Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet September 2014

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring. 1 Indledning Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelsers bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under censorkorpset for læring. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. For bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring gælder de områdespecifikke adgangskrav for alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser samt det uddannelsesspecifikke adgangskrav om matematik B. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BA) i organisatorisk læring og Bachelor (BSc) in Organizational Learning. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som sigter mod at give de studerende en indføring i samfundsvidenskabelige fag og metoder, der giver grundlag for at forstå, analysere, understøtte og styre læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer. Typiske erhvervsfunktioner vil være udviklingskonsulent, kvalitetsmedarbejder, innovationsmedarbejder, arbejdsmiljøkonsulent, jobkonsulent og HR-konsulent. Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt, problembaseret og praksisorienteret med udgangspunkt i organisationsteori, læringsteori, videnssociologi, innovationsteori og tilgrænsende fagområder samt videnskabsteori, metode og evaluering.

2 Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring har til formål at give bachelorerne en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer, som kvalificerer til at arbejde med læring, organisationsudvikling og kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder samt til videreuddannelse på kandidatniveau. Uddannelsen fører blandt andet frem til følgende kandidatuddannelser: Cand.it. i IT ledelse, Aalborg Universitet; Cand.soc. i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, Aalborg Universitet; Cand.mag. i Læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet. Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring består af en række fag samt valgfag. Fagene er organiseret i moduler. Bacheloruddannelsens konstituerende fag udgør 165 ECTS og valgfag udgør 15 ECTS. Bacheloruddannelsens fag omfatter. Organisationsteori Læringsteori Videnssociologi Organisatorisk læring Samfundsvidenskabelig metode Organisatorisk interventionsmetode Læringsøkonomi Globaliseringsteori Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse De studerende skal gennem uddannelsen opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende skal: Opnå forskningsbaseret viden om teori og praksis inden for organisatorisk læring, herunder faglige bidrag fra organisationsteori, læringsteori, videnssociologi og innovationsteori. Opnå viden om videnskabsteori, samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder og evaluering samt om problembaseret projektarbejde som videnskabelig undersøgelsesmetode, arbejds- og samarbejdsform. Opnå viden om metoder til læring i organisationer, herunder videndeling, projekt- og forandringsledelse, læringsøkonomi, design af læringsrum, samspil mellem teknologi, læring og videnanvendelse, uddannelse og oplæring, samt dialogiske metoder til læring. Opnå en forståelse af samt evnen til at reflektere over sammenhængen mellem organisatorisk forandring og forskningsbaseret viden om organisatorisk læring. Færdigheder De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: Vælge og anvende samfundsvidenskabelige undersøgelses- og analysemetoder til at undersøge, dokumentere og evaluere behov for og resultater af læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer Vælge og anvende relevante metoder til læring og vidensbaseret udvikling i private og offentlige organisationer Formidle faglig viden, problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister 2

3 Kompetencer De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: Håndtere og styre komplekse og udviklingsorienterede projektforløb og opgaver inden for organisatorisk læring Vælge og anvende analytiske og praktiske tilgange til organisatorisk læring, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper Indgå i og kvalificere samarbejde om læring og vidensbaseret udvikling i en organisatorisk kontekst på tværs af professioner, discipliner og fag. Identificere og dokumentere egne læringsbehov samt strukturere og dokumentere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring er opbygget af 16 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Opbygning af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring Modul 1: Problembaseret læring I 1. sem. 5 ECTS Modul 2: Organisation og samfund 1. sem. 15 ECTS Modul 3: Problembaseret læring II 1. sem. 5 ECTS Modul 4: Erkendelsesprocesser og produktion af viden 1. sem. 5 ECTS Modul 5: Læringsteori projektmodul 2. sem. 15 ECTS Modul 6: Viden, innovation og samfund 2. sem. 10 ECTS Modul 7: Organisationsteori - struktur, teknologi, kultur og globalisering 2. sem. 5 ECTS Modul 8: Organisatorisk læring projektmodul 3. sem. 15 ECTS Modul 9: At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode I 3. sem. 10 ECTS Modul 10: Læringsøkonomi 3. sem. 5 ECTS Modul 11: Organisationsdesign og læringsstrategi - projektmodul 4. sem. 15 ECTS Modul 12: Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum 4. sem. 10 ECTS Valgfag 4. sem. 5 ECTS Modul 13: Laboratorium for organisatorisk læring projektmodul 5. sem. 15 ECTS Modul 14: At skabe viden om læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode II 5. sem. 10 ECTS Modul 15: Læring og organisation i globalt perspektiv 5. sem. 5 ECTS Modul 16: Bachelorprojekt 6. sem. 20 ECTS Valgfag 6. sem. 10 ECTS 3

4 De enkelte modulers indhold og undervisningsformer: Modul 1 Problembaseret læring I (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 1. semester. Modulet omfatter en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og behandling, vejledning og gruppearbejde. Modulet tilrettelægges som et intensivt forløb over 4-5 uger bestående af grundlæggende, introducerende undervisning om PBL og metodevalg, workshops om problemformulering og undersøgelsesdesign og parallelt hermed et pilotprojektarbejde. Modulet afsluttes med en mundtlig prøve baseret på et mindre projektarbejde i en gruppe og har til hensigt at sikre forståelse af og erfaring med den centrale studieform (PBL) samt afprøve den studerendes grundlæggende studieegnethed. Viden om at arbejde problembaseret med samfundsvidenskabelige problemstillinger viden om forskellige problemformuleringstyper grundlæggende elementer i projektorienteret arbejde, herunder forskellige måder at bygge projektrapporter op på grundlæggende elementer i at arbejde akademisk, herunder akademisk argumentation, akademisk fremstilling, informationssøgning samt behandling. : at identificere en og udarbejde en problemformulering, dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en problemstilling indenfor et angivet tema at arbejde projektorienteret og bygge en projektrapport op akademisk argumentation og fremstilling at udarbejde en problemformulering argumentere for den valgte problemformuleringstype at arbejde i en gruppe med en afgrænset problemformulering at forholde sig kritisk til eget og andres projektarbejde Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, workshops og projektarbejde Modulet afsluttes på 1. semester med en mundtlig intern gruppeeksamen, der afvikles med udgangspunkt i en pilotprojektrapport indeholdende en problemformulering, et mindre undersøgelsesdesign samt en redegørelse for erfaringerne med samarbejdet i gruppen. Prøven gennemføres i grupper på op til fem studerende. Projektrapporten skal være på min. 3 og max. 5 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: bestået/ikke-bestået De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 5 ECTS-point. 4

5 Modul 2: Organisation og samfund (15 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 1. semester Modulet har til formål at give grundlæggende viden omkring samfundsudviklingen set ud fra en organisationsteoretisk optik. Samfundsudviklingen, samfundets institutioner og funktionsmåder relateres til forskellige måder at anskue organisationer på inklusive samfundsudviklingens implikationer i forhold til udviklingen og forandring af organisationsstrukturer, processer, kulturer og teknologier. Modulet afsluttes med gennemførelse af et projektarbejde, som integrerer modulets indhold med de øvrige moduler om problemorienteret projektarbejde og produktion af viden. Viden om samfundsudvikling, samfundets institutioner og funktionsmåder og deres indvirkning på vilkårene for organisationers virke. organisationsteoretiske hovedpositioner set i et historisk og samfundsmæssigt lys grundlæggende teorier og modeller der beskæftiger sig med organisationers struktur, kultur, teknologier og processer. at identificere organisatoriske problemstillinger med afsæt i en samfundsmæssig kontekst at identificere samfundsforholdene betydning for fremkomsten af forskellige organisationstyper at afgrænse, karakterisere og analysere organisationer med afsæt i organisationsteoretiske teorier og modeller at begrunde valg af relevante organisationsteoretiske teorier og modeller i forhold til samfundsmæssige vilkår. : at udarbejde en problemformulering indenfor modulets tema herunder dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling at analysere sammenhængen mellem samfundsforhold og organisationers virke. formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt sprog der overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation Undervisningen finder sted i form af projektarbejde og forelæsninger Modulet afsluttes på 1. semester med en intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 5 studerende. Eksaminationen tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15. og max. 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 20 ECTS-point. 5

6 Modul 3 Problembaseret læring II (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 1. semester Modulet bygger videre på modul 1 og har til formål at give den studerende grundlæggende færdigheder og kompetencer i forhold til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. Modulet omfatter kurser i centrale redskabsmæssige færdigheder og kompetence indenfor projektstyring og projektledelse, problemorienteret metode, praktisk statistik og tekstanalyse og kildehåndring. Viden om projektstyring problemorienteret metode praktisk statistik Tekstanalyse og kildehåndtering at arbejde problemorienteret at arbejde i projekter, herunder at skabe sammenhæng mellem projektets forskellige elementer (problem, teori, metode, undersøgelsesdesign, analyse, konklusion) at anvende grundlæggende statistisk analyse Kompetence til at formulere en problemstilling indenfor et temaområde at styre projekter og skabe sammenhæng mellem projektets elementer Modulet indgår som grundlag for projektarbejdet på modul 2, der afslutter første semester. Modul 4 - Erkendelsesprocesser og produktion af viden (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 1. semester Dette modul giver grundlæggende viden om forskellige måder at erkende verden på, og hvad det betyder i forhold til produktionen af viden. Modulet omfatter grundlæggende begreber om og redskaber til produktion af viden samt grundlæggende videnskabsteoretiske positioner og deres praktiske implikationer i forhold til at beskrive, analysere og forstå verden på og dermed producere viden på. Modulet indgår som grundlag for projektarbejdet, der afslutter første semester. Forskningsbaseret viden om Forholdet mellem teori, empiri og analyse Grundlæggende kriterier for pålidelighed og gyldighed 6

7 Grundlæggende videnskabsteoretiske positioner og deres praktiske implikationer for produktion af viden om organisatorisk læring At opbygge en argumentation og komme fra problemformulering til konklusion At tilegne sig og vurdere videnskabelige teorier, undersøgelser og analyser, herunder at aflæse deres videnskabsteoretiske positioner At vurdere teksters og udsagns relevans og kvalitet i forhold til givne problemstillinger At kunne vurdere relevans og kvalitet af egen og medstuderendes vidensproduktion Undervisningen omfatter kursusundervisning, herunder arbejde med cases og øvelser. Modulet afsluttes på 1. semester med en individuel skriftlig prøve. Prøven består i, at den studerende to gange afleverer et mindre skriftligt oplæg (2-4) sider, og at disse oplæg godkendes af en underviser, som studielederen udpeger. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 5 ECTS-point. Modul 5 læringsteori (15 ECTS) Modulet er placeret på uddannelsens 2. semester Modulet har til formål at introducere til hovedretningerne i den forskningsbaserede forståelse af menneskers læring, og derved give den studerende den nødvendige viden og kunnen til at analysere, vurdere og anvende centrale teorier, forståelser og problemstillinger indenfor læringsteorifeltet. Dette inkluderer viden om, hvordan læring udvikles gennem af et vekselspil mellem mennesker og deres omverden, samt om hvordan læring påvirker menneskers adfærd og deres potentialer for handling. Endelig skal modulet give den studerende grundlag for at vurdere, hvorledes forskellige former for læring kan undersøges og evalueres. Der lægges specielt vægt på at etablere en grundlæggende forståelse hos den studerende af de sociale rammers betydning for læreprocesserne. Dermed skabes dels en forståelse for, hvordan organisationers strukturer og processer kan påvirke medarbejdernes læring og dels en indsigt i mulighederne for at designe læringsstøtte indenfor organisationens rammer. I forlængelse heraf inkluderer modulet et projekt arbejdsforløb, hvor læreprocesser analyseres under inddragelse af deres sociale kontekst, - deres viden indhold, samt de tilknyttede tilstræbte - og faktiske forandringer. Viden om hovedretningerne i den forskningsbaserede forståelse af menneskers læring de sociale og organisatoriske rammers betydning for individuelle og kollektive læreprocesser udvikling og anvendelse af kompetencer og kvalifikationer 7

8 at vurdere relevansen af forskellige teoretiske tilgange til forståelse af læreprocesser at analysere læreprocesser i forskellige kontekster med udgangspunkt i læringsteori at formidle forskningsbaseret forståelse af læring til forskellige målgrupper at tilrettelægge og håndtere arbejde med teorier og begreber om læring samt at forbinde disse med komplekse situationer og egne erfaringer at bruge læringsteori til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring Undervisningen finder sted i form af kurser, case-arbejde og diskussioner. Modulet afsluttes på 2. semester med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 5 studerende. Eksaminationen tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15. og max. 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 15 ECTS-point. Modul 6 - Viden, innovation og samfund (10 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 2. semester. Modulet sætter organisationer og deres interne processer ind i en bredere samfundssammenhæng. Med grundlag i videnssociologi behandles, hvordan forskellige former for viden opstår, cirkulerer og anvendes på forskellige niveauer i samfundet. Som led heri behandles vidensformers afhængighed af forskellige kulturelle og nationale traditioner samt magtfulde aktørers tiltag for at regulere den tilgængelige viden (videnspolitik). Med grundlag i innovationsteori behandles, hvordan fornyende ideer, produkter og initiativer opstår og udvikles, og hvordan nationale innovationssystemer sætter rammer for fornyelse. Viden om sociologiske og tværfaglige teorier om produktion, formidling, regulering og anvendelse af viden i samfund og organisationer samfundsvidenskabelige og humanistiske begreber om innovationsformer, innovationsmiljøer og innovationssystemer metoder og værktøjer til fremme af innovationsprocesser at vurdere relevansen af forskellige teoretiske tilgange til udvikling og anvendelse af viden samt til innovation og fremme af innovation at analysere vidensprocesser og innovationsprocesser i en samfundsmæssig sammenhæng 8

9 at anvende relevante tilgange og metoder til at understøtte innovation samt udvikling og anvendelse af viden at tilrettelægge og håndtere undersøgelser af og initiativer til understøttelse af innovation samt udvikling og anvendelse af viden selvstændigt og med en professionel tilgang at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om undersøgelse og understøttelse af innovation samt udvikling og anvendelse af viden Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, case-arbejde og diskussioner. Modulet afsluttes på 2. semester med en individuel intern prøve. Prøven består i, at den studerende to gange i løbet af semesteret afholder et mindre mundtligt oplæg (15-20 minutter) eller afleverer et mindre skriftligt oplæg (2-4 sider), og at disse oplæg godkendes af en underviser, som studielederen udpeger. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 10 ECTS-point. Modul 7 - Organisationsteori struktur, teknologi, kultur og globalisering (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 2. semester. Modulet bygger videre på modul 2 fra 1. semester og har til formål at øge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til at analysere og diskutere centrale teorier, paradigmer og problemstillinger indenfor organisationsteori, herunder organisatoriske styringsmekanismer, organisationsstruktur, organisationskultur, organisatoriske processer tilknyttet teknologi samt udfordringer i forbindelse med globalisering. Hertil kommer aspekter, der knytter an til forskelle og ligheder mellem offentlige og private virksomheder, herunder organisationer i et netværksperspektiv. Dette med særlig henblik på, at den studerende kan anskueliggøre og redegøre for organisatoriske udfordringer og udviklingspotentialer der knytter an til organisatorisk læring. Viden om organisationsteoriens udvikling og videnskabelige hovedpositioner organisationers struktur og opbygning herunder forskellige styringsmodeller med fokus på både den offentlig og private sektor forskellige forståelser af kulturer og teknologier i organisationer samt af globaliseringens konsekvenser for organisationer på et videnskabeligt grundlag at udvælge relevant teorier, modeller og metoder til belysning af organisationer 9

10 gennem videnskabeligt arbejde at kunne identificere organisationers karakteristika som afsæt for analyse af organisatorisk problemstillinger knyttet til organisatorisk læring at udvælge relevante teorier og modeller til analyse af organisationer at kunne igangsætte og styre undersøgelser af forskellige typer af organisationer baseret på videnskabelige kriterier Undervisningen finder sted i form af kurser og øvelser. Modulet afsluttes på 2. semester med en individuel intern prøve. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende inden for 24 timer skal besvare en af eksaminator stillet opgave. Besvarelsens omfang er 4-6 sider. Bedømmelsesform: 7-skala. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 5 ECTS-point. Modul 8 - Organisatorisk læring (15 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 3. semester. Modulet indeholder en grundlæggende introduktion til og gennemgang af, hvad læring og videnanvendelse betyder for organisationer, perspektiver på organisatorisk læring, human ressource management strategier i relation til organisatorisk læring samt forankring af organisatoriske læreprocesser. Modulet skal give de studerende en generel forståelse for, hvad organisatorisk læring betyder i forhold til udviklingen af private såvel som offentlige organisationers strategi, kultur, struktur og teknologianvendelse samt, hvordan læring kan forankres og ledes i et strategisk perspektiv. Forskningsbaseret viden om centrale teorier om læring og videnanvendelse i organisationer centrale teorier om organisatorisk læring centrale teorier om Human ressource management strategier centrale teorier om evaluering af organisatorisk læring at analysere læring og videnanvendelse i organisationer, herunder positioner, relationer og betingelser for læring i organisationer. at analysere og diskutere organisatorisk læring ud fra et human ressource management perspektiv at analysere, sammenligne og kritisk vurdere synspunkter vedrørende teorier om organisatorisk læring 10

11 at evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisatoriske kontekster selvstændigt at kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor fagfeltet med en professionel tilgang Undervisningen finder sted i form af projektarbejde og kurser. Modulet afsluttes på 3. semester med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 5 studerende. Eksaminationen tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15. og max. 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelsen af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Modul 9 - At undersøge læring i organisationer. Undersøgelses- og analysemetode 1 (10 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 3. semester. I dette modul får de studerende et overblik over principperne i de mest udbredte kvalitative og kvantitative metoder inden for samfundsvidenskab, og hvordan disse metoder kan anvendes til at undersøge læring i forskellige organisatoriske kontekster. Videnskabsteoretiske forudsætninger for metoderne behandles. Forskningsbaseret viden om samfundsvidenskabelige metoder til undersøgelse af organisatorisk læring og disse metoders muligheder og begrænsninger videnskabsteoretiske forudsætninger for samfundsvidenskabelige metoder til undersøgelse af organisatorisk læring, herunder forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder samt forholdet mellem forskning og evaluering begreber og principper for forskellige udbredte metoder til dataindsamling, herunder surveyundersøgelser, registerdata, kvalitative interviews, observation samt tekstanalyse at opsøge og tilegne sig resultater af samfundsvidenskabelige undersøgelser af organisatorisk læring at vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsers forskningsmetodiske kvalitet og videnskabelige grundlag at anvende udbredte samfundsvidenskabelige til dataindsamling 11

12 at kunne vælge relevante samfundsvidenskabelige metoder til at undersøge problemstillinger inden for organisatorisk læring at kunne reflektere selvstændigt og kritisk over forskellige empiriske metoder muligheder og begrænsninger Undervisningen rummer arbejde med cases og øvelser, og der knyttes forbindelse til metodespørgsmål i de studerendes projektarbejde. Modulet afsluttes på 3. semester med en intern individuel prøve. Som udgangspunkt for prøven udformer den studerende en synopsis på max. to sider. Prøven former sig som en diskussion med udgangspunkt i synopsis, men med inddragelse af elementer fra modulets samlede område. Bedømmelsesform: 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 10 ECTS-point. Modul 10 - Læringsøkonomi (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 3. semester. I dette modul behandles grundlæggende tilgange og metoder til at vurdere organisationers investeringer i læringsaktiviteter. Der lægges vægt på dels metoder til opgørelse og fremskrivning af omkostninger ved forskellige typer læringsaktiviteter, dels metoder til at vurdere individuelle og organisatoriske afkast af aktiviteterne på kortere og længere sigt. Faktorer som omstillings- og innovationskapacitet inddrages. Forskelle og ligheder mellem private og offentlige organisationer inddrages. Viden om teoretiske tilgange til læringsaktiviteters samspil med andre elementer i organisationer, herunder rekruttering, personaleanvendelse, innovation og omstilling metoder til at opgøre og vurdere organisationers investeringer i læringsaktiviteter, herunder både omkostningerne ved og forskellige former for afkast af aktiviteterne forskelle og ligheder mellem læringsaktiviteters økonomiske rolle i private og offentlige organisationer at opgøre og vurdere organisationers omkostninger ved og afkast af forskellige typer læringsaktiviteter at vurdere relevansen af forskellige teoretiske tilgange til vurdering af afkast og konsekvenser at formidle viden om læringsøkonomi til forskellige målgrupper at reflektere selvstændigt og kritisk over tilgange og metoder til at vurdere organisationers investeringer i læringsaktiviteter 12

13 at tilrettelægge, håndtere og indgå i samarbejde om undersøgelser af og initiativer til understøttelse af til at vurdere organisationers investeringer i læringsaktiviteter Undervisningen består primært af kurser og øvelser, og koordineres med metodeundervisningen i modul 9. Modulet afsluttes på 3. semester med en individuel intern prøve. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende inden for 24 timer skal besvare en af eksaminator stillet opgave. Besvarelsens omfang er 4-6 sider. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 5 ECTS-point. Modul 11 - Organisationsdesign og læringsstrategi (15 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 4. semester. Modulet indeholder en grundlæggende gennemgang af og øvelser i at udvikle og gennemføre læringsstrategier i organisationer i relation til organisationers centrale forretningsprocesser. Dette omfatter at se organisationens strategiudvikling som en systematisk læreproces, ligesom læringsrum og læreprocesser kobles på udviklingen af organisationens kernekompetencer, værdikæder og væsentlige styringskoncepter. Ud fra dette fokuseres på organisatoriske læringstiltag som kompetenceudvikling, og udvikling af læringskultur, organisatoriske innovationer samt forankring af nye former for viden i organisationer. Viden om teorier om organisatoriske styringskoncepter, værdikæder og kernekompetencer teorier om læringsstrategier i organisationer teorier om design af læringsrum i organisationer med henblik på strategiudvikling, kompetenceudvikling, skabelse af læringskultur og skabelse af organisatoriske innovationer teorier om implementering og forankring at designe læringsstrategier i organisationer at designe læringsrum i organisationer at implementere og forankre organisatoriske læringsprocesser at argumentere kritisk for design af læringsrum og læringsstrategier i forhold til organisatoriske problemstillinger at argumentere kritisk for valget af metoder i forhold til at implementere og forankre organisatoriske læreprocesser 13

14 Undervisningen finder sted i form af projektarbejde og forelæsninger. Modulet afsluttes på 4. semester med en intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 5 studerende. Eksaminationen tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15. og max. 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 15 ECTS-point. Modul 12 - Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum (10 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 4. semester. Modulet giver en grundlæggende introduktion til og træning i at forstå, anvende og analysere almindelige individuelle og organisatoriske læringsmetoder, som er baseret på planlagte forløb, som strækker sig over tid og strukturerede læringsmetoder, som sigter mod anvendelse i de enkelte læringssituationer. I forhold til organisatoriske læringsmetoder introduceres til projektledelses- og forandringsledelsesmetodikker som sigter mod evner til at styre og lede komplekse udviklings- og læringsforløb i organisationer. Organisatoriske læringsmetoder inkluderer også indretning af arbejdspladser, teamdannelse, videndeling, kommunikation og samarbejde samt forholdet mellem teknologi og videnanvendelse. I forhold til individuelle læringsmetoder sigtes mod metoder til kompetenceafklaring og kompetenceudvikling, rekruttering og oplæring, medarbejderudvikling samt oversættelse af ny viden opnået igennem eksterne uddannelsesaktiviteter. Viden om portfoliometoder og teknikker dialogiske teknikker (coaching, appreciative inquiry mv.) metoder til at overføre og implementere viden (transfer og videndeling) forandrings- og projektledelsesteknikker at anvende portfoliometoder og teknikker at anvende dialogiske metoder til individuel og/eller organisatorisk læring at anvende metoder til at overføre og implementere viden at anvende metoder til proces- og projektledelse kritisk at analysere anvendelsen af individuelle og organisatoriske læringsmetoder ud fra de organisatoriske problemstillinger, som de er rettet mod og ud fra de løsningsmodeller, som de stiller op. 14

15 Modulets undervisning er overvejende workshopbaseret, øvelsesbaseret og deltagerinvolverende med fokus på oversættelsen af læringsmetoder til konkret praksis. Modulet afsluttes på 4. semester med en intern individuel prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de studerende udarbejdet personlig udviklingsplan for det resterende bachelorforløb, og som er bilagt 3 små hjemmeopgaver, hvor de reflekterer over anvendelsen af individuelle og organisatoriske læringsmetoder. Det skriftlige produkt skal være mellem 3-5 sider bilagt 3 små hjemmeopgaver på hver 1-2 sider. Prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: bestået/ikke-bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 10 ECTS-point. Modul 13 - Laboratorium for organisatorisk læring (15 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 5. semester. I dette modul gennemfører og evaluerer de studerende udviklingsforløb centreret omkring organisatorisk læring, der udfolder sig i et samarbejde med en praksiskontekst; det være sig private, offentlige eller andre typer af organisationer. Modulet giver de studerende praktisk erfaring med, i en kompleks organisatorisk kontekst, at identificere og analysere potentialer og udfordringer, der knytter an til organisatorisk læring. I særlig grad er der fokus på, at de studerende på videnskabelig vis skal være med til at udvælge og anvende relevante metoder og teknikker til at designe gennemførelsen af et forandringsforløb, samt evaluere og reflektere over forløbet. Afsættet er, at de studerende kan forholde sig til niveauerne individ, organisation og det omgivende samfund, samt ikke mindst betydningen af samspillet mellem disse. De studerende anvender problembaseret læring som metode for egen læring og som grundlag for at understøtte læring og forandringsprocesser i praksiskonteksten. Viden om: videnskabelige metoder, teorier og processer, herunder problembaseret læring, der kan tages i anvendelse med henblik på at understøtte organisatorisk læring design af eksperimentelle lærings- og forandringsprocesser i praksiskontekster samspillet mellem individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige aspekter i relation til arbejdet med organisatorisk læring individuelle og organisatoriske karakteristika med betydning for design og gennemførelse af eksperimentelle lærings- og forandringsforløb i praksiskontekster Færdigheder til: at identificere og analysere organisatoriske problemstillinger af betydning for organisatorisk læring på videnskabeligt grundlag kunne identificere og analysere behovet for organisatorisk læring i en praksiskontekst via brugen af relevante videnskabelige undersøgelsesmetoder 15

16 at planlægge, designe, gennemføre og evaluere eksperimentelle lærings- og udviklingsforløb med afsæt i en defineret problemstilling, samt gøre sig overvejelser omkring forløbets betydningen for individer og organisationen som helhed at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg af videnskabelige metoder og teorier : at kunne vælge relevante fremgangsmåder for eksperimentelle lærings- og forandringsprocesser i praksiskontekster, samt videnskabeligt argumentere for de valgte fremgangsmåder på videnskabeligt niveau kunne strukturere, understøtte og lede organisatorisk læring i en kompleks praksiskontekst. at kunne anvende problembaseret læring som metode for egen og for andres læring samt som metode for planlægning og gennemførelse af videnskabeligt arbejde På modulet afholdes der kurser, hvor fokus er på samspil mellem teori og praksis. Ligeledes afholdes der proceskurser (workshops), der gennem brug af forskellige teknikker og metoder fokuserer på at understøtte gruppemedlemmernes undersøgelses- og læreproces gennem projektmodulet. Projektmodulet gennemføres som udgangspunkt i grupper. Modulet afsluttes på 5. semester med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 5 studerende. Eksaminationen tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten skal være på min. 15. og max. 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Bedømmelsesform: 7-skala. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 15 ECTS-point. Modul 14 - At skabe viden om læring i organisationer. Undervisnings- og analysemetode 2 (10 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 5. semester. Dette modul viderefører indføringen i forskningsmetode fra modul 9. Videregående metodespørgsmål inddrages, herunder muligheder for kombinationsdesigns, brug af it-værktøjer til datahåndtering og etiske spørgsmål i undersøgelse og analyse. De studerende trænes i kvalitativ og kvantitativ analyse af data og i at formidle undersøgelses- og analyseresultater dækkende og forståeligt. Viden om begreber og metoder i de mest udbredte kvantitative og kvalitative samfundsvidenskabelige metoder til analyse af organisatorisk læring etiske aspekter af samfundsvidenskabeligt undersøgelses- og evalueringsarbejde 16

17 at vurdere forskellige kvantitative og kvalitative metoders muligheder og begrænsninger i forhold til at undersøge, analysere og evaluere organisatorisk læring at kunne gennemføre kvalitative og kvantitative analyser at kunne fremstille undersøgelsesresultater dækkende og forståeligt at identificere og formulere fagligt relevante problemstillinger inden for organisatorisk læring samt at kunne udvælge og anvende relevante forsknings- og undersøgelsesmetoder i forhold hertil at kunne planlægge, organisere og gennemføre undersøgelses- og analysearbejde i forskellige sammenhænge og formater, herunder evalueringsarbejde Undervisningen rummer arbejde med cases og øvelser, og der knyttes forbindelse til metodespørgsmål i de studerendes projektarbejde. Dette inkluderer brug af undersøgelse og analyser i forbindelse med udvikling af designs for læring. Modulet afsluttes på 5. semester med en intern individuel prøve. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende inden for 24 timer skal gennemføre og fremstille en analyse af et udleveret empirisk materiale (data). Besvarelsens omfang er 4-6 sider. Bedømmelsesform: 7-skala. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 10 ECTS-point. Modul 15 - Læring og organisation i globalt perspektiv (5 ECTS) Modulet er placeret på bacheloruddannelsens 5. semester. I dette modul behandles begreber og viden om især to fænomener. Det første er globale tendenser i erhvervs- og samfundsliv, som i vidt omfang sætter og ændrer rammer for læring og kompetenceudvikling i virksomheder og andre organisationer. Herunder behandles blandt andet nye arbejdsdelinger mellem verdens regioner og udviklingen af transnationale organisationer. Det andet er karakteristiske nationale lærings- og organisationskulturer, som i kraft af globaliseringsprocesser spiller stadig mere sammen med hinanden. Forskellige teoretiske tilgange til disse fænomener inddrages, og konsekvenser for læringspraksis belyses. Viden om væsentlige tendenser i globaliseringen af erhvervs- og samfundsliv centrale teorier og begreber om globaliseringens konsekvenser for læring i organisationer centrale teorier om og undersøgelser af nationale forskelle i organisations- og læringskulturer at lokalisere, vurdere og fortolke forskningsbaseret viden om læring og organisation i global sammenhæng 17

18 at inddrage viden om læring og organisation i global sammenhæng i tilrettelæggelse og gennemførelse af læringsaktiviteter at formidle forskningsbaseret viden om læring og organisation i global sammenhæng til forskellige målgrupper at kunne indgå i samarbejde om læringsaktiviteter med aktører med baggrund i forskellige nationale organisations- og læringskulturer Undervisningen vil primært bestå af kurser og casearbejde. Modulet afsluttes på 5. semester med en individuel intern prøve. Prøven består i, at den studerende to gange i løbet af semesteret afleverer eller afholder et mindre mundtligt eller skriftligt oplæg, og at dette oplæg godkendes af én af modulets undervisere. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægtning på 5 ECTS-point. Modul 16 - Bachelorprojekt (20 ECTS) Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Den studerende skal kunne formidle sine resultater og sin viden korrekt og adækvat mundtligt og skriftligt på det valgte sprog. Emnet for bachelorprojektet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort problemformulering. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af projektet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Den studerende skal gennem bachelorprojektet opnå: Forskningsbaseret viden om: en afgrænset, relevant problemstilling inden for organisatorisk læring reflekteret forståelse af teori, metode og praksis, som gør undersøgelse af bachelorprojektets emne og specifikke problemstilling mulig og relevant : at anvende uddannelsens videnskabelige metoder og redskaber til at undersøge bachelorprojektets særlige emne og problemstilling at kunne vurdere bachelorprojektets teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller til undersøgelse heraf at formidle en klar og relevant analyse af bachelorprojektets særlige emne og problemstilling og herigennem give et konkret bud på humanvidenskabens anvendelighed i praktisk forandringsarbejde at praktisere selvstændig teoretisk tænkning og konkret problemløsning 18

19 : at kunne håndtere et komplekse undersøgelses-, interventions- og analysearbejder, herunder at varetage en stringent skriftlig og mundtlig formidling heraf at kunne bidrage selvstændigt til udviklingsorienterede opgaver i studie- og arbejdssammenhæng selvstændigt at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang at kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Modulet afsluttes på 6. semester med en ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, som kan gennemføres i grupper på op til 3 studerende. Prøven foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Mindst 20 sider og højst 30 sider pr. studerende, dog højst 40 sider ved individuelle projekter. Der udarbejdes et engelsksproget resume på 1-2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Bedømmelsesform: 7-skala. Bachelorprojektet har en vægtning på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelsen af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Valgfag Udover de beskrevne obligatoriske moduler omfatter uddannelsen 5 ECTS valgfag på 4. semester og 10 ECTS valgfag på 6. semester. Valgfag vælges blandt relevante fag af samme omfang og på samme niveau inden for andre bacheloruddannelser. Via valgfagene kan de studerende supplere deres kompetencer inden for bestemte områder, f.eks. erhvervsøkonomi, pædagogik, kommunikation eller IT. Valgfagene bedømmes efter eksamensbestemmelserne for de uddannelser, hvori de indgår. Studienævnet udarbejder og vedligeholder en liste over godkendte valgfag. Valgfag, som ikke er på listen, kan godkendes af studienævnet efter ansøgning. Studienævnet kan beslutte at udbyde valgfag på enten 5 ECTS eller 10 ECTS inden for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring. I forbindelse med beslutning om udbud af et valgfag fastsætter studienævnet prøvebestemmelser for det pågældende fag. Studenterudviklingssamtaler (SUS) Alle studerende deltager i individuelle studenterudviklingssamtaler (SUS) på uddannelsens 2. semester samt på uddannelsens 5. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang Ved bedømmelsen af bachelorprojektet og andre større skriftlige opgaver lægges ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Studienævnets begrundelse for dispensationen skal være skriftlig og begrundet og foreligge før afholdelse af eksamen. 19

20 Stk. 2. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk, skal resumeet være på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Stk. 3. En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i bacheloruddannelsen i organisatorisk læring (merit). Merit gives kun for studieaktiviteter dokumenteret ved prøver. Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Stk. 2. Studienævnet udarbejder en vejledning for, hvordan studieophold i udlandet kan tilrettelægges inden for rammerne af bacheloruddannelsen i organisatorisk læring, herunder forslag til relevante uddannelser og uddannelsessteder i forbindelse med sådanne ophold. 10 Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 2. Bacheloruddannelsen i organisatorisk læring skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 11 Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk. 12 Eksamensregler 20

21 Alle prøver i uddannelsen skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for bacheloruddannelsen i organisatorisk læring som et ECTSvægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2. Eksamenssproget er dansk. Studienævnet kan efter ansøgning fra studerende beslutte, at bestemte prøver afholdes på engelsk eller et andet fremmedsprog. Stk. 3. Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Stk. 4. Eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver følger de til enhver tid gældende regler ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Oversigt over eksamensformer i bacheloruddannelsen i organisatorisk læring Modul ECTS Intern/ ekstern Bedømmelses -form Modul 1: 5 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Mundtlig Problembaseret læring I gruppeeksamen, udgangspunkt i Modul 2: Organisation og samfund Modul 3: Problembaseret læring II Modul 4: Erkendelsesprocesser og produktion af viden Modul 5: Læringsteori Modul 6: Viden, innovation og samfund Modul 7: Organisationsteori - struktur, teknologi, kultur og globalisering Modul 8: Organisatorisk læring Modul 9: At undersøge læring i organisationer. 15 ECTS + 5 ECTS (fra modul 3) pilotprojektrapport Intern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 5 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Indgår i projekteksamen på modul 2 Individuel skriftlig prøve 15 ECTS Ekstern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 10 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Aktiv deltagelse (2 oplæg i løbet af semestret) 5 ECTS Intern 7-skala Individuel skriftlig eksamen 15 ECTS Ekstern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 10 ECTS Intern 7-skala Mundtlig individuel eksamen med udgangspunkt i Varighed 24 timer 30 min. 21

22 Undersøgelses- og analysemetode I Modul 10: Læringsøkonomi Modul 11: Organisationsdesign og læringsstrategi Modul 12: Læringsmetoder og eksperimentelle læringsrum Modul 13: Laboratorium for organisatorisk læring Modul 14: At skabe viden om læring i organisationer. Undervisnings- og analysemetode II Modul 15: Læring og organisation i globalt perspektiv Modul 16: Bachelorprojekt Valgfag I alt 180 ECTS synopsis 5 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Individuel skriftlig eksamen 15 ECTS Intern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 10 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Mundtlig individuel eksamen med udgangspunkt i udviklingsplan 15 ECTS Ekstern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 10 ECTS Intern 7-skala Individuel skriftlig eksamen 5 ECTS Intern Bestået/ikkebestået Aktiv deltagelse (2 oplæg i løbet af semestret) 20 ECTS Ekstern 7-skala Mundtlig gruppeeksamen, udgangspunkt i projektrapport 15 ECTS 65 ECTS ekstern 100 ECTS 7-skala 24 timer 30 min. 24 timer Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september