Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April , da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o og 1666 af Kronen 2, men tilstodes Kancelliassessor Peder Thøgersen Lassen 12. November 1716 med Jus patronatus og vocandi 3. Den ejedes af private (sml. Klokke, S. 859), indtil den overgik til Selveje 1. Januar I Udkast til Klemmebrev af 9. Maj staar:»rested Kirke skal ødelægges og Sognefolket skal søge til Hvidbjerg Kirke, og samme Rested Kirkes Sten og Tømmer skal komme til at forbedre Hvidbjerg Kirke og Karby Kirke«, men Bestemmelsen er udstreget. Kirken ligger nordligt i Byen. Kirkegaarden hegnes mod Nord og Øst af Kampestensdiger, mod de to andre Verdenshjørner af nye Mure af kløvet Kamp, med Indkørsel i Syd og Laage i Vest. Under Gangen langs Kirkens Nordside ligger en Række store Kampesten, og her er man ved Gravkastning stødt paa Granitsten muret i Kalk 6. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid, gotisk Vaabenhus samt Taarn fra Orienteringen er næsten korrekt. Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel. Korets Østvindue staar som Vægniche, men er forstyrret udvendig, hvor kun Over-

2 RESTED KIRKE 855 Fig. 2. Rested. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz og Underligger synes at sidde paa Plads. Sydvinduet, hvoraf 1885 kun Overliggeren var uforstyrret, er nu genfremstillet, med romansk Saalbænk og et Par gamle Smigsten udvendig. Ogsaa i Nordvinduet er der genanvendt en romansk Overligger. Endvidere ligger der en itubrudt Monolit-Overligger som Tærskel i Vaabenhusdøren, og uden for denne en anden, med kraftig Rundstav i Buekanten. I Skibet, hvis Murhøjde over Sokkelen er o. 5,10 m, er den retkantede Norddør, som bryder Sokkelen, endnu i Brug. Syddøren, der spores svagt i det Indre, markeres udvendig af et o. 175 cm bredt Spring i Sokkelen 7, og derover af tre Skifter høje Lodfuger i samme Afstand fra hinanden. Døren har oprindelig været formet som en Søjleportal af samme Type som Frøslev (S. 799) og Tødsø (Morsø Nørre-Hrd.); to ens, terningformede *Søjlebaser, nu paa Dueholm, blev 1873 sammen med et Søjleskaft fundet i Blistrup 8 og sagdes at stamme fra Rested (Magnus-Petersen). I Skibets Nordvesthjørne sidder en Kvader med et uregelmæssigt Stenhuggerfelt; i en anden, højere oppe, ses fire o. 2 cm brede Kløvehuller paa Række. I det Indre, hvor Væggene er helt kvadersatte, staar Triumfbuen (sml. Fig. 4) med lige afskaaret Skraakantsokkel og attisk profilerede Kragsten (S. 783 Fig. 10), omløbende mod Vest. Triumfgavlen er nedrevet til Loftshøjde. Ogsaa i de indvendige Kvadre findes Stenhuggerfelter, et firkantet over Opgangen til Prædikestolen, og i Nordvæggen over Pulpituret et rektangulært Felt, hvis vestre Hjørner er falsede og i hvis Bund der er flere uregelmæssige, aftrappede Fordybninger; her ses desuden en Kvader, der ved Underkanten har et Buefelt omgivet af en spinkel Rundstav. Ændringer og Tilføjelser. Vaabenhuset foran Norddøren, der baade ud- og indvendig hovedsagelig er sat af romanske Kvadre, er formodentlig sengotisk.

3 856 MORSØ SØNDER-HERRED E. Horskjær 1939 Fig. 3. Rested. Alterkalk med gotisk Knop og Fod fra 1664 (S. 856). Den fladbuede Dør er oprindelig, men udvidet i Lysningen; den glatte Taggavl er muret af smaa Mursten. I Vestmuren et firkantet Stenhuggerfelt. Taarnet, hvis underste syv Skifter er af Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl, er opført 1936 (Arkitekt Jens Foged). Indtil da hang Klokken i en tømret, spaantækket Klokkestabel ved Korgavlen (Uldall). Et Klokkehus nævnes 1706 (Rgsk.). Kirkens ydre Kvaderklædning, der hyppigt er omsat 9, staar blank, ligesom Munkestenspartierne om Skibets fladrundbuede Vinduer, som har Træ-Karme og er indsat 1936; Taarn og Taggavle er hvidtet. Baade over Kor og Skib er der bevaret gammelt Egetagværk med to Lag Hanebaand, det nedre tappet, det ovre bladet; i Koret er Tømmeret mærket med øksehugne, i Skibet med Huljerns Stregnumre. Vaabenhusets Tagværk er nyt, af Fyr. Tagene er tækket med Bly undtagen Vaabenhusets, der er teglhængt. Det Indre har Bjælkeloft. INVENTAR Rester af Alterbord op ad Østvæggen, dækket af Træpanel fra 1600 erne og senere sagdes det at være af Granit med en Dækplade af to Sten, hvori der ikke var Relikviegemme (Magnus-Petersen). Det manglende skal være ført til Blistrup inden Alterklæde af brunt Fløjl med Guldkniplinger, nævnt 1711 (Rgsk.). Altertavle, i Renaissance, fra o. 1600, delvis af Næssund-Arbejde og nøje svarende til Gettrup (S. 721). De to Tavler har ganske ensartede Storsøjler, Topsøjler og Gesimser, og begge Steder afviger de af Groningen-Maneren paavirkede Vinger fra de sædvanlige Næssund-Arbejder. Ornamentale Liljespidser findes baade paa Postamenter og Vinger. Englehoveder mangler, og Storvingernes yderste Flige er beskaarne. Tavlen staar egetræsmalet med hvidt, Guldbronze og moderne Indskrifter. Foran Midtfeltet et Maleri, Kristus og de smaa Børn, signeret E. Jurs Alterkalk (Fig. 3), nu 20 cm høj. Fra o er Stangen og den flade Knop, der har profilerede Rudetoppe, hvori Minuskler:»ihecus«paa karreret

4 RESTED KIRKE 857 Fig. 4. Rested. Font og Præstestol (S. 857 og 858). V. H Fig. 5. Rested. Fylding i Præstestol, med pietistisk Maleri (S. 858). V. H Bund, og opdrevne Tunger, der paa Knoppens Overside er dekoreret med graveret Stavværk paa karreret Bund. Den sekskantede Stang, der mod Bæger og Fod begrænses af en tungebrudt Profil, har lette, vistnok senere Renaissancegraveringer, Blomster, Rosetter o. 1. Foden, fra 1664, hvis Standkant over den flade Fodplade er karnisagtigt profileret, har seks runde Tunger, de to med graverede Adelsvaaben: Sehested-Lykke og derover AS CD, henvisende til Jomfru Anne Sehested Christensdatter til Sindbjærggaard. Det høje Bæger er nyt; under Bunden sent indridset: 22 L. Disk med et elegant Cirkelkors paa Randen, midt i Bunden et noget grovere, indcirklet: IHS. Alterstager, o , balusterprofilerede, med svulmende Fodskaal, 26,5 cm høje. Messehagel af brunt Fløjl med Guldkniplinger, nævnt 1711 (Rgsk.). Font (Fig. 4), romansk, af Granit. Den svære Kumme (Tvm cm), med Afløb midt i Bunden, har en Rundstav-Ring noget under Overkanten og en anden om Overgangen til Foden, der er lille og formet som en Pyramidestub uden Detailler. Fad af Messing, moderne. Paa Randen graveret naive Daabsscener. Kande af Tin, fra o Prædikestol, fra o. 1600, enkelt snedkret i Næssund-Maner. Storfelternes

5 858 MORSØ SØNDER-HERRED Arkader har kannelerede Pilastre, deres Buer fladt tunget Inderkant og i Buevinklerne liljeagtige Treblade. I Stedet for Hjørnesøjler er der Feltpilastre. De smaa Hængeornamenter kantes af Akantusblade, endende i Spiraler; Underbaldakinen afsluttes med et Menneskehoved under tovsnoet Skive. Gammelt, glat Opgangspanel. I Gesimsens nye Dækplade er indfældet en Stump gammelt Fyrretræ med Aarstallet Faget nærmest Opgangen er tilføjet o Den ejendommelige Himmel, fra 1699, af Christen Bech Snedker (Rgsk.), er formet som en otteoddet Stjerne, med Due og naive Englehoveder under Spidserne, men meget stærkt fornyet. Det er tvivlsomt, om nogle af dens udsavede Top- og Hængestykker er gamle. Ved en Istandsættelse genfremstilledes en Staffering fra Aar 1700 (Guld, rødt, grønt, Lasurer). I Storfelterne Evangelistbilleder med Navne i hvid Skriveskrift, plumpe, malet med bred Pensel, i Smalfelterne gylden Fraktur paa sort Bund (Apostl. Gern. 10, 43, Matt. 3, 10) samt Aarstallet Stolestader, fra o Det øverste Stadepar har Gavle af profilhøvlede Planker, foroven endende med en paalagt, udsavet Plade, der krones af en lille Trekantgavl og flankeres af smaa Firkantspir med skællagte Skiver. De tilhørende Døre har Arkader, den søndre med kannelerede Pilastre og baandslyngsmykket Bue, den nordre med profilhøvlede Pilastre og rigere smykket Bueslag (Senrenaissance-Fladsnit; i et Smalfelt over Buen to nedadvendende Ørnehoveder). Alle de øvrige Stader har Gavle med Trekanttoppe, indrammede af Tandsnitlister, medens Dørene, hvis Rudefelter dannes af paalagte Profillister, krones af en Æggestav under tre runde Toppe med svagt nedskaarne Halvrosetter. Graa Maling med lidt Staffering (1936). Præstestol (Fig. 4), i Korets Nordvesthjørne, vistnok den Skriftestol, som Christen Bech Snedker gjorde 1699, enkelt snedkret, med drejede Balustre og Tandsnitgesims over glatte Paneler, i hvis Fyldinger er malet pietistiske Allegorier og latinske Fyndord. I vestre Fylding mod Syd: Haand fra Skyer hamrer et Hjerte paa Ambolt,»Mollesco. Jerem. 27«(»Jeg blødgøres«), i østre: Haand fra Skyer holder Vægt, paa hvilken Hjerte og Kors opvejer Lovens Tavler,»Præpondero. Rom. 6«(»Jeg har Overvægten«). I Dørfyldingen mod Øst (Fig. 5): Til Kors er naglet en beskrevet Seddel, paa hvilken Haand fra Skyer med Pennefjer sletter det gamle Testamentes Krav; nederst paa Seddelen læses:»denne Sandskreft er naglet til Kaarsit og nu betalt med Jesu Blod.Absolvor. Colos. 2«(»Jeg frikendes«). Iøvrigt egetræsmalet. Degnestol, i Korets Sydøsthjørne, fra o Pulten har kanthøvlede Gavlplanker, Toptrekanter (med tværstregede Lister) og Spir. Forsiden, der er delt i to Felter, det ene med Dør, har rundtunget Gesimsliste og Fodbrædt med kølbueformede Udsvejfninger og indskaarne Kors. Sædets Gavle er nedskaarne i svungen Kontur. Indsnittede Degnenavne. Malet som Stolestaderne.

6 RESTED KIRKE 859 Pengeblok, enkel, jernbunden. Dørfløj i Skibets Norddør, af Eg, jernbunden, vel fra o (sml. Hvidbjerg S. 740). Sammensat af fire Planker, samlet med Noter og løs Fjer; Bagsiden har to paanaglede Revler. Syv vandrette Jernbaand, hvoraf to er Gangjern, og tre lodrette deler Forsiden i retvinklede Felter. I et af disse en smedet Dørring med fire Kugler; paa Bagsiden en maaske senere Laas (1700 erne?). Klokke fra Om Halsen Brystbilleder af de elleve første Konger af den oldenborgske Stamme (Chr. I Chr. VII), under Kroner, og forneden ledsaget af Initialer; mellem Billederne Blomsterornamenter og Delfiner. Paa Klokkelegemet, omgivet af Møntaftryk, med Versaler:»Bekosted med Omstøbning af Iens Christensen Riis paa Blistrup 1786 støbt af Daniel Henrich Reimer Klokcestøber[!] i Randers lærd og fød i Kieøbenhavn[!] N (Nummer?) = 26«. Tvm. 79 cm. En ældre Klokke repareredes 1713 (Rgsk.) 12. GRAVMINDER *Kisteplade af Bly, af Form som et delvis oprullet Papirark med sort, malet Skriveskrift. Over [Ped]er Christenssen Tebring, født i Tæbring 8. August 1655, død paa Sindbjerggaard 23. September 17[27] i sit 73. Aar. Tilhørende Kistebeslag. Nu paa Dueholm. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, Povl Jensen 1935 (Inventar), C. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær Michael Mikkelsen: Af Redsted og Hvidbjerg Sognes Historie, i AarbMors S. 53 ff. F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 283 (NM). Axel Sørensen (?): Opmaalinger af Kirken 1904 samt Noter (NM). 1 Mikkelsen. S Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 3 Dokumenter og Breve vedr. de beholdne og bortsolgte kongelige Kirker i Aalborg og Viborg Stifter og Skødet er udstedt 11. Jan. 1717, se Kronens Skøder III, 597. (RA). 4 Mikkelsen. S H. F. Rørdam: Danske Kirkelove S Mikkelsen. S Springets Bredde 175 cm svarer nøje til Bredden paa Frøslevs tosøjlede Nordportal. 8 Skaftet, der var o. 130 cm langt og o. 18 cm tykt, kendes nu ikke mere. To til Baserne svarende *Kapitæler, ligeledes paa Dueholm, det ene med modvendt Reliefhoved i det ene Sidefelt, det andet med et reliefhugget Liljeornament, indkommet fra Frøslevgaard, stammer enten fra Rested eller fra Frøslev. Søjledele fandtes 1873 i Movtrup Hovedgaards Have (Magnus-Petersen) indkøbtes der Kalk til den paa Fald staaende Mur paa Sydvesthjørnet af Højkirken, 1711 nedtoges og genindsattes en Del store Sten paa Højkirkens Sydside og 1712 og 1714 omsattes en stor Del af Østgavlen (Rgsk.). 10 Note af Axel Sørensen(?) 1904:

7 860 MORSØ SØNDER-HERRED Granitalteret er ført til Blistrup, af M. Mackeprang 1906 (Provst Krarup rel.): Kirkeejeren paa Blistrup lod for 30 Aar siden (o. 1876) den gamle Granit-Alterbordplade, der hvilede paa fire Piller, mellem hvilke der var Murværk, egenmægtigt udtage og hugge i Stykker til Trappesten. 11 Af Povl Jensen. 12 Jens Jensen Markskelhus forfærdiger Klokken, som var sprækket mesten rundt omkring undtagen en liden Del, som var hel, og paa Klokken drillet (ɔ: boret) mange Huller og med Jernbaand, Klinker og Søm sat den sammen igen (15 Slettedaler). Fig. 6. Rested 1794.

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

ELEV KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south. VESTER LISBJERG HERRED

ELEV KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south. VESTER LISBJERG HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south. ELEV KIRKE VESTER LISBJERG HERRED Ved mageskifte l.juni 1542 afstod kongen patronatsretten over kirkerne i Elev og Hjortshøj (Randers

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd.

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. E. S. 1952 ALLINGE KIRKE Kirken, der 1569 kaldes»alende Capell«1, overgik ved reformationen fra ærkebispen til kronen, men er nu selvejende (sml. Rønne s. 36). Kirken

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

SKOVBY KIRKE FRAMLEV HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1981. - The church seen from south-east.

SKOVBY KIRKE FRAMLEV HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1981. - The church seen from south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1981. - The church seen from south-east. SKOVBY KIRKE FRAMLEV HERRED I senmiddelalderen og i tiden efter reformationen var kirken i Århus-domprovstens forsvar 1

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

DSB Kolonnehus Svenstrup J.

DSB Kolonnehus Svenstrup J. DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige noget der skal limes, lim de fire stykker med

Læs mere

.ij, .-..., 1:, '." 1;i:,.: J'i

.ij, .-..., 1:, '. 1;i:,.: J'i .ij,.-..., 1:, '." J'i s 1;i:,.: Kilder: Laust Rgjkjaer: Historisk topografisk beskrivelse over Hellum Sogn C. Klitgaard: En Fortids - Vandvej E. Horskjer: De Danske Kirker, Bind 9 Menighedsridets protokol.

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Kirken, der af Rhode 1 antages at have været indviet til S. Nicolaus, har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid tilhort Ribe

Læs mere

Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED

Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED Sognets hovedgård Åkær tilhørte fra slutningen af 1300'rne Århusbispen,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Kirken er Anneks til Sønderhaa og laa tidligere og saa sammen med Snedsted (sml. HØRSTED KIRKE

Kirken er Anneks til Sønderhaa og laa tidligere og saa sammen med Snedsted (sml. HØRSTED KIRKE Fig. 1. Hørsted. Ydre, set fra Sydøst. K. M. 1938 HØRSTED KIRKE HASSING HERRED Kirken er Anneks til Sønderhaa og laa tidligere og saa sammen med Snedsted (sml. S. 471). O. 1630 og 1666 havde Kongen Jus

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere