FOLKEMNGDEN STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN I KONGERIGET DANMARK DANMARKS STATISTIK LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1930

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. R EKKE 86. BIND 2. H EFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 86 2d LIVRAISON FOLKEMNGDEN 5. NOVEMBER I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1931 DANMARKS STATISfIK r.::li O TEKET

2 Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark Folketællingen 1801 l Statistisk Tabelværk. Ældste Række, L Hæfte Statistisk Tabelværk. Ældste Rekke, 6. Hefte Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hæfte Statistisk Tabelværk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.2. Afd. J, 1855 Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd ' Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Rekke, 18. Bd ' Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr ' Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 10. Bd., 3. Hefte Statistiske Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hæfte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte j Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hefte. l Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 9,10 og 11. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 51. Bd., 1. Hæfte ' Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 14. Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 63. Bind, 1. Hefte Statistisk Tabelverk, 5. Række, Litra A, Nr Statiske Meddelelser. 4. Række, 76. Bd., 1. Hæfte. Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede: Statistisk Tabelverk. 5. Række, Litra A, Nr. 5.

3 Indhold. Pag. Table des matières. Forord 5 Avant propos. Indledning. Det egentlige Danmark: 1. Befolkningens Sterrelse og Tilvækst 2. Folkema;ngden i Landets forskellige Dele 3. By og Landbefolkning 4. Befolkningstæthed 6. Mund og Kvinder Færeerne Introduction. Le Danemark proprem. dit: 1. Nombre et accroissement de la population. 2. La population dans les divers parties du pays. 3. Population urbaine et rurale. 3. Population spécifique (densité). 6. Répartition d'après le sexe. Iles Féroé. Tabeller. Det egentlige Danmark: 1. Byer, Landkommuner og Sogne 2. Overovrighedskredse, Amter 3. Amtskommuner, By og Sognekommuner Samlet Oversigt Noter til Tabel 3 4. Forligskredse 5. Landsretskredse og Nævningekredse 6. Retskredse 7. Politikredse 8a. Amtslægekredse og Lægekredse 8b. Sindssygehospitalernes Landomraader Tableaux. Le Danemark proprement dite: 1. Villes, communes rurales. Paroisses. 2. Départements. 3. Communes départementales, urbaines et rurales. Résumé. Annotations au tab Districts des commissions conciliatrices. 5. Cours d'appel. Circonscriptions des listes du jury. 6. Juridictions. 7. Préfectures de police. 8a. Districts sanitaires. 8b. Districts des asiles d'aliénés de l'état. 1*

4 . 9. Udskrivningskredse og Udskrivningsomraader 10. Skattekredse 11. Skyldkredse og Vurderingskredse 12. Amtstuedistrikter 13. Tolddistrikter 14. Tilsynskredse under Arbejdsog Fabriktilsynet 15. Folketingsvalgkredse 16. Landstingsvalgkredse 17. Stifter, Provstier og Pastorater Samlet Oversigt 18. Landsdele. Storre og mindre Oer Noter til Tabel Byeme og deres Forstæder 20. Bymæssige Bebyggelser i Landkommunerne Tillæg: Storm off. Anstalter Forre 21. Præstegæld og Sogne i Forre Amt. Bemærkninger til Tabel Færoerne. De enkelte Oer 23. Sysseler, Kommuner, Sogne og Bygder 24. Forre Amtskreds,Valgdistrikter Bilag 1. Cirkulære af 6. Okt. Bilag 2. FolketællingsSkema Register... Pag Circonscriptions de recrutement. 10. Circ. de la repartition des contributions directes. 11. Districts de taxation (pour la redevance immobilière). 12. Circ. de la perception des contributions directes. 13. Districts de douane. 14. Districts de l'inspection des fabriques. 15. Circonscriptions électorales du»folketing«. 16. Circ. électorales du»landsting«. 17. Diocèses, districts décanaux, paroisses. Résumé du tabl Grandes parties du pays. Iles. Annotations au tabl Villes (y compris les faubourgs). 20. Agglomérations urbaines dans les communes rurales. Appendix. Iles Féroë: 21. Paroisses. Annotations au tabl Iles et îlots. 23. Juridictions, communes, paroisses et villages. 24. Circonscriptions electorales. Districts. Circulaire du 6 octobre. Questionnaires. Index aux tableaux.

5 F or or d. Avant propos. I Henhold til kgl. Resolution af 13. December 1924 afholdtes den 19. almindelige Folketæiling i Danmark den 5. November, jfr. Indenrigsministeriets Cirkulaere af 23. Sept. (Ministerialtidende A, S. 93 ff.). For Taingen, der omfattede det egentlige Danmark og Faeroerne, redegares i nærvserende Publikation. Befolkningen paa Grenland er i blevet optait, deis ved»gronlands Styrelse«, deis for Kolonien Kap Yorks Vedkommende ved Bistand af Ingenior M. Ib Nyboe, der velvilligst paatog sig Udsendelsen af Skemaerne og Registreringen ved den stedlige Kolonibestyrer. Resultaterne of den gronlandske Folket e ling vil senere blive offentliggjorte. Ved tidligere Tællinger var Optællingslisten delt i en Hovedliste og en Tillægsliste. Indtil 1925 omfattede Hovedlisten alle de Personer, der paa Tællingsdagen var til Stede i Kommunen, medens der paa 'Tillægslisten skulde opfores de Personer, der horte hjemme i Kommunen, men som var bortrejst paa Tællingsdagen. Af Hensyn til den i Folkeregisterloven af 1924 paabudte Revision of de kommunale Folkeregistre aendredes den hidtil fulgte Fremgangsmaade ved Teellingen i 1925, Saalodes at alle Personer, der var hjemmehorende i Taellingskommunen (og altsaa skulde findes i Registret), skulde opferes paa Hovedlisten, medens de paa Taellingsstedet midlertidigt nærværende skulde opfores paa Tillægslisten. Medens dense Fremgangsmaade ikke blot lettede Kommunerne ved Arbejdet med Registrenes Revision men ogsaa bidrog til at gore Revisionen mere effektiv, var det dog stadig et Spergsmaal, ved hvilken Fremgangsmaade man bedst caste den dobbelte Opgave, som efter Registrenes Indferelse stilledes til Folkerællingsmaterialet, deis den rent statistiske som hidtil at tælle den paa Tællingsdagen i de enkelte Lokaliteter faktisk tilstedevaerende Folkemrengde, deis den administrative at faa den i den enkelte Kommune hjemmeherende Befolkning optait.

6 II 6 For i hejere Grad, end Tilfældét var i 1925, at kunne tage ligeligt Hensyn til begge disse Formaal opgav man ved Tællingen i den ved tidligere Tællinger benyttede Deling af Taellingslisten i en Hovedliste og en Tillægsliste og bestemte, at der paa Listen skulde opfores samtlige i Kommunen hjemmehorende Personer samt alle, der midlertidigt var tilstede paa Tællingsdagen, og saaledes at det i dertil særligt indrettede Rubrikker anfortes, 1) om de havde fast Bopæl andetsteds og da hvor, 2) om de var til Stede paa Tællingsstedet (ja eller nej) og 3) hvis Svaret var Nej, hvor deres midlertidige Opholdssted var. Ved saaledes Side om Side at stille de Sporgsmaal, hvis Besvarelse er afgorende for Personens Henforelse til Gruppen midlertidigt nærværende eller midlertidigt fraværende, har man ment, bedre end tidligere, at kunne tilvejebringe et paalideligt Tællingsresultat, og tillige lette Arbejdet med Revisionen af Folkeregistrene. For Landkommunernes Vedkommende bibeholdtes den tidligere Fremgangsmaade ved Optællingen, saaledes at Tællingskommisærer gik fra Hus til Hus og indforte paa Listerne saa mange Familier, som der var Plads til paa Skemaerne. For Hovedstadens og Provinsbyernes Vedkommende, hvor tidligere hvert Skema var bestemt til at rumme Beboerne i en Ejendom, skete Tællingen nu saaledes, at hver Familie eller rettere: Personerne i en Lejlighed opfertes paa et særligt Skema (Folketællingsskemaet), der sammen med de ovrige Folketællings Skemaer for vedkommende Ejendom samledes i et særligt Omslag. (HovedSkemaet), der paa Forsiden havde Plads til en samlet Opgerelse over Antallet af Lejligheder og af Personer i Ejendommen. Den i Indenrigsministeriets ovennaevnte Cirkulære omtalte Vejledning med Hensyn til Skemaets Indretning, Udfyldning og Benyttelse ved Registrenes Revision blev givet i et Cirkulære af 6. Oktober til samtlige Kommunalbestyrelser, hvilket Cirkulære tilligemed Tllingsskemaets Sporgsmaal er aftrykt Side 194 f. Efter at de fra Kommunalbestyrelserne umiddelbart efter Tællingen hertil indsendte Sammentællingslister (Kobstads og Sognelister) var indkommet til Departementet, offentliggjordes den 12. Decbr. i Statistiske Efterretninger Nr. 37 en paa Grundlag af disse Lister fore tagen f ore lobig Opgerelse af Folkemængden i de enkelte Kobstæder og i hvert Amts Landdistrikter (undtagen Reno Amt, hvorfra Materialet tarot senere kunde indgaa). Derimod medferte Folketællingslisternes Benyttelse ved Registrenes Revision, at disse Lister forst indgik senere;

7 7 II Revisionen af Registrene var beregnet at kunne tilendebringes i Lebet af November, en Frist, som dog ikke synes overalt at have varet tilstraekkelig. Narvarende Hafte giver i Tabel 1 i Tabelafdelingen en detailleret Fremstilling af Folketallet den 5. November i hvert Sogn i Landet; hvor Sognet maatte were delt i mindre Dele, der administrativt var henfart til forskellige forvaltningsmassige Omraader, er hver saadan Del behandlet sarskilt. For hvert Sogn eller Del af saadant, er meddelt Arealet i Hektarer, Antallet af Husstande, Mend, Kvinder og disses samlede Antal. Til Sammenligning er anfert Folketallet i De meddelte Befolkningstal angiver de paa Tallingsdagen faktisk tilstedevar ende Personer paa samme Maade som ved alle tidligere Tallinger efter Paa Grundlag af donne Hovedtabel (Tabel 1) er i de felgende Tabeller i Haftet givet Oversigter over Indbyggerantallet i Landets forskellige forvaltningsmessige Omraader. Disse Tabeller knytter sig naje til den Fremstilling af»danmarks administrative Inddeling«, der af Departementet blev offentliggjort i Statistiske Meddelelser 4 R. 86. Bd. 1. Hafte. Haftet fremtrader som et forste Afsnit of Folketallingsbearbejdelsen med Oplysninger om, hvilke Kommuner, kirkelige eller kommunale Sogne eller Dele af saadanne der borer til hvert enkelt Forvaltningsomraade. Narvarende Hafte giver derefter som andet Afsnit Indbyggerantallet i disse Forvaltningsomraader. I Modsatning til de tidligere Publikationer om Folkemangden gives der saaledes i narvarende Hafte kun summarisk Oplysning om Folketallet i Forvaltningsomraadet; vil man have Detailoplysninger om de enkelte til For valtningsomraadet harende territoriale Dele, maa man benytte lste Afsnit (»Danmarks administrative Inddeling«) samt narvarende Haftes Tabel 1. Udferligere er dog Tabel 3 (Amtskommuner, By og Sognekommuner) samt Tabel 17 (Stifter, Provstier og Pastorater) behandlede, idet disse Tabeller af praktiske Grunde fremtrader i samme Skikkelse som i' de tidligere Hafter. Ved Noter til de forskellige Tabeller er der givet Oplysning om de Forandringer med Hensyn til Omraade el. lign., der har fundet Sted i Femaaret Ligesom ved de seks foregaaende Folketellinger har man ved Tmllingen den 5. November sagt at foretage en Opgarelse af Folke

8 II 8 tallet i de mange Beb y g g e l s e r af mere eller mindre b y m æ s si g Karakter (Stationsbyer og lign.), som efterhaanden har dannet sig i Landkommunerne. Man har til Arbejdet haft Bistand af Kommunal bestyrelserne, der efter Departementets Anmodning ved Indsendelsen af Materialet har udsondret og særlig mmrket de Folketaellingslister, hvorpaa Beboerne i de bymmssige Bebyggelser var opferte. Endvidere har de paa Listerne anforte Matrikelsbetegnelser i mange Tilfmlde vmret sammenholdt med Matrikelarkivets detaillerede Kort, og endelig har man i en Rmkke Tilfmlde, hvor Afgerelsen var særlig vanekelig, ladet Tjenestemmnd, udsendte af Departementet, foretage Undersogelse paa Stedet. Resnitatet af Opgerelsen er for Byerne med de til disse henforte Forstmder meddelte i Tabelafdelingens Tabel 19 og for de bymmssige Bebyggelser i Landkommunerne i Tabel 20. I efterfelgende Indledning har man sammenfattet de vigtigste af de Hovedresultater, der kan udledes af de i Tabelafdelingen meddelte Tmllingsresultater. Det statistiske Departement t September ADOLPH JENSEN. Hans Cl. Nybelle.

9 Det egentlige Danmark. Le Danemark proprement dite. 1. Befolkningens Storrelse og Tilvaekst. Nombre et accroissement de la population. Ifelge den endelige Opgerelse af Folketaellingen den 5. November fandtes der i det egentlige Danmark (uden F ereerne): Mennesker. Dette Tal angiver som saedvanlig den faktiske Befolkning, d. v. s. den i Landet paa Taellingsdagen tilstedevaerende Befolk ning, indbefattet midlertidigt naerværende og med Udeladelse af mid lertidigt fraværende. Bortset fra det i Tabelafdelingens Tabel 3 med delte Tal vedrorende Registerbefolkningens') Storrelse i de enkelte Kommuner angiver de Tal, som fremgaar of naerværende Redegorelse for Befolkningens Fordeling paa Landets administrative Omraader, saavel i Tabel som Tekstafdelingen den faktiske Befolknings Storrelse paa Taellingsdagen. Ved den nærmest foregaaende Telling, den 5. November 1925, udgjorde Danmarks Folketal , og i de mellemliggende 5 Aar er Befolkningen altsaa foreget med Mennesker eller med 3,39 pct. of Folketallet i Den gennemsnitlig aarlige Befolk ningstilvækst i Perioden 5. Nov til 5. Nov., beregnet med Benyttelse af Rentes Rente Formlen, udgjorde 0,67 pct. Til Sammen ligning med Befolkningstilvæksten i tidligere Tid anferes folgende Tal, der for Aarene vedrorer det Landomraade, som Danmark 1) D. v. s. den i Kommunens Folkeregister som bosiddende i Kommunen den 5 /11 optagne Folkemaengde.

10 II 10 omfattede efter Fredstraktaten af 30. Oktober 1864, men for Aarene efter 1921 tillige omfatter de ved Versaillestraktaten of 28. Juni 1919 i Kongeriget indlemmede senderjydske Landsdele. Aar ( u d en Senderjylland) 1921 ( m ed Senderjylland) Folketal Gennemsnitlig aarlig Befolkningstilvækst t pct. 0, , l 1, , lj 1, i 1, { 0, , , , , , ll 1, I j ll}... 1,o5 0,67 Den samlede Befolkningsforegelse i Femaaret Mennesker fremkommer paa folgende Maade: paa Levendefedte Dede Fedselsoverskud Udvandringsoverskud = Igennem den naturlige Befolkningstilvækst (Fedselsoverskudet) er Befolkningen saaledes i Lebet af de sidste 5 Aar blevet foroget med godt Mennesker eller med ca aarlig. Til Sammenligning hermed kan anferes, at i Perioden udgjorde den naturlige Befolkningstilvækst ca aarlig, i : og i ca

11 Sat i Forhold til Perioden Middelfolketal udgjorde Fedselsoverskudet i aarligt Gennemsnit 8,3 p.m., eller omtrent tre Fjerdedele af Fodselsoverskudet i det foregaaende Tiaar (ca.11,o p.m.). Fodselshyppigheden, der i forrige Femaar androg 22,3 p.m., var i Femaaret kun 19,4 p.m., men samtidigt er ogsaa Dodeligheden sunket noget, nemlig fra 11,3 i Perioden til 11,i i indeværende Periode, jfr. ievrigt folgende Oversigt. pr af Middelbefolkningen Levendefedte Dede reamovum ,4 11,i 8, ,a 11,3 11, ,o 13,i 10, ,7 12,9 11, ,2 13,7 14, ,o 14,s 14, ,2 17,6 12,6 Medens Fodselsoverskudet i har foroget Danmarks Be folkning med ca Mennesker, har Vandringerne over Landets Grænser bevirket et Befolkningstab paa ca Mennesker. Stor relsen af den oversoiske Udvandring androg i Perioden alene Mennesker, saaledes at der bortset fra den Folkemængde, der ievrigt maatte vmre udvandret, og hvorom ingen Oplysninger foreligger, efter Folketallenes Storrelse 5/ og 5/11 at demme synes at were indvandret i det mindste ± = Menne sker. Ved Bearbejdelsen of forrige Folketalling (1925) udviste en paa tilsvarende Maade foretaget Opgorelse, at der i Perioden maatte vmre indvandret ca Personer. Den i 1925 ændrede Tællingsmaade, hvorefter Folketællings Listerne blev reviderede af Folkeregistrene og sammenholdte med Registertallene en Fremgangsmaade, der medforte, at den endelige Opgerelse of Folketallet opviste ca Indbyggere fiere end den forelobige Opgorelse gjorde det imidlertid sandsynligt, at of de ovenfor som»indvandrede«

12 II 12 betegnede ca hidrorte ca fra den ny nojagtigere Optællingsmaade, saaledes at Indvandringen hojst androg ca Naar der nu ved nærværende Tælling, hvor en tilsvarende Revision som i 1925 fandt Sted, er fundet en Indvandring paa ca , stem mer dette Tal godt med det ved forrige Tælling udfundne, især naar det tages i Betragtning, at Indvandringen maa antages at have været ringere i Femaaret end i forrige Femaar. Da man kender Fordelingen paa Maaneder i Perioden af Fodte, Dode og Udvandrede til oversoiske Lande, kan man, naar man tanker 'sig den ovenf or fundne»indvandring«jaunt fordelt paa Maanederne, beregne Folketallets V nkst fra Maaned til Maaned. Et Sammendrag af en saadan Beregning er vist i nedenstaaende Tabel 1, og giver Folketallets Bevægelse aarsvis i Perioden 5. Novbr til 5. Novbr.. Tabel I. Folketallets Bevægelse 5/ /11. Folketal ved Begyndelsen af Perioden 5/ ! / / / / / / / /11 5/u Tilgang Afgang Fedte Indvandrede.. I alt.. Dede Udvandrede I alt Tilgang( Fedselsoverskud. J Vandringsoversk. Afgang I I alt... Folketal ved Slutningen af Perioden =5116 =7550 = 7393 =6055 =3151 =

13 13 II Med Benyttelse af disse Tal kan man beregne Folketallene den 1. Juli i hvert af de Aar, der ligger mellem de 2 Tllinger, og saaledes finde Periodens Middelfolketal, jfr. nedenfor. Bere guet Folketal pr. 1. Juli En Beregning of hvert Aars Fodselsoverskud og Vandringsoverskud giver folgende Resultat: Fodsels Vandrings I alt Overskud Overskud Tilvækst ,42 p. m. = 1,48 p. m. 7,94 p. m ,29 = 2,17 6, ,49 ; 2,11 6, ,59 ; 1,72 5,s7 7,87 = 0,89 6,98 Som loran omtalt angiver Tallene i nærværende Hæftes Indled ning og Tabeller den faktiske Bef olkning, altsaa den paa Tællings dagen i Kommunen tilstedeværende Befolkning. Tallet paa denne faktiske Befolkning fremkommer, naar man fra den hj e m m e h e r en de Befolkning trækker dem, der paa Tællingsdagen var bortrejst, og lægger til alle, der paa Tællingsdagen midlertidigt opholdt sig i Korn pitmen. I nedenstaaende Oversigt er denne Beregning foretaget for Landets Hoveddele. Faktisk Befolkning Midlertidigt fravserende Midlertidigt nterværende Hjemmeherende_ Bning»Register Befolkning«Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Tilsammen

14 II 14 Antallet af midlertidigt na rva rende var altsaa paa Tællingsdagen næsten og Antallet of midlertidigt fraværende næsten Begge disse Tal er noget sterre end ved forrige Telling, da de androg henholdsvis ca og ca Men medens i 1925 de 2 Tal udviste en Forskel paa ca (lig med Forskellen mellem den faktiske og den hjemmeherende Befolkning), er Forskellen ved Tællingen i knap 7 000, hvad der synes at tyde paa, at man ved den sidste Telling i hejere Grad end tidligere har naaet at registrere alle de fraværende. Registerbefolkningen, der i Sterrelse teoretisk skulde svare ret noje til den som»hjemmehorende Befolkning«udfundne Folkemangde, udgor , og er altsaa ca storre. 2. Folkemaengden i Landets forskellige Dele. La population dans lea diverses parties du pays. I Tabelafdelingens Tabel 1 er Folketallet meddelt for de enkelte Byer, Landkommuner og Sogne. Paa Grundlag af disse Tal er Tabel 2 udarbejdet, hvori gives en Oversigt over Befolkningen i Byer enkeltvis og Landdistrikterne under eet i de forskellige Overovrighedskredse. Som Sammendrag af donne Tabel gives nedenstaaende Oversigt for Landets Hoveddele. Folketal 5. November Tilvækst ,amm=1, 1925 absolut pct. p.a. Hovedstaden ,oe Provinsbyerne ,85 Landdistrikterne ,45 Hele Landet ,87 I Tallene for Hovedstaden indgaar her Gentofte Kommune (i : Indb. og i 1925: Indb.), og i Provinsbyernes Folketal er for 1925 medregnet Folketallene for de i Tiden

15 1 15 II Kolding og Svendborg indlemmede Dele af Landkommuner (med henholdsvis og 293 Indb. i 1925). Tabel II. Tilvrekstforholdene i forskellige Dele af Landet, Folkemaengde 5. Novbr. Tilvaekst absolut pct. Kobenhavn Frederiksberg Gentofte Tils. Hovedstaden Provinsbyer: med over Indb under Sonderjydske Byer Tils. Provinsbyer 32 Landkommuner Genies Landdistr. iovrigt Jyllands Sonderjydske Landdistr.. Tils. Landdistr Hele Landet , , , , , , , , , , , , , , , ,38 Oversigten viser den stærkeste Tilvækst i Hovedstaden, en noget mindre, men dog ret betydelig Tilveekst i Provinsbyerne, men kun svag Tilvækst i Landkommunerne. Deles de 3 i Oversigten anforte Grupper i mindre, kan fans det i Tabel II viste Billede of Tilvækst forholdene. For Hovedstadens Vedkommende udviste Kobenhavns Kommune en Tilvækst i Folketal paa godt 1 pct. om Aaret; knap halvt saa stor Tilvækst havde Frederiksberg Kommune (knap 2 pct. i hele Femaaret); derimod er Befolkningen i Gentofte Kommune

16 II 16 Tabel III. Folkemængden i Byerne og Gentofte. Sterrelsesgrupper. Folkemaengden d. 6. Nov. Mend Kvinder Tllsammen Folkemaengde 5. Novb Febr Tilvaekst Kobenhavn 2. Frederiksberg 3. Gentofte 4. Aarhus 5. Odense 6. Aalborg 7. Horsens 8. Randers 9. Esbjerg 10. Vejle 11. Kolding *) Tilsammen... Provb. m. o Ib. 12. Fredericia 13. Viborg 14. Helsingor 15. Nakskov * *) 16. Haderslev 17. Slagelse 18. Svendborg 19. Roskilde 20. Nykebing F. 21. Holbæk 22. Silkeborg 23. Nstved 24. Hjerring 25. Herning 26. Sonderborg 27. Renne 28. Holstebro Provb. m Ib. 29. Frederikshavn 30. Nyborg 31. Korsar * *) 32. Skive * *) 33. Aabenraa 34. Thisted 35. Nykebing M 36. Middelfart * *)... Provb. m Ib = = = { = *) Indlemmelse. *5) Indlemmelser i Perioden

17 II Tabel III (forts.). Folkemængden 17 II oggentofte. Storrelsesgrupper. Folkemængden d. 5. Nov. Foikemngde Ma nd guinder Tilsammen 5. Novbr Febr Tilvækst Kalundborg 38. Nerresundby 39. Hillered 40. Varde 41. Hobro *) 42. Ringsted 43. Kege 44. Ribe 45. Tender 46. Bran derslev **) Vordingborg 48. Struer Provb. m Ib. 49. Assens 50. Grenaa 51. Maribo 62. Lemvig 53. Faaborg 54. Rudkebing 55. Skanderborg 56. Nykobing S. 57. Skagen 68. Ringkebing 59. Frederikssund Kerteminde 61. Redby Provb. m Ib ± = = ± Skelsker 63. Sore 64. Nekse 66. Logstar 66. Bogense 67. Stege 68. SEeby. 69. Storehedinge 70. Allinge Sandvig *) 71. Marstal Hdpl 72. Stubbekebing Sakskebing 74. Frederiksvterk Provb. m Ib ± = ± = ± = ") Indlemmelse I Perioden ) Oprettet tul Kebstad fra 1. April Statistiske Meddelelser. 4. 1t kke

18 . II 18 Tabel III (fortsat). Folkemngden i Byerne og Gentofte. Storrelsesgrupper. Folkemængde d. 5. Nov. Mend guinder Tilsammen Folkemængde 5. Novbr Febr. nzr Tilvækst Nibe 76. /Ebeltoft 77. Legumkloster Fl 78. Nysted 79. Aakirkeby 80. Præste 81. Basle 82. lereskobing 83. Svaneke 84. Mariager 85. Hojer Flække Nordborg Flække 87. Augustenborg Fl 88. Kristiansfeld Fl. Provb. m. u Ib. Tils. Provinsbyer Hele Bybefolkn = ± ± ± ± ± = = vokset med næsten 20 pct. For Provinsbyernes Vedkommende har Tilvæksten ligget omkring 5 pct. i hele Femaaret for de Byers Vedkommende, der havde Indbyggere og derover. Derimod har Tilvæksten været meget lille (knap 3/4 pct. i hele Femaaret) i de smaa Provinsbyer, og omtrent lige saa lille har Tilvæksten været i Byer og Flækker i de sonderjydske Amter, der uden Hensyn til Storrelse er samlede i en Gruppe for sig. For Landkommunernes Vedkommende viser Tabellen, at Til væksten i hele Femaaret kun har andraget ca. 21/4 pct. Udskilles imidlertid 32 Landkommuner, som grænser op til Byeme og i hvilke der er fremvokset Forstadsbebyggelser til disse, finder man, at disse Landkommuner, der i kun rummede lidt over 7 pct. af den hele Landbefolkning, udviser 2/3 af den hele Tilvækst i Landkom munerne ( af i alt ). Disse 32 Kommuners Folketal er i Femaaret foroget med næsten en Fjerdedel (24,5 pct.), medens i samt lige ovrige Kommuner Tilvæksten i hele Femaaret kun har andraget

19 19 II Tabel IV. Folkemmngden i Landdistrikterne uden Gentofte. Kebenhavns Amtsr.kr. Roskilde Frederiksborg Amt... Holbæk Sore Præste... Bornholms Maribo Svendborg')... Odense Amtsr.kr... Assens Hernes Amter... Folkemængde d. 5. Nov. Mend Kvinder Tile. Folkemængde 5.Novbr Febr Til vækst = = Vejle Amt') Skanderborg Amtsrkr Aarhus Randers Amt Aalborg Hjorringa). Thisted Viborg Ringkebing Ribe 2) Haderslev Amt Aabenraa Sonderborg Tender Tilsammen.. Tile. J e Amter Landdistrikterialt = = ) Af Svendborg Amt indlemmedes i Svendborg Kbst. et Omraade med 293 Indb. i ) I Kolding Kbst. indlemmedes Omraader af Velle Amt med 3239 Indb. i 1925 og af Ribe Amt med 790 Indb. i ) Brenderslev (med 5160 Indb.) oprettedes til Kebstad fra 1/ *

20 II 20 ca. 0,s pct. For Jyllands Landkommuner var dog Tilvæksten 1,35 pct., for Oernes kun 0,14 pct.; for de ogsaa her særligt udskilte senderjydske Kommuner 0,71 pct. Befolkningens Vækst i den sidste Tællingsperiode indenfor de forskellige Byer og Amter fremgaar af Tabellerne III og IV. I Tabel III findes Hovedstadens 3 Kommuner samt Landets Kobstæder og Fleck ker opferte i Storrelsesorden og samlede i Grupper paa samme Maade som i tidligere Publikationer. Tallene fra Tællingen 1925 er de paa Tællingstidspunktet konstaterede, men der er i Noter anfort, hvor der har fundet Indlemmelser Sted. Tabellens sidste Kolonne giver en Oversigt over Befolknings Tilvæksten i absolutte Tal. En Optælling af disse»tilvækster«vil vise, at kun 67 Byer er vokset i Stor relse, medens Folketallet i 21 Byer er taget af, ganske vist ikke meget, idet Tilbagegangen i Folketal for disse i alt kun andrager 1994, hvoraf 458 falder paa en enkelt By (Nykobing Mors). 67 Byer viste altsaa Tilvækst, nemlig de 3 Hovedstads Kommuner og 64 Provinsbyer; i 7 af disse sidste var Tilvæksten absolut set over Storst Tilvækst havde Aarhus, Odense og Esbjerg samt Kolding, hvor Tilvæksten (5 214) i overvejende Grad skyldtes Indlemmelser (4 029). Tilvæksten i Landdistrikterne i Amterne fremgaar af Tabel IV. Oernes Amter er i alt steget i Folketal med ca , men af de enkelte Amter viser kun 6 Stigning, medens 5 viser Tilbagegang. Stark har Stigningen kun været i Kobenhavns og Odense Amtsraads kredse, nemlig henholdsvis ca og Jyllands Amter viser alle Stigning undtagen Vejle Amt, hvor Nedgangen dog skyldes de ovenfor nævnte Indlemmelser i Kolding; i alt er Folketallet i de jydske Amter Nord for Kongeaaen steget med ca Af de son derjydske Amter viser Sonderborg Amt en Nedgang i Folketal paa ca Indb., modem i de ovrige Amter Folketallet er steget. I alt viser de 4 Amter en Stigning paa godt 900. Det anfortes ovenfor, at Befolkningen var steget særlig stærkt i Kobenhavns Amtsraadskreds, hvad iovrigt ogsaa var Tilfældet i Femaaret Naturligvis skyldes den starke Stigning Hovedstadens Needled; hvor overordentlig stark den i Virkeligheden har

21 .. 21 II v eret, fremgaar af folgende Sammenstilling af Tallene for de 3 sidste Tællinger. De 9 i Oversigten anferte Kommuner er i Tiaaret vokset i Indbyggertal med godt 67 pct., men mellem dem findes Kommuner, Folketælling Tilvækst Kommuner: pct. Taarnby ,7 Gladsakse ,2 Herlev ,9 Lyngby Taarbæk ,s Sollered ,o Redovre ,2 Hvidovre ,1 Glostrup ,1 Heje Taastrup ,3 ( absolut Tilvækst P ro c en t Tilsammen ,s , ,1 hvis Folketal er fordoblet (Herlev og Gladsakse), næsten firedoblet (Redovre) og næsten syvdoblet (Hvidovre). Under eet voksede disse 9 Kommuner i Femaaret med næsten 35 pct., og i Femaaret med ca. 24 pct. I Oversigten nedenfor findes opfert 9 andre Kommuner, der grænser op til de starre Provinsbyer. Skont Tilvæksterne i disse ikke Kommuner: 1921 Folketælling 1925 Tilvækst pct. Skt. Jorgensbjerg ,4 Odense Skt. Hans Landd ,7 Dalum ,s Viby ,2 Vejlby Riisskov ,5 Aaby ,o None Tranders ,4 Hasseris ,o Jerne ,2 Vorup , ,8 Tilvækst absolut ( l Procent.,,.,, ,2 20,8

22 I II 22 naar op paa Hojde med den Tilvækst, Hovedstadens Nabokommuner udviser, er de dog vokset meget sta rkt og har tilsammen faaet deres Folketal foroget med na sten 50 pct. i Tiaaret Bortset fra disse særligt omtalte Kommuner har Tilvæksten paa Landet som ovenfor nævnt kun va ret ringe, ringere end i nogen tidligere Folket ellingsperiode siden Til Belysning heraf er det for hver Sognekommune blevet beregnet, hvor stor den procentvise Fremgang eller Tilbagegang i Folketal i Femaaret har vieret. Resultaterne af denne Undersogelse vises for Landets Hoveddele i nedenstaaende Tabel V. Som»Stilstand«er i Tabellen betegnet ikke Tabel V. Kommunerne fordelt efter Tilvæksten i Femaaret b o cd a F'i m g?d G a v b A rk ti Kommuner med: sw w il q ti Nedgang J ( 10 pct. eller mere pct Stilstand ( =1,0 til +1,0 pct.) Bornholm II Lolland Falster Fyen!erne ll sthge Jylland Nordlige II Jylland Veethge Jylland Jylland Tilsam. 9» Opgang 210 pct pet. eller mere. Kommuner alane det Forhold, at Folketallet var det samme ved begge Taellinger, men ogsaa, at Opgangen eller Nedgangen har andraget hojst 1 pct. Undersogelsen viser, at godt en Fjerdedel (26 pet.) af Landets Kommuner viser»stilstand«, altsaa praktisk set har samme Folketal ved donne og forrige 'Ming, at 35 pct. af Kommunerne har mindre Folketal (altsaa mindst 2 pct. mindre) end i 1925, og at 39 pct. har store Folketal. Paa lierne viser 46 pct. af Kommunerne Nedgang og kun 28 pct. Fremgang, i Jylland er det modsatte Tilfaeldet, idet 46 pct. af Kommunerne er steget i Folketal, og 28 pct. er gaaet til bage. I begge Landsdele viser 26 pct. af Kommunerne Stilstand.

23 23 II Som omtalt i Forordet Side 7 gives der i Tabellerne 217 Op lysning om Folketallet i Landets forskellige forvaltningsmæssige Omraader. I Indholdsfortegnelsen Side 3 findes anfort, hvilke disse Omraader er. Folketallet meddeles i nerverende Publikation kun for det forvaltningsmæssige Omraade under eet, og onskes der Oplys ning om, hvorledes dette Folketal fordeler sig paa de Kommuner, Sogne eller Dele af saadanne, der horer til Omraadet, maa dette udledes efter Departementets Publikation 4. R. 86. Bd. 1. Hefte»Danmarks administrative Inddeling«i Forbindelse med Tabel 1 i nerverende Publikation. I Tabel 18 findes Oplysning om Areal og Folketal i de geografiske Omraader (Halvoen og Oerne), hvori Danmark er delt. Endelig er der i Tabel 19 og 20 givet Oplysning om Forstadsbebyggelser og egentlige bymessige Bebyggelser. Med Hensyn til Enkeltheder i den i Forbindelse hermed foretagne Undersogelse hen vises til det folgende Afsnit By og Landbefolkning. Population urbaine et rurale. I det foregaaende Afsnit 2 er Befolkningsforholdene ved Tel lingen i behandlet ud fra et vesentligt administrativt Synspunkt, idet Inddelingen i Hovedstad, Provinsbyer og Landdistrikter er sket efter administrative Grenser dog er Gentofte Kommune regnet med til Hovedstaden, skeet den horer til Landkommunerne i Kobenhavns Amtsraadskreds. Vil man imidlertid danne sig et Billede af Befolkningens Forde ling efter erhvervsmæssige Hensyn uden at foretage en egentlig Tel ling af Befolkningen efter Erhverv, viser det sig erfaringsmæssigt, at man indenfor, hvad der administrativt set er Land, kan udskille mange Omraader, i hvilke Bebyggelsens Art og Beboemes Erhvery er af over vejende bymæssig Karakter. Disse saakaldte»bymessige Bebyggelser«er et ret moderne Fanomen, nappe stort mere end 40 Aar gammelt.

24 II 24 De Bebyggelser, der her er Tale om, findes i Tabelafdelingens Tabeller 19 og 20 opferte deis som Forstadsbebyggelser, deis som egentlige bymæssige Bebyggelser. De forstes Art og Karak ter er givet med Navnet: det er Omraader, der grænser op til Byerne, og som optager den Del af disses erhvervsdrivende eller arbejdende Befolkning, som enten ikke kan finde Plads inden for Byens Grænser, eller som af okonomiske eller mere personlige Grunde ikke onsker at bo indenfor disse. F enomenet»forstader«er naturligvis i og for sig ikke af ny Dato: de har altid eksisteret, fordi Byerne vokser, og deres Sk ebne vil med Tiden blive den at blive»opslugt«af Byen; i Perioden er saaledes 2 typiske Forstadsbebyggelser blevne indlemmede nemlig en Enklave af Tved Kom. i Svendborg Kbst. og de bymessigt bebyggede Dele af 5 Omegnskommuner i Kolding Kbst. I ovrigt skai om disse Forstader bemærkes, at Afgrwnsningen af dem voider store praktiske Vanskeligheder, serlig hvor Bebyggelsen er spredt som Villabebyggelse, og at det ved nerværende Tel ling i Modsæt ning til tidligere har vist sig nodvendigt at medtage hele Sogne (Dalum, Vejlby, Hasle og Aaby Sogne samt Koge, Soro og Udesundby Landdistrikter) som Forstader, da en Deling i Omraader af bymæs sig og ikke bymæssig Karakter var praktisk uigennemforlig, skont Bebyggelsen i og for sig var spredt. Mange of»forstæderne«er kun smaa; naar de alligevel er medtagne i Tabel 19, er det sket, fordi det synes enskeligt at folge dem, saa vidt muligt fra forste Begyndelse. De egentlige bymæssige Bebyggelser»Stationsbyerne«, som findes opferte i Tabel 20, er uden topografisk Tilknytning til Kebstederne. De opstaar som Regel ved en Jernbanestation, men da donne af prak tiske Grunde ofte er lagt ikke alt for langt fra en eldre Landsby, er det ikke ualmindeligt, at den ny Stationsby og den garnie Landsby gror sammen, eller at Landsbyen faar en Islet af Beboere, hvis Erhverv maa siges at were af overvejende bymæssig Art. I tidligere Tid satte Lovgivningen ved sine Bestemmelser om Kobst edernes Læbælter

25 25 II en Bom for Landsbyens Udvikling i bymæssig Henseende, men efter Læbælternes Bortfald (i Tiden ) har den gamie Landsby skiftet Karakter nesten overalt, ogsaa i de Tilfælde, hvor den ikke kan opfattes som egentlig»bymæssig«bebyggelse. Særlig stark har denne Udvikling været i de sidste 15 Aar. Denne Omstændighed gor det naturligvis yderst vanskeligt at skelne mellem de egentlige Stationsbyer og Landsbyer med mere eller mindre by mæssig Karakter; det bliver et Skon, om Byen skai henfores til den ene eller den anden Gruppe, og dette Skon maa filmed foretages, uden at man er i Besiddelse af en tilfredsstillende Definition af Begrebet»Stationsby«. En anden Vanskelighed fremkommer ved Afgrænsningen af Omraadet for Stationsbyen: faste territoriale Grænser findes nemlig kun i de meget faa Tilfælde, hvor der foreligger Sundhedsvedtegter eller Bygningsregulativer for et bestemt Omraade af Kommunen; dette vil som Regel ware Tilfnldet ved de starre Bebyggelser, men ved den store Flerhed af Stationsbyer er der Ingen faste Grænser at folge, og Udskillelsen sker derfor efter et Skon i Reglen udovet af den stedlige kommunale Myndighed i enkelte Tilfalde tillige ved en af Departementet foretagen Besigtigelse paa Stedet. Af det foregaaende vil forstaas, at man ikke kan undgaa Usikker hed og Tvivl, hyor det gelder om at bestemme, hvad der skai regnen med som bymæssig Bebyggelse, og Usikkerheden bliver selvfolgelig des storre, jo mindre Indbyggertal vedkommende Bebyggelse har. Derfor er i Tabel 20 som Regel kun medtaget Bebyggelser med over 250 Indb., og man liar anset det rigtigst at udelade de mindre, selvom man har foretaget en Opgorelse af deres Indbyggertal. I Tabelafdelingens Tabel 19 findes Forstadsbebyggelserne opforte i Tilknytning til de Kobstæder, omkring hvilke de er opstaaet, og i Tabel 20 findes en amtsvis Oversigt over de egentlige Stationsbyer. En samlet Oversigt over hele Befolkningen fordelt paa Byer, bymessige Bebyggelser og Landdistrikter er for Perioden 1890 givet i Tabel VI. Under Hovedstaden findes Frederiksberg og Gen

26 II 26 Tabel Danmark uden de senderjydske abs. pct. abs. pet. abs. pet. abs. pct. Hovedstaden , ,o , ,9.. Provinsbyer , , , ,5 Forstorder Stationsbyer , , , ,8t: Off. Anstalter*)... 1 Landdistrikter , , , ,5 Tilsammen ,o ,o ,o ,o `) fr. Side 185. tofte Kommuner opfort hele Perioden igennem, skont Gentofte vel neppe for ca kunde regnes som en egentlig Del af denne. Lige ledes findes (i 1890 og 1901) medtaget Sundbyerne, Bronshoj og Valby, skont de forst omkring Aar 1900 blev indlemmede i Kobenhavn. Under Provinsbyer findes opfort alle Kommuner, der i er Kob stæder eller Flekker, uanset at de som f. Eks. Struer, Herning og Bronderslev forst blev oprettede til Kobstæder i den sidste Del of Perioden. Som Forstæder eller Stationsbyer er medtaget de ved de forskellige Tællinger som saadanne udskilte Omraader, dog med Fradrag af dem, der som Indlemmelser eller senere Kobstæder er henfort til de to foregaaende Grupper, Hovedstaden og Provinsbyerne. Resultaterne of Undersogelsen er for Tællingsaaret 1921 med delt saavel uden som med de sonderjydske Amter, for at direkte Sammenligning kan foretages. I 1890 udgjorde den egentlige Land befolkning 64 pct. af hele Landets Befolkning, Hovedstaden og Provinsbyerne henholdsvis 18 og 17 pct. I de bymæssige Bebyggelser fandtes knap 1 pct., og of disse ca Mennesker levede de i Lyngby, Haslev, Odder, Lokken og Nordby. Ved Tellingen 1901 rummede Hovedstaden og Provinsbyerne hver rundt ca. 20 pct. af Befolkningen og de egentlige Landdistrikter ca. 56 pct. I For stæder og bymæssige Bebyggelser levede ca Mennesker

27 27 II VI. Amter Danmark med de senderjydske Amter abs. Pet. abs. pct. abs. pct. abs. pct. abs. pct ,s ,e , , , ,o , ,o ,s , , , , , ,s ,o , , , , , , , , , ,o ,o ,a , ,o ,o ,o ,o ,o eller godt 31/2 pct. af hele Landets Befolkning. Den stærke Stig ning of Stationsbyernes Befolkning (fra i 1890 til i 1901) er vel tildels formel, idet pian ferst fra 1901 tog disse Bebyggelser op til særlig Undersegelse, men deres Fremvekst falder i overvejende Grad i Halvfemserne efter de mange Jernbanebanelove, saa det Billede af Stationsbyernes Vækst , som Tallene giver, maa eigen i det hele at were rigtigt. I 1906 ses Befolkningen i Stationsbyerne at were blevet fordoblet, idet den udgor eller ca. 71/2 pct. af hele Befolkningen; i Hovedstaden findes Beboere (20,7 pct.) og i Provinsbyerne (20,2 pct.). Den egentlige Landbefolkning udgor eller 51,4 pct. Feiger man Tabellens Tal i de 20 Aar fra 1906 til 1925, ses Hovedstadens Be folkning at were steget fra ca til ca ; af Landets Be folkning boede i 1906 i Hovedstaden 20,7 pct., i ,3 pct.; dens Vækst har saaledes i det hele og store holdt Trit med Vksten i Landet som Helhed. Det samme er Tilfældet med Provinsbyernes Vækst; i 1906 rummede de 20,2 pct. af Befolkningen (i alt ), i ,9 pct. ( ). Befolkningen i de egentlige Landdistrikter er ogsaa vokset i de 20 Aar, nemlig fra ca til , men medens»landbefolkningen«i 1906 udgjorde 51,4 pct. of hele Befolkningen, udgjorde den i 1925 kun 43,3 pct. Den store Tilvakst findes i Stations

28 II 28 byerne og Forstæderne: i 1906 var Indbyggertallet som nævnt (7,7 pct. af Landets Befolkning), i 1925 derimod eller 13,s pct. I det sidste Femaar er Udviklingen fortsat i den samme Retning: Bybefolkningen stiger relativt i Antal, og Landbefolkningen gaar tilbage. Men medens Landbefolkningen tidligere skont relativt i Tilbagegang dog absolut set var i Stigning, viser sidste Femaar en virkelig og ikke helt ringe Nedgang (henimod 2 pct. for den egentlige Landbefolkning. ' Hovedstaden rummer nu næsten 22 pct. (ca Indb.) og Provinsbyerne godt 22 pct. (ca Indb.) af Landets Befolkning; i Byernes Forstæder bor 4 pct. (ca Indb.) og i Stationsbyerne næsten 11 pct. af Befolkningen (ca Indb.); de egentlige Landdistrikter rummer kun 41 pct. af Landets absolut og i pct. i de her omtalte Dele af Landet er givet i nedenstaaende Oversigt: Beboere (ca Indb.). En Oversigt over Befolkningens Vækst Tilvækst abs. pct. abs. pct. abs. pct. Hovedstaden ,a , ,7 Provinsbyerne , , ,a Bym. Bebyggelser , , ,3 Egentl. Landdistr = =4, , ,7 Tilsammen , , ,0 I Tidsrummet 1890 er Hovedstadens Befolkning næsten blevet fordoblet og Provinsbyernes noget mere end fordoblet; Va ksten har været ret jaevn i hele Perioden. Befolkningen i de egentlige Land distrikter er derimod kun vokset med henimod 5 pct. (4,7 pct.) i de 40 Aar. I de forste 20 Aar af Perioden er der en Tilbagegang paa ca , hvorimod de sidste 20 Aar viser en Fremgang paa næsten Mennesker. Derimod viser de bymæssige Bebyggelser i Land distrikterne en meget kraftig Va kst. I den forste Halvdel af Tidsrummet mere end tidobledes Befolkningen, nemlig fra ca til ea , og i sidste Halvdel af Perioden mere end fordobles den,

29 29 II idet disse Bebyggelser nu taller ca Indb. eller godt 25 Gange saa mange som i Landets Forogelse i 1921 med de senderjydske Amter, hvis Indbyggertal ovenfor er medregnet i Tallene, bragte ingen navnevardig Forskydning i Forholdet mellem By og Landbefolkning. Dette vil ses of den Beregning, der i Tabel VI er udfert for Aaret 1921 for Danmark med og uden de senderjydske Amter. Den rene Land distriktsbefolknings Andel i den samlede Befolkning stiger kun med 1 pct. (fra 44,o tí145,1), og en tilsvarende Tilbagegang udviser Hoved stadens Befolkning (22,6 til 21,4). I Tabel VII er givet en Oversigt over Bybefolkningen ved TM] lingerne, 1925 og Tabellen er udarbejdet paa Grundlag af Tabel 19 og 20 i Tabelafdelingen og medtager saaledes under By befolkningen Befolkningen i Hovedstad, Provinsbyer, Forstader og i de egentlige bymassige Bebyggelser; derimod er Befolkningen i offent lige Anstalter i Landdistrikterne ikke medregnet. Tabellen skulde saaledes give en Oversigt over den rene Bybefolkning ved de 3 Tal linger, og denne er grupperet efter den talmassige Storrelse af de Byer eller Stationsbyer, i hvilke den er optait. Den samlede Bybefolkning i udgor herefter ca Mennesker, hvoraf ca eller lidt over 18 pct. boede i Stationsbyerne og ca eller 82 pct. i Byerne og deres Forstader; Forstadsbefolkningen udgjorde ca eller 8,5 pct. af den hele Bybefolkning. Befolkningen er fordelt paa 625 Lokaliteter, nemlig 86 Byer med Forstader (Kobenhavn, Frederiksberg og Gentofte er regnet som een By) og 539 Stationsbyer. Grupperer man disse efter Storrelse, som gjort i Tabellen, faar man folgende summariskefordeling: Byer Befolkning absolut pa. Hovedstaden Byer over Indb med under Tilsammen