Vestereng seniorbo-fyn
|
|
- Erling Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vestereng seniorbo-fyn Vestereng Skårup Tlf Fax vestereng@svendborg.dk Når mennesker vender verden ryggen Om udviklingshæmmede og demens Erfaringer fra Vestereng 2007 Vestereng rev
2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 DEMENS OG VÆRDIGHED... 4 DEMENS BLANDT UDVIKLINGSHÆMMEDE... 5 FAKTA OM DEMENS... 6 DEMENSLIGNENDE TILSTANDE... 6 TIDLIG DIAGNOSTICERING ER VIGTIG... 7 DEMENSENS FASER... 7 VESTERENGS SYSTEMATISKE INDSATS TIL AFDÆKNING AF DEMENS... 8 FORDELENE VED ET STØRRE BOLIGFÆLLESSKAB... 9 VESTERENGS SÆRLIGE PLEJEMÆSSIGE OG SOCIALPÆDAGOGISKE INDSATS OVER FOR DEMENTE DELTAGELSE I SOCIALE AKTIVITETER TILPASNING AF RAMMER OG MILJØ MERE OMSORG FÆRRE SELVSTÆNDIGHEDSTILTAG FORSTÅELSE I STEDET FOR FORSTYRRELSE DEN SVÆRE KOMMUNIKATION DEMENS OGSÅ PÅRØRENDES SYGDOM
3 Forord Vestereng har gjort mange erfaringer med pleje, omsorg og beskæftigelse af voksne udviklingshæmmede, herunder udviklingshæmmede med demens. Målet med denne publikation er dels at videreformidle erfaringer og give inspiration til andre, der arbejder med samme målgruppe, dels at give pårørende, sagsbehandlere og andre interesserede et billede af, hvordan Vestereng arbejder, og hvad der betragtes som de grundlæggende værdier i arbejdet. Publikationen er udarbejdet af cand.mag. Lis Johansen, der tidligere har været ansat på Vestereng. Lis Johansen har stadig sin gang på Vestereng, da hun er ledsager for forskellige beboere. Publikationen er blevet til på baggrund af eksisterende materialer, materialer fra Internettet, hendes egne observationer fra hverdagen på Vestereng, interviews og mere uformelle samtaler med ledelse, medarbejdere og beboere. Det skal bemærkes, at billederne fra Vesterengs fotoarkiv ikke er udvalgt med henblik på at illustrere teksten. Vestereng Revideret 2015 af Lis Johansen 3
4 Demens og værdighed Nej, nu må I fan me holde op! Det er uværdigt, det dér! Ordene falder fra en pædagog, der netop er mødt på arbejde og mødes af synet af en beboer, der har fået monteret en alarm på en rem omkring den ene ankel. Den kvindelige beboer, der er i slutningen af 50 erne, er dement. Hvor dement hun er, opdagede jeg først, da hun en dag kom ind på kontoret, hvor jeg sad. Hun sendte mig et stort, varmt smil, da jeg sagde hej til hende. Er der nogen, der kan smile, så hele ansigtet lyser op og stråler, så er det hende. Men da jeg spurgte hende, om hun havde været med til at spille i kulturcaféen, sagde hun Undskyld. Det kunne slet ikke lade sig gøre at føre en samtale med hende. Jeg har siden lært, at man skal være meget varsom med at stille spørgsmål til demente. Alarmen om anklen diskuteres af personalet over formiddagskaffen. Der er delte meninger, men de fleste bryder sig ikke om den, det er uværdigt at skulle gå rundt med sådan en ting om foden. Jeg må give dem ret. Jeg kommer til at tænke på afsoning i eget hjem. Tilsyneladende er kvinden da heller ikke særlig glad for den. Hun piller ved remmen hele tiden. Problemet er, at hun forsøger at tage den af, hvis den sidder om hendes håndled. Og hendes demens er så fremskreden, at hun ville kunne finde på at gå hjemmefra i konfusion. Hun går en del rundt på Vestereng og går for eksempel også ud med affald. Måske glemmer hun så, hvor hun skal gå hen. Så alarmen er nok blevet et nødvendigt onde. Det er i hvert fald ikke noget, man benytter sig af på Vestereng, med mindre det er strengt nødvendigt, og det kræver da også speciel godkendelse højere oppe i systemet. Anderledes er det med en af de mandlige beboere. Han har valgt at trække sig tilbage med sin demens. Han elsker at være i sin lejlighed, hvor han blandt andet spiller på sit keyboard. Jeg har været heldig at blive inviteret til koncert. Det ser ret professionelt ud, når han gør klar til at optræde. Fingrene bliver strakt og bøjet, som man ser det hos professionelle. Der er stort engagement og megen entusiasme i hans optræden. Stilen er meget moderne, han opfinder den selv, efterhånden som koncerten skrider frem. Han deltager stadig i sociale aktiviteter inden for husets rammer, men finder roen og trygheden ved at trække sig tilbage til sin egen bolig en stor del af tiden. 4
5 Observationer fra Vestereng, december 2005-marts Demens blandt udviklingshæmmede Flere af Vesterengs beboere lider af demens i forskellig grad. En del har Downs Syndrom, og denne gruppe rammes oftere af demens end normalbefolkningen. Den type demens, som kaldes Alzheimer, udvikles hos omkring 80 % af mennesker med Downs Syndrom 1. Samtidig bryder sygdommen hos denne gruppe ofte ud på et relativt tidligt tidspunkt allerede ved års alderen. Tallene ser således ud: Af 45 årige har 5 % symptomer Af 51 årige har 20 % symptomer Af årige har 70 % symptomer Hyppigheden af Alzheimer hos 40 årige med Downs Syndrom svarer til hyppigheden hos 80 årige normale. Jo tidligere, Alzheimer bryder ud, jo kortere og heftigere er forløbet. 1 Mennesket har normalt 46 kromosomer i hver celle, 23 fra hver af forældrene. Downs Syndrom opstår, når cellerne hos mennesket indeholder et ekstra kromosom nummer 21. I dette kromosom ligger særlige anlæg for at udvikle Alzheimer. Der produceres et overmål af et bestemt protein, som ikke nedbrydes i normalt omfang, og som derfor danner abnorme aflejringer, som hindrer signaler i at gå igennem. Processen kan starte allerede i 35 års alderen. De abnorme aflejringer kan ikke ses ved scanning af hjernen, kun ved undersøgelse af vævsprøve fra hjernen. 5
6 Fakta om demens Demens er betegnelsen for en fremadskridende, uhelbredelig hjernesygdom, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer, som udløser en række forskellige behov. En af de hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, som udgør 60 % af alle demenstilfælde. Den er karakteriseret ved en fremadskridende nedbrydning af hjerneceller. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men det ser ud til, at den blandt andet kan være arveligt betinget. Alzheimer påvirker især hukommelse, orienteringsevne og talefærdighed. Sygdommen begynder snigende og forværres gradvist over en årrække, så man får svært ved at udføre praktiske gøremål. Der kan samtidig opstå personlighedsforandringer. En anden type er blodprop-demens, som skyldes flere små blodpropper i hjernevævet. Alt efter, hvor i hjernen blodpropperne rammer, kan man se symptomer, der minder om Alzheimer og dertil ofte motoriske problemer. Demens er ikke et udtryk for den normale aldringsproces, men risikoen for at blive dement stiger med alderen. Der kendes i dag ingen behandlinger, der kan helbrede de alvorligste demenssygdomme. Demens ledsages ofte af komplicerende lidelser, fx depression og konfusion, som kan behandles med godt resultat. Desuden kan visse patienter med Alzheimer sygdom i en tidlig fase tilbydes en medicinsk behandling, der kan bremse eller udskyde sygdomsudviklingen. Den høje levealder har medført, at der i dag findes ældre, som er belastet af svigtende mentale evner. Demente udgør i dag den største sygdomsgruppe blandt beboerne på landets plejehjem. Demenslignende tilstande Der er mange sygdomme, der kan give symptomer, som let lader sig forveksle med tegnene på demens. Den mest almindelige er depression, som også kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse. 6
7 Også medicin kan give bivirkninger, der minder om demens. Bivirkningerne kan godt vise sig efter længere tids brug af medicinen. Dette skyldes blandt andet, at kroppens evne til at udskille medicin forringes over årene på grund af nedsat nyre- og leverfunktion. Det er naturligvis vigtigt at få diagnosticeret disse andre tilstande, hvor der er muligheder for at behandle medicinsk. Tidlig diagnosticering er vigtig Demensforløb er individuelle, men uanset hvad, efterlader det den demente i en vis hjælpeløshed og et afhængighedsforhold til andre. Hvis der er tale om demens, har det store konsekvenser for den personlige pleje og den socialpædagogiske indsats. De advarselssignaler, som man især skal være opmærksom på i forhold til udviklingen af en demenssygdom, kan sammenfattes i følgende 10 punkter: 1. En svækket hukommelse, som er indtrådt for nylig 2. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver 3. Sprogproblemer 4. Desorientering i forhold til tid og sted 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft 6. Problemer med at tænke abstrakt 7. Forlægge ting 8. Forandringer i humør og adfærd 9. Ændringer i personligheden 10. Mangel på initiativ Demensens faser Alzheimer hos mennesker med Downs Syndrom forløber i 2 faser. Fase 1 er kendetegnet ved: Svækket hukommelse og sprog 7
8 Svækket orienteringssans (tid og sted) Ændret personlighed Tiltagende irritabilitet Ændret døgnrytme Svært retarderede apati, uopmærksomhed Fase 2 er kendetegnet ved: Tab af praktiske færdigheder (spisning, af- og påklædning, toiletbesøg, personlig hygiejne) Tiltagende apati og sløvhed Svær at komme i kontakt med Spontan aktivitet stopper Verbal og fysisk aggressivitet (i tiltagende grad uenig med omgivelserne) Kan ikke styre vandladning og afføring Kan ikke gå, stå eller sidde, bliver konstant sengeliggende (fosterstilling) Dødsårsag oftest fejlsynkning eller lungebetændelse Vesterengs systematiske indsats til afdækning af demens Vesterengs særlige fokus på og indsats omkring demens koordineres af en pædagog, som har gennemgået demenskoordinatoruddannelse. Bestræbelserne går på at afdække en begyndende demens tidligt, blandt andet ved hjælp af observationsskemaer. Det giver mulighed for at tilrettelægge en indsats, der løbende justeres og kompenserer for tab. Observationsskemaerne er udviklet af Løgumgård 2 og Trindvold 3 specielt med henblik på at kunne diagnosticere demens hos udviklingshæmmede. Det kan være svært at vurdere, om en psykisk udviklingshæmmet har demens eller ej. Der er mange ting, de aldrig har kunnet, og som måske hos normale ville udløse mistanke om demens. Gennem observationsskemaerne går man blandt andet ind og vurderer på følgende områder: Motoriske funktioner Intellektuelle funktioner Følelsesmæssige funktioner 2 Løgumgård, Sønderjyllands Amt, er et botilbud til voksne fysisk/psykisk udviklingshæmmede. Det er normeret til 85 beboere fordelt på 7 boafdelinger. 3 Trindvold er et af Vejle Amts botilbud til ældre udviklingshæmmede. Bostedet består af 4 tvillingehuse med i alt 62 beboere. 8
9 Basale funktioner Symptomer der sædvanligvis ses ved demens Der observeres og vurderes på, hvordan beboeren klarer fysiske aktiviteter fx påklædning, personlig hygiejne og spisning. Desuden vurderes både korttids- og langtidshukommelsen, orientering i tid og rum, åndsnærvær og kommunikationsevne. De følelsesmæssige funktioner følges føler beboeren sorg, glæde, vrede, har beboeren kontrol over sine følelser, er der motivation til stede osv. Der observeres på søvnmønster, drikkemønster, sanser, vægt m.m., og personens sindstilstand holdes under observation optræder der øget forvirring, ængstelighed, rastløshed og irritabilitet. Skemaerne benyttes over en længere periode. Det er nødvendigt for at kunne stille diagnosen demens. Symptomerne skal have en varighed af 6 måneder, og der skal være svækkelse på flere områder, før diagnosen demens er aktuel. For de beboere på Vestereng, som lider af Downs Syndrom, samles observationer på skemaer hvert halvår. Er der tydelige tegn på, at der sker ændringer, samles observationerne hver 3. måned. Fordelene ved et større boligfællesskab Vestereng har qua sin størrelse nogle grundlæggende fordele, når det drejer sig om at hjælpe en dement til en acceptabel hverdag. Mange udviklingshæmmede tilbringer en stor del af deres liv hos deres forældre og/eller i et mindre bofællesskab. Det kan om ikke før blive et problem, hvis demensen rammer. I små enheder er demensen betydeligt sværere at tackle, fordi den hele tiden vil være synlig for alle og en stigende belastning for alle. 9
10 Det er vigtigt at gennemtænke en mulig flytning til en større institution i så god tid, at den demensramte har mulighed for i samråd med pårørende og med professionel bistand at planlægge sit fremtidige liv. Ja, faktisk må ønsker og beslutninger om boformer gerne tages for tidligt i forhold til demensen, for det kan meget hurtigt være for sent, hvis man ønsker at involvere den demensramte selv. Det kan være et vanskeligt punkt, da det er alment menneskeligt, at man gerne vil bevare status quo i sin livsform. Med den størrelse, Vestereng har, kan man godt arbejde med det faktum, at ældregruppen og her ikke mindst de demente får nye og anderledes behov for pleje og omsorg. Der er mulighed for både at støtte den demente i at bevare en vis tilknytning til det sociale fællesskab og at give den særlige omsorg og hjælp til at leve i sin egen verden, som bliver mere og mere påkrævet, efterhånden som sygdommen skrider frem. I så stor en institution vil det ikke blive så påfaldende for resten af beboerne, hvis man ændrer sine behov og trækker sig gradvist tilbage. Vesterengs særlige plejemæssige og socialpædagogiske indsats over for demente Hvis der er tale om en demensdiagnose, er det muligvis relevant at tilrettelægge en målrettet medicinsk behandling. Under alle omstændigheder gælder det om at få skabt et godt miljø omkring personen og at yde den mest hensigtsmæssige pleje og psykosociale støtte, så den demente kan leve med størst mulig livskvalitet med det nye handicap, der kommer oven i det tidligere handicap. Kendskab til demensdiagnosen og sygdommens sandsynlige forløb er et vigtigt arbejdsredskab i forbindelse med tilrettelæggelsen af plejen af den demente. Det er en stor fordel, hvis beboerne bor på Vestereng eller det nye sted, inden demensen for alvor udvikler sig. Genkendelighed er et meget vigtigt begreb i den demente beboers hverdag, da det er af stor betydning, at man når at finde rundt og at man bliver tryg ved de fysiske rammer og de mennesker, der omgiver én og den måde hverdagen er struktureret på. At finde sig til rette på Vestereng eller et andet nyt sted er meget betydningsfuldt, og at man er så tryg som man nu kan blive, for utrygheden kan nemt opstå, selv om man kender stedet fra før demensen. Enhver hverdag rummer pauser. De kan blive truende for den demente, som har behov for at blive hjulpet igennem pauserne. Og en simpel ting som at skulle vaskes med hjælp fra personalet kan i en fremskreden demens også blive en trussel, fordi 10
11 man ikke fra gang til gang husker, hvad der skal ske. Måske føler man sig overfaldet og reagerer i forhold til det. Et middel, som ser ud til at have en vis beroligende effekt, er terapeutisk musik. Musikken kan gå ind og påvirke den demente såvel som personalet, der får mere ro over sig og det går så ind og påvirker den demente positivt. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at generalisere, når det drejer sig om den virkning, omgivelserne har på demente. Hvor terapeutisk musik på nogle kan have en god og beroligende virkning, kan den hos andre fremkalde en depressiv sindstilstand med gråd. Deltagelse i sociale aktiviteter I det hele taget viser den daglige omgang med demente, at stemninger har meget stor betydning for den dementes sindstilstand. Det ser ud, som om dementes deltagelse i det sociale liv netop i højere grad drejer sig om sindsstemninger end om egentligt socialt samvær. En glad og munter stemning hos en gruppe mennesker kan fremkalde glæde og latter hos den demente uden at han eller hun nødvendigvis forstår noget som helst af, hvad der har fremkaldt munterheden. Det giver mulighed for at bruge arbejdet med stemninger bevidst og målrettet. Det gør man blandt andet i kulturcaféens regi, hvor medarbejderne har eksperimenteret med forskellige rammer for aktiviteter, som demente kan deltage i. Det har vist sig hensigtsmæssigt at sætte de demente i grupper sammen med bedre fungerende beboere frem for at samle dem for sig selv. Sammen med relativt velfungerende beboere liver de demente op, og det bliver muligt at arbejde målrettet med stemninger, fx i forbindelse med musik, sang, humor og pjat. Vigtigt er det, at det er kendte/genkendelige emner, der tages udgangspunkt i. Ud over sang og musik kan det fx være køkkenarbejde, vaskeriarbejde og ture til kendte steder. Der kan dog ikke drages generelle konklusioner for, hvad der virker bedst. Der er mange stadier af demens, ofte kombineret med forskellige psykiatriske problemstillinger. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte bruger og relationerne i gruppen. Hvad profiterer den enkelte af? Og hvad profiterer gruppen af? Det er under alle omstændigheder af stor betydning for de demente at have personale helt tæt på også fysisk når de deltager i fællesaktiviteter. Demente har behov for hele tiden at mærke det trygge personale. Når de gør det, er flere i stand til selv at bevæge sig væk og komme tilbage til trygheden igen. 11
12 Tilpasning af rammer og miljø Et boligfællesskab som Vestereng giver gode rammer for at tackle de problemer, der opstår, efterhånden som demensen udvikler sig. Personalegruppen har et nært kendskab til beboerne. Det er afgørende, da demente er afhængige af at være omgivet af personer, som kan tilpasse indsatsen, så tempo og tidspunkter modsvarer den dementes behov. Indlevelse er en meget væsentlig egenskab i omgangen med og plejen af demente. Samværet med en anden person, som kan fortolke virkeligheden, løse de praktiske problemer og berolige den demente, er af afgørende betydning. En fleksibel, målrettet og individuel indsats kan virke forebyggende i forhold til kriser, der ellers let kan opstå i den dementes tilværelse. Demensen betyder, at personen trækker sig ind i sin krop og dermed trækker sig tilbage fra livet eller vender verden ryggen. Nogle gør det også rent fysisk, andre går stadig omkring, men i deres egen verden mere eller mindre. Vestereng giver mulighed for begge dele. Vesterengs indretning og organisering gør det muligt for den demente at trække sig tilbage i takt med, at det sociale behov aftager. Herved minimeres rammer og miljø, så overskueligheden bevares. Omsorg, pleje og nærvær er kerneydelser, der hele tiden tilpasses den enkelte beboers rytme og ikke husets eller normalitetens systemkrav. For øvrige beboere leves livet videre med en hverdag, der ikke er forandret. En nabo er svækket og ude af stand til at fortsætte samværet og derfor ikke længere så synlig i gadebilledet. Den demente skal have et værdigt liv, hvor svaghederne ikke bliver udstillet. Det kan derfor være en mulighed at arbejde med forskellige udgaver af skærmede enheder alt efter de individuelle behov. Behov for sociale træf aftager, efterhånden som demensen tiltager, og hjælpeløsheden stiger. Funktioner som at spise kan blive en udstilling af en persons hjælpeløshed. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til begrebet situationsbestemt skærmning for at opretholde værdigheden for den enkelte. Det kan være et etisk dilemma, når der skal tages stilling til, hvornår fællesområderne er ramme om et frugtbart, socialt samvær og 12
13 hvornår samværets kvaliteter træder i baggrunden, så der i stedet for bliver tale om udstilling af den dementes utilstrækkelighed. Det er et spørgsmål om at finde den rette balance, så vi ikke med vores handling og gode hensigt bringer den demente i unødig forlegenhed. Mere omsorg færre selvstændighedstiltag Det er en særlig udfordring for personalet at skulle bevæge sig fra at tænke i udvikling og selvstændighed og til at tænke mere og mere i omsorg. Så længe den udviklingshæmmede kun er udviklingshæmmet drejer det sig for personalet i høj grad om at holde fast i en udviklingsorienteret vinkel. Her kan man tale om en særlig variant af begrebet livslang læring. Når først demensen for alvor sætter ind, er der brug for at nedtone udviklingsvinklen. Det bliver nødvendigt at lægge vægten fra selvstændighedstiltag til omsorgstiltag. Udviklingsperspektivet skal mere og mere træde i baggrunden. Samtidig skal det tænkes ind, hvordan deltagelsen i det sociale liv kan opretholdes i den grad, der er mest hensigtsmæssig, og hvordan den bedst trappes ud. Mellemfasen er nok den vanskeligste, fordi der stadig er lidt selvstændighed tilbage. Og den demente har måske stadig gode perioder, hvor man fristes til at arbejde med udvikling. Forståelse i stedet for forstyrrelse den svære kommunikation Mennesker kommunikerer både med ord og med adfærd. Når det drejer sig om udviklingshæmmede og ikke mindst udviklingshæmmede demente, er det at aflæse adfærd særlig vigtigt. Jo mere demensen tager over, jo vigtigere er det at huske, at man som personale skal arbejde med forståelse frem for forstyrrelse. Det kræver stor omtanke og varsomhed ikke at falde i. Ofte skal der kun ganske lidt til at skabe forstyrrelse i en dements tilværelse. Man må hele tiden forsøge ikke at stille større krav, end den demente kan honorere, og det er afgørende, at de få krav, der så stilles, samstemmes af omgivelserne. Blandt andet er det utrolig vigtigt at minimere valgsituationer mest muligt. Vi er som mennesker opdraget til, at involvering i demokratiske processer både i stort og småt er en ordentlig måde at behandle hinanden på. Man kan spørge: Hvad vil du? Hvilke ønsker har du? Mange demente kan ikke træffe valg, så derfor må man her fravige sine idealer om at lytte til, hvad ens medmennesker ønsker. Det er vigtigt hele tiden at have tankerne rettet imod, hvad der er perspektiverne for den aktuelle indsats. Da aktiv stillingtagen 13
14 ikke længere er mulig for beboeren, skal personalet sørge for at tage stilling på vegne af beboeren. Det stiller meget store krav til personalets opmærksomhed og indlevelse. I en samtale med en dement skal man tale tydeligt, bruge korte og enkle sætninger og forsøge at opretholde øjenkontakt. Det er en god idé at inddrage mimik og kropssprog i kommunikationen og i det hele taget inddrage så mange sanseoplevelser som muligt. Ligeledes er det vigtigt i en samtale ikke at bede om og forvente svar. Den demente kan ikke formulere svar. Spørgsmål skaber utryghed. I kommunikationen med den demente skal man derfor formulere svar frem for spørgsmål eller også skal man spørge, og så komme med svaret selv hurtigt. Derved kan unødige dilemmaer undgås. Det kan desuden være en god idé at gå med på den dementes tanker engang imellem i stedet for at forklare tingenes rette sammenhæng. Man kan sandsynligvis ikke trænge igennem og opnår derfor kun forstyrrelse på et højere plan. Demens også pårørendes sygdom Det kan være utrolig svært for de pårørende at forstå og acceptere den udvikling, der sker med den demente. Dels befinder de pårørende sig på sidelinjen, dels udarter sygdommen sig ofte ganske hurtigt. Det kan virke voldsomt, når man ikke kan følge familiemedlemmet fra dag til dag. Pårørende oplever kun den demente i kortere sekvenser, og det vil være tilfældigt, om det er på en god eller en dårlig dag. På en dårlig dag er det måske slet ikke muligt at etablere kontakt, men der kan også være lyse stunder, hvor den oprindelige personlighed er mest fremtrædende. Begge sider hører med for at give et retvisende billede af den demente i hvert fald i den første fase. 14
15 På et tidspunkt mister den demente måske lysten til at tage på besøg hos de pårørende, hvilket kan afstedkomme skyldfølelse. De sene faser, hvor den demente er fuldstændighed hjælpeløs, er særligt svære for de pårørende. Det er vigtigt, at den demente ikke mærker de pårørendes bekymring. 15
16 Et spor i sneen En af de ansatte på Vestereng, som i særlig grad har beskæftiget sig med demens hos beboerne, beskriver den dementes tilstand i et meget fint billede: Den tilstand, den demente befinder sig i, kan sammenlignes med, at man er i et snelandskab, hvor man forsøger at bevæge sig hen ad en vej, men har svært ved at se konturerne af vejen, fordi hele landskabet går ud i ét. Vi kender det godt, hvis vi kører hen ad en vej med et godt lag sne. Måske er vi heldige, at nogen har været der før os og dermed har lagt et spor, som vi kan følge. Sådan et spor har den demente hele tiden brug for. Det er personalets opgave at få det lagt. Det kræver meget stor opmærksomhed omkring, hvor den demente lige præcis befinder sig. Der skal ikke kun lyttes til, hvad den demente siger. Det drejer sig i lige så høj grad om at være yderst opmærksom på adfærden og den måde, hvorpå den ændrer sig. 16
Når hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereDemens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende
gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereDet sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng
1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereDanske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik
Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mere5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Her kan du læse om at ha det godt og få inspiration til de små ting,
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereLysten til. livet. Det er fem
Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs meredemens sygdomme servicedeklaration
demens sygdomme servicedeklaration TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS- SYGDOMME OG DERES PÅRØRENDE Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats på demensområdet. veluddannet
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente
Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereNyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER
Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereGenerelle oplysninger
Ansøgningsskema til pulje til demensboliger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Demensvenlig indretning af fælles inde- og udearealer i fremtidig skærmet enhed
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereDorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den
Læs mereBørns forståelse af døden
Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mere