Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.
|
|
- Patrick Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele foregår kampen også internt, hvor en større by forsøger at tiltrække erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner fra andre dele af landsdelen. På Fyn er Odense et godt eksempel i forhold til kystbyerne og især det sydfynske område. For Bornholm er det mere naturligt, at øen står samlet omkring alle initiativer til at udvikle det private erhvervsliv. Det er næppe relevant at tiltrække offentlige arbejdspladser fra de øvrige landsdele, på grund af blandt andet afstanden til øen. Denne artikel og de beregninger som gennemføres heri, skal bruges til at sætte tal på den potentielle indkomst- og jobskabelse, som landbruget og fødevareindustrien under gunstige vilkår kan skabe. Udgangspunktet er de vilkår som landbrug og industri har i Tyskland og Holland. Klimamæssigt er vi inden for samme klimazone. Jordbundsmæssigt ligner vi også hinanden (lermuldet jord). Derfor vil de miljømæssige konsekvenser ved en intensivering af landbruget blot afspejle den standard, som har været gældende i Tyskland og Holland igennem mange år. Statistisk set er det blevet vanskeligere at trække konkrete tal ud af Danmarks Statistik. Bornholm indgår nu i region Hovedstaden og denne region kan ikke opdeles yderligere. Derfor anvender jeg en metode, som tager udgangspunkt i det samlede landbrugs tal og beregner Bornholms % - andel heraf. Udviklingen i Bornholms landbrug. Nedenfor er vist nøgletal for hele landet og for Bornholm. Der er beregnet % - andele for Bornholm, som vil blive vægtet sammen til en vurdering af det Bornholmske landbrugserhvervs betydning og indkomst.
2 Tabel 1. nøgletal for landbruget Antal/millioner kr.: hele landet Bornholm % - andel Antal bedrifter, stk ,14 % heraf fuldtidsbedrifter, stk ,23 % Dyrket areal, ha ,29 % heraf i omdrift, ha ,34 % Dyreenheder kvæg, DE ,05 % Dyreenheder svin, DE ,78 % Dyreenheder fjerkræ, DE ,53 % Dyreenheder mink, får mv., DE ,35 % Bruttofaktorindkomst producent, mill. kr ,40 % Bruttofaktorindkomst forarbejdning, mill. kr ,40 % Befolkningstal, personer ,76 % Befolkningstal pr. km2, personer 128,4 71,7 56 % I Danmarks Statistiks fremskrivningen af befolkningen til 2025 fremgår, at befolkningstallet vil fortsætte sit fald og befolkningstætheden vil falde til 66 personer pr. km2 på Bornholm. Da befolkningen toppede i 1965 boede der på Bornholm med omliggende øer i alt personer eller 83 personer pr. km2. Bruttofaktorindkomsten (BFI) udtrykker hvad der er til aflønning af ansatte, familiens arbejdsvederlag, nettorenten og forpagtning, samt forrentning af egenkapital og til vedligeholdelsesinvesteringer i landbruget. Jeg har givet Bornholms landbrug en lidt større andel af det samlede BFI end det dyrkbare areal berettiger til, fordi husdyrintensiteten overstiger landsgennemsnittet især for svin og fjerkræ. Andelen af den samlede BFI i forarbejdningsindustrien følger af leverancerne af husdyr, men en del af denne indtjening kommer ikke direkte Bornholm til gavn, fordi slagtning (kvæg), salg og videreforædling sker uden for øen. Tabel 2. beskæftigede i landbruget kan anslås til: Fuldtidsbeskæftigede ejere, ægtefæller og medhjælpere Hertil kommer: Forsynings- og forarbejdningsvirksomhed Rådgivning Servicevirksomhed i øvrigt I alt beskæftigede med fødevareproduktion ca. 850 personer ca. 300 personer 37 personer ca. 110 personer personer Samlet arbejdsstyrke på Bornholm personer Arbejdsløshedsprocent 7,7 %
3 Udgangssituationen for min prognose er et veldrevet landbrug med stor vægt på husdyrproduktionen. Som landbruget i det øvrige Danmark har øens fødevareproduktion været hæmmet under de særlige danske rammevilkår. Husdyrproduktionen har derfor stået i stampe og der er sågar påbegyndt eksport af smågrise fra øen en situation, som er velkendt fra Fyn og Jylland. Befolkningstætheden er faldende på grund af faldende befolkningstal. Øen har brug for ny dynamik, som kan være med til at fastholde unge familier eller skaffe tilflyttere. Turisme og udlejning af ferieejendomme udgør en vigtig indtægtskilde på Bornholm. Et intensivt husdyrhold kan give naboproblemer, når de ferierende kommer til øen blot for et kort ophold. Udviklingen af effektive teknologier til udbringning og nedfældning af gylle er nået langt. Dertil kommer biogasanlæg, som en procesmulighed til at fjerne lugten. Denne mulighed kræver dog korte kørselsafstande og en by til at aftage gassen. For at kunne investere i disse nyeste teknologier, så kræves der mulighed for at udvide eksisterende husdyrhold og for at opstarte nye husdyrhold. Investeringer stiller krav om en forudgående finansiering, der stiller krav til forrentning i projekterne. Dette øgede krav til BFI skal komme fra såvel en lettelse af særbyrderne for dansk landbrug i forhold til konkurrentlandene og så fra en ekspanderende produktion. Hvad betyder bortfaldet af særbyrder for den enkelte landmand: Nedenfor er gennemgået nogle af de væsentligste forskelle i rammevilkår i forhold til især Tyskland. Fødevareøkonomisk Institut har gennemgået en række af disse forskelle i rapporten Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår I rapporten opgiver forfatterne, at beregne økonomi på en række af disse forskelle, hvilket ikke ændrer ved, at de økonomiske uligheder fortsat er til stede og altså undervurderet i rapporten. Jeg antager at planteavlen og husdyrproduktionen på Bornholm i effektivitet svarer til landsgennemsnittet. Herudfra sætter jeg økonomiske skøn på alle de nedenfor nævnte særregler i Danmark. Udgangspunktet for ændringerne er situationen fra før gennemførelse af Grøns vækst - lovgivningen. Tabel 3. Forskelle i indtjening og omkostninger for markbruget ( priser): Krav: ved dansk krav ved tyske krav forskel kr./ha Randzoner 650 ha 0 ha Manglende vedligeholdelse vandløb 65 km 0 km +114 / 850 Ekstra spuling af hoveddræn 65 km 0 km +2 Ændring af kvælstofnormer (minus) 4 54 kg/ha (plus) 40 kg/ha / Efterafgrøder % Udeblivende kvælstofeftervirkning ha Ekstra jordbearbejdning vårafgrøder ha 0 +35
4 Udpining af jorden (reduktion af muldlag) ha Manglende biomasse og forøget sygdom ha Pesticidafgift % Øget resistens, sprøjtejournal mv ha Samlet forskel pr. ha dyrkbar jord / Totaleffekt for Bornholms planteavl, millioner kr. +77 / 119 Nogle af effekterne kommer med det samme, men der er fortsat tiltag, som ikke er endeligt afklaret. Det drejer sig om ændring af kvælstofnormerne. Tabellen skal læsses på den måde, at havde vi tyske normer, kunne kvælstoftildelingen hæves med gennemsnitligt 40 kg N pr. ha. Overfor dette står en reduktion i 2013 med 4 kg N pr. ha. Ud af vandplanernes tons N i vandløbene resterer der stadig tons N, som omsat til tilførsel på markniveau svarer til 54 kg N pr. ha. Såfremt de tyske normer var gældende og Grøn vækst lovgivningen blev trukket tilbage, så kunne landmanden i 2013 hæve sin kvælstoftildeling på markniveau med 44 kg N pr. ha i gennemsnit. Tabel 4. Forskelle i indtægter og omkostninger for husdyrholdet (2012 priser): Krav: ved danske krav ved tyske krav forskel kr./de Svineproduktionen: Obligatoriske miljøgodkendelser hver 8. år ingen +50 Godkendelse lugtemissioner individuel generel +20 Sundhedsrådgivningsaftale + medicin 9 12 gange 2 gange +450 Momsregler fuld pligt ingen pligt +650 Udnyttelse af N i gylle 75 % % +24 Harmonikrav 1,4 DE/ha 1,7 DE/ha +570 Administrative omkostninger Samlet forskel pr. DE i svineproduktion Totaleffekt for Bornholms svineproduktion, millioner kr. +35 Malkekvægproduktionen: ved hollandsk krav Obligatoriske miljøgodkendelse hver 8. år ingen +50 Reduktion af ammoniakfordampning ++ ingen +20 Obligatoriske dyrlægebesøg ugentlig kvartalsvis +100 Udnyttelse af N i gylle 70 % ca. 65 % +15 Harmonikrav 1,7 DE/ha 2,3 DE/ha +690 Administrative omkostninger Samlet forskel pr. DE i kvægproduktionen +905 Totaleffekt for Bornholms malkekvægproduktion, millioner kr. +10
5 millioner kr. Fjerkræproduktion og mink: Obligatoriske miljøgodkendelser hver 8. år ingen +50 Udnyttelse af husdyrgødning 70 % 60 % +20 Harmonikrav 1,4 DE/ha 1,7 DE/ha +675 Administrative omkostninger Samlet forskel pr. DE i fjerkræproduktion og mink +775 Totaleffekt for Bornholms fjerkræproduktion og mink, millioner kr. +1,7 I Tyskland får landbruget ikke refunderet energiafgifter på el og diesel. Modsvarende opnår landmændene en væsentlig bedre afregning af el og biogas fra solfangeranlæg og fra gårdanlæg til produktion af biogas. Jeg har forudsat at disse forskelle nogenlunde opvejer hinanden og vil derfor ikke regne videre på disse forskelligheder. Ovenstående beregninger er de tal, som landmanden vil opleve der ændrer sig i hans regnskab. Det er vel at mærke forbedringer, som kommer uden at skulle øge produktionen eller arbejdsindsatsen på bedriften. Alternativet med Grøn vækst lovgivningen er selvsagt også en skræmmende baggrund, at foretage beregninger ud fra. Så den store forskel mellem de tyske og hollandske rammevilkår og så en fuldt gennemført lovgivning, som vi nu kender den fra Folketinget (april 2012), skal lige så meget ses som en voldsom forringelse af erhvervets rammebetingelser i Danmark. Ikke alle de ovennævnte beløb vil komme straks. I figuren nedenfor har jeg prøvet at illustrere hvordan forløbet kunne komme til at se ud: Figur 1. Udvikling i Bruttofaktorindkomst for det Bornholmske jordbrug. Udviklingsscenarie Bornholms Jordbrug Grøn vækst scenarie Tyske/Hollandske rammevilkår år
6 Konklusion: Den Bornholmske husdyrproduktion har i en lang række år stået stille. I de senere år er der kommet lidt fremgang igen og med den forbedring i bytteforholdet, som er sket fra 2010 og frem til 2012, ser det økonomiske resultatet nogenlunde acceptabelt ud i Gennemførelse af Grøn vækst vil imidlertid pille pynten af den opnåede forbedring og resultatet for jordbruget vil i løbet af en årrække nærme sig niveauet fra 2009, som var et katastrofeår for jordbruget. Såfremt rammevilkårene blev ændret i Danmark, så de lå på linje med de tyske og hollandske, ville en lang række særomkostninger bortfalde og nye indtægter opstå ved uændret produktion. Fremgangen i indtjeningen ville fortsat være stigende efter 2012 og frem mod Dette forudsætter at bytteforholdet forbliver til gunst for primærproduktionen. I fremskrivningerne er ikke regnet på, at produktionen vil blive ændret afhængig af hvilke rammevilkår, som bliver gældende. Mange producenter vil formentlig reducere eller ophøre med produktionen, hvis Grøn vækst lovgivningen gennemføres. Tilsvarende må det formodes, at de betydeligt bedre økonomiske udsigter, ved rammevilkår som i Tyskland, vil skabe lyst og interesse for en større husdyrproduktion på Bornholm. I bilag 1 er opstillet et udviklingsscenarie for Bornholms jordbrug og forædlingsindustri under rammevilkår, som sikrer den internationale konkurrencedygtighed for plante-og husdyrproduktionen. Som et eksempel er opstillet nogle sandsynlige ændringer i produktionen, indkomsterne og beskæftigelsen på Bornholm. Som en ekstra gevinst for øen, så vil skatteindtægterne stige og delvist forblive på øen (dog ikke statsskatten). Referencer: Tal og fakta Bornholms Landbrug; Bornholms Landbrug, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby Statistikbanken; Danmarks Statistik Konsekvenser af Grøn vækst ; Bæredygtigt Landbrug, 2012 Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og rammevilkår; Fødevareøkonomisk Institut, 2012 Regnskabstal for jordbrugets indkomster og aktiver og gæld og prognose til 2028; cand. oecon. Bjarne Brønserud, 2012
7 Bilag 1. Udviklingsscenarie Bornholms jordbrugs- og forædlingsvirksomheder Rammebetingelser som kendes i Tyskland og Holland vil sikre en langt større indtjening i at producere landbrugsråvarer til forædlingsvirksomhederne. En bedre indtjening og frem for alt udsigten til en natur-og jordbrugspolitik, som sikrer udviklingsmulighederne for den konventionelle produktion, vil skabe ny optimisme. Banker og realkreditinstitutioner vil løsne op for den nuværende kreditklemme og efterhånden vil der komme gang i nyinvesteringerne. Nedenfor er anslået konsekvenserne for Bornholm af dette optimistiske scenarie set i forhold til en strikt gennemførelse af den lovgivning, som kendes under navnet Grøn vækst. Beregning af den årlige effekt i gennemsnit for perioden : A. Samlet jordbrug på Bornholm: Årlig indtjeningsstigning, uændret produktion, millioner kr. 115 Stigning i mælkeproduktionen inden for eksisterende rammer 5 Stigning i svineproduktion inden for bestående rammer 6 5 % nyudvidelse af husdyrproduktionen I alt årlig merindtjening, millioner kr. 146 B. Forædling på Bornholm: Ekstra værditilvækst i mejeri, slagteri og foderstofvirksomheder, millioner kr. 25 C. Service og håndværk på Bornholm: Ekstra indtjening, millioner kr. 9 A + B + C Samlet årlig merindtjening for Bornholm, millioner kr. 180 Årlig forbedring i beskæftigelse og skatteprovenu: Ekstra privat beskæftigelse Ekstra offentligt ansatte Ekstra kommune-, kirke- og sundhedsskat, personer personer + 61 millioner kr.
8
Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereAP pension investerer også i økologisk landbrug?
AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereRegionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereFAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI
Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion
Læs mereFødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720
Fødevareøkonomisk Institut 21-12-2012 Jens Hansen Journal nr. 030-0026/12-0720 Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien Årtier præget af mængdemæssig vækst i svineproduktionen
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereStatus for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMaabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005
Maabjerg BioEnergy mandag den 25. maj 2005 Baggrund / Historie Stigende krav til husdyrproducenter - fordi Det meste af Ringkøbing er udpeget som særligt s fosforfølsomt Der stilles krav om reduktion af
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereDanske Mejeriers Mælkeudvalg
Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereRegionalt barometer for Region Midtjylland, februar 2014
alt barometer for, februar 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MADS CHRISTENSEN, BA.OECON Dansk økonomi har efter fem kriseår stadig ikke for alvor genfundet
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCamping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning
Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereGlobaliseringen Handlen stiger mere end produktionen
Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 Kilde: WTO 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereRegionalt barometer for Region Sjælland, februar 2014
alt barometer for, februar 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MADS CHRISTENSEN, BA.OECON Dansk økonomi har efter fem kriseår stadig ikke for alvor genfundet
Læs mereKonjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015
Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Erhvervslivet i Greater Copenhagen området har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereGastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne
Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereNovember 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.
November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs mereRammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland
TVR 18/11 2015, ajourført TMC & SS 14-03-2016 Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland Generelt, beløb i DKK Skatter og afgifter Danmark Nordtyskland Sverige (SEK
Læs mereRisiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Læs mereBehov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen
Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen Disposition Indledning Vandet før, i dag og i fremtiden Vandværksvand til husholdninger Vandværksvand
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFinn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser
Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereVækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. odsherred. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv odsherred VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL UDVIKLING
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereSkal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereNedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.
Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mere