Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik"

Transkript

1 Indlæg på Venstres Erhvervspolitiske Udvalgs Miljøkonference Mere miljø for pengene mål og midler i dansk miljøpolitik på Christiansborg den 9. april 2002 Vandmiljøplanen og en ny miljøpolitik Af Hans Schrøder, Danedi Gl. Frederiksborgvej Helsinge hans@schroder.dk En kort (miljø)historie Tillad mig at gå ca. 400 år tilbage i tiden. Det var dengang man brændte filosoffen Bruno på bålet, stillede naturvidenskabsmanden Galilei for Inkvisitionen og fik filosoffen og matematikeren Descartes til at være forsigtig med, hvad han publicerede. Det var også dengang, den spanske digter Cervantes skrev Don Quijote. Under Maurernes herredømme i Spanien plagedes man af islamiske fundamentalister. Mere besindige mennesker kaldte disse plageånder vindmøller. Da de kristne spaniere tilbageerobrede landet, overtog de ordet vindmøller i betydningen fundamentalister. Enhver spansk læser af Don Quijote vidste derfor lige præcis, hvilke vindmøller Don Q. egentlig bekæmpede, nemlig de kristne fundamentalister, herunder dem der syntes, at Inkvisitionen var en god idé. Cervantes, Bruno, Galilei og Descartes hjalp os ud af de religiøse tåger ved at skaffe os af med de religiøse fundamentalister. Nu mangler vi blot at komme af med de politiske, for i dag befinder os i stadig i tåger, politiske tåger, idet vi plages af politiske fundamentalister, der ikke er bedre end de religiøse. At der er sådan har blandt andre Bjørn Lomborg gjort tydeligt for os. For 30 år siden udkom bogen Grænser for vækst. Verdens ressourcer var under hurtig udtømning, mente Romklubben. Den efterfølgende debat skilte vandene i to trosretninger med hang til fundamentalisme, nemlig én, der sagde, at det problem klarer vi nok, og én der mente, at dommedag var lige om hjørnet. Når det drejer sig om så alvorlig en sag som verdens undergang er der for alvor lagt op til fundamentalisme. Jeg husker, at det typisk var økonomer, der var tilbøjelige til at blive, hvad vi kunne kalde økonomi-fundamentalister eller teknologioptimister, mens biologer og økologer var tilbøjelige til at blive økologi-fundamentalister eller øko-flippere. I dag må vi sige, at Rom-klubben ikke har fået ret. Resultatet er, at økonomifundamentalisterne har fået vind i sejlene og nu skyder op som vindmøller i landskabet. De mest ekstreme ser slet ingen grænser for vækst. Copyright 2002, Hans Schrøder - 1

2 Økonomi-fundamentalisterne Bannerfører var den amerikanske økonom Julian Simon ( ). Blandt Simons elever herhjemme har vi blandt andre Martin Ågerup, der begejstret skriver bøger og kronikker med det usædvanligt glade budskab: Der er i praksis ingen grænser for vækst. Selv solens undergang overlever vi. Vi flytter blot ud i solsystemet og derfra videre ud i universet, hvor væksten kan fortsætte. Hvordan kan man få den tanke? Jo, tankegangen er den, at vi en skønne dag får så effektive solceller og andet isenkram, at vi kan høste en stor del af den energi, der strømmer til os fra solen. Og da der kommer meget mere energi, end vi har brug for, er der masser af energi. I praksis får vi en uendelig mængde energi til rådighed, vedvarende energi vel at mærke. Og har vi energi nok, kan vi alt: Vi kan få varmen til at løbe fra det kolde til det varme, vi kan samle spredt stof, og vi kan få vand til at løbe opad. Alt det kan man, når man har energi nok. Og det har man, når man er teknologioptimist eller økonomi-fundamentalist. Masser af energi. OK, lad os gå med på tankegangen og antage, at det vitterlig lykkes os at stjæle gudernes ild. Så kan vi for eksempel filtrere vandet i verdenshavene og støvsuge havbunden for mineraler, hvis de mod forventning skulle slippe op på landjorden. Og vi kan hente mineraler ude i solsystemet, hvis de mod forventning skulle slippe op her på Jorden. Er man med på den, så er der i praksis ingen grænser for vækst. Så kan væksten fortsætte, indtil den sidste stjerne er brændt ud. Man kan digte videre og forestille sig, at mennesker engang bliver i stand til at bygge kunstige stjerner og planeter. Tænk blot på hvad der teknisk har kunnet lade sig gøre de sidste 100 år. Hvad kan så ikke lade sig gøre de næste 200? For en teknologioptimist er alting muligt. Fører man tanken til ende, bliver det imidlertid tydeligt, at der er tale om fiktion: science fiction. Dog kan man ikke bevise, at det, teknologioptimisterne siger, er noget vrøvl (men blot henvise til, at termodynamikken handler om det, der ikke lader sig gøre under nogen omstændigheder). Historien viser jo så mange eksempler på, at noget, man med stor bestemthed hævdede ikke kunne lade sig gøre, alligevel lod sig gøre. Virkeligheden har altid overgået teknologioptimisternes vildeste fantasi, så hvorfor skulle det ikke også være muligt at ophæve grænserne for vækst? Undervejs i den fiktion, der ender med, at mennesket erobrer universet, og med al respekt for den menneskelige opfindsomhed står jeg af. Ikke for at blive økologi-fundamentalist eller økoflipper, men for dog at bevare jordforbindelsen og vende tilbage til det med ressourcerne og forureningen. Men sagen fremstilles som om der kun var to muligheder: Enten at flippe ud i universet eller ind i økologi-forfjamskelsen mod stjernerne eller ned i mult-lokummet. Der må være en tredje vej. Hvad kan vi lære af teknologioptimisterne? Først og fremmest kan vi lære af deres stærke tro på fremskridtet troen på at det nok skal gå: vi kan jo så meget. Med den tro kunne vi for eksempel undgå at skræmme børn og unge fra vid og sans med løs snak om økologiske katastrofer og snarlig undergang. Copyright 2002, Hans Schrøder - 2

3 Men vi lærer også, at teknologioptimisterne er lige så langt ude på det religiøse overdrev som økoflipperne. Den ene slags fundamentalisme er ikke bedre end den anden. Ingen af dem bygger på fast grund, ingen af dem er rodfæstet i naturvidenskaberne, herunder termodynamikken. Det gælder biologer i almindelighed og økonomer i særdeleshed. At forstå hvordan verden er skruet sammen, at forstå mekanikken i de processer, der foregår her på Jorden, må ellers være en oplagt opgave for økonomer. For ordet økonomi betyder husregler. At være økonom på miljøområdet uden kendskab til naturens husregler (termodynamik) er som at være elefant i en glasbutik. Ikke desto mindre kender de fleste økonomer ikke den elementære termodynamik. Og da det mestendels er økonomer, der styrer landet og virksomhederne, er det betænkeligt. Økologi-fundamentalisterne Økologi-fundamentalisterne kender vi. Deres hærgen har vi været vidne til i den miljøpolitik, der er ført de sidste år. Den tredje vej Vi vil næppe se en vending fra en gammel enighed om, at der er grænser for vækst til ny om, at der slet ingen grænser er. Jeg tror snarere, vi vil se en besindelse og revolution på regnskabs- og ledelsesområdet, når miljødimensionen indarbejdes i regnskabs- og ledelsesværktøjerne. Opgaven er at producere mere med mindre ved at blive stadig bedre til at undgå spild af enhver art. Den tredje vej beredes ved at konstatere, at ingen absolut ingen er imod at ressourcerne udnyttes så godt som muligt. Og den tekniske side af sagen er afklaret ved at konstatere, at ingen absolut ingen benægter, at naturlovene, herunder termodynamikkens love, også gælder på miljøområdet. Den tredje vej er naturvidenskabens vej. Kommet så langt indses det, at vi står og mangler energi-og-stof dimensionen i vore regnskabs- og styringsværktøjer. Vi véd, at der ligger energi- og stofstrømme bag ethvert regnskab, bag enhver økonomisk aktivitet. Vi har blot endnu ikke fået dem indregnet. Vi har økonomistyring, og vi har produktionsstyring, men vi har ikke i samme forstand miljøstyring. Der findes to slags regnskaber: de hårde og de bløde. De hårde kender vi. Det er regnskaberne med penge og med varer og arbejdstimer. Dér er ordet regnskab brugt i betydningen at holde regnskab eller holde hus med. De bløde er de nye, alternative regnskaber. Det er etiske, sociale og videnregnskaber, og hvad de nu hedder. Dér er ordet regnskab brugt i en anden betydning. Hvor de bløde regnskaber således opererer med immaterielle og ikke-bevarede størrelser som kvalitet og viden, opererer de hårde med bevarede størrelser i fysiske enheder som kr., stk., timer, kg, m 3 eller kwh. Hvor de hårde regnskaber hører hjemme i den naturvidenskabelige sfære, i hvilken naturen i tidernes morgen satte reglerne, hører de bløde hjemme i den sfære, hvor vi mennesker sætter reglerne. Nu står vi så med de grønne regnskaber og ved ikke rigtig, hvor vi skal gøre af dem. Desværre er det blevet almindeligt at tro, at de hører hjemme i den bløde kategori, hvilket har medført, Copyright 2002, Hans Schrøder - 3

4 at den slags regnskaber foreløbig har gjort mere for bureaukraterne og konsulenterne end for miljøet. Vi økonomistyrer med regnskaber målt i penge, og vi produktionsstyrer med regnskaber målt i varer og arbejdstimer. På samme måde er opgaven at miljøstyre med regnskaber i energi og stof. Hvad skulle man ellers miljøstyre med? De grønne regnskaber et tilmed de vigtigste og mest håndgribelige blandt de hårde regnskaber, idet de angår vor forvaltning af de byggesten, naturen består af. Nu kunne man tro, at det ville være en forfærdelig vanskelig sag at få de grønne regnskaber til at virke (sammen med de finansielle). Men det er tværtimod en let sag, for det kan ske ved at gentagen brug af regler, der er så enkle, at alle og enhver kan forstå dem ligesom alle og enhver kan forstå skakspillets regler. Hvad enten man er en god eller dårlig skakspiller, så overholder man reglerne. Hvis ikke, sørger modstanderen for det. Når man har computeren som modstander, overholdes de uden diskussion. På samme måde kan man tænke sig et computerspil, der overholder naturens love og matematikkens regler. Hvad enten man er god eller dårlig til et sådant spil (miljøstyring), så overholdes naturens love og matematikkens regler. Dermed går det fra at være et spil til at være et uundværligt og letforståeligt værktøj til styring. Spørgsmålet er ikke, om det er muligt at udvikle softwaresystemer med hvilke man kan udnytte den idé og udforme alle mulige grønne regnskabsspil som visualiserede input-output modeller (tegnede netværk), der er komplekse nok til at være realistiske og dog er så enkle, at alle forstår dem. Det er allerede gjort. Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at bruge sådanne systemer. God miljøstyring går ud på én ting, nemlig at få mest miljø for pengene. Eller sagt på en anden måde: Det drejer sig om at nå givne miljømålsætninger på den mest omkostningseffektive måde. Eller med atter andre ord: Det handler om at optimere miljøinvesteringerne. For gør vi ikke det, betyder det, at vi forurener, hvilket indses ved at betænke, at ikkeoptimale løsninger kræver et større input af varer og arbejdstimer end nødvendigt. Da enhver frembringelse af varer og arbejdstimer medfører forurening, er ikke-optimale løsninger forurenende. Fejlinvesteringer på miljøområdet, såvel som på alle andre områder, er derfor forurening og spild af ressourcer. Jo større fejlinvestering, jo større spild og jo mere forurening. At få integreret de grønne regnskaber i regnskabs- og styringssystemerne, at få respekteret naturlovene i miljøpolitikken, og at få mest miljø for pengene i den offentlige og den private sektor er elementer i den tredje vej. Det er klart, at det ikke er religionskrig, vi har brug for. Vi har ikke brug for hverken den ene eller den anden slags fundamentalisme, for fundamentalisme er tyranni. Vi har brug for en tredje vej, en syntese karakteriseret ved at den indeholder det, begge lejre, trods alt, er fuldstændig enige om. Copyright 2002, Hans Schrøder - 4

5 Hvad er vi enige om? Hvad er ubetvivleligt? Det er der meget, der er, for eksempel at to og to er fire. Og at det dobbelte bogholderi og input-output analysen virker. Dertil kommer alt, hvad naturvidenskaberne kan fremvise af resultater. Vi har således et hav af enighed og sandhed at gøre godt med. Problemet er bare, at fundamentalisterne plager os ved at hindre os i at gøre netop det. Det har været tydeligt i den hidtil førte miljøpolitik, at den er ført stort set uden at gøre godt med den naturvidenskabelige side af sagen, havet af sandhed og enighed. Alt imens undrer vi os over, at de unge mister interessen for naturvidenskab og politik. Selv om politikerne råder over en hær af naturvidenskabeligt uddannede mennesker, er det således lykkedes dem at undgå at bringe den naturvidenskabelige dimension ind i miljøpolitikken. Måske har man tænkt som så: Når vi kan undvære den økonomiske dimension, kan vi vel også undvære den naturvidenskabelige. I det sag har Venstre hidtil ikke været bedre end Socialdemokraterne og de andre politiske partier. Metoden Hvori består den videnskabelige metode? Her skal vi tilbage til Descartes, der med sin filosofi bekæmpede vindmøller for næsten 400 år siden. Hans metode var jo, og det er selve naturvidenskabens grundlag, at tvivle på alt, og så se om der ikke skulle blive noget ubetvivleligt tilbage. Den metode er i øvrigt lige så anvendelig på det politiske som på det naturvidenskabelige område. Input-output analysen er en metode udviklet af den amerikanske økonom (og Nobelpristager) W. Leontief. Den er i dag rygraden i alle nationalregnskaber. I korthed går den ud på at måle og beregne strømme og beholdninger af varer og tjenester (og dermed penge) mellem de forskellige sektorer i nationaløkonomien. Det gøres ved at ordne data i input-output tabeller eller matrixer som grundlag for opstilling af sæt af lineære ligninger, der for eksempel giver svar på følgende spørgsmål: Hvad sker der med disse strømme og beholdninger i netværket, hvis vi ændrer på systemet, for eksempel hvis vi nedsætter landbrugsproduktionen? Input-output metoden er dels et registreringsværktøj, en struktur der holder orden på måledata, dels en model for så vidt som den sikrer, at alle sektorer, alle systemer, til enhver tid er balancerede. Den registrerer historiske regnskaber og gør det muligt at forudsige, hvad der sker i økonomien under bestemte, givne forudsætninger. Den her foreslåede metode er en variant af den klassiske input-output metode fra økonomien. Den supplerer den klassiske metode på to afgørende punkter. For det første derved at inputoutput tabellen forstås og tegnes som et netværk af kasser (sektorer eller systemer med beholdninger) og pile (med strømme). For det andet derved at nærværende metode ikke spørger, hvad der går ind i systemerne, men hvad der går ud. I den klassiske input-output analyse taler man om input-koefficienter, der er opskrifterne på hvad der kræves af input for at fremstille den ene eller den anden vare eller tjeneste. I nærværende analyse anvendes outputkoefficienter, her kaldet nøgletal, der er nedskrifterne på hvad der kommer ud af de økonomiske aktiviteter i form af noget vi ønsker, i dette tilfælde protein (fødevarer), og noget vi ikke ønsker, men ikke slipper for, nemlig den kvælstofforurening, der kommer fra det produktionssystem, der har frembragt fødevarerne. Copyright 2002, Hans Schrøder - 5

6 Hvor den klassiske input-output analyse arbejder med to sammenhørende sæt af strømme og beholdninger, nemlig 1) varer og tjenester og 2) penge, arbejdes der i nærværende analyse i princippet med vilkårligt mange sammenhørende sæt af strømme og beholdninger af alle mulige bevarede størrelser, herunder de stabile grundstoffer. Metoden belyses lettest ved et enkelt eksempel, der gradvist gøres mere komplekst ved gentagen anvendelse af et meget enkelt princip. Vi forestiller os et system anbragt i en kontrolkasse i hvilken vi holder regnskab med, hvad der går ind og ud. Går der i en nærmere fastsat periode, f. eks. et år, 100 enheder ind og 80 ud, så er kassens beholdning steget med 20 enheder i løbet af året. Beholdningsændringen er 20 enheder. Vi tegner kontrolkassen som et rektangel og strømmene som pile og skriver beholdningsændringen i kassens nederste højre hjørne. System 0 (Ubalanceret) Input X0,1 1 System 1 D1 Beholdningsændring Output X1,W Systemgrænse System W (Ubalanceret) Figur 1. Skitse til støtte for teksten Balanceligningen eller kontinuitetsligningen: D? X0,1? X1,W er den ligning, vi, mere eller mindre bevidst, bruger til at beregne, at beholdningsændringen i eksemplet er 20 enheder. Det er den ligning, vi alle bruger, når vi afstemmer saldoen på en (bank)konto. Det er samtidig den ligning, der er rygraden i alle økonomiske såvel som økologiske modeller. Det er den fundamentale balanceligning, der siger: Beholdningsændringen (D) i en vis periode, for eksempel et år, er lig med summen af alle input minus summen af alle output i løbet af året. Ofte er beholdningsændringen på venstre side af lighedstegnet lille i forhold til leddene på højre. I så fald har vi, at summen af alle input næsten er lig med summen af alle output. Systemer for hvilke det gælder, siges at være næsten stationære, fordi deres beholdning Copyright 2002, Hans Schrøder - 6

7 næsten ikke ændrer sig med tiden og i øvrigt slet ikke set over lang tid. Landbrugssystemer er sådanne næsten stationære systemer. Landbrugssystemet betragtes som et (termodynamisk) system, der deler et input af ressourcer i to, nemlig en del, der er nyttig eller ønskelig og en del, der hverken er nyttig eller ønskelig, fordi den tabes til omgivelserne. Foruden en nedadrettet pil har vi en strøm, der går vandret ud til højre. Det er produktstrømmen, den strøm vi ønsker og som indgår i nationalregnskabet, idet kvælstof i landbrugsprodukterne er et mål for den vegetabilske og den animalske produktion af protein. Input af nyt kvælstof X0,1 1 Landbruget X1,W D1 X1,0 Kvælstof i produkter (protein) Beholdningsændring Kvælstofoverskud (tab) Figur 2. Principskitse System 0, hvorfra det nye kvælstof kommer, og hvortil kvælstoffet i produkter går, ligger over og på begge sider af kassen. System W, hvortil tabet går, ligger under. Det betragtede og balancerede system er system Nr. 1, der ligger i spændingsfeltet mellem et givende og et modtagende reservoir analogt til det varme og det kolde reservoir i termodynamikken. Disse reservoirer er ubalancerede, de er systemets omgivelser. Hermed har vi ligningen: D 1? X01,? X1,0? X1,W Vi har således fire variable og én ligning. Vi kan skaffe os yderligere en gyldig og uafhængig ligning, hvis vi til gengæld samtidig indfører en ny variabel, nemlig systemets effektivitet. Ligningen er den ligning, der definerer den: Effektivit eten? Output af N i produkter? beholdning Input af nyt N sændring eller i symboler: X1,0? D1 a? X0,1 Copyright 2002, Hans Schrøder - 7

8 Dermed har vi fem variable og to ligninger. En variabel kan enten være målt (bekendt eller uafhængig) eller beregnet (ubekendt eller afhængig). Da vi har to ligninger, kan vi lade to variable være ubekendte og beregne dem som funktion af de resterende tre ved at løse to ligninger med to ubekendte. Det enkle princip er 1) at udnævne de ubekendte 2) opstille lige så mange gyldige ligninger (balance- og nøgletalsligninger) og 3) løse dem. Antallet af variable, der skal måles eller skønnes for at bestemme systemet, er antallet af variable minus antallet af ligninger. Dansk landbrugs kvælstofregnskab 1997/98 Det til illustration af metoden anvendte eksempel er dansk landbrugs kvælstofregnskab i regnskabsåret 1997/98. Kvælstofstrømme er beregnet udfra oplysninger i Landbrugsstatistikken, en imponerende database med en righoldig og velordnet mængde viden, der blot ligger og venter på at blive udnyttet. Hovedbalancen tegnet med softwaresystemet CSQ er vist i nedenstående Figur 3. Enheden er Mkg N (millioner kg kvælstof i løbet af regnskabsåret). Figur 3. Kvælstofregnskabet for dansk landbrug 1997/98 i Mkg N. Niveau 1. De grønne tal er de tre målte størrelser. Det røde (N-overskuddet på 377 Mkg N) er beregnet af balancen. Fidusen er at indse, at vi kan gøre samme betragtning gældende i enkle såvel som i meget komplicerede netværk af systemer ved stadig gentagelse af ovennævnte enkle princip. Forstås ét system til bunds, forstås også ethvert netværk af systemer. Bag hovedbalancen i Figur 3 ligger et samspil, et netværk af systemer mellem hvilke vi har strømme og i hvilke vi har beholdningsændringer. Dette indre netværk, der, når balanceligningerne adderes, resulterer i balanceligningen for hovedsystemet i Figur 3 består af mindst to systemer, nemlig et mark- og et staldsystem. Lægges de inde i rektanglet i Figur 3 og tilføjes en kasse, der samler overskuddet, har vi netværket i Figur 4. Copyright 2002, Hans Schrøder - 8

9 Figur 4. Kvælstofregnskabet for dansk landbrug 1997/98 i Mkg N. Niveau 2. De sorte tal i kassernes øverste højre hjørne er summen af alle input. På dette detaljeringsniveau har Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opstillet kvælstofbalancerne for dansk landbrug i perioden 1984/ /99. Detaljeringen er imidlertid for grov til at være til megen nytte, blandt andet fordi netværket ikke gør det muligt at tage ammoniakfordampningen og -nedfaldet korrekt i regning. For at få det med i input-output modellen er det nødvendigt at arbejde med yderligere to systemer (9 og 10) som vist i Figur 5 i midten. Figur 5. Kvælstofregnskabet for dansk landbrug 1997/98 i Mkg N. Niveau 3. System 9, ammoniakfordampning, modtager ammoniakudledningen fra mark og stald og fordeler det samlede nedfald i et nedfald på systemet selv (X9,10) og et nedfald uden for Copyright 2002, Hans Schrøder - 9

10 systemgrænsen (X9,12). System 10, atmosfærisk nedfald, samler nedfaldet ude og inde fra og sender summen videre til marksystemet. System 12 samler overskuddene og sender summen videre til det modtagende reservoir. Det samlede N-overskud på 377 Mkg N er nu opdelt på tre poster, nemlig 272 Mkg N fra markerne, 37 M kg N fra staldsystemet og 68 Mkg N, der kommer fra begge systemer, nemlig den del af ammoniakken, der via luften eksporteres ud af systemet. Detaljeringen fra Figur 3 via Figur 4 til Figur 5 ændrer ikke hovedbalancen. Den står fast, uanset hvor meget man detaljerer. Fordelen ved at detaljere er, at det gradvist giver større indsigt i, hvordan systemet virker, og hvorfor der kommer 575 Mkg N ind, netop 190 Mkg N ud i produkter og 377 Mkg N ud som overskud eller tab. Får vi indsigt i, hvordan systemet virker, får vi også indsigt i, hvordan det reguleres eller styres. Næste skridt er at detaljere marksystemet og forstå det som et samspil af tre systemer, nemlig 1, 2 og 11 i Figur 6, venstre side. Herved bliver det muligt at definere N- optagelseseffektiviteten i de to kategorier af planter, nemlig ikke-fikserende og fikserende planter. På tilsvarende måde detaljeres staldsystemet og forstås som et samspil af systemer. System 5 i foregående figur bliver til et samspil af seks systemer som vist til højre for midten i Figur 6. Figur 6. Kvælstofregnskabet for dansk landbrug 1997/98 i Mkg N. Niveau 4. Bortset fra opdelingen i de to kategorier af planter passer detaljeringen i Figur 6 til de oplysninger, der findes i landbrugsstatistikken vedrørende strømme af landbrugsvarer. Copyright 2002, Hans Schrøder

11 På tilsvarende måde kan system 3 (foder) og system 5 (husdyr) i Figur 5 detaljeres, hvilket er nødvendigt, idet kvæg har en fodereffektivitet med hensyn til N og P der er forskellige fra svins fodereffektivitet, der igen er forskellige fra andre dyrs. System 3 og 5 i øverste højre hjørne af Figur 6 bliver til et samspil af 11 undersystemer som vist i højre side af Figur 7. Figur 7. Kvælstofregnskabet for dansk landbrug 1997/98 i Mkg N. Niveau 5. Det således udvidede staldsystem modtager en strøm af foder inde fra og ude fra. Foderet opdeles i grovfoder og kraftfoder, der hver for sig fordeles på en bestemt måde til dyrene, som er opdelt i tre grupper, nemlig kvæg, svin og andre dyr. N og P i den samlede foderstrøm strømmer således gennem dyrene og ender i kød (levende og døde dyr), mælk, æg og husdyrgødning. Der er ingen andre udveje. Bemærk at hovedbalancen i Figur 6 og Figur 7 er den samme som i Figur 3 (svarende til at summen af alle ligninger også er en gyldig ligning). Nu er den blot delt op på flere poster. Figur 7 indeholder 53 output fra 21 undersystemer i samspil, hvor eksemplet i Figur 3 kun indeholder to output og et enkelt system, men melodien er hele tiden den samme. Analysen fra Figur 3 anvendes uden forandring 21 gange i stedet for kun én. Resultatet er, lige som for de øvrige figurer, en input-output model, der virker forlæns såvel som baglæns. At den virker baglæns vil sige, at den kan regne på, hvad der allerede er hændt, altså historiske regnskaber. Ved at skifte fra baglæns til forlæns reproducerer vi regnskabet i det år, kalibreringen finder sted. Vi måler så mange ubekendte, at vi har netop én ubekendt tilbage i hvert undersystem. Gives de målte værdier som input til modellen (baglæns rettet) er systemet bestemt. Vi har enten målt eller beregnet alle strømme og bestemt alle nøgletal (som afledte størrelser) defineret på en af os valgt entydig måde. Copyright 2002, Hans Schrøder

12 Når modellen bag Figur 7 virker baglæns, består den således af 21 sammenhørende balanceligninger med 21 ubekendte, én i hvert undersystem som vi beregner ved at løse de 21 sammenhørende lineære ligninger. Vi kan imidlertid også vælge at betragte alle output fra undersystemerne som ubekendte. Der er 53, og der er derfor brug for 53 ligninger. De 21 har vi allerede. Resten er ligninger, der definerer 32 nøgletal. Idet modellen er kalibreret på statistiske oplysninger (målinger) har vi nu en model, med hvilken vi kan beregne ethvert muligt fremtidigt og reproducere ethvert historisk regnskab, herunder regnskabet i kalibreringsåret. Modellen er en input-output model af den klassiske Leontiefske type. Regnskabet i netværket kan gengives i form af en input-output tabel, der læses akkurat som en økonomisk inputoutput tabel og kun adskiller sig fra en sådan derved, at der er tilføjet et ubalanceret, givende system allerførst og et modtagende system allersidst. Vandmiljøplanen Vandmiljøplanen egner sig fortræffeligt til at illustrere nytten af en sådan naturvidenskabelig tilgang. Det gør den, fordi landbruget er et produktionssystem, der er til at få øje på, og som vi alle kender. Det er et produktionssystem, der, lige som alle andre produktionssystemer, gennemstrømmes af energi og en lang række stoffer, hvoraf N, P og K først falder i øjnene. Denne gennemstrømning er fuldstændig analog til gennemstrømningen af varer og tjenester og penge i nationaløkonomiens netværk af økonomiske sektorer, der igen er fuldstændig analog til gennemstrømningen af penge i en virksomheds netværk af konti i kontoplanen, der igen er fuldstændig analog til gennemstrømningen af energi i et netværk af elektriske ledninger. I alle tilfælde gælder én og kun én regel, nemlig at vi har at gøre med bevarede størrelser, dvs. størrelser vi kan gøre rede for (engelsk: 'accountable quantities') fordi de hverken forsvinder eller opstår af sig selv. Når vi kan opstille skudsikre N og P-regnskaber og input-output modeller på landsplan og amtsplan, kan vi selvfølgelig også gøre det på ejendomsniveau. Dér er vi ved sagens kerne, for det er på ejendomsniveau, at tingene sker. Det er dér, og ikke i en politisk-bureaukratisk proces, arbejdet med den daglige styring finder sted. Den dag landmanden forstår sine N- og P-regnskaber som han forstår sine pengeregnskaber, og gerne lidt bedre, er problemet med tabet af næringsstoffer fra landbruget tæt på en løsning. Faktisk er det lettere at opstille input-output modeller og regnskaber for N og P på ejendomsniveau, for her er der tale om tal, som landmanden i forvejen skal indberette i gødningsregnskaberne. Der bruges bunker af tid på at indberette sådanne regnskaber til Plantedirektoratet, der mildest talt ikke får ret meget ud af dem. I stedet kunne der foretages en elektronisk standardisering, således at man ved brug af computeren kvitterede for landmandens arbejde med gødningsregnskaberne ved årligt at udfærdige detaljerede N- og P- regnskaber for hans ejendom. Så vil landmanden pludselig kunne se nytten af at gøre arbejdet med gødningsregnskaberne og bruge dem til at forbedre både sin egen økonomi og miljøet. Copyright 2002, Hans Schrøder

13 Miljøforskningen Hvordan går det til, at miljøpolitikken er kommet så galt af sted, som vi har set det de sidste 20 år, når det offentlige dog råder over en hær af naturvidenskabeligt uddannede mennesker? I den forbindelse er det værd at bemærke, at Danmark ikke er det eneste land med det problem. Det skyldes sektorforskningens politisering, der er et større problem, end de fleste forestiller sig. Forskningen er ikke politiseret på den måde, at forskerne dikteres noget af politikerne, men snarere sådan at forstå, at den er fuldstændig fragmenteret. Der er ingen opmuntring til at forske med det formål at uddrage synteser af det hav af informationer, der foreligger som Lomborg har gjort det. Derfor har politikerne svært ved at bruge forskningsresultaterne til noget, og det trives de øjensynlig godt med, måske fordi det er politisk bekvemt. Resultatet er, at der træffes beslutninger stort set i blinde og uden først at gøre alvorlige forsøg på at finde hoved og hale i den viden, vi allerede har. Der mangler vilje til at bruge den. Undskyldningen er hver gang, at der mangler viden, at der er brug for mere forskning. I 2001 udsendte Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) en rapport, hvori det anbefales, at sektorforsknings-institutionerne, herunder Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser, lægges ind under universiteterne. Det er værd at bemærke, at to af folkene bag rapporten har en fortid i Miljøministeriet: den ene (Mogens Bundgaard Nielsen) som departementschef i Miljøministeriet, den anden (Erik Lindegaard) som direktør for Miljøstyrelsen. At løsrive sektorforskningen fra ministerierne og lægge dem ind under universiteterne er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt. Det ville være bedre at løsrive sektorforskningen helt fra den politiske sfære og give den den uafhængighed og frihed, der er nødvendig i al forskning, uanset om den er offentlig eller privat. Sæt fundamentalisterne ud af spillet, slip forskningen løs, gør den uafhængig, og I vil se løjer i form af bedre beslutningsgrundlag og mere miljø for pengene. De gevinster, der gemmer sig i en sådan løsning, får de gevinster, der for eksempel er opnået ved at privatisere rengøringen, til at ligne det rene vand. Politikerne har opdæmmet et hav af ubrugte muligheder ved at holde naturvidenskaberne uden for miljøpolitikken. At gøre forskningen uafhængig vil være som at åbne for sluser og frigøre en stærk og vedvarende strøm af bedre løsninger på miljøområdet og andre områder. Spørgsmålet er hverken, om vi har brug for en ny miljøpolitik, eller om det er muligt at få en sådan. Spørgsmålet er, hvornår vi får den. Så vidt jeg kan se, er det nye miljøinstitut en god og modig begyndelse, hvis succes er garanteret, hvis det holder sig på den tredje vej: naturvidenskabens. 8. april 2002, hs *** Copyright 2002, Hans Schrøder

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Landbrugets kvælstofbalance

Landbrugets kvælstofbalance Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Formandsberetning 2008

Formandsberetning 2008 Formandsberetning 2008 Jeg har valgt at opbygge formandsberetningen på følgende måde: Tilbageblik på året der gik Bestyrelsens arbejde Udfordringer for fremtiden Afslutning Tilbageblik på året der gik

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716 Der er en, der var den første mand på månen. Der er en, der var

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens. BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Videnteknologi og konsekvens

Videnteknologi og konsekvens Videnteknologi og konsekvens af Hans Schrøder Vi ved, hvad informationsteknologi er, men hvad er videnteknologi? Vi kunne først spørge: Hvad er viden? Ordet vide er bydemåde af det latinske ord vidére,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller CONSEQUENCE i en nøddeskal Verden er et netværk, der gennemstrømmes af ressourcer. Forestil dig et computersystem, som holder styr på disse ressourcer, og som sætter dig i stand til at registrere og forudsige,

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen 1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Arbejdsrapport fra Naturrådet nr. 4, 2002 Kolofon Titel: Forfattere: Kontaktpersoner i Naturrådet: Serietitel og nr.: Udgiver: Status og scenarier for

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet Indhold Forord... 8 Det gælder om at vinde!... 10 Vi vinder, fordi han vandt!... 12 Kun du kan kæmpe din kamp... 14 Der er kun én salve, der duer!... 16 Et ocean i Guds hånd... 18 Hvilket lys foretrækker

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere