løses på enkeltlandsbasis eller uden regional støtte, hvilket på forskellige måder fremgår af erfaringerne fra både Balkan og Vestafrika. Vi skal samarbejde med partnere. Der er ikke mange problemer, om nogen overhovedet, som vi kan klare alene. De trusler, der er beskrevet ovenfor, er fælles trusler, som også berører alle vore nærmeste partnere. Et internationalt samarbejde er nødvendigt. Vi skal forfølge vore mål både gennem et multilateralt samarbejde i internationale organisationer og gennem partnerskaber med nøgleaktører. Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden. De transatlantiske forbindelser er uundværlige. Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden. Vort mål bør være et effektivt og afbalanceret partnerskab med USA. Dette er endnu en grund til, at EU skal opbygge sine kapaciteter yderligere og være mere konsekvent. 13

15 Vi bør fortsat arbejde for tættere forbindelser med Rusland, der er en afgørende faktor for vor sikkerhed og velfærd. Respekt for fælles værdier vil styrke fremskridtene i retning af et strategisk partnerskab. Vor historie, vor geografi og vore kulturelle bånd forbinder os med alle dele af verden: vore naboer i Mellemøsten og vore partnere i Afrika, Latinamerika og Asien. Disse forbindelser er et vigtigt aktiv at bygge videre på. Vi bør navnlig søge at udvikle strategiske partnerskaber med Japan, Kina, Canada og Indien og med alle dem, der deler vore mål og værdier og er rede til at støtte dem. Konklusion Vi lever i en verden med nye farer, men også med nye muligheder. Den Europæiske Union har potentialet til at yde et vigtigt bidrag, både med hensyn til at imødegå truslerne og hjælpe med til at realisere mulighederne. Et aktivt EU med den fornødne kapacitet ville have gennemslagskraft på globalt plan. Dermed ville det kunne bidrage til et effektivt multilateralt system, der fører til en mere retfærdig, mere sikker og mere forenet verden. 14

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt

Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt Europaudvalget 2015 JOIN (2015) 0006 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 4.3.2015 JOIN(2015) 6 final

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN JAVIER SOLANA, GENERALSEKRETÆR FOR DEN EUROPÆISKE UNION, HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK DET EUROPÆISKE RÅD Thessaloniki, 20/06/2003

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 10.10.2012 2012/2223(INI) UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser om gensidigt

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG

MENNESKERETTIGHEDER RETSGRUNDLAG MENNESKERETTIGHEDER Den Europæiske Union er engageret i at støtte demokrati og menneskerettigheder i sine udenrigsanliggender i overensstemmelse med EU's grundprincipper om frihed, demokrati, respekt for

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3367 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-133 Center for Europa og Nordamerika Den 5. februar 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET

DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. december 1997 RÅDET (OR. f) 13241/97 LIMITE AGENDA 26 ELARG 29 NOTE FRA FORMANDSKABET Vedr.: Rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd om EU's udvidelse og

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde 26. september 2001 PE 303.831/1-42 ÆNDRINGSFORSLAG 1-42 UDKAST TIL UDTALELSE af Hans-Georg Modrow (PE 303.831) Kommissionens meddelelse

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82 NOTE fra: formandskabet til: Coreper Tidl. dok. nr.: 10536/01 ENFOPOL 71 + COR 1 Vedr.: Udkast til Rådets

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 27.8.2015 JOIN(2015) 32 final FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere