Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold
|
|
- Joachim Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé Denne afhandling undersøger, hvordan det danske Folketing har debatteret og problematiseret indvandring til Danmark siden 1973, hvor der blev indført stop for arbejdskraftindvandring. Centrale spørgsmål der undersøges er: Hvad lægger de politiske partier i det at blive dansk statsborger? Hvilken rolle tildeles staten med hensyn til at fremme integration? Hvordan ændres opfattelsen af målsætningen med integration, som er at bringe indvandrere på lige fod med danskere? Under hvilke omstændigheder accepterer folketingspolitikere at få flygtninge til Danmark, og hvem defineres som politisk flygtning? Der er to formål med at finde svar på disse spørgsmål. Det ene formål har været at afdække de politiske konfliktlinjer og dominansforhold, der er på udlændingefeltet, for således at forstå hvorfor modtagelse af flygtninge og integration af indvandrere er det enkeltspørgsmål, der i de senere år har stået højest på den politiske dagsorden. Det andet formål har været at undersøge hvilke politiske alliancer, der dannes på tværs af Folketinget, og hvad der adskiller alliancerne fra hinanden. Afhandlingens struktur er inspireret af den svenske sociolog Thomas Hammars model for adgang til nationalstaten. Denne består af tre porte til nationalstaten, hvor den første giver tilladelse til midlertidigt at opholde sig i Danmark, den anden permanent opholdstilladelse og den sidste giver adgang til fuldt medlemskab (statsborgerskab). I afhandlingen svarer disse tre porte eller retlig opholdssituation til hhv. flygtninge, indvandrere og naturaliserede. Disse analyseres ud fra den specifikke logik og referenceramme, som eksisterer inden for det enkelte felt. Jeg argumenterer for, at de tre centrale referencerammer eller diskurser er nationalstaten, velfærdsstaten og menneske- og borgerrettigheder. I afhandlingens teoretiske afsnit diskuteres 1) de forskellige forståelser af nationalt tilhørsforhold, der oftest opereres med dvs. den etniske versus den civile, 2) de præmisser som den danske velfærdsstat er bygget op på, og hvorvidt disse også gælder på udlændingeområdet, samt 3) de hensyn der lægges til grund for at Danmark overordnet vælger at modtage behandle sponta- 341
2 ne asylansøgere og modtage flygtninge. De hensyn, der oftest bruges som legitimation for flygtningepolitikken er: de nationale interesser, moralske forpligtelser og internationale normer. I det følgende opsummeres afhandlingens hovedlinjer: Indfødsretsdebatterne etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold Det danske statsborgerskab bygger på to væsentlige principper: princippet om afstamning (jus sanguinis), hvor dansk statsborgerskab som hovedregel erhverves ved fødslen, hvis enten faderen eller moderen har dansk statsborgerskab og princippet om at afgive sit hidtidige statsborgerskab. Indfødsretsdebatterne viser, at ingen af de politiske partier i perioden anfægter nogle af disse over 100 år gamle principper og ønsker dem ændret på nær EL, der i 1999 går ind for indførsel af dobbeltstatsborgerskab i Danmark. Debatterne handler i stedet om ændringer af kriterierne for naturalisation, dvs. opholdslængde, vandel, økonomisk situation, dansk sprogkundskab, dansk samfundskendskab m.v. Disse kriterier ændres i løbet af perioden ( ), og debatten herom vidner om modstridende opfattelse af nationalt tilhørsforhold. Der er ganske vist overordnet set enighed om formålet med naturalisation 46 Den skal fungerer som en belønning og en blåstempling af, at ansøgeren har opnået en vellykket integration. Ingen politiske partier anfægter denne grundopfattelse i undersøgelsesperioden. Der er altså et fravær af den anden forståelse af naturalisation, som handler om at se naturalisation som et middel til at fremme integration, der anses for at forebygge eventuelle etniske, sociale eller politiske konflikter. De konfliktlinjer, der opstår i debatterne omhandler i alt væsentlighed, hvad det vil sige at være dansker og udspiller sig omkring, hvorvidt de politiske partier tillægger en etnisk eller civil forståelse af nationalt tilhørsforhold. Eftersom dette 46 Når en ikke-dansker får dansk statsborgerskab ved lov. 342
3 er to yderpoler, der ikke findes i rendyrket form, analyserer afhandlingen debatterne også i relation til forskellige politiske og filosofiske strømninger omkring statsborgerskabsbegrebet. Disse udgøres af den liberale, den kommunitære, den republikanske, den socialdemokratiske samt den radikale forståelse af statsborgerskab. Den udvikling, der kan spores handler dels om stereotyper om danskere og udlændinge, dels om betydning af statsborgerskab. FP Fremskridtspartiet begynder i 1979 således at problematisere det forhold, at alle partier i Folketinget uden diskussion tildeler indfødsret til de ansøgere, der er listet på det årlige lovforslag om statsborgerskab et. FP mente, at indvandrere med en kriminel fortid burde afvises, men dette var der ikke forståelse for hos de andre partier. Socialdemokratiet mente, at man skulle respektere, at en kriminel, der havde afsonet sin dom og udstået sin karenstid, var renset og kunne indgå på lige fod med andre ansøgere. Venstresocialisterne gik så vidt til at mene, at kravet om vandel var forskelsbehandling, fordi der lå nationalistiske motiver bag, og at en vis andel af ansøgere kunne være kriminelle, svarende til andelen af kriminelle i den danske befolkning. Spørgsmålet om hvordan de politiske partier skulle forholde sig til indvandrere med en kriminel fortid blev det enkeltemne, der blev diskuteret mest særligt i løbet af 1990 erne og frem og uden den større uenighed blandt de centrale partier på midten af dansk politik (V, KF, S og RV). Gennem 1990 erne udviklet der sig en stigende dominerende opfattelse af indvandrere, og som gik på, at de skulle bevise deres integrationsevne og villighed til integration ud fra to forskellige, men ikke modstridende præmisser. En diskursiv strategi byggede på en kommunitær opfattelse af det at være dansk statsborger, hvor et stærkt kulturelt fællesskab var forudsætningen for en fortsat social sammenhængskraft i det danske samfund. Inden for denne opfattelse forventedes det, at indvandrere sprogligt og økonomisk tilpassede sig, men samtidigt også udviste en grad af villighed til at forstå og indoptage danskhed. En anden diskursiv strategi tog sit afsæt i den socialdemokratiske statsborgerskabsopfattelse, hvor sammenhængskraften sikredes igennem en kollektiv forpligtelse til social solidaritet. De partier, der trak på 343
4 denne opfattelse, var optaget af, at indfødsretskravene gjorde det muligt at sikre fortsat formel og reelle social lighed i det danske samfund. Denne socialdemokratiske tilgang synes dog at bygge på en umulig forudsætning. Den tilstræbte lighed skulle opnås gennem vellykket integration, der forudsatte en vis form for kulturel assimilation til danske normer og værdier, men som var svært foreneligt med målsætningen om at staten skulle respektere og støtte kulturelle forskelle i samfundet. I slutning af 1990 erne blev disse integrationsforestillinger, der tog udgangspunkt i den danske nationalstatsramme udfordret af en post-national strategi, der byggede på en civil forståelse af tilhørsforhold. I følge strategien byggede sammenhængskraften i samfundet på en republikansk forestilling om et stærkt politisk fællesskab af aktive deltagere, og hvor statsborgerskab fungerede som en praktisk ordning. I den globale verden, hvor mennesker rejser meget og bosætter sig forskellige steder i verden, var det post-nationale argument, gav det ikke mening at forstå statsborgerskab som et udtryk for ét nationalt tilhørsforhold, fordi personer i stigende grad fik flere etniske og nationale referencerammer og dermed hybride identiteter. Integrationsdebatterne staten som en aktiv eller passiv aktør i integrationsprocessen På lige fod var den centrale målsætning for integration og samtidig et af de største stridspunkter i indvandrer/integrationsdebatterne. Politisering af ligestillingsbegrebet blev først rigtig synlig i slutning af 1980 erne, da politikerne diskuterede S konkrete forslag til at dæmme op for integrationsproblemer omkring ghettoer, kvindesynet i visse indvandrerkredse, uddannelsesniveauet og sprogindlæring. Hidtil havde der været politisk konsensus omkring en vis form for reel kulturel ligestilling, i den forstand at man fra politisk hold fremhævede nødvendigheden af, at staten aktivt gjorde noget for at sørge for institutionelle rammer for kulturudfoldelse. V, KF og FP havde dog markeret en modstand mod politisk ligestilling (valgret til kommunalvalg) og brugen af positiv særbehandling på det sociale og økonomiske område. 344
5 Der skete et diskursivt skift omkring 1990, hvor V og KF nedtonede integration som noget, der involverede en aktiv indsats fra statens side. Integration blev benævnt som at indvandrerne skulle være selvhjulpne, og det var indvandrernes eget individuelle ansvar at lære det danske sprog, finde arbejde, få en uddannelse etc. Desuden var integration en økonomisk uoverskuelig opgave at give sig i kast med, var et andet argument fra Venstres side. Efter regeringsskiftet i 1993 nedsatte SR-regeringen et integrationsudvalg året efter. Udvalget kom med en betænkning, der kortlagde den hidtidige integrationsindsats og gav anbefalinger til den fremtidige indsats. Den første integrationslov i Danmark trådte i kraft i 1999 og markerede bl.a. et diskursivt brud med den hidtidige lighedslogik i velfærdsstaten generelt og i særdeleshed i forhold til integrationsmålsætningen om at bringe indvandrere på lige fod med etnisk danske borgere. Skiftet skete i form af, at det blev legitimt at indføre formel og reel forskelsbehandling af en udvalgt gruppe i samfundet. Der var flere formål med at indføre nedsatte ydelser til flygtninge og indvandrere både i 1998 med introduktionsydelsen og i 2002 med genindførslen af ydelsen og den nye starthjælp. Fælles for de to lovforslag var nøglebegreberne økonomisk tilskyndelse og selvforsørgelse. I 1998 var der et Folketings flertal, der byggede dets argumentation op på workfaretankegangen (work first). De fastslog eller argumenterede for, at flygtningenes og indvandreres lave arbejdsmarkedstilknytning bundede i gruppens manglende økonomiske tilskyndelse til at tage et job (for høj forsørgelsesydelse sammenlignet med regulær beskæftigelse). Dette var også VK-regeringens begrundelse for at indføre starthjælpen i 2002, men S og RV var på dette tidspunkt ikke længere tilhængere af den nedsatte ydelse som politisk instrument. De mente, at det var flygtningenes og indvandrernes utilstrækkelige kvalifikationer, der var en bremseklods for arbejdsmarkedsintegration. Flygtningedebatterne nationale interesser, moralske forpligtelser og internationale normer 345
6 Debatterne om flygtninge før 1983 viste, at der på tværs af de politiske partier herskede en udbredt essentialistisk opfattelse af kulturforskelle, hvor den dominerende holdning var, at flygtninge der kom hertil fra Sydøstasien og Sydamerika var kulturelt anderledes og svære at integrere. Argumentet mod at tage flere flygtninge end højst nødvendig og ikke flere end aftalt med UNHCR byggede desuden på begrundelser som den begrænsede befolkningsmæssige og økonomiske kapacitet til at modtage flere end den kvote på 500 flygtninge som Danmark i slutning af 1970 erne havde aftalt med UNHCR at modtage årligt. Desuden havde Danmark tidligere og fortsat satset på at modtage en lille om end beskeden, men til gengæld behandlingskrævende flygtningegruppe i form af handikappede. Argumentet herfor var, at det var den mest udsatte af flygtningegrupperne. I begyndelsen af 1980 erne begyndte KF og FP at problematisere de flygtninge, som kom til Danmark, fordi de var svære at integrere, men ændringen af udlændingeloven i 1983 afspejlede en politisk enighed på tværs af folketingssalen (på nær Fremskridtspartiet) om det nødvendige i at ændre loven, så den bliver en retsstat værdig. Allerede året efter 1983-lovændringen steg antallet af asylansøgere til landet voldsomt, og den hidtidige brede konsensus omkring flygtningepolitikken forsvandt. Folketinget blev delt i forhold til forskellige holdninger til hvad der forstås ved en politisk flygtning. Flygtningebegrebet blev i stigende grad politiseret ved tale om bekvemmelighedsflygtninge og fattigdomsflygtninge. I 1990 erne og frem blev Folketinget delt i to diskursivt adskilte alliancer bestående af RV, S, SF, EL, KRF, CD på den ene side og V, KF, FP og DF på den anden side. Konfliktlinjerne var omkring særlovene (pælestineser-, bosnier-, serbersærlovene samt kosovo-nødloven) og de facto-flygtningebegrebet. Særlovene anså V, KF, FP og DF som den rette vej til at sikre at flygtninge ikke blev til indvandrere og for at undgå, at Danmark udvikler sig til et multietnisk samfund. Den anden alliance mente, at repatriering ikke skulle ske for en hver pris, hvis det betød, at flygtningene skulle opholde sig midlertidigt i Danmark i mange år. Dette vil være uværdigt og umenneskeligt, var argumentet. 346
7 Konklusion I afhandlingens konklusion opsummerer jeg de hovedkonfliktlinjer, som jeg har beskrevet i det foregående. De viser tydeligt, at den dominerende forestilling omkring nationalstaten ikke havde ændret sig meget inden for de sidste 30 år, men det havde til gengæld synet på de grundlæggende principper omkring velfærdsstaten og menneske- og borgerrettigheder. Jeg konkluderer, at et diskursivt skift omkring de to sidstnævnte skete i forbindelse med 1) indførslen af den nedsatte ydelse i 1998, der brød med lighedstankegangen som et af de grundlæggende principper bag velfærdsstaten og 2) forslaget fra 1994 om at give bosniere under særloven fra 1992 ret til at søge permanent opholdstilladelse. Et skift der afspejlede, at de nationale politiske og økonomiske interesser langsomt havde fået forrang for tidligere tiders moralske og medmenneskelige argumenter for at acceptere, at flygtninge kunne få en tryg fremtid - i Danmark. Jeg konkluderer desuden, at udlændingepolitikken er udtryk for symbolpolitik, hvor der spilles på forhåbninger, frygt og følelser, og som derfor formår at dele Folketinget i to uforenelige diskursive alliancer. Der er forskel på de politikker disse to alliancer fremlægger, men det er snarere et spørgsmål om graden af stramninger af udlændingeloven, end at alliancerne har forskellige politikker. Derimod er der en stor modsætning på det diskursive plan, hvor den ene alliance fokuserer på det humanistiske aspekt, der signalerer, at politikernes interesser rækker ud over nationale hensyn, hvor den anden alliance i stedet fokuserer på en over for den danske befolkning forsvarlig udlændingepolitik. Hvilken af disse modstridende diskursive tilgange, der har største succes med at fastholde den sociale sammenhængskraft i samfundet, ville være interessant at undersøge, men det har ikke været muligt at komme ind på den problematik i denne afhandling. Denne afhandling har til gengæld afdækket et felt, der ikke tidligere har været afdækket hvordan Folketinget debatterer natura- 347
8 liserede, indvandrere og flygtninge i perioden og jeg konkluderer afslutningsvis, at den diskursive tilgang har været frugtbar og ført til at udstille de politiske konflikter og sociale dominansforhold, der udspiller sig i på et område som udlændingepolitikken, og hvordan konflikterne og forholdene har ændret sig over denne periode. 348
Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereGrundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.
Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereDEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer
DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mere2015/1 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Betænkning. over. (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.
2015/1 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 3. marts 2016 Betænkning over Forslag
Læs mereChristiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:
Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service
Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereLov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge
2014/1 BSF 154 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2015 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereArbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.
Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereHøringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret
Læs mereDanes Worldwide. Interesseorganisationen for globale danskere. Generalsekretær Anne Marie Dalgaard Juridisk medarbejder Josephine Kjøller
Danes Worldwide Interesseorganisationen for globale danskere Generalsekretær Anne Marie Dalgaard Juridisk medarbejder Josephine Kjøller 1 Hvem er vi? ORGANISATIONEN Mærkesager Rådgivning Netværk Kommunikation
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension
Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse
Læs mereErklæring om erhvervelse af dansk indfødsret
Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere i henhold til 3, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
2014/1 BTL 26 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mere2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.
2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereAnnoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par
Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer hermed følgende opgave: Evaluering af Rehabiliteringscentret
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereL 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.
Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren
Læs mere106. møde. Tirsdag den 21. juni 2011 (D) 1. Meddelelser fra formanden. Tirsdag den 21. juni 2011 kl. 10.00
Tirsdag den 21. juni 2011 (D) 1 Kl. 10:00 106. møde Tirsdag den 21. juni 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 209: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Skærpede straffe
Læs mereAftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel
Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mere(Det talte ord gælder)
+HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri og heste- og hundevæddemål
2009/1 BTL 193 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om udlodning af overskud
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
2014/1 BTL 45 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 11. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereBeretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde
Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets
Læs mereHøring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.
Integrationsministeriet Att. lovkontoret@inm.dk swe@inm.dk Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Høring vedr. udkast
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFolketinget og Udlændingepolitikken - diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Holm, Lærke Klitgaard
Aalborg Universitet Folketinget og Udlændingepolitikken - diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Holm, Lærke Klitgaard Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereBoligudvalget L 92 - Bilag 11. Betænkning afgivet af Boligudvalget den 0. februar 2009. 2. udkast (Ændringsforslag fra velfærdsministeren) Betænkning
Boligudvalget L 92 - Bilag 11 Offentligt OMTRYK Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 0. februar 2009 2. udkast (Ændringsforslag fra velfærdsministeren) Betænkning
Læs mereÖzlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr
PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention
Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mere1. INTRODUKTION... 11. 1.2.1. Den tidsmæssige afgrænsning... 18 1.2.2. Den temamæssige afgrænsning... 19 1.3. AFHANDLINGENS STRUKTUR...
Folketinget og Udlændingepolitikken diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002 Ph.d.-afhandling Hovedvejleder: Professor Ulf Hedetoft Bivejleder: Professor Lise Togeby Akademiet for
Læs mere1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet
STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereIntegrationspolitik Furesø Kommune
uresø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune August 2014 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD... 3 1. FORORD... 4 3. VÆRDIGRUNDLAG... 5 Indsatser for Børn og Unge... 6 Målsætning...
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet
Læs mereLovforslag om en bedre au pair-ordning
- 1 Lovforslag om en bedre au pair-ordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget behandler på nuværende tidspunkt et lovforslag om nye regler for udlændinge, der kommer her til landet
Læs mere2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over
2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning.
2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af
Læs mereL 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
Bilag 5: 1. Behandling af L 141, 2014 Indholdsfortegnelse L 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven... 1 Ordførertale... 1... 1 Kort bemærkning... 2 Ordførertale... 2 Mette Reissmann (S) :...
Læs mereKlimabarometeret. Oktober 2010
Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereBfA demonstration Sandholm Søndag den 8.november 2015 Referat. Vi var mødt omkring 30 bedsteforældre op i det skønneste senefterårsvejr.
Referent: Karin Majgaard Ordstyrer: Per Husfeldt BfA demonstration Sandholm Søndag den 8.november 2015 Referat Vi var mødt omkring 30 bedsteforældre op i det skønneste senefterårsvejr. 1. Flygtningekonventionens
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereIntegrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Læs mereIntegrationspolitik 2014-2017. Furesø Kommune. Oktober 2014
Integrationspolitik 2014-2017 Furesø Kommune Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. VISION... 5 3. VÆRDIGRUNDLAG... 6 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT... 6 Indsatser
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
2016/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017 Betænkning over Forslag til
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mere1. udkast. Betænkning
By- og Boligudvalget 2012-13 L 99 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 00. februar 2013 1. udkast til Betænkning over Forslag til
Læs mereTil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 11.01.2016
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 11.01.2016 Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)
Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger
2007/2 BTL 44 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Boligudvalget den 19. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereBUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 25.8.2015 BUDGETFORSLAG 2016-1. BEHANDLING Budgetforslaget for 2016 og overslagsår er igen i år med bidrag fra de stående udvalg udarbejdet efter Økonomiudvalgets retningslinjer. Budgetarbejdet
Læs mere