Fremtiden visioner og forudsigelser

Transkript

1 Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave A

2 Som følge af den stigende velstand det danske samfund har oplevet, er trafikken i hovedstadsområdet vokset markant de seneste år, og udviklingen ser ud til at forsætte, såfremt der ikke ændres i de nuværende forhold. Andre storbyer med samme problem har indført trafikregulerende ordninger såsom bomringe, roadpricing m.m., og resultatet har været overvejende positivt. Problemet bliver større og større, og man er fra politisk side nød til at gøre noget. Flere og flere danske politikere bliver positivt stillet overfor trafikregulerende ordninger. Men hvad med regeringen? Hvordan kunne man forvente, de forholdt sig set med udgangspunkt i deres ideologi? Forudsigelse: Der vil i fremtiden komme flere og flere biler i København Hvordan ser det liberale Danmark på trafikregulerende ordninger? - Hvordan kan man ved hjælp af en matematisk model påvise udviklingen af antallet af biler i København? - Hvordan kan man vha. priselasticitet sige noget om sammenhængen mellem benzinpriser og forbrug? - Hvilket betalingssystem ville egne sig bedst til København? - Hvordan forholder forskellige liberale enheder sig til trafikregulerende ordninger? Jeg har besvaret problemformuleringen ved at beskæftige mig med ovenstående fire underspørgsmål. De er alle besvaret enkeltfagligt, og jeg har brugt matematik til de to første og samfundsfag til de to sidste. I første spørgsmål undersøges forudsigelsen, og dette arbejde vil så ligge til grund for resten af opgaven. Til det mundtlige oplæg vil jeg lægge størst vægt på underspørgsmål to og fire. Hvordan kan man ved hjælp af en matematisk model påvise udviklingen af antallet af biler i København? Materiale: data over opgjort årsdøgntrafikken på 19 strækninger i hovedstadsområdet fra 1990 til 2006 fra vejdirektoratet. Metode/Teori: Jeg har overordnet brugt matematisk modellering for at beskrive udviklingen. Først har jeg overvejet, hvordan datamaterialet skulle behandles for undgå misvisninger, når det oversættes fra virkelighed og ind i et matematisk system. Jeg besluttede at arbejde med summen af de 19 strækninger for at få det generelle billede. Der manglede data for enkelte strækninger for enkelte år, hvorfor disse strækninger er undladt for alle år i beregningerne, da de ellers ville give et 2

3 forkert indtryk af udviklingen. Dataet indsattes i et koordinatsystem og ved forsøg med forskellige regressioner og sammenligning af deres R-kvadrat, fandt jeg den bedste, nemlig den lineære. Jeg brugte altså en lineær regressionsanalyse og fandt den bedste rette linie. Delkonklusion: Der har siden 1990 været en lineær stigning i antal af biler på vejene i hovedstaden. Der er intet, der tyder på, udviklingen vil vende. Ud fra denne matematiske model må forudsigelse siges at være bekræftet. Pålideligheden af modellen vurderes til at være ret høj og R-kvadratet var 0,95. Hvordan kan man vha. priselasticitet sige noget om sammenhængen mellem benzinpriser og forbrug? Materiale: Igen data over opgjort årsdøgntrafikken på 19 strækninger i hovedstadsområdet fra 1990 til 2006 fra vejdirektoratet samt data over benzinpriser fra samme periode fra Statistik Banken. Metode/Teori: Igen har jeg overordnet brugt matematisk modellering. Jeg har beregnet priselasticitet, dvs. undersøgt hvordan efterspørgslen (her antal biler på vejene) ændrer sig i forhold til prisen (her benzinprisen), og om efterspørgselsændringen kan tillægges prisændringen. Priselasticitet er en punktstørrelse, og den er derfor beregnet for alle år i perioden. For at undersøge sammenhængen yderligere, har jeg ved at løse differentialligninger, udregnet afsætningsfunktionerne (altså hvor mange biler der kører på vejene i forhold til prisen) ud fra priselasticiteterne. Jeg vil diskutere dette metodevalg yderligere til det mundtlige oplæg. Delkonklusion: Kun 3 ud af 16 beregninger af priselasticitet viste, at prisen faktisk havde en betydning. Ydermere viser variationen af tallene for priselasticitet, at der ikke kan siges noget om sammenhængen mellem antallet af biler og benzinpriserne, kun at der ikke er nogen sammenhæng. Dette bekræftes kun yderligere af afsætningsfunktionerne og deres grafer. Dog er denne konklusion ikke ensbetydende med, at det ikke ville have nogen effekt at hæve benzinpriserne, det kan bare ikke vides sikkert ud fra dette talmateriale. Hvilket betalingssystem ville egne sig bedst i København? Materiale: Et eksamensprojekt fra Center for Trafik og Transport og Danmarks Tekniske Universitet af Lotte Brædder og Marie Karen Larsen: Vejafgifter i København forbedring og optimering af systemvalg fra April Projektet beskæftiger sig med tre betalingssystemer. 3

4 Metode/Teori: Her har jeg udelukkende benyttet mig af den positivistiske side af samfundsfag. I ovennævnte projekt er tre betalingssystemer undersøgt; en lille bomring, en stor bomring og et kilometertakstsystem. Projektet havde 500 deltagere, og husstande var kontaktet for at finde dem. Projektet anses for at have en høj reliabilitet, altså at være pålideligt. Derudover er projektet et af de nyeste på dette område, hvilket må siges at være en fordel. Projektet indsamlede data for alle tre systemers 1) trafikale effekter og 2) deres påvirkning på eksternaliteter. Jeg har ud fra dette data analyseret og vurderet systemerne kvantitativt. Den positivistiske metode er i denne sammenhæng god, fordi vi får en analyse, der er faktum. Det ville her ikke give mening at bruge hermeneutik, da mennesker fortolker meget forskelligt. Delkonklusion: Alle tre systemer har fordele og ulemper, hvilket betyder det er vigtigt, man overvejer, hvor man ønsker fremskridt (trængsel, uheld osv.). Lille Bom er det system, der klart giver færrest positive samlede effekter Store Bom giver de bedste resultater mht., luftforurening og trafikuheld. Kilometertakssystemet de bedste mht. støj (i høj grad) og fremkommelighed. Kilometertakstsystemet vil formentlig være det bedste på nuværende tidspunkt, hvis man tager de største aktuelle problemer i betragtning. Hvordan forholder forskellige liberale enheder sig til trafikregulerende ordninger? Materiale: Artiklen Nej tak til roadpricing af trafikøkonom, cand polit, Preben Bille Brahe som er tidl. Formand for venstres trafikudvalg i Københavns Kommune. Klummen Lad os udvikle nye borgerlige ideer af Martin Ågerup udgivet på den borgerlige netavis 180grader samt tilhørende diskussion. Dokument fra folketinget; spørgsmål til transportministeren Carina Christensen vedr. infrastruktur og roadpricing fra d. 16.jan Metode/Teori: Først har jeg anvendt viden om liberalisme i en diskussion om, hvad en liberal grundholdning til trafikregulerende betalingssystemer er. Derefter har jeg, med udgangspunkt i denne, analyseret den aktuelle holdning i liberale kredse til disse betalingssystemer. Denne samfundsvidenskabelige del af opgaven er metodemæssigt belyst helt anderledes end forrige del. Det skyldes det valgte materiale er meget forskelligt. Her har jeg taget udgangspunkt i tre liberale menneskers udtalelser for på den måde at få et indblik i nogen centrale liberale kredse, dvs. jeg har brugt en mere kvalitativ analyse. Her ville det ikke give mening at bruge kvantitative analyser, da der formodentlig intet data findes vedr. denne problemstilling. 4

5 Delkonklusion: Der findes forskellige liberale indfaldsvinkler til emnet, og man kan jo ikke sige en er mere rigtig end en anden, da argumentationen for begge er liberal. For at finde årsagen til disse forskellige liberale holdninger (både de aktuelle og de rent teoretiske), må man kigge på samfundet. For begge holdninger har samme opfattelse af individ, samfund m.v., men de forfatter forskelligt, hvordan man bedst nærmer sig det ideelle frie, liberale samfund fra det samfund, vi lever i i dag. Perspektivering: Der er en central gruppe aktører, jeg slet ikke har beskæftiget mig med; nemlig borgerne/vælgerne. Det ville være oplagt, at arbejde videre med denne gruppe, eks. med en spørgeskema undersøgelse. Under AT4 brugte min gruppe og jeg den hypotetisk-deduktive-metode, dvs. vi opstillede en hypotese og undersøgte den kvantitativt på skolen, det ville være nyttigt at gøre noget lignende i denne sammenhæng. Det naturvidenskabelige fakultet kunne også være interessant at benytte yderligere. Man kunne med fysik eller naturgeografi kigge på de eksternaliteter trafik er årsag til (luftforurening, støj mv.). Det ville være en ny indfaldsvinkel ingen af de fag, jeg har benyttet her har kunne give. Konklusion: Som grundlag for hele opgaven er det antaget, at der vil komme flere og flere biler, hvis der ikke sker politiske tiltag. Mulighederne for løsninger og meningerne om dette er mange. At hæve benzinpriserne er ikke et særligt konstruktivt forslag. Det er der i hvert fald ikke meget belæg for. Derimod er betalingssystemer interessante at kigge på, og ifølge ny forskning vil et kilometertakstsystem have gode samfundsøkonomiske fordele. Debatten om biltrafik i hovedstadsområdet bliver hele tiden mere og mere relevant. Størstedelen af det venstreorienterede Danmark er enige om, at trafikregulerende betalingsordninger er en god ting, men det er den liberale ikke, og derfor er denne interessant. Her man nogle for og nogle i mod, hvilket skyldes at vores samfund har en lang historie, som man forsøger at tage hensyn til. Litteraturliste: Brædder, Lotte og Marie Karen Larsen: Vejafgifter i København forbedring og optimering af systemvalg, April 2007, Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Carstensen, Jens m.fl.: Mat 1, Systime, København, 1997 (priselasticitet) Danmark Statistik, Statistikbanken, Årlige faste priser (1990-priser) efter type og Brændstof (d. 2. marts 2008) 5

6 Folketingets hjemmeside, spørgsmål til transportministeren Carina Christensen vedr. infrastruktur og roadpricing d. 16.jan 2008: (d. 2. marts 2008). Lorentzen, Kristian Phil, Trafikordfører for Venstre, oplægget Frihed og Fremdrift om de kommende års investeringer i den trafikale infrastruktur. (d. 2. marts 2008). Lynggaard, Peter: Driftsøkonomi, Handelshøjskolensforlag, Viborg, 2000 (priselasticitet) Ågerup, Martin: Klummen Lad os udvikle nye borgerlige ideer, netavisen 180grader, (d. 2. marts 2008). 6