Camping En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Transkript

1 Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni

2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3 3. Forbrug side 5 4. Omsætning side 6 5. Beskæftigelse side 7 6. Valutaindtjening side 7 7. Campingerhvervets betydning regionalt side 7 Billedet på forsiden er fra Balka Strand Camping FDM 2

3 1. Sammenfatning - Camping 2005 Dansk camping har en vigtig rolle inden for dansk turisme. Camping er en af danskernes foretrukne ferieformer, og camping er således den overnatningsform, som har flest danske overnatninger. I 2005 var der danske campingovernatninger, danske overnatninger på hoteller/feriecentre og danske overnatninger i feriehusene. Camping stod for i alt 27 % af alle turisme overnatninger, hoteller/feriecentre 33 % og feriehusene havde 34 %. Overnatninger ude på campingpladserne var primært danske og tyske overnatninger. Trods en mindre tilbagegang i 2004 og 2005 spillede campingerhvervet således fortsat en vigtig overordnet rolle inden for dansk turisme, men også på lokalt plan var campingerhvervet en væsentlig spiller. Campingerhvervet, og det øvrige turismeerhverv, skabte nemlig flere tusinde fuldtidsarbejdspladser i udkantsområder, hvor der ellers ikke var og er andre beskæftigelsesmuligheder. I en tid med globalisering og udlicitering af arbejdspladser til Asien og Østeuropa var der endvidere den fordel ved turismeerhvervet, at turismearbejdspladser ikke kan udliciteres til andre lande. Campingrådets gennemgang af 2005 bygger på nye beregningsmetoder fra VisitDenmark, hvor man tager højde for blandt andet turisternes forbrug før selve ferien, og det giver et nyt og større billede af turisme- og dermed campingerhvervet. Metoden bruges i andre lande og gør nu sammenligninger mulige på tværs af landegrænser. Metoden går under navnet satellitregnskab. Det vil sige, at tallene fra de andre år ikke er helt sammenlignelige med 2005 og årerne fremover. Status 2005: Campingerhvervet omsatte for 4,1 mia. kr. 1 Danske campinggæster omsatte for 3,1 mia. kr. Udenlandske campinggæster omsatte for godt 0,9 mia. kr. Campingerhvervet skabte fuldtidsarbejdspladser i hele Danmark fordelt på selve lejrcheferne, butiksansatte, håndværkere etc. Danske campinggæster stod for godt arbejdspladser Udenlandske campinggæster for knap arbejdspladser 2. Overnatninger 2005 var i lighed med 2004 et solfattigt år, og det havde en afsmittende virkning på antallet af overnatninger. I 2005 havde de danske campingpladser 11,3 mio. overnatninger, og det er en tilbagegang på overnatninger svarende til 1,6 % i forhold til Der var tilbagegang på alle de udenlandske markeder med undtagelse af det norske marked, som voksede med 10,3 % til overnatninger. 1 Bemærk at omsætning, døgnforbrug mv. er baseret på 2004-priser som er omregnet til 2005-værdier. Det gælder i hele denne gennemgang med mindre andet er eksplicit anført. 2 Overnatningstallene bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, som omfatter alle campingpladser med mindst 75 enheder. Det vil sige, at der reelt er omkring flere overnatninger end, hvad der fremgår af Danmarks Statistiks oplysninger. 3

4 På baggrund af de seneste års antal overnatninger er der således meget, som tyder på, at antallet af campingovernatninger pr. år i Danmark ligger på mellem 11 og 12 mio. nætter alt afhængig af vejret. Underliggende er der en trend mod, at camping bliver stadigt mere populær. Salget af campingvogne, telte og teltvogne sætter den ene salgsrekord efter den anden, og det viser, at camping henvender sig til brede dele af befolkningen. Netop det stigende antal solgte vogne og telte tyder på, at der er en bund under, hvor få campingovernatninger, der vil komme i Danmark i de kommende år. Udover at der sælges mange campingvogne og telte, investerer campingpladserne selv store summer i at leve op til gæsternes ønsker. Danmark har således 4 såkaldte Superplätze, mens Sverige kun har en, og hverken Norge eller Finland har nogle. 3 En analyse som Campingrådet fik foretaget i forbindelse med 2006 sæsonen viste således, at der i gennemsnit blev investeret knap kr. pr. enhed. Dette beløb var på niveau med investeringerne i Campingovernatninger 2005 Campingovernatninger 2005 Antal nætter Antal overnatninger Årstal 3 Den tyske forbrugerorganisation ADAC udnævner hvert år en række campingpladser til Superplatz. Udnævnelsen kommer, når pladsen lever op til en række krav inden for aktiviteter og faciliteter. 4 CampingBarometer

5 Antal overnatninger, fordelt på nationalitet (%) Fordeling på nationaliteter Danmark Holland Norge Sverige Tyskland Øvrige Trods økonomiske tilbagegang er det tyske marked fortsat det vigtigste udenlandske marked, men i de seneste år er det danske marked vokset i betydning. I 2005 udgjorde de danske overnatninger 72,2 %. 3. Forbrug Den tyske lavkonjunktur giver sig fortsat udslag i hvor mange penge, som de tyske campinggæster bruger. I 2005 brugte en tysk campinggæst 272 kr. mod et gennemsnit på 359 kr. En dansker brugte 383 kr. i døgnet og lå dermed over gennemsnittet. De hollandske campinggæster minder i den sammenhæng meget om de tyske gæster, idet hollænderne heller ikke brugte meget, mens de holdt ferie i Danmark. De har på samme måde som tyskerne en del af deres mad og drikke med hjemmefra. Hollænderne brugte således 279 kr. i døgnet. Tallene indikerer, at camping er gør-det-selv ferie, hvor man har mange af sine fornødenheder med hjemmefra, frem for at købe dem på destinationen. Et gennemsnit for alle typer turister gav således et gennemsnitligt døgnforbrug på 477,49 kr. i døgnet i Campinggæster, folk på bondegårds ferie samt lystsejlere er dem, som brugte færrest penge under deres ophold. Til gengæld har campinggæsterne et længere ophold, og de er ofte større grupper, og dermed opvejes det lavere forbrug af de længere ophold. Blandt andet på den baggrund har Campingrådet i samarbejde med VisitDenmark i og igen tilbudt en række forskellige kurser til de tilknyttede campingpladser. Kurserne skal være med til at styrke campingpladsernes indtjeningsmuligheder og udvide deres sæson. 5

6 Forbrug pr. feriedøgn 2005 fordelt på nationaliteter - camping Dansk Tysk Norsk Hollandsk Svensk Andet Alle Serie1 4. Omsætning Gæsternes forbrug leder videre til den samlede omsætning for campingerhvervet. I 2005 blev der omsat for godt 4 mia. kr. Tallene er umiddelbart ikke sammenlignelige med tallene for 2004 på grund af nye opgørelsesmetoder, men omsætningen havde formentligt været lavere i 2005 end i 2004, hvis samme opgørelsesmetode havde været brugt. Den lavere omsætning kan forklares ud fra færre overnatninger. Forbruget er forskelligt fra region til region og kan dels forklares med sammensætningen af gæsterne i forhold til nationalitet, men også hvad den enkelte destination har at tilbyde. Således vil en gæst i Hovedstaden alt andet lige have et større døgnforbrug end en gæst i provinsen. Baggrunden er forskellig sammensætning i nationalitet, samt forskelle på, hvad en gæst i Hovedstanden efterspørger kontra hvad en gæst ude i landet efterspørger. Amtsoversigt Amter I alt antal overnatninger Omsætning i alt mio. kr. Antal arbejdspladser i alt Hele Landet København, Fr.berg og Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt

7 5. Beskæftigelse I og med at campinggæsterne brugte penge rundt om i lokalsamfundene, var campinggæsterne også med til skabe arbejdspladser. Der blev skabt arbejde til dem, som arbejdede på campingpladserne, håndværkerne som var med til at vedligeholde campingpladserne, de ansatte i dagligavarebutikker, ansatte på attraktionerne eller de offentligt ansatte, som var med til at sørge for bl.a. renovation, tryghed og sikkerhed. Som udgangspunkt kan man sige, at for hver én million kroner, som campingerhvervet generer, bliver der skabt 1,6 fuldtidsarbejdsplads rundt om i Danmark. Det vil sige, at campings samlede omsætning på godt 4 mia. kr. i 2005, generede fuldtidsstillinger. Danske overnatninger stod for arbejdspladser, mens de udenlandske overnatninger var årsag til arbejdspladser. Sagt på en anden måde: Uden de mange udenlandske campinggæster og øvrige turister, som hvert år besøger Danmark, ville det skabe alvorlige problemer i de udkantsområder, hvor der ikke er andre beskæftigelsesmuligheder end turismen. Det er derfor vigtigt, at turismeerhvervet til stadighed får hjælp fra det offentlige til at markedsføre Danmark på de udenlandske markeder. Turisme- og campingerhvervet gør allerede meget selv for at markedsføre Danmark i udlandet, men for at komme helt ud til de potentielle kunder uden for Danmarks grænser, er det vigtigt med en større investeringer i markedsføring fra det offentlige Valutaindtjening Ud af en omsætning på godt 4 mia. kr. i 2005 indtjente campingerhvervet 900 mio. kr. i udenlandsk valuta. I forhold til 2004 var der tale om en mindre stigning på 22 mio. kr., men tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med 2004 på grund af nye opgørelsesmetoder. Valutaindtjening (mio. kr.) I alt Tysk Norsk Svensk Hollandsk Øvrige 934,0 531,3 101,7 98,3 117,8 95,0 7. Campingerhvervets betydning regionalt Campingerhvervet og det øvrige turismeerhverv spiller en vigtig rolle ude i amter og kommuner. Campingpladserne er med til at skabe beskæftigelse i de områder, hvor der ikke er mange andre beskæftigelsesmuligheder. Områder som Bornholm eller Nordjylland, hvor der hvert år kommer mange turister, er således i høj grad afhængig af, at det går turismeerhvervet godt. I de fem største campingkommuner i Danmark Blåvandshuk, Skagen, Pandrup, Skærbæk og Haderslev - blev der tilsammen skabt 980 arbejdspladser i En væsentlig del af disse arbejdspladser kom lokalområdet til gode, men herudover var der en række afledte job-effekter. Det betød, at en campinggæst i Skagen var med til at skabe en arbejdsplads for en embedsmand i Skovog Naturstyrelsen i København eller en landmand fra Bornholm. 5 Se f.eks. analysen Undersøgelse om turisme fra De Samvirkende Købmænd (DSK), januar Heri optræder der bl.a. en anbefaling af øget fokus på markedsføring af Danmark. TS (Turismeerhvervets Samarbejdsforum) arbejder ligeledes for, at markedsføringen af Danmark styrkes. 7

8 Campingerhvervet bidrog med 1,6 mia. kr. i skatter og afgifter til de offentlige kasser i Det svarer til 40 % af campingerhvervets omsætning. 6 Danmarks største campingamt i 2005 var i lighed med de foregående år Nordjyllands Amt med 1,9 mio. overnatninger, en omsætning på 685 mio. kr. og arbejdspladser. Det mindste campingamt i 2005 var Roskilde Amt med overnatninger, 77 mio. kr. i omsætning og 123 arbejdspladser. I forhold til kommuner og camping var de jyske kommuner langt de største. Over halvdelen af de knap 500 godkendte og klassificerede campingpladser ligger da også i Jylland. Danmarks sjette største campingdestination var Bornholm med knap overnatninger, 94 mio. kr., i omsætning og 150 arbejdspladser. Bornholm har i de senere år haft svært ved at tiltrække turister og en del af forklaringen skal givetvis søges i vejret, som har drillet bornholmerne, de høje priser til færger og Øresundsbro samt kapacitetsproblemer på visse færgeafgange i højsæsonen. Som det fremgår af denne opgørelse, har campingerhvervet en stor rolle i de mindre udkantsområder. I forbindelse med folketingsvalget i foråret 2005 kom det frem, at slagteriet i Hjørring skulle lukke. Opgørelsen viser, at campingerhvervet og det øvrige turismeerhverv har potentiale til at skabe arbejdspladser i disse områder arbejdspladser som vel og mærke ikke kan udliciteres til lavtlønslande, men som derimod bliver i lokalområdet/danmark. Beregninger fra VisitDenmark viser således, at en investering på 1 mio. kr. i national turismefremme medfører en meromsætning i turismeerhvervet på 15 mio. kr. og 22½ nyt job - og det er job, som primært skabes i udkantsområderne, hvor der ikke er andre beskæftigelsesmuligheder. 6 Andelen antages at ligge på 40% og dermed uændret i forhold til 2003 og I 2003 og 2004 udgjorde skatter og afgifter 40 %. 8

9 Kommuner og beskæftigelse 2005 Kommune I alt antal overnatninger Omsætning i alt mio. kr. (2005-priser) Blåvandshuk ,8 238 Pandrup ,9 229 Skagen ,2 220 Skærbæk ,2 152 Haderslev ,1 141 Bornholm ,4 146 Silkeborg ,6 148 Ebeltoft ,8 140 Holmsland ,6 110 Morsø ,7 131 Bov ,7 104 Sæby ,9 101 Hirtshals ,4 93 Svendborg ,2 90 Sydals ,6 73 Blåbjerg ,4 77 Gudme ,2 82 Fanø ,7 67 Fjerritslev ,4 73 Århus ,9 78 Kerteminde ,8 72 Sydfalster ,9 73 Christiansfeld ,4 71 Helsingør ,9 70 Græsted-Gilleje ,6 63 Hundested ,2 61 Middelfart ,5 57 Faaborg ,4 57 Juelsminde ,3 55 Kolding ,8 51 Møn ,6 51 Egvad ,8 51 Assens ,3 48 Ringkøbing ,7 48 Egtved ,6 43 Ulfborg-Vemb ,9 40 Hanstholm ,4 36 Struer ,9 38 Farsø ,8 33 Thisted ,4 31 Skælskør ,2 24 Nordborg ,4 18 Brovst ,4 20 Sundsøre ,2 16 Fuldtidsjobs skabt i alt 9