Årsrapport om det nære sundhedsvæsen Ikast-Brande Kommune
|
|
- Sofia Simonsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport om det nære sundhedsvæsen Ikast-Brande Kommune
2 Indhold INDLEDNING... 3 BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND... 5 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB... 5 MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER... 7 MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR OPSAMLING APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER
3 INDLEDNING I nærværende dokument følges der op på sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune. Dokumentet er struktureret omkring de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Dette afspejler, at det nære kommunale sundhedsvæsen spiller en stadig større rolle i det samlede danske sundhedsvæsen. De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet Sund hele vejen Byrådet har 11. marts 2019 vedtaget en revideret sundhedspolitik med overskriften Sund hele vejen. Sundhedspolitikken indeholder fire hovedindsatsområder: Bedre mental sundhed Mere bevægelse gerne i fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt Målet er, at indsatserne skal bidrage til en forbedring af sundheden hos kommunens borgere. Konkret har Byrådet sat sig det mål, at kommunen på de udvalgte indikatorer ikke længere klarer sig gennemsnitligt dårligere end de øvrige kommuner i regionen, når den næste Hvordan har du det -undersøgelse gennemføres i Derudover er det ligeledes forhåbningen, at de indsatser, der iværksættes med implementeringen af sundhedspolitikken, vil være med til at reducere borgernes behov for hospitalsbehandling. Datagrundlag Der følges op sundhedstilstanden vha. indikatorer fra følgende kilder: Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? (Tal fra 2017) KØS - KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag Du kan læse en uddybende introduktion til datakilderne i appendikset. Hvis man ønsker det, er det på langt de fleste parametre muligt at lave mere detaljerede underopdelinger, hvor man eksempelvis fokuserer på en bestemt aldersgruppe, personer med en bestemt arbejdsmarkedstilknytning eller personer bosiddende i et bestemt sogn. For overskuelighedens skyld er sådanne analyser ikke inkluderet i nærværende dokument. Hvis der ønsker yderligere information ud over de rapporterede nøgletal, eller tal for en specifik anden kommune, kan disse om muligt fås ved henvendelse. Læsevejledning De valgte indikatorer er grupperet under det (mest) relevante nationale mål for sundhedsvæsenet. Der indgår alene indikatorer for de tre mål, som er mest relevant for den kommunale del af sundhedsvæsenet (mål 1, 2 og 7). For uddybning af de nationale mål henvises til: Nationale mål for sundhedsvæsenet,
4 For hver indikator præsenteres, hvor det er muligt, 1) tal for Ikast-Brande i 2018, 2) regionsgennemsnittet for 2018, 3) vestklyngegennemsnittet 1 for 2018 samt 4) udviklingen i Ikast-Brande fra 2017 til Hvor det er relevant angives udgifterne til kommunal medfinansiering (KMF). På grund af sammenlægningen af taksterne for ambulant og stationær behandling på det somatiske område, bliver der fra sundhedsdatastyrelsens side heller ikke længere skelnet mellem stationær og ambulant behandling i behandlingsstatistikkerne. I det følgende vil stationære og ambulant behandling derfor bliver opgjort sammen på det somatiske område. Sammenlægningen betyder også, at det på en række områder ikke er muligt at lave en meningsfuld sammenligning af antallet af behandlinger i 2018 og antallet i de foregående år. Derfor vil vi på en række områder alene rapportere status for Tallene er udstyret med nedenstående farvekoder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i mange tilfælde kan være ganske få borgerforløb, der er forskellen på om tallene er røde, gule eller grønne. Der skal derfor ikke per automatik igangsættes nye initiativer på alle områder, hvor tallene er røde. Det kræver altid en særskilt vurdering, hvor der tages højde for omfang i både antal personer og kroner, samt kommunens reelle muligheder for at påvirke udviklingen tallet er markeret med grønt, hvis der kan registreres en positiv eller neutral udvikling fra den foregående måling og tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen og regionen tallet er markeret med gult, hvis der kan registreres en positiv eller neutral udvikling fra den foregående måling og tallet er dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen. ELLER hvis tallet er bedre end gennemsnittet i Vestklyngen og der kan registreres en negativ udvikling fra den foregående måling. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen tallet er markeret med rødt, hvis der kan registreres en negativ udvikling fra den foregående måling, og hvis tallet er dårligere end gennemsnittet i vestklyngen. ELLER hvis der ikke er tal for udviklingen, og 2018-tallet er dårligere end gennemsnittet i både vestklyngen og regionen. *** betyder, at der mangler data. Bemærkninger vedrørende ændringer i takstsystemet for kommunal medfinansiering (KMF) I mange tilfælde vil man kunne se, at KMF-udgiften til et område er steget, selvom der har været færre sygehusforløb. Dette skyldes de takstændringer, der er lavet i KMF-systemet med virkning fra 1. januar I disse tilfælde er udgiftsstigning altså ikke udtryk for, at Ikast-Brande Kommunes borgere er mere syge end tidligere, men at behandlingen afregnes anderledes end tidligere. Modsat kan takstændringerne også betyde, at Ikast-Brande Kommune har fået færre udgifter på et område, selvom behandlingsaktiviteten er steget. 1 Vestklyngen består af Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner. 4
5 BORGERNES SUNDHEDSTILSTAND MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Somatiske sygehusforløb, per borger (absolut antal i parentes) i Forløb i alt *** *** 2410, , ,47 (99.786) Udskrevet samme *** *** 2281, , ,04 dag (94.470) Udskrevet dagen 46,17 46,61 60,48 55,40 57,12 29,75 efter (2.504) Udskrevet efter 77,13 76,20 74,08 77,76 76,24-2,78 to eller (3.067) KMF i alt (kr.) ,23 Psykiatriske indlæggelser, per borger (absolut antal i parentes) ii Antal indlæggelser 6,38 (262) 4,99 (206) 8,14 (337) 5,84 6,41 63,19 Antal sengedage ,10 123,72-4,64 (3.014) (4.866) (4.652) Antal unikke indlagte ,11 borgere KMF i alt (kr.) ,82 Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage (per borger) iii Forløb i alt *** *** 12,27 11,04 11,69 (508) Udskrevet samme *** *** 0,27 0,20 0,25 dag (11) Udskrevet dagen *** *** 3,70 3,33 3,61 efter (153) Udskrevet efter *** *** 8,31 7,51 7,83 to eller (344) KMF i alt (kr.) *** ***
6 Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene, per borger (absolut antal i parentes) iv Antal udskrivninger < 5 i alt 0 < 5 i alt *** *** med færdig- behandlingsdage Antal færdigbehandlede 1,97 0 5,41 11,24 8,38 senge- dage (81) (224) KMF i alt (kr.) Akutte medicinske korttidsindlæggelser, per borger (absolut antal i parentes) v Antal indlæggelser 19,81 18,74 18,09 49,39 20,81-3,47 (814) (774) (749) KMF (kr.) ,04 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, per borger (absolut antal i parentes) vi Antal indlæggelser 6,04 4,26 5,87 5,15 5,16 37,72 (248) (176) (243) KMF (kr.) ,09 6
7 MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, per borger (absolut antal i parentes) vii Forløb i alt *** *** 11,01 16,01 12,02 (456) Udskrevet samme dag *** *** 9,64 14,57 10,85 (399) Udskrevet dagen efter 0,15 < 5 i alt 0,29 *** *** (6) (12) Udskrevet efter to eller 0,90 0,94 1,09 1,23 1,02 15,10 (37) (39) (45) KMF i alt (kr.) ,20 Sygehusforløb for borgere med åreforkalkning, per borger (absolut antal i parentes) viii Forløb i alt *** *** 0,65 1,56 1,57 (27) Udskrevet samme dag *** *** 0,41 *** 1,27 (17) Udskrevet dagen efter < 5 i alt < 5 i alt < 5 i alt *** *** Udskrevet efter to eller 0,32 0,24 0,17 *** *** -30,17 (7) KMF i alt (kr.) ,68 Sygehusforløb for borgere med Type 2-diabetes, per borger (absolut antal i parentes) ix Forløb i alt *** *** 25,63 24,56 19,57 (1061) Udskrevet samme dag *** *** 25,12 23,94 19,08 (1040) Udskrevet dagen efter 0,19 < 5 i alt < 5 i alt *** *** Udskrevet efter to eller 0,58 0,34 0,46 *** *** 35,38 (24) (14) (19) KMF i alt (kr.) ,79 7
8 Sygehusforløb for borgere med apopleksi, per borger (absolut antal i parentes) x Forløb i alt *** *** 5,12 5,31 5,57 (212) Udskrevet samme dag *** *** 3,84 3,81 3,88 (159) Udskrevet dagen efter 0,51 0,56 0,39 0,55 0,47-30,61 (21) (23) (16) Udskrevet efter to eller 1,41 0,70 0,89 0,95 1,22 27,27 (58) (29) (37) KMF i alt (kr.) ,63 Sygehusforløb for borgere med KOL, per borger (absolutte antal i parentes) xi Forløb i alt *** *** 12,20 12,59 12,57 (505) Udskrevet samme dag *** *** 9,44 10,09 10,00 (391) Udskrevet dagen efter 0,22 0,44 0,53 *** *** 21,92 (9) (18) (22) Udskrevet efter to eller 1,58 2,06 2,22 1,93 2,12 7,97 (65) (85) (92) KMF i alt (kr.) ,65 Akutte medicinske korttidsindlæggelser af 65+ årige, per borger over 65 år (absolut antal i parentes) xii Antal indlæggelser 42,70 48,27 39,44 84,96 44,55-18,30 (339) (392) (327) KMF i alt (kr.) ,72 Akutte genindlæggelser af 65+ årige, per borger over 65 år (absolut antal i parentes) xiii Forløb i alt *** *** 40,88 34,89 36,20 (339) Udskrevet samme dag *** *** 0,6 *** *** (5) Udskrevet dagen efter 1,76 2,96 9,65 8,87 9,39 226,46 (14) (24) (80) Udskrevet efter to eller 8,69 8,13 30,63 25,61 26,25 276,91 (69) (66) (254) KMF i alt (kr.) ,26 8
9 Forebyggelige sygehusforløb for 65+ årige, per borger over 65 år, opdelt på diagnoser (absolut antal i parentes) Alle 9 forebyggelige diagnoser 2 Forløb i alt *** *** 153,28 (1271) 175,76 151,01 Udskrevet samme dag *** *** 99,86 122,72 98,62 (828) Udskrevet dagen efter 8,31 13,42 14,83 11,96 12,64 10,52 (66) (109) (123) Udskrevet efter to eller 31,74 39,16 38,59 41,08 39,74-1,45 (252) (318) (320) KMF i alt (kr.) ,84 Blærebetændelse xiv Forløb i alt *** *** 11,70 15,37 18,01 (97) Udskrevet samme dag *** *** 7,60 11,41 13,45 (63) Udskrevet dagen efter 0,76 1,72 1,57 *** 1,35-9,06 (6) (14) (13) Udskrevet efter to eller 1,13 2,22 2,53 2,77 3,24 14,26 (6) (18) (21) KMF i alt (kr.) ,68 Brud xv Forløb i alt *** *** 37,87 47,56 36,05 (314) Udskrevet samme dag *** *** 21,83 33,97 21,55 (181) Udskrevet dagen efter 3,02 3,08 5,19 *** 4,56 3,02 (24) (25) (43) Udskrevet efter to eller 10,08 9,48 10,97 10,02 9,97 15,74 (80) (77) (91) KMF i alt (kr.) ,60 2 Blærebetændelse, brud, blodmangel, dehydrering, forstoppelse, gastroenteritis, nedre luftvejssygdomme, sociale og plejemæssige forhold samt tryksår. 9
10 Dehydrering xvi Forløb i alt *** *** 3,38 *** 3,64 (28) Udskrevet samme dag *** *** 0,96 *** *** (8) Udskrevet dagen efter 0,88 1,97 1,09 *** 1,36-44,91 (7) (16) (9) Udskrevet efter to eller 2,02 2,46 1,33 *** 1,59-46,13 (16) (20) (11) KMF i alt (kr.) ,25 Ernæringsmæssigt betinget blodmangel xvii Forløb i alt *** *** 12,66 (105) 6,79 7,93 Udskrevet samme dag *** *** 11,34 *** *** (94) Udskrevet dagen efter 0 0,74 0,84 *** *** 14,26 (6) (7) Udskrevet efter to eller 0,76 0,74 0,60 *** *** -18,39 (6) (6) (5) KMF i alt (kr.) ,59 Forstoppelse xviii Forløb i alt *** *** 7,24 *** 5,67 (60) Udskrevet samme dag *** *** 5,55 *** *** (46) Udskrevet dagen efter < 5 i alt 1,11 0,84 *** *** -23,83 (9) (7) Udskrevet efter to eller < 5 i alt 0,99 0,84 *** *** -14,30 (8) (7) KMF i alt (kr.) ,67 Nedre luftvejssygdomme xix Forløb i alt *** *** 77,18 (640) 92,45 76,39 Udskrevet samme dag *** *** 50,05 62,81 49,26 (415) Udskrevet dagen efter 2,90 4,56 4,94 *** 4,02 8,53 (23) (37) (41) Udskrevet efter to eller 16,88 22,78 22,07 25,07 23,33-3,12 (134) (185) (183) KMF i alt (kr.) ,71 10
11 MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR Daglig rygere xx Daglig rygere, i pct ,74 16,83-10,00 Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) xxi Andel, pct ,89 5,33-33,33 Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) xxii Andel, pct ,95 7,83-20,00 Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) xxiii Andel, pct ,79 20,17 16,67 Usundt kostmønster xxiv Andel, pct ,00 17,83 - Moderat overvægtige xxv Andel, pct ,26 35,83 - Svært overvægtige xxvi Andel, pct ,11 19,00 42,86 Dårligt selvvurderet helbred xxvii Andel, pct ,95 16,17 21,43 4+ kroniske sygdomme xxviii Andel, pct ,74 12,17 20,00 11
12 God trivsel og livskvalitet xxix Andel, pct. *** ,95 70,00-6,76 Højt stressniveau xxx Andel, pct ,84 30,83 14,29 Deprimeret i let, moderat eller svær grad xxxi Andel, pct. *** *** 6 5,74 5,33 *** Svær ensomhed xxxii Andel, pct. *** 3 4 4,79 4,33 33,33 Generet af angst og anspændthed xxxiii Andel, pct ,58 5,17 100,00 12
13 OPSAMLING MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Der er igen sket et fald i antallet af akutte korttidsindlæggelser på det medicinske område, hvor Ikast-Brande Kommune er under gennemsnittet i både Vestklyngen og Region Midt. Udgifterne er reduceret til 3,5 mio. kr. Antallet af somatiske sygehusforløb er under klyngegennemsnittet, og der er et fald i antallet af indlæggelser der varer to døgn eller mere. Modsat er der en stigning i antallet af indlæggelse af mindre end to døgns varighed. Udgiften til somatiske sygehusforløb er steget med 13 procent siden 2017 og var i 2018 på 130,7 mio. kr. Antallet af færdigbehandlingsdage, hvor borgere må vente på sygehusene efter endt behandling er på det psykiatriske område steget, men er fortsat under gennemsnittet i både regionen og klyngen. Udgiften begrænser sig til kr. i Antallet af psykiatrisk indlæggelser er steget med mere end 60 % og er højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen. Trods dette er antallet af sengedage faldet en smule, hvorfor der er tale om markant flere, men gennemsnitligt betydeligt kortere indlæggelser på de psykiatriske afdelinger. Antallet af forskellige personer, der har været indlagt er blot steget med 8 %, dvs. at der primært er tale om, at de samme personer indlægges flere gange. Udgifterne til psykiatriske indlæggelser er steget med 15,8 % siden 2017, og var i 2018 på 6,5 mio. kr. Antallet af akutte korttidsindlæggelser på det psykiatriske område er steget siden 2017 og er nu højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen. Udgiften hertil var i ,6 mio. kr. Antallet af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage er højere end gennemsnittet i både klyngen og regionen, og det gælder uanset om vi kigger på de helt korte eller lidt længere sygehusforløb. Udgiften til somatiske genindlæggelser var i 2018 på 5,7 mio. kr. MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Der er sket et fald i antallet af sygehusforløb for borgere med åreforkalkning, og antallet er forsat på et lavere niveau end gennemsnittet i både Vestklyngen og Region Midt. Udgifter hertil er i 2018 faldet til kr. Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser af borgere over 65 år er efter en stigning fra 2016 igen faldet og er nu under gennemsnittet i både klyngen og regionen. Udgiften hertil var i ,7 mio. kr. 13
14 I forhold til de såkaldte forebyggelige indlæggelser med diagnoserne blærebetændelse og dehydrering klarer man sig gennemsnitligt bedre end de andre kommuner i klyngen, og ift. dehydrering er der også sket en positiv udvikling siden Udgifter hertil var hhv og i I forhold til sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, KOL og apopleksi (slagtilfælde) er antallet af indlæggelser stigende, men man er med undtagelse af længerevarende KOL-indlæggelser fortsat under gennemsnittet i klyngen og regionen. Da der er tale om relativt få indlæggelser, er stigningerne kun udtryk for 5-10 ekstra indlæggelser i hver kategori. Udgiften var i ,2 mio. kr. til sygehusforløb for borgere med hjertesvigt, 0,8 mio. kr. til borgere med apopleksi og 1,6 mio. kr. til borgere med KOL. Antallet af de såkaldte forebyggelige indlæggelser af borgere over 65 år er samlet set en smule over gennemsnittet i klyngen men betydeligt under gennemsnittet i regionen. Som helhed har antallet stort set ikke ændret sig fra Udgiften var i 2018 på 8,6 mio. kr. Ift. den forebyggelige diagnose forstoppelse klarer Ikast-Brande Kommune sig dårligere end gennemsnittet i Vestklyngen, antallet af indlæggelser er dog reduceret siden 2017 og drejer sig kun om i alt 60 sygehusforløb. Udgifter hertil var kr. Antallet af sygehusforløb for borgere med Type 2-diabetes er forsat over gennemsnittet i klyngen og regionen, og desuden er antallet af indlæggelser på mere en to døgn procentvis steget betydeligt, i antal er det dog kun 5 ekstra indlæggelser. Overodnet skal man være opmærksom på, at der er cirka 50 gange flere ambulante besøg end indlæggelser for disse borgere. Udgiften til området var i kr. I forhold til antallet af akutte genindlæggelser af borgere over 65 år er udviklingen generelt gået i den forkerte retning, antallet af indlæggelser er uanset længde steget, og man ligger over hele linjen over gennemsnittet i klyngen og regionen. Udgiften til akutte genindlæggelser af ældre var i 2018 på 4,41 mio. kr. På de forebyggelige diagnoser brud og nedre luftvejssygdomme, klarer man sig dårligere end de andre kommuner, og antallet af sygehusforløb på grund af disse diagnoser er steget siden Udgifterne hertil var hhv og MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR (tal fra 2017) Andelen af befolkningen der ryger dagligt er faldet med 10 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 18 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højrisikoforbrug af alkohol er faldet med en tredjedel fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. 14
15 Andelen af befolkningen der ugentligt rusdrikker er faldet med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 8 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et usundt kostmønster er efter et fald fra 2010 til 2013 steget fra 2013 til 2017 og er nu igen på 16 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er moderat overvægtige er uændret siden 2010 og er på 37 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der selv vurderer, at de har et dårligt helbred er steget med 21 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 17 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har fire eller flere kroniske sygdomme er steget med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 12 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der lider af svær ensomhed er steget med en tredjedel fra 2013 til 2017 og er nu på 4 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er fysisk inaktive er steget med 17 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 21 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er svært overvægtige er steget med 43 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 20 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der angiver at de har god trivsel og livskvalitet er faldet med 7 procent fra 2013 til 2017 og er nu på 69 procent, hvilket er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højt stressniveau er steget med 14 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 32 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er deprimeret i let, moderat eller svær grad var i 2017 på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der generet af angst og anspændthed er fordoblet fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. 15
16 APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER Nedenfor gives en kort introduktions til de datakilder, der er anvendt i rapportens analyser. I de afsluttende noter finder du en mere teknisk gennemgang af de anvendte mål. Udtræk fra esundhed/køs KØS, eller esundhed som det også kaldes, står for KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag. Det er et datavarehus, hvor data fra centrale sundhedsregistre bliver stillet til rådighed for kommunerne. Læse mere her: Fra KØS er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Somatiske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser Genindlæggelser indenfor 30 dage Antal indlæggelser Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Forebyggelige indlæggelser, herunder o Blærebetændelse o Brud o Dehydrering o Blodmangel o Forstoppelse o Gastroenteritis o Nedre luftvejssygdomme o Tryksår Genindlæggelser Indlæggelser af borgere med udvalgte kroniske lidelser, herunder o Hjertesvigt o Åreforkalkning o Type 2-diabetes o Apopleksi o KOL Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? Den regionale sundhedsprofil baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse og indeholder svar fra et repræsentativt udsnit af borgerne i Region Midtjylland herunder Ikast-Brande Kommunes borger. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2017, og kan findes her: Fra den regionale sundhedsprofil er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Daglige rygere Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) 16
17 Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Usundt kostmønster Moderat overvægtige Svært overvægtige Dårligt selvvurderet helbred 4+ kroniske sygdomme God trivsel og livskvalitet Højt stressniveau Deprimeret i let, moderat eller svær grad Svær ensomhed Generet af angst og anspændthed Teknisk gennemgang af de anvendte mål i Somatiske indlæggelser (per borger) Filtre: Ingen ii Psykiatriske indlæggelser (per borger) Værdier: Antal sygehusudskrivninger - psykiatri; Antal sengedage - psykiatri Filtre: Ingen iii Genindlæggelser indenfor 30 dage (per borger) Filtre: Fornyet kontakt (Fornyet kontakt) iv Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene (per borger) Værdi: Antal sygehusudskrivninger færdigbehandlede - psykiatri; Antal sengedage færdigbehandlede og hospice - psykiatri Filtre: Dataområde (psykiatri); Hospitalstype (somatik offentlige hospitaler, somatik private hospitaler, psykiatri offentlige hospitaler, psykiatri private hospitaler, ukendt) v Akutte medicinske korttidsindlæggelser (antal pr borger) Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen); Specialeopdeling (medicinsk) vi Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser (antal pr borger) Værdi: Antal sygehusudskrivninger - psykiatri Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen) vii Indlæggelser af borgere med hjertesvigt (per borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI50 Hjertesvigt) viii Indlæggelser af borgere med åreforkalkning (per borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI70 Åreforkalkning) 17
18 ix Indlæggelser af borgere med Type 2-diabetes (per borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DE11 Type 2-diabetes) x Indlæggelser af borgere med apopleksi (per borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DI60, DI61, DI62, DI63, DI64) xi Indlæggelser af borgere med KOL (per borger) ; Antal sengedage - somatik Filtre: Aktionsdiagnose (DJ44 Kronisk obstruktiv lungesygdom) xii Akutte medicinske korttidsindlæggelser af 65+ (pr borgere over 65 år) Filtre: Akut (akut); Korttidsindlæggelse (Udskrevet dagen efter indlæggelsen, udskrevet samme dag som indlæggelsen); Specialeopdeling (medicinsk); Alder (65-79, 80+) xiii Genindlæggelser af 65+ årige (antal pr borgere over 65 år) Filtre: Fornyet kontakt (Fornyet kontakt); Alder (65-79, 80+) xiv Blærebetændelse Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Blærebetændelse) xv Brud Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Brud) xvi Dehydrering Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Dehydrering) xvii Blodmangel Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Ernæringsmæssig anæmi - blodmangel) xviii Forstoppelse Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Forstoppelse) xix Nedre luftvejssygdomme Filtre: Alder (65-79, 80+); Forebyggelige indlæggelser (Nedre luftvejssygdom) xx Daglig rygere Daglig rygere angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de ryger dagligt. xxi Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Højrisikoforbrug af alkohol angiver andelen af hhv. kvindelige borgere fra 16 år, der svarer at de drikker mere end 14 genstande ugentligt og mandlige borgere fra 16 år, der svarer at de drikker mere end 21 genstande ugentligt. xxii Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) Ugentligt rusdrikkere angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de ugentligt drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. 18
19 xxiii Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Fysisk inaktive angiver andelen af borgere fra 16 år, der svarer at de højest er fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen. xxiv Usundt kostmønster Usundt kostmønster angiver andelen af borgere fra 16 år, der scorer 0-2 point ud af 8 mulige i en kostscore, der er udviklet ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Afdeling for Klinisk Epidemiologi, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. Den bygger på 24 spørgsmål om spisevaner opdelt på fire kostkomponenter: frugt, grønt, fisk og fedt. Kosten hos borgere, der scorer under 2 point består generelt af meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt især mættet fedt. Gruppen med et usundt kostmønster er kendetegnet ved, at de følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd, hvorfor der er et stort behov for forbedringer af kostvanerne. xxv Moderat overvægtige Moderat overvægtige angiver andelen af borgere fra 16 år, der har et BMI på 25 til 30. xxvi Svært overvægtige Svært overvægtige overvægt angiver andelen af borgere fra 16 år, der har et BMI på 30 eller mere. xxvii Dårligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred angiver andelen af borgere fra 16 år, der selv vurderer deres helbred som værende mindre godt eller decideret dårligt. Selvvurderet helbred er personens egen vurdering af sin helbredstilstand og kan betragtes som personens opsummering og evaluering af forskellige aspekter ved helbredet både objektive og subjektive. Selvvurderet helbred er belyst ved hjælp af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? med svarmulighederne fremragende, vældig godt, godt, mindre godt og dårligt. De tre første svarmuligheder betegnes i det følgende som godt helbred, mens de to sidste svarmuligheder betegnes som dårligt helbred. xxviii 4+ kroniske sygdomme 4+ kroniske sygdomme angiver andelen af borgere fra 16 år, der angiver at de har eller har haft 4 eller flere af følgende sygdomme: Forhøjet blodtryk, Hjertekrampe, Blodprop i hjertet, Hjerneblødning, blodprop i hjernen, Diabetes, Kræft, Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger (KOL), Astma, Allergi, Slidgigt, Leddegigt, Knogleskørhed, Diskusprolaps eller andre rygsygdomme, Psykiske lidelser, Migræne eller hyppig hovedpine, Tinnitus, Grå stær xxix God trivsel og livskvalitet God trivsel og livskvalitet angiver andelen af borgere fra 16 år, der selv vurderer deres trivsel og livskvalitet som god. Trivsel og livskvalitet er i undersøgelsen belyst med spørgsmålet Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt? med svarmulighederne: 1) Virkelig god, 2) God, 3) Nogenlunde, 4) Dårlig, 5) Meget dårlig. De første to svarmuligheder betegnes i det følgende som god trivsel og livskvalitet. xxx Højt stressniveau I Hvordan har du det? anvendes et standardiseret og anerkendt mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS). PSS omfatter 10 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig stresset og nervøs, samt hvorvidt han eller hun oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende. Man kan score fra 0 til 40 point på PSS. Jo højere score, jo højere grad af oplevet stress. Et højt stressniveau svarer til en PSS-score på 16 eller højere. Højt stressniveau angiver således andelen af borgere fra 16 år, der scorer 16 eller højere på Perceived Stress Scale (PSS). xxxi Deprimeret i let, moderat eller svær grad Depression måles i Hvordan har du det? 2017 med Major Depression Inventory (MDI). MDI er et selvadministreret skema, der belyser, hvor mange der opfylder kriterierne for let, moderat og svær depression. MDI omfatter 12 spørgsmål, der belyser 10 forskellige symptomer på depression, som indgår i WHO s afgrænsning af diagnosen. Ved tre udsagn, der afspejler kernesymptomer i diagnosen, forudsættes det, at de gennem de sidste to uger har været til stede det meste af tiden. Ved syv ledsagersymptomer forudsættes det, at de gennem de sidste to uger skal have været til stede i over halvdelen af tiden. På baggrund heraf skelnes der mellem: 1) Let depression: minimum 2 kernesymptomer 19
20 og 2 ledsagersymptomer; 2) Moderat depression: minimum 2 kernesymptomer og 4 ledsagersymptomer; 3) Svær depression: minimum 3 kernesymptomer og 5 ledsagersymptomer. Deprimeret i let, moderat eller svær grad angiver således andelen af borgere fra 16 år, der minimum 2 kernesymptomer og 2 ledsagersymptomer på depression. xxxii Svær ensomhed I Hvordan har du det? anvendes et standardiseret og anerkendt mål for ensomhed: the Three-Item Loneliness Scale (T-ILS) (94). T-ILS omfatter 3 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig isolereret, savner nogen at være sammen med og føler sig udenfor. Svarpersonerne er opdelt på baggrund af deres score på T-ILS. Svær ensomhed angiver andelen af borgere fra 16 år, der scorer 7-9 på T-ILS. xxxiii Generet af angst og anspændthed Generet af angst og anspændthed angiver andelen af borgere fra 16 år, der inden for de seneste 14 dage har været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst i mindre eller større omfang. 20
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSag nr. 2014-006610-14 December 2014
Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereForebyggelige genindlæggelser
Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport Indholdsfortegnelse Resume...1 Samlet aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for Thisted Kommune...2 Antal udskrivninger og ambulante besøg på
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs merePårørende( involvering fakta og evidens
Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
1 AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord På Læsø har 800 borgere fået tilsendt spørgeskemaet og mere end 460 borgere har bidraget med svar på de 77 spørgsmål omhandlende
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Kære læser, dette er Morsø Kommunes store sundhedsprofilundersøgelse for 2017. Her har vi for fjerde gang spurgt ind til
Læs mereTriple Aim analyse. Opfølgende hjemmebesøg. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud
Triple Aim analyse Opfølgende hjemmebesøg Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud 1. Indledning Der har i perioden 1. januar 2012 31. december 2012 været indsamlet data fra kommunerne Ringkøbing-Skjern,
Læs mereDet sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer
Det sunde livs geografi Sundhed og sygdom i sønderjyske byer Det gode liv Et pilotprojekt mellem samordningsforum for Sygehus Sønderjylland og Region Syddanmark Rapporten er en del af et pilotprojekt mellem
Læs mereJAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk
JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår for dit gode liv. Det gælder
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Det er nu fjerde gang, vi i Vesthimmerlands Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 1.692
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne
Læs mereEt andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mere