Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater"

Transkript

1 Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater Rasmus K. Storm og Lau Tofft-Jørgensen Idrættens Analyseinstitut Februar 2014

2 Titel Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS). Dansk eliteidræt i international sammenligning foreløbige resultater Hovedforfatter Rasmus K. Storm Øvrige bidragydere til rapporten Lau Tofft-Jørgensen Rekvirent Team Danmark Øvrig grafik, opsætning og korrektur Idrættens Analyseinstitut Udgave 1. udgave, København, februar 2014 Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på idan.dk ISBN (elektronisk) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4 A 1437 København K T: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning, baggrund og hovedresultater... 4 Hovedresultater... 4 Overordnet dansk score på de ni søjler... 6 Søjle 1: Finansiering... 7 Søjle 2: Organisering, struktur og forvaltning Søjle 3: Breddeidræt og generel idrætsdeltagelse Søjle 4: Talentidentifikation og -udvikling Søjle 5: Elite- og post-karrierestøtte...14 Søjle 6: Sportslig infrastruktur og træningsfaciliteter Søjle 7: Trænerekspertise og -udvikling Søjle 8: Konkurrencebetingelser Søjle 9: Forskning og innovation Litteraturliste

4 Indledning, baggrund og hovedresultater Projektet Sports Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) er den første og mest gennemgribende forskningsbaserede sammenligning af effekterne af forskellige nationers elitesportssystemer. Det er samtidig en opfølgning på en pilotundersøgelse, der blev gennemført i perioden (De Bosscher, Bingham, Shibli, Von Bottenburg, & De Knop, 2008). Samlet har SPLISS til formål at undersøge årsagerne til nationers internationale sportslige succes og vurdere effektiviteten af deres respektive elitesatsninger. Undersøgelsen gennemføres på initiativ af forskere fra Holland, Storbritannien og Belgien under ledelse af professor Veerle De Bosscher (Vrije Universiteit Brussel). Projektet har deltagelse af forskere fra i alt 15 lande. 1 I dagene den november 2013 blev de foreløbige resultater fra samkøringen af de deltagende landes data fremlagt på konferencen Elite Sport Success. Society boost or not? i Antwerpen. Dette notat opsummerer de komparative hovedresultater fra konferencen. Der skal tages forbehold for, at resultaterne er foreløbige, samt at valideringen af data og analyser endnu ikke er færdiggjort i alle de deltagende lande. De nedenfor præsenterede resultater kan derfor ændre sig, efterhånden som eventuelle justeringer i det indsamlede materiale foretages. Desuden foreligger der endnu ikke gennemarbejdede komparative analyser på alle undersøgelsens delområder. Afrapporteringen er i overensstemmelse hermed forsigtig og uden skråsikre konklusioner, idet der henvises til den kommende fuldstændige rapport, som forventes publiceret medio For en nærmere gennemgang af undersøgelsens generelle design henvises desuden til afrapporteringen af de i Danmark indsamlede data, der er offentliggjort i marts 2013 af Idrættens Analyseinstitut (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013). 2 Hovedresultater De foreløbige resultater fra den internationale komparative analyse peger overordnet på to forhold: Det første handler om, at høj ressourcemæssig investering i elitesport medvirker til at skabe gode internationale resultater. De lande, der i SPLISS-undersøgelsen har de højeste elitebudgetter, vinder samtidig flest medaljer. Nedenstående graf i Figur 1 illustrer sammenhængen mellem ressourcer og resultater (ved sommer-ol) for de lande, der deltager i projektet. 1 Belgien (Flandern henholdsvis Vallonien), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Nordirland (UK), Portugal, Spanien, Schweitz, Australien, Brasilien, Canada, Japan og Sydkorea. Data er indsamlet i perioden medio 2012 til ultimo Det er perioden til og med 2012 analysen dækker. 2 Rapporten kan downloades i Idans vidensbank på 4

5 Det fremgår, at der er en stærk sammenhæng mellem niveauet for landenes investeringer i eliteidræt og de internationale sportslige resultater. 85 procent af forskellene i landenes sportslige resultater i perioden kan forklares med henvisning til forskellene i deres ressourcemæssige forhold. Sammenhængen er i overensstemmelse med tidligere forskning. Undersøgelsen peger på, at stadig flere lande satser på elitesport med stigende elitebudgetter. Alt andet lige betyder det øget international konkurrence, samt at der skal relativt højere ressourcetilførsler til for at opnå bedre resultater. Figur 1: Sammenhængen mellem ressourcer og resultater for de deltagende lande Den anden foreløbige hovedkonklusion går på, at de lande, der organiserer deres elitesatsninger effektivt, også har de bedste sportslige resultater. Lande, der ligger over den blå linje i figur 1, scorer således alle højt i forhold til organisering og styring af elitesportsmiljøet, den såkaldte søjle 2 af de i alt ni søjler, som er blevet målt i vurderingen af de deltagende landes elitesportsmiljøer (mere herom nedenfor). Danmark ligger ifølge figuren pænt på linjen og præsterer derfor i forhold til det direkte ressourceinput nogenlunde, som man burde forvente resultatmæssigt. Lande under linjen præsterer analogt under, hvad man burde forvente, og lande over linjen bedre. Bredere set betyder det, at dansk eliteidræt er relativt effektiv, når det kommer til forvalte, tilrettelægge og udmønte elitestøtten. 5

6 Overordnet dansk score på de ni søjler Danmarks foreløbige score på hver af SPLISS-undersøgelsens ni søjler over kritiske succesfaktorer for international sportslig succes fremgår af nedenstående radargraf i Figur 2. Den viser det danske elitesystem i forhold til gennemsnittet af de deltagende lande. Procentandelen angiver scoren i forhold den totalt opnåelige på de enkelte søjler. 3 Figur 2: Danmarks score i forhold til lande-gennemsnittet på de ni søjler Det fremgår, at Danmark ligger omkring eller over gennemsnittet for de deltagende lande med undtagelse af tre søjler: Finansiering (P1), Trænerudvikling og -rekruttering (P7) samt Forskning og Innovation (P9). 4 Nedenfor gennemgås hovedresultaterne i de enkelte søjler for Danmark nøgternt og kort. Der lægges vægt på de søjler, der i skrivende stund foreligger de mest gennemarbejdede komparative analyser på. De øvrige søjler berøres i mindre omfang. 3 Scoresystemet er opbygget med udgangspunkt i et litteraturstudie, der har identificeret hvilke forhold, der er afgørende for et internationalt konkurrencestærkt elitemiljø. Den internationale komparative rapport, der forventes at blive publiceret medio 2014, vil indeholde en nærmere redegørelse for scoresystemet samt vægtningen heraf. 4 Hvad angår søjlen om træningsfaciliteter (P6), ligger Danmark også under gennemsnittet, men det har ikke været muligt at få en opdateret graf inden deadline for indeværende rapport. 6

7 Søjle 1: Finansiering Finansiering er ifølge de foreliggende resultater, men også ifølge tidligere forskning, afgørende for elitesportsresultater. Forvaltningen af de forhåndenværende ressourcer er selvsagt også af stor betydning, men isoleret set er det absolutte input den vigtigste parameter for international sportslig succes. De lande i SPLISS-gruppen, der har størst resultatmæssig markedsandel ved OL og verdensmesterskaberne i de (sommer-)olympiske discipliner i perioden , Frankrig, Australien, Japan og Sydkorea, er samtidig de lande, der bruger flest penge på elitesport målt som direkte (absolut) forbrug. Ideen med målingen af finansiering er at vurdere inputniveauet og forskellene heri landene i mellem så godt som muligt med henblik på at få en ide om, hvad finansieringen betyder for international sportslig succes. Kort sagt påvirker niveauet af udgifter afholdt på nationalt niveau ( nationally coordinated ) af stat ( central government ) og/eller midler fra tips/lotto ( lotteries ) til såvel bredde / som eliteidræt i det pågældende land den samlede score i denne søjle. Ressourcer allokeret på decentrale niveauer, fx i kommuner eller via lignende regionale eller lokale offentlige myndigheder og som i nogle lande kan være ganske omfattende foreligger der ikke sammenligneligt data om. Det er en potentiel betydelig fejlkilde i sammenligningerne, da det ikke er klart, hvor meget decentrale tilskud og ressourceinput varierer landene imellem. Som vist i figur 2 scorer Danmark på denne søjle lavt i forhold til gennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at Danmark som et lille land ikke i absolutte termer har samme budgetter til rådighed til hverken elite- eller breddesport, som mange af de store øvrige SPLISS-lande har. Pænere ser det dog ud set i forhold til antallet af indbyggere, hvilket påvirker scoren positivt. Da det direkte (absolutte) input af ressourcer ifølge analysen er den mest afgørende faktor for sportslig succes, er der en øvre grænse for, hvor højt et niveau Danmark reelt kan nå inden for de givne økonomiske rammer. Det er et politisk spørgsmål, hvad det danske niveau skal være, og med den foreliggende viden og de aktuelle resultater ser det i det omfang, at målet er at vinde stadigt flere medaljer eller fastholde og udvide sin resultatmæssige markedsandel indtil videre ud til, at Danmark har effektiviseret og anvendt støttemidlerne fornuftigt, da de danske sportslige resultater i de senere år har været gode (se fx: Nielsen & Storm, 2012; Storm & Nielsen, 2013). Om Danmark inden for de kommende år vil ramme det øvre loft for resultatudviklingen er vanskeligt at vurdere al den stund, at omverdenens ressourceinput er dynamisk og kan variere i både opadgående og nedadgående retning. 7

8 Ifølge de foreløbige resultater er det ikke afgørende for ressourceallokeringen af direkte input til eliteidræt, om landene er rige eller fattige. Det hænger ikke sammen med BNP-størrelse (rigdom), om SPLISS-landene bruger lidt eller meget på elitesport specifikt. Viljen til at investere synes drevet af andre faktorer, hvor eksempelvis et værtskab for OL typisk har markant indflydelse på budgetterne. Figur 3 og figur 4 viser mere specificeret udviklingen i SPLISS-landenes elitesportsbudgetter fra korrigeret for inflation. Figur 3: Elite sport expenditures (x million euros) from government and lotteries by top 20 medal table countries (summer/winter), , data actualised for inflation (2012) and the % difference between 2011 and the earliest year where data was available) Figur 4: Elite sport expenditures (x million euros) government and lotteries by smaller countries, , data actualised for inflation (2012) and the % difference between 2011 and the earliest year where data was available 8

9 Der er generelt en stor vækst i elitesportsbudgetterne i størstedelen af landene, mens Danmark skiller sig ud sammen med Spanien og Portugal ved at have stagnerende eller let faldende elitesportsbudgetter. For Danmarks vedkommende er der sket et fald på -3%. Forskellene mellem de store nationer og de mindre nationer er relativt tydelig. I det omfang at den danske resultatportefølje skal fastholdes eller udvides i fremtiden, er Danmark som lille nation udfordret af sit relativt lille og svagt faldende elitesportsbudget. Denne udfordring forstærkes af den stigning i investeringsniveauet i eliteidræt, som SPLISS-undersøgelsen og tidligere undersøgelser peger på er i gang på internationalt plan. 9

10 Søjle 2: Organisering, struktur og forvaltning Hvad angår organisering, struktur og forvaltning af elitestøtten, placerer Danmark sig fint i SPLISSgruppen. Som det fremgår af radar-grafen i Figur 2, ligger Danmark over gennemsnittet. Ifølge de foreløbige resultater er denne søjle interessant i den forstand, at de lande, der scorer højest på sportslige resultater, også er de lande, som gør det godt på denne parameter. Med et stort ressourceinput følger oftest en klar og effektiv organisering i SPLISS-nationerne. Omvendt formuleret tyder det på, at god organisering, forvaltning og styring er en forudsætning for gode sportslige resultater. Herudover peger de foreløbige resultater på tre hovedforhold, som Danmark i stor udstrækning lever op til. For det første viser resultaterne en sammenhæng mellem professionalisering og internationale sportslige resultater i den forstand, at en nation bedst opnår succes, hvis der er fastansat fuldtidspersonale til at arbejde med og udvikle de nationale elitesportsstrategier. Det harmonerer med ovenstående hovedkonklusioner. For det andet er en god og klar koordinering af aktiviteter og allokering af finansiering til aktiviteterne ifølge de foreløbige resultater ligeledes af høj betydning for et velfungerende system. De lande, der scorer højt på dette område, er også sportsligt succesfulde. Det er herunder relativt klart, at der skal være klarhed om rollefordelingen i tilrettelæggelsen af den overordnede eliteidrætspolitik. Det er vigtigt, at det hovedsageligt er én spiller, der lægger de overordnede linjer. Er ansvaret delt ud på for mange decentrale spillere, er der risiko for fravær af fælles fodslag, og der kan opstå spændinger og uklarhed om, hvem der gør hvad og hvornår i elitearbejdet. Danmark skiller sig positivt ud ved at have én lovfæstet organisation, Team Danmark, der foretager denne overordnede planlægning (selvom DIF i princippet også er involveret i elitesport og er national olympisk komité). Det skal i den forbindelse understreges, at koordinering er et nøgleord, som ikke er at forveksle med centralisering. Det vigtigste er ifølge de foreliggende resultater, at der er klarhed om roller og ansvar, samt at der er god kommunikation mellem de involverede parter. Det er der i stor udstrækning i Danmark, men alt behøver ikke nødvendigvis at blive varetaget af én organisation, hvis bare det er klart, hvordan ansvaret er fordelt. For det tredje peger de foreløbige resultater på, at centrale interessenter bør involveres i tilrettelæggelsen og evalueringen af elitesportspolitikker. 10

11 På dette område er der forbedringspotentiale for Danmark. Særligt den danske afrapportering (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013) viser, at Danmark ikke er så godt med på dette område. Det bør i forbindelse med denne søjle om forvaltningen af ressourcerne i de forskellige elitesystemer nævnes, at de foreløbige resultater ikke kan vise, at en prioritering af den økonomiske finansiering på færre støttede sportsgrene (forbund) er forbundet med bedre internationale sportslige resultater. Sydkorea, Brasilien, Holland og Spanien har relativt stor spredning i støtten, men klarer sig samtidig godt sportsligt. Det samme gælder Frankrig. Australien er dog et modsat eksempel på en meget fokuseret støtte, der resulterer i mange medaljer. 11

12 Søjle 3: Breddeidræt og generel idrætsdeltagelse Her ligger Danmark sammen med Schweiz, Frankrig og Finland helt i top på de målte faktorer, blandt andet som følge af en høj idrætsdeltagelse og et relativt velfungerende idrætssystem, jævnfør radargrafen i Figur 2. Der kan dog ikke på baggrund af de præsenterede SPLISS-data aflæses nogen direkte sammenhæng mellem underfaktorer på dette område og gode internationale sportslige resultater fx mellem (høj) idrætsdeltagelse og nationers præstation ved internationale mesterskaber (OL og VM). De foreløbige resultater anfører, at der er en del ubekendte faktorer i forhold til denne del, som bør undersøges nærmere. Et område, hvor flere nationer har en konkurrencemæssig fordel i forhold til Danmark inden for denne søjle, er i forhold til skoleidrætten. Her har man i flere lande større tradition for skoleidræt på et højere kompetitivt niveau. De foreløbige resultater viser endvidere, at de lande, der bruger en relativt stor andel af deres samlede økonomiske input på idræt og sport (såvel elite- som breddeidræt) på eliten, er mere sportsligt succesfulde end lande, der bruger en relativt mindre andel. Det peger i sammenhæng med konklusionerne fra søjle 1 vedrørende finansiering i retning mod en konklusion om, at forudsætningen for et højt internationalt resultatniveau er ressourcer. Er der et politisk ønske om at fremme elitesportsresultater, vil et ressourcemæssigt input til eliten svarende til ambitionen være nødvendigt. Selvom data giver lidt uklare resultater på denne søjle, tyder de foreløbige analyser på, at et generelt højt idrætsdeltagelsesniveau blandt landes befolkninger på den ene side ikke er en afgørende forudsætning for international sportslig elitesucces. Det er ikke nødvendigt med en bred deltagelse for at skabe internationale resultater, og det kan lade sig gøre at forædle en given elitemasse til absolut topniveau ud fra et relativt lavt antal breddeaktive. På den anden side skal der skabes en vis mængde af talenter for overhovedet at udvikle elite. Endelig peger resultaterne på, at talentudvikling og -identifikation er langt vigtigere end bred idrætsdeltagelse, når det kommer til spørgsmålet om at forbedre de danske elitesportsresultater. 12

13 Søjle 4: Talentidentifikation og -udvikling Talentidentifikation og udvikling er afgørende for små nationer med små populationer og en tilsvarende mindre talent pool. De små nationer skal med andre ord være relativt bedre end de store nationer til at identificere og udvikle talenterne. Når danske atleter når et vist niveau rent sportsligt, er det derfor vigtigt, at de opdages og bliver guidet videre mod et struktureret talentidentifikations og -udviklingsprogram. Hvor velfungerende dette område er i SPLISS-landene, er søgt indkredset i søjle 4. Dette er en søjle, hvor de fleste lande scorer relativt lavt. Det skyldes blandt andet, at talentidentifikationsdelen er dårligt udviklet i langt de fleste lande i SPLISS-gruppen. Det gælder også for Danmark. Det kan ses af nedenstående Figur 5, hvor den danske talentidentifikation (TID) får et rødt trafiklys. Den samlede score for alle landene fremgår også sammen med scoren talentudvikling (TD). Figur 5: SPLISS-landenes samlede score på talentudvikling og -identifikation Samlet ligger Danmark i det gule felt. Talentudviklingsdelen trækker op og ligger isoleret i grønt område, men også her er der et forbedringspotentiale i forhold til i højere grad at kunne støtte de talentfulde og næstbedste atleters mulige udvikling. Når Danmark alligevel klarer sig pænt i forhold til denne søjle, skyldes det til dels, at små lande som Danmark har fordel af den nærhed og det kendskab, det er muligt at have til de lokale træningsmiljøer i mindre lande. Her har elitekommunesamarbejde blandt andet udbygget og udviklet de lokale netværk. Det er med afsæt i data også kendetegnende, at de mindre lande i SPLISS-gruppen klarer sig bedre på denne søjle end de store lande, der traditionelt har belavet sig på, at talenter kommer af sig selv på grund af landenes større befolkningsgrundlag. I mindre lande peger de foreløbige resultater på, at man har taget talentudviklingen lidt mere alvorligt pga. et mindre befolkningsgrundlag. En strategisk tilgang til talentidentifikation er imidlertid stadig underudviklet. 13

14 Søjle 5: Elite- og post-karrierestøtte Søjle 5 i SPLISS-analysen omhandler de deltagende landes evne til at understøtte deres atleter under og efter sportskarrieren. Jævnfør Figur 2 ligger Danmark over SPLISS-gruppens gennemsnit på denne søjle med et rimeligt velfungerende system og god tilfredshed blandt de involverede parter. For landene i SPLISS-gruppen er der generelt fokus på en holistisk tilgang til atleternes karriere. Støtte til atleter efter karrierestop er dog stadig et underudviklet område, hvor også Danmark har sine udfordringer. De foreløbige resultater peger således på, at støtte til atleterne efter karrierestop er et markant underprioriteret område i alle landene. Det kan have den effekt, at overvejelser om en (usikker) fremtid efter karrierestop indvirker på de sportslige resultater, eller at atleter med flere potentielle medaljer i sig stopper før tid. I et lille land som Danmark, hvor mængden af talenter ikke er stor, kunne dette være et område at rette opmærksomhed på. Sammenlignet med de andre lande i SPLISS-gruppen kommer problemstillingen dog ikke markant stærkere til udtryk blandt atleterne. De danske atleter er blandt dem, hvis sportslige resultater er mindst påvirket af bekymring om tiden efter karrieren (kun overgået af Finland og Japan). Disse resultater kan imidlertid være vanskelige at koble direkte til idrætssystemerne i de enkelte lande, da den generelle arbejdsløshed, socialpolitik og uddannelsessystemer i de respektive nationer i højere grad spiller ind. I forhold til de bedste atleters økonomiske indkomster ser det ifølge de foreløbige resultater ikke godt ud for de danske atleter sammenlignet med de øvrige SPLISS-landes atleter. Danskerne ser ud til at have en lavere gennemsnitsindtægt end majoriteten af de andre lande. Der skal dog tages en del forbehold i forhold til styrken af det indsamlede data på denne parameter, da det for mange kan være følsomt og for visse atleters vedkommende kontraktligt forbudt at afgive indtægtsmæssige oplysninger. Der har i forhold til de danske data været stort frafald i besvarelserne for dette område. Et yderligere forbehold er, at det ikke fremgår af de foreløbige analyser, om der er justeret for købekraft. Det vil den endelige analyse vise. Ud over denne metodiske forklaring kan en del af forklaringen på forskellene også være, at en række nationer har mulighed for at ansætte og aflønne atleter gennem offentlige stillinger i f.eks. militær og politi. Det spørgsmål giver de foreliggende data ikke mulighed for at korrigere for. 14

15 Understøttende for en konklusion om økonomiske forskelle mellem de danske og de øvrige landes indtægter ligger friske resultater fra den tilfredshedsmåling, Idan og Mind The Customer færdiggjorde for Team Danmark i december 2013 (Laub, Storm, Tofft-Jørgensen, & Holskov, 2013). Her fremgår det, at selvom de danske atleter oplever et rimeligt økonomisk råderum i deres dagligdag, angiver de samtidig, at deres økonomiske forhold er markant ringere end de bedste internationale konkurrenters. Hvor gennemsnittet på en skala fra 1-7, hvor 1 udtrykker meget stor utilfredshed og 7 meget stor tilfredshed, ligger de danske atleter på 3,98 i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de oplever et økonomisk råderum, der sikrer fokus på eliteidrætskarrieren. Derimod er tilfredsheden med de økonomske vilkår sammenlignet med de bedste internationale konkurrenter nede på 2,79. 5 Sammenholdt med SPLISS-resultaterne tyder det på, at de danske topatleter nok har fornuftige hjemlige forhold, men at de tilsvarende forhold for topeliteatleterne i andre lande opfattes som bedre. 5 Man kan diskutere, om det er fair at sammenligne økonomiforholdene for atleterne i Danmark med de bedste internationale konkurrenters, da ikke alle danske atleter er i den internationale topelite og derfor heller ikke kan forventes at have et drømme-setup til deres rådighed. Men besvarelserne peger på økonomiområdet som et område med forbedringspotentiale, hvis flere danske atleter skal helt til tops. 15

16 Søjle 6: Sportslig infrastruktur og træningsfaciliteter Denne søjle søger at måle kvaliteten af dels den sportslige infrastruktur og dels træningsfaciliteterne, som de analyserede landes atleter gør brug af. Danmark scorer lidt under gennemsnittet på denne søjle og synes dermed at være lidt dårligere stillet i forhold til de fleste andre SPLISS-lande, hvad angår faciliteter. 6 Spanien, Japan, Australien og Holland ligger her i top. Overordnet viser resultaterne, at der ikke er en klar anbefaling i forhold til spørgsmålet om centralisering versus decentralisering af træningsfaciliteterne, hvad angår sportslig infrastruktur. Det kan tilrettelægges meningsfuldt afhængigt af de enkelte landes forhold. Mindre lande kan godt centralisere, fordi de geografiske afstande er små, men decentrale løsninger kan også fungere udmærket. Det, der ifølge de foreløbige resultater synes vigtigst, er, at atleterne kan træne, når de har brug for det, herunder at de har primær adgang til de faciliteter, de skal bruge. At atleterne kan møde specialiseret service og har alt under ét tag er dog også vigtigt og udtrykker en optimal situation. Flere lande i SPLISS-gruppen har dog fundet mindre dyre løsninger med decentrale netværk af faciliteter. Set i forhold til kvaliteten af træningsfaciliteterne svarer hverken de danske atleter eller trænere udpræget positivt i forhold til de andre deltagende landes atleter eller trænere. Japan er her i absolut top med størst grad af tilfredshed med Australien og Holland lige efter, mens Danmark befinder sig i den mere negative halvdel af landene. Sammenholdes SPLISS-undersøgelsen med den tilfredshedsmåling, som Idan og Mind the Customer i efteråret 2013 gennemførte for Team Danmark (Laub et al., 2013), der viste, at de danske atleter isoleret set var godt tilfredse med deres træningsfaciliteter, men i forhold til deres bedste internationale konkurrenters vurderede dem noget mere negativt, er det konklusionen, at facilitetsområdet et felt, hvor Danmark kan blive bedre og nok bør gøre noget for at opretholde eller forbedre konkurrenceniveauet. 6 I radargrafen i Figur 2 ligger Danmark over gennemsnittet, men scoren er senere blevet justeret. Det har ikke været muligt at få en opdateret radargraf tilsendt fra forskningskonsortiet inden deadline. 16

17 Søjle 7: Trænerekspertise og -udvikling I den danske afrapportering af SPLISS-data (Storm & Tofft-Jørgensen, 2013) var søjle 7 om trænerspørgsmålet ét af de områder, der påkaldte sig opmærksomhed i den forstand, at trænerrekruttering og trænerudvikling ikke syntes at være på et tilfredsstillende niveau. På tredjepladsen over forhold, der blev nævnt som det vigtigste at forbedre i forhold til at opnå international succes, blev trænerrekruttering og -udvikling af såvel eliteatleter og trænerne selv nævnt. Sportscheferne mente desuden ikke, at trænernes niveau eller forhold er tilstrækkeligt gode. Mere generelt træder trænerspørgsmålet på tværs af de tre danske surveys i SPLISS-undersøgelsen mest frem som relevant at kigge på, når resultaterne opgøres. Alle respondentgrupper peger således på, at forholdene for trænerne enten ikke er gode nok, at deres ekspertise ikke er helt på internationalt niveau, eller at antallet af trænerne ikke er stort nok. De foreliggende oplysninger på denne søjle på baggrund af den komparative internationale analyse viser i overensstemmelse hermed, at Danmark halter en smule efter. Især udviklingsdelen scorer Danmark lavt på. Det giver en samlet score under gennemsnittet, hvilket også fremgår af radargrafen i Figur 2. Blandt andet er Danmark bagud i forhold til aflønning af trænere. Nærmere bestemt identificeres der på baggrund af de internationale data en række andre vigtige parametre, hvor der i Danmark findes forbedringspotentiale: Et veludviklet træneruddannelsessystem (og tilstrækkelig med trænere) En veludviklet database over trænere og deres kvalifikationer Efter- og videreuddannelse af trænere Videndeling, sparring og tværfagligt samarbejde Støtte til at gøre trænerjobbet til et fuldtidsjob Strategi/program til at tiltrække de bedste internationale trænere Generelt er trænergerningen som karriereform usikker. Få bliver permanent træner på topniveau, det er vanskeligt at satse på trænergerningen som hovederhverv, og trænere kan fra dag til dag miste deres job. Trænerne i den danske del af SPLISS-undersøgelse peger netop på, at karrierevejene er usikre, og at der ikke er voldsomt stor prestige forbundet med at være træner. Det er således et område, hvor der er forbedringspotentiale. Selvom man på allerhøjeste niveau kan ansætte udenlandske trænere, er det altid relevant at have et højt niveau blandt de danske trænere, der trods alt udgør grundstammen i trænerstaben i de fleste idrætsgrene. 17

18 Søjle 8: Konkurrencebetingelser Søjle 8 vedrører konkurrencebetingelser og handler dels om, hvilket niveau de nationale konkurrencer har, dels om hvorvidt atleterne har mulighed for at deltage i internationale konkurrencer i nødvendigt omfang. At blive en fuldkommen eliteatlet handler ikke kun om optimale træningsbetingelser, men indbefatter også ifølge SPLISS-studiet, at man øver sig i at præstere i konkurrence når det gælder. Det kan i sagens natur kun ske i egentlige konkurrencesituationer nationalt eller internationalt. Ud over at fokusere på spørgsmålet om konkurrencebetingelser afdækker studiet også de deltagende landes strategier i forhold til at tiltrække og afvikle internationale sportsevents, da hjemmebaneeffekt forbedrer medaljechancerne. Internationale events afholdt på dansk jord medfører typisk en hjemmebanefordel og påvirker den internationale sportslige succes positivt. Søjlen identificeres med udgangspunkt i de foreliggende data overordnet som en af de søjler, der for især sommer OL-disciplinerne har størst indflydelse på internationale sportslige resultater. En god score på denne søjle er med andre ord medvirkende til at virke positivt ind på resultatporteføljen. Ifølge Figur 2 scorer Danmark over gennemsnittet på dette område, hvilket tyder på, at det danske elitemiljø både sikrer et fornuftigt niveau i forhold til de nationale konkurrencer og sikrer, at de danske atleter i rimelig udstrækning kan deltage i de nødvendige internationale konkurrencer. Også Danmarks eksplicitte eventstrategi, der har skaffet en del store internationale eliteevents til landet, trækker op i score-regnskabet, om end de foreløbige resultater peger på, at selve det forhold, at et land planlægger, tiltrækker og afvikler internationale events, ikke nødvendigvis har en entydig positiv indflydelse på atleternes muligheder for at deltage i det nødvendige antal konkurrencer på højt niveau. Ifølge de foreliggende resultater er Canada et eksempel på, at selvom et land har såvel organiseringen som faciliteterne til at tiltrække internationale eliteevents, der kunne medvirke til at styrke de canadiske atleters konkurrenceforhold og træne dem i at konkurrere på højeste niveau, føler atleterne ikke, at de har optimale forhold eller støtte i forhold til konkurrencebetingelser. Det kan skyldes, at eventorganisationen som i Danmark er en selvstændig enhed, hvor specialforbund og eliteidrætsorganisationer ikke inddrages tilstrækkeligt i planlægningen og gennemførslen af events. Den endelige rapport vil afdække dette spørgsmål nærmere i forhold til Danmark, om end det ikke på den foreliggende grundlag synes at være et problem på samme vis som i Canada. 18

19 Søjle 9: Forskning og innovation Søjle 9 vedrørende forskning og innovation blev i afrapporteringen af de i Danmark indsamlede SPLISS-data opfattet som mindst vigtigt for international sportslig succes blandt såvel atleter som trænere og sportschefer. Samtidig blev søjlen heller ikke opfattet som vigtig at forbedre blandt de adspurgte. På det foreliggende grundlag er der kun én overordnet konklusion på baggrund af SPLISSundersøgelsen: Meget tyder på, at dette område fremadrettet vil være et centralt parameter i forhold til den internationale konkurrence. Det kan yderligere fremhæves, at dette er et område, hvor Danmark har et relativt lavt budget og halter lidt efter de bedste nationer i SPLISS-gruppen. Det skal dog bemærkes, at der ikke foreligger danske data for omfanget af forskning på eliteområdet. Der foreligger ikke et overblik over, hvilke specifikt eliteidrætsrelaterede forskningsprojekter, der var i gang på tidspunktet for dataindsamlingen på landets forskningsinstitutioner. Det er også svært tilstrækkeligt præcist at definere, hvad der meningsfuldt kan defineres som midler til eliteidrætsrelateret forskning. Dette er en potentiel fejlkilde i materialet. Ikke desto mindre forekommer området for forskning og innovation at være en meget vigtig søjle, og et område, der er afgørende for international sportslig succes. At hverken de danske atleter, trænere eller sportschefer tillægger området videre betydning kan skyldes mange forhold. Dels at forskning er langsommeligt og ofte ikke giver håndfaste resultater med på kort sigt. Dels at det kan være vanskeligt at se afkastet af bagvedliggende resultater i forhold til egen sportslig praksis direkte. Danmark ligger ifølge radargrafen i Figur 2 under gennemsnittet, og set i lyset af søjlens vigtighed synes det at kalde på en forbedret indsats fremover. Bare at få skabt bedre overblik over indsatsen, er et sted at starte. 19

20 Litteraturliste De Bosscher, V., Bingham, J., Shibli, S., Von Bottenburg, M., & De Knop, P. (2008). The Global Sporting Arms Race: An International Comparative Study on Sports Policy Factors Leading to International Sporting Success. Oxford: Meyer & Meyer Verlag. Laub, T. B., Storm, R. K., Tofft-Jørgensen, L., & Holskov, U. B. (2013). Team Danmark Tilfredsmålinger 2013: Baggrundsrapport. København: Idrættens Analyseinstitut. Nielsen, K. & Storm, R. K. (2012). Dansk eliteidræt i fremgang - men New Zealand klarer sig langt bedre. Accessed: Storm, R. K. & Nielsen, K. (2013). Dansk elitesport i fremgang. 0Final_a.pdf. Accessed: Storm, R. K. & Tofft-Jørgensen, L. (2013). Elitesportsmiljøet i Danmark Analyse af det danske eliteidrætsmiljø baseret på undersøgelsen 'Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success' (SPLISS). København: Idrættens Analyseinstitut. 20

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen.

Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Status på danske eliteidræt De første resultater fra SPLISS-undersøgelsen. Idrættens største udfordringer II Lau Tofft-Jørgensen Analytiker Lau.tofft@idan.dk En international undersøgelse af eliteidrætten

Læs mere

Status på danske eliteidræt Udvalgte resultater fra SPLISS-undersøgelsen

Status på danske eliteidræt Udvalgte resultater fra SPLISS-undersøgelsen Status på danske eliteidræt Udvalgte resultater fra SPLISS-undersøgelsen Idrættens største udfordringer III Lau Tofft-Jørgensen Analytiker Lau.tofft@idan.dk En international undersøgelse af eliteidrætten

Læs mere

Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver

Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver Fredericia 5. november 2014 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 51 26 60 62 Team Danmarks

Læs mere

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by

Læs mere

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Danmarks top 8-placeringer ved VM i svømning i OL-discipliner rank Country 2003 rank(2015) Country 2015 1 United States 38 2 China 25 3 Great Britain

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Danske eliteatleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt

Danske eliteatleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt Danske eliteatleters vilkår Økonomisk, sportsligt og socialt August 2009 De 403 bedste atleter fra de 31 Team Danmark-støttede sportsgrene har hen over sommeren 2009 deltaget i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS)

Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS) Tilskud til eliteidrætsanalytiker (SPLISS) Ansøgning til Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund om tilskud til ansættelse af fast eliteidrætsanalytiker og dansk deltagelse i det internationale SPLISS-samarbejde.

Læs mere

Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020

Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020 Team Danmarks Støttekoncept 2017-2020 Støttekonceptet er et dokument der sætter rammen for Team Danmarks daglige arbejde. Støttekonceptet tager udgangspunkt i Lov om eliteidræt og indeholder både centrale

Læs mere

Elitesportsmiljøet i Danmark 2012

Elitesportsmiljøet i Danmark 2012 Elitesportsmiljøet i Danmark 2012 Analyse af det danske eliteidrætsmiljø baseret på undersøgelsen Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success (SPLISS) Rasmus K. Storm og Lau Tofft-Jørgensen

Læs mere

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET 1 HELHED UDVIKLING ENGAGEMENT 2 SAMARBEJDE TRIVSEL 3 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Det internationale medaljekapløb. Dansk idræt i international sammenhæng

Det internationale medaljekapløb. Dansk idræt i international sammenhæng Det internationale medaljekapløb. Dansk idræt i international sammenhæng Idrættens analyseinstituts konference: Idrættens største udfordringer III 4. 5. september 2013 Klaus Nielsen Birkbeck, University

Læs mere

Fra defensiv til offensiv. - Om talentudvikling i dansk idræt de seneste 10 år

Fra defensiv til offensiv. - Om talentudvikling i dansk idræt de seneste 10 år Fra defensiv til offensiv - Om talentudvikling i dansk idræt de seneste 10 år Fra defensiv til offensiv talentudvikling Fra at værne talenter mod eliteidræt, til at guide talenterne ind i eliteidrætten

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Talentudvikling i Sønderjylland

Talentudvikling i Sønderjylland Talentudvikling i Sønderjylland tirsdag den 26. april 2011 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Tlf: 43 26 25 00 51 26 60 62 Team Danmarks mission Team Danmark har til formål at udvikle dansk

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

DANSKE ELITE- RESULTATER 2014

DANSKE ELITE- RESULTATER 2014 DANSKE ELITE- RESULTATER 2014 Danmark fastholder historisk høj konkurrenceevne i international elitesport Rasmus K. Storm & Klaus Nielsen Notat / Juni 2015 Titel Danske eliteresultater 2014: Danmark fastholder

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept 6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at

Læs mere

Om EliteKraftCenter- Vest

Om EliteKraftCenter- Vest Om EliteKraftCenter- Vest Aarhus den. 27. December 2012 Rev. 16. Marts 2013 Dansk Atletik Forbund, har med vedtagelsen af det nye Elitekoncept 2013-2016, vedtaget at talent- og elitearbejdet i dansk atletik

Læs mere

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL Team Danmarks hovedopgave Team Danmark har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssig forsvarlig måde. Team

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Notat Talentudvikling i Team Danmark

Notat Talentudvikling i Team Danmark Notat Talentudvikling i Team Danmark Team Danmark har siden institutionens etablering i midten af 1980 erne i større og mindre omfang beskæftiget sig med talentudvikling. Dette notat beskriver de seneste

Læs mere

Brugerundersøgelse af Team Danmarks aktiviteter og ydelser 2010

Brugerundersøgelse af Team Danmarks aktiviteter og ydelser 2010 Analyse af Brugerundersøgelse af Team Danmarks aktiviteter og ydelser 2010 OM ANALYSEN:... 2 RESULTATER KORT SAMMENFATNING AF DE ENKELTE OMRÅDER:... 3 ANALYSE:... 5 EKSPERTOMRÅDERNE KVALITET, TILGÆNGELIGHED

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Danmark i et internationalt perspektiv: Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Andrej Christian Lindholst, acl@dps.aau.dk Aalborg Universitet December 2016 Det danske

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Team Danmark udfordringer og muligheder

Team Danmark udfordringer og muligheder Team Danmark udfordringer og muligheder Opsamling på møde mellem Mogens Jensen og Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne og Team Danmark den 24. september 2010 på Christiansborg. På mødet blev følgende

Læs mere

seminar om talentudvikling indenfor eliteidræt

seminar om talentudvikling indenfor eliteidræt seminar om talentudvikling indenfor eliteidræt Andreas Küttel IOB, Syddansk Universitet, 5. februar Tematik Holistisk perspektive: Transition ud af elitesport er den sidste fase af sportskarrieren Mere

Læs mere

Aqua Clinic Dansk Svømmeunion Billund 13.9.2014. Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk Tlf: 51 26 60 62

Aqua Clinic Dansk Svømmeunion Billund 13.9.2014. Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk Tlf: 51 26 60 62 Aqua Clinic Dansk Svømmeunion Billund 13.9.2014 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk Tlf: 51 26 60 62 Team Danmarks hovedopgave Team Danmark har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger.

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger. Handleplan for Fredericia Triathlon Team Klubudvikling Status/Hvor er vi Hvor er vi lige nu. Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger. Handlinger Beskriv

Læs mere

Elitestrategi for TTC 2014-2015

Elitestrategi for TTC 2014-2015 Elitestrategi for TTC 2014-2015 Vision TTC ønsker at være det foretrukne træningsfællesskab for københavnske elitetriatleter baseret på et stærkt fællesskab, der løfter det enkelte individs niveau og sikrer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Team Danmark (TD) fastlægger mål for TD s virksomhed i aftaleperioden og de vilkår, der gives herfor.

Rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Team Danmark (TD) fastlægger mål for TD s virksomhed i aftaleperioden og de vilkår, der gives herfor. RAMMEAFTALE Team Danmark 2013-2016 19. juni 2013 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Team Danmark (TD) fastlægger mål for TD s virksomhed i aftaleperioden og de vilkår, der gives herfor. Målene drøftes

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Sportslige toppræstationer hos danske student-athletes i 2016

Sportslige toppræstationer hos danske student-athletes i 2016 Sportslige toppræstationer hos danske student-athletes i 2016 Undersøgelsesrapport / december 2016 AARHUS AU UNIVERSITET AU ELITESPORT Sportslige toppræstationer hos danske student-athletes i 2016 1.

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester

MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT. Jonas Hjortdal og Michael Fester MATCHFIXING I DANSK ELITEIDRÆT Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016 Titel Matchfixing i dansk eliteidrætmatchfixing i dansk eliteidræt Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

TEAM DANMARK BRUGER- UNDERSØGELSE 2014. Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgensen, Trygve Laub Asserhøj & Ulrik Holskov

TEAM DANMARK BRUGER- UNDERSØGELSE 2014. Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgensen, Trygve Laub Asserhøj & Ulrik Holskov TEAM DANMARK BRUGER- UNDERSØGELSE Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgensen, Trygve Laub Asserhøj & Ulrik Holskov November Titel Team Danmark brugerundersøgelse Forfattere Rasmus K. Storm, Lau Tofft-Jørgensen,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

ELITE- TALENTARBEJDE Vers. 3 INDSATSOMRÅDER

ELITE- TALENTARBEJDE Vers. 3 INDSATSOMRÅDER DANMARKS IDRÆTSFORBUND TEAM DANMARK ELITE- TALENTARBEJDE 2016-2020 Vers. 3 INDSATSOMRÅDER INDLEDNING ET FÆLLES GRUNDLAG FOR EN STRUKTURERET INDSATS DIF og Team Danmark har fokus på samarbejde med henblik

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Mål og resultater i rammeaftale mellem Kulturministeriet og Team Danmark 2009 2012

Mål og resultater i rammeaftale mellem Kulturministeriet og Team Danmark 2009 2012 19. december 2012 Mål og resultater i rammeaftale mellem Kulturministeriet og Team Danmark 2009 2012 RAPPORTERING AF INDFRIELSEN AF MÅLENE I RAMMEAFTALEN Rammeaftalen 2009 2012 mellem Kulturministeriet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Bilag 4.1: Sekretariatets indstilling om henholdsvis tilsagn og afslag på de fremkomne ansøgninger

Bilag 4.1: Sekretariatets indstilling om henholdsvis tilsagn og afslag på de fremkomne ansøgninger Bilag 4.1: Sekretariatets indstilling om henholdsvis tilsagn og afslag på de fremkomne ansøgninger Indstillingsnr.: 1 Indstilling: Tilsagn Indstillet beløb: 140.000 kr. Ajax København Håndbold 140.000

Læs mere

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub Foreningskonference, lørdag d. 23. august kl. 10-18 i Ballerup Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

DANSKE ELITE- RESULTATER 2015

DANSKE ELITE- RESULTATER 2015 DANSKE ELITE- RESULTATER 2015 Danmark fastholder et forbedret internationalt konkurrenceniveau frem mod OL i Brasilien Rasmus K. Storm, Klaus Nielsen & Frederik Thomsen Rasmus K. Storm, Klaus Nielsen &

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

KOMPARATIV ANALYSE AF ELITEIDRÆTSINDSATSEN I UDVALGTE LANDE

KOMPARATIV ANALYSE AF ELITEIDRÆTSINDSATSEN I UDVALGTE LANDE Til Kulturministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2009 KOMPARATIV ANALYSE AF ELITEIDRÆTSINDSATSEN I UDVALGTE LANDE KOMPARATIV ANALYSE AF ELITEIDRÆTSINDSATSEN I UDVALGTE LANDE Dato September 2009

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

TEAM DANMARK BRUGERUNDERSØGELSE 2015. Rasmus K. Storm, Steffen Rask & Ulrik Holskov

TEAM DANMARK BRUGERUNDERSØGELSE 2015. Rasmus K. Storm, Steffen Rask & Ulrik Holskov TEAM DANMARK BRUGERUNDERSØGELSE Rasmus K. Storm, Steffen Rask & Ulrik Holskov Rapport / November Titel Team Danmark brugerundersøgelse Forfattere Rasmus K. Storm, Steffen Rask og Ulrik Holskov Rekvirent

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere