Risiko, tryghed og trivsel
|
|
- Anna Frandsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempler Risiko, tryghed og trivsel Forebyggelse af vold med brug af redskaber til vurdering
2 Indhold 3 Risiko, tryghed og trivsel 4 Trafiklysmetoden (grøn, gul, rød) 7 Trivselsplan, tryghedsplan og læringsplan i LA2 11 Brøset Violence Checklist 14 Mestringsskemaet Arbejdstilsynet om risikovurdering At vurdere risikoen for vold: Når der er risiko for vold, skal arbejdsgiveren løbende vurdere, hvor stor risikoen for arbejdsrelaterede voldsepisoder er. Det kan gøres ved at vurdere, om der er situationer, hvor der er særlig risiko for vold, og hvornår risikoen er størst. Vurder fx om der er øget risiko i forbindelse med natarbejde og alenearbejde. Det kan også indgå i vurderingen, under hvilke omstændigheder og arbejdssituationer volden forekommer, herunder om der er arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden, og om der er grupper af medarbejdere, som er særligt udsatte. Endelig kan der indgå en konkret vurdering af de borgere, som medarbejderne har kontakt med. (...) I døgninstitutioner kan der fx forekomme vold og trusler i forbindelse med, at medarbejderne stiller krav til beboerne om at indordne sig under sociale spilleregler, eller hvis særlige begivenheder i beboernes liv har gjort dem mere sårbare. Vurderingen af risikoen for vold gør det muligt at målrette forebyggelsen. Samtidig skaber vurderingen accept og forståelse for en effektiv imødegåelse af risikoen, fordi det bliver tydeligt, hvorfor og i hvilke situationer man skal forebygge. Jo mere præcist det kan indkredses, hvilke former for arbejdsrelateret vold der forekommer, og i hvilke situationer volden sker, desto bedre rustet er virksomheden til at vurdere, hvordan der skal gribes ind. Uddrag af: At-vejledning D Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Juni 2011 opdateret februar Risiko, tryghed og trivsel Forebyggelse af vold via brug af redskaber til vurdering. Tekst og redaktion: Birgitte Bækgaard Brasch, Karen Pedersen Grafisk tilrettelæggelse og illustration: Christian Schmidt. Tryk: Nofoprint Oplag ex. ISBN: Hæftet er en samlet, revideret udgave af Risikovurdering et bidrag til voldsforebyggelse, 2014 og Risikovurdering en introduktion, Begge udgivet af Vold som Udtryksform.
3 Risiko, tryghed og trivsel Når der er risiko for vold på arbejdspladsen, skal risikoen vurderes løbende. Risikovurdering handler både om de ansattes tryghed og sikkerhed, og om at skabe mest mulig tryghed og trivsel for borgerne, så de kan mestre hverdagen bedst muligt. Det er nyttigt at vide, hvad der skal til, for at borgeren trives bedst muligt og føler sig tryg. Og vigtigt at kende tegn på frustration, irritation og vrede, som potentielt kan øge risikoen for, at en konflikt trapper op. I en konfliktfyldt situation kan det være en stor hjælp for både borger og medarbejder at vide, hvad de hver især kan gøre for at undgå, at konflikten udvikler sig yderligere. Redskaber til systematisk vurdering Mange botilbud, plejecentre, skoler m.fl. har redskaber til systematisk at arbejde med risikovurdering eller med at fremme tryghed og trivsel. Et redskab til risikovurdering kan give overblik over, hvor og hvornår risikoen er til stede, og hvilke tegn man skal være opmærksom på. Det bliver lettere at forudse konflikter og konfrontationer mellem borgere og ansatte, og dermed muligt at forebygge mere præcist, at situationerne opstår og udvikler sig. På de kommende sider præsenterer vi nogle af de mest anvendte redskaber til at vurdere risiko og kortlægge, hvad der kan skabe mest mulig tryghed, trivsel og mestring for borgeren. På Vold som Udtryksforms hjemmeside kan du finde mere viden om risiko, trivsel og tryghed og læse om, hvordan forskellige arbejdspladser arbejder med bl.a. risikovurderinger og tryghedsplaner sammen med borgerne. Vurdering sammen med borgeren Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der udløser en konflikt, og hvad der kan støtte til, at en konflikt kan håndteres på en nedtrappende måde. Derfor er det nødvendigt at samarbejde med den enkelte borger om at få indsigt i, hvad der kan medvirke til at fremprovokere en konflikt, og hvad der kan forhindre, at konflikten udvikler sig voldsomt. Når medarbejderne fx er klar over, at larm og uro kan udløse kaos og voldsomme reaktioner, er de bedre i stand til at forebygge, at det sker. Gennem samarbejdet opnår mange borgere øget selvindsigt, fx i forhold til, hvad de trives med, hvad de ikke bryder sig om, og hvad de konkret kan gøre, når der opstår irritation, vrede eller andet, som kan udløse en konflikt. Løbende dialog og samarbejde medvirker til at styrke relationen mellem borger og medarbejder, som begge opnår øget forståelse for hinandens situation. Flere undersøgelser viser, at det kan være med til at forebygge voldsom adfærd. Fordi borgeren bliver mere tryg ved at kontakte medarbejderen med sine frustrationer og ønsker og kan opnå støtte og omsorg fra medarbejderen 1) 2). Mange forhold spiller ind Risikovurderinger i forhold til borgeren kan ikke stå alene. Risiko for vold hænger også sammen med, om personalets kompetencer og erfaringer er tilstrækkelige, om de kender borgeren godt nok, om teamet af medarbejdere samarbejder og kommunikerer tilstrækkeligt og godt med hinanden og med borgeren, de pårørende og samarbejdspartnere. Det er også væsentligt, at borgerne har en god og meningsfuld hverdag, at de fysiske rammer er indbydende, tidssvarende og passer til målgruppen. Og det er vigtigt at registrere og analysere nærvedepisoder samt fysisk og psykisk vold for at opnå læring 3). Det er arbejdsgiverens ansvar, at risikoen bliver vurderet og at træffe de nødvendige forholdsregler, så volden kan forebygges. Det fremgår af arbejdsmiljølovgivningen. Derfor er det også både vigtigt og nødvendigt, at ledelsen tager ansvar, tager initiativer til voldsforebyggende tiltag og går foran, når de skal føres ud i praksis. Vold som Udtryksform August Byon, H. D., Storr, C. L., & Lipscomb, J. (2017). Latent classes of caregiver relationships with patients: Workplace violence implications. Geriatric Nursing, 38(4). 2. Kivisto, A. J., & Kivisto, K. L. (2018). Risk management with clients who stalk, threaten, and harass mental health professionals. American Journal of Psychotherapy, 71(3). 3. Møller, B., Brasch, B.B. og Pedersen, K. (2018), 2. udgave. Konflikter og vold - en faglig udfordring. Vold som Udtryksform. 3
4 Trafiklysmetoden (grøn, gul, rød) Trafiklysmetoden også kaldet grøn, gul, rød-metoden eller blinklyset er en enkel metode til at læse borgerens signaler, vurdere den aktuelle tilstand og beskrive personalets og borgerens handlemuligheder. Redskabet består af et eller flere skemaer, der be - skriver borgerens adfærd og tilstand i henholdsvis grøn, gul og rød zone. Grøn vil sige, at borgeren er i sin komfortzone, der hvor borgeren har det godt eller bedst muligt. Gul betyder, at borgeren er i affekt og udviser problemadfærd. Og rød er konfliktzonen, hvor borgeren viser tegn på desperation, evt. med truende eller voldsom fysisk adfærd. Mange botilbud, plejecentre m.fl. bruger trafiklyset til en generel beskrivelse af borgerens adfærd i hver zone. Her beskrives borgerens kommunikation, signaler, hvad der trigger og kan få borgeren til at havne i en tilstand af affekt og desperation. Skemaet beskriver også personalets pædagogiske tiltag og handlemuligheder i de tre zoner, og hvordan de kan hjælpe borgeren tilbage i grøn zone, hvor borgeren er i den bedst mulige tilstand. I nogle skemaer indgår også eksempler på, hvad borgeren selv kan gøre for at komme i ro. Ved rød, hvor adfærden er voldsom, og der er risiko for, at situationen udvikler sig yderligere, kan personalet eksempelvis trække sig fra situationen og vende tilbage på et andet tidspunkt. Ved gul har de måske aftalt, at de kun gør det mest nødvendige og holder lav profil eller benytter sprog, der trapper konflikten ned, mens de ved grøn er mere frie til fx at gøre det, de sammen med borgeren har planlagt. Grøn, gul eller rød? Med trafiklysmetoden kan ansatte forholdsvis nemt registrere og vurdere borgerens signaler: sprogbrug, stemmeføring, kropssprog og adfærd. Signalerne giver information om, hvordan borgerens tilstand er og dermed, hvordan borgeren har det. Skemaerne bliver udfyldt ud fra, hvad der erfaringsmæssigt virker beroligende på borgeren, så borgerens tilstand kan stabiliseres i komfortzonen. Skemaerne er ofte en del af borgerens individuelle plan eller handleplan og indgår i det samlede pædagogiske arbejde på stedet. EKSEMPLER Se eksempler på trafiklys-skemaer på de næste sider. På nogle arbejdspladser er trafiklysskemaet en del af det elektroniske dokumentationssystem. Der er også en app til mobiltelefon, som gør det nemt og hurtigt at finde og orientere sig i de seneste vurderinger og at indtaste nye. 4 Læs mere: Find Kort & Godt-ark og skemaer og læs om, hvordan forskellige sociale tilbud bruger trafiklysmetoden på
5 Blinklys for borger Fysiologisk niveau Selvberoligelse borgeren: Hvordan beroliger borger sit system? Beskriv borgerens adfærd. Triggere: Hvad har trigget borgeren op i affekt eller desperation? Det tilpassede samarbejde: Hvordan beroliges borgeren? Hvordan tilpasser vi vores samarbejde, så borgeren går fra desperation til affekt, fra affekt til komfort og fastholdes i komfort? Desperation Siger: Spørg mig. Det kan også være lige meget. Græder: Giver personale, ledelse, kommunen, andre beboere, aktiviteter en ordentlig verbal tur. Går til rygeskuret, går hjem. Ringer angående bekymring for medbeboer. Ikke at blive medinddraget. Undskyld, om nødvendigt, at du har undladt at spørge i den konkrete situation. Sig: Dejligt, du er så tydelig ift. dine behov, det hjælper mig, tak for det m.m. Tag gerne ansvaret på os: Vi må kunne gøre dette bedre. Foreslå en aktivitet sammen: Skal vi gå en tur i rygeskuret? m.m. Undlad at kommentere, inkluder beboeren, når I atter ses, start på en frisk. Inkluder med smil, inviter til fælles aktivitet, gerne af praktisk art. Inkluder hende, rum hende, skab en god stemning omkring hende og foreslå en fællesaktivitet. Affekt Siger: Spørg mig. Sætter ord på utilfredshed. Ikke at blive medinddraget. Undgå at kloge i det, spørg ikke: Hvad vil du spørges om? Altid anvis, aldrig afvis. Det vil jeg prøve på fremadrettet. Spørg evt. om du skal kloge i det. Skift emne, og inviter borgeren til fællesskab: Skal vi lave noget sammen nu, det kunne jeg godt tænke mig. Komfort Spiller spil. Siger: Dejligt, jeg kan få lov til at hjælpe. Er glad: hygger, snakker, hjælper, spiller. Overholder aftaler. Foreslår fx wellnessaktiviteter. Ikke at blive medinddraget. Bliv i det konkrete og rummende. Bliv i det konkrete: Det er dejligt at være to om det m.m. Anerkend: Du er bare en stor hjælp m.m. Forstærk stemningen, bliv i den positive stemning. Smil og/eller anerkend. Lyt og gør noget konkret, find rammer og muligheder for at gennemføre det. Anerkend hendes engagement, inviter gerne til nye aktiviteter, nye muligheder, de skal være konkrete. Skema fra Kærhuset, et socialpsykiatrisk botilbud i Lemvig Kommune, som er VISO-leverandør. Kærhuset har gennem flere år videreudviklet skemaet. 5
6 Trafiklys Skema til risikovurdering grøn, gul, rød Risikovurdering for: Tina Sidst revideret: Udarbejdet af: Lea og Jeppe Revideres igen: Niveau Beskrivelse af borgerens adfærd ud fra et borger perspektiv (gerne med inddragelse af borgeren selv). Beskrivelse af personalets adfærd ud fra et borgerperspektiv (gerne med inddragelse af borgeren selv). Handlinger, der kan hjælpe borgeren tilbage til grøn ud fra et borgerperspektiv (gerne med inddragelse af borgeren selv). Faktabaserede pædagogiske refleksioner og faglige begrundelser for at hjælpe beboeren tilbage i grøn (skriv evt. også om det kollegiale samarbejde). Habitualtilstand Jeg snakker meget, og det er om positive ting. Jeg har mange forslag til aktiviteter, specielt udenfor min lejlighed. Jeg kan rumme at være med til aktiviteter. Jeg kan mærke, hvad der er godt for mig. Personalet kan lave aktiviteter med mig, fx lave mad eller gå ture med mig. Sige til mig, at jeg ikke behøver være bange for noget. Fortælle mig, at de er glade for at være sammen med mig. Tilstand med risiko for vold og trusler om vold Jeg bliver bleg i ansigtet. Jeg begynder at tro, at der er nogen, der vil lave hærværk i min lejlighed, stjæle mine ting, gøre mig ondt ved fx at slå mig ihjel eller misbruge mig seksuelt. Jeg får lyst til at gøre ting, som er dårligt for mig, fx beder jeg om at være alene, men det er ikke godt for mig, når jeg har det dårligt. Jeg hæver stemmen og bander. Personalet skal ikke lytte til, at jeg beder dem om at gå. De skal i stedet sige til mig, at jeg gerne må være alene i min lejlighed, men at de vil være udenfor lejligheden, så de kan hjælpe mig, hvis jeg får brug for det. De skal snakke med mig om, hvad jeg er bange for eller tror på. De skal sige til mig, at jeg godt kan tro på personalet, at de er ærlige overfor mig. Sige til mig, at der ikke er noget at være bange for, at det er noget jeg føler og tanker, som ikke er virkelige. De skal fortælle mig, hvad der er godt for mig, eller få mig til selv at sige det, for på den måde at hjælpe mig med ikke at gøre de ting, der er dårlige for mig. Fortæl Tina, at du godt kan lide hende og gerne vil hjælpe hende. Vær rolig i dit kropssprog. Bed dine kollegaer om at være i nærheden, men ikke synlige. Fortæl Tina, at du godt kan høre, at hun har det svært, at hun har mange tanker. Forhold hende til, at hendes følelser er okay, men at din oplevelse er en anden. Lyt godt til de ord, Tina bruger, og spejl hende i dem. Hvis hun fx siger: Jeg føler, der står nogen udenfor min dør, og at personalet vil mig ondt. Jeg tror, det er fordi de ikke kan lide mig, så italesæt, at du hører, hvad hun føler og tror er rigtigt. Gør det klart, at det er følelser og tanker, men at din oplevelse ud fra det, du ser, er en anden. Tilbyd Tina PN-medicin og italesæt det, du ser og oplever hos hende. Forsøg at skærme Tina fra yder ligere stimuli og fra fællesarealerne. Tilstand med forhøjet risiko for vold og trusler om vold Jeg er meget sur, jeg truer personalet, jeg truer med at slå dem ihjel. Jeg er bange for mig selv, fordi jeg ved ikke, hvad jeg gør. Jeg smider med ting, tit er det kaffe. Jeg har også ridset vægge, men det gør jeg ikke så ofte mere. Jeg hører ikke altid, hvad personalet siger til mig. Jeg er meget bange for, at personalet ikke passer på mig. Siger tit, at jeg ikke vil være sammen med dem. Personalet skal være rolig. De skal ikke snakke til mig med lange sætninger. De skal ikke prøve at lave sjov, grine eller drille mig. Jeg kan godt få følelsen af, at personalet gør det, så de skal vise mig, at de lytter til mig. De skal blive ved mig, selvom jeg beder om at være alene. Fortælle mig, at de passer på mig. Fortælle mig, at jeg ikke skal have det dårligt eller være ked af det, at jeg får det godt igen, og at mine følelser ikke er rigtige. Fortæl Tina, at du godt kan lide hende og gerne vil hjælpe hende. Vær rolig i dit kropssprog. Bed dine kollegaer om at være i nærheden, men ikke synlige. Fortæl Tina, at du godt kan høre, at hun har det svært, at hun har mange tanker. Forhold hende til, at hendes følelser er okay, men at din oplevelse er en anden. Lyt godt til de ord, Tina bruger, og spejl hende i dem. Hvis hun fx siger: Jeg føler, der står nogen udenfor min dør, og at personalet vil mig ondt. Jeg tror, det er fordi de ikke kan lide mig, så italesæt, at du hører, hvad hun føler og tror er rigtigt. Gør det klart, at det er følelser og tanker, men at din oplevelse ud fra det, du ser, er en anden. Tilbyd Tina PN-medicin og italesæt det, du ser og oplever hos hende. Forsøg at skærme Tina fra yder ligere stimuli og fra fællesarealerne. Skema fra Tilbud for særforanstaltninger, afdeling Tårnbo, Sødisbakke, Region Nordjylland. 6
7 Trivselsplan, tryghedsplan og læringsplan i LA2 Trivselsplaner, tryghedsplaner og lærings planer er en del af metoden LA2, som bl.a. bygger på tilgangen Low arousal. Planerne bruges for at forebygge trusler og vold og for at skabe mere tryghed og trivsel for både borgere og medarbejdere. samtalerne og bruges til at kortlægge, forebygge, håndtere og skabe læring af voldsomme episoder fra hhv. borgerens perspektiv og medarbejderens perspektiv. De tre planer hænger tæt sammen og understøtter hinanden, men kan også bruges hver for sig. Hver plan findes i to versioner til henholdsvis borgere (Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan, Min Læringsplan) og medarbejdere (Trivselsplan, Tryghedsplan og Læringsplan for fagprofessionelle). Det er en vigtig del af metoden, at borgeren er inddraget og selv kommer til orde. Hans eller hendes oplevelse og forståelse bør være i centrum også selvom medarbejderne evt. opfatter det anderledes. Hvis borgeren har svært ved at formulere sig eller ikke har et verbalt sprog, kan man nøjes med at bruge planerne for fagprofessionelle, men stadig være meget opmærksomme på borgerens perspektiv. Det kan også være gavnligt at inddrage borgerens pårørende. Trivselsplanen fokuserer på at kunne forebygge kritiske episoder. Her beskrives borgerens tegn på belastninger, advarselstegn samt ressourcer og tegn på trivsel. Via trivselsplanerne arbejder borger og medarbejder sammen om at fremme trivsel. Når sociale tilbud, skoler m.fl. bruger tryghedsplaner, trivselsplaner og læringsplaner tager de ud - gangs punkt i borgernes tidligere erfaringer og oplevelser med kritiske episoder, hvor der opstod fx vrede, trusler og vold. Borgeren og medarbejderen drøfter sammen, hvad der kan få borgeren til at reagere voldsomt, og hvordan man bedst kan støtte, hvis der opstår en voldsom situation. Planerne i LA2 understøtter samtalerne mellem borgere og medarbejdere om trivsel, tryghed og konfliktfyldte situationer. Planerne udfyldes i forbindelse med Tryghedsplanen har til formål at kunne håndtere voldsomme episoder. I tryghedsplanerne arbejder borger og medarbejder med at forstå de udløsende årsager og beskrive borgerens adfærd, følelser og mestring samt hvordan medarbejderne kan støtte før, under og efter en voldsom episode. Læringsplanen skal støtte til at opnå læring efter voldsomme episoder. Ved at analysere og reflektere over en konkret voldsom episode både sammen med borgeren og i medarbejdergruppen kan man få indsigt i, hvad der skete op til episoden, og bruge indsigten til at forebygge, at en lignende situation opstår igen. EKSEMPLER Se Trivselsplan, Tryghedsplan og Læringsplan på de næste sider. Læs mere: Metodemanual til LA2 på Trivselsplan, tryghedsplan m.m. kan hentes på 7
8 Planer Min trivselsplan Navn: Dato: Mine belastningstegn Mine mestringsstrategier Sårbarhedslinje Mine advarselstegn Mine mestringsstrategier Belastningsniveau Advarselslinje Mine trivselstegn Mine trivselsstrategier 1. Tegn en kurve over dit belastningsniveau 2. Når du har tegnet kurven, så skal du sætte dine belastninger ind under kurven 8
9 Min tryghedsplan Navn: Dato: Udløsende årsager: Ikke-kontrol Affektniveau Kontrol Optrapningsfase Kaosfase Stabiliseringsfase Min adfærd og mine følelser Jeg gør: Jeg føler: Jeg gør: Jeg føler: Jeg gør: Jeg føler: Gør mere af: Gør mere af: Gør mere af: Fagprofessionel støtte Lad være med: Lad være med: Lad være med: Mine mestringsstrategier Jeg kan: Jeg kan: Jeg kan: 9
10 Planer Min læringsplan Navn: Dato: Belastnings/affektniveau Ikke-kontrol Kontrol Tegn en kurve over dit trivselsniveau Døgnet op til den kritiske periode Den kritiske periode Hvad skete der? Hvad skete der? Forløb Hvad følte du? Hvad følte du? Hvad gjorde de fagprofessionelle, som hjalp dig? Hvad gjorde de fagprofessionelle, som hjalp dig? Fagprofessionel støtte Hvad gjorde de fagprofessionelle, som forværrede situationen? Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet? Hvad gjorde de fagprofessionelle, som forværrede situationen? Kunne de fagprofessionelle have gjort noget andet? Hvad gjorde du for at klare situationen? Hvad gjorde du for at klare situationen? Mine mestringsstrategier Hvordan virkede det? Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt? Hvordan virkede det? Har du andre gange gjort noget andet, som virkede godt? 10
11 Brøset Violence Checklist Brøset Violence Checklist (BVC) forudsiger risikoen for vold et døgn frem. Medarbejderne registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variable. Borgeren scores på 6 variable Ved hjælp af BVC registreres borgerens adfærd ud fra 6 variable: - Forvirring: Personen opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret, fx i forhold til tid, sted og personer. - Irritabilitet: Personen bliver let irriteret og tåler dårligt andres tilstedeværelse. - Støjende adfærd: Personen er åbenlyst støjende og vredladen, smækker fx med døren og råber i stedet for at snakke. - Verbale trusler: Personen kommer med verbale trusler eller udbrud, som er mere end blot at hæve stemmen og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre. - Fysiske trusler: Personen har et tydeligt truende kropssprog, har en aggressiv kropsholdning, griber fat i andres tøj, truer med knytnæve mv. Et af de mest udbredte redskaber til risikovurdering er det norske Brøset Violence Checklist, BVC. BVC har været brugt på danske psykiatriske afdelinger siden slutningen af 90 erne, og bliver i dag også brugt på mange sociale tilbud. BVC bygger på både forskning og erfaringer, som viser, at voldsomme episoder sjældent opstår, uden at der har været forudgående tegn på det hos patienten eller borgeren. Med BVC kan man forudsige, om en borger vil reagere aggressivt eller voldsomt indenfor de næste 24 timer. Det betyder at personalet kan være opmærksomme på risikoen for vold og sætte tidligt ind med forebyggende tiltag, fx i form af øget kontakt, samtale og opmærksomhed. BVC kan bruges i kombination med Mestringsskemaet (se side 14) for at støtte samtaler med borgeren om, hvilke tiltag der kan forebygge voldsomme reaktioner, og hvad der kan berolige i en opkørt situation. - Angreb på ting eller genstande: Personen går direkte til angreb på ting eller genstande, slår på eller knuser en rude, sparker på en dør, slår et møbel i stykker o.l. For hver variabel scorer personalet borgeren i et skema. De scorer 1, hvis adfærden er til stede, og 0, hvis adfærden ikke er til stede. Scoringen relaterer til borgerens sædvanlige (habituelle) tilstand og sker som regel flere gange i løbet af døgnet, fx i dagvagt, aftenvagt og nattevagt. Når skemaet er udfyldt, lægges tallene sammen. Det giver en samlet score på mellem 0 og 6. Jo højere scoring, des større er risikoen for voldsom adfærd. 0 = lille risiko for aggressiv/voldelig adfærd. 1-2 = moderat risiko for aggressiv/voldelig adfærd. Personalet bør sætte gang i forebyggende initiativer. 3-6 = høj risiko for aggressiv/voldelig adfærd. Personalet skal sætte gang i forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan de vil håndtere en evt. voldsom adfærd. 11
12 Checklist Kontinuerlig scoring BVC er forholdsvis nemt at bruge, og det er hurtigt at gennemføre en scoring. Oplæring i skemaet er sædvanligvis også hurtig, da medarbejderne i forvejen er vant til at være opmærksom på borgerens tilstand og ændringer i adfærd. Det er en fordel, at medarbejderne kender borgeren i forvejen, da man scorer ud fra den sædvanlige adfærd. Hvis borgeren er ny, scores ud fra, om adfærden er til stede eller ej. Det er vigtigt at score kontinuerligt og på samme måde, for at redskabet giver så sikre forudsigelser som muligt og dermed kan bruges forebyggende. Det anbefales derfor, særligt i starten, at man altid er to til at score en borger, og at man reflekterer over og argumenterer for sin scoring. Desuden er det nødvendigt, at medarbejderne finder frem til, hvilke forebyggende tiltag der kan tilbydes til den enkelte borger, hvis der scores moderat eller høj risiko. Det, som virker godt for den ene borger, er ikke nødvendigvis det rigtige for den anden. En god måde at gribe det an på er at tale med borgeren og med pårørende om, hvad der virker godt, når borgeren mærker fx frustration, irritation eller vrede. Derudover kan medarbejderne udarbejde en generel liste med tiltag, som de har erfaret virker forebyggende ift. voldsom adfærd. Listen kan hen ad vejen tilpasses den enkelte borger. EKSEMPEL Se BVC-skema med forebyggende tiltag på næste side. Læs mere: På kan du læse om, hvordan botilbud i Esbjerg Kommune bruger BVC i kombination med Mestringsskemaet. FAKTA 12 Brøset Violence Checklist (BVC) er udviklet ved Afdeling Brøset, St. Olav Hospital i Trondheim, Norge. Afdelingen leverer en række specialtjenester til retsvæsen, fængsel, kriminalforsorg og (re)habilitering til mennesker med psykiske lidelser og/eller udviklingshæmning. Afdelingen har også udviklet et e-læringskursus i brugen af Brøset.
13 BVC observationsskema Dato Kl. 10 Kl. 16 Kl. 22 Ekstra Forvirret Irritabel Støjende adfærd Verbalt truende Fysisk truende Angreb på genstande Sum Fravær af symptom/adfærd giver O point. Ændring af forekomst i symptom/adfærd giver 1 point. Pointsummen udregnes ved at lægge tallene sammen i de lodrette kolonner. Summen: O = ingen eller lille risiko for vold 1-2 = risiko for vold. Forebyggende tiltag bør iværksættes. 3-6 = høj risiko for vold. Forebyggende tiltag skal iværksættes, og man skal planlægge, hvordan evt. voldsom adfærd skal håndteres. Signatur BVC scoring og forebyggende tiltag Navn på borger/patient: Udfyldes en gang i hver vagt af personalet. Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dag Aften Nat Dag Aften Nat Dag Aften Nat Dag Aften Nat Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Kl. Dag Aften Nat Dag Kl. Kl. Kl. Kl. Aften Kl. Nat Kl. Forvirring Irritabilitet Støjende adfærd Verbalt truende Fysisk truende Angreb på genstande Sum Signatur Forebyggende tiltag efter BVC score. Ved score på 1-2: Forebyggende tiltag bør iværksættes. Ved score på 3-6: Forebyggende tiltag skal iværksættes. Sæt kryds ved det eller de tiltag, som er iværksat for at forebygge trusler og vold. Ved kryds i feltet Andre tiltag, så beskriv hvad der er gjort. Samtale Gåtur/fysisk aktivitet Musik Kugledyne IPad Skærmning fra stimuli PN medicin Andre tiltag Her beskriver du Andre tiltag Skema med inspiration fra Forebyggelse af aggression og vold på psykiatriske afsnit via struktureret risikovurdering. Evaluering af Brøset Violence Checklist i Danmark. Jacob Hvidhjelm, Ph.d.-afhandling. 13
14 Mestringsskemaet Mestringsskemaet er et dialogredskab, som sætter fokus på borgerens styrker, ressourcer og udfordringer og anviser handlemuligheder for både borgere og medarbejdere. Mestringsskemaet bygger på, at det vi fokuserer på, bliver der mere af. Ud fra det arbejdes der med at skabe tryghed og trivsel for både borgere og medarbejdere gennem fokus på ressourcer, styrker, samarbejde og dialog. Mestringsskemaet med fem niveauer Mestringsskemaet opererer med fem mestringsniveauer markeret med farverne grøn, gul og rød. I det gule felt beskrives borgerens habituelle tilstand (den sædvanlige tilstand). I de to grønne felter er der fokus på borgerens ressourcer og styrker, og i de to røde felter beskrives udfordringer. Når borgeren er i de røde felter, kan Mestringsskemaet suppleres med scoringer i BVC. Indenfor alle niveauer beskrives, hvad borger og medarbejdere kan gøre for at bevare eller forbedre mestringsniveauet. Skemaet udfyldes i samarbejde mellem medarbejdere og borgere, evt. også i samarbejde med pårørende. Når skemaet er udfyldt, vurderes borgerens mestrings niveau dagligt, så vidt muligt sammen med borgeren. Dels for at medarbejderne kan støtte borgeren i at mestre hverdagen og komme nærmere på sine håb og drømme, dels for at både borger og medarbejdere kan følge udviklingen i borgerens mestringsevne og tilpasse indsatsen, når der er behov for det. Ca. hver fjerde uge vurderer medarbejderne i fællesskab, om de har observeret noget i borgerens adfærd, som giver anledning til ændringer i skemaet. Herefter drøftes med borgeren, om han eller hun mener, at noget bør ændres. Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet kan benyttes alene eller sammen med Brøset Violence Checklist. De to redskaber bruges samlet i arbejdet for at forebygge voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem og til at styrke fokus på trivsel og sikkerhed. Når Mestringsskemaet og BVC bruges sammen, har man både et redskab til at vurdere, om der er risiko for vold, og et redskab, som kan støtte dialogen med borgeren om, hvad borgeren selv kan gøre, og hvad personalet kan gøre for at forebygge og håndtere voldsomme situationer. EKSEMPEL Se Mestringsskemaet på næste side Læs mere og se film om Mestringsskemaet og BVC på Find metodemanualer m.m. til Mestringsskema og BVC samt slutevaluering af Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem på FAKTA 14 Mestringsskemaet er oprindeligt udviklet af Region Nordjylland. Efterfølgende iværksatte Socialstyrelsen projektet Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud, hvor Mestringsskemaet og BVC blev brugt i kombination på botilbud og forsorgshjem. Evalueringen af projektet viser, at der på tværs af de otte botilbud i projektet er sket et fald i antallet af voldsepisoder på 24 procentpoint.
15 Mestringsskema Borger: Medarbejder: Dato: Adfærd Tilstand/årsag Borgerens indsats Faglig indsats 5 Ressourcer/styrker 4 Habitualtilstand 3 2 Udfordringer 1 15
16
09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 8. maj 2018 Marlene Schjøtz Hvad kendetegner borgernes adfærd
Læs mere04/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC
Mestringsskemaet i kombination med BVC Mestringsskemaet i kombination med BVC Med retningslinjer, mod trivsel og tryghed Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem 3. maj 2018 Marlene
Læs mereNår quickfix - løsninger ikke finnes, hva finnes så?
Når quickfix - løsninger ikke finnes, hva finnes så? Konferansen Arbeid i møte med vold og trusler i helse og sosialsektoren Maj 2017 Bjarne Møller, Socialt Udviklingscenter SUS Etableret i 1992 Organiseret
Læs mereTemadag DSR d
VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne
Læs mereEksempler. Risikovurdering. en introduktion. www.voldsomudtryksform.dk
Eksempler Risikovurdering en introduktion www.voldsomudtryksform.dk 2 Risikovurdering en introduktion Vold som Udtryksform, 2015. Oplag 1.500 ex. ISBN: 978-87-92182-19-7 Redaktion: Karen Pedersen og Bjarne
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereMestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel
Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til
Læs mereSystematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering
Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering Baggrund I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er det afgørende, at såvel borgere som medarbejdere oplever en så tryg og forudsigelig
Læs mereProjekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere
Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere Temadag for AMR & TR SL d. 1.11.2018 Kristina B. Sørensen, Inger Petersen og Gitte Leve Clausen Projekt styrket
Læs mereVelkommen. Velkommen. Tag & Del 14/10/2016. To af de 11 BrancheArbejdsmiljøRåd
Velkommen To af de 11 BrancheArbejdsmiljøRåd TRUSLER OG VOLD I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE Tag & Del Velkommen Opgave Bistå arbejdspladserne med information og vejledning til at skabe et bedre arbejdsmiljø
Læs mereIndefra perspektiv: Mine tanker om mig
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 1 Mine ressourcer LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 2 Eksempler på ressourcer Relationer (familie, venner og professionelle)
Læs mereEksempler. Risikovurdering. et bidrag til voldsforebyggelse. www.voldsomudtryksform.dk
Eksempler Risikovurdering et bidrag til voldsforebyggelse www.voldsomudtryksform.dk Arbejdstilsynets vejledning om voldsrisiko Når der er risiko for vold, skal arbejdsgiveren vurdere, hvor stor risikoen
Læs mereStudio III på Geelsgårdskolen
Studio III på Workshop på Forårsseminar 2019 for Samrådet af specialskoleledere v/susanne Mejer Sørensen Studio III er en tilgang, der giver viden om og værktøjer til: Håndtering af udfordrende adfærd
Læs mereRisikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark
Område: Det sociale område Afdeling: Kvalitet og udvikling Journal nr.: 12 13164 Dato: 28 11 2012 Udarbejdet af: Anja Stokholm E mail: Anja.Stokholm@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631094 Risikovurderingsværktøjer
Læs mereUndervisernoter: Risikovurderinger
Undervisernoter: Risikovurderinger Alle anbringelsessteder, private opholdssteder & døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte
Læs mereVidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold
Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereDette moduls indhold: Tilgange og inspiration til systematisk opfølgning og refleksion på konflik-
Undervisernoter: Konflikthåndtering og forebyggelse på institutioner - Identifikation Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til
Læs mere=22 SPV, Jakob Søndergaard
https://www.youtube.com/watch?v=uumnmpgnkp4&fmt =22 SPV, Jakob Søndergaard 2017 1 Modul M1 Konflikthåndtering og kommunikation Modulets indhold Sikkerhedsforhold i psykiatrien Grundprincipper konflikter
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereMR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til
MR-CRAS user manual Stamdata: udfyldes en gang af personalet i dag, aften eller nattevagten udfyldes på hvert skema Initiale årsager til bæltefiksering kan fx være trusler om/ vold mod personale/ andre
Læs mereDer afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering.
Arbejdsgruppe vedr. risikovurdering af borgere i botilbud. I de senere år har der været arbejdsmiljømæssige udfordringer på socialpsykiatriske bosteder i Danmark. Med baggrund i disse sager er der et stigende
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud BFA Konference Stress, ledelse og roller i arbejdsmiljøet d. 4. & 5. april april 2017 v. Trine Uhrskov, psykolog og VISO-specialist & Jan Hoffmann Pedersen,
Læs mereBorgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler
Borgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler - med udgangspunkt i praksiserfaringer med FIT i VISO rådgivningforløb Trine Uhrskov, psykolog og VISO-leverandør 1 Projekt Forebyggelse af magtanvendelser
Læs merePOINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe
1. Er det muligt konkret på arbejdspladsen udvikle værdier og metoder på en måde, så forebyggelse af konflikter inkluderes? Hvordan kan det gribes an? 2. Hvilke konkrete personlige og faglige kompetencer
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I Del II Del III Del IV OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN KORT UDGAVE AF METODEMANUAL EKSEMPLER PÅ
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs merePROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM
PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereOrientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården Socialforvaltningen
Læs mereLA2. LA2 - Low Arousal 2. En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist
LA2 En metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist 1 LA2 - Low Arousal 2 2 Baggrunden for LA2 LA2 - et redskab til dialog LA2 s
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,
Læs mereVold mod socialrådgivere i Danmark
Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere
Læs mereInspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse
Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt
Læs mereArbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer
P r æs e nt at i Arbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer Tilsynsførende Jeppe Kabell og Anna Mette Svanborg Fokus på vold uden for arbejdstid Politisk bevågenhed Politisk ønske Betydning for arbejdspladsen
Læs mereSuperbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Superbruger Guide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Indledning Denne superbrugerguide er til dig, der skal være superbruger, og som derfor skal varetage sidemandsoplæring
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereRingsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.
NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold
Læs mereTrin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.
Læs mereNotat vedr. vold mod personale i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Notat vedr. vold mod personale i psykiatrien Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereForebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse.
Bostedet Lindevang Forebyggelse af vold på arbejdspladsen. På Lindevang arbejdes der løbende og systematisk med vold og voldsforebyggelse. Alarmer og alarmmodtagere Alle har alarmer. Uanset funktion i
Læs mereMestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel
Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til
Læs mereTiltag for at forebygge tvang
Tiltag for at forebygge tvang Fitness Boksebold Dartskive Isterninger Kuglevest/-dyne Wellness Musik som terapi Tirsdags tema-aften Stemmehøring Oplæring af nyt personale Hængekøje Drivhus Mestrings- /
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereArbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid Marts 2017 Regler om vold uden for arbejdstid Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko for arbejdsrelaterede hændelser med vold, trusler eller anden krænkende
Læs mereTryghed for borgere og medarbejdere. Faglig forebyggelse af voldsomme episoder
Tryghed for borgere og medarbejdere Faglig forebyggelse af voldsomme episoder Tryghed for borgere og medarbejdere Faglig forebyggelse af voldsomme episoder 2. reviderede udgave Tekst: Sara Priskorn og
Læs mereOplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud
Oplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud Nærværende er private noter fra Sammenslutningen af Boformer for Hjemløses (SBH) repræsentantskabsmøde
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I Del II Del III Del IV OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN KORT UDGAVE AF METODEMANUAL EKSEMPLER PÅ
Læs mereVipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold
Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed
Læs mereKonflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.
Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereForebyggelse af overgreb
Marts 2019 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Forebyggelse af overgreb Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat
Læs mereIben Ljungmann og Charlotte Agger
Tænk på en situation hvor du som demenskoordinator skulle vejlede ift. adfærdsproblemer med højt affektniveau Skriv situaionen ned og hvis det er muligt kom omkring følgende spørgsmål: Hvad skete der konkret?
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereVOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.
Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold
Læs mereUUC MAGLEMOSEN Alle har ret til en uddannelse
En faglig tilgang til arbejdet med elever som mister deres selvkontrol Om at arbejde med Low Arousal tilgangen før, under og efter en konflikt På UCC-Maglemosen udspringer vores pædagogiske grundsyn fra
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mereIben Ljungmann og Charlotte Agger
Hvad er på spil. Når magtesløsheden overfor problemadfærden tager over, kommer vi ofte til at skubbe ansvaret over på: Beboeren Andre kollegaer Pårørende Ledelsen Ressourcer og rammer Lyt efter: krav om
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereTuesten Huse. Vores vej mod større tryghed for borgere og ansatte. Tryghedsskabende Dialoger. Et trygt sted at bo og arbejde!
Tuesten Huse Et trygt sted at bo og arbejde! Vores vej mod større tryghed for borgere og ansatte Tuesten Huse Forankret i Center for Boområdet 107 tilbud Døgntilbud 19 beboere 13 med behandlingsdom Svære
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereLA Sopra. Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan
LA Sopra Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan Aspergers Personaletræf d. 22. september 2016 v. Trine Uhrskov psykolog og VISO-specialist 1 For-forståelse om Low Arousal Tankegangen bag
Læs mereVold hvad gør vi ved det?
Vold hvad gør vi ved det? 1 Udviklingen i vold og trusler på arbejdspladsen Trusler % Vold % 2000 2005 2010 2012 4,6 6,3 10,6 9,2 2,2 3,3 7,5 6,1 2 Vold - omfang 15 % har været udsat for vold inden for
Læs mereRolstruplund Plejecenter. December 2018
Rolstruplund Plejecenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Rolstruplund Plejecenter. Det er vores vurdering,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereMøllehusets Omsorgsplan
Møllehusets Omsorgsplan 2011 Udarbejdet af Forstander.: Nina Overgaard Nielsen Arbejdsmiljørepræsentant.: Jane Torp Omsorgsplan i forbindelse med voldsepisoder. Formål med voldspolitik. Vold på arbejdspladsen
Læs mereTILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn på Kerteminde Kommunes plejecentre 2016
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kerteminde Kommunes plejecentre 2016 Indledning Kerteminde Kommune har aflagt tilsynsbesøg på Kerteminde Kommunes plejecentre. Generelt er formålet med tilsynet at sikre:
Læs mereÉn ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.
22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereAfrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet
- Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse
Læs mereBilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser Nedenfor gennemgås Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets begrundelser
Læs mereBrønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde
Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereVoldspolitik - Kirsebærhavens Skole
Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,
Læs mereRapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Ålholmhjemmet
Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Ålholmhjemmet 7. november 2017 Tilsynsførende: Afdelingschef Hella Obel Sektionsleder Christian Blaase Johansen Tidspunkt
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereTemadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Læs mereHR-morgenmøde den 7. juni Velkommen til HR-morgenmøde
HR-morgenmøde den 7. juni 2017 Velkommen til HR-morgenmøde Dagsorden HR-morgenmøde den 7. juni 2017 1. Hvad betyder sammenlægningen af Ledelsescentret og Ressourcecentret? 2. APV- og trivselsundersøgelsen
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs merePERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE
PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE EFFEKTIV KOMMUNIKATION TIL AT OPNÅ DINE MÅL For at opnå de resultater du drømmer om, kræver det at du har et stærkt mindset, og
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mere