Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater"

Transkript

1 Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater Rasmus K. Storm og Lau Tofft-Jørgensen Idrættens Analyseinstitut Februar 2014

2 Titel Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS). Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater Hovedforfatter Rasmus K. Storm Øvrige bidragydere til rapporten Lau Tofft-Jørgensen Rekvirent Team Danmark Øvrig grafik, opsætning og korrektur Idrættens Analyseinstitut Udgave 1. udgave, København, februar 2014 Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på idan.dk ISBN (elektronisk) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4 A 1437 København K T: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning, baggrund og hovedresultater... 4 Hovedresultater... 4 Overordnet dansk score på de ni søjler... 6 Søjle 1: Finansiering... 7 Søjle 2: Organisering, struktur og forvaltning Søjle 3: Breddeidræt og generel idrætsdeltagelse Søjle 4: Talentidentifikation og -udvikling Søjle 5: Elite- og post-karrierestøtte...14 Søjle 6: Sportslig infrastruktur og træningsfaciliteter Søjle 7: Trænerekspertise og -udvikling Søjle 8: Konkurrencebetingelser Søjle 9: Forskning og innovation Litteraturliste

4 Indledning, baggrund og hovedresultater Projektet Sports Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) er den første og mest gennemgribende forskningsbaserede sammenligning af effekterne af forskellige nationers elitesportssystemer. Det er samtidig en opfølgning på en pilotundersøgelse, der blev gennemført i perioden (De Bosscher, Bingham, Shibli, Von Bottenburg, & De Knop, 2008). Samlet har SPLISS til formål at undersøge årsagerne til nationers internationale sportslige succes og vurdere effektiviteten af deres respektive elitesatsninger. Undersøgelsen gennemføres på initiativ af forskere fra Holland, Storbritannien og Belgien under ledelse af professor Veerle De Bosscher (Vrije Universiteit Brussel). Projektet har deltagelse af forskere fra i alt 15 lande. 1 I dagene den november 2013 blev de foreløbige resultater fra samkøringen af de deltagende landes data fremlagt på konferencen Elite Sport Success. Society boost or not? i Antwerpen. Dette notat opsummerer de komparative hovedresultater fra konferencen. Der skal tages forbehold for, at resultaterne er foreløbige, samt at valideringen af data og analyser endnu ikke er færdiggjort i alle de deltagende lande. De nedenfor præsenterede resultater kan derfor ændre sig, efterhånden som eventuelle justeringer i det indsamlede materiale foretages. Desuden foreligger der endnu ikke gennemarbejdede komparative analyser på alle undersøgelsens delområder. Afrapporteringen er i overensstemmelse hermed forsigtig og uden skråsikre konklusioner, idet der henvises til den kommende fuldstændige rapport, som forventes publiceret medio For en nærmere gennemgang af undersøgelsens generelle design henvises desuden til afrapporteringen af de i Danmark indsamlede data, der er offentliggjort i marts 2013 af Idrættens Analyseinstitut (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013). 2 Hovedresultater De foreløbige resultater fra den internationale komparative analyse peger overordnet på to forhold: Det første handler om, at høj ressourcemæssig investering i elitesport medvirker til at skabe gode internationale resultater. De lande, der i SPLISS-undersøgelsen har de højeste elitebudgetter, vinder samtidig flest medaljer. Nedenstående graf i Figur 1 illustrer sammenhængen mellem ressourcer og resultater (ved sommer-ol) for de lande, der deltager i projektet. 1 Belgien (Flandern henholdsvis Vallonien), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Nordirland (UK), Portugal, Spanien, Schweitz, Australien, Brasilien, Canada, Japan og Sydkorea. Data er indsamlet i perioden medio 2012 til ultimo Det er perioden til og med 2012 analysen dækker. 2 Rapporten kan downloades i Idans vidensbank på 4

5 Det fremgår, at der er en stærk sammenhæng mellem niveauet for landenes investeringer i eliteidræt og de internationale sportslige resultater. 85 procent af forskellene i landenes sportslige resultater i perioden kan forklares med henvisning til forskellene i deres ressourcemæssige forhold. Sammenhængen er i overensstemmelse med tidligere forskning. Undersøgelsen peger på, at stadig flere lande satser på elitesport med stigende elitebudgetter. Alt andet lige betyder det øget international konkurrence, samt at der skal relativt højere ressourcetilførsler til for at opnå bedre resultater. Figur 1: Sammenhængen mellem ressourcer og resultater for de deltagende lande Den anden foreløbige hovedkonklusion går på, at de lande, der organiserer deres elitesatsninger effektivt, også har de bedste sportslige resultater. Lande, der ligger over den blå linje i figur 1, scorer således alle højt i forhold til organisering og styring af elitesportsmiljøet, den såkaldte søjle 2 af de i alt ni søjler, som er blevet målt i vurderingen af de deltagende landes elitesportsmiljøer (mere herom nedenfor). Danmark ligger ifølge figuren pænt på linjen og præsterer derfor i forhold til det direkte ressourceinput nogenlunde, som man burde forvente resultatmæssigt. Lande under linjen præsterer analogt under, hvad man burde forvente, og lande over linjen bedre. Bredere set betyder det, at dansk eliteidræt er relativt effektiv, når det kommer til forvalte, tilrettelægge og udmønte elitestøtten. 5

6 Overordnet dansk score på de ni søjler Danmarks foreløbige score på hver af SPLISS-undersøgelsens ni søjler over kritiske succesfaktorer for international sportslig succes fremgår af nedenstående radargraf i Figur 2. Den viser det danske elitesystem i forhold til gennemsnittet af de deltagende lande. Procentandelen angiver scoren i forhold den totalt opnåelige på de enkelte søjler. 3 Figur 2: Danmarks score i forhold til lande-gennemsnittet på de ni søjler Det fremgår, at Danmark ligger omkring eller over gennemsnittet for de deltagende lande med undtagelse af tre søjler: Finansiering (P1), Trænerudvikling og -rekruttering (P7) samt Forskning og Innovation (P9). 4 Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i de enkelte søjler for Danmark nøgternt og kort. Der lægges vægt på de søjler, der i skrivende stund foreligger de mest gennemarbejdede komparative analyser på. De øvrige søjler berøres i mindre omfang. 3 Scoresystemet er opbygget med udgangspunkt i et litteraturstudie, der har identificeret hvilke forhold, der er afgørende for et internationalt konkurrencestærkt elitemiljø. Den internationale komparative rapport, der forventes at blive publiceret medio 2014, vil indeholde en nærmere redegørelse for scoresystemet samt vægtningen heraf. 4 Hvad angår søjlen om træningsfaciliteter (P6), ligger Danmark også under gennemsnittet, men det har ikke været muligt at få en opdateret graf inden deadline for indeværende rapport. 6

7 Søjle 1: Finansiering Finansiering er ifølge de foreliggende resultater, men også ifølge tidligere forskning, afgørende for elitesportsresultater. Forvaltningen af de forhåndenværende ressourcer er selvsagt også af stor betydning, men isoleret set er det absolutte input den vigtigste parameter for international sportslig succes. De lande i SPLISS-gruppen, der har størst resultatmæssig markedsandel ved OL og verdensmesterskaberne i de (sommer-)olympiske discipliner i perioden , Frankrig, Australien, Japan og Sydkorea, er samtidig de lande, der bruger flest penge på elitesport målt som direkte (absolut) forbrug. Ideen med målingen af finansiering er at vurdere inputniveauet og forskellene heri landene i mellem så godt som muligt med henblik på at få en ide om, hvad finansieringen betyder for international sportslig succes. Kort sagt påvirker niveauet af udgifter afholdt på nationalt niveau ( nationally coordinated ) af stat ( central government ) og/eller midler fra tips/lotto ( lotteries ) til såvel bredde / som eliteidræt i det pågældende land den samlede score i denne søjle. Ressourcer allokeret på decentrale niveauer, fx i kommuner eller via lignende regionale eller lokale offentlige myndigheder og som i nogle lande kan være ganske omfattende foreligger der ikke sammenligneligt data om. Det er en potentiel betydelig fejlkilde i sammenligningerne, da det ikke er klart, hvor meget decentrale tilskud og ressourceinput varierer landene imellem. Som vist i figur 2 scorer Danmark på denne søjle lavt i forhold til gennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at Danmark som et lille land ikke i absolutte termer har samme budgetter til rådighed til hverken elite- eller breddesport, som mange af de store øvrige SPLISS-lande har. Pænere ser det dog ud set i forhold til antallet af indbyggere, hvilket påvirker scoren positivt. Da det direkte (absolutte) input af ressourcer ifølge analysen er den mest afgørende faktor for sportslig succes, er der en øvre grænse for, hvor højt et niveau Danmark reelt kan nå inden for de givne økonomiske rammer. Det er et politisk spørgsmål, hvad det danske niveau skal være, og med den foreliggende viden og de aktuelle resultater ser det i det omfang, at målet er at vinde stadigt flere medaljer eller fastholde og udvide sin resultatmæssige markedsandel indtil videre ud til, at Danmark har effektiviseret og anvendt støttemidlerne fornuftigt, da de danske sportslige resultater i de senere år har været gode (se fx: Nielsen & Storm, 2012; Storm & Nielsen, 2013). Om Danmark inden for de kommende år vil ramme det øvre loft for resultatudviklingen er vanskeligt at vurdere al den stund, at omverdenens ressourceinput er dynamisk og kan variere i både opadgående og nedadgående retning. 7

8 Ifølge de foreløbige resultater er det ikke afgørende for ressourceallokeringen af direkte input til eliteidræt, om landene er rige eller fattige. Det hænger ikke sammen med BNP-størrelse (rigdom), om SPLISS-landene bruger lidt eller meget på elitesport specifikt. Viljen til at investere synes drevet af andre faktorer, hvor eksempelvis et værtskab for OL typisk har markant indflydelse på budgetterne. Figur 3 og figur 4 viser mere specificeret udviklingen i SPLISS-landenes elitesportsbudgetter fra korrigeret for inflation. Figur 3: Elite sport expenditures (x million euros) from government and lotteries by top 20 medal table countries (summer/winter), , data actualised for inflation (2012) and the % difference between 2011 and the earliest year where data was available) Figur 4: Elite sport expenditures (x million euros) government and lotteries by smaller countries, , data actualised for inflation (2012) and the % difference between 2011 and the earliest year where data was available 8

9 Der er generelt en stor vækst i elitesportsbudgetterne i størstedelen af landene, mens Danmark skiller sig ud sammen med Spanien og Portugal ved at have stagnerende eller let faldende elitesportsbudgetter. For Danmarks vedkommende er der sket et fald på -3%. Forskellene mellem de store nationer og de mindre nationer er relativt tydelig. I det omfang at den danske resultatportefølje skal fastholdes eller udvides i fremtiden, er Danmark som lille nation udfordret af sit relativt lille og svagt faldende elitesportsbudget. Denne udfordring forstærkes af den stigning i investeringsniveauet i eliteidræt, som SPLISS-undersøgelsen og tidligere undersøgelser peger på er i gang på internationalt plan. 9

10 Søjle 2: Organisering, struktur og forvaltning Hvad angår organisering, struktur og forvaltning af elitestøtten, placerer Danmark sig fint i SPLISSgruppen. Som det fremgår af radar-grafen i Figur 2, ligger Danmark over gennemsnittet. Ifølge de foreløbige resultater er denne søjle interessant i den forstand, at de lande, der scorer højest på sportslige resultater, også er de lande, som gør det godt på denne parameter. Med et stort ressourceinput følger oftest en klar og effektiv organisering i SPLISS-nationerne. Omvendt formuleret tyder det på, at god organisering, forvaltning og styring er en forudsætning for gode sportslige resultater. Herudover peger de foreløbige resultater på tre hovedforhold, som Danmark i stor udstrækning lever op til. For det første viser resultaterne en sammenhæng mellem professionalisering og internationale sportslige resultater i den forstand, at en nation bedst opnår succes, hvis der er fastansat fuldtidspersonale til at arbejde med og udvikle de nationale elitesportsstrategier. Det harmonerer med ovenstående hovedkonklusioner. For det andet er en god og klar koordinering af aktiviteter og allokering af finansiering til aktiviteterne ifølge de foreløbige resultater ligeledes af høj betydning for et velfungerende system. De lande, der scorer højt på dette område, er også sportsligt succesfulde. Det er herunder relativt klart, at der skal være klarhed om rollefordelingen i tilrettelæggelsen af den overordnede eliteidrætspolitik. Det er vigtigt, at det hovedsageligt er én spiller, der lægger de overordnede linjer. Er ansvaret delt ud på for mange decentrale spillere, er der risiko for fravær af fælles fodslag, og der kan opstå spændinger og uklarhed om, hvem der gør hvad og hvornår i elitearbejdet. Danmark skiller sig positivt ud ved at have én lovfæstet organisation, Team Danmark, der foretager denne overordnede planlægning (selvom DIF i princippet også er involveret i elitesport og er national olympisk komité). Det skal i den forbindelse understreges, at koordinering er et nøgleord, som ikke er at forveksle med centralisering. Det vigtigste er ifølge de foreliggende resultater, at der er klarhed om roller og ansvar, samt at der er god kommunikation mellem de involverede parter. Det er der i stor udstrækning i Danmark, men alt behøver ikke nødvendigvis at blive varetaget af én organisation, hvis bare det er klart, hvordan ansvaret er fordelt. For det tredje peger de foreløbige resultater på, at centrale interessenter bør involveres i tilrettelæggelsen og evalueringen af elitesportspolitikker. 10

11 På dette område er der forbedringspotentiale for Danmark. Særligt den danske afrapportering (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013) viser, at Danmark ikke er så godt med på dette område. Det bør i forbindelse med denne søjle om forvaltningen af ressourcerne i de forskellige elitesystemer nævnes, at de foreløbige resultater ikke kan vise, at en prioritering af den økonomiske finansiering på færre støttede sportsgrene (forbund) er forbundet med bedre internationale sportslige resultater. Sydkorea, Brasilien, Holland og Spanien har relativt stor spredning i støtten, men klarer sig samtidig godt sportsligt. Det samme gælder Frankrig. Australien er dog et modsat eksempel på en meget fokuseret støtte, der resulterer i mange medaljer. 11

12 Søjle 3: Breddeidræt og generel idrætsdeltagelse Her ligger Danmark sammen med Schweiz, Frankrig og Finland helt i top på de målte faktorer, blandt andet som følge af en høj idrætsdeltagelse og et relativt velfungerende idrætssystem, jævnfør radargrafen i Figur 2. Der kan dog ikke på baggrund af de præsenterede SPLISS-data aflæses nogen direkte sammenhæng mellem underfaktorer på dette område og gode internationale sportslige resultater fx mellem (høj) idrætsdeltagelse og nationers præstation ved internationale mesterskaber (OL og VM). De foreløbige resultater anfører, at der er en del ubekendte faktorer i forhold til denne del, som bør undersøges nærmere. Et område, hvor flere nationer har en konkurrencemæssig fordel i forhold til Danmark inden for denne søjle, er i forhold til skoleidrætten. Her har man i flere lande større tradition for skoleidræt på et højere kompetitivt niveau. De foreløbige resultater viser endvidere, at de lande, der bruger en relativt stor andel af deres samlede økonomiske input på idræt og sport (såvel elite- som breddeidræt) på eliten, er mere sportsligt succesfulde end lande, der bruger en relativt mindre andel. Det peger i sammenhæng med konklusionerne fra søjle 1 vedrørende finansiering i retning mod en konklusion om, at forudsætningen for et højt internationalt resultatniveau er ressourcer. Er der et politisk ønske om at fremme elitesportsresultater, vil et ressourcemæssigt input til eliten svarende til ambitionen være nødvendigt. Selvom data giver lidt uklare resultater på denne søjle, tyder de foreløbige analyser på, at et generelt højt idrætsdeltagelsesniveau blandt landes befolkninger på den ene side ikke er en afgørende forudsætning for international sportslig elitesucces. Det er ikke nødvendigt med en bred deltagelse for at skabe internationale resultater, og det kan lade sig gøre at forædle en given elitemasse til absolut topniveau ud fra et relativt lavt antal breddeaktive. På den anden side skal der skabes en vis mængde af talenter for overhovedet at udvikle elite. Endelig peger resultaterne på, at talentudvikling og -identifikation er langt vigtigere end bred idrætsdeltagelse, når det kommer til spørgsmålet om at forbedre de danske elitesportsresultater. 12

13 Søjle 4: Talentidentifikation og -udvikling Talentidentifikation og udvikling er afgørende for små nationer med små populationer og en tilsvarende mindre talent pool. De små nationer skal med andre ord være relativt bedre end de store nationer til at identificere og udvikle talenterne. Når danske atleter når et vist niveau rent sportsligt, er det derfor vigtigt, at de opdages og bliver guidet videre mod et struktureret talentidentifikations og -udviklingsprogram. Hvor velfungerende dette område er i SPLISS-landene, er søgt indkredset i søjle 4. Dette er en søjle, hvor de fleste lande scorer relativt lavt. Det skyldes blandt andet, at talentidentifikationsdelen er dårligt udviklet i langt de fleste lande i SPLISS-gruppen. Det gælder også for Danmark. Det kan ses af nedenstående Figur 5, hvor den danske talentidentifikation (TID) får et rødt trafiklys. Den samlede score for alle landene fremgår også sammen med scoren talentudvikling (TD). Figur 5: SPLISS-landenes samlede score på talentudvikling og -identifikation Samlet ligger Danmark i det gule felt. Talentudviklingsdelen trækker op og ligger isoleret i grønt område, men også her er der et forbedringspotentiale i forhold til i højere grad at kunne støtte de talentfulde og næstbedste atleters mulige udvikling. Når Danmark alligevel klarer sig pænt i forhold til denne søjle, skyldes det til dels, at små lande som Danmark har fordel af den nærhed og det kendskab, det er muligt at have til de lokale træningsmiljøer i mindre lande. Her har elitekommunesamarbejde blandt andet udbygget og udviklet de lokale netværk. Det er med afsæt i data også kendetegnende, at de mindre lande i SPLISS-gruppen klarer sig bedre på denne søjle end de store lande, der traditionelt har belavet sig på, at talenter kommer af sig selv på grund af landenes større befolkningsgrundlag. I mindre lande peger de foreløbige resultater på, at man har taget talentudviklingen lidt mere alvorligt pga. et mindre befolkningsgrundlag. En strategisk tilgang til talentidentifikation er imidlertid stadig underudviklet. 13

14 Søjle 5: Elite- og post-karrierestøtte Søjle 5 i SPLISS-analysen omhandler de deltagende landes evne til at understøtte deres atleter under og efter sportskarrieren. Jævnfør Figur 2 ligger Danmark over SPLISS-gruppens gennemsnit på denne søjle med et rimeligt velfungerende system og god tilfredshed blandt de involverede parter. For landene i SPLISS-gruppen er der generelt fokus på en holistisk tilgang til atleternes karriere. Støtte til atleter efter karrierestop er dog stadig et underudviklet område, hvor også Danmark har sine udfordringer. De foreløbige resultater peger således på, at støtte til atleterne efter karrierestop er et markant underprioriteret område i alle landene. Det kan have den effekt, at overvejelser om en (usikker) fremtid efter karrierestop indvirker på de sportslige resultater, eller at atleter med flere potentielle medaljer i sig stopper før tid. I et lille land som Danmark, hvor mængden af talenter ikke er stor, kunne dette være et område at rette opmærksomhed på. Sammenlignet med de andre lande i SPLISS-gruppen kommer problemstillingen dog ikke markant stærkere til udtryk blandt atleterne. De danske atleter er blandt dem, hvis sportslige resultater er mindst påvirket af bekymring om tiden efter karrieren (kun overgået af Finland og Japan). Disse resultater kan imidlertid være vanskelige at koble direkte til idrætssystemerne i de enkelte lande, da den generelle arbejdsløshed, socialpolitik og uddannelsessystemer i de respektive nationer i højere grad spiller ind. I forhold til de bedste atleters økonomiske indkomster ser det ifølge de foreløbige resultater ikke godt ud for de danske atleter sammenlignet med de øvrige SPLISS-landes atleter. Danskerne ser ud til at have en lavere gennemsnitsindtægt end majoriteten af de andre lande. Der skal dog tages en del forbehold i forhold til styrken af det indsamlede data på denne parameter, da det for mange kan være følsomt og for visse atleters vedkommende kontraktligt forbudt at afgive indtægtsmæssige oplysninger. Der har i forhold til de danske data været stort frafald i besvarelserne for dette område. Et yderligere forbehold er, at det ikke fremgår af de foreløbige analyser, om der er justeret for købekraft. Det vil den endelige analyse vise. Ud over denne metodiske forklaring kan en del af forklaringen på forskellene også være, at en række nationer har mulighed for at ansætte og aflønne atleter gennem offentlige stillinger i f.eks. militær og politi. Det spørgsmål giver de foreliggende data ikke mulighed for at korrigere for. 14

15 Understøttende for en konklusion om økonomiske forskelle mellem de danske og de øvrige landes indtægter ligger friske resultater fra den tilfredshedsmåling, Idan og Mind The Customer færdiggjorde for Team Danmark i december 2013 (Laub, Storm, Tofft-Jørgensen, & Holskov, 2013). Her fremgår det, at selvom de danske atleter oplever et rimeligt økonomisk råderum i deres dagligdag, angiver de samtidig, at deres økonomiske forhold er markant ringere end de bedste internationale konkurrenters. Hvor gennemsnittet på en skala fra 1-7, hvor 1 udtrykker meget stor utilfredshed og 7 meget stor tilfredshed, ligger de danske atleter på 3,98 i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de oplever et økonomisk råderum, der sikrer fokus på eliteidrætskarrieren. Derimod er tilfredsheden med de økonomske vilkår sammenlignet med de bedste internationale konkurrenter nede på 2,79. 5 Sammenholdt med SPLISS-resultaterne tyder det på, at de danske topatleter nok har fornuftige hjemlige forhold, men at de tilsvarende forhold for topeliteatleterne i andre lande opfattes som bedre. 5 Man kan diskutere, om det er fair at sammenligne økonomiforholdene for atleterne i Danmark med de bedste internationale konkurrenters, da ikke alle danske atleter er i den internationale topelite og derfor heller ikke kan forventes at have et drømme-setup til deres rådighed. Men besvarelserne peger på økonomiområdet som et område med forbedringspotentiale, hvis flere danske atleter skal helt til tops. 15

16 Søjle 6: Sportslig infrastruktur og træningsfaciliteter Denne søjle søger at måle kvaliteten af dels den sportslige infrastruktur og dels træningsfaciliteterne, som de analyserede landes atleter gør brug af. Danmark scorer lidt under gennemsnittet på denne søjle og synes dermed at være lidt dårligere stillet i forhold til de fleste andre SPLISS-lande, hvad angår faciliteter. 6 Spanien, Japan, Australien og Holland ligger her i top. Overordnet viser resultaterne, at der ikke er en klar anbefaling i forhold til spørgsmålet om centralisering versus decentralisering af træningsfaciliteterne, hvad angår sportslig infrastruktur. Det kan tilrettelægges meningsfuldt afhængigt af de enkelte landes forhold. Mindre lande kan godt centralisere, fordi de geografiske afstande er små, men decentrale løsninger kan også fungere udmærket. Det, der ifølge de foreløbige resultater synes vigtigst, er, at atleterne kan træne, når de har brug for det, herunder at de har primær adgang til de faciliteter, de skal bruge. At atleterne kan møde specialiseret service og har alt under ét tag er dog også vigtigt og udtrykker en optimal situation. Flere lande i SPLISS-gruppen har dog fundet mindre dyre løsninger med decentrale netværk af faciliteter. Set i forhold til kvaliteten af træningsfaciliteterne svarer hverken de danske atleter eller trænere udpræget positivt i forhold til de andre deltagende landes atleter eller trænere. Japan er her i absolut top med størst grad af tilfredshed med Australien og Holland lige efter, mens Danmark befinder sig i den mere negative halvdel af landene. Sammenholdes SPLISS-undersøgelsen med den tilfredshedsmåling, som Idan og Mind the Customer i efteråret 2013 gennemførte for Team Danmark (Laub et al., 2013), der viste, at de danske atleter isoleret set var godt tilfredse med deres træningsfaciliteter, men i forhold til deres bedste internationale konkurrenters vurderede dem noget mere negativt, er det konklusionen, at facilitetsområdet et felt, hvor Danmark kan blive bedre og nok bør gøre noget for at opretholde eller forbedre konkurrenceniveauet. 6 I radargrafen i Figur 2 ligger Danmark over gennemsnittet, men scoren er senere blevet justeret. Det har ikke været muligt at få en opdateret radargraf tilsendt fra forskningskonsortiet inden deadline. 16

17 Søjle 7: Trænerekspertise og -udvikling I den danske afrapportering af SPLISS-data (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013) var søjle 7 om trænerspørgsmålet ét af de områder, der påkaldte sig opmærksomhed i den forstand, at trænerrekruttering og trænerudvikling ikke syntes at være på et tilfredsstillende niveau. På tredjepladsen over forhold, der blev nævnt som det vigtigste at forbedre i forhold til at opnå international succes, blev trænerrekruttering og -udvikling af såvel eliteatleter og trænerne selv nævnt. Sportscheferne mente desuden ikke, at trænernes niveau eller forhold er tilstrækkeligt gode. Mere generelt træder trænerspørgsmålet på tværs af de tre danske surveys i SPLISS-undersøgelsen mest frem som relevant at kigge på, når resultaterne opgøres. Alle respondentgrupper peger således på, at forholdene for trænerne enten ikke er gode nok, at deres ekspertise ikke er helt på internationalt niveau, eller at antallet af trænerne ikke er stort nok. De foreliggende oplysninger på denne søjle på baggrund af den komparative internationale analyse viser i overensstemmelse hermed, at Danmark halter en smule efter. Især udviklingsdelen scorer Danmark lavt på. Det giver en samlet score under gennemsnittet, hvilket også fremgår af radargrafen i Figur 2. Blandt andet er Danmark bagud i forhold til aflønning af trænere. Nærmere bestemt identificeres der på baggrund af de internationale data en række andre vigtige parametre, hvor der i Danmark findes forbedringspotentiale: Et veludviklet træneruddannelsessystem (og tilstrækkelig med trænere) En veludviklet database over trænere og deres kvalifikationer Efter- og videreuddannelse af trænere Videndeling, sparring og tværfagligt samarbejde Støtte til at gøre trænerjobbet til et fuldtidsjob Strategi/program til at tiltrække de bedste internationale trænere Generelt er trænergerningen som karriereform usikker. Få bliver permanent træner på topniveau, det er vanskeligt at satse på trænergerningen som hovederhverv, og trænere kan fra dag til dag miste deres job. Trænerne i den danske del af SPLISS-undersøgelse peger netop på, at karrierevejene er usikre, og at der ikke er voldsomt stor prestige forbundet med at være træner. Det er således et område, hvor der er forbedringspotentiale. Selvom man på allerhøjeste niveau kan ansætte udenlandske trænere, er det altid relevant at have et højt niveau blandt de danske trænere, der trods alt udgør grundstammen i trænerstaben i de fleste idrætsgrene. 17

18 Søjle 8: Konkurrencebetingelser Søjle 8 vedrører konkurrencebetingelser og handler dels om, hvilket niveau de nationale konkurrencer har, dels om hvorvidt atleterne har mulighed for at deltage i internationale konkurrencer i nødvendigt omfang. At blive en fuldkommen eliteatlet handler ikke kun om optimale træningsbetingelser, men indbefatter også ifølge SPLISS-studiet, at man øver sig i at præstere i konkurrence når det gælder. Det kan i sagens natur kun ske i egentlige konkurrencesituationer nationalt eller internationalt. Ud over at fokusere på spørgsmålet om konkurrencebetingelser afdækker studiet også de deltagende landes strategier i forhold til at tiltrække og afvikle internationale sportsevents, da hjemmebaneeffekt forbedrer medaljechancerne. Internationale events afholdt på dansk jord medfører typisk en hjemmebanefordel og påvirker den internationale sportslige succes positivt. Søjlen identificeres med udgangspunkt i de foreliggende data overordnet som en af de søjler, der for især sommer OL-disciplinerne har størst indflydelse på internationale sportslige resultater. En god score på denne søjle er med andre ord medvirkende til at virke positivt ind på resultatporteføljen. Ifølge Figur 2 scorer Danmark over gennemsnittet på dette område, hvilket tyder på, at det danske elitemiljø både sikrer et fornuftigt niveau i forhold til de nationale konkurrencer og sikrer, at de danske atleter i rimelig udstrækning kan deltage i de nødvendige internationale konkurrencer. Også Danmarks eksplicitte eventstrategi, der har skaffet en del store internationale eliteevents til landet, trækker op i score-regnskabet, om end de foreløbige resultater peger på, at selve det forhold, at et land planlægger, tiltrækker og afvikler internationale events, ikke nødvendigvis har en entydig positiv indflydelse på atleternes muligheder for at deltage i det nødvendige antal konkurrencer på højt niveau. Ifølge de foreliggende resultater er Canada et eksempel på, at selvom et land har såvel organiseringen som faciliteterne til at tiltrække internationale eliteevents, der kunne medvirke til at styrke de canadiske atleters konkurrenceforhold og træne dem i at konkurrere på højeste niveau, føler atleterne ikke, at de har optimale forhold eller støtte i forhold til konkurrencebetingelser. Det kan skyldes, at eventorganisationen som i Danmark er en selvstændig enhed, hvor specialforbund og eliteidrætsorganisationer ikke inddrages tilstrækkeligt i planlægningen og gennemførslen af events. Den endelige rapport vil afdække dette spørgsmål nærmere i forhold til Danmark, om end det ikke på den foreliggende grundlag synes at være et problem på samme vis som i Canada. 18

19 Søjle 9: Forskning og innovation Søjle 9 vedrørende forskning og innovation blev i afrapporteringen af de i Danmark indsamlede SPLISS-data opfattet som mindst vigtigt for international sportslig succes blandt såvel atleter som trænere og sportschefer. Samtidig blev søjlen heller ikke opfattet som vigtig at forbedre blandt de adspurgte. På det foreliggende grundlag er der kun én overordnet konklusion på baggrund af SPLISSundersøgelsen: Meget tyder på, at dette område fremadrettet vil være et centralt parameter i forhold til den internationale konkurrence. Det kan yderligere fremhæves, at dette er et område, hvor Danmark har et relativt lavt budget og halter lidt efter de bedste nationer i SPLISS-gruppen. Det skal dog bemærkes, at der ikke foreligger danske data for omfanget af forskning på eliteområdet. Der foreligger ikke et overblik over, hvilke specifikt eliteidrætsrelaterede forskningsprojekter, der var i gang på tidspunktet for dataindsamlingen på landets forskningsinstitutioner. Det er også svært tilstrækkeligt præcist at definere, hvad der meningsfuldt kan defineres som midler til eliteidrætsrelateret forskning. Dette er en potentiel fejlkilde i materialet. Ikke desto mindre forekommer området for forskning og innovation at være en meget vigtig søjle, og et område, der er afgørende for international sportslig succes. At hverken de danske atleter, trænere eller sportschefer tillægger området videre betydning kan skyldes mange forhold. Dels at forskning er langsommeligt og ofte ikke giver håndfaste resultater med på kort sigt. Dels at det kan være vanskeligt at se afkastet af bagvedliggende resultater i forhold til egen sportslig praksis direkte. Danmark ligger ifølge radargrafen i Figur 2 under gennemsnittet, og set i lyset af søjlens vigtighed synes det at kalde på en forbedret indsats fremover. Bare at få skabt bedre overblik over indsatsen, er et sted at starte. 19

20 Litteraturliste De Bosscher, V., Bingham, J., Shibli, S., Von Bottenburg, M., & De Knop, P. (2008). The Global Sporting Arms Race: An International Comparative Study on Sports Policy Factors Leading to International Sporting Success. Oxford: Meyer & Meyer Verlag. Laub, T. B., Storm, R. K., Tofft-Jørgensen, L., & Holskov, U. B. (2013). Team Danmark Tilfredsmålinger 2013: Baggrundsrapport. København: Idrættens Analyseinstitut. Nielsen, K. & Storm, R. K. (2012). Dansk eliteidræt i fremgang - men New Zealand klarer sig langt bedre. Accessed: Storm, R. K. & Nielsen, K. (2013). Dansk elitesport i fremgang. 0Final_a.pdf. Accessed: Storm, R. K. & Tofft-Jørgensen, L. (2013). Elitesportsmiljøet i Danmark Analyse af det danske eliteidrætsmiljø baseret på undersøgelsen 'Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success' (SPLISS). København: Idrættens Analyseinstitut. 20

Elitesportsmiljøet i Danmark 2012

Elitesportsmiljøet i Danmark 2012 Elitesportsmiljøet i Danmark 2012 Analyse af det danske eliteidrætsmiljø baseret på undersøgelsen Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Rasmus K. Storm og Lau Tofft-Jørgensen

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes

Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes Talentpotentiale: Dansk juniorelite med succes Den danske juniorelite klarer sig bedre end seniorerne. Det viser en gennemgang af resultaterne i 2008. Selvom man ikke skal tillægge et enkelt års gode resultater

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013 BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 17. SEPTEMBER - 14. OKTOBER 2013 Sportslige resultater Side 1 af 6 Aktiviteter De sportslige resultater bliver løbende fulgt - såvel medaljeudvikling som placeringspoint.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014

Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014 Idrætslinjen Helsingør Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014 Sep.2014 Idrætslinjen har 5 års fødselsdag Fejres med nye discipliner og nyt spor vi bliver 6 klasser i fremtiden! Helsingør Kommunes Idrætslinje startede

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Processen. Efterår 2014. Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår 2014. Åbent dialogmøde om talentarbejdet Processen Efterår 2014 Dialogmøder om talentarbejdet med LU Efterår 2014 Åbent dialogmøde om talentarbejdet Januar/februar 2015 2 workshops (kl. 10-16) udarbejdelse af talentpolitik og strategi Høringsproces

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indhold 1.0 Indledning 3 1.1 Lovgrundlag for dansk eliteidræt 3 1.2 Tendenser i international eliteidræt 4 1.3 Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 5 1.4 Særlige

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund.

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Vision, værdier og strategi Vision Basketball den sunde sport i alle led Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Basketballsporten i Danmark

Læs mere

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse)

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse) Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse) De nedenstående informationer skal udfyldes korrekt og fyldestgørende, for derigennem at indberette relevante oplysninger. Disse

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 19. OKTOBER - 6. DECEMBER 2011

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 19. OKTOBER - 6. DECEMBER 2011 BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 19. OKTOBER - 6. DECEMBER 2011 Sportslige resultater De sportslige resultater bliver løbende fulgt via både medaljeudviklingen samt placeringspoint. Placeringspoint er beregnet

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 9. APRIL - 14. JUNI 2013

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 9. APRIL - 14. JUNI 2013 BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 9. APRIL - 14. JUNI 2013 Sportslige resultater De sportslige resultater bliver løbende fulgt - såvel medaljeudvikling som placeringspoint. Side 1 af 5 Placeringspoint er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem?

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Stig Eiberg Team Danmark Indhold Arv eller miljø og definition af talent? Faser i identifikation og udvikling af talenter Afrunding Arv eller

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Team Danmarks støttekoncept 2009-2012

Team Danmarks støttekoncept 2009-2012 Team Danmarks støttekoncept 2009-2012 indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 1.1 Lovgrundlag for dansk eliteidræt...3 1.2 Baggrundsmateriale for støttekonceptet 2009-2012...3 1.3 Team Danmarks støttekoncept

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne

Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Store events samspillet mellem kommunen og faciliteterne Staten DIF Nationalt: Arrangører/byer Rådgivning/Viden/Penge Internationalt: IF er/presse Netværk og synlighed Mission: 1 International branding

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

Eventvurdering af VM i ishockey 2018

Eventvurdering af VM i ishockey 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Eventvurdering af VM i ishockey 2018 Danmark har i august 2013 indgivet en formel tilkendegivelse til det internationale ishockeyforbund

Læs mere

Team Roskilde Junior

Team Roskilde Junior Team Roskilde Junior Et dansk juniorteam som skaber bemærkelsesværdige resultater nationalt og internationalt If my mind can conceive it, and my heart can believe it - then I can achieve it. Muhammad Ali

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ELITESTRATEGI FOR TFC

ELITESTRATEGI FOR TFC 1. ERFARINGER Hvad har klubben gjort indenfor eliteområdet indtil nu? Hvad har erfaringerne været? Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt? Hvad har betinget, at klubben har haft en elite? List tingene

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger Handleplan for EGIF Badminton Klubudvikling Centrale spørgsmål: Hvad gør Fe. Organisation Beskriv klubbens organisation, der synliggør klubbens ledelse og ansvarsområder (vedlæg evt. organisationsdiagram)

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 18. OKTOBER 2012-10. DECEMBER 2012

BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 18. OKTOBER 2012-10. DECEMBER 2012 BESTYRELSESRAPPORT FOR PERIODEN 18. OKTOBER 2012-10. DECEMBER 2012 Sportslige resultater De sportslige resultater bliver løbende fulgt via både medaljeudviklingen samt placeringspoint. Placeringspoint

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere