De er døde, begge to

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De er døde, begge to"

Transkript

1 De er døde, begge to

2 De er døde, begge to Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto: Kristina Egelund Bagsidefoto: Frederikssund Foto ISBN:

3 De er døde, begge to Vivi Petersen

4

5 5 Indhold Forord og tak del Den værste tirsdag i verden Onsdag d. 3. november dag 1 år Torsdag d.4. november dag 2 år Fredag d. 5. november dag 3 år Lørdag d. 6. november dag 4 år Søndag d. 7. november dag 5 år Mandag d. 8. november dag 6 år Tirsdag d. 9. november dag 7 år Onsdag, torsdag og fredag efter bisættelsen, år del Velkommen på forsiden Går du til psykolog? Er der virkelig mere mellem Himmel og Jord? Bisættelsen og det at gå på kirkegården Den nye hverdag Glædelig jul - og andre mærkedage Kvinde hvorfor græder du? Efterskrift: Tro, håb og kærlighed

6 6

7 7 Forord og tak Kære læser. Den bog du nu sidder med, giver dig et indblik i, hvordan jeg har oplevet at gennemleve alle forældres mareridt. Jeg tager dig med ind i mit livs allermest smertefulde øjeblikke, og sammen skal vi gennemleve de første dage efter mine børn Heidi og Bjørns død. I denne bog er der meget smerte og megen sorg, for der findes ikke noget mere forfærdeligt end at miste sine børn, men der er også kærlighed, håb og tro på muligheden for at leve et nyt liv, selvom alt bliver anderledes. Heidis og Bjørns venner i og omkring Frederikssund har bidraget med deres inderste tanker, følelser og holdninger. I del to fortæller de om alle de tanker man har som ung, når ens ven lige pludselig dør. Hvordan kan det ske? Hvordan bygger man en hverdag op igen med skole, lektier, fritidsjob, sport og alt det andet? Hvordan kan man blive glad igen? Er det okay at græde også når man er en dreng? Alle disse ting og meget mere har vi talt om. Hver gang jeg har delt min sorg med de unge, har jeg fået virkelig meget glæde igen, måske fordi de taler så frit og åbent også om emner som død, sorg og ensomhed. Emner som desværre stadig er tabuer for voksne. I bogen gengives teksten til sangen The man who can t be moved. Den er skrevet af Stephen Kipner, Mark Sheenan, Danny O Donahue og Andrew Frampton. Teksten gengives med tilladelse fra Imagem Music Scandinavia.

8 8 De medvirkende i bogen er: Jasper Vestorp Bos, Alberte Wagner, Daniel Rødebæk Amnitzbøl Olsen, Nicoline Hansen, Bastian Burkahl, Lisa Harbosgaard Riishede, Frederik Krabbe, Simone Drescher, Anders Jepsen, Hannah Kay, Thea Dahl Mortensen, Lucas Overgaard Pedersen, Kamilla Sydney Jensen, Sarah El-Zein, Sofie Normann Christensen, Jeanett Rosenmejer Pedersen, Amalie Pedersen, Sara Cecilie Elkana Hoffgaard, Line Guthkjer. Illustrationerne er lavet af Simone Fehlhaber, Thea Dahl Mortensen og Sofie Normann Christensen. Terminsprøven, der er gengivet i bogen, er skrevet af Hannah Kay. Tak for jeres mod, ærlighed og tillid og tak fordi I elskede Heidi og Bjørn. I har min dybeste respekt og min evige taknemmelighed. Frederikssund, december 2011 Vivi Petersen.

9 1. del 9

10 10

11 11 Den værste tirsdag i verden Tirsdag er den værste dag i ugen. Den weekend, der har været, er så langt væk, at man ikke kan blive ved med at suge energi fra den, og der er endnu længere til den kommende weekend. Derfor er tirsdag slem. Allerede om onsdagen går det meget bedre, for så er man jo nået halvvejs i arbejdsugen og man kan skimte den nye friske weekend, der venter forude. Tirsdag d. 2. november var ingen undtagelse og det var til og med dårligt vejr. Jeg spadserede på arbejde, som jeg altid gjorde og lige inden jeg nåede indenfor porten, kom min 18-årige søn Bjørn kørende forbi mig i sin Audi. Storvinkende og fjollende, selvom jeg sagtens kunne se, at han hellere ville have sovet længe. Vi arbejdede på den samme levnedsmiddelvirksomhed i Frederikssund. Det var dejligt at have ham i huset og vi fik en lille sludder flere gange om dagen. Jeg havde lige holdt ti års jubilæum i firmaet og Bjørn havde fået en kontrakt på ti måneders ansættelse. Så havde han noget at tage sig til, indtil han skulle til Holstebro Kaserne for at aftjene sin værnepligt i august Bjørn var glad for sit arbejde, og hans kolleger kunne godt lide den friske dreng, som ikke var bange for at tage fat og prøve noget nyt. Hans humor og glimt i øjet, havde gjort det nemt for ham, at falde til, og det virkede faktisk som om, han havde været ansat i mange år. Audien var blevet købt i løbet af sommeren. Det var ikke en hurtig eller særlig sej bil. Jeg drillede ham ofte med, at hans bil var lidt bedstefar-agtig, men Bjørn var ligeglad, for han elskede sin sølvgrå Audi og han tilbragte rigtig meget tid med, bare at køre rundt i byen. Han kørte gerne en tur med sine venner, eller han kørte rundt på hele Sjælland og besøgte sine gamle skolekammerater fra musikefterskolen. Han nød den frihed, bilen gav ham, og selv jeg fik også en tur i bilen en gang imellem. Vi havde i mange år haft et meget tæt forhold. I starten af Bjørns pubertet gik bølgerne ofte højt mellem

12 12 os, men efterhånden fandt vi ud af det sammen, og vi forstod hinanden rigtig godt. Der var masser af knus og kram mellem. Bjørn syntes ikke det var pinligt, at kysse sin mor, hvis han mødte mig midt på gågaden. Han var en høj og meget slank ung mand, der sagtens kunne se det underholdende i, at han var blevet betydeligt højere end sin mor. Opholdet på musikefterskole havde gjort ham selvsikker og afslappet, og der var en tilbagelænet ro over ham. Nogle gange lidt for meget måske, når han pludselig kom i tanke om en aftale i sidste øjeblik, men sådan var Bjørn og vi elskede ham alle for det ikke mindst hans lillesøster. Bjørns lillesøster hed Heidi. Hun blev født, da Bjørn var tre år gammel, og allerede på sygehuset beskyttede han hende. Ingen fik lov at se den lille ny, for det var hans søster. Den beskyttertrang fortsatte i nogle år, indtil Heidi selv fik en mening om sagerne, og resultatet var ofte slåskampe. Heidi var stædig og slog sin bror, hvis eneste forsvarsmiddel var at løbe væk, og Bjørn løb hurtigt. Efterhånden som årene gik, blev forholdet mellem de to meget bedre, og især da Bjørn kom hjem efter sit efterskoleår, faldt det for alvor på plads mellem dem. Heidi havde virkelig savnet sin bror, og de havde det rigtig godt sammen. Der var yderst sjældent skænderier, og de savnede hinanden, hvis de ikke var sammen. De skulle altid vide, hvor den anden var, også selvom de ikke havde planer sammen, og de var hinandens nærmeste fortrolige. Den tirsdag i november var Heidi 15 år, og hun gik i 9.klasse. Hun var målbevidst, og hun havde sin uddannelsesplan på plads. Som otte-årig blev hun klar over, at hun skulle være sømand, og ambitionerne gik et bestemt sted hen: Heidi ville være kaptajn på et Mærsk-containerskib. Hun vidste, hvad det krævede, og hun arbejdede hårdt med sine ting i skolen. Især matematik drillede hende, og hun var bekymret for det, for hun vidste, at en stor del af hendes videre uddannelse

13 13 ville handle om beregninger og andre færdigheder, som man henter fra grundlæggende matematik. Når lektierne var lavet, spillede Heidi håndbold i den lokale klub, og hun elskede det. Hun var ingen superspiller, men for hende handlede det meget mere om at have det sjovt med de andre piger på holdet samtidig med, at hun fik dyrket motion. Ofte kunne man se hende cykle ned til hallen to-tre timer før træningsstart for at lave lektier med de andre piger eller bare for at være i hallen, for det var hyggeligt. Det var sjældent, man så Heidi i andet end sportstøj, og det lange lyse hår var næsten altid sat op, for det var mest praktisk. Men selvom det var vigtigt for hende at dyrke sport og være sund, kunne hun også sagtens daske rundt i nattøj en hel søndag og guffe popcorn, mens hun så film på sofaen på sit værelse. Arbejdsdagen gik, som den slags nu gør, med mange forskellige opgaver, og Bjørn var kun hurtigt forbi mit kontor en times tid før han fik fri. Han ville bare sludre og drikke en kop kakao, og så gik han ud af døren igen for at blive færdig med sit arbejde inden fyraften. I den uge var børnene hos deres far, så det var skønt lige at se Bjørn og få det daglige knus. Heidi ringede til mig fra skolen i løbet af eftermiddagen for at fortælle, at hun havde været til samtale med sin klasselærer. De havde talt om, hvordan Heidi klarede sig i skolen og alle lærerne også hendes matematiklærer var godt tilfredse. Hun var så glad i telefonen. Det var en stor lettelse for hende, at hun kunne vise os et karakterblad med gode karakterer og jeg drillede hende lidt og sagde: - Hvad sagde jeg, din tosse? - Jamen mor, det er jo vigtigt. - Ved du om jeg elsker dig, spurgte jeg. - Det gør du, altid, svarede hun.

14 14 Vi sludrede lidt videre, og så ringede hun af. Om aftenen skulle hun med en veninde fra håndbold og venindens familie ind til Cinemaxx og se fodbold på storskærm. FCK skulle spille mod FC Barcelona, og Heidi glædede sig til en god sportsoplevelse. Min glade og nærmest overstadige teenagedatter lagde røret på. Min veninde og gode kollega Marianne sad på mit kontor og overværede samtalen, og vi talte, som så ofte før, om vores børn. Jeg var så uendelig stolt af de to unge mennesker, jeg var mor til. De havde på hver deres måde, og med hver deres forudsætninger lagt planer for, hvad de ville med deres liv, og jeg glædede mig til at følge dem. Jeg var jublende lykkelig over, at være mor til to store teenagebørn. Det var så nemt og så problemfrit, og jeg nød hvert sekund. Endnu en arbejdsdag var ved at være slut, og jeg fik lagt de sidste papirer på plads på mit skrivebord, inden jeg slukkede lyset og gik ud gennem receptionen. Det var regnvejr den tirsdag eftermiddag. Tung, mørk og kold novemberregn af den slags, man bliver dyngvåd af i løbet af et øjeblik. Regn, der varsler, at om nogle få dage bliver det vinter. Jeg havde arbejdet sent den dag, og klokken var tæt på 16.30, da jeg trådte ud i regnen og slog paraplyen op. Det ville tage ca. 20 minutter at gå fra mit arbejde og hjem til min lejlighed. Selvom det regnede, var det rart at have fået fri. Jeg overvejede et øjeblik at ringe til Bjørn og høre, om han ville hente mig og køre mig hjem, så jeg slap for at blive våd. Men jeg tænkte, at han havde haft fri så længe, at han nok var godt i gang med at lave noget andet, så jeg lod mobiltelefonen ligge i lommen. Herregud, det var jo kun vand. Mens jeg traskede hjem i det dårlige vejr, hvor tusmørket var ved at falde på, var Bjørn og Heidi på vej hen til Bjørns bil et andet sted i byen. Bjørn var klar med bilnøglerne for at give sin søster et lift hen til håndboldveninden Lisa i Slangerup. De fik sig en snak med en af naboerne, og glade og smilende satte de sig ind i bilen og kørte af sted, ud i den travle eftermiddagstrafik.

15 15 Vel hjemme i tørvejr efter en lidt lang arbejdsdag, sad jeg og slappede af i sofaen, da min telefon ringede omkring kl. 18. Lisas far Ken ringede og kunne ikke helt forstå, hvor Heidi var blevet af. Hun skulle jo mødes med Lisa kl. 17, og hun var stadig ikke dukket op? Jeg syntes, det lød lidt sært og prøvede at ringe til både Heidi og Bjørn. Deres mobiltelefoner slog direkte over på telefonsvarer, så ingen af dem hørte mine lidt skarpe kommentarer om, at de var sent på den og skulle ringe til Lisa og mig med det samme. Det var meget mærkeligt, syntes jeg, og jeg blev urolig. Heidi kom aldrig for sent til en aftale, uden at give besked til den person, hun skulle mødes med og det var da også ret underligt, at ingen af dem tog deres telefoner. Hvor var de henne? Havde de misforstået noget i aftalen? Mens frygten snigende samlede sig som en kold, tung sten i maven, ringede jeg op til Lisas far igen og sagde, at jeg ikke var blevet klogere på, hvad børnene foretog sig. Jeg havde aldrig talt med Ken før, men jeg kunne tydeligt høre i hans stemme, at der var noget galt. Så spurgte han mig, hvilken bil Bjørn kørte i, og da jeg fortalte om Bjørns grå Audi, blev han stille et øjeblik, før han sagde: - Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at der har været en frygtelig ulykke mellem Frederikssund og Slangerup, og den ene bil var en grå bil. Jeg kunne næsten ikke høre, hvad han sagde, for blodet drønede rundt i min krop, og mine egne hjerteslag hamrede i mine tindinger. Min mave krampede sig sammen, og på en eller anden måde fik jeg afsluttet samtalen. Nærmest som i en tåge, fandt jeg papirerne på Bjørns bil på hans værelse. Mit hjerte var tæt på at hoppe ud af halsen, og mine hænder rystede, da jeg ringede til politiet. Jeg fik kontakt til en meget sød dame, som tålmodigt hørte på alle mine hakkende og stammende ord, og modtog de data, jeg kunne give hende. Hendes svar til mig, brændte sig fast i min hjerne: -Du hører fra mig meget snart, Vivi det lover jeg. Hun kunne have sagt:

16 16 -Bare rolig, det var ikke din søn. Det kunne hun have sagt. Det burde hun have sagt, men det gjorde hun ikke. Da jeg lagde røret på, hørte jeg hendes ord som et ekko: -Du hører fra mig. Jeg vidste i mit hjerte, at der var noget galt, fuldstændig galt. På en eller anden måde fik jeg gjort mig klar til, at køre af sted til et eller andet hospital. Jeg var på det tidspunkt helt sikker på, at mine børn havde været med i ulykken, og jeg var overbevidst om, at de lå på en intensiv-afdeling et sted. Jeg kunne se dem for mig, og det billede fyldte det hele. Der var ingen andre tanker, ingen andre forklaringer. De var kommet til skade. De var på et hospital, og jeg skulle hen til dem. Sådan var det. Få minutter efter opkaldet til politiet, så jeg fra mit vindue, at to betjente fra den nærliggende politistation kom gående ned imod min lejlighed, og jeg gjorde mig klar til at gå med dem, inden de overhovedet var nået op til mig på 2.sal. Det føltes som om de to unge mandlige betjente var en evighed om at gå op ad trapperne, men endelig stod de i mit hjem. Er du mor til Heidi og Bjørn, og ved du, hvorfor vi kommer, spurgte den ene, som så ud til at være den mest erfarne af dem. -Jeg tror mine børn har været med i en ulykke, hviskede jeg. Der var ikke kræfter til lyd. Det har de også, sagde han og trådte nærmere hen imod mig. Med kvalme helt oppe i halsen, og blodet drønende rundt i min krop sagde jeg: - Så har jeg behov for nu, at du fortæller mig præcis, hvordan de har det. Han så mig dybt i øjnene og sagde: -De er døde, begge to! De ord ramte mig med sådan en kraft, at jeg ikke kunne stå på mine ben. Betjenten greb mig og holdt om mig, indtil jeg selv kunne stå oprejst igen. Jeg var i et sort hul. Et tomt sort hul, hvor stilheden og fraværet af liv var larmende. Jeg var alene i verden fra det øjeblik.

17 17 Betjentene hjalp mig ind i sofaen, og der satte vi os, mens de fortalte mig om telefonnumre, krisepsykolog og de nærmere omstændigheder ved ulykken, som jeg ikke rigtig hørte. Jeg kunne ikke rumme flere ord.. Da de holdt en lille pause, blev jeg nødt til at spørge: -Er I sikre? Er I helt sikre?? Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at det foregik i min stue. Det virkede, som om jeg så situationen udefra. Som om jeg så hen på os, mens vi sad der i sofaen. Som en film. En virkelig dårlig film. Det var så uvirkeligt. Jeg fandt min telefon og ringede til Erik, børnenes far og min eksmand. Rent juridisk var han deres stedfar, men de kaldte ham far, og da de ikke havde kontakt til deres biologiske far, var det sådan, det var. Han var selv på vej i Parken, for at se den samme fodboldkamp, som Heidi og Lisa skulle se. Jeg forsøgte at gøre min stemme så rolig som mulig, og bad ham om at komme hjem til mig med det samme, uden yderligere forklaring. Jeg kunne ikke sige ordene, og slet ikke i telefonen. De to betjente sad stille i min stue og så på mig, mens jeg mærkede, at alt smuldrede og faldt væk omkring mig. Jeg havde været mor i næsten 19 år. Hvis jeg ikke var mor, var jeg intet. Jeg var allerede intet. Jeg følte på et tidspunkt, at jeg burde byde dem på en kop kaffe, men jeg kunne simpelthen ikke huske, hvordan man gjorde, når man skulle lave kaffe. Min hjerne var i kaos. Min mave gjorde ondt, og jeg havde en voldsom og overdøvende kvalme. Jeg kunne kun forme to sætninger i mit hoved: Mine børn er døde, jeg skal kaste op. Betjentene fortalte mig, at Bjørns bil havde skiftet vognbane på turen fra Frederikssund til Slangerup og en modkørende kvindelig bilist, der var på vej mod Frederikssund, havde ikke en chance for at undvige. Audien var på et sted mast sammen, så den kun var 38 cm. bred. Jeg spurgte, hvordan den kvindelige bilist havde det, og

18 18 selvom hun var kommet rigtig slemt til skade, var hun heldigvis uden for livsfare. Midt i kaos var det en lille lettelse for mig, at der ikke skulle være to ulykkelige familier, der havde mistet. Min kæreste Jan, som boede i sin egen lejlighed ca. 300 meter fra mig, skulle naturligvis også have besked hurtigt, og da jeg ikke kunne få kontakt med ham på telefonen, ville jeg gå over til ham. Derfor sagde jeg til de to betjente, at de gerne for min skyld måtte gå tilbage til stationen, og genoptage deres arbejde, for de havde jo sikkert travlt. Af en eller anden årsag, begyndte min hjerne at reagere en lille smule praktisk, og de to uniformer i min sofa forstyrrede mine tanker. Jeg kunne ikke selv holde ud at sidde stille i sofaen. Jeg var nødt til at gøre noget. Jeg vidste bare ikke helt hvad? Betjentene insisterede på at følge mig over til Jan, og de ventede i entreen, mens jeg fumlende fik mit overtøj på igen, og tog nøgler og telefon med. Nede på gaden så jeg op på naboens vinduer. Der stod Bjørns veninde, smilende og glad, mens hun sludrede ubekymret med sin mor. Hvordan skulle jeg kunne fortælle hende, hvad der var sket? Hvordan skulle hun nogensinde kunne forstå ordene? De to betjente fulgte mig helt hen til Jans hoveddør, og jeg låste mig ind. Jan blev først glad og overrasket over at se mig, men så fik han set tårerne i mine øjne. Jeg forsøgte at sige de frygtelige ord, men det tog lidt tid, før sætningerne blev formet og sagt højt. Dybt rystet og nærmest i chok, pakkede Jan hurtigt en taske, og vi gik tilbage til min lejlighed for at være der, når Erik kom. Jeg holdt hårdt fat i hans hånd, som om jeg var bange for, at han også skulle forsvinde. Vi gik i stilhed. Hvad kunne man sige til hinanden? Der er ingen ord, der passer efter sætningen: - Mine børn er døde. Han så næsten vred ud, Erik, da jeg åbnede døren for ham, og han spurgte efter børnene med det samme. Han var kørt forbi oprydningsarbejdet på ulykkesstedet, og han var bange, virkelig bange.

19 19 Han stirrede på mig med vantro og panik i øjnene, da han hørte mig sige, at vores børn havde været med i den ulykke, og de ikke havde klaret det. Tårerne løb ned af mine kinder, mens jeg forklarede, hvad der var sket, og både Erik og Jan stirrede på mig, som om jeg talte et sprog, de slet ikke forstod. To gange på en time havde jeg sagt ordene alle forældre frygter at skulle sige. De frygteligste ord i verden: Børnene er døde! Jeg var utålmodig efter at komme på sygehuset og se mine børn. Politiet havde tilbudt at køre os derud, så jeg ringede til dem og sagde, at vi var klar. Erik og jeg gik hånd i hånd hen til politistationen, hvor betjentene ventede på os, og vi kørte af sted. Det var en ganske kort køretur, men jeg syntes, det tog virkelig lang tid. Mit behov for at være hos børnene var enormt. Jeg havde jo altid hjulpet og trøstet dem, når de var kommet til skade, så selv nu, hvor ingen kunne gøre mere for dem, var jeg nødt til at være der. Jeg var deres mor. Tænk, hvis de savnede mig, tænk, hvis de var bange, tænk hvis.. På skadestuen var en del af området skærmet af for os, og vi blev ledt af tomme gange hen til læger og sygeplejersker, som ventede på os. Vores to meget nære venner var kommet derud. Vi krammede hinanden og græd sammen uden ord. Deres øjne stillede det ene spørgsmål, vi aldrig ville kunne få svar på: Hvorfor? Lægen, der havde taget imod Heidi og Bjørn, da de blev bragt til sygehuset, forklarede os om ulykken og sagde, at børnene var døde øjeblikkeligt. De havde intet mærket, og ikke haft nogen smerter genoplivning havde været nytteløst. Jeg tvivlede ikke et sekund på hans ord. Selvfølgelig ville de have gjort alt for at redde vores børn, hvis der havde været en mulighed. Hvem ville ikke det?? Endelig åbnede de døren ind til det værelse, hvor vores døde børn lå ved siden af hinanden. Det første jeg så, var Heidis spinkle,

20 20 foldede hænder, der lå stille ovenpå det hvide lagen. Jeg stoppede op og følte igen alle kræfter forsvinde. Heidis hænder, der altid vinkede, når hun så mig. Heidis hænder, som tit holdt mig i hånden, når vi så film på sofaen sammen. Heidis hænder, der altid klappede, når hun grinte rigtig meget. Heidis hænder, som hun uden at tøve ville have brugt til at skærme hendes far, hendes bror og mig mod alt ondt i verden. Hendes hænder var nu kolde og livløse. Jeg ville aldrig kunne gå ind i det rum, følte jeg, men jeg vidste, at jeg skulle. Jeg ved ikke hvor kræfterne kom fra, men lidt efter lidt kunne mine fødder bevæge sig igen, og Erik og jeg gik ind til vores børn. Heidi og Bjørn lå side om side i et lille rum, hvor personalet havde tændt stearinlys for dem. Der var sat stole ind, men i de første mange minutter gik Erik og jeg grædende rundt om vores børn. Jeg tog Heidis hånd og kærtegnede hendes kind. Hun var så smuk. Hendes lange lyse hår krøllede på den måde, som hun hadede, men som alle vi andre elskede, og jeg kunne slet ikke se, at hun var kommet så voldsomt til skade. Jeg forventede faktisk, at hun ville åbne øjnene, og smile som hun plejede, da jeg rørte hendes kind. Det gjorde hun ikke. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor. Hendes hud skinnede, og jeg tænkte, at det var lidt underligt, at hun havde taget skinnende makeup på, når hun skulle til fodboldkamp, men da jeg kom helt tæt på hendes ansigt, kunne jeg pludselig se det. Det var ikke makeup. Heidis ansigt var dækket af ganske fint glasstøv, som nærmest var trængt ind i porerne i huden, glasstøv fra bilruderne, der var blevet knust.. Bjørn lå ved siden af hende. Lige så stille og ubevægelig. Hans kind føltes lige så kold og tom for liv som Heidis kind, og hans ene øje, som var åbent, viste ingen tegn på frygt. De to unge mennesker nåede aldrig at opdage, hvad der skete på den vej. Det var faktisk en trøst for os på et tidspunkt, hvor der ikke er noget, der kan trøste og lindre.

21 21 Jeg kunne se, at Bjørn havde haft blødninger ud af ørerne, næsen og munden, men han var vasket pænt, og det var ikke på den måde væmmeligt at se ham. Bjørn var blevet født på det selvsamme sygehus knap 19 år før, og jeg kunne tydeligt huske varmen fra hans lille nyfødte krop første gang, jeg holdt ham. Den aften frøs følelsen af de sidste berøringer sig fast i hukommelsen. Jeg kyssede begge mine døde børn farvel, og gik ud af rummet, så Erik kunne tage afsked alene. Sygeplejerskerne stod lige udenfor døren og tog imod mig med knus og tårer i øjnene. Først nogle dage senere fik jeg at vide, at den ene var mor til en af Heidis nære veninder, og Heidi havde tit været i hendes hjem. Personalet lovede mig, at uanset, hvor de flyttede børnene hen og uanset, hvor mange gange de var nødt til at flytte rundt på deres bårer, så ville de altid stå ved siden af hinanden. De havde altid fulgtes ad i livet, og de første dage i de dødes verden skulle ikke være anderledes. Da Erik var kommet ud af lokalet, hvor børnene lå, tog jeg min mobiltelefon, gik ind til børnene og satte mig i stolen ved siden af Heidi. Børnene skulle være der, når jeg ringede til mine forældre. Hvordan fortæller man Mormor og Morfar, at deres børnebørn er døde? Jeg tog Heidis alt for kolde hånd og ringede op. Endnu en gang fortalte jeg grædende og hakkende, at mine børn var døde, og jeg kunne høre mine forældres verden synke i grus i Skælskør 100 km. væk. Min lillebror, som på det tidspunkt boede hos mine forældre, tilbød at køre op til mig, men det var vigtigt for mig, at han tog sig af mine forældre og var hos dem. Jeg kunne slet ikke overskue, at skulle have andre hos mig end min kæreste. Jeg kunne slet ikke overskue eller forstå noget.. -Vi ses, sagde jeg til børnene, da jeg endnu engang kyssede dem på deres kolde, hårde kinder. Når jeg stod mellem deres senge, kunne jeg røre dem begge to. Men nu var de et sted, hvor jeg

22 22 aldrig ville kunne nå dem igen, uanset hvor stor trangen til knus måtte være. Derefter gik jeg ud og lukkede døren til dem for sidste gang uden at vende mig om. Betjentene ventede på mig, og var klar til at køre mig hjem. Jeg fik børnenes ejendele, deres punge og deres tøj i store blå poser, der stank af sygehus, eller måske af død? Erik kørte med vores venner hjem, så han ikke skulle være alene. Da jeg kom hjem i lejligheden til Jan, stod vi ved vinduet i køkkenet og så ud i regnen. Nede på gaden fik vi øje på en gruppe unge mennesker. Jeg genkendte dem som Bjørns venner, dem vi i daglig tale kaldte Bjørnebanden. Jan og jeg tog vores overtøj på og gik ned til dem. Nogen skulle jo fortælle dem det, selvom de nok havde fået et eller andet at vide, siden de stod der. Jasper, en af Bjørns allernærmeste venner helt tilbage fra de små klasser i folkeskolen, trådte et skridt frem fra gruppen og spurgte med frygten malet i ansigtet: -Er det sandt? Jeg kunne ikke sige noget, men nikkede, mens tårerne løb ned af mine kinder. Vennerne kom på skift hen og gav os knus, men vi kunne jo ikke stå der på gaden i regnen med vores sorg, så vi inviterede dem alle med op i lejligheden. Jan lavede te i litervis, og de unge mennesker satte sig overalt i vores stue, i sofaen, på puder, på gulvet, alle vegne. Der sad de, mens de var stille sammen, mens de græd sammen, og mens nogle af dem ringede efter flere venner, og nogle af deres mødre. Naboens datter, som jeg tidligere på aftenen havde set i vinduet, sad sammen med sin mor i min stue den aften. Hendes øjne var på en gang tomme og samtidig fulde af sorg.

23 23 Bjørnebanden fortalte mig senere om deres beslutning om at komme til min dør den aften. Anders: - Det var utrolig hurtigt man fik det at vide.. Alberte:- Det løb rigtig hurtigt rundt. Alle opdateringerne på Bjørns side på Facebook, hvor folk bare skrev Rest In Peace, også folk der ikke kendte ham og Heidi. Sarah: -Jeg havde siddet og skrevet med Pernille og så tog jeg til guitar. Da jeg kom tilbage, var kl. 20 og da jeg så, at folk havde skrevet det der, skrev jeg til Pernille igen: -Ved du hvad der sker? Hvad er det? Så skrev hun: Det er Bjørn og så tænkte jeg nej nej! Da jeg gik ind og læste den der artikel og så den grå bil, så vidste jeg: Det var faktisk Bjørn. Sofie: -Jeg kørte forbi derude lige efter det var sket, og vi blev dirigeret en anden vej. Der var masser af politibiler og alt muligt og man tænker jo aldrig, at det kunne være nogen, man kendte. Lige da jeg kom hjem, ringede Sarah og så gik jeg ind og læste de der artikler og jeg kunne se, at alle havde skrevet på Facebook. Vivi:- Ja, I vidste det hurtigt, for I stod jo hernede, da jeg kom tilbage fra sygehuset. Jeg kunne forstå på din mor, Jasper, at I havde gået rundt et stykke tid? Jasper:- Da vi fik det at vide, samlede vi dem, vi kunne, og så stod vi lidt og tænkte over, hvad vi så skulle gøre. Vi skulle jo finde ud af, om det var rigtigt, selvom meget indikerede, at det var dem. Men det kunne jo være, at man var heldig, ikke? Vi havde læst artiklen og der stod kun en sølvgrå Audi, der stod ingen navne. Vi tog op til Erik først, men der var mørkt og så gik vi herop.

24 24 Vi ville ikke selv gå op, for det kunne jo godt være, at I ville være alene. Vi var jo allerede en 7-8 stykker, og vi ventede, for vi vidste, at Jan havde set os, så han ville sige det til dig. Vi tænkte, at det var det bedste at gøre. Det var næsten midnat, før de sidste unge mennesker forlod os. Hvor havde det været godt og varmt midt i sorgen at have dem hos os. Tænk, hvis vi skulle have siddet alene i en pludselig alt for stille og tom stue. Det ville have været frygteligt. Sent på aftenen forsøgte jeg at ringe til Heidis og Bjørns biologiske far. Jeg havde ikke talt med ham i flere år, og det var en mærkelig, voldsom situation at skulle ringe til ham og fortælle, at hans børn var døde. Han tog ikke telefonen, så jeg bestemte mig for at prøve igen tidligt næste morgen. Han gik i seng den aften uden at vide, hans børn aldrig vågnede mere. Jan og jeg vidste godt, at vi ikke ville få sovet meget den nat. Vi var nærmest i en zombietilstand, hvor alle muskler i kroppen gjorde ondt, øjnene sved efter alle vores tårer og maven var hård som sten. Vi tog vores dyner ind i stuen og håbede, at vi hver især kunne blunde lidt foran fjernsynet, som vi lod være tændt. Klokken var cirka tre om natten, da jeg tog min dyne med ind i seng for at forsøge at sove. Pludselig hørte jeg en lyd fra køkkenet, som om nogen gik på gulvet, så jeg stod op og satte sikkerhedskæden på døren. Nu er det kun Heidi og Bjørn, der kan komme ind, tænkte jeg. Resten af natten lå jeg lysvågen og ventede på, at betjentene ville komme tilbage igen og fortælle mig, at børnene var blevet genoplivet, men de kom aldrig. Hele tiden gennemlevede jeg de ord, jeg havde hørt i mit køkken, men som jeg aldrig ville komme til at forstå: -De er døde, begge to! Heidis veninde fra håndboldholdet, Lisa, ventede på Heidi d.2. november. En blæsende forårsdag nogle måneder senere på kirkegården fortalte Lisa mig, hvordan hun oplevede den dag, hvor Heidi aldrig kom.

25 25 Den 2.november om eftermiddagen havde jeg været i skole som normalt og fået fri lidt efter Jeg skrev til Heidi, at nu ville jeg køre hjem og så skulle hun bare være i hallen klokken 17, hvor hun kunne se mig træne mit drengehold færdig i en halv time. Bagefter kunne vi gå hjem og så skulle vi ud at spise med min far og min søster, inden vi skulle se kampen. Heidi svarede tilbage: -Det lyder fint. Jeg skrev ikke med hende mere om eftermiddagen men tog hjem, gjorde mig klar til træning og gik over i hallen for at træne drengene. Klokken skrev Heidi til mig, at de kom lidt før aftalt ca. omkring 16.45, for de var kommet lidt tidligt ud af døren og det skrev jeg bare ja ja til, for jeg kunne ikke lige stå og skrive den længste sms i verden, når jeg var træner, så det var sådan lidt i smug. Da klokken blev stod jeg og kiggede op mod døren samtidig med, at jeg trænede med drengene, men der kom ikke nogen. Jeg tænkte, at så kom hun nok ca. ti minutter i, så jeg ventede i 5 minutter, før jeg kiggede op mod døren igen. Hun der stadigvæk ikke. Jeg kiggede på min telefon og hun havde ikke skrevet noget, så jeg troede, at de bare hang fast i en kø i trafikken, for der plejer at være rigtig meget trafik lige på det tidspunkt. Da hun stadig ikke var kommet klokken 17, tænkte jeg, at der måtte være rigtig meget trafik, måske havde de glemt noget, eller også havde de misforstået noget; måske troede de, at jeg havde sagt Frederikssund Hallen og ikke Slangerup Hallen, men da jeg kiggede mine beskeder igennem, kunne jeg se, at jeg havde skrevet Slangerup Hallen, så det var sådan lidt underligt. Klokken var jeg færdig med træningen, og Heidi var stadig ikke kommet, så jeg ventede i hallen, og efter lidt tid skrev jeg til hende, at nu gik jeg altså hjem og så fik hun min adresse, så hun kunne køre derhen i stedet for. Da jeg kom hjem var mine forældres reaktion:

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Hemmeligheder Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Skrevet af Kim Fupz Aakeson Jeg benyttede mig af at de begge to var væk, sådan gik det til. Min mor var på nattevagt, min far var til

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere